Ældre- og Sundhedsudvalget

Transkript

1 Ældre- og Sundhedsudvalget Referat Mødedato: Tirsdag den 1. september 2015 Mødetidspunkt 8:00 : Sluttidspunkt: 11:30 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: M.1.17/rådhuset Mette Nielsen, Marianne Aaris Andersen, Ove Kent Jørgensen, Anders Korsbæk Jensen, Karin Clemmensen, Peter Juhl, Anders Bertel Ingen

2 Ældre- og Sundhedsudvalget Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Sundhedsområdets økonomi - den kommunale medfinansiering (orienteringssag) Orientering om forebyggelsesområdet Myndighedskrav på sociale institutioner - Aktivitetscenter Kildevænget 26 (bevillingssag) Hjertestartere i Sundhed & Omsorg Afholdelse af Ældredag for 60+-årige i Viborg Kommune Samarbejde, kommunikation og pressekontakt Fællesmøde med brugerpårørenderåd den 22. september input til dagsorden Fællesmøde med Viborg Ældreråd den 15. september input til dagsorden Forslag til politisk mødeplan Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden Mødeliste for Ældre- og Sundhedsudvalget (fast punkt)...16 Underskriftsside

3 Ældre- og Sundhedsudvalget Sundhedsområdets økonomi - den kommunale medfinansiering (orienteringssag) Sagsnr.: 13/39397 Sagsansvarlig: Niels Erik Kristensen SAGSFREMSTILLING Foranlediget af udvalgets drøftelser omkring sundhedsområdets økonomi på mødet den 11. august 2015 (sag nr. 2) forelægges en kort præsentation af finansieringsmodellen for sundhedsområdet, herunder den omkostningsbaserede finansiering (DRG-systemet) og den kommunale medfinansiering. Endvidere beskrives aftalesystemet mellem regering og henholdsvis regioner og kommuner. BILAG 1 Åben Oplæg DRG - KMF MV for ÆSU den 1 september 2015.pdf /15 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget tager oplæg om sundhedsområdets finansiering til efterretning. BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN Ældre- og Sundhedsudvalget tog oplægget om sundhedsområdets finansiering til efterretning, og udvalget følger området fremadrettet med stor interesse. Der er fra udvalgets side fokus på den lokale økonomiske udvikling, og samspillet mellem Regionshospitalet og Viborg kommune. Sagen genoptages på udvalgsmødet i januar måned. Oplæg om finansiering er vedhæftet som bilag 1 2

4 Ældre- og Sundhedsudvalget Orientering om forebyggelsesområdet Sagsnr.: 15/49640 Sagsansvarlig: Joachim Gosvig Futtrup SAGSFREMSTILLING Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2007 en række forebyggelsespakker. Formålet er at bidrage til at styrke folkesundheden gennem en kommunal forebyggelses-og sundhedsfremmeindsats af høj faglig kvalitet. Pakkerne giver faglige anbefalinger på væsentlige risikofaktorer. De anbefalede indsatser er opdelt i 2 niveauer et grundniveau og et udviklingsniveau. Der er solid evidens for, at det vil styrke folkesundheden betragteligt at mindske borgernes udsættelse for de risikofaktorer som forebyggelsespakkerne handler om. Der er mere spredt evidens for hvilke forebyggelsesmetoder der er mest effektive og hvordan de bedst implementeres. Forebyggelsespakkerne er: Tobak Overvægt Fysisk aktivitet Mad og måltider Alkohol Mental sundhed Hygiejne Indeklima i skoler Seksuel sundhed Solbeskyttelse Stoffer I det første år har Sundhedscenterets hovedopgaver på forebyggelsesområdet været: igangsættelse af konkrete indsatser inden for de prioriterede forebyggelsespakker, medvirke til udarbejdelse af sundhedspolitikken herunder arrangere borgermøder, skabe relationer og netværk ud i lokalområderne, bl.a. Sundhedssatellitten Nord i Møldrup og de øvrige forvaltninger, blive synlige og kendte hos borgerne generelt og de kommunale institutioner og forvaltninger. Forebyggelseskonsulent Bettina Mirasola og forebyggelseskonsulent Kristina Hornbæk holder et oplæg, hvor de forskellige indsatser samt udviklingsområder bliver præsenteret herunder bl.a. udfordringen med effektmåling. BILAG 1 Åben Præsentation af forebyggelsesområdet - ÆSU 1 september 2015].pdf /15 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 3

5 Ældre- og Sundhedsudvalget BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN Ældre- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning. Udvalget afholder på mødet i oktober et temamøde om forebyggelse. Oplæg vedhæftet som bilag 1 4

6 Ældre- og Sundhedsudvalget Myndighedskrav på sociale institutioner - Aktivitetscenter Kildevænget 26 (bevillingssag) Sagsnr.: 15/46375 Sagsansvarlig: Helge Widemann SAGSFREMSTILLING I forbindelse med omdannelse af det tidligere bosted Kildevænget 26 til aktivitetscenter for ældre, er der indsendt byggeansøgning til byggemyndighederne i Viborg Kommune. Byggemyndighederne i Viborg Kommune har i samråd med Beredskabet meddelt, at de mener at byggeriet skal opføres efter anvendelseskategori 6 og ikke anvendelses-kategori 2, som ellers var forventet og ansøgt efter. De forskellige anvendelseskategorier er brandtermer som Beredskabet bruger i forbindelse med klassificering af de enkelte bygninger i forhold til brand. Dette begrunder de med, at på trods af bygningernes enkle og overskuelige planløsning er det ikke forventeligt at alle brugere kan redde sig ud ved egen hjælp, da nogle af brugerne er demente. Dette betyder, at der ud over det interne varslingsanlæg, som var planlagt, skal installeres et ABA-anlæg (brandalarmeringsanlæg) med direkte alarm til Beredskabet. Energi & Ejendomme har derfor indhentet tilbud på etablering af ABA-anlæg. Beløbene i nedenstående skema er angivet ekskl. moms. Ældre- og Sundhedsudvalgets område Aktivitetscenter Kildehaven 26: Indkøb og installation af ABA-anlæg, HPFI afbryder etc. Anslået anlægsudgift kr I alt Finansiering På investeringsoversigten for er der i 2015 afsat en pulje til mindre uforudsete anlægsprojekter. Der resterer kr. i denne pulje. Det forslås derfor, at udgiften på kr. finansieres af denne pulje. Der vil efterfølgende være kr. tilbage i denne pulje. INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd forslår at Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet, at investeringen godkendes, at der gives en anlægsudgiftsbevilling på i alt kr. til kontoen Indkøb og installation af ABAanlæg på aktivitetscenter Kildehaven 26, og at udgiften på kr. i 2015 finansieres af det rådighedsbeløb der er afsat på investeringsoversigten vedrørende Puljen til mindre uforudsete anlægsprojekter under Ældre- og Sundhedsudvalget. BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN Ældre- og Sundhedsudvalget indstiller til Byrådet, 5

7 Ældre- og Sundhedsudvalget at investeringen godkendes, at der gives en anlægsudgiftsbevilling på i alt kr. til kontoen Indkøb og installation af ABAanlæg på aktivitetscenter Kildehaven 26, og at udgiften på kr. i 2015 finansieres af det rådighedsbeløb der er afsat på investeringsoversigten vedrørende Puljen til mindre uforudsete anlægsprojekter under Ældre- og Sundhedsudvalget. 6

