Argumentation & demokrati

Transkript

1 Argumentation & demokrati Forlaget Nicolaos

2

3 Poul Nicolaj Christensen Argumentation & demokrati i praksis for 7. til 10. klassetrin Elevens bog Tværfagligt med dansk, historie & samfundsfag Forlaget Nicolaos

4 Argumentation & demokrati i praksis for 7. til 10. klassetrin Elevens bog Tekst: Poul Nicolaj Christensen 2009 Forlaget Nicolaos og Poul Nicolaj Christensen Illustrationer udarbejdet af Stine Reintoft Forlag: Nicolaos Produktion og layout: Forlag1.dk/Claudia Sick ISBN: Er du interesseret i trykte klassesæt af Elevens bog, så se på for nærmere information.

5 Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Cases Opgaver til cases Om at argumentere Opgaver med informationssøgning Normer & love Værdier & ideologier Opgaver til ideologier Forarbejder til lovforslag Lovforslag: paragraffer & bemærkninger Opgaver med nedskrivning af synspunkter og argumenter Magtens 3-deling i Danmark Grundloven, stemmeretten og parlamentarisme Interessevalg Lovforslagsopgaven: opskrift på dit lovforslag Tydeliggørelse af lovgivningsopgaven Kritik og støtte til lovforslag Lovgivningsarbejdet i Folketinget 53

6

7 Forord Indholdet i denne bog er skabt på grundlag af forskellige erfaringer. Jeg er uddannet folkeskolelærer og kandidat i pædagogik. Allerede i mine praktikperioder under min læreruddannelse begyndte jeg at undervise elever i at argumentere og lytte til andres argumenter. Disse første erfaringer bekræftede mig i, at det bedste resultat opnås, hvis eleverne lærer det gennem praktiske opgaver, hvor det i høj grad også er deres egne meninger, som de skal finde argumenter for. En praktikperiode indeholder oftest mange timer i samme klasse i et eller få fag i nogle få uger. Eleverne har med de vilkår naturligvis nemmere ved at huske, hvad det handler om imellem timerne. Sådanne vilkår gør det ofte nemmere at nå nogle velafgrænsede mål på kort sigt. Men gennem fast arbejde som lærer i Folkeskolen har jeg også haft succes med at anvende det indhold, der nu er blevet til denne bog. Indholdet er også anvendt med succes i klasser, hvor jeg kun underviste i nogle få timer pr. uge. Disse succeser skyldes efter min opfattelse især, at eleverne gennem løsning af de praktiske opgaver, der er blevet en væsentlig del af denne bog, lærer nogle centrale forhold omkring argumentation og demokrati på en måde, der gør demokratiet relevant og vedkommende for dem. Ofte har jeg oplevet elever, som før min undervisning i argumentation har haft vanskeligheder med at skulle udtrykke sine meninger og deltage i diskussioner i klassen. Uanset det, at årsagerne til sådanne vanskeligheder kan være mange, så har jeg ofte oplevet, at selv samme elevers deltagelse i diskussioner efterfølgende er øget markant. Og jeg har ofte oplevet disse elever udtrykke sig langt mere klart og tydeligt efter undervisningen i argumentation. Eleverne har generelt vist større selvsikkerhed i deres fremtoning, når de har været 7

8 igennem undervisningen i argumentation. Sådan fremgang kan naturligvis skyldes andre forhold udenfor min undervisning. Men jeg håber alligevel, at lærere gennem brug af denne bog vil opleve mindst lige så stor fremgang og lige så gode resultater med eleverne. Poul Nicolaj Christensen 8

9 1. Indledning I nutidens samfund er det i højere grad gennem argumentation, at vi på arbejdspladser, i foreninger, i bestyrelser og ikke mindst i familien skal kunne samarbejde og gennem kompromisser aftale nogle fælles mål, herunder også hvordan vi skal nå de aftalte mål. Vi skal kunne blive så tilstrækkeligt enige, at vi opnår den tillid til hinanden, der er nødvendig for, at vi kan og tør stole på, at sidemanden, kollegaen eller de andre i familien ikke modarbejder aftalerne. Nutidens samfund er i høj grad et aftalesamfund. I et samfund, der i højere grad bygger på aftaler, bliver det væsentligt at kunne argumentere. For at få indflydelse på aftalerne, må du kunne argumentere for, hvordan du selv mener, at aftalerne skal lyde, og hvorfor det er din mening, at aftalerne skal være sådan. Hvis familien f.eks. diskuterer, hvad aftalen skal være omkring rygning i hjemmet, hvor det måske ofte kun er en af forældrene, der ryger, så vil den demokratiske familie lytte til alle familiemedlemmer, herunder f.eks. børnenes argumenter omkring mulige virkninger af rygning og passiv rygning. Den slags diskussioner har mange gange fundet sted på mere eller mindre demokratiske arbejdspladser, restauranter og andre steder, hvor rygere og ikke-rygere samles. På mange arbejdspladser er der også regler, der vedtages gennem mere eller mindre demokratiske beslutninger. Det kan f.eks. være aftaler om, hvilket udvalg af mad der skal være i arbejdspladsens kantine. Der kan være mange forskellige meninger om det emne. For at få indflydelse på sådanne beslutninger vil det være en fordel at kunne argumentere for sin mening. Ønsker du en 9

10 sund kost, så vil du f.eks. kunne argumentere med brug af Sundhedsstyrelsens kostråd omkring, hvor meget fedt, kulhydrat og protein der bør være i vores kost. Mennesker har dog (heldigvis) forskellige behov, hvorfor det er helt nødvendigt, at vi kan indgå kompromisser. Sådanne skabes bedst, hvis vi kan fremsige vores egne argumenter, lytte til andres argumenter og tage begge dele i betragtning. En arbejdskollega, der er meget kropsligt aktiv, f.eks. gennem daglig og intensiv løbetræning, vil sandsynligvis gerne have et lidt højere indhold af kulhydrat (energi) i sin kost end det Sundhedsstyrelsen anbefaler. Andre kolleger vil måske lægge større vægt på at få en masse grønt i maden, f.eks. begrundet med at det forebygger kræft. Ældre enlige mandlige kolleger vil måske typisk lægge vægt på mad med tyk sovs og kartofler, f.eks. begrundet med at det er de vant til at spise, men de har aldrig selv lært at lave sådan et måltid. Det er klart, at forskellige behov og meninger gør det særdeles nødvendigt med kompromisser. Vi kan vælge at stemme om forholdene og kompromisløst lade flertallet bestemme. Det er f.eks. nødvendigt med nogle færdselslove, da vi næppe har plads til at anlægge flere veje, så nogle må køre 150 kilometer i timen på nogle veje, imens andre kun må køre 110 kilometer i timen på andre veje. Men flertalsafgørelser er ikke altid det mest hensigtsmæssige. Arbejdskolleger vil måske vælge at søge nyt job (dvs. stemme med fødderne), hvis de føler sig trynet af flertallet. Familiemedlemmer vil måske skabe en meget negativ stemning, hvis de føler sig trynet i hjemmet. Måske skyldes mange skilsmisser for få evner og/eller for lille en lyst til at indgå kompromisser. Det er dog også en menneskeret at fastholde sin egen mening og at ytre den. At kunne det er sandsynligvis ikke en medfødt evne. Vi spørger (naturligvis) ikke spædbørn og babyer om de- 10