: Hvad vil det sige at være pårørende
|
|
- Sidsel Jakobsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pårørende aften Sophia Andersson, Ergoterapeut, Katrine Fossum, Fysioterapeut og Julie Engell Paulsen, Neuropsykolog. Projekt Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade
2 Program (2 timer) : At få en hjerneskade Funktionsforstyrrelser efter hjerneskade Træthed og udtrætning Sekundære følger : Pause : Hvad vil det sige at være pårørende
3 Hjerneskade - Årsager: Traumatisk skade, blødning, blodprop, betændelse, tumor, iltmangel. - Ved en hjerneskade påvirkes hjernens væv af skaden, og celler i det påvirkede område dør. - Selvom et traume kan ramme og påvirke flere steder i hjernen, er der også altid områder, der er raske. - Derfor vil der ofte være nogle funktioner, der er beskadiget og andre der fortsat fungerer.
4 Følger efter hjerneskade Primære direkte resultat af hjerneskade Fysiske følger Kognitive følger Følelsesmæssige følger Adfærdsmæssige ændringer Sekundære ikke direkte er resultat af, men som hænger sammen med at have fået en hjerneskade Reaktive følger (Krise, angst, depression) Ændringer i arbejds- og uddannelsessituation Tab af relationer
5 Fysiske følger Kan både være synlige og usynlige Nedsat/ophævet kraft (Ansigt, overkrop, arm og ben) Føleforstyrrelser Tonusforstyrrelser Styringsbesvær Rum/retningsforstyrrelser Balanceusikkerhed Spise- og synkeproblemer Reduceret lugtesans/smagssans Problemer med at mærke kroppens behov Synspåvirkning
6 Kognitive følger - To personer kan fremstå med samme problem, men dette kan skyldes forskellige årsager/påvirkninger på hjernen. - Mange oplever fx hukommelsesvanskeligheder selvom hukommelsen ikke er direkte påvirket. - Det er vigtigt at skelne mellem forskellige årsager for at opnå: - Forståelse - Den rette træning - Kompensation
7 Sprogforstyrrelser - afasi Udtryksevne fx svært ved at finde de rigtige ord Sprogforståelse fx svært ved at forstå alt der bliver sagt Afasi kan være kombineret med andre typer kognitive forstyrrelser fx hukommelse el. nedsat opmærksomhed. Der kan opstå misforståelser og frustrationer både hos den pårørende og den ramte
8 Visuelle forstyrrelser Del af synsfeltet er forsvundet Problemer med sansen for rum og retning Afstandsbedømmelse At forstå hvad øjnene ser hjernen skaber mening
9 Hukommelse Hukommelse består af flere trin Opmærksomhed Indlæring og spændvidde (korttidshukommelse) Lagring Genkaldelse - hente den rigtige information frem igen Opmærksom Spændvidde/ korttidshukommelse Lagring Genkaldelse
10 Eksekutive funktioner planlægge, organisere, fokusere
11 Arbejdshukommelsen - den røde tråd Hvor kommer jeg fra/hvor startede jeg Hvor er jeg lige nu Hvor er jeg på vej hen/målet
12 Opmærksomhed og koncentration Opmærksomhed har betydning for mange andre funktioner og bliver ofte ramt Opmærksomhed omhandler: At kunne håndtere og sortere i information uden at blive overvældet At kunne fokusere på noget bestemt, selvom der sker andre ting omkring os Simultant at kunne være opmærksom på flere ting på en gang
13 Adfærdsændringer Mulige vanskeligheder: Overholde sociale spilleregler Hæmme sig selv fx Tælle til ti eller tænke før man taler Blive mere upræcis Svigtende dømmekraft Impulsiv Forstå hvordan ens opførsel påvirker andre Sætte sig ind i andres følelser Barnlig adfærd - Dette er nødvendige egenskaber for at indgå i sociale sammenhænge. - Med disse vanskeligheder kan det også være svært at lære af sine fejl.
14 Følelsesmæssige skader Emotionelt labil Følelsesflad Nedsat engagement og initiativsvækkelse Lalleglad Ubekymret Følelsesmæssige ændringer kan være direkte forårsaget af skaden. Der kan også komme en følelsesmæssig reaktion (sekundær følge).
