Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på?

Transkript

1 Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på? KL har udviklet et benchmarkingværktøj på området for udsatte børn og unge. Værktøjet giver kommunerne mulighed for nemt og hurtigt at sammenligne en række udgiftsmæssige nøgletal med andre kommuner. Som inspiration til kommunernes arbejde med værktøjet fremhæves i denne vejledning en række af de spørgsmål, som kommunerne kan få svar på. Benchmarkingværktøjet viser kommunernes udgiftsmæssige nøgletal i en sammenlignelig form. Kommunerne kan derfor få en pejling på, hvordan deres eget udgiftsniveau ser ud sammenlignet med andre kommuner. Benchmarkingværktøjet kan dog ikke give svar på, hvorfor kommunens udgiftsniveau eventuelt er højere end sammenligningskommunernes. Værktøjet skal derfor ses som et afsæt for yderligere dialog og tiltag både internt i kommunen og mellem kommunerne. På KL s Råderumsportal kan findes yderligere inspiration til denne dialog (se boks). På kan du også finde: 10 gode råd om anvendelse af ledelsesinformation på området for udsatte børn og unge Centrale indikatorer på området for udsatte børn og unge Vejledningen er struktureret ligesom selve benchmarkingværktøjet. Det betyder, at overskrifterne i papiret er de samme som fanebladene i benchmarkingværktøjet. I boksen nedenfor ses de temaer, som indgår i værktøjet. Under hvert af disse temaer, præsenteres en række spørgsmål, som man kan få svar på med benchmarkingværktøjet. Oversigt over afsnit 1. Udvælgelse af kommuner 2. Overordnede nøgletal 3. Refusionsindtægter vedr. særligt dyre enkeltsager 4. Udgifter fordelt på foranstaltninger 5. Særligt om anbringelser I 6. Særligt om anbringelser II 7. Udgiftsbehov 1. Udvælgelse af kommuner Benchmarkingværktøjet giver den enkelte kommune forskellige muligheder i forhold til at vælge sammenligningskommuner, jf. nedenstående boks. 1

2 Den enkelte kommune kan sammenligne sig med: Fem kommuner efter eget valg De fem kommuner i landet som ligner ens egen kommune mest på en række rammebetingelser De fem kommuner i regionen som ligner ens egen kommune mest på en række rammebetingelser De fem kommuner med de laveste udgifter til udsatte børn og unge blandt de ti kommuner i landet, der lignes ens egen kommune mest på en række rammebetingelser. Herudover fremgår landsgennemsnit og regionsgennemsnit for alle nøgletal. Flere af sammenligningsmulighederne tager udgangspunkt i, hvilke kommuner der ligner ens egen kommune mest på en række rammebetingelser. De pågældende rammebetingelser er valgt, fordi de i en statistisk regressionsanalyse har vist sig at have betydning for udgifterne til udsatte børn og unge pr årig. For mere information om anvendelsen af rammebetingelser til at finde sammenligningskommuner henvises til den varedeklaration, som er udarbejdet til benchmarkingværktøjet for udsatte børn og unge. Varedeklarationen findes på Anvendte rammebetingelser: Andel af skilte årige Andel skattepligtige årige med en årlig indkomst under kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse Antal strafferetlige afgørelser (skyldige) pr. indbygger over 15 år 2. Overordnede nøgletal I det første faneblad efter man har valgt sammenligningskommuner vises en række overordnede nøgletal på området for udsatte børn og unge. Nøgletallene er tal fra regnskab 2009, regnskab 2010 og budget Fokus er især på, hvilke afvigelser der er mellem budget og regnskab, og hvor meget vækst der er i kommunens udgifter. Hvordan ligger vores udgiftsniveau i regnskab 2010 sammenlignet med andre kommuners? Ligger vores faktiske udgifter i 2010 over det oprindelige budget? Er vores udgifter til udsatte børn og unge steget mere fra 2009 til 2010 end de kommuner vi sammenligner os med? Og mere end landsgennemsnittet? I hvilket omfang er vores budget for 2011 tilpasset de udgifter vi havde i 2010? 2

