Dansk 1960erne-70erne

Transkript

1 Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord: Det må betragtes som en af skolens hovedformål at opøve hver elev i et beherske modersmålet så godt som muligt, både hvad angår forståelse af tale- og skriftsprog, øvelse i at læse og færdighed i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Herved imødekommes ikke blot det daglige livs krav og praktiske forhold, men de skabes tillige grundlag for en personlig udvikling, ligesom følelsen af samhørighed og fællesskab styrkes. I de første skoleår var der fokus på udvikling af ordforråd, bl.a. gennem højtlæsning og fortælling fra læreren, og på at lære at læse. Betænkningen understregede, at børnene ikke måtte forceres i denne indlæring, og at motivationen skulle være i højsædet; ved at læse kunne man tilegne sig et indhold. Skriftligt dansk med diktat og retstavning kom først til omkring 3. klasse, hvor mundtligt dansk med genfortælling, oplæsning og dramatisering blev anbefalet. I danskundervisningen i de ældre klasser blev der udvidet både metodemæssigt, ift. læsningens sværhedsgrad og ift. skriftsproget. I relation til læsning understreger betænkningen, at elevernes interesse må vækkes, ved at teksterne skal opleves vedkommende for barnet selv, men også udvide dets horisont: Skolen har i litteraturen en af sine bedste muligheder for at give børnene værdifulde oplevelser, der kan være af betydning for udviklingen af deres følelses- og tankeliv og for deres forståelse af menneskelige livsvilkår. Teksterne kunne hentes fra både den danske og den oversatte litteratur, og fra både voksen- og ungdomslitteraturen, og det blive betragtet som bedst, hvis hver enkelt dansklærer kunne vælge det system, han eller hun fandt bedst egnet. Perioden 1960erne-70erne kan ikke fremstilles som en homogen periode for skoleundervisningen. Meget afhang af den enkelte lærer og ikke mindst af, om vedkommende var uddannet i 1930erne og 40erne, eller var en af de mange unge lærere, der kom ud fra seminarierne og ind i skolerne i 1970ernes begyndelse. Danskundervisningens metode og udvalget af de læste tekster varierede med lærerens alder og egne præferencer, og nogle elever har læst den danske litteraturs klassikere, mens andre har stiftet bekendtskab med knækprosa og samtidsromaner. Op gennem 1970erne blev danskfaget, som det er anbefalet i den Blå betænkning, brugt til også 1

2 at diskutere mere generelle historiske og samfundsmæssige problemer på baggrund af de læste tekster. Måske især hvis elever og lærer var politisk bevidste, som mange var det i periodens slutning, hvor også elevdemokrati kom på dagsordnen. Her kunne den gammelkendte genre Robinsonaden fungere som prisme for praktisk træning i demokratiske beslutningsprocesser. I undervisningsforløbet her, har vi valgt, at lade eleverne arbejde med den del af et robinsonadeforløb, hvor eleverne i fællesskab skal beslutte sig for, hvilke regler de vil opstille for livet på øen og hvilke 10 ting/genstande, de vil hente fra skibsvraget. Dels for at sætte lys på den pædagogik, der udviklede sig i perioden, dels for at sætte fokus på gruppearbejdet og den praktiske træning i demokratiske beslutningsprocesser. Ved de større elever kan man netop stille krav til, hvordan de tackler de demokratiske beslutningsprocesser og samarbejder i gruppen om dette. Som alternativt, hvis eleverne tidligere har arbejdet med et robinsonadeforløb, kan man repræsentere periodens danskundervisning ved at vælge at arbejde med digtet Skæbne, udgivet i 1945 i bogen Efterladte digte. Digtets sprog og budskab giver mening og vækker genklang, men på forskellig vis, i flere former for tilgang til danskfaget. Digtet kan læses som en tekst fra en heltemodig frihedskæmper fra anden verdenskrig, eller som et eksempel på, hvad fremmedgørelse og mobning kan gøre ved unge mennesker. Begge disse temaer, og de andre som digtet lægger op til, ville kunne passe ind i periodens undervisning, og vække genklang hos datidens og nutidens elever. Morten Nielsen døde ung, som bare 22 år, men nåede at sætte sine spor i dansk litteratur med sine digte. De rammer i form og indhold en fundamental poetisk streng og digtene fortjener, at man dvæler ved dem og tager sin tid med dem. Under supplerende baggrundsartikler kan man finde links til forfatteren, Morten Nielsen og selve digtet kan man låne sig til på biblioteket. Vi har desværre ikke rettigheder til at bringe digtet i dette materiale. 1. Det primære mål med denne lektion er, at eleverne får indsigt i og forståelse for skolelivet og undervisningsformen i perioden. Dette bl.a. gennem arbejde med dele af en Robinsonade. 2. De sekundære mål med denne lektion er, at eleverne arbejder med demokratiske beslutningsprocesser og udvikler deres kompetence ud i at deltage i sådanne. 2