15 Træthed stor betydning Træthed er en naturlig følge, der kan restere længe efter, man har fået en skade på hjernen. Hjernen har behov for at restituere Bruger mere energi på at udføre opgaver Den træthed der opstår efter hjerneskade, er en anden træthed, end den træthed man fx kan opleve efter en lang arbejdsdag det kan være svært at forstå for både den ramte og de pårørende. Når man er træt falder funktionsniveauet Vigtigt at tage hensyn til trætheden.
16 Indsigt Svært ved at opdage og erkende betydningen af at have fået en hjerneskade. Man kan være ramt, så man har svært ved at se, hvad der har ændret sig vi opfatter naturligt verden, som vi ser den. Nogle har indsigt, så de kan fortælle om, hvad der har ændret sig, men har fortsat svært ved at handle herpå. Det er nemmere at se de fysiske ændringer end de kognitive. Det kan også være svært af acceptere, at ens liv har ændret sig.
17 Trafiksikkerhed efter hjerneskade De fleste er fysisk i stand til at sætte sig ind i en bil, træde på pedalen og køre, samt i stand til at huske hvordan man gør men hvad med de usynlige følger? At køre bil kræver: Opmærksomhed på flere ting Orienteringsevne Hurtig reaktion Ræsonnement Forståelse for trafikkens regler og de øvrige trafikanter
18 Sekundære følger Krisereaktion Depression Angst Indsigtsproblematik Som pårørende risikerer man at blive sekundært traumatiseret. Pårørende bliver også ramt.
19 Rehabilitering Træning nogle funktioner kan trænes og blive bedre Kompensation når funktioner er blevet meget dårlige eller ikke kan trænes, må vi lære at gøre tingene på en ny måde. Omgivelsernes betydning nogle gange må omgivelserne også ændre sig, for at den skadede hjerne kan fungerer bedst muligt og ikke overanstrenges.
20 PAUSE
21 Fire problemstillinger man kan opleve som pårørende Udfordret på eksistensen Fire grundlæggende søjler i et menneskeliv Meningsløshed Ensomhed Døden Friheden
22 Faser efter hjerneskade Helingsproces forløber i faser Forskellige vanskeligheder optræder og bliver synlige for både de ramte og de pårørende på forskellige tidspunkter
23 Fra Håndbog til pårørende aflouise Brückner Wiwe
24 Sorg og krise Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at være pårørende på, ikke nogle tanker der er mere forbudte end andre. Alle måder er rigtige og udspringer af den måde, man har været menneske i livet forud for at man er blevet pårørende til en med erhvervet hjerneskade. Fra Håndbog til pårørende aflouise Brückner Wiwe
25 SORG OG KRISE I DEN RAMTE FAMILIE Fra Håndbog til pårørende aflouise Brückner Wiwe
26 Hjerneskade rammer hele familien Familien som et system Når rollerne ændres
27 Eksempler på rolleændringer fx hos partner Roller inden skaden Bedste venner, samtalepartnere, seksualpartnere, løser problemer sammen Hver sine faste opgaver i dagligdagen og i hjemmet Roller efter skaden Partner og hjælper/behandler Opmuntre, være positiv og have overskud over for den ramte Udføre egne og muligvis den ramtes opgaver i dagligdag og hjem Være partneres kalender, planlægger og igangsætter Muligvis være den der eftertjekker Muligvis buffer i forhold til børnene.
28 Forskellige synsvinkler Far ser at lyset i gangen ikke er slukket og skælder sønnen ud. Sønnen siger, at han ikke har været i gangen, men at det må være faderen selv der har glemt det. Far mener, at sønnen har glemt at slukke lyset, og at de andre familiemedlemmer altid skyder skylden på ham, fordi han er hjerneskadet. Mor mener, det er pga. skaden at manden skælder ud og synes at nogen skal give ham indsigt i skadesfølger og træne hans hukommelse og i at styre hans vrede. Sønnen mener, at det er faderen der har glemt at slukke lyset, og han føler sig uretfærdigt behandlet og tror at far ikke kan lide ham mere.
