EKTORS SOMMERTALE øauditorierne 17. juni 2009

Transkript

1 EKTORS SOMMERTALE øauditorierne 17. juni 2009 UNIVERSITE

2 Et travlt forårssemester 3 store tværgående aktiviteter har præget debatten Universitetsevalueringen Forligspartierne bag Universitetsloven - fusionerne AUs arbejdspladsvurdering for det psykiske arbejdsmiljø Arbejdsmiljøloven og universitetets strategi McKinsey-undersøgelsen Globaliseringsforligskredsen taxameter og balancen i forskningsfinansiering 2

3 Nye rammer for de danske universiteter Globaliseringsrådet: Hvordan kan Danmark fastholde sin position som en af de mest velstående nationer i verden og et land med en stærk social sammenhængskraft Universiteter i et internationalt marked og med mere frihed under ansvar? Universitetsloven 2003 implementeres og udfyldes gennem bekendtgørelser Institutionel konsolidering fusioner mellem universiteter og sektorforskningsinstitutioner Nyt finansieringssystem, dobbelt revision og forstærket tilsyn 3

4 Universitetsevalueringen Anledningen: evaluering af fusionerne Materien: meget mere end det! Videnskabsministeriets spørgsmål af 26. januar 2009: A. Opfyldelse af formålene for sammenlægningerne Mere uddannelse Større international gennemslagskraft på forskningsområdet Mere innovation og erhvervssamarbejde Tiltrækning af flere EU-midler Fortsat kompetent myndighedsbetjening Det Nationale Fødevareforum Muligheder og udfordringer efter sammenlægningerne B. Studerendes og ansattes medbestemmelse C. Den frie akademiske debat D. Forskningsfrihed E. Frihedsgrader 4

5 Processen omkring evalueringen Input til universitets redegørelse fra tre kilder: Input fra hovedområderne, råd og nævn Fokusgruppeinterviews En digital brainstorm på hjemmesiden Ytringsfrihed fylder meget i debatten sundt Debatten viser, at der er højt til loftet På AU står ytringsfriheden ikke til diskussion 5

6 6

7 Frihed under ansvar Videnskabsministeriets analyse af 2. april 2009: VTU fremhæver nødvendigheden af regulering og kontrol af universiteterne Unuanceret positiv holdning til gevinsterne ved konkurrence mellem forskere og universiteter På AU opleves virkeligheden væsentligt anderledes Ministeriets analyse er et skønmaleri Det er statens ret at sætte rammer og opstille mål Men AU har gjort sig fortjent til frihed under ansvar 7

8 Frihedsgrader Akademisk frihed Finansiel frihed Personalemæssig frihed Organisatorisk frihed 8

9 Akademisk frihed Fri forskning er grundlaget for alle universitetsaktiviteter Forskningsfriheden er central for motivation, arbejdsglæde og kreativitet, og dermed for kvaliteten APV en understøtter, at AU har meget engagerede både VIP- og TAPmedarbejdere med gode samarbejdsrelationer og som tror på sig selv AU har en umådelig stærk ressource i sine mange medarbejdere Vigtigste faktorer for trivsel på AU Interesse Relation til kolleger Ledelse Anerkendelse og dygtighed Modvirkning af stress, ensomhed og udkørthed 9

10 Er den fri forskning under pres? Økonomiske rammer for akademisk frihed AU-forskerne peger særligt på forskningsfinansieringsformerne og de økonomiske rammer som begrænsende for friheden 10

11 Uddannelsesområdet Deltids 18% Ph.d. 4% Andet 1% Bachelor 39% Studenterbestand Bachelorstuderende Kandidatstuderende Deltidstuderende Ph.d.studerende Andet I alt Kandidat 38% 11

12 Frihed på uddannelsesområdet Meget tæt reguleret, for eksempel ministerielle regler om: Adgang Prøveafholdelse Censur Indskrivningsforhold Uddannelsesstrukturen Merit Vægtning af enkelte elementer i uddannelserne Vejledning m.m. 12

13 Udviklingskontrakten regulerer AUs udviklingskontrakt stiller endvidere krav til: Studieoptag Frafald Gennemførsel Kurser i entrepreneurship Internationalisering Kurser på engelsk Uddannelser på engelsk Kvalitetssikring Offentliggørelse af undervisningsevalueringer på nettet Efteruddannelse af undervisere Studievejledningsaktivitet Efter- og videreuddannelsesudbud m.v. 13

