Læreruddannelsen i Århus samfundsfag. Leif Brondbjerg og Carsten Linding Jakobsen

Transkript

1 Læreruddannelsen i Århus samfundsfag Leif Brondbjerg og Carsten Linding Jakobsen 1

2 Samfundsfag i skolen - En undersøgelse af samfundsfag 2010 i Danmark med fokus på politiske kundskaber, demokratisk dannelse og færdigheder En undersøgelse af hvilke variable (faktorer), som har betydning for eleverne i 9. klasse i relation til a) politiske kundskaber b) demokratisk dannelse (og valgt fire dimensioner) c) samfundsfaglige færdigheder med vægt på koblingen mellem faglig læsning og tabellæsning og d) engagement. Undersøgelsen er med afsæt i bl.a. nordiske undersøgelser og diskussioner med nordiske kollegaer. 88 klasser deltager, hvor lærere og eleverne kobles direkte sammen. I alt har 94 skoler deltaget, 1556 elever, og videre har flere lærer svaret uden klasser og således i alt 127 lærersvar. Lærerdata (variable) kobles på elevdata således, at lærerdata bliver elevbaggrundsvariable. Der er udtrukket klyngevis (klasser). Dette nødvendiggør og muliggør multilevelanalyse. Multilevelanalysen undersøger klassens og lærerens betydning (level 2) for den enkelte elevs score. Vi kan således se bl.a. samfundsfagslærerens og klassens betydning (bl.a. klassekammerateffekt - peer effect ) for politiske kundskaber, demokratisk dannelse og samfundsfaglige færdigheder, og altså ikke kun antagelser om sammenhænge. 2

3 Model årsagssammenhæng (simple model) Kulturel kapital eleven (level 1) i klassen (level 2) Politiske kundskaber Politiske ideologier, magtadskillelse og aflæsning af valgplakat Anerkendende demokratisk klassemiljø Etnicitet Køn eleven (level 1) i klassen (level 2) Dimensioner ved demokratisk dannelse Deltagelse, demokratiopfattelse og tillid, kildekritiske færdigheder og politiske kundskaber Engagement - eleven Arbejdsformer Færdigheder Analyse og læsning af talmateriale og tabeller Samfundsfagslæreren

4 Politiske kundskaber (0-100) (ændring ved 10 procentpoints(sort) ellers kategorisk variabel(referencekategori(rød)) Klasseniveau(level 2) Læreruddannelse (grundskole og gymnasial baggrund er referencekategori) Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Linjefag 3,626* 2,641 2,500 2,815 Universitet 6,471* 5,868* 5,934* 5,658* Andet 2,326 4,182 4,313 4,744 Anciennitet -0,288-0,350-0,346-0,234 Mandlig lærer (Kvinde er referencekategori) -0,353-0,769-1,206-1,447 Kollegasamarbejde 1,2004*** 1,1249** 1,1340** Ønsker at undervise i samf. 0,092 0,061 0,022 Lærervurdering af resurser 0,085 0,019-0,113 Lærer aktiv i politik 0,379 0,328 0,344 Elevindflydelse på indhold 0,625 0,661 Elevindflydelse på arbejdsformer -0,032-0,030 Interaktiv undervisning 1,213 1,029 Aktiv undervisning 0,635 1,071 Kulturel kapital på klasseniveau 7,672*** 7,266*** 7,336*** 6,852*** Andel indvandrere fra ikke vestlige lande -3,046** -3,294** -3,194** -3,141** Elevniveau (level 1) Dreng (Pige er referencekategori) 2,611** 2,565** 2,657** 1,905 Kulturel kapital hos forældre 3,502*** 3,499*** 3,500*** 2,151*** Etnicitet ( etnisk dansker er referencekategori) Indvandrer, vestligt land -10,161*** -9,920*** -9,861*** -9,448*** Indvandrer, ikke vestligt land -10,662*** -10,695*** -10,675*** -11,168*** Anerkendende demokratisk klassemiljø elevens vurdering Engagement politisk interesse og nyhedsorienterethed 0,220 2,529*** Intercept (γ00) -8,586-13,212-26,015-30,332 Antal respondenter Uforklaret standardafvigelse på klasseniveau 5, , , , Uforklaret standardafvigelse på elevniveau 23, , , ,45431 Intraclass correlation (ICC) 0, , , , Forklaret varians (R²) Klasseniveau 0,578 0,665 0,680 0,680 4

5 Dimensioner ved demokratisk dannelse(0-100) (ændring ved 10 procentpoints(sort) ellers kategorisk variabel (referencekategori(rød)) Klasseniveau(level 2) Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Læreruddannelse (grundskole og gymnasial baggrund er referencekategori) Linjefag 1,994** 1,432 1,253 1,720** Universitet 3,323** 2,796* 3,308** 3,185** Andet 2,971** 3,879*** 3,517*** 4,043*** Anciennitet -0,279-0,835-1,048-0,197 Mandlig lærer (Kvinde er referencekategori) 0,331 0,108-0,130-0,392 Kollegasamarbejde 0,4341** 0,2927 0,2352 Ønsker at undervise i samf. 0,170 0,089 0,034 Lærervurdering af resurser -0,078-0,076-0,151 Lærer aktiv i politik 0,297* 0,272* 0,275* Elevindflydelse på indhold 0,062 0,090 Elevindflydelse på arbejdsformer 0,077 0,030 Interaktiv undervisning 1,332** 1,179** Aktiv undervisning -0,301 0,030 Kulturel kapital på klasseniveau 2,594*** 2,474*** 2,566*** 1,992*** Andel indvandrere fra ikke vestlige lande -1,454*** -1,460** -1,186** -1,022* Elevniveau(level 1) Dreng (Pige er referencekategori) -1,212* -1,207* -1,196* -1,959* Kulturel kapital hos forældre 2,941*** 2,942*** 2,948*** 1,736*** Etnicitet ( etnisk dansker er ref.kategori) Indvandrer, vestligt land -8,632*** -8,506*** -8,494*** -8,245*** Indvandrer, ikke vestligt land -5,811*** -5,822*** -5,824*** -6,545*** Anerkendende demokratisk klassemiljø elevens vurdering Engagement politisk interesse og nyhedsorienterethed 0,870*** 1,989*** Intercept (γ00) 23,160*** 20,273*** 14,415* 12,897* Antal respondenter Uforklaret standardafvigelse på klasseniveau 1, , , , Uforklaret standardafvigelse på elevniveau 12, , , ,55608