29 Uenigheder - Mellem pårørende eller mellem pårørende og det eksterne hjælpesystem Hvordan den skadede skal hjælpes Hvilke genoptræningstilbud der er ideelle Hvor ofte der bør trænes Hvor meget man skal kæmpe for yderligere hjælp Opfattelsen af den skadedes vanskeligheder Tolkning af dagligdagens problemstillinger
30 Vanskeligheder for de nærmeste pårørende Bevare en kontakt og tage udgangspunkt i en realistisk vurdering af, hvad den skadede kan At have realistiske forventninger At sætte klare grænser for den skadede i forhold til evner At stille krav, der svarer til den skadedes funktionsniveau og ressourcer At lade den skadede selv tage konsekvenser af handlinger ud fra funktionsniveau At have ansvar for kontakten til offentlige myndigheder
31 Partner Der kan komme store rolleændringer: hjælper/igangsætter overfor sin ægtefælle. Følgerne efter skaden kan betyde, at man en gang imellem ikke kan kende sin egen mand/hustru Man står i et dilemma: Man har selv valgt sin partner, men har man også mulighed for at vælge vedkommende fra.
32 Forældre Mange forældre oplever skyldfølelse Forældre beskriver en stor sorg, der ofte genopleves i takt med at jævnaldrende rammer milepæle i udvikling Tendens til at undlade at bringe barnet i svære situationer eller tendens til at overkompensere. Erstatter netværket forældrene bruger meget tid sammen med barnet, som det ellers vil have brugt med venner Selvom den unge har fået en skade på hjernen, skal han lærer at klare sig selv i det omfang det er muligt. Vi er her jo ikke for altid (citat fra pårørende)
33 Søskende Ændring af søskendehierarki Der kan opstå jalousi hvis vedkommende mister status, alder modenhed eller formåen eller hvis den ramte får mere opmærksomhed Der kan opstå intern rivalisering Skyldfølelse hvis de overhaler det ramtes funktionsniveau.
34 Børn Børn kan reagere forskelligt fx kan nogle blive meget stille, andre kan reagere mere uafreagerende. Børn føler stor loyalitet og stort ansvar for familien de kan have svært ved at fortælle, hvordan de har det. De vil gerne hjælpe men vigtigt at de får lov at være børn på deres alderstrin. De mest sårbare er de børn, der stadig bor hjemme. Børnene skal ikke holdes uden for, men skal heller ikke inddrages i voksen-diskussioner. Vigtigst er, at man ikke glemmer børnene
35 Det er vigtigt at passe på sig selv, selvom man er pårørende De pårørendes velbefindende har betydning for den ramtes genoptræning og tilværelse Som pårørende er det vigtigt også at holde fri en gang imellem bevar dine oaser Det er vigtigt at have nogle at tale med pårørende har også behov for hjælp deres liv er også ændret
36 Hvor kan man som pårørende finde hjælp Hjernesagen Hjerneskadeforeningen Hjernetumorforeningen Egen læge Kommunens hjerneskadekoordinator Litteratur fx Håndbog for pårørende
37 Tak for i aften
Til patienter indlagt med Apopleksi
Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,
Læs mereStress hos pårørende
Stress hos pårørende Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Familieliv og parforhold: en kompleks størrelse - megen følelsesmæssig energi investeret - megen sårbarhed ift forandringer
Læs mereLidt om en hjerneskade
Afasi Lidt om en hjerneskade En hjerneskade opstår som regel efter en blodprop i hjernen, en hjerneblødning eller et ulykkestilfælde. Produktion af sprog Forståelse af sprog Bevægelser Følesans Syn Nogle
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereBetydningen af at få en diagnose som voksen ADHD
Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,
Læs mereAt tale om det svære
At tale om det svære Parkinsonforeningen Høje Taastrup & Kolding, d. 17 & 18. maj, 2016 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut
Læs mereInformation om kognitive vanskeligheder
Information om kognitive vanskeligheder 1 ERHVERVET HJERNESKADE En erhvervet hjerneskade medfører for de fleste en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Denne
Læs mereInformation om træthed
Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereInformation om træthed efter hjerneskade
Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske
Læs mereDysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende
Dysartri Information til dysartriramte og deres pårørende 2013 Pjecen er udarbejdet af Charlotte Aagaard Kommunikationscentret Skansevej 2D 3400 Hillerød Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det
Læs mereLidt om en hjerneskade
Dysartri Lidt om en hjerneskade En hjerneskade opstår som regel efter en blodprop i hjernen, en hjerneblødning eller et ulykkestilfælde. Produktion af sprog Forståelse af sprog Bevægelser Følesans Syn
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs mereStress hos personer med hjerneskade -
Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress
Læs mereAffektive lidelser og kognition
Affektive lidelser og kognition Kognition..? Tænkning Erkendelse, forarbejdning, integration og anvendelse af viden Hvordan er tænkningen påvirket? Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet
Læs mereLær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev
Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed
Læs mereRetningslinjer & information til frivillige i projekt Fri-tid
Retningslinjer & information til frivillige i projekt Fri-tid RETNINGSLINJER FOR FRIVILLIGE Vi er glade for, at du har valgt at arbejde som frivillig i projektet. For at dit arbejde kan forløbe godt, og
Læs mereDet uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende
Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver
Læs mereKøn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk
Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve
Læs mere18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
18.2.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på oplevelser, som med større sandsynlighed vil
Læs mereAt være forældre til en teenager med kronisk sygdom
At være forældre til en teenager med kronisk sygdom Generelt om dét at være teenager Alle forældre elsker deres børn overalt på jorden og ønsker det allerbedste for dem. Vi vil gøre alt, hvad der står
Læs mereÆndret væremåde. et MS-symptom. Ændret væremåde. et MS-symptom
VELKOMMEN TIL REGIONALT TIL REGIONALT MEDLEMSMØDE MEDLEMSMØDE OM OM Ændret væremåde Ændret væremåde et MS-symptom et MS-symptom Søndag den 9. september / / 2018 / SCLEROSEFORENINGEN.DK 1 Ændret væremåde
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereHjernen-i-fokus 14.-20. marts 2016 MarselisborgCentret
14.-20. marts 2016 MarselisborgCentret Hjerneugen, har fokus på hjernen: på potentialet, på udfordringer, på skadede, på kost, på den fantastiske enhed hjernen er kort sagt; 360 graders hjerne-opmærksomhed.
Læs mereSom der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.
Breve til kopiering Trin for Trin Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de
Læs mereHVAD ER ADHD kort fortalt
FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode
Læs mereNy med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag
Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereKognitive problemer hos elever med epilepsi
Vibeke Hansen, konsulent, Videnscenter om Epilepsi Kognitive problemer hos elever med epilepsi Selvom mange børn med epilepsi er normaltbegavede og klarer sig i skolen på lige fod med kammerater uden epilepsi,
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mererecoveryplan øvelser og redskaber til rehabiliterende og recovery-understøttende arbejde.
recoveryplan øvelser og redskaber til rehabiliterende og recovery-understøttende arbejde. øvelserne skal tilpasses samarbejdet med den enkelte bruger og anvendes i den rækkefølge som giver mening Øvelserne
Læs mereVejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende
Læs mereKan man træne og uddanne sig til et godt liv med demens?
Kan man træne og uddanne sig til et godt liv med demens? Kan man træne sig til et godt liv med demens? Hvordan kan træning være med til at forhale demenssygdommens udvikling og fastholde et meningsfyldt
Læs mereBørn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling.
Børn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Stern Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling. Frid A. Hansen Vivien Abrahamsen 1 Hvad der opstår i samspillet i
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereHVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen
HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse
Læs mere5 veje til et godt liv. Styrk dit netværk Lær noget nyt Lev dit liv aktivt Vær til stede i nuet Giv af dig selv
5 veje til et godt liv Styrk dit netværk Lær noget nyt Lev dit liv aktivt Vær til stede i nuet Giv af dig selv 5 veje til et godt liv Her kan du læse om at ha det godt og få inspiration til de små ting,
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereBørn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen
Børn og unge som pårørende Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Rådgivningen: Gratis psykologisk rådgivning
Læs mereFordele ved tværfaglig udredning og genoptræningsplan. Tværfaglighed og tværsektoriel kommunikation
Fordele ved tværfaglig udredning og genoptræningsplan Tværfaglighed og tværsektoriel kommunikation Styrke samarbejde på tværs af sektorer Ønske om et samarbejde med kommunale samarbejdspartnere for at
Læs mereInformation Tinnitus
Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.
Læs mereHistorien om en hjerneskade
Historien om en hjerneskade - da hverdagen blev vendt på hovedet for Jacob og familien Udgivet af Center for Hjerneskade 2008 21x21_Elevhistorie.indd 1 16/04/08 14:43:50 Ulykken Da Jacob Lemming sad på
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereTeksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004
Page 1 of 7 Cerebral Parese Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Cerebral Parese Hvad er CP? Cerebral betyder 'vedrørende hjernen' - Parese betyder 'lammelse'
Læs mereAt støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske.
Sorg og kriseplan i Hadsten By Området: Indledning: Vi ved, at børn som har mistet bærer på en sorg og nogle følelser, som vi ikke kan tage fra dem og som vi heller ikke skal tage fra dem, men som vi i
Læs mereSOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.
SOLGÅRDEN Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. Denne politik er lavet på baggrund af et overordnet arbejdsmiljømål i Thisted kommunes ældreafdeling for 2006 med overskriften
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mere10 E N T O R N I K Ø D E T
Forord Lige fra det første afsnit i indledningen til denne bog har jeg kunnet identificere mig med dens formål: at tilbyde mennesker styrke og håb gennem svar på nogle af livets sværeste spørgsmål. Jeg
Læs mereVadgård Skoles Omsorgsplan
Vadgård Skoles Omsorgsplan Skolen fylder en meget stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser. Det er vigtigt at understrege, at den hjælp, skolen umiddelbart kan
Læs mereEn vej til at reagere proaktivt
En vej til at reagere proaktivt Vi er født proaktive, men gennem vores opvækst, præges vi og der er en risiko for at vi bliver reaktive gennem årene. At være proaktiv betyder mere end at være aktiv og
Læs mereKognitive kommunikative vanskeligheder. Forstyrrelse af kommunikationen efter en hjerneskade
Kognitive kommunikative vanskeligheder Forstyrrelse af kommunikationen efter en hjerneskade Forløb Fase 1 Fase 3 Hjerneskade ræhospitalt Akutbehandling Rehabilitering under indlæggelse Rehabilitering efter
Læs mere0 kost&ernæringsforbundet www.kost.dk/kommunalvalg. Forslag til spørgsmål til kandidaterne
Besparelser går ud over kvaliteten For mange ældre er måltiderne et af dagens højdepunkter. På den ene side giver måltidet energi til at klare dagens udfordringer. På den anden side er ernæringsrigtig
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereKognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014
Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning
Læs mereDet skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser
Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der
Læs mereInformation om afasi 1
Information om afasi 1 ERHVERVET HJERNESKADE Afasi medfører for de fleste menneskers vedkommende en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Uanset hvor i livet den
Læs mereHjerner og hukommelse, hjerner og motorik
Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs mereHjernen i et neuropsykologisk perspektiv
Hvad er neuropsykologi? Hvad er kognition? Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv Hvor ved vi det fra? Neuropsykolog Sara Holm Hvad er en neuropsykolog? Hvem er hun?! Program 10 Pause Pause 9 5 8 7 6
Læs mereTIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation
TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt
Læs mereInformation om afasi ERHVERVET HJERNESKADE. Kommunikationscentret. Information om afasi
Kommunikationscentret Information om afasi 1 2 Afasi medfører for de fleste menneskers vedkommende en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Uanset hvor i livet
Læs mereBrogården og Moeskærskolen bygger vejen mens vi går den
Brogården og Moeskærskolen bygger vejen mens vi går den I det sidste halvandet år, har vi haft et samarbejde omkring at få enkelte børn inkluderet i klubtilbud. Disse børn havde intet klubtilbud før og
Læs mereVelkommen til Rehab Syddjurs
Intensiv rehabilitering og genoptræning Velkommen til Rehab Syddjurs Rehab Syddjurs er videnscenter for borgere med en erhvervet hjerneskade. Vi har som opgave at tilbyder genoptræning og rehabilitering
Læs mereStart med at svinge højre arm rundt i store cirkler først den ene vej og så den anden vej og skift til modsatte arm.
