Lidt om en hjerneskade
|
|
- Søren Andresen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Afasi
2
3 Lidt om en hjerneskade En hjerneskade opstår som regel efter en blodprop i hjernen, en hjerneblødning eller et ulykkestilfælde. Produktion af sprog Forståelse af sprog Bevægelser Følesans Syn Nogle personer rammes så let at der næsten ikke ses eller opleves forandringer. Andre rammes hårdere og må leve med vedvarende følger efter skaden. Følgerne kan være fysiske såsom en lammelse i den ene side af ansigtet, den ene arm eller nedsat følesans i fingrene. Andre følger er mere skjulte såsom vanskeligheder med sprog (afasi), tale (dysartri), hukommelse, koncentration, planlægning, orientering, tidsfornemmelse, sygdomsindsigt eller følelsesmæssige reaktioner.
4 Hvad er afasi? Afasi er en sprogforstyrrelse, der opstår på grund af en hjerneskade. Omkring en tredjedel af personer, der får en hjerneskade får afasi. Afasi kan påvirke en persons evne til at tale, forstå, læse og skrive. De sproglige færdigheder, som personen tidligere har haft, er blevet forringet. En person med afasi kan have svært ved at udtrykke sig, forstå tale og skrift eller begge dele. Disse problemer forværres typisk, når personen med afasi er træt. Afasi kan forbedres eller forsvinde over tid, men er ofte permanent. Afasi forandrer en persons liv, og nogen kan blive afhængige af hjælp fra andre. Personer med afasi tænker og føler som før, men kan have svært ved at udtrykke det. Mange personer med afasi kan derfor føle sig ensomme eller frustrerede.
5 Afasi kan ramme på flere måder Forstå Læse Sprog Tale Skrive
6 Kommunikationsråd Sådan letter man samtalen med en person med afasi: 1. Sørg for at have øjenkontakt. 2. Giv dig god tid og acceptér pauser. 3. Anerkend, at du taler med et voksent og intelligent menneske. 4. Støt samtalen ved at skrive stikord og tegne. 5. Lad personen med afasi forsøge at tale færdig, lad være med at afbryde og gætte. 6. Tal langsomt og tydeligt med almindelig stemme overdriv ikke. 7. Tal i korte, klare sætninger om noget konkret. 8. Tal færdigt om én ting, før du begynder på noget nyt. 9. Gør opmærksom på, at du skifter emne. 10. Tjek at du og personen med afasi har forstået hinanden. 11. Stil ja/nej-spørgsmål. 12. Understreg det du taler om ved at pege på fx. billeder, genstande, landkort og samtalematerialer. 13. Brug tydelig mimik og kropssprog. 14. Vær ikke for mange sammen samtale to og to lykkes bedst.
7 Hvad er totalkommunikation? Totalkommunikation
8 Kommunikation med struktur Du kan strukturere din samtale ved at stille disse spørgsmål: Hvornår skete det? År - måned - dato Morgen - middag aften Hvor skete det? Hjemme København Danmark Udlandet Hvem var med? Mig eller dig En ven Familie En kendt Hvad skete der? Hvad var vigtigt?
9 Find ordet Man kan hjælpe sig selv (eller få hjælp) med at finde et ord ved at stille disse spørgsmål. 1. Gruppe Hvilken gruppe/kategori tilhører den/det? 2. Egenskaber Hvordan vil du beskrive den/det? Materiale, størrelse, struktur, forskellige dele 3. Handling/brug Hvordan bruger man den/det? Hvad kan den/det gøre? Hvem bruger den/det? Og hvornår? 4. Lokalisation Hvor kan du finde den/det? 5. Association Hvad får ordet dig til at tænke på? 6. Ordets længde Er det et langt eller et kort ord? Hvor mange stavelser er der i ordet? 7. Rim Hvad rimer det på?
10 Aktiviteter, der stimulerer sproget Her er nogle forslag til aktiviteter, der kan stimulere en person med afasi sprogligt: Samtale om dagligdags ting såsom fælles interesser, dagens aftaler og oplevelser Kigge i fotoalbums og tale om gamle dage Se danske film eller serier, som man kender i forvejen Se nyheder sammen Læse avis sammen Læse højt for hinanden Spille spil (kort, terninger, paratvidenspil og brætspil) Synge og lytte til musik Tegne og male Tage på udstillinger
11 Håndtering af følelser Uanset skadens omfang vil der være en følelsesmæssig reaktion på skaden, som kan påvirke alle i den hjerneskadedes familie. Hver person håndterer sorgen forskelligt. Ved sådan en livsomvæltning kan det være vigtigt at give hinanden tid til at acceptere den nye situation og tid til at hele. En hjerneskade kan have stor indflydelse på identiteten. Mange føler sig forandret, og det kan være en tidskrævende og svær proces at lære sit nye jeg at kende. I denne forbindelse kan man let miste sin selvtillid. Personer med hjerneskade kan bruge meget energi på at fokusere på sig selv, og det kan til tider fremstå som om, de overser omgivelsernes følelser. Selv de mindste ting i hverdagen kan kræve meget energi, når man har en hjerneskade, og man bliver let udtrættet. Det kan være en fordel at have en daglig rutine, da mange indtryk kan føles belastende eller frustrerende.
12 Den pårørende forventes at kunne støtte og bakke op om den ramte uden at få vedkommende til at føle sig dum eller utilstrækkelig. Dette er en balancegang. Man må bevare tålmodigheden, give god tid og holde pauser i hverdagen. Som pårørende må man huske, at der også skal være plads til en selv. Det kan være vigtigt at holde sit eget liv ved lige for at bevare overskuddet. Det kan være svært, da den ramtes behov ofte bliver prioriteret. I denne sammenhæng hersker ofte følelsen af skyld eller egoisme hos den pårørende. Man må dog prøve at være tilfreds med den indsats man gør for at imødekomme den ramtes behov. Det kan være en nødvendighed at søge hjælp hos sit netværk eller professionelle. Det kan være vigtigt at dele følelser med den hjerneskadede. Både de gode (glæde, kærlighed og omsorg) og de svære (vrede, frustration, tristhed eller ensomhed). Til sidst er det værd at huske, at man ikke er alene. Kommunen og patientforeninger hjælper og støtter både personen med hjerneskade og deres pårørende.
13 Hvad kan CSV gøre? På CSV kan personer med afasi modtage taleundervisning og rådgivning om deres vanskeligheder. Nogle færdigheder kan måske bedres, andre gange vil der være tale om at lære alternative måder at udtrykke sig på. CSV tilbyder både ene- og holdundervisning. Pårørende og plejepersonale er velkomne til at deltage med den afasiramtes samtykke. Vi hjælper blandt andet med: Undersøgelse af de sproglige vanskeligheder Sprog- og taleundervisning Samtalestøtte og alternativ kommunikation Brug af IT (telefoner, tablets og computere) Rådgivning af pårørende og plejepersonale Andre kognitive vanskeligheder
14 Kontakt CSV Vi har til huse to steder i byen: Frankrigsgade 4, 2300, København S Bystævneparken 20, 2700, Brønshøj Telefontid: Mandag-Fredag 09:00-13:00 Telefon: mail@csv.kk.dk Web: Nyttige hjemmesider Hjernesagen: Hjerneskadeforeningen: Omslag APHASIA 4 af Tim Hussey. Tim blev inspireret af sin mor, som også havde vanskeligheder med talen.
15
16
Lidt om en hjerneskade
Dysartri Lidt om en hjerneskade En hjerneskade opstår som regel efter en blodprop i hjernen, en hjerneblødning eller et ulykkestilfælde. Produktion af sprog Forståelse af sprog Bevægelser Følesans Syn
Læs mereAfasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d.08.12.12
Afasi & Kommunikation Sidemandsoplæring d.08.12.12 Årsager til afasi Apopleksi (slagtilfælde) 85 % blodpropper 15 % hjerneblødninger Ca.10.000 slagtilfælde om året. Ca.3.000 af dem rammes af afasi Andre
Læs mereInformation om afasi 1
Information om afasi 1 ERHVERVET HJERNESKADE Afasi medfører for de fleste menneskers vedkommende en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Uanset hvor i livet den
Læs mereInformation om afasi ERHVERVET HJERNESKADE. Kommunikationscentret. Information om afasi
Kommunikationscentret Information om afasi 1 2 Afasi medfører for de fleste menneskers vedkommende en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Uanset hvor i livet
Læs mereInformation om kognitive vanskeligheder
Information om kognitive vanskeligheder 1 ERHVERVET HJERNESKADE En erhvervet hjerneskade medfører for de fleste en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Denne
Læs mereInformation om dysartri
Information om dysartri 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereInformation om dysartri
Kommunikationscentret Information om dysartri 1 2 Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereDysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende
Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der
Læs mere18.15-19.00: Hvad vil det sige at være pårørende
Pårørende aften Sophia Andersson, Ergoterapeut, Katrine Fossum, Fysioterapeut og Julie Engell Paulsen, Neuropsykolog. Projekt Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Program (2 timer) 17.00-17.45:
Læs mereKognitive kommunikative vanskeligheder. Forstyrrelse af kommunikationen efter en hjerneskade
Kognitive kommunikative vanskeligheder Forstyrrelse af kommunikationen efter en hjerneskade Forløb Fase 1 Fase 3 Hjerneskade ræhospitalt Akutbehandling Rehabilitering under indlæggelse Rehabilitering efter
Læs mereAfasi, dysartri og kognitive vanskeligheder
Afasi, dysartri og kognitive vanskeligheder 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvem er vi? I Kommunikationscentrets afdeling for erhvervet hjerneskade møder du talepædagoger/ audiologopæder, speciallærer samt neuropsykologer.
Læs mereDysartri. en motorisk taleforstyrrelse. Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland
Dysartri en motorisk taleforstyrrelse Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske dys + athroun, som frit oversat betyder nedsat evne til at tale
Læs mereIT-frivillige støtter afasiramte
IT-frivillige støtter afasiramte Navn: HjerneSagen har fået midler fra Socialministeriets Civilsamfundsstrategipulje til at gennemføre projekt IT-frivillige støtter afasiramte i vedligeholdelse af sociale
Læs mereSkjulte følger efter hjerneskade
Få viden om: Hvad er skjulte følger efter en hjerneskade? Hvordan kommer de til udtryk i dagligdagen? Hvordan skal man forstå disse? Skjulte følger efter hjerneskade NEUROENHED NORD De skjulte følger
Læs mereDysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende
Dysartri Information til dysartriramte og deres pårørende 2013 Pjecen er udarbejdet af Charlotte Aagaard Kommunikationscentret Skansevej 2D 3400 Hillerød Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det
Læs mereInformation om træthed
Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,
Læs mereSvært ved at holde fokus?
Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse
Læs mereNår kørekortet forsvinder
Hjernesagen nr. 4 2018 19 Når kørekortet forsvinder Da vi rundede de to år efter min hjerneblødning, sagde de lige ud, at nu var det mirakler, der skulle til, hvis mit syn igen skulle blive sådan, at jeg
Læs mereOmsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det
Læs mereHvad er afasi? Danish
Hvad er afasi? Danish For et stykke tid siden er du sikkert blevet konfronteret med afasi for første gang. I starten rejser afasi spørgsmål som: Hvad er afasi, hvordan udvikler det sig og hvilke nye problemer
Læs mereALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København
Links til tolkning og tegnsprog på CFD s tolkeadministration, København Tlf. 4439 1375 www.cfd.dk/tolke www.tolkebooking.dk ALZHEIMER Ved akut behov for tolkning (nat/weekend) Tlf.: 7592 3434 Ordbog over
Læs mereALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest').
ALZHEIMER Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest'). Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med en demenslidelse af Alzheimertypen (ALZ). Den henvender
Læs mereDEMENS. Idéer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning
DEMENS Idéer til samvær og den daglige kommunikation Institut for Kommunikation og Handicap Tale, høre og specialrådgivning Kære familie Når et menneske rammes af demens, kan det bl.a. nedsætte evnen til
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereSkjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering. Skjulte følger af en hjerneskade
Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering Skjulte følger af en hjerneskade 2 Følger af hjerneskader En hjerneskade kan være større eller mindre og kan ramme vidt forskellige funktioner
Læs mereNår hukommelsen svigter Information om Demens
Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der
Læs mereInformation om træthed efter hjerneskade
Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereLær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev
Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereOm at være pårørende til et menneske med hjerneskade
Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade Information til internt brug for det sundhedsfaglige personale på hospitaler, genoptræningssteder, botilbud m.m. Udarbejdet af Hjernesagen september
Læs mereHUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.
UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Ungdomsromanen Hul i hovedet handler om, hvordan det er at være ung og ramt af afasi, som betyder, at man
Læs mereKræft i hjernen og kognitive forandringer
Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Aarhus Universitetshospital Kræftafdelingen Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Kognitive
Læs mereErhvervet hjerneskade
Forår 2016 Erhvervet hjerneskade CSV Voksenspecialundervisning 2 CSV tilbyder undervisning til voksne med erhvervet hjerneskade efter: hjerneblødning blodprop arbejdsskade trafikskade hjernerystelse eller
Læs mereVelkommen til Rehab Syddjurs
Intensiv rehabilitering og genoptræning Velkommen til Rehab Syddjurs Rehab Syddjurs er videnscenter for borgere med en erhvervet hjerneskade. Vi har som opgave at tilbyder genoptræning og rehabilitering
Læs mereAt tale om det svære
At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,
Læs mereMidt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation
Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,
Læs mereKommunikationsbøger i Phrase-it
lm 1 Kommunikationsbøger i Phrase-it Hvad skal der til for at afasiramte kan bruge kommunikationsbøger? lone.myhlendorph@rn.dk lm 2 ange har en kommunikationsbog, men få bruger den Årsag: kognitive vanskeligheder
Læs mereGODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE
GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE Som ung med skizofreni har du måske oplevet at føle dig magtesløs, frustreret eller fortabt at livet føles kaotisk. Men der er ting, man kan gøre for at få det bedre.
Læs mereTIPSKUPON SANDT ELLER FALSK
TIPSKUPON SANDT ELLER FALSK Sæt X Sandt Falsk 1 Demens er en naturlig del af alderdommen. 2 Over 80.000 mennesker lever med en demenssygdom i Danmark. 3 Senil er et andet ord for demens. 4 Demens og Alzheimers
Læs mereSkjulte handicap efter hjerneskade
Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte
Læs mereMidt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation
Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,
Læs mereHvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde?
Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde? Demenskonsulent Susie Dybing, Hillerød kommune Livet skal leves også med demens!
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereLogopæd, Dorte Steen
SCA Supported Conversation for Adults with Aphasia Samtalestøtte til voksne med afasi Udviklet på Aphasia Institute i Toronto, Canada Når vi taler, viser vi vores kompetencer Gennem samtale viser vi vores
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereStress hos pårørende
Stress hos pårørende Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Familieliv og parforhold: en kompleks størrelse - megen følelsesmæssig energi investeret - megen sårbarhed ift forandringer
Læs mereVelkommen til undervisning.
Velkommen til undervisning. Udad reagerende adfærd er egentlig kontakt-rebusser et ønske om kommunikation (Nissen, M.) Adfærdsforstyrrelser er det demente menneskes rimelige reaktion på urimelige situationer
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereAFASI. - ideer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning
AFASI - ideer til samvær og den daglige kommunikation Institut for Kommunikation og Handicap Tale, høre og specialrådgivning Indledning Når to personer kommunikerer, er rollerne sædvanligvis lige fordelt.
Læs merePårørendepolitik. Rammer for samarbejdet mellem borgere, pårørende og medarbejdere på sundhedsog omsorgsområdet i Esbjerg Kommune
SUNDHEDSPOLITIKKEN 2015-2020 [ 1 ] Pårørendepolitik Rammer for samarbejdet mellem borgere, pårørende og medarbejdere på sundhedsog omsorgsområdet i Esbjerg Kommune [ 2 ] Forord Et fælles ansvar I Sundhed
Læs mereAfasi ideer til samvær og den daglige kommunikation
Afasi ideer til samvær og den daglige kommunikation Tjørnevej 6, 8240 Risskov Tel. 78 47 93 00 www.ikh.rm.dk Indledning Når to personer kommunikerer, er rollerne sædvanligvis lige fordelt. Begge taler,
Læs mereBasalt modul Sprog- og kommunikationsforstyrrelser som følge af erhvervet hjerneskade
Bilag B(1): Basalt modul Sprog- og kommunikationsforstyrrelser som følge af erhvervet hjerneskade Sagsbehandlere, hjemmevejledere, hjemmehjælpere, (social)pædagoger og andre, der har behov for kendskab
Læs mere10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI
10 gode råd til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI De nærmeste kolleger skal vide, hvad den hjerneskadede medarbejders begrænsninger betyder i hverdagen på arbejdspladsen.