3 3. Refusion vedr. særligt dyre enkeltsager I fanebladet Refusion vises nøgletal for indtægter fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager på området for udsatte børn og unge. Der er både nøgletal for de budgetterede indtægter og faktiske indtægter i regnskaberne, samt afvigelsen herimellem. De tidligere år har vist, at mange kommuner undervurderer deres refusionsindtægter i budgetlægningen. Derfor er det interessant for kommunen at se på, hvordan de faktiske refusionsindtægter ser ud i forhold til budgettet. Samtidig kan det være interessant at sammenligne niveauet for refusionsindtægterne niveauet kan dog indikere forskellige ting. Lave refusionsindtægter kan således både være en indikation på, at kommunen ikke får indhentet alle de mulige refusionsindtægter eller at kommunen generelt benytter billigere anbringelsestyper. Hvor store var vores refusionsindtægter i 2010 sammenlignet med andre kommuner? Afviger de faktiske refusionsindtægter i 2010 fra de budgetterede? 4. Udgifter fordelt på foranstaltninger Fanebladet Fordelt på foranstaltninger viser, hvordan de samlede omkostninger på området for udsatte børn og unge i 2010 fordelte sig på hhv. anbringelser, forebyggende foranstaltninger, samt særlige dag- og klubtilbud. Hvor stor en del af udgifterne går fx til anbringelser? Og er billedet det samme i sammenligningskommunerne? Svarer fordelingen af udgifter til hhv. anbringelser og forebyggende foranstaltninger til vores politik og målsætninger på området? Hvor meget fylder udgifterne til særlige dag- og klubtilbud i forhold til de samlede udgifter på området? 3

4 5. Særligt om anbringelser I I fanebladet Særligt om anbringelser I sættes der fokus på anbringelsesområdet. Fanebladet er delt op således, at man for egen kommune og sammenligningskommunerne kan se udgifterne til anbringelser i alt, samtidig med at man også kan se, hvordan udgifterne fordeler sig på forskellige typer af anbringelser. Hvordan ser vores anbringelsesmønster ud? Bruger vi flere dyre anbringelsestyper end sammenligningskommunerne? Bruger vi fx en større del af udgifterne på anbringelse i døgninstitutioner? 6. Særligt om anbringelser II Fanebladet Anbringelser II viser antallet af anbragte børn i alt og antallet af børn fordelt på typer af anbringelser. Endvidere viser faneblandet gennemsnitsprisen pr. anbragt barn i alt samt gennemsnitsprisen pr. barn fordelt på typer af anbringelser. Anbringer vi flere børn og unge end sammenligningskommunerne? Anbringer vi flere på opholdssteder end sammenligningskommunerne? Og hvordan ser det ud for de andre anbringelsestyper? Har vi højere enhedsudgifter til anbringelser end sammenligningskommunerne? Både samlet set og for hver anbringelsestype? 7. Udgiftsbehov I fanebladet Udgiftsbehov fremgår de rammebetingelser, som i den statistiske analyse har vist sig at have betydning for udgiftsniveauet. Herudover præsenteres for de enkelte kommuner et beregnet udgiftsbehov givet rammebetingelserne, og det beregnede udgiftsbehov sættes i forhold til de faktiske udgifter. Det er dog vigtig at være opmærksom på, at det beregnede udgiftsbehov tager afsæt i regnskab 2010 for alle kommuner under ét. Der er tale om en beregnet fordeling mellem kommunerne af regnskab 2010 baseret på den enkelte kommunes rammebetingelser. Derfor er der ikke tale om et objektivt udgiftsbehov. Kommunens reelle udgiftsbehov kan således afvige fra det beregnede udgiftsbehov i benchmarkingværktøjet. 4

5 Ligger vores faktiske udgifter over eller under det beregnede udgiftsbehov? Hvor stor er en eventuel afvigelse mellem de faktiske udgifter og det beregnede udgiftsbehov? Og hvordan er billedet for sammenligningskommunerne? 5