3 Ideer til undervisningsforløb Varighed: ca. 90 min. Dette undervisningsforløb kan dog udvides, som det passer bedst i planlægningen. Målgruppe: klasse. Fag: Dansk. Baggrundsartikler Skolens udvikling i 1960erne-70erne Vejen til organisering af de danske skolelever Forberedelse: Print kopiark. Sammensæt arbejdsgrupper. Eksempler på overordnede læringsmål Eleverne får indsigt i og forståelse for skolelivet og undervisningen i et historisk perspektiv. Eleverne får mulighed for at bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde og en diskussion. Eleverne får mulighed for at arbejde med demokratiske beslutningsprocesser og opnå viden om demokratisk dialog. Eleverne får mulighed for at deltage aktivt i en debat. Eleverne får mulighed for at lytte til modpartens argumenter i en debat, analysere dem og respondere på dem. Eleverne får mulighed for at argumentere og debattere. Eleverne får mulighed for at opnå viden om argumentationsformer. Eleverne får mulighed for at udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form. Eleverne får mulighed for at opnå viden om frie og formaliserede samtaleformer. Eleverne får mulighed for at opnå viden om forskellige debatroller og fungere i rollen som debattør i en gruppe. Eleverne får mulighed for at fungere i rollen som observatør i en gruppe og iagttage en kommunikationssituation. Eleverne får mulighed for at formidle sine observationer, synspunkter og argumenter til gruppen. Eleverne får mulighed for at argumentere for et synspunkt og får mulighed for at skelne mellem et synspunkt og et argument. Eleverne får mulighed for at forklare og begrunde et valg/fravalg. Eleverne får mulighed for, gennem dette gruppearbejde, at opnå praktisk træning i demokratiske beslutningsprocesser. 3

4 Der kan være forskellige indgange til dette undervisningsforløb: 1. Perspektivering gennem samtale med eleverne om skolelivet i perioden og introduktion af undervisningsformen, der blev anvendt i perioden. 2. I forbliver i rollen fra perioden og agerer som voksne eller som skolelærerne fra dengang og igangsætter undervisningen uden den indledende samtale. Lad eleverne ud fra det fælles oplæg arbejde med de dele af Robinsonaden, som I igangsætter. Vælger man denne form, hvor man spiller rollen, er det vigtigt enten sidst i timen eller sidst på dagen at samle op på elevernes oplevelser og undervisningen og sætte disse i perspektiv til skolelivet fra perioden, og de opstillede læringsmål. Konkrete undervisningsideer Start lektionen med at introducere begrebet demokrati. Lad eleverne komme med deres bud på, hvad dette begreb dækker over. Lad eleverne komme med konkrete eksempler på demokratiske beslutningsprocesser. Tal med eleverne om gruppearbejde. Tal om, hvordan man arbejder sammen i en gruppe, og hvornår et gruppesamarbejde fungerer bedst. Tal om, hvordan man arbejder med demokratiske beslutningsprocesser. Lad eleverne komme med konkrete bud på dette og også gerne konkrete bud på, hvornår et gruppearbejde ikke fungerer. Tal med eleverne om, hvad denne lektion indeholder og hjælp eleverne med at skabe et overblik over lektionens indhold. Lad eleverne byder ind med deres forventninger. Samtal kort omkring lektionens læringsmål. Tal med eleverne om, hvordan undervisningen foregik i perioden 1960 erne-70 erne og det barnesyn der var. Tal om, at med frihed følger ansvar. Så når eleverne i 70 erne selv måtte beslutte, hvor på skolen deres gruppearbejde skulle foregå, så forventede man også, at de faktisk løste opgaven og kom tilbage med et gennemarbejdet materiale. Introducer eleverne for genren, Robinsonade. Hvis eleverne tidligere har arbejdet med en Robinsonade, kan de her byde ind med, hvad denne handler om og evt. beskrive forløbet i en sådan. Tal med eleverne om, at I kun skal arbejde med et uddrag af Robinsonaden. Introducer eleverne for det arbejde, de skal i gang med i grupperne. Lad gerne eleverne sidde på gulvet eller samlet som en stor gruppe. Lad dem evt. også gerne sidde på bordene for at vise den markante forskel omkring disciplin i klassen, der indtog skolelivet op igennem 1970 erne. Sæt robinsonaden i gang med en historie om, hvordan I er havnet på denne Ø, og hvad der er sket. 4