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereÆndret væremåde. et MS-symptom. Ændret væremåde. et MS-symptom
VELKOMMEN TIL REGIONALT TIL REGIONALT MEDLEMSMØDE MEDLEMSMØDE OM OM Ændret væremåde Ændret væremåde et MS-symptom et MS-symptom Søndag den 9. september / / 2018 / SCLEROSEFORENINGEN.DK 1 Ændret væremåde
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereTrækronerne omsorgsplan september Når nogen mister
Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme
Læs mereGratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk
Gratis e pixibog Få mere glæde og overskud i hverdagen 5 steps til et positivt mindset Programmér din hjerne til at fokusere på det positive Find glæden i hverdagen Hvad er det første, du tænker, når du
Læs mereNår hukommelsen svigter!
"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Information til borgere med demens og deres pårørende Indhold Indhold... 1 Hvad er demens?... 2 Tegn på demens... 2 De tre almindeligste former for demens...
Læs mereHvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved. Et tværfagligt team bestående af ca.
Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved Et tværfagligt team bestående af ca. 40 medarbejdere Program Hvad er ADHD? Gennemgang af to cases Hvordan kan
Læs mere2. Håndtering af situationer i undervisningen
2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.
Læs mereNår din nærmeste har en rygmarvsskade
Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereOmsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg
Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården
Læs mereSAMMENBRAGTE FAMILIER
SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.
Læs mereGode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV
Få viden om: Hvad det betyder for omgivelserne, når ens pårørende får en skade på hjernen. Hvilke reaktioner man kan have som pårørende. Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV Når et
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereMøder med pårørende i SORG
Møder med pårørende i SORG Foreningen af Danske Kirkegårdsledere 25. februar 2015 Psykolog Jacob Mosgaard www.jacobmosgaard.dk Dagsorden Hvad er sorg? 1) Problem eller livsvilkår? 2) Fra traditionelle
Læs merePårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer
Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereHjerneskadeforeningen Vestsjælland. Der sker altid spændende ting her i Vestsjælland Her er vi på tur til Det Vilde Vesten til Texas Ranch
Hjerneskadeforeningen Vestsjælland Der sker altid spændende ting her i Vestsjælland Her er vi på tur til Det Vilde Vesten til Texas Ranch Nyhedsbrev Januar 2017 Aktivitetskalender 1. kvartal 2017 Torsdagscafé
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereFRONTOTEMPORAL DEMENS
Links til tolkning og tegnsprog på CFD s tolkeadministration, København Tlf. 4439 1375 www.cfd.dk/tolke www.tolkebooking.dk FRONTOTEMPORAL DEMENS Ved akut behov for tolkning (nat/weekend) Tlf.: 7592 3434
Læs mereOrdforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen.
Ordforklaringer Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen. At stå af: Nogle gange bliver vores hjerner trætte, og så formår vi ikke at tænke med øjnene og være opmærksomme. Så
Læs mereHukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær
Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Patientinformation Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær I mange år har nogle kræftpatienter været
Læs mereAFASI. Hvad er det - og hvad kan man gøre? Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning
AFASI Hvad er det - og hvad kan man gøre? Institut for Kommunikation og Handicap Tale, høre og specialrådgivning Det kaldes afasi, når sproget går i stykker efter en skade i hjernen Hvert år rammes 3000-4000
Læs mereBaggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15
Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk Institut, Århus Universitet Århus Amt Neuroteamet Aalborg
Læs mereDemensuger i Odder marts 2018
Demensuger i Odder 7.-24. marts 2018 Vi vil gerne for 3. gang invitere alle i Odder til demensuger. Ugerne arrangeres i et stærkt samarbejde på tværs af Odder bibliotek, Ældresagen, Alzheimerforeningen
Læs mereLUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig
LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig Når du ønsker forandring i dit liv, må du nødvendigvis gøre noget andet end du plejer. Måske du ønsker mere ro, måske du ønsker
Læs mereForebyggende hjemmebesøg
Forebyggende hjemmebesøg OMSORG 1 Forebyggende hjemmebesøg Randers Kommune tilbyder forebyggende hjemmebesøg til dig som borger. Formålet med besøget er at give dig mulighed for at tale om det, der vigtigt
Læs mereBørn med hjernerystelser
Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge V. Center for Hjerneskade www.cfh.ku.dk Denne pjece er udarbejdet af Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge,
Læs mereKrise. Krise kommer af græsk (Crisis) og betyder Vendepunkt. Vendepunkt - nyt udvikling. Miste fodfæste i kortere eller længere tid.