8 Ældre- og Sundhedsudvalget Hjertestartere i Sundhed & Omsorg Sagsnr.: 15/47851 Sagsansvarlig: Eva Knudsen SAGSFREMSTILLING Baggrund Det tidligere Socialudvalg drøftede på møde den 8. maj 2012 placering og brug af hjertestartere på tilbud inden for Socialudvalgets område. Her blev det besluttet at afvente en ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen og derefter at udarbejde et oplæg til fornyet politisk drøftelse. Vejledningen om fravalg af livsforlængende behandling fra Sundhedsstyrelsen udkom 22. januar Se bilag 1. Vejledningen beskæftiger sig primært med mulighederne for at fravælge livforlængende behandling, og siger derfor ikke noget konkret om hvorvidt hjertestartere bør placeres på plejecentre eller ej. Et tilsvarende dagsordenspunkt vedrørende hjertestartere behandles på Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 1. september Fakta om hjertestartere i Sundhed & Omsorg Der er i øjeblikket placeret hjertestartere på 3 plejecentre i Viborg Kommune. Det er Højvangen i Ørum, Pensionistgården i Vammen og Toftegården i Møldrup. Yderligere hjertestartere findes i de 3 akutbiler der benyttes på ældreområdet, og som også benyttes af nattevagterne. Derudover er der placeret en hjertestarter på Sundhedscentret i Viborg. Tilgængelighed for offentligheden De eksisterende hjertestartere i Sundhed & Omsorg er alle til rådighed døgnet rundt og registreret på Trygfondens hjemmeside Her kan man se tilgængelige hjertestartere i hele Danmark. Ved et eventuelt indkøb af nye hjertestartere er det vigtigt at tænke tilgængeligheden for lokalområdet ind. Såfremt hjertestarterne skal være tilgængelige for offentligheden anbefaler forvaltningen, at der købes hjertestartere der kan placeres udendørs og at der skiltes med officielle hjertestarterskilte. Det foreslås at placeringen af de enkelte hjertestartere sker med rådgivning fra Beredskabet. Her er anbefalingen at der er maksimalt 500 m. til hjertestarteren. Overvejelser ved placering af hjertestartere på plejecentrene Etisk Råd har i sin udtalelse om undladelse og afbrydelse af livsforlængende behandling beskæftiget sig med placeringen af hjertestartere på plejecentre. Der fremhæves både argumenter for og imod at placere hjertestartere på plejecentre. Blandt argumenterne for kan det fremhæves at plejecentrene, udover at være hjem for ældre borgere, er en arbejdsplads for en række medarbejdere, og at der på plejecentrene færdes mange pårørende. Alene af den grund kan det, ifølge Etisk Råd, være relevant at placere hjertestartere på plejecentre i lighed med andre steder, hvor mennesker arbejder og færdes. Etisk Råd peger dog samtidig på en række etiske dilemmaer ved at placere hjertestartere på plejecentrene. Borgerens ret til at fravælge livsforlængende behandling er et vigtigt punkt i denne sammenhæng. Muligheden for at fravælge livforlængende behandling, kan være afgørende for, hvordan den sidste tid leves. Plejecentret er beboernes hjem, og det er vigtigt forsat at sikre muligheden for en fredelig og udramatisk bortgang. Denne mulighed svækkes ved indflytningen på et plejecenter, da det her vil være sådan, at langt de fleste situationer vil skulle ses som førstehjælpssituationer, hvor der uden videre bør ageres fra personalets side. 7

9 Ældre- og Sundhedsudvalget Således kan adgang til hjertestartere enten blive en trussel mod den ældres ønske om ikke at blive genoplivet eller medføre en risiko for at blive genoplivet til en tilstand, som efter en lægelig vurdering vil være udsigtsløs eller mere lidelsesfuld end en tidligere død. Derfor er det vigtigt at beboerne på plejecentrene informeres om at, ønsker de at fravælge livsforlængende behandling skal de kontakte deres læge, som kan informere om mulighederne. Med en placering af hjertestartere på alle plejecentre øges behovet for dokumentation af borgernes ønsker, således at personalet, efter samråd med en læge, kan handle i overensstemmelse med disse. Indkøb og vedligeholdelse Ved et eventuelt indkøb af hjertestartere til ældreområdets plejecentre anbefaler forvaltningen, at Beredskabet inddrages. Beredskabet kan varetage både indkøb og vedligehold, samt sørge for registrering og mærkning af hjertestarterne. Årlige driftsomkostninger pr. hjertestarter 1200 kr. Pris pr. hjertestarter kr. Vægbeslag 800 kr. Varmeskab (til udendørs placering) * kr. Montering ** kr. Pris i alt pr. hjertestarter (maks. pris) kr. Indkøb af i alt 13 stk kr. Årlige driftsomkostninger kr. * Varmeskab med lås, kamera og tyverisikring ** Monteringsprisen afhænger af om der skal føres elkabler, og dermed benyttes en autoriseret elinstallatør. Beredskabet formoder at der ved en bestilling af et større antal hjertestartere kan opnås yderligere rabat på indkøbsprisen samt på reservedele. Beredskabet oplyser at de årlige driftsomkostninger pr. hjertestarter ligger på ca kr. De omfatter generel vedligehold, bl.a. regelmæssig udskiftning af batterier og elektroder. Derudover sikrer Beredskabet at hjertestarterne serviceres efter brug og leveres tilbage til deres placering. For at hjertestarterne kan placeres udendørs kræver det et varmeskab. Varmeskabet har lås, kamera og tyverisikring. For at åbne skabet skal man ringe til 112 og få udleveret koden. Et alternativ kunne være at indkøbe hjertestartere uden varmeskab, som derfor skal placeres indendørs på plejecentrene. Det betyder at hjertestarterne kun vil være tilgængelige i plejecentrenes åbningstider eller ved at ringe på dørtelefonen uden for åbningstiden. Så bliver prisen i stedet kr. for 13 hjertestartere. BILAG 1 Åben Sundhedsstyrelsens vejledning om fravalg af livsforlængende behandling /15 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget drøfter eventuel anskaffelse og placering af hjertestartere på Kommunens plejecentre 8

10 Ældre- og Sundhedsudvalget BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN Ældre og Sundhedsudvalget besluttede, at der skal anskaffes hjertestartere ved indgangspartiet udenfor ved alle kommunens plejecentre. Der afsøges mulighed for at opsætte hjertestarte med eller uden varmeskab. Udvalget lagde i den forbindelse vægt på den store geografi i kommunen, og at der af hensyn til beboere, pårørende personale og lokalsamfundet skal etableres hjertestartere. Udvalget vægt på at der sikres kontinuerlig information om livstestamente og dialog med de praktiserende læger, som retningsgivende for brugen af hjertestartere. Der etableres uddannelsestilbud for personalet. Det lokale foreningsliv opfordres til at støtte om uddannelse af folk i lokalområderne. Der udarbejdes bevillingssag til førstkommende udvalgsmøde 9

11 Ældre- og Sundhedsudvalget Afholdelse af Ældredag for 60+-årige i Viborg Kommune Sagsnr.: 14/60247 Sagsansvarlig: Joachim Gosvig Futtrup SAGSFREMSTILLING Sundhed og Omsorg er i øjeblikket i gang med at planlægge afholdelsen af en Ældredag. FN s Internationale Ældredag markeres hvert år d. 1. oktober. Dagen sætter fokus på ældres, civilsamfundets, FN-organisationers og medlemsstaternes indsats for at sætte ældre menneskers vilkår på den internationale udviklings dagsorden. Hvert år har sit særlige tema. Temaet for ældredagen i 2015 er Bæredygtighed og inddragelse af ældre i by- og lokalsamfund. I flere andre kommuner har kommunen eller kommunens ældreråd afholdt forskellige arrangementer i anledning af dagen. Arrangementerne rundt omkring i landet har haft forskellige temaer, nogle kommuner har valgt at lade sig inspirere af FN s tema og andre har afholdt arrangementer af mere underholdende karakter uden at skele til temaet. Flere kommuner har valgt at markere dagen ved at afholde et arrangement på andre datoer end den 1. oktober. Ældrerådet i Viborg Kommune har foreslået, at der i 2015 afholdes et arrangement i Viborg Kommune for at markere dagen. Ældrerådet indgår i planlægningsgruppen sammen med deltagere fra forvaltningen og de forebyggende medarbejdere fra Sundhedscenteret. Ældredagen afholdes den 22. oktober fra kl i Tinghallen. Temaet for arrangementet er ikke endeligt fastlagt men vil handle om Ensomhed og Fællesskaber. Der planlægges med at udvalgsformand Mette Nielsen indleder arrangementet. Dagen planægges som nævnt i samarbejde med de forebyggende medarbejdere, som årligt har afholdt en temaeftermiddag for de + 75 årige. I 2015 og 2016 er ensomhed fokus- og indsatsområde for de forebyggende hjemmebesøg, og ensomhed var planlagt til at være emnet for årets temaeftermiddag. Målgruppe for Ældredag og temaeftermiddag er stort set den samme og da der på samme tid er god synergi i at slå de to aktiviteter og temaer sammen, er det besluttet at afholde et arrangement. Tanken er, at forskellige ildsjæle og personligheder fra kommunens lokalsamfund inviteres til at deltage i ældredagen med en lille stand, hvor de kan fortælle om deres projekter og initiativer. Ideen med standene er, at deltagerne i Ældredagen kan søge inspiration til, hvilke initiativer der er lykkedes i andre lokalområder. Standene skal vise hvordan borgerinddragelse, frivillighed og initiativer nedefra lykkes i små og større skala. Der skal være fokus på initiativer der især vedrører ældre. Formålet er således gensidig ideudveksling. Desuden vil biskoppen for Viborg Stift, Henrik Stubkjær, holde et oplæg ud fra dagens tema. INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at orienteringen tages til efterretning. BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN Ældre- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 10

