Analyse af årsager til høje udgifter til specialundervisning

Transkript

1 14. august 2016 KKN Analyse af årsager til høje udgifter til specialundervisning Det fremgår af s nøgletal på specialundervisningsområdet, at kommunen har væsentlig højere udgifter til specialundervisning end sammenligningskommunerne og i forhold til gennemsnittet for kommunerne i den midtjyske region og gennemsnittet for hele landet. Tabel 1. Udgift pr årig til specialundervisning, ECO-nøgletal Norddjurs Sammenlignings- Region Kommune kommuner Midtjylland Budget kr kr kr kr. Regnskab kr kr kr kr. På denne baggrund søges det i det følgende at belyse hvilke årsager, der kan være til, at udgiftsniveauet i afviger markant fra udgifterne i de øvrige kommuner. I forbindelse med analysen er der taget udgangspunkt i en række nøgletal for udviklingen i inklusion, som KL har udarbejdet, samt i den afrapportering af inklusionseftersynet, som en ekspertgruppe under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har udarbejdet. Materialet er vedlagt som bilag. De høje udgifter afspejler sig i, at i januar 2016 havde en segregeringsgrad på 5,9 pct. mod 4,7 pct. på landsplan. Tabel 2. Segregeringsgrad, januar 2016 Segregeringsgrad 5,9 pct. 4,7 pct. 1

2 Forskellen i segregeringsgraden mellem og landsgennemsnittet er i løbet af 2015 blevet mindre, idet der i perioden januar 2015 januar 2016 har været et fald i Norddjurs Kommunes segregeringsgrad på 0,7 pct.point, mens der har været en stigning på 0,1 pct.point på landsplan. Som det fremgår af tabel 1 og 2, så er s udgifter til inklusion ca. 104 pct. højere end landsgennemsnittet, mens kommunens segregeringsgrad er ca. 26 pct. højere end på landsplan. Når procentafvigelserne ikke er i samme størrelsesorden, kunne det indikere, at de enkelte foranstaltninger i er væsentlig mere omfattende og dyrere end de gennemsnitlige foranstaltninger, der iværksættes på landsplan. Det skal i den forbindelse bemærkes, at taksterne på Djurslandsskolen ikke vurderes at afvige væsentligt fra taksterne på lignende specialskoler. Der vil således primært være tale om, at der er en større andel af de segregerede elever i, som modtager et omfattende og dyrt tilbud. Derudover kan det med udgangspunkt i nøgletallene på inklusionsområdet konstateres, at Norddjurs Kommune især afviger fra landsgennemsnittet på tre væsentlige områder. For det første er segregeringsgraden for elever med forældre, der kun har en grundskoleuddannelse, markant højere i end på landsplan. I er det således 14,8 pct. at eleverne med forældre med en grundskoleuddannelse, der er segregeret, mens det på landsplan er 10,5 pct. Tabel 3. Segregeringsgrad for elever med forældre med grundskoleuddannelse (skoleåret 2014/15) Segregeringsgrad 14,8 pct. 10,5 pct. Den markante forskel kunne indikere, at de enkelte skolers kommunikation og støtteforanstaltninger i forhold til denne gruppe af forældre ikke fungerer optimalt og ikke tager udgangspunkt i 2

3 forældrenes forudsætninger for at tage ansvar for og indgå i et samarbejde om deres børns læring og trivsel. Denne problemstilling forstærkes yderligere af, at der i er en større andel af forældre, der kun har en grundskoleuddannelse, end på landsplan. For det andet stiger segregeringsgraden væsentlig mere for elever i end på landsplan i takt med, at eleverne overgår fra indskolingen til mellemtrinnet og videre til udskolingen. I indskolingen ligger næsten på landsgennemsnit (afvigelse på 0,1 pct.point), mens segregeringsgraden næsten er 1,2 pct.point højere (svarende til ca. 24 pct.) på mellemtrinnet og 2,4 pct.point højere (svarende til ca. 36 pct.) i udskolingen. Tabel 4. Segregeringsgrad indskoling, mellemtrin, udskoling, januar 2016 Segregeringsgrad i 3,2 pct. 3,1 pct. indskolingen (0.-3. klasse) Segregeringsgrad på 6,1 pct. 4,9 pct. mellemtrin (4.-6. klasse) Segregeringsgrad i udskolingen (7.-9. klasse) 9,0 pct. 6,6 pct. Der er således noget, som kunne indikere, at der på de enkelte skoler i mangler viden om, hvordan der skabes tilstrækkeligt inkluderende læringsmiljøer, når eleverne bliver lidt ældre. Desuden kunne der være noget, som indikerer, at der ikke er en tilstrækkelig bred vifte af forskellige undervisningstilbud i overbygningsskolerne, og dermed at det er vanskeligt at tilgodese den enkelte elevs individuelle faglige og sociale behov. For det tredje ligger både den faglige og den sociale trivsel blandt alle elever i lavere end på landsplan. Afvigelsen er især markant i forhold til den faglige trivsel, hvor andelen af elever, der trives, er på 82,7 pct. i mod 89,0 pct. på landsplan. 3

4 Tabel 4. Faglig og social trivsel blandt alle elever, skoleåret 2014/15 Faglig trivsel 82,7 pct. 89,0 pct. Social trivsel 91,6 pct. 93,0 pct. Den lave score i kunne indikere, at der på de enkelte skoler ikke er tilstrækkelig viden om, hvordan der skabes et inkluderende læringsmiljø med en høj grad af trivsel for den enkelte elev. Som supplement til ovenstående årsagsforklaringer kan det desuden nævnes, at Norddjurs Kommune har et meget højt antal børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. I denne gruppe er der en betydelig del, der modtager et specialundervisningstilbud, hvilket forstærkes af, at der på en række institutioner og private opholdssteder er interne skoler. På en række øvrige væsentlige områder kan det konstateres, at kun i begrænset omfang afviger fra landsgennemsnittet. Generelt er der flere drenge end piger, der får et specialundervisningstilbud. Dette gælder også i, hvor drengenes andel af de segregerede elever var på 75,0 pct. i skoleåret 2014/15, mens den på landsplan var på 73,3 pct. Der er således ikke noget, der indikerer, at den høje segregeringsgrad i skyldes, at der er større udfordringer med at inkludere drengene end på landsplan. Tilsvarende gælder det, at der er flere elever med indvandrerbaggrund, der får et specialundervisningstilbud, end blandt elever med dansk oprindelse. Dette gælder også for, hvor segregeringsgraden for de to grupper er på henholdsvis 7,0 pct. og 6,4 pct., mens de tilsvarende tal på landsplan er på henholdsvis 5,3 pct. og 4,4 pct. Der er således heller ikke noget, der indikerer, at der i er særlige vanskeligheder med at inkludere elever med indvandrerbaggrund set i forhold til elever med dansk 4

5 oprindelse, idet differencen mellem elever med indvandrerbaggrund og elever med dansk oprindelse kun er på 0,6 pct.point i, mens den på landsplan er på 0,9 pct.point. Dok. nr

6 6