6 Politiske kundskaber - operationalisering Ideologier viden om den traditionelle konfliktlinje(tre spørgsmål) Magtadskillelse tredelingen af magten (tre spørgsmål) Aflæsning af valgplakat med fokus på værdipolitik(bl.a. integration) og diskussion om integration(tre spørgsmål) 6

7 Dimensioner ved demokratisk dannelse operationalisering Politiske kundskaber (indeks)(ni spørgsmål) Deltagelse i det lille demokrati (indeks) deltagelse i klassediskussioner og stille forslag til klasserepræsentanter(to spørgsmål) Kildekritiske færdigheder (indeks) vurdering af forskellige kilders troværdighed (fem spørgsmål) Tillid til det demokratiske system og politikere (indeks) (to spørgsmål) 7

8 Samfundsfaglige færdigheder - operationaliseringer Læsning af tekst og analyse af arbejdsløshedsgraf (tre spørgsmål) Læsning af tekst med politisk indhold og relative tal (to spørgsmål) 8

9 Konklusioner resultater de mest centrale Læreren i samfundsfag gør en forskel, hvis han/hun fremmer et anerkendende demokratisk klassemiljø. Det betyder, at eleverne bliver mere engagerede, lærer mere (politiske kundskaber) og bliver mere demokratisk dannede (dimensioner ved demokratisk dannelse). Elevernes eget engagement politisk interesse og nyhedsorienterethed - har stor betydning for deres politiske kundskaber og samfundsfaglige færdigheder, og kompenserer i et vist omfang for social baggrund (kontrol for kulturel kapital). Klassesammensætningen(level 2) - kulturel kapital og etnicitet(andel nydanskere fra ikkevestlige lande) - har meget stor betydning for elevernes politisk kundskaber og i mindre omfang for demokratisk dannelse; tese: klassekammerateffekt og lærerforventninger. Kulturel kapital (level 1) etnicitet (level 1) har også betydning for elevernes score. Jo vanskeligere indholdet i undervisningen er (samfundsfaglige færdigheder) jo større betydning har eksterne forhold (kulturel kapital).

10 Konklusioner resultater de mest centrale Lærernes kollegiale samarbejde har betydning for elevernes politiske kundskaber. Lærernes samfundsfaglige baggrund, herunder linjefaget (samfundsfag i læreruddannelsen), har beskeden (lille) betydning for elevernes politiske kundskaber og dimensioner ved demokratisk dannelse. Lille kønsforskel i resultaterne - drengene scorer højere på politiske kundskaber og færdigheder, og pigerne scorer højere i relation til dimensioner ved demokratisk dannelse. Eleverne er meget glade for samfundsfag og lærerne er meget glade for at undervise i samfundsfag. Eleverne har i et vist omfang interesse for politik og samfundsforhold, men en relativt stor gruppe (17%) har ingen interesse.

11 Konklusioner resultater de mest centrale Elevernes analytiske færdigheder, hvor talmateriale og tabellæsning inddrages, er ikke tilfredsstillende. Eleverne oplever, at deres lærere lytter til dem og tager dem alvorligt blød medindflydelse. Elevernes oplever, at deres lærere ikke i tilstrækkelig grad inddrager dem i klassens lille demokrati i relation til beslutninger om bl.a. indhold og arbejdsformer hård medbestemmelse. Eleverne demokratiopfattelse er primært samtaledemokratisk (deliberativ), og meget få elever støtter op om et aktivt deltagelsesdemokrati. Dette er på linje med lærerne og andre undersøgelser af demokrati og deltagelse i Danmark (bl.a. magtudredningen.dk). Et stort flertal af eleverne har tillid til den demokratiske styreform, men et relativt stort mindretal støtter ikke op om demokratiet og har ikke tillid politikerne.

12 Konklusioner resultater de mest centrale Eleverne har gode kildekritiske færdigheder. Elevernes politiske kundskaber er svingende - på visse spørgsmål tilfredsstillede og på andre ikke tilfredsstillende. Et flertal af eleverne foretrækker mere interaktive arbejdsformer, bl.a. klassediskussioner og gruppearbejde. Eleverne synes, at mere personlige emner er spændende, men finder også overraskende EU og økonomi interessant. Lærerne finder, at elevernes kritiske sans, at tilegne sig egne holdninger og værdier, og videre at være i besiddelse af viden og kundskaber, er vigtige dannelsesmålsætninger. Lærerne støtter op om indførelse i 2007 af prøve(eksamen) i samfundsfag, og de finder at det har betydning for elevernes motivation i forhold til arbejdet i faget. Lige under halvdelen af lærerne har linjefaget samfundsfag(lærerudd.) og er meget glade for at undervise i faget.

13 Kulturel kapital Politiske kundskaber Engagement - eleven

14 Anerkendende demokratisk klassemiljø Engagement - eleven Politiske kundskaber

15 Kulturel kapital Dimensioner ved demokratisk dannelse Engagement - eleven

16 Anerkendende demokratisk klassemiljø Engagement - eleven Dimensioner ved demokratisk dannelse