12 Ældre- og Sundhedsudvalget Samarbejde, kommunikation og pressekontakt Sagsnr.: 13/53852 Sagsansvarlig: Lene M. Rasmussen SAGSFREMSTILLING På mødet i Ældre- og Sundhedsudvalget, den 26. maj 2015, drøftede udvalget punktet samarbejde, kommunikation og pressekontakt. På baggrund af udvalgets drøftelser er bilagsmaterialet om samarbejdsformen revideret og tilpasset de aktuelle ønsker i udvalget. Tilføjelserne er markeret med rødt. BILAG 1 Åben Forslag til revideret udgave af samarbejdsaftale - august /15 INDSTILLING Direktøren for Job og Velfærd indstiller, at den beskrevne samarbejdsform godkendes BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN Indstillingen blev godkendt 11

13 Ældre- og Sundhedsudvalget Fællesmøde med brugerpårørenderåd den 22. september input til dagsorden Sagsnr.: 15/17147 Sagsansvarlig: Gitte Bundgaard SAGSFREMSTILLING Ældre- og Sundhedsudvalget afholder to gange om året fællesmøde med Brugerpårørenderåd. Næste fællesmøde med Brugerpårørenderåd afvikles tirsdag den 22. september 2015 kl i M5, Viborg Rådhus Der udarbejdes særskilt dagsorden til mødet og følgende punkter foreslås: 1. Velkomst ved Mette Nielsen 2. Temadrøftelse omkring leve-bo miljø Centerleder Per Aastradsen, Højvangen og Pensionistgården giver en kort orientering om erfaringerne med leve-bo miljø, herunder de gode historier. Der vil efterfølgende være en temadrøftelse 3. Budget Evaluering af madservice på plejecentrene 5. Kort orientering fra rådene fokuspunkter 6. Eventuelt Desuden har Bruger- og pårørenderådene mulighed for at udarbejde punkter til fællesmødet. INDSTILLING Direktøren for Job og Velfærd indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget drøfter punkter til fællesmødet med Brugerpårørenderåd med henblik på udarbejdelse af dagsorden til fællesmødet. BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN Punktet blev drøftet 12

14 Ældre- og Sundhedsudvalget Fællesmøde med Viborg Ældreråd den 15. september input til dagsorden Sagsnr.: 15/17346 Sagsansvarlig: Gitte Bundgaard SAGSFREMSTILLING Ældre- og Sundhedsudvalget afholder to gange om året fællesmøde med Viborg Ældreråd Næste fællesmøde med Viborg Ældreråd afvikles tirsdag den 15. september 2015, kl , Plejecenter Åbrinken, Gl. Banevej 8, 7470 Karup J. Der udarbejdes særskilt dagsorden til mødet og følgende punkter foreslås: 1. Velkomst ved Mette Nielsen 2. Status på Budget Punkter fra Viborg Ældreråd Antallet af nattevagter. Ældrerådet ønsker, at der fortsat er minimum 2 nattevagter på hvert plejecenter om natten. Hvordan vil kommunen håndtere det stigende antal ældre med demenssygdomme? Social isolation og ensomhed Hvilke initiativer arbejder man med i Viborg Kommune for at mindske ensomhed blandt ældre? Ældrerådet har i dets bemærkninger til budgetlægningen foreslået at emnet tages op i forbindelse med budget Eventuelt INDSTILLING Direktøren for Job og Velfærd indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget drøfter punkter til fællesmødet med Viborg Ældreråd med henblik på udarbejdelse af dagsorden til fællesmødet BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN Punktet blev drøftet 13

15 Ældre- og Sundhedsudvalget Forslag til politisk mødeplan 2016 Sagsnr.: 15/50305 Sagsansvarlig: Mie Klarsø SAGSFREMSTILLING Der er udarbejdet et forslag til mødeplan 2016 for Byrådet, Økonomi- og Erhvervsudvalget og de stående udvalg (bilag nr. 1). Mødeplanen lægger op til, at der ikke afholdes møder i juli måned samt uge 7 og 42 (skolernes vinterog efterårsferie). Ældre- og Sundhedsudvalgets møder er planlagt til tirsdage kl Ud over de månedlige ordinære Ældre- og Sundhedsudvalgsmøder afholdes der årligt en del temamøder. De fremgår ikke af denne samlede mødeplan for Byrådet, Økonomi- og Erhvervsudvalget og de stående udvalg. Ud over de ordinære møder indeholder planen også Byrådets temadag, Byrådets plan- og budgetkonferencer, Kommunalpolitisk Topmøde og Byrådets juleafslutning mm. Det bemærkes, at det er udvalgene selv, der fastsætter deres respektive mødeplan. Ældre- og Sundhedsudvalgets godkendelse af mødeplanen sker under forudsætning af Byrådets godkendelse af planen på mødet den 2. september Endelig oversigt over møderne i 2016 i Byrådet, Økonomi- og Erhvervsudvalget og de stående udvalg vil blive offentliggjort, når udvalgene har godkendt deres mødeplan for BILAG 1 Åben Forslag til mødeplan /15 INDSTILLING Direktøren for Job og Velfærd indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget drøfter forslag til politisk mødeplan 2016 med henblik på godkendelse. BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN Mødeplanen blev godkendt Der udarbejdes forslag til supplerende mødeplan 14

16 Ældre- og Sundhedsudvalget Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden Sagsnr.: 15/2428 Sagsansvarlig: Gitte Bundgaard SAGSFREMSTILLING Møder Ældre- og Sundhedsudvalgsformanden har deltaget i Dato Emne 18. august 2015 Budgetorienteringsmøde Orientering til Ældre- og Sundhedsudvalget pr. mail Dato Emne 03.august 2015 Nyhedsbrev for uge august 2015 Nyhedsmail for uge august 2015 Nyhedsmail for uge 34 INDSTILLING Direktøren for Job og Velfærd indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning. BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN Orienteringen blev taget til efterretning 15

17 Ældre- og Sundhedsudvalget Mødeliste for Ældre- og Sundhedsudvalget (fast punkt) Sagsnr.: 15/35108 Sagsansvarlig: Lene M. Rasmussen SAGSFREMSTILLING Baggrund Der er udarbejdet forslag til revideret mødeliste for Ældre- og Sundhedsudvalget bl.a. med henblik på godkendelse af konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (Styrelsesloven 16 stk. 1, litra f). Se den reviderede mødeliste i bilag 1. BILAG 1 Åben Mødeliste Ældre- og Sundhedsudvalg 2015-version 9.pdf /15 INDSTILLING Direktøren for Job & Velfærd indstiller, at Ældre- og Sundhedsudvalget tager stilling til den reviderede mødeliste. BESLUTNING I ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALGET DEN Mødelisten blev godkendt idet nye møder den 17. september og den 22. oktober indarbejdes. 16