Løb dig i form Drømmer du om at komme i gang med at løbe, men har lidt svært ved at komme i gang? Vi har lavet et overskueligt træningsprogram, så du kommer stille og roligt i gang med din løbetræning
Læs mereBjerggårdshaven Dagrehabilitering. Et specialiseret tilbud i Odense Kommune for voksne med erhvervet hjerneskade
Bjerggårdshaven Dagrehabilitering Et specialiseret tilbud i Odense Kommune for voksne med erhvervet hjerneskade VELKOMMEN til Bjerggårdshaven Denne pjece er til dig, som er bevilget et dagtræningsforløb
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereErfarne bilisters gode vaner
Erfarne bilisters gode vaner 25 3 Erfarne bilisters gode vaner De fleste ældre bilister er meget erfarne bilister. De mange års erfaring med at køre i trafik ken har givet dem indblik i, hvordan man skal
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Erhvervet hjerneskade og kommunikation jf. Lov om specialundervisning for voksne Politisk godkendt januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag...
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereDet kan være godt for dig, som har mistet, at vide
Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg
Læs mereRehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården
Rehabiliteringstilbud 107 Rehabiliteringscenter Strandgården 3 MÅlgruppe Vi hjælper dig videre i livet, når skaden er sket! Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
Læs mereMental træthed. Udredning og håndtering. Oplæg af ergoterapeut Dorthe Andersen og ergoterapeut Karen Marie Uggerhøj Hjerneskadecenter Nordjylland
Mental træthed Udredning og håndtering Oplæg af ergoterapeut Dorthe Andersen og ergoterapeut Karen Marie Uggerhøj Hjerneskadecenter Nordjylland Vores baggrund for oplægget Lette til moderate kognitive
Læs mereUnge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen
Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mereBørn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016
Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller
Læs merePrædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.
Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis
Læs mereDepression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016
Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller
Læs mereEn sund og aktiv hverdag
Der er noget, du skal vide om En sund og aktiv hverdag Vejledning i hvordan man som pårørende til en person med demens kan støtte Produceret af: Køge Kommunes Demensteam juni 2014 Layout og opsætning:
Læs mereDage med sorg et psykologisk perspektiv
Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?
Læs mereNår hukommelsen svigter Information om Demens
Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereGode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV
Få viden om: Hvad det betyder for omgivelserne, når ens pårørende får en skade på hjernen. Hvilke reaktioner man kan have som pårørende. Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV Når et
Læs mereTravlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet
Travlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvilke sammenhænge er der mellem travlhed, relationer og trivsel?
Læs mereSkjulte handicap efter hjerneskade
Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereAmbulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade
Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Hjerne- og Talehuset Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Velkommen til Hjerne- og Talehuset
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereCitater fra: Af Jes Dietrich
Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver
Læs mereDu har mistet en af dine kære!
Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,
Læs mereStøj og hørelse. En kort beskrivelse af støj, hvor støj findes og hvad kan man gøre for at undgå den
Støj og hørelse 4 En kort beskrivelse af støj, hvor støj findes og hvad kan man gøre for at undgå den Denne brochure er nummer 4 i en serie fra Widex om hørelse og dertil knyttede emner. Hvad er støj?
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereDEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,
Læs mereFlygtninge med traumer
Flygtninge med traumer Den første tid i Danmark og mødet med frivillige 1 Dansk Flygtningehjælp, årsmøde 27.9.2014 Oplæg v/azra Hasanbegovic, uddannelseskonsulent på ATT Uddrag af dronningens nytårstale
Læs mere