1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2"

Transkript

1 Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt, der har til formål at sætte et/deres aftryk på lokalmiljøet. Forklar dem, at sætte et aftryk på lokalmiljøet, vil sige at gøre en forskel for lokalmiljøet. Fortæl kursisterne, at lokalmiljøet f.eks. kan være på holdet, på uddannelsesstedet, i deres boligområde eller i hele kommunen. Du kan snakke med dem om, at det at være en demokratisk medborger ikke blot er at stemme ved valg, men også at tage del i samfundet og arbejde for at gøre en forskel i det. En demokratisk medborger er altså en, der deltager i fællesskabet. For at gøre det konkret for kursisterne kan du vise dem en eller flere af videoerne fra den generelle lærervejledning. Fortæl kursisterne, at de senere selv skal finde et mål med deres projekt. Fortæl dem, at de i dag skal starte med at finde det område (holdet, skolen, boligområdet eller kommunen), som de gerne vil arbejde med. De skal altså besvare spørgsmålet: Hvor vil vi gerne sætte vores aftryk? Du kan vælge at gennemgå Projektpilen (bilag 1) for kursisterne, så de kan visualisere den rejse, de skal på. Sig til kursisterne, at det er deres helt eget projekt. Sig fx: I skal huske, at det er jeres projekt, og at I helt selv må bestemme, hvad målet med projektet skal være! Jeg er her som jeres guide, og vil hjælpe jer i den rigtige retning. Men det er vigtigt, at I husker på, at det her er jeres mulighed for at gøre en forskel her i lokalmiljøet. 2) Refleksion i klassen gennem korte møder (45 minutter) Formålet er at få kursisterne til at tænke over, hvad det vil sige at sætte et aftryk. De skal altså overveje, 1) hvordan man kan sætte et aftryk, 2) hvordan man kan se det, og 3) hvordan det føles at sætte et aftryk. Korte møder Slide 3 Gentag for kursisterne, at formålet med projektet er, at de skal sætte et aftryk på deres lokalmiljø fx i klassen, i undervisningen, på skolen, i deres boligområde eller i hele kommunen. Spørg om kursisterne kender nogen, der har gjort en forskel for lokalmiljøet. Sig fx: Kender I nogen, som har været med til at gøre en forskel i lokalmiljøet?. Fortæl kursisterne, at selv små handlinger sætter et aftryk det kan f.eks. være ved, at de har samlet ind for den lokale håndboldklub eller organiseret en sportskamp for lokale unge. Fortæl kursisterne, at før de finder ud af hvor og hvordan, de gerne vil sætte deres aftryk, skal de bruge lidt tid på at tænke over og tale sammen om, hvad det vil sige at sætte et aftryk, hvordan man gør det, og hvordan man kan se, at man sætter et aftryk. 1 Sådan gør du Sæt dit aftryk session 1