5 Elevarbejde i grupper Lad eleverne samles i deres grupper. Dette behøver bestemt ikke være ved deres borde og stole. Lad dem gerne selv finde et sted på skolen, hvor de vil være til dette gruppearbejde og aftal, hvornår de skal være tilbage. Det er ikke sikkert, at alle klasser eller grupper kan administrere denne frihed efter tre dages stramt emnearbejde. Det må være op til det enkelte lærerteam at finde den bedste løsning for dette. Uddel kopiark til alle grupper. Lad gruppen sammen finde fire fokuspunkter for deres gruppearbejde ud fra den tidligere samtale omkring gruppearbejde og demokratiske beslutningsprocesser. Dette kan fx være: 1. Alle i gruppen skal bidrage i arbejdet og diskussionerne. 2. Alle i gruppen skal høres. 3. Alle i gruppen skal være enige om løsningen af opgaven. 4. Hvis vi ikke er enige, så Giv eleverne god tid til deres gruppearbejde. Hvis de skal arbejde seriøst med oplægget og have mulighed for at gå i dybden med diskussionerne, så kræver det tid. Tilbage i klassen Lad grupperne fremlægge deres arbejde. Lad evt. en elev fra hver gruppe udgøre et styrepanel, der hjælper med at holde diskussionen saglig og seriøs. Lad de andre grupper byde ind med undrende, kritiske og opklarende spørgsmål. Det kan fx være, hvis en gruppe har valgt at hente en computer fra skibsvraget. Her vil det være naturligt at spørge til, hvorfor de har gjort dette, når denne er ødelagt ved at have ligget i vandet. Under afprøvningen af dette materiale var det spændende for eleverne at diskutere de forskellige valg. Lad eleverne argumentere for, hvorfor de har foretaget sig disse valg og fravalg. Giv grupperne 5-10 min til endnu engang at gennemgå deres valg og prioriteringer af regler. Således at de har en chance for at tilrette disse ud fra den fælles diskussion, der har været på klassen. Tal med eleverne om, at man ikke nødvendigvis skal ændre noget. Gruppen skal bare være enige om, at de står fast ved deres valg eller har muligheden for at ændre evt. valg de har fortrudt. Det kan være en god ide, at minde grupperne om deres fokuspunkter for gruppearbejdet, og hvordan de har defineret begrebet demokratiske beslutningsprocesser.vær opmærksom på, at det for nogle elever kan være en meget svær øvelse, især hvis de ikke har været vant til at arbejde sådan tidligere, eller ikke kan overskue opgaven. Diskuter om det overhovedet er nødvendigt med regler. Lad eleverne begrunde deres svar og gerne med konkrete eksempler. Lad hver gruppe byde ind med to af de regler, de synes er vigtigst. Hvis en anden gruppe har sagt en lignede regel, må man ikke byde ind med samme regel. Eleverne skal benytte den prioriterede 5

6 rækkefølge af regler, som de har skrevet på kopiarket. Samme øvelse gøres med de ting/genstande, der samles op fra skibsvraget. Dog gælder her ikke samme regel om, at man ikke må byde ind med de samme genstande. Dette vil blot betyde, at klassen så har to af disse genstande. Hvis tiden tillader det, kan man gentage den demokratiske beslutningsproces, ved at lade hele klassen blive enige om fælles regler og hvilke ting/genstande, der skal samles ind. Lad evt. igen en gruppe af elever være med til at styre denne diskussion, således at der er en ordentlig tone, og at man stiller krav til velargumenterede forslag. Det kan også komme til, at eleverne evt. må stemme om et forslag mod et andet. Der bør dog stræbes efter at opnå enighed. Tal med eleverne om deres oplevelse af denne øvelse. Lad eleverne beskrive og begrunde deres oplevelse. Lad eleverne vurdere øvelsens kvalitet i forhold til en historisk indsigt i perioden og i forhold til dens underholdningsværdi. Tal med eleverne om, hvorfor dette arbejde med Robinsonaden og øvelsen i at arbejde med demokratiske beslutningsprocesser, kan være et spejl på skolelivet i perioden. Sæt øvelsen i at træne og tænke i demokratiske beslutningsprocesser ind i en historisk sammenhæng i forhold til undervisningsformen i de tidligere perioder og i denne periode. Sæt øvelsen i perspektiv til den undervisningsform eleverne oplever i dag. Afslut evt. lektionen med at tale om disciplin, respekt og medbestemmelse i skolen gennem de 200 år og i dag. Dette kan evt. lægge op til et arbejde i næste lektion med netop disse tre begreber. Her kan det anbefales at benytte DR Skoles mediearkiv og finde skønne filmklip om dette til at igangsætte arbejdet. Find evt. inspiration i ideerne for klasse i dette inspirationsmateriale. Opsamling på lektionen og evt. læringsmål. Der er ikke opsat konkrete læringsmål for denne lektion, da dette bør tage udgangspunkt i klassens sammensætning af elever og den undervisningsform, der er mest hensigtsmæssigt for eleverne med de forudsætninger og kompetencer de har. Der er nedenfor opsat et eksempel på, hvordan man kan tænke konkrete læringsmål ind i denne lektion. 6

7 Eksempler på konkrete læringsmål for denne lektion: Læringsmål A. Eleverne kan forklare, hvordan ø-legen kan være et spejl på den historiske periode. B. Eleverne kan deltage aktivt i en debat. C. Eleverne kan opsætte simple kommunikationsregler for demokratiske beslutningsprocesser. Tegn på læring B Eleverne kan deltage aktivt i en debat. Niveau 1: Eleven giver udtryk for egne meninger. Niveau 2: Eleven giver udtryk for egne meninger og argumenterer for dem. Niveau 3: Eleven giver udtryk for egne meninger og argumenterer for dem, lytter aktivt og responderer på andres holdninger. Udfordringsopgave Lad eleven deltage i at styre klassens diskussion, ved at agere som mødeleder. Materialer: Kopier med elevopgaver. Kommentarer/ideer 7

8 Robinsonade En Robinsonade betegner en litterær genre, en roman, som drejer sig om at klare sig alene, afsondret fra det samfund, man kommer fra. Med andre ord en robinsonade er en fortælling om mennesker, der fx strander på en øde ø. Her forsøger de at klare sig, indtil de bliver reddet. Hovedpersonen i Robinsonaden udsættes for en helt og aldeles omvæltning ved isolationen, og de anstrengelser han/hun må gøre for at klare sig alene. Genren lægger i høj grad op til filosofiske betragtninger fx angående samfundsstrukturer, kønsroller og andre kriterier for arbejdsdeling i det samfund, som hovedpersonen har forladt. Robinsonaden afsluttes normalt med, at hovedpersonen bliver reddet og vender tilbage til sit velkendte samfund. En robinsonade skrives som en roman eller en dagbog. Dagbogen er skrevet af en jeg-fortæller. Denne er skrevet meget personligt og grundigt, og den beskriver følelser og tanker omkring situationen. Eleverne får gennem arbejdet med denne genre mulighed for at reflektere over, hvordan det vil være, hvis de lander et øde sted og skal klare sig, afsondret fra samfundet og uden alle de ting/ genstande, som de hver dag tager for givet. I den klassiske robinsonade finder de medvirkende en måde at konstruere et mini-samfund på, trods de nye vilkår. Eksempler på robinsonader: Robinson Crusoe af Daniel Defoes. Hestenes dal af Jean M. Auel. Udvandrerne af Vilhelm Moberg. Filmen Cast Away. Den gamle mand og havet af Ernest Hemingway. Fredag eller ved Stillehavets yderste rand af Michel Tournier. Øen i Fuglegaden af Uri Orlev. Ø-leg I denne øvelse får eleverne mulighed for at arbejde med demokratiske beslutningsprocesser og træne deres kompetencer i at deltage i sådanne. Eleverne arbejder i grupper og får til opgave at løse forskellige problemstillinger, der udfordrer samarbejdet, respekten for gruppearbejdet og deres kompetencer i at kunne deltage i demokratiske beslutningsprocesser. 8

9 I øvelsen her har vi valgt at lade eleverne: 1. Opstille fokuspunkter for deres forstående gruppearbejde. 2. Udarbejde max 10 leveregler for at kunne overleve på øen og klare sig bedst muligt som gruppe igennem situationen. 3. Udarbejde en liste med max 10 ting/genstande, de ville hente fra skibsvraget, hvis muligheden var tilstede. Vi har valgt ikke at opsætte eksempler og valgmuligheder for, hvilke ting/genstande de kan hente fra skibsvraget. Man kan til de yngste elever vælge at lave en liste med fx 50 ting, som de kan vælge imellem. Eleverne skal kunne begrunde deres valg af regler og valg af ting/genstande de henter fra skibsvraget. Eleverne skal derefter kunne deltage kritisk og argumenterende i en drøftelse på klassen, hvor alle grupperne fremlægger deres bud. Denne øvelse kan også fungere som indledende lektion til at tale om begreber som respekt, disciplin og elevmedbestemmelse i skolen gennem de seneste 200 år. Man kan også vælge at lade ø-legen handle om, at eleverne var blevet isoleret fra skolelivet, og lade dem sætte fokus på, hvilke regler de ville opsætte for at oprette en skole og få denne til at fungere. De skal komme med deres bud på, hvad der er vigtigst at lære i denne skole for at kunne klare sig i et demokratisk samfund som en deltagende og kritisk tænkende borger. Man kan følge samme lektionsforløb som beskrevet. 9