18 Ældre- og Sundhedsudvalget Underskriftsside Mette Nielsen Marianne Aaris Andersen Ove Kent Jørgensen Anders Korsbæk Jensen Karin Clemmensen Peter Juhl Anders Bertel 17

19 Bilag: 1.1. Oplæg DRG - KMF MV for ÆSU den 1 september 2015.pdf Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 01. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

20 Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Ældre- og Sundhedsudvalget, den 1. september 2015 Konsulent Niels E. Kristensen Innovationscenter for Sundhed og Omsorg Overskrifter DRG-systemet Formål / Hvordan fastlægges taksterne Kommunale medfinansiering Hvad medfinansieres Aftalemodellen mellem regering og henholdsvis Danske Regioner og KL Fastlæggelse af økonomi- og aktivitetsramme i Økonomiaftalerne side 2 1

21 DRG-/DAGS-system/-takster: Kort om systemet og formål DRG = Diagnose Relaterede Grupper (= Stationær) DAGS = Dansk Ambulant GrupperingsSystem (= Ambulant) DRG-systemet er et redskab til at gruppere patienter efter diagnose, behandling, alder, køn og udskrivningsstatus. Grupperingen sker efter tre grundlæggende principper: Grupperne skal være klinisk meningsfulde Grupperne skal være ressourcehomogene Antallet af grupper må ikke være for stort Gruppering til DRG/DAGS-grupperne sker på baggrund af oplysninger om diagnoser, eventuelle kirurgiske- og/eller behandlingsprocedurer, køn, alder og udskrivningsmåde I enkelte tilfælde grupperes på grundlag af oplysninger om respiratorbehandling, general anæstesi og dialyse. DRG-/DAGS-system/-takster: Kort om systemet og formål Formålet = Styring Med et prisskilt på en behandling kan; Aktivitet og ressourcer/finansiering kobles. Behandlinger kan udveksles/handles - f.eks.: o mellem regioner, o mellem offentlige - private sygehuse o Kommunerne kan medfinansiere Sammenligne (benchmarking) hospitaler, afdelinger osv. side 4 2

22 DRG-/DAGS-system/-takster: Kort om systemet og formål DRG- og DAGS-taksterne udtrykker sygehusenes gennemsnitlige driftsudgifter til behandling i de forskellige DRG- og DAGS-grupper. Taksterne bliver beregnet ved at koble aktiviteter og omkostninger til de grupperede patienter, hvorved der kan beregnes en gennemsnitlig behandlingsomkostning. Taksterne dækker derfor som gennemsnit sygehusenes udgifter til en sygehusindlæggelse inden for en given gruppe. For det enkelte sygehus kan omkostningerne ved behandling af en patient være både højere eller lavere end taksten. Dette kan skyldes forskelle i den metode der bliver anvendt til opgørelse af omkostningerne eller dække over forskelle i produktiviteten. side 5 Hvordan beregnes DRG-/DAGS-takter? OMKOSTNINGSDATABASEN Afd. M Afd. N Afd. O Sygehus 1 Sygehus 2 Sygehus 3 Sygehus 4 Region A Sundheds- og Ældreministeriet Kontrol Takstkatalog Sygehus 5 Sygehus 6 Sygehus 7 Sygehus 8 Sygehus 9 Sygehus 10 Region B Region C Den patient relaterede omkostnings database Kraniebrud x kr. Fødsel y kr. Benbrud z kr. Osv. Osv. Sygehus 11 Region D Sygehus 12 Sygehus 13 Sygehus 14 Region E Sygehus 15 Aktivitet og omkostninger indberettes side 6 3

23 Takstkatalogets detaljeringsgrad Eksempel: Fødsel ca. 30 måder at føde på takster mellem kr. og kr. DRG DRG-NAVN TAKST Meget kompliceret graviditet, m. akut kejsersnit, førstegangsfødende Meget kompliceret graviditet, m. akut kejsersnit, flergangsfødende Kompliceret graviditet eller medicinsk sygdom hos moder, m. akut kejsersnit, førstegangsfødende Kompliceret graviditet eller medicinsk sygdom hos moder, m. akut kejsersnit, flergangsfødende 1408 Igangsat fødsel, m. akut kejsersnit, førstegangsfødende Igangsat fødsel, m. akut kejsersnit, flergangsfødende Planlagt vaginal fødsel, tidligere kejsersnit, m. akut kejsersnit Spontant begyndende fødsel, m. akut kejsersnit, førstegangsfødende Spontant begyndende fødsel, m. akut kejsersnit, flergangsfødende Planlagt kejsersnit, førstegangsfødende Planlagt kejsersnit, flergangsfødende Planlagt vaginal fødsel, tidligere kejsersnit Flerfold eller planlagt vaginal UK fødsel, førstegangsfødende Flerfold eller planlagt vaginal UK fødsel, flergangsfødende Meget kompliceret graviditet, m. vaginal fødsel, førstegangsfødende Meget kompliceret graviditet, m. vaginal fødsel, flergangsfødende Kompliceret graviditet, m. vaginal fødsel, førstegangsfødende Kompliceret graviditet, m. vaginal fødsel, flergangsfødende Postpartum blødning over 1000 ml eller sphincterruptur, førstegangsfødende Postpartum blødning over 1000 ml eller sphincterruptur, flergangsfødende 1424 Vaginal fødsel, m. instrumentel forløsning, førstegangsfødende Vaginal fødsel, m. instrumentel forløsning, flergangsfødende Igangsat vaginal fødsel, m. epidural, førstegangsfødende Igangsat vaginal fødsel, m. epidural, flergangsfødende Igangsat vaginal fødsel, førstegangsfødende Igangsat vaginal fødsel, flergangsfødende Spontan fødsel, m. epidural, førstegangsfødende Spontan fødsel, m. epidural, flergangsfødende Spontan fødsel, førstegangsfødende side Spontan fødsel, flergangsfødende Takstkatalogets detaljeringsgrad Eksempel: Lungebetændelse Fordelt på alder Tilstedeværelse af andre diagnoser DRG DRG-NAVN Takst Lungebetændelse og pleurit, pat. mindst 60 år, hæmatologiske patienter 0426 Lungebetændelse og pleurit, pat. mindst 60 år 0427 Lungebetændelse og pleurit, pat år, hæmatologiske patienter Lungebetændelse og pleurit, pat år 0429 Lungebetændelse og pleurit, pat år, m. kompl. bidiag Lungebetændelse og pleurit, pat år, u. kompl. bidiag side 8 4

24 KOMMUNAL MEDFINANSIERING (Jf. lov om regionernes finansiering) Beregning vedrørende somatisk aktivitet på private og offentlige sygehuse Stationær behandling Ambulant behandling Genoptræning under indlæggelse Beregning vedrørende psykiatrisk aktivitet på private og offentlige sygehuse Stationær behandling Ambulant behandling Beregning vedrørende praksissektoren Speciallægebehandling Almen lægebehandling Fysioterapeutisk behandling Kiropraktor behandling Psykologhjælp Fodterapeutisk behandling Tandlægebehandling Tilskud til anden behandling / Teddy Øfeldt (speciale 58) Ambulant specialiseret genoptræning 100 % Færdigbehandlede patienter på hospitalet og borgere på hospice Vederlagsfri fysioterapi 100 % 34 pct. af DRG-takst (ekskl. langliggertakst), dog maksimalt kr. pr. indlæggelse 34 pct. af DAGS-takst, dog maksimalt kr. pr. besøg. Det maksimale beløb for gråzonepatienter udgør kr. 70 pct. af genoptræningstakst 60 pct. af sengedagstakst, dog maksimalt kr. pr. indlæggelse 30 pct. af besøgstakst 34 pct. af honorarer, dog maksimalt kr. pr. ydelse 10 pct. af honorarer for grundydelser 10 pct. af honorarer 10 pct. af honorarer 10 pct. af honorarer 10 pct. af honorarer 10 pct. af honorarer 10 pct. af honorarer for ikke vederlagsfrie ydelser 100 % (1.951 kr. pr. dag) Økonomiaftaler: * Regering og Danske Regioner * Regering og Kommunernes Landsforening Regering/ Danske Regioner aftaler aktivitetsniveau ( mio. kr.) Region Nordjylland Region Midtjylland ( mio.) Region Syddanmark Region Sjælland HE Vest HE Midt (2.672 mio.) RH Randers RH Horsens Århus Uni.hospital Psykiatri i RM X- Kommune Y- Kommune Viborg Kommune Regering/ KL aftaler bloktilskud Region Hovedstaden Aktivitet fordeles på historik + aftalt løft Kommunal medfinansiering mio. kr. Bloktilskud fordeles på nøgleindikatorer Beregnet bloktilskud mio. kr. side 10 5