14 Et bureaukratisk akkrediteringssystem Friheden til selv at fastlægge nye uddannelser er meget lille Akkrediteringsordningen for nye uddannelser opleves som: Tung Bureaukratisk Konserverende på uddannelsernes indhold og sigte AU gennem akkreditering af ca. 20 eksisterende uddannelser i 2009 Meget ressourcekrævende 14

15 Finansiel frihed ostrenget system - med basismidler og konkurrenceudsatte midler er positivt, men Balancerne skal fastlægges korrekt 60/40 (AU 2009: 55/45) Basismidler kontra konkurrenceudsatte midler Frie og strategiske forskningsmidler i konkurrencestrengen Basismidler til sektorforskningen 15

16 Balancer i forskningsfinansieringen Forskningsfinansiering - DJF, NAT og HUM HUM NAT DJF 41 % 59 % 70 % 30 % 50 % 50 % Basistilskud Kontrakt med Fødevareministeriet Tilskudsfinansieret forskning Millioner kroner 16

17 AUs frihed til langsigtet udvikling Egenkapital af passende størrelse Ikke for at sikre likviditet eller optage lån, men: Mulighed for øget risikovillighed Mulighed for langsigtet faglig planlægning Mulighed for medfinansiering ved eksterne samarbejder PwC-anbefaling: 15 % af omsætningen AU: ca. 800 mio. kr. Kan skaffes ved: Indskud af 1 måneds bevilling og/eller Selveje efter DTU-modellen 17

18 Den nationale konkurrence AU tilslutter sig åben og fair konkurrence A. Danske offentlige kilder B. Danske private kilder C. EU D. Øvrige udenlandske kilder kr KU AU DTU SDU AAU RUC CBS ITU 18

19 Personalemæssig frihed Finansministeriets generelle regler og overenskomster gælder for hele staten også for universiteterne Her indenfor bør universiteterne have den fulde kompetence Behov for forenklinger Enklere at foretage korte tidsbegrænsede ansættelser Fleksible karriereforløb Hvad er man ansat til? Længden af ansættelsesforholdet Stillingsbeskrivelsen traditionelt set som en beskyttelse, men rummer også en begrænsning for den ansatte Stillingsbeskrivelsen sætter grænser 19

20 VIP ernes frihedsgrader VIP (hoveder) Deltid HUM 6% Deltid SUN 11% Deltid NAT 6% VIP (årsværk) Deltid øvrige Prof. 5% 4% Deltids Prof. 12% 8% Lektor 19% Andet 13% Lek 31% Deltid SAM 8% Adjunkt/ Postdoc 10% Ph.d. 20% Deltid ASB 7% Andet 10% Ph.d. 14% Adjunkt / Postdoc 16% 20

21 Organisatorisk frihed Universitetslovens kompetencefordeling mellem stat og universitet i hovedsagen i orden, men: Politiske udmeldinger om frihed og selvstyre i modstrid med den oplevede virkelighed Problemet: VTUs konkrete udmøntning af loven 1 lov + 48 bemyndigelser Den øgede bureaukratisering og kontrol i modstrid med dansk tradition for decentralisering og gensidig tillid Øget frihed til universiteterne Ikke for universiteternes egen skyld, men For at universiteterne kan opfylde sine forpligtelser i samfundet, og For at sikre international konkurrencedygtighed 21

22 22

23 Hvordan er det så gået? Intentionerne fra universitetsloven for 2003 VTU ikke levet op til dem Universiteterne ikke fået den fornødne frihed til at udvikle undervisning og forskning ud fra egen strategi Formålet med universitetsfusionerne fra 2007 Regeringen har endnu ikke givet universiteterne de nødvendige rammebetingelser for at sikre formålet med fusionerne Flere ministerier er involveret i resortrelaterede begrænsninger VTU har forstærket kontrollen med universiteterne yderligere 23

24 Hvad skal der ske? Evalueringsprocessen og diskussionerne på AU - går videre AU s bestyrelse har nedsat en gruppe, som skal forestå en revision af universitetets egne vedtægter AU vil uddybe sine synspunkter for det internationale panel på besøget i august AU vil også gennem DU fortsætte presset på VTU i retning af øget frihed og mindre kontrol Panelets anbefalinger vil kunne danne afsæt for den nødvendige diskussion af lovrammen og de regulerende bekendtgørelser, som tilsammen begrænser universiteternes udvikling 24

25 RIGTIG GOD SOMMER REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN