Fra novellesamlingen Jeg begyndte sådan set bare at gå

Transkript

1 Hemmeligheder Fra novellesamlingen Jeg begyndte sådan set bare at gå Skrevet af Kim Fupz Aakeson Jeg benyttede mig af at de begge to var væk, sådan gik det til. Min mor var på nattevagt, min far var til julefrokost, og jeg havde sagt at jeg bare ville være alene hjemme og hygge mig. Den troede de på, de havde købt en kage til mig og de havde lejet film. Men jeg tænkte at det var nemt bare at gå over til Jonatan og blive der lisså længe jeg ville. Min mor og far var de strengeste af forældrene, de ville altid have mig hjemme klokken 12. De var ligeglade med hvornår de andre skulle være hjemme, jeg var altid den der skulle gå først.»midnat,«sagde de altid.»midnat, sådan er det bare her i huset.du er yngre end de andre, «sagde de også.»de andre er ældre end dig. «Min far gik først, så gik min mor. Jeg ventede et kvarters tid, jeg spiste kagen og lagde de der film frem foran fjernsynet, og så gik jeg ellers over til Jonatan og vi havde det skideskægt, vi spillede mod hinanden alle sammen, de andre spurgte også til det, ved du hvad klokken er, skal du ikke hjemad, sådan noget. Jeg var helt høj i hatten. Rasmus og Lukas måtte gå klokken et, Nikolaj skulle blive og sove, han sov altid hos Jonatan, de var fætre og man kunne ligge to i hans seng. Og jeg blev, og vi tre spillede og spillede til vi var helt skæve i hovedet af at glo på den skærm. Jonatans mor og far gik altid tidligt i seng, de regnede bare med at vi selv fandt ud af det. Det var ret frit hos Jonatan, i hvert fald i weekenderne. Men altså, det var blevet rigtig sent før jeg listede af, og jeg blev pludselig bange for at blive opdaget, jeg småløb det meste af vejen og satte først farten ned da jeg kunne se huset, der var ikke lys, alt var slukket, og det var et godt tegn. Jeg tog det roligt, fandt mine nøgler frem, hev efter vejret, og så var det jeg så bilen. Det var ikke vores bil, men motoren var slukket. Den holdt lige før vores hus. Jeg gik udenom den og kiggede ind, jeg stoppede og så dem forsædet, en mand og en dame og de gik til den, de kyssede ikke 1

2 bare, han havde hele hånden oppe mellem hendes lår og hun sad halvt ovenpå ham. Manden var min far, det tog lige et sekund før den sivede ind. Han så mig og jeg så ham nogenlunde samtidigt, jeg sprang tilbage, jeg tabte nøglerne, og han røg ud af den bil.»hvad laver du?«han så helt vild ud.»hvorfor er du ude?«bilen startede, kørte, jeg samlede mine nøgler op, svarede ikke rigtig noget.»klokken er alt for mange,«sagde han.»alt for mange.vi glemte tiden,«sagde jeg.»fint,«sagde han og samlede sin jakke om sig, knappede den.»fint, tiden løber, det er hvad der sker.«jeg gik forbi ham hen til hoveddøren, han blev stående, jeg låste op og åbnede, jeg ventede med døren åben, det virkede mærkeligt at lukke den, han stod og fik orden på sit tøj, han lynede vel sine bukser. Så kom han også ind, det var tæt i entreen, vi fik skoene af og de der ting.»det er bare om at komme i seng,«sagde han.»ja.jeg er godt fuld,«sagde han.»klart.godnat.godnat.«han var meget længe på badeværelset. Vandet løb og løb derude. Min mor kom fra nattevagten ud på morgenen, jeg vågnede da hun lukkede sig ind. Hun havde åbenbart fået sovet, for hun gik ikke i seng, jeg kunne høre hende rumstere, lidt efter begyndte hun vist at lave morgenmad, det endte med at jeg stod op.»kommer du der?«spurgte hun og var overrasket. Hun ristede brød og havde lagt avisen frem.»jeg kunne ikke sove mere,«sagde jeg.»din far lugter af værtshus,«sagde hun.»jeg var lige inde i soveværelset og vende.ja.«2

3 »Pyha.«Hun lavede ansigt. Jeg fik det ene af de brød hun havde ristet, hun læste avis og sagde ikke meget, hun havde lagt den anden sektion over til mig, men jeg læste ikke, kiggede lidt billeder, jeg tænkte over om hun var pæn eller hvad. Hun var vel okay pæn for sin alder. Som man siger. Jeg tænkte på om hun var pænere end min far, om man kunne sammenligne, hun var i hvert fald ikke grimmere.»godmorgen, den herre,«sagde hun og så op. Min far stod i døren. I badekåbe.»jeps,«sagde han.»det var muntert i går?«han prustede bare, vi så ikke på hinanden. Han skænkede kaffe til sig selv og satte sig, han tog ikke noget i den, han plejede ellers at bruge mælk.»sjovt?«hun knipsede ham på næsen, rejste sig og satte mere brød over.»sssshhhh,«sagde han og pegede på sit hoved. Min mor stillede sig bag hans stol, tog om hans hoved og kyssede ham ned i håret. Vi så på hinanden lige der, min far og mig. Jeg gik ind på mit værelse. Et par timer senere bankede han på og stak hovedet ind.»gider du hjælpe mig?med hvad?vi har nogle ting der skal på miljøstationen,«sagde han.»gammelt lort der skal væk.«han plejede ikke at bruge den slags ord, lort. Jeg nikkede, jeg rejste mig.»vi skal lige have det ned fra loftet,«sagde han. Det var ikke meget, to stole, to papkasser med gamle bøger, standerlampen fra farmor.»skal de stole ud?«spurgte min mor og strøg hen over sæderne, det var sådan nogle fletsæder.»ud med dem,«sagde min far. 3

4 »Skulle de ikke i sommerhuset?sommerhuset er ikke nogen skraldespand,«sagde han, og hun trak på skuldrene, mere betød de stole åbenbart ikke. Vi kørte ud til miljøstationen uden at tale, ikke et ord, vi læssede bøgerne ned i småt brandbart, vi satte stolene og standerlampen ovre hvor andre må tage tingene. Der var altid mærkelige folk der ville have de gamle ting. Så satte vi os ind i bilen igen. Han startede ikke. Han sagde:»det var uprofessionelt.«jeg vidste jo godt hvad han talte om.»det var virkelig uprofessionelt.«en mand og en dame var allerede begyndt at diskutere stolene, det så ud som om de overvejede om de skulle tage dem med eller ej. De havde ens vindjakker på. Manden satte sig på den ene af stolene og lagde benene over kors.»du ved ikke hvordan det er at være gift i mange år, det er ikke nemt, så meget kan jeg sige dig.«manden ville vist gerne have dem, damen var lidt imod, hun pegede ind på noget andet inde foran hylderne, sikkert noget hun hellere ville have. Han sagde:»du bliver klogere når du engang selv bliver gift, det er år ud og år ind, det er ikke nemt, det er bare ikke nemt.«nu gad manden ikke diskutere mere, han stablede vores stole og bar dem hen til deres bil, damen blev stående, nu kiggede hun på standerlampen. Han sagde:»og det er ikke fordi din mor er en engel, det skal du ikke tro.«manden gik tilbage til damen, de stod begge to og så på standerlampen. Han sagde:»du tror måske din mor er en engel?«jeg rystede på hovedet.»der findes ikke engle,«sagde min far.»der findes bare folk og de tosser rundt og de kvajer sig og de kommer op på hesten igen og de finder ud af det, sådan er livet.«nu gik de hen til deres bil, de lod standerlampen stå. Min far startede vores bil, og vi kørte ud af porten før dem. 4

5 »God snak,«sagde han.»var det ikke en god snak?jo,«sagde jeg.»man skal bare lige have tingene på plads,«sagde han.»sådan.«han virkede lettet, han var sig selv resten af dagen, det blev mandag, tirsdag, han var sig selv, skole, arbejde, aftensmad, alt var som det plejer at være. Det var først om torsdagen jeg tog hul på det. Vi spiste kylling og ris, og jeg sagde:»i morgen vil jeg godt være længere ude.glem det,«sagde min mor. Hun tog salat og rakte skålen til min far bagefter.»det er bare hos Jonatan, og vi skal spille videre, vi nåede langt sidst, og vi er der alle sammen, og vi skal spille videre.du er ikke gammel nok til at være længere ude.de andre har til klokken et.«jeg slog på min tallerken med mit kyllingeben. Min far tog salat. Min mor sagde:»du er ikke de andre.jeg vil gerne være ude lisså længe som de andre.«min far hostede, jeg så på ham, han sagde:»hvis de andre er ude til et?«min mor lavede øjne.»var vi ikke enige om det her?han er ikke noget lille barn mere,«sagde min far og pillede en ting ud af sin salat, lagde den på kanten af tallerknen.»hvad er der nu i vejen med midnat?lad ham dog være ude til et, han går hjem fra Jonatan klokken et.hvor kommer det fra?«min mor lænede sig bagud, som om hun først nu fik øje på min far, hun så virkelig på ham. Det gjorde jeg også.»vi prøver med et,«sagde min far.»han er ikke noget barn længere.jeg er slet ikke med,«sagde min mor og så på mig, på ham, på mig igen.»jeg er slet ikke med.«5

6 Hun rystede på hovedet og løftede begge øjenbryn, jeg sørgede for ikke at smile, jeg sørgede for ikke at se ud på nogen måde, jeg skrabede resterne af min tallerken sammen med kniven, hun virkede faktisk en smule dum. 6