25 Uligevægt - Årsager Bloktilskudsnøglen ikke en sundhedsnøgle o Fanger ikke forskelle i sundhedsprofil (behovet for sundhedsydelser) o Fanger ikke forskelle i serviceniveau o Fanger ikke kulturforskelle o Fanger kun i begrænset omfang opgaveoverdragelse/- glidning. side 11 Økonomiaftaler Økonomiaftalen mellem regering og KL for sundhedsområdet : o En økonomiske ramme til kommunal medfinansiering - bloktilskud svarende til rammen aftalt med regionerne. (Behandling på hospitaler og sygesikringsydelser) (2016: Viborg =322,2 mio. kr.) o En økonomisk ramme (bloktilskud) til øvrige sundhedsudgifter som ambulant specialiseret genoptræning, vederlagsfri fysioterapi og kommunale sundhedstilbud. =>Bloktilskuddet fordeles mellem kommunerne med fordelingsnøglen. Kommunal bloktilskud er ikke øremærket = Kommunalt Selvstyre side 12 6

26 Økonomiaftale: Regering Danske Regioner Økonomiaftalen fastlægger: o En økonomiske ramme (bloktilskud + statens aktivitetspulje) o En aktivitetsramme (2016 = mio. kr.) (DRG-værdien, som skal leveres - herunder den vækst, som er aftalt) o Et indtægtsloft for kommunale medfinansiering (2016: mio. kr.) Indtægtsloft for den enkelte region (RM: ca. 4,2 mia. kr.) Overskridelser inddrages og returneres året efter til ALLE kommunerne (bloktilskudsnøglen) side 13 Viborg Kommunes medfinansiering Overblik 2014 Mio. kr. Somatik indlæggelser + genoptræning under indlæggelse 162,4 Somatik ambulante ydelser/besøg 134,2 Psykiatri indlæggelser 3,9 Psykiatri ambulante ydelser/besøg 11,4 Sygesikringsydelser 23,2 Kommunal medfinansiering I alt 335 mio. kr. Ambulant specialiseret genoptræning 3,1 Vederlagsfri fysioterapi 12,7 Færdigbehandlede patienter + borgere på hospice 3,2 Kommunal genoptræning efter Sundhedsloven 9,9 Øvrige (Forebyggelse- og sundhedsfremme, befordring mv.) 11,1 I alt 375,1 side 14 7

27 Hvem producerer og disponerer sundhedsydelserne? (målt på andel af kommunale sundhedsbudget) Hvem producerer sundhedsydelserne? Hvem disponerer/henviser til ydelserne? Praksissektoren 10% Kommune 8% Praksis læger & hospital - men kommune 'indflydelse' som leverandør 3% Kommune 6% Hospital 82% Praksis læger & hospital 91% side 15 8

28 Bilag: 2.1. Præsentation af forebyggelsesområdet - ÆSU 1 september 2015].pdf Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 01. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

29 Forebyggelsesområdet (Sundhedsloven 119) Den overordnede mission.. Den kommunale tværgående forebyggelsesindsats skal medføre længere liv med større livskvalitet for borgerne samt reducerer udgifter til behandling, medicin, sygefravær, m.m.

30 Hvem er vi..siden 1. august 2014 Kristian Folke Johansen - Cand. Scient i Idræt og Sundhed Speciale i sundhedsfremme, forebyggelse og kompetenceudvikling. Rygestopinstruktør for unge. vansvarsområder: Fysisk aktivitet, alkohol, stoffer, mad og måltider og hygiejne. Bettina Belmann Mirasola - Professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i human ernæring, Bachelor i Idræt. Rygestopinstruktør. vansvarsområder: Tobak, mad og måltider, stoffer, overvægt og indeklima i skoler. Kristina Hornbæk - Cand. Scient San. Publ., Professionsbachelor i Ernæring & Sundhed, Pædagog. Rygestopinstruktør. vansvarsområder: Tobak, mental sundhed, solbeskyttelse og seksuel sundhed. Evalueringer og effektmålinger. Præsentation af sundheds-og forebyggelseskonsulenter

31 Arbejdsmetoder Tværfagligt og på tværs i kommunens forvaltninger Sikre sammenhæng i indsatser ( forvaltninger-lokalområder) Netværksdannelse internt og eksternt Borgerinddragelse ejerskab/foreninger/lokalområder PR PR - PR PR ( avis, Face Book, hjemmeside, postkort, biograf m.m.) Teoretisk og strategisk give faglig sparring Praktisk udførelse madværksteder, rygestopkurser, Systematik og målbarhed

32 Viborg Kommunes tværgående Sundhedspolitik STARTSKUD den 17. september 15.30

33 Natur og udeliv indgår så vidt muligt

34 Børn og unge - Tobak Kampagnedag på Mercantec( 2014) Rygestopkursus for unge på Mercantec(2014) Cool uden røg ( kampagne på skolerne efterår 15) Under udvikling: Uddanne unge rygestopinstruktører på uddannelsesinstitutionerne Forebyggelsespakken Tobak

35 Børn og unge tidlig og effektfuld indsats Springbrættet unge med særligt behov besøg igen i oktober Fællessekretariatet undervise juniorhjælpere ( år) Solkampagne i Snapstinget + sygeplejestuderende ude i SFO

36 Børn og unge Fysisk Aktivitet Alle børn cykler kampagne Cykling for alle Houlkærområdet Brug af naturen Cykling for alle indsats i Houlkær

37 . Børn og unge Alle børn cykler udvikling af deltagelsen År Tilmeldte elever i Viborg *Skolereformen trådte i kraft Forebyggelsespakken fysisk aktivitet

38 Børn og unge Overvægt Jump Food i idrætshallerne 1. oktober ansættes en sundheds- og forebyggelseskonsulent til udgangen af 2016 til at udarbejde en samlet plan for forebyggelse af overvægt hos børn og unge i Viborg Kommune ( i tæt samarbejde med B&U området, sundhedspleje og skoler) Forebyggelsespakken Mad og Måltider + Overvægt

39 Gennem hele livet Kom & Kvit Hver torsdag kl Fleksibelt gruppeforløb med løbende optag Individuel indledende samtale

40 En lille historie fra Kom og Kvit Da Margrethe på 67 år startede på Kom & Kvit var hun fast iltbruger 16 timer i døgnet. Hun røg når hun kedede sig. Hun har røget siden hun var 9 år og røget mellem cigaretter om dagen. Margrethe er nu røgfri og har været det i 3 måneder. Hun er trappet ud af ilttilførslen og bruger ikke længere ilt fra flaske. Hun siger selv at hun har fået det MEGET bedre. Man kan også se hun har fået sin ungpigekulør igen. Margrethe har stadig brug for at komme på Kom & Kvit, da det holder hende fra at starte med at ryge igen. Hun er et godt forbillede for de andre deltagere og hun nyder at dele ud af sine erfaringer. Hun er stolt og glad. Forebyggelsespakken Tobak