2 Skriv på tavlen Hvornår har du sidst gjort noget for andre eller følt, at du har gjort en forskel? (Fx samlet penge ind, deltaget i elevrådet, eller arrangeret en fest). Hvad gjorde du? Hvordan kunne du se, at det du gjorde betød noget for andre? Fortæl kursisterne, at de skal tale sammen gennem korte møder, hvor de går rundt i klassen og stiller hinanden de tre spørgsmål, som står på tavlen. Øvelsen starter med, at eleverne går sammen 2 og 2. Kursisterne stiller hinanden de spørgsmål, som står på tavlen, og svarer hver især på skift. Hvert møde varer 2 minutter, og herefter giver du tegn til, at man skal gå videre til næste møde. Sørg for, at kursisterne ikke taler med de samme hele tiden. Gør kursisterne opmærksomme på, at det gælder om at høre så mange af holdkammeraternes historier som muligt. Opsamling i plenum Slide 4 Når der er gået ca. 20 minutter, beder du kursisterne sætte sig igen, så I kan samle op på holdet. I den fælles opsamling er det de tidligere stillede spørgsmål, som er vigtige at få besvaret: Hvordan kan man gøre noget for andre eller føle at man gør en forskel? Hvordan kan man se, man har gjort noget for andre eller gjort en forskel? Hvordan føles det at gøre noget for andre eller gøre en forskel? Det sidste spørgsmål skal minde kursisterne om den gode følelse, der kan komme ved at gøre en indsats, altså sætte et aftryk. Det skal give dem lyst til projektarbejdet. Spørg kursisterne, hvordan aftrykkene har betydning for lokalmiljøet? Fortæl kursisterne, at selv små aftryk har betydning. 3) Holdet finder på områder, de gerne vil sætte deres aftryk på, og vælger et endeligt område, som holdet vil arbejde med (120 minutter) Formålet er, at holdet skal finde ud af, hvor i deres lokalmiljø, de gerne vil sætte deres aftryk. Brainstorm alene (15 minutter) Slide 5 Sig til kursisterne, at de i 15 minutter skal sidde alene og komme med idéer til områder i deres lokalmiljø (på holdet, i undervisningen, på skolen, i deres boligområde, i kommunen etc.), hvor de gerne vil sætte deres aftryk. Og de skal helt kort beskrive, hvad de gerne vil ændre på (fx en beskidt park, dårlige klasseværelser eller værksteder, unges viden om lokalpolitik). Skriv spørgsmålet på tavlen: Hvor vil jeg gerne sætte mit aftryk og hvad vil jeg gerne ændre der? Kursisterne skal skrive eller tegne deres idéer til områder og hvad de vil ændre på post-its (eller noget lignende). Ét område samt én ting, som de vil ændre, pr. post-it. Er der flere ting, som de gerne vil ændre på ét område, skal eleverne bruge en ny post-it. 2 Sådan gør du Sæt dit aftryk session 1

3 Fortæl også kursisterne, at det lige nu handler om at tænke på så mange områder og ting, de gerne vil ændre, som muligt. Har kursisterne brug for mere hjælp, kan du vise dem skemaet, Eksempler på områder, og hvad der skal ændres. Matrixgrupper første del (25 minutter)- Slide 6 Når der er gået 15 minutter, fortæller du kursisterne, at de nu i grupper skal arbejde med at finde ud af, hvor i deres lokalmiljø de gerne vil sætte deres aftryk som hold. Altså: Hvor de gerne vil sætte deres aftryk og hvad de gerne vil ændre der. Snak med dem om, at man i et demokrati ofte er nødt til at træffe beslutninger i fællesskab, både i klasser, skoler, kommuner og hele landet. Du skriver et nyt spørgsmål på tavlen: Hvor vil vi gerne sætte vores aftryk og hvad vil vi gerne ændre der? Fortæl herefter kursisterne, at formålet med grupperne er at nå frem til en mindre samling af idéer. Når det har gjort det, skal holdet ud fra samlingen af idéer vælge et område, hvor de sammen vil ændre noget, sætte et aftryk. Kursisterne inddeles i matrixgrupper af 4-5 personer. Fortæl dem, at de har 25 minutter til første del af gruppearbejdet. I grupperne skal kursisterne tale om det spørgsmål, som står på tavlen, ud fra det de skrev, da de sad alene. Når grupperne har sat sig sammen, fortæller du kursisterne, at alle i gruppen først skal have lov til at sige, hvad de har skrevet eller tegnet, imens de andre lytter. Når en kursist har fremlagt det, de har skrevet eller tegnet, samles deres post-its midt på bordet. Kursisterne kan samle de post-its, som minder om hinanden, i en bunke. Fortæl kursisterne, at hvis de får nye idéer imens de lytter, kan de skrive dem ned undervejs og fremlægge dem til sidst. Når alle har fremlagt deres idéer, skal grupperne tale sig frem til to områder, hvor de gerne vil sætte deres aftryk. Du kan bede eleverne om at bruge dogmereglerne for god debatkultur (Til download 5) Dogmeregler for debatkultur). For at udvælge de to områder, kan kursisterne forsøge at færdiggøre sætningerne i ( Til download 6) Vælg jeres område). Når kursisterne sammen har fundet de to områder, som de vil arbejde videre med, skriver alle i gruppen områderne ned. Matrixgrupper anden del (25 minutter) Slide 7 Når de første 25 minutter er gået, sættes kursisterne sammen i nye grupper med udgangspunkt i matrixplanen. I de nye grupper har de også 25 minutter. Her skal de fortælle hinanden, hvilke to områder, de har udvalgt i den første gruppe. Ligesom i første del skal alle have lov til at sige, hvad de har skrevet ned, mens de andre lytter. Når kursisterne har talt om de områder, som de har skrevet ned, skal de blive enige om et område, som de gerne vil sætte deres aftryk på i lokalmiljøet. Altså skal de kunne besvare spørgsmålet: Hvor vil vi gerne sætte vores aftryk og hvad vil vi gerne ændre der? 3 Sådan gør du Sæt dit aftryk session 1