Krise og TV s rolle Krise En krise er: En tilstand af kortere varighed, udløst af en ydre begivenhed, som af den pågældende opleves som et tab og opstår, når tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder
Læs mereTemadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation
Læs mereNu har vi altså jul igen
Nu har vi altså jul igen Råd og vejledning til at håndtere højtiden, når man er ramt af en hjerneskade. Webinar 22. november Disposition Højtidens farer og fristelser Forberedelse, forberedelse, forberedelse
Læs mereI Roskilde, Lejre, Greve AKTIVITETSKALENDER 2. halvår 2016
F Å R I Roskilde, Lejre, Greve AKTIVITETSKALENDER 2. halvår 2016 D U F O R M E G E T? S A L T Kære medlemmer i Hjernesagen Roskilde, Lejre, Greve Så er tiden inde til at starte 2. halvår, håber i alle
Læs mereBasalt modul Hjernen og erhvervede hjerneskader I
Bilag A(1): Basalt modul Hjernen og erhvere hjerneskader I Basismodul til medarbejdere (hjemmevejledere, hjemmehjælpere, sosu-assistenter og hjælpere m.fl.), der arbejder med hjerneskadede borgere i eget
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereDemensenheden. Hukommelsesproblemer?
Demensenheden Hukommelsesproblemer? Hukommelsesproblemer? I denne folder finder du informationer om hukommelsesproblemer og demenssygdomme. De tilbud, der findes i Greve Kommune på demensområdet er beskrevet,
Læs mereForskellige former for træthed. Mental træthed. Træthed i løbet af dagen Fysisk træthed - hvile hjælper
Forskellige former for træthed Fysisk træthed - hvile hjælper Mental træthed - hvile hjælper (hjernetræthed) Psykologisk træthed - hvile hjælper ikke (følelsesmæssig) www.andersdegn.dk Træthed i løbet
Læs mereTil patienter indlagt med Apopleksi
Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,
Læs mereTil dig, som er pårørende
Til dig, som er pårørende Viden, hjælp og støtte Pårørendevejledere Få viden og støtte som pårørende Er du pårørende til én, der er alvorligt syg eller svækket? Københavns Kommunes pårørendevejledere
Læs mereTil dig, som er pårørende
Til dig, som er pårørende Viden, hjælp og støtte Pårørendevejledere Få viden og støtte som pårørende Er du pårørende til én, der er alvorligt syg eller svækket? Københavns Kommunes pårørendevejledere tilbyder
Læs mereNoter: 2
1 Noter: 2 Noter: 3 Vi har hver især nogle måder at håndtere problemer i tilværelsen på, som vi foretrækker. På samme måde som en tennisspiller har nogle favoritslag eller vinderslag. Ligesom en tennisspiller,
Læs mereFRONTOTEMPORAL DEMENS
FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet
Læs mereHvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens
Hvad er demens Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for Demens 5. maj 2017 Demenssygdomme Demens er ikke en naturlig følge af at blive
Læs mereSærlig sensitivitet & mindfulness. Eva Bie Lilleør Ledelses- og Stressrådgiver
Særlig sensitivitet & mindfulness Eva Bie Lilleør Ledelses- og Stressrådgiver Særlig Sensitivitet har altid været Nervøsitetens tidsalder (Billede & tekst fra Byvandring.nu) 3 I modstand med det, der er
Læs mereUndervisning for voksne med pludselig opstået hjerneskade - et neuropædagogisk tilbud.
Undervisning for voksne med pludselig opstået hjerneskade - et neuropædagogisk tilbud. Til professionelle - en uddybende beskrivelse. CSU - Holbæk Center for Specialundervisning - voksne Kursusafdelingen
Læs mere