41 Gennem hele livet Fællesskaber Madværksted sund mad i praksis Hver onsdag kl Forskellige temaer Underviser: Line + Bettina Tilmelding i receptionen Se hjemmesiden

42 Gennem hele livet Fællesskaber Lær at tackle kurser - patientuddannelser indenfor: Angst og depression Kurser i gang Kronisk sygdom Opstart i det nye år Kroniske smerter Kurser i gang Borgere uddannes som instruktører til at undervise Tovholder Kristina Hornbæk Aktiviteter

43 Gennem hele livet Fællesskaber Sundhedskursus for voksne tema: Overvægt ( 7 x over 3 mdr her i efteråret) Livsstilssamtale åbent tilbud 1 times samtale ift muligheder for ændring af livsstil Uddanne lokale sundhedspiloter ( udbydes som start i Møldrup og omegn til efteråret i relation til Sundhedssatellit Nord) Madværksted for familier i Møldrup Sparring til lokale madklubber i Vridsted Forebyggelsespakken Overvægt

44 Tidlig og effektfuld indsats 5-årigt forskningsprojekt i samarbejde med forskningsenheden på HE Midt Screeningsprogram helbredsundersøgelse for alle borgere i VK, der fylder 67 år ( startede ) 2 sygeplejersker ansat i Sundhedscentret Sundhedssamtale som opfølgning for de borgere hvor der er et fund f.eks. forhøjet BT, Gangtræningsprogram over 8 uger for de borgere der har fået konstateret nedsat kredsløbsfunktion i benene.

45 Tidlig og effektfuld indsats Nationale og lokale kampagner qsnapstinget qalkoholkampagne uge 40 qrygestop qmens Health Week qdiabetesdag qsolbeskyttelseskampagne qtæl skridt kampagne qåbent hus i Sundhedscentret

46 Netværkssamarbejde (ekstern) VIA University College HE Midt LOF Viborg Idrætsråd Foreningsliv Mercantec Patientforeninger Fællessekretariatet /boligselskaberne Sund By netværket Cyklistforbundet Fødevarestyrelsen Center for folkesundhed og kvalitetsudvikling KL TUBA Forebyg gelsesteam Aktive borgere Sundhedsnetværk Midt/Vest Kræftens Bekæmpelse Center for forebyggelse i praksis

47 Netværkssamarbejde (intern) Nørremarken Kultur/fritid Familieafdeling Sundhedsplejen Naturskolen B&U Skolerne Teknik og Miljø bla. Viborg Naturpark Forebyg gelsesteam Innovationvelfærdsteknologi Frivillighedskoordinator Arbejdsmarkedsafdeling SSP Rusmiddelcenter Viborg Alle teams i SC Center for Mestring

48 Effektmåling hvordan - udvikle Hvad eksisterer der? Hvordan har du det? hvert 3. år Sundhedsprofil for kommuner og regioner Hvordan arbejder vi? Alle indsatser skal principielt have succeskriterier og effektmåling dvs: Idéà forarbejdeà indsatsà effektmåling

49 Bilag: 4.1. Sundhedsstyrelsens vejledning om fravalg af livsforlængende behandling Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 01. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

50 VEJ nr 9025 af 17/01/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 19. august 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, j.nr Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse (til landets praktiserende læger, præhospitalt personale, hjemmesygeplejen, plejecentre m.v.) 1. Indledning 2. Personalegrupper omfattet af vejledningen 2.1 Sygeplejefagligt personale 2.2 Behandlingsansvarlig læge 2.3 Præhospitalt personale 3. Hvordan genoplivningsforsøg ved hjertestop foretages uden for sygehuse 4. Sundhedsfagligt fravalg af livsforlængende behandling, herunder forsøg på genoplivning 4.1. Beslutningskompetence 4.2 Hvornår kan der ske fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg? 4.3 Eksempler på fravalg af behandling. 5. Det sygeplejefaglige og præhospitale personales pligter 5.1 Forsøg på genoplivning Udgangspunktet: Forsøg på genoplivning skal foretages Situationer hvor forsøg på genoplivning ikke skal foretages Nærmere om situationer, hvor forsøg på genoplivning ikke skal foretages ud fra en sundhedsfaglig vurdering Forsøg på genoplivning afvises ved umiddelbar lægelig vurdering Forudgående lægeligt fravalg Fravalg af genoplivning pga. bestyrket grundlag for at antage, at borgeren er død 5.2 Anden livsforlængende behandling 5.3 Pligt til at kontakte den behandlingsansvarlige læge for at afklare omfanget af livsforlængende behandling Forudgående fravalg af genoplivningsforsøg Anden livsforlængende behandling 5.4 Inddragelse af borgeren 5.5 Videregivelse af oplysninger 5.6 Håndtering af lægelige beslutninger om fravalg af livsforlængende behandling 1

51 5.7 Genvurdering af fravalg af forsøg på genoplivning eller anden begrænsning af behandlingen 6. Den behandlingsansvarlige læges pligter 6.1 Fravalg af livsforlængende behandling mv Samarbejdet mellem sygehussektoren og den behandlingsansvarlige læge ved udskrivelser Særligt om behandling på hospice 6.2 Aktuel beslutning 6.3 Borgeren skal informeres om fravalg af behandlingsmuligheder 6.4 Borgerens ret til ikke at vide 6.5 Kommunikation til det sygeplejefaglige personale om fravalg af livsforlængende behandling mv. 7. Den habile borger 7.1 Habil borgers afvisning af livsforlængende behandling 7.2 Habil borger har ikke tilkendegivet sine behandlingsønsker 8. Den varigt inhabile borger 8.1 Borgeren er uafvendeligt døende 8.2 Borgeren er ikke uafvendeligt døende 8.3 Livstestamenter 8.4 Anden forhåndstilkendegivelse 8.5 Nærmeste pårørende 9. Afbrydelse af påbegyndt livsforlængende behandling 9.1 Borgeren ønsker fortsat livsforlængende behandling 9.2 Borgeren ønsker påbegyndt behandling afbrudt Forudsigelig situation 10. Journalføring 10.1 Det sygeplejefaglige- og præhospitale personales journalføring Forhold om livsforlængende behandling Konstatering af død Struktureringen af journalen 10.2 Den behandlingsansvarlige læges journalføring Beslutning om fravalg af livsforlængende behandling Habile borgeres afvisning af livsforlængende behandling mv Særlig om brug af forkortelser mv. 11. Instrukser 12. Begreber 13. Relevante lovregler uden for sundhedslovgivningen 14. Andre relevante bekendtgørelser og vejledninger fra Sundhedsstyrelsen 2