4 Opsamling i plenum (20 minutter) Slide 8 Når alle grupper er blevet enige, samler I op på holdet. Spørg kursisterne, hvor de gerne vil sætte deres aftryk, og hvad de gerne vil ændre der? Spørg kursisterne, hvorfor lige det område er vigtigst. Noter kursisternes områder på tavlen. Udvælgelse af område, hvor holdet gerne vil sætte sit aftryk (35 minutter) Slide 9 Nu skal holdet blive enige om dét ene område, hvor de gerne vil sætte deres aftryk fx på holdet, på skolen, i deres boligområde eller generelt i kommunen. Sig til holdet, at de skal prøve at blive enige igennem samtale, men at afstemning også er en mulighed. Holdet skal udnævne en ordstyrer, der sørger for at styre debatten. Her kan den udvalgte person hurtigt få mulighed for at læse Guide til ordstyrerrollen igennem. Er der ikke nogen, som melder sig, kan du være ordstyrer. Gør holdet opmærksom på, at de skal anvende dogmereglerne for god debatkultur. Giv kursisterne 20 minutter til at blive enige gennem samtale. Afstemning - Slide 10 Er kursisterne efter 20 minutter ikke blevet enige, skal holdet afholde en afstemning. Kursisterne stemmer ved håndsoprækning. Hver kursist har én stemme. Afstemningen kan foregå i 1-2 trin. Først afholdes der en afstemning, hvor kursisterne kan stemme på alle områderne, som står på tavlen. For at et område kan vælges, skal området have mere end 50 % af kursisternes stemmer. Har ingen områder mere end 50 % af stemmerne, afholdes endnu en afstemningsrunde. I anden runde kan kursisterne kun stemme på de to områder fra første runde, som har fået flest stemmer. Kursisterne gives muligheden for en sidste gang at argumentere for, hvorfor det ene område skal vælges over det andet. Ønsker ingen at sige noget, stemmer eleverne med det samme. Det område som denne gang får flest stemmer, vinder afstemningen. Holdet har nu enten gennem afstemning eller samtale valgt deres område, som de gerne vil sætte deres aftryk på. Eleverne ved derfor nu: Hvor vil vi gerne sætte vores aftryk og hvad vil vi gerne ændre der? Fx: Vi vil gerne sætte vores aftryk på kommunen. Vi vil gerne ændre den måde unge tænker om lokalpolitik. Fx: Vi vil gerne sætte vores aftryk på skolen. Vi vil gerne ændre den måde fællesarealerne ser ud. Afrunding og demokratisk refleksion Slide 11 Som afslutning, kan du bede kursisterne tænke over, hvordan de kom frem til området som et samlet hold. Du kan f.eks. spørge: Blev reglerne for god debatkultur overholdt? Hvorfor kunne alle ikke blive enige? 4 Sådan gør du Sæt dit aftryk session 1

5 Hvordan forløb afstemningen? Hvad er fordelene og ulemperne ved at bruge en afstemning? Var du overrasket over, at dine holdkammerater var uenige/enige? Kunne I have fundet kompromisser, hvis I var blevet ved med at diskutere? Hvad er fordelen ved at vælge ét område som hold i stedet for 20 forskellige områder? Fortæl kursisterne, at det næste trin er at undersøge området, som de gerne vil sætte deres aftryk på, for at de senere kan finde på idéer til, hvordan de præcist kan sætte deres aftryk. Introducer Rapporten, som de skal bruge igennem hele Sæt dit aftryk-projektet. Formålet med rapporten er, at de selv skal tænke over, hvad de har oplevet, ligesom de har en mulighed for at se tilbage på projektet og tænke over, hvordan det er forløbet. Bed til sidst eleverne udfylde en rapport hver. Vigtige opmærksomhedspunkter Hvis kursisterne har problemer med at komme på områder og ting, som de vil ændre, kan du hjælpe med noget inspiration, fx fra aktuelle problemer, der findes i jeres lokalsamfund eller med eksemplerne fra Eksempler på områder, og hvad der skal ændres. Hvis kursisterne i de små grupper ikke kan tale sig frem til enighed, kan de allerede her benytte afstemning. Hvis du vurderer, at det er nødvendigt, kan afstemningen også ske som en hemmelig afstemning, hvor kursisterne fx afgiver deres stemme ved at skrive et af de områder, som står på tavlen, på en seddel, hvorefter sedlerne indsamles og optælles. 5 Sådan gør du Sæt dit aftryk session 1

Fortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.

Fortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder. Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3

Læs mere

Insistér på en ordentlig tone. Skriv f.eks. at du gerne vil deltage i snakken/debatten, men at du gerne vil have en ordentlig tone.

Insistér på en ordentlig tone. Skriv f.eks. at du gerne vil deltage i snakken/debatten, men at du gerne vil have en ordentlig tone. Dogmeregler for god debatkultur Den hårde tone Særligt på de sociale medier har mange af os svært ved at holde den gode tone. Sproget på de sociale medier er ifølge forsker i digital mobning Helle Rabøl

Læs mere

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,

Læs mere

Dialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv

Dialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv Workshop nr. 405 tirsdag den 20. november 2018 kl. 10:15-11:30 Dialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv Oplægsholder: Henrik Dreyer-Andersen, HR-og arbejdsmiljøkonsulent, Region Sjælland, Koncern

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne

Læs mere

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? DIALOG # 13 Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Introducér eleverne for et overordnet emne/en begivenhed/et fænomen el. lign., de skal dykke ned i.

Introducér eleverne for et overordnet emne/en begivenhed/et fænomen el. lign., de skal dykke ned i. INDSAMLE VIDENSTAFET Hvor kan vi finde viden om emnet? Introducér eleverne for et overordnet emne/en begivenhed/et fænomen el. lign., de skal dykke ned i. Øvelse i plenum: Hvad ønsker vi at vide? Hvilke

Læs mere

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE DEN DEMOKRATISKE SAMTALE INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2)

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Baggrundsmateriale. Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2. Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm

Baggrundsmateriale. Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2. Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm Baggrundsmateriale Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2 Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Rapporten findes på www.ind.ku.dk/projekter/sciencetalenter

Læs mere

Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2

Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2 Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse

Læs mere

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER?

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER? DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE. Digitale afstemninger og netværk. Blok 1

TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE. Digitale afstemninger og netværk. Blok 1 TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE Digitale afstemninger og netværk Blok 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole. MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.

Læs mere

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Procesværktøj om trivsel

Procesværktøj om trivsel Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Erfaringsgruppe 2. Hvad er min funktion?

Erfaringsgruppe 2. Hvad er min funktion? Erfaringsgruppe Hvad er min funktion? Erfaringsgruppe hvad er min funktion? I denne erfaringsgruppe skal I tale om, hvilke kompetencer og evner, som ligger i de enkelte funktioner i gruppen, og hvordan

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis 1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning

#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning spillet Lærervejledning skolekonkurrence 2019 Kære lærer, Dette års skolekonkurrence er baseret på rollespil med dilemmaer, der kan opstå på digitale medier, som giver anledning til refleksion og læring

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år

Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år Dette dokument rummer en beskrivelse af lektioner og aktiviteter i forløbet. Lektion 4 og 5 er skrevet ud med stor detaljeringsgrad.

Læs mere

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden: Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser

Læs mere

Spillet om lovforslag. til rollespil. METH LOGH scal land byggies

Spillet om lovforslag. til rollespil. METH LOGH scal land byggies Spillet om lovforslag introduk t ion til rollespil ETH LOGH nd byggies METH LOGH scal land byggies 2 Spillet om lovforslag Tag eleverne med ind i den politiske verden, hvor meninger mødes, hvor forhandlingsevner

Læs mere

Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.

Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen, jf.