10 Supplerende baggrundsartikler og materialer Robinsonade et undervisningsforløb udarbejdet af Tine Kirkegaard Jensen. EMU Danmarks læringsportal. Find det her Robinsonade - Aktiv genrelære et undervisningsforløb udarbejdet af Skoven i skolen og udeskole. dk. Find det her Skriv en robinsonade, et undervisningsforløb udarbejdet af Marie Lærke Justesen. Fremtidslaboratoriet. dk. Find det her Mediebiblioteket, udgivet af DR skole. Dette er stillet frit til rådighed for alle med et uni-login. Find det her Skole i 200 år, mød elever og lærer, udgivet af DR skole. Dette er stillet frit til rådighed for alle med et uni-login. Find det her Børneliv i 1920erne-30erne, af Anette Eklund. Læs den her Skolens Udvikling i 1960erne70erne, af Anne Katrine Gjerløff. Læs den her Litteratur i folkeskolen, af professor i børnelitteratur, Torben Weinreich. Læs den her Portræt af Morten Nielsen, udgivet af Forfatterweb.dk. Find det her Danske forfattere, Morten Nielsen, udgivet af DR skole. Dette er stillet frit til rådighed for alle med et uni-login. Find det her 10

11 Kopiside Fokuspunkter for gruppearbejdet 1. Diskutér, hvad I mener, der er vigtigt at sætte fokus på, for at et gruppearbejde skal kunne fungere optimalt. 2. Skriv gerne et mindmap over dette og vælg de fire vigtigste fokuspunkter ud. 3. Skriv jeres fokuspunkter ind herunder. 4. Stop indimellem op, mens I arbejder med næste øvelse og læs jeres fokuspunkter igennem. 5. Kontrollér, om I stadig holder fast i jeres fokus, når I samarbejder i gruppen. Deltagere i gruppen: Fokuspunkter for vores gruppearbejde:

12 Kopiside Leveregler I er som de eneste overlevende strandet på denne ø. I skal nu sammen finde ud af, hvordan I vil klare jer, og om I overhovet har brug for regler for at overleve og for at kunne klare jer bedst muligt som gruppe i denne situation. Hvis I vælger at opstille leveregler, må I max opstille 10 regler. I skal begrunde, hvorfor netop disse regler er vigtige for jeres overlevelse og for jer som gruppe. Hvis I vælger, at I ikke vil opstille nogle leveregler, skal I kunne begrunde hvorfor, og I skal kunne argumentere jer igennem forskellige problemstillinger. Alle i gruppen skal være enige i, hvilke beslutninger I vælger. Hvis I ikke er enige, må I forsøge at finde kompromiser eller andre måder at løse dette på, således at alle gruppens medlemmer er tilfredse. 1. Diskutér, hvad I vil gøre i jeres situation, og hvordan I vil klare jer. Skriv gerne en liste med forskellige forslag. 2. Diskutér, hvad der skal til for at I kan overleve på øen. Skriv gerne en liste med jeres forslag. 3. Diskutér, om det er nødvendigt med fælles regler for at kunne klare situationen bedst muligt. 4. Diskutér, hvad der er fordelene ved sådanne fælles leveregler, og hvad der kan være af ulemper ved sådanne fælles leveregler. 5. Kom med alle jeres bud på fælles leveregler. Alle i gruppen skal byde ind med bud på dette og skal kunne begrunde deres bud. 6. Udvælg de 10 vigtigste leveregler og noter dem nedenfor. Hele gruppen skal være enige om disse. I skal alle kunne argumentere for, hvorfor det netop er disse 10 regler, som I har udvalgt

13 Kopiside Ting fra skibsvraget I kan se skibsvraget ligge og skylle ind mod klipperne. I kan se at tidevandet skifter snart. I beslutter jer derfor for at udarbejde en liste med 10 ting, som I vil forsøge at svømme ud efter, når det bliver muligt. I kan max vælge 10 ting. 1. Udfyld listen herunder med de ting, I vil forsøge at redde. I skal kunne begrunde, hvorfor I netop vælger disse 10 ting. 2. Tal med hinanden om jeres svømmefærdigheder, og hvordan I vil fordele de 10 ting imellem jer