52 1. Indledning Uden for sygehusene i hjemmesygeplejen, på plejecentre og lignende, hvor der til daglig ikke er læger til stede, gives der af sygeplejefagligt og præhospitalt personale i stort omfang behandling og pleje til borgere. Mange af disse borgere er kronisk syge, helbredsmæssigt stærkt svækkede, alvorligt syge eller døende. For en stor del af disse er eller bliver det derfor på et tidspunkt nødvendigt at få en afklaring af i hvilket omfang, at videre livsforlængende behandling, jf. punkt 12 d, skal iværksættes, fravælges eller afbrydes. Det sygeplejefaglige og præhospitale personale vil desuden i større eller mindre omfang skulle håndtere situationer, hvor borgere får hjertestop eller bliver fundet livløse, og hvor det i sidstnævnte situation kan være usikkert, hvor længe tilstanden har varet. Det er vigtigt, at de behandlingsansvarlige læger, samt sygeplejefagligt- og præhospitalt personale på dette område ikke er i tvivl om deres handlepligter og behandlingsmæssige ansvar. Læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og andre autoriserede sundhedspersoner har efter autorisationsloven 17 pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuld ved behandling af borgerne. Ikke-autoriseret sygeplejefagligt og præhospitalt personale har ikke i lovgivningen en fastsat pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed ved sundhedsfaglig behandling, medmindre en sådan pligt overtages ved udførelse af delegerede forbeholdte sundhedsfaglige opgaver. Pleje og behandling i sundhedsvæsenet skal dog altid gives korrekt og forsvarligt af det involverede personale. Ledelsen for dette personale har samtidig det overordnede ansvar for at sikre, at det sker. Denne vejledning præciserer autoriserede sundhedspersoners handlepligt og deres pligt til i øvrigt at udvise omhu og samvittighedsfuldhed ved vurdering af, om der skal påbegyndes, fortsættes eller ske afbrydelse af livsforlængende behandling. Vejledningen præciserer samtidig den handlepligt og det behandlingsmæssige ansvar, som sygeplejefagligt og præhospitalt personale, der ikke er autoriseret, har med hensyn til, om der skal påbegyndes, fortsættes eller ske afbrydelse af livsforlængende behandling. Vejledningen understreger vigtigheden af, at der for hver enkelt borger altid skal foretages en konkret sundhedsfaglig vurdering af helbredstilstanden, helbredsudsigter og foreliggende behandlingsmuligheder, og at det i relevant omfang skal afklares på forhånd, om der ved hjertestop skal foretages genoplivningsforsøg. Dette nødvendiggør et tæt og koordineret samarbejde mellem det sygeplejefaglige personale og den behandlingsansvarlige læge. Vejledningen pointerer desuden, at der ved beslutninger om livsforlængende behandling, herunder evt. fravalg af dette, skal udvises respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse. Vejledningen hviler i denne sammenhæng på de gældende regler om patienters retsstilling i sundhedsloven. Vejledningen anvender en række begreber, som i punkt 12 er nærmere defineret. Der henvises i vejledningen til definitionerne. 2. Personalegrupper omfattet af vejledningen 2.1 Sygeplejefagligt personale Ved sygeplejefagligt personale forstås i denne vejledning autoriserede sundhedspersoner som sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter og ergoterapeuter samt personale, som ikke er autoriseret i henhold til sundhedslovgivningen, og som uden for sygehusene, dvs. eksempelvis i private hjem, plejecentre, private institutioner m.v., foretager behandling rettet mod den enkelte borger. Det omfatter dermed også situationer, hvor en borger selv har ansat sygeplejefagligt personale. Behandling efter denne vejledning omfatter sygdomsbehandling, genoptræning, forebyggelse og sundhedsfremme og sundhedsfaglig pleje, herunder observation, undersøgelse, lindring, information, forebyg- 3

53 gelsestiltag og rehabilitering. Pleje og behandling består også i på delegation at udføre lægeordinerede forbeholdte opgaver. 2.2 Behandlingsansvarlig læge I denne vejledning er borgerens praktiserende læge som udgangspunkt at anse som den behandlingsansvarlige læge med hensyn til, om der skal ske iværksættelse eller afbrydelse af livsforlængende behandling i eget hjem, på plejecenter m.v. Dette gælder dog ikke ved en akut lægelig vurdering, eller hvis en anden læge, som aktuelt har borgeren i behandling, ud fra de konkrete omstændigheder, er nærmere til at foretage denne vurdering. I tilfælde, hvor borgere enten følges i et (eller flere) ambulatorium(/-er) eller er tilknyttet et palliativt team, er der delt behandlingsansvar mellem den praktiserende læge og sygehusets/det palliative teams læger. I sådanne situationer skal det koordineres mellem sygehuset og den praktiserende læge, hvorledes behandlingsansvaret fordeles. Det er den praktiserende læge, som har ansvaret for, at der bliver indgået en aftale. 2.3 Præhospitalt personale Præhospitalt personale vil typisk som sundhedsfaglige visitatorer på AMK-centraler, som ambulancebehandlere eller under sygetransport skulle håndtere tilfælde af pludseligt hjertestop eller fund af en livløs borger. Ved præhospitalt personale forstås i denne vejledning ambulanceassistenter, ambulancebehandlere og paramedicinere samt autoriserede sundhedspersoner med undtagelse af læger. 3. Hvordan genoplivningsforsøg ved hjertestop foretages uden for sygehuse Hjertestop er betegnelsen for den tilstand, hvor blodcirkulationen i kroppen er standset, fordi hjertets pumpefunktion er ophørt. De første tegn på hjertestop er manglende bevidsthed, vejrtrækning og puls. Behandlingen af hjertestop deles op i basal og avanceret genoplivning. Formålet med den basale genoplivning er at sikre et minimum af ilt til hjernen og hjertemusklen, indtil avanceret genoplivning kan igangsættes. Hvis der ikke ydes et basal genoplivningsforsøg i form af kunstigt åndedræt og hjertemassage (hjertelunge-redning, HLR) med det samme og herunder evt. stød med defibrillator /hjertestarter, vil der ofte ske varige skader efter relativt kort tid. 4. Sundhedsfagligt fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg 4.1 Beslutningskompetence Sundhedsfagligt fravalg af livsforlængende behandling mv. er en lægelig beslutning. Lægen skal inddrage borgeren i sine overvejelser jf. punkt 5.4. En borger kan ikke stille krav om, at lægen skal påbegynde en bestemt behandling. Lægen vil derfor af lægelige grunde kunne modsætte sig en borgers ønske om en bestemt behandling, fordi behandlingen vurderes at være udsigtsløs. 4.2 Hvornår kan der ske fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg? Når der er tale om alvorligt syge eller døende borgere, kan den behandlingsansvarlige læge undlade at påbegynde eller fortsætte behandling enten helt (behandlingsophør) eller delvist (behandlingsgrænse) i følgende tilfælde, hvis videre tiltag efter en samlet vurdering bliver anset som udsigtsløs livsforlængende behandling: a) en borger er uafvendeligt døende, jf. punkt 12 e) 4

54 En læge har ikke pligt til at yde videre behandling, hvis det alene vil forlænge en igangværende dødsproces. Der er ikke indikation for forsøg på genoplivning, hvis det er sandsynligt, at den ikke vil genoprette hjertets eller åndedrættets funktion, eller det kan forudses, at borgeren inden for den nærmeste tid herefter vil få flere hjertestop med efterfølgende død, eller hvis efterfølgende nødvendig respirationsbehandling i øvrigt er udsigtsløs. b) en borger er svært invalideret/permanent vegetativ Der er tale om borgere med store og uoprettelige hjerneskader, hvor borgeren efter udførlige lægelige undersøgelser ikke længere vurderes at have nogen bevidsthed, eller borgere, der er invalideret i en sådan grad, at den pågældende er fuldstændig ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt og afskåret fra enhver form for meningsfuld menneskelig kontakt. c) en ikke-uafvendeligt døende borger, hvor behandlingen måske kan føre til overlevelse, men hvor de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af behandlingen vurderes at være meget alvorlige og lidelsesfulde. Vurderingen af om en livsforlængende behandling er udsigtsløs er kompleks. Det skal vurderes ud fra den enkelte borgerens syn eller antagne syn på dette sammenholdt med en konkret lægefaglig vurdering af helbredstilstand, udsigterne til bedring og mulighederne for behandling. Den behandlingsansvarlige læge kan i den konkrete situation i stedet for at fravælge behandling indledningsvist beslutte at påbegynde livsforlængende medicinsk behandling i en periode for at se effekten, men sætte en grænse for, hvor længe denne behandling skal fortsætte, hvis borgerens samlede situation ikke bliver forbedret. 4.3 Eksempler på fravalg af livsforlængende behandling Der kan eksempelvis ske seponering af lægemidler til en borger med terminal sygdom, hvor medicinen ikke er direkte livsnødvendig, men kan give en vis livsforlængelse forudsat, at dette ikke giver borgeren lidelser, eksempelvis nedtrapning af demensmedicin eller kolesterolsænkende medicin. Et andet eksempel kan være beslutning om, at den iværksatte behandling fortsættes, men genoplivningsforsøg ved hjertestop ikke skal ske. 5. Det sygeplejefaglige og præhospitale personales pligter 5.1 Forsøg på genoplivning Udgangspunkt: Genoplivningsforsøg skal foretages Uden for sygehusene er borgernes helbredsforhold og omfanget af kontakten med det sygeplejefaglige personale meget forskelligt. Der kan være tale om kritisk syge med daglig tæt kontakt med sygeplejefagligt personale eller borgere med et midlertidigt behandlings- og plejebehov, som eksempelvis kun skal tilses ugentligt eller i en kortere periode. Der er endvidere typisk ikke en læge til stede. Stillingtagen til genoplivningsforsøg forekommer derfor i to grundsituationer: a) En borger får pludseligt hjertestop, når det sygeplejefaglige eller det præhospitale personale er til stede eller kommer til stede umiddelbart derefter. b) Borger bliver fundet livløs med usikkerhed om, hvor længe tilstanden har varet. Det sygeplejefaglige- og præhospitale personale skal i alle tilfælde som udgangspunkt foretage forsøg på genoplivning, herunder tilkalde hjælp, medmindre der er tale om situationer omfattet af punkt Tilfælde hvor genoplivningsforsøg ikke skal foretages 1) Forsøg på genoplivning bliver fravalgt ved umiddelbar lægelig vurdering, se punkt