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Lærervejledning til før-opgaver til Kampen for et godt arbejdsliv - et undervisningsforløb til DU3 modul 4-5 på Arbejdermuseet

Lærervejledning til før-opgaver til Kampen for et godt arbejdsliv - et undervisningsforløb til DU3 modul 4-5 på Arbejdermuseet Lærervejledning til før-opgaver til - et undervisningsforløb til DU3 modul 4-5 på Arbejdermuseet Formålet med opgaverne Opgaverne er udarbejdet som forberedelse til undervisningsforløbet på Arbejdermuseet.

Læs mere

StÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1.

StÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1. 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1 StÆrke fællesskaber Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? Skab stærke fællesskaber Indhold I denne øvelsesrække får deltagerne opgaven: Hvad vil I gøre for

Læs mere

2. Håndtering af situationer i undervisningen

2. Håndtering af situationer i undervisningen 2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.

Læs mere

Bordet rundt. Dobbeltcirkler. Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar.

Bordet rundt. Dobbeltcirkler. Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar. Bordet rundt Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar. Efter tur giver eleverne deres svar på arket, og giver pen og papir videre

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL

Læs mere

KULTURMØDET MELLEM DANMARK OG GRØNLAND

KULTURMØDET MELLEM DANMARK OG GRØNLAND KULTURMØDET MELLEM DANMARK OG GRØNLAND PSYKOLOGI C/B LÆRERVEJLEDNING Operation Dagsværk - od.dk - 33 11 45 40 - od@od.dk INDHOLD INTRODUKTION TIL LÆRERVEJLEDNINGEN...4 Formål og kernestof...4 Grønland

Læs mere

Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende.

Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. I denne powerpoint finder du som leder eller personaleansvarlig forskellige slides og øvelser, du kan bruge til at sætte spot på sygefraværet

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Workshop om Recovery Øvelsesvejledning

Workshop om Recovery Øvelsesvejledning Psykiatrisk Center Ballerup Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Maglevænget 2 2750 Ballerup Dato: 26.11.2013 Workshop om Recovery Øvelsesvejledning Øvelsesvejledning november 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,

Læs mere

Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb

Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber

Læs mere

i fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål

i fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 r e d e h FÆrdig skab i fælles Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Færdigheder i fællesskab Indhold Gennem øvelser med kropssprog, statuebygning og

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige VEJLEDNING Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

Læs mere

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Lærervejledning til før-opgaver til Kampen for det gode arbejdsliv

Lærervejledning til før-opgaver til Kampen for det gode arbejdsliv til Et sprogskoleforløb til DU3 modul 4-5 på Arbejdermuseet Formålet med opgaverne Opgaverne er udarbejdet som forberedelse til undervisningsforløbet på Arbejdermuseet. Opgaverne er tilrettelagt, så de

Læs mere

Demokrati. [Foto udeladt]

Demokrati. [Foto udeladt] Demokrati [Foto udeladt] Måske synes du, at der er for få ungdomsboliger, eller at der skal gøres mere for udsatte børn og unge. Måske har du haft en diskussion om et eller flere af sådanne samfundsmæssige

Læs mere

Drejebog LO - overenskomstmøder

Drejebog LO - overenskomstmøder Drejebog LO - overenskomstmøder Denne drejebog handler kun om den del af møderne, der involverer dugene og samarbejdet omkring bordene. Dvs. den tager ikke højde for Lizettes forudgående præsentation eller

Læs mere

Operation Gudsværk: Gør en forskel i sognet

Operation Gudsværk: Gør en forskel i sognet Operation Gudsværk: Gør en forskel i sognet Fokus: At give konfirmanderne en oplevelse af, at de kan være med til at gøre en forskel i sognet/menigheden og dermed være en del af kirken. Med inspiration

Læs mere

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 3. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.

Læs mere

Byg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen.

Byg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen. Byg og stav - At farvekode (Lego), lydkode (instrumenter) og kroppen (håndfonemer) understøtter forståelsen af analysen-syntesen. - At eleverne kan klappe stavelser. - At eleverne kan stave til korte lydrette

Læs mere

Læringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde

Læringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed jf. Sundhedsstjernen. De ved også, at de selv kan

Læs mere

DEMOKRATI-UGEN. d. 19. marts 23. marts Højbjerg Privatskole deltager i den nationale demokrati-uge som afholdes i uge 12.

