Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering
|
|
|
- Victoria Karlsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Ældre- og Sundhedsudvalget, den 1. september 2015 Konsulent Niels E. Kristensen Innovationscenter for Sundhed og Omsorg Overskrifter DRG-systemet Formål / Hvordan fastlægges taksterne Kommunale medfinansiering Hvad medfinansieres Aftalemodellen mellem regering og henholdsvis Danske er og KL Fastlæggelse af økonomi- og aktivitetsramme i Økonomiaftalerne side 2 1
2 DRG-/DAGS-system/-takster: Kort om systemet og formål DRG = Diagnose Relaterede Grupper (= Stationær) DAGS = Dansk Ambulant GrupperingsSystem (= Ambulant) DRG-systemet er et redskab til at gruppere patienter efter diagnose, behandling, alder, køn og udskrivningsstatus. Grupperingen sker efter tre grundlæggende principper: Grupperne skal være klinisk meningsfulde Grupperne skal være ressourcehomogene Antallet af grupper må ikke være for stort Gruppering til DRG/DAGS-grupperne sker på baggrund af oplysninger om diagnoser, eventuelle kirurgiske- og/eller behandlingsprocedurer, køn, alder og udskrivningsmåde I enkelte tilfælde grupperes på grundlag af oplysninger om respiratorbehandling, general anæstesi og dialyse. DRG-/DAGS-system/-takster: Kort om systemet og formål Formålet = Styring Med et prisskilt på en behandling kan; Aktivitet og ressourcer/finansiering kobles. Behandlinger kan udveksles/handles - f.eks.: o mellem regioner, o mellem offentlige - private sygehuse o rne kan medfinansiere Sammenligne (benchmarking) hospitaler, afdelinger osv. side 4 2
3 DRG-/DAGS-system/-takster: Kort om systemet og formål DRG- og DAGS-taksterne udtrykker sygehusenes gennemsnitlige driftsudgifter til behandling i de forskellige DRG- og DAGS-grupper. Taksterne bliver beregnet ved at koble aktiviteter og omkostninger til de grupperede patienter, hvorved der kan beregnes en gennemsnitlig behandlingsomkostning. Taksterne dækker derfor som gennemsnit sygehusenes udgifter til en sygehusindlæggelse inden for en given gruppe. For det enkelte sygehus kan omkostningerne ved behandling af en patient være både højere eller lavere end taksten. Dette kan skyldes forskelle i den metode der bliver anvendt til opgørelse af omkostningerne eller dække over forskelle i produktiviteten. side 5 Hvordan beregnes DRG-/DAGS-takter? OMKOSTNINGSDATABASEN Afd. M Afd. N Afd. O Sygehus 1 Sygehus 2 Sygehus 3 Sygehus 4 A Sundheds- og Ældreministeriet Kontrol Takstkatalog Sygehus 5 Sygehus 6 Sygehus 7 Sygehus 8 Sygehus 9 Sygehus 10 B C Den patient relaterede omkostnings database Kraniebrud x kr. Fødsel y kr. Benbrud z kr. Osv. Osv. Sygehus 11 D Sygehus 12 Sygehus 13 Sygehus 14 E Sygehus 15 Aktivitet og omkostninger indberettes side 6 3
4 Takstkatalogets detaljeringsgrad Eksempel: Fødsel ca. 30 måder at føde på takster mellem kr. og kr. DRG DRG-NAVN TAKST Meget kompliceret graviditet, m. akut kejsersnit, førstegangsfødende Meget kompliceret graviditet, m. akut kejsersnit, flergangsfødende Kompliceret graviditet eller medicinsk sygdom hos moder, m. akut kejsersnit, førstegangsfødende Kompliceret graviditet eller medicinsk sygdom hos moder, m. akut kejsersnit, flergangsfødende 1408 Igangsat fødsel, m. akut kejsersnit, førstegangsfødende Igangsat fødsel, m. akut kejsersnit, flergangsfødende Planlagt vaginal fødsel, tidligere kejsersnit, m. akut kejsersnit Spontant begyndende fødsel, m. akut kejsersnit, førstegangsfødende Spontant begyndende fødsel, m. akut kejsersnit, flergangsfødende Planlagt kejsersnit, førstegangsfødende Planlagt kejsersnit, flergangsfødende Planlagt vaginal fødsel, tidligere kejsersnit Flerfold eller planlagt vaginal UK fødsel, førstegangsfødende Flerfold eller planlagt vaginal UK fødsel, flergangsfødende Meget kompliceret graviditet, m. vaginal fødsel, førstegangsfødende Meget kompliceret graviditet, m. vaginal fødsel, flergangsfødende Kompliceret graviditet, m. vaginal fødsel, førstegangsfødende Kompliceret graviditet, m. vaginal fødsel, flergangsfødende Postpartum blødning over 1000 ml eller sphincterruptur, førstegangsfødende Postpartum blødning over 1000 ml eller sphincterruptur, flergangsfødende 1424 Vaginal fødsel, m. instrumentel forløsning, førstegangsfødende Vaginal fødsel, m. instrumentel forløsning, flergangsfødende Igangsat vaginal fødsel, m. epidural, førstegangsfødende Igangsat vaginal fødsel, m. epidural, flergangsfødende Igangsat vaginal fødsel, førstegangsfødende Igangsat vaginal fødsel, flergangsfødende Spontan fødsel, m. epidural, førstegangsfødende Spontan fødsel, m. epidural, flergangsfødende Spontan fødsel, førstegangsfødende side Spontan fødsel, flergangsfødende Takstkatalogets detaljeringsgrad Eksempel: Lungebetændelse Fordelt på alder Tilstedeværelse af andre diagnoser DRG DRG-NAVN Takst mindst 60 år, hæmatologiske patienter 0426 mindst 60 år år, hæmatologiske patienter år år, m. kompl. bidiag år, u. kompl. bidiag side 8 4
5 KOMMUNAL MEDFINANSIERING (Jf. lov om regionernes finansiering) Beregning vedrørende somatisk aktivitet på private og offentlige sygehuse Stationær behandling Ambulant behandling Genoptræning under indlæggelse Beregning vedrørende psykiatrisk aktivitet på private og offentlige sygehuse Stationær behandling Ambulant behandling Beregning vedrørende praksissektoren Speciallægebehandling Almen lægebehandling Fysioterapeutisk behandling Kiropraktor behandling Psykologhjælp Fodterapeutisk behandling Tandlægebehandling Tilskud til anden behandling / Teddy Øfeldt (speciale 58) Ambulant specialiseret genoptræning 100 % Færdigbehandlede patienter på hospitalet og borgere på hospice Vederlagsfri fysioterapi 100 % 34 pct. af DRG-takst (ekskl. langliggertakst), dog maksimalt kr. pr. indlæggelse 34 pct. af DAGS-takst, dog maksimalt kr. pr. besøg. Det maksimale beløb for gråzonepatienter udgør kr. 70 pct. af genoptræningstakst 60 pct. af sengedagstakst, dog maksimalt kr. pr. indlæggelse 30 pct. af besøgstakst 34 pct. af honorarer, dog maksimalt kr. pr. ydelse for grundydelser for ikke vederlagsfrie ydelser 100 % (1.951 kr. pr. dag) Økonomiaftaler: * Regering og Danske er * Regering og rnes Landsforening Regering/ Danske er aftaler aktivitetsniveau ( mio. kr.) Nordjylland Midtjylland ( mio.) Syddanmark Sjælland HE Vest HE Midt (2.672 mio.) RH Randers RH Horsens Århus Uni.hospital Psykiatri i RM X- Y- Viborg Regering/ KL aftaler bloktilskud Hovedstaden Aktivitet fordeles på historik + aftalt løft Kommunal medfinansiering mio. kr. Bloktilskud fordeles på nøgleindikatorer Beregnet bloktilskud mio. kr. side 10 5
6 Uligevægt - Årsager Bloktilskudsnøglen ikke en sundhedsnøgle o Fanger ikke forskelle i sundhedsprofil (behovet for sundhedsydelser) o Fanger ikke forskelle i serviceniveau o Fanger ikke kulturforskelle o Fanger kun i begrænset omfang opgaveoverdragelse/- glidning. side 11 Økonomiaftaler Økonomiaftalen mellem regering og KL for sundhedsområdet : o En økonomiske ramme til kommunal medfinansiering - bloktilskud svarende til rammen aftalt med regionerne. (Behandling på hospitaler og sygesikringsydelser) (2016: Viborg =322,2 mio. kr.) o En økonomisk ramme (bloktilskud) til øvrige sundhedsudgifter som ambulant specialiseret genoptræning, vederlagsfri fysioterapi og kommunale sundhedstilbud. =>Bloktilskuddet fordeles mellem kommunerne med fordelingsnøglen. Kommunal bloktilskud er ikke øremærket = Kommunalt Selvstyre side 12 6
7 Økonomiaftale: Regering Danske er Økonomiaftalen fastlægger: o En økonomiske ramme (bloktilskud + statens aktivitetspulje) o En aktivitetsramme (2016 = mio. kr.) (DRG-værdien, som skal leveres - herunder den vækst, som er aftalt) o Et indtægtsloft for kommunale medfinansiering (2016: mio. kr.) Indtægtsloft for den enkelte region (RM: ca. 4,2 mia. kr.) Overskridelser inddrages og returneres året efter til ALLE kommunerne (bloktilskudsnøglen) side 13 Viborg s medfinansiering Overblik 2014 Mio. kr. Somatik indlæggelser + genoptræning under indlæggelse 162,4 Somatik ambulante ydelser/besøg 134,2 Psykiatri indlæggelser 3,9 Psykiatri ambulante ydelser/besøg 11,4 Sygesikringsydelser 23,2 Kommunal medfinansiering I alt 335 mio. kr. Ambulant specialiseret genoptræning 3,1 Vederlagsfri fysioterapi 12,7 Færdigbehandlede patienter + borgere på hospice 3,2 Kommunal genoptræning efter Sundhedsloven 9,9 Øvrige (Forebyggelse- og sundhedsfremme, befordring mv.) 11,1 I alt 375,1 side 14 7
8 Hvem producerer og disponerer sundhedsydelserne? (målt på andel af kommunale sundhedsbudget) Hvem producerer sundhedsydelserne? Hvem disponerer/henviser til ydelserne? Praksissektoren 10% 8% Praksis læger & hospital - men kommune 'indflydelse' som leverandør 3% 6% Hospital 82% Praksis læger & hospital 91% side 15 8
Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering
Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering
Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG [email protected]
Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG [email protected] Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter
Bekendtgørelse om den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet
BEK nr 1781 af 27/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. november 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1610915 Senere ændringer til forskriften Ingen
Medfinansieringsrapport, 2014
Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at
Ældre- og Sundhedsudvalget
Ældre- og Sundhedsudvalget Referat Mødedato: Tirsdag den 1. september 2015 Mødetidspunkt 8:00 : Sluttidspunkt: 11:30 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: M.1.17/rådhuset Mette Nielsen, Marianne Aaris Andersen,
Kommunal medfinansiering 2017
Side 1 Kommunal medfinansiering 2017 Regeringen og Danske Regioner indgik den 9. juni 2016 aftale om regionernes økonomi for 2017 (ØA17). Denne vejledning beskriver beregningen af den forudsatte kommunale
Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015
Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for
Kommunal medfinansiering 2018
NOTAT Kommunal medfinansiering 2018 07-07-2017 EMN-2017-02702 1060463 Thomas Ljungberg Jørgensen Regeringen og Danske Regioner indgik den 6. juni 2017 aftale om regionernes økonomi for 2018 (ØA18). Denne
Dato Maj 2013 Dok.nr. 42638/13 Sagsnr. 13/4867. Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012
Dato Maj 2013 Dok.nr. 42638/13 Sagsnr. 13/4867 Ref. Maix Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG FINANSIERING
Orientering om ændring af den kommunale medfinansiering og fuldfinansiering
Orientering om ændring af den kommunale medfinansiering og fuldfinansiering Formål med orienteringen: Denne orientering har til formål at give Social- og Sundhedsudvalget et indblik i de vedtagne ændringer
Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis
Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Indlæg afholdt på Sundhedsøkonomisk konference 2014 Afholdt af BioMed Community og The Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI) Ved Lars Lund, Sundhedsøkonom
KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING. Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut
KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut KOMMUNAL (MED)FINANSIERING Aktivitets-uafhængige bidrag (t.o.m. 2011): Kommunalt grundbidrag
Kommunal medfinansiering
Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007
DEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING. DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017
DEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017 Disposition To forskellige ordninger Kommunal medfinansiering Baggrund og formål Lovgrundlag Månedens gang, datagrundlag,
Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser
Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet
Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering
Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, [email protected] Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, [email protected] Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning
Helårlige Nøgletal Kommune- og klyngeopdelte tabeller og grafer. Koncernøkonomi, maj Side 1 af 59
Helårlige Nøgletal 2013-2014 Kommune- og klyngeopdelte tabeller og grafer Koncernøkonomi, maj 2015 Side 1 af 59 Indhold Udvikling i KMF for hhv. ambulant og stationær behandling fra 2013-2014, i procent...3
4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN
4.1 side 1 Dato: Oktober 2011 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2011 4 KONTERINGSREGLER Hovedkonto 1 Sundhed Hovedkontoen omfatter udgifter og indtægter vedrørende regionernes sygehuse og dertil knyttede institutioner
Aktivitetspuljen 2018
NOTAT Aktivitetspuljen 2018 07-07-2017 EMN-2017-02702 1060187 Thomas Ljungberg Jørgensen Regeringen og Danske Regioner indgik den 6. juni 2017 aftale om regionernes økonomi for 2018 (ØA18). Principperne
Mål og Midler Sundhedsområdet
Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående
Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009
Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne
Mål og Midler - Sundhedsområdet
Mål og Midler - Sundhedsområdet Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger,
DRG Revision og implementering af nyt DRG-system i Katarina Bjerg-Holm, DRG og Finansiering, Sundhedsdatastyrelsen
DRG 2018 Revision og implementering af nyt DRG-system i 2018 Katarina Bjerg-Holm, DRG og Finansiering, Sundhedsdatastyrelsen Dagsorden Baggrund for DRG 2018 Forskel mellem DRG 2017 og DRG 2018 Tidsplan