DEMOKRATI-UGEN. d. 19. marts 23. marts Højbjerg Privatskole deltager i den nationale demokrati-uge som afholdes i uge 12. DEMOKRATI-UGEN d. 19. marts 23. marts 2018 Kære læser, deltager i den nationale demokrati-uge som afholdes i uge 12. I denne uge har alle elever fra 0. kl. - 9. kl. arbejdet med begreberne demokrati, tolerance,

Læs mere

Den demokratiske samtale

Den demokratiske samtale 4a - Drejebog - - s1 Deba t o g d i a l o g Hvad GØR en aktiv medborger? Den demokratiske samtale Indhold I denne øvelsesrække bliver deltagerne introduceret til og får mulighed for at afprøve en række

Læs mere

Se virtual reality eller 360 graders-film Rejs til Jordan, og lær Nour og Abdallah at kende.

Se virtual reality eller 360 graders-film Rejs til Jordan, og lær Nour og Abdallah at kende. Månestenen #20 Opgaveark Dansk: 1.-2. klasse Dansk og N/T: 3.-5. klasse Omfang: 60 minutter Se virtual reality eller 360 graders-film Rejs til Jordan, og lær Nour og Abdallah at kende. Opgave til Dansk

Læs mere

Velkommen til Dag 2. Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød. Måder vi arbejder på:

Velkommen til Dag 2. Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød. Måder vi arbejder på: Velkommen til Dag 2 Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forskning viser en stor sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder Aktiviteterne skal

Læs mere

TALENT MED OG I BREDDEN

TALENT MED OG I BREDDEN TALENT MED OG I BREDDEN INTRODUKTION FORMÅL Hvordan styrker man bedst muligt de allerede motiverede og talentfulde elever, og samtidig motiverer og udvikler talent bredt i en klasse At udvikle og tilpasse

Læs mere

FællesskabsDiagrammer

FællesskabsDiagrammer 1a - Drejebog - Fællesskabsdiagrammer - s1 FællesskabsDiagrammer Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Fællesskabsdiagrammer Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække handler om fællesskaber og deres

Læs mere

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg Forløbet om følelser og selvværd er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Gruppe 1: Jer der har valgt emneområde

Gruppe 1: Jer der har valgt emneområde Gruppe 1: Jer der har valgt emneområde Start med at arbejde hver for sig (20 min): Tegn en mind map over dit emne; det du har overvejet, undrer dig over eller fascineres af. Det gør ikke noget at ideen

Læs mere

Titel: Formål: Projektbeskrivelse:

Titel: Formål: Projektbeskrivelse: Titel: Ungebyråd. Formål: Ungebyrådet har til formål at tilbyde de unge i Esbjerg Kommune et organ, hvor de kan få medindflydelse på politiske beslutningsprocesser, der vedrører de unge selv. Samtidig

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

1. Hvilke problemstilinger?

1. Hvilke problemstilinger? Elevmaterialer 1. Hvilke problemstilinger? Herunder skal du skrive så mange problemstillinger, du kan komme i tanker om. En problemstilling indeholder et problem, der er formuleret så konkret, at du har

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Jeg siger op OPGAVER TIL

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Jeg siger op OPGAVER TIL OPGAVER TIL Jeg siger op NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES FÆLLES I KLASSEN Før I læser romanen Kig på bogens forside og bagside og kapitel-overskrifter. Hvad tror I, den handler om? Lav en brainstorm med alle

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Rodt, / gult, gront / sprog O M

Rodt, / gult, gront / sprog O M Rodt, / gult, gront / sprog T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne skal gå rundt mellem hinanden og sige ord på forskellig måde. Formål At eleverne bliver bevidste om, hvordan de

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Indhold

TIL GENNEMSYN. Indhold Denne side må ikke kopieres Glæde & Børn v/louise Tidmand Side 3 Indhold Velkommen til Min Styrkebog... s. 4 Øvelse 1: De 24 styrker... s. 5 Øvelse 2: Styrkespillet... s. 9 Øvelse 3: Find styrker i personerne

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Skriv til en målgruppe

Skriv til en målgruppe #26 Opgaveark Dansk, 3.-5. klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og at gøre eleverne dygtigere til at målrette emnevalget

Læs mere