55 2) En læge har forudgående ordineret fravalg af forsøg på genoplivning, se punkt ) Det sygeplejefaglige eller præhospitale personale kan konstatere, at borgeren er afgået ved døden. Dette omfatter kun bestemte situationer, se punkt ) Der er tale om en habil borger, som i det aktuelle behandlingsforløb har afvist forsøg på genoplivning, se punkt 7. 5) Der er oprettet livstestamente, jf. punkt 12 g om, at genoplivningsoplivningsforsøg ikke skal foretages, se punkt 8.3. Hvis det sygeplejefaglige eller præhospitale personale er i tvivl, om en eller flere af disse undtagelsestilfælde gør sig gældende i den konkrete situation, er han eller hun forpligtet til at handle. Dette betyder blandt andet, at vedkommende har pligt til efter evne at tilkalde hjælp og iværksætte genoplivningsforsøg Nærmere om situationer hvor forsøg på genoplivning ikke skal foretages ud fra en sundhedsfaglig vurdering Forsøg på genoplivning fravalgt ved umiddelbar lægelig vurdering I situationer, hvor sygeplejefagligt personale finder en livsløs borger, der ikke skønnes at kunne genoplives, kan dette undlades, hvis det besluttes ved en umiddelbar lægelig vurdering. En sådan lægelig vurdering kan indhentes telefonisk ved opkald til en patientens praktiserende læge, vagtlægen eller AMK-vagtcentral. Beslutningen træffes ud fra oplysninger om borgerens helbred, findesituationen og andre relevante oplysninger. Hvis præhospitalt personale ved tilkald står over for en livsløs borger, som ikke skønnes at kunne genoplives, kan en tilknyttet præhospital læge beslutte at afstå fra videre behandling. Lægen træffer beslutningen efter umiddelbar drøftelse med det præhospitale personale, og dette kan ske telefonisk ud fra oplysninger om findesituationen og andre relevante oplysninger Forudgående lægeligt fravalg Fravalg kan kun ske i situationer, hvor det fra lægelig side er anset for udsigtsløst eller skadeligt at foretage forsøg på genoplivning m.v., jf. punkt Fravalg af genoplivning pga. bestyrket grundlag for at antage, at borgeren er død En borgers død konstateres ved uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed (hjertedød eller ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion (hjernedød)), jf. sundhedsloven 176. Det sidste kriterium kan ikke benyttes i præhospital indsats. Det er som udgangspunkt kun en læge, der kan konstatere dødens indtræden. I særlige situationer kan dog også andre end læger konstatere dødens indtræden ved uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed (hjertedødskriteriet) og som følge heraf afstå fra genoplivningsforsøg: a) Dødens indtræden er åbenbar Hvis det er åbenbart, at en borger er død, hvilket er tilfældet, når der hos denne er omfattende forrådnelse eller åbenlyst dødelige skader eller kvæstelser, som ikke er forenelige med fortsat liv, f.eks. forkulning eller knusning af kraniet, kan sygeplejefaglig eller præhospitalt personale konstatere, at en borger er død. I sådanne tilfælde er der, selv hos en ikke - sagkyndig, ikke tvivl om, at døden er indtrådt. Det skal særligt fremhæves, at dødens indtræden ikke kan anses for åbenbar i tilfælde, hvor borgere bliver fundet livløse i kraftigt nødkølet tilstand (hypotermi) uden følelig puls, og hvor der ikke er tydelige dødstegn. Det kan være tilfældet, hvis et ældre menneske falder om i hjemmet og bliver liggende på gulvet i mange timer, eventuelt dage. b) Andre situationer 6

56 Hvis en borger dør, mens der er andre til stede på bopælen, plejecentret eller lignende, og dødens indtræden vurderes som forventet af lægelige grunde på baggrund af viden om borgerens aktuelle tilstand forud for dødens indtræden, kan sygeplejefagligt personale, der har været involveret i behandling og pleje af afdøde, konstatere, at borgeren er død. Hvis en borger dør alene i sit hjem, og han eller hun har været patient i hjemmesygeplejen som led i terminalpleje, kan det sygeplejefaglige personale, der har været involveret i pleje og behandling af den pågældende, også konstatere, at borgeren er død. I begge situationer skal der i patientjournalen være tilstrækkelige oplysninger, herunder om den behandlingsansvarlige læges vurdering af borgerens situation, som kan indgå i grundlaget for det sygeplejefaglige personale til at konstatere, at døden er indtrådt. Hvis døden bliver konstateret af sygeplejefagligt eller præhospital personale, skal der efterfølgende foretages ligsyn. Det sygeplejefaglige personale skal derfor underrette den behandlingsansvarlige læge eller anden tilkaldt læge om dødens konstatering, dødstidspunktet og omstændighederne. For nærmere om dødens konstatering, ligsyn, udstedelse af dødsattest m.v. henvises til vejledning nr af 19. december 2006 om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og dødsattester m.v. 5.2 Anden livsforlængende behandling Det er også en lægelig vurdering, om der er grundlag for at indlede eller fortsætte anden livsforlængende behandling end forsøg på genoplivning, jf. punkt Pligt til at kontakte den behandlingsansvarlige læge for at afklare omfanget af livsforlængende behandling Forudgående fravalg af genoplivningsforsøg Lægeligt fravalg af genoplivningsforsøg bør så vidt muligt ikke træffes under akutte omstændigheder, hvor den ofte i øvrigt ville skulle træffes af en læge, som ikke har indgående kendskab til borgeren. En forudgående vurdering sikrer klare rammer for, hvornår det sygeplejefaglige eller præhospitale personale på et sundhedsfagligt grundlag kan afstå fra at iværksætte forsøg på genoplivning, så det undgås, at der iværksættes genoplivningsforsøg, som ikke er fagligt indiceret og kan opleves som uværdigt over for borgeren. Forudgående fravalg af genoplivningsforsøg forudsætter, at den behandlingsansvarlige læge i fornødent omfang får information om væsentlige ændringer i borgerens helbredstilstand. Det sygeplejefaglige personale skal derfor løbende observere den enkelte borger og ud fra de konkrete omstændigheder tage kontakt til den behandlingsansvarlige læge, når det er fagligt relevant. Hvis borgeren over for det sygeplejefaglige personale har tilkendegivet ønsker og værdier med hensyn til genoplivningsforsøg, er det vigtigt, at disse oplysninger bliver formidlet videre under lægekontakten. Tidspunktet for en eventuel henvendelse til behandlingsansvarlige læge vil være afhængig af konkret faglig vurdering af den samlede situation, hvorunder borgeren også skal inddrages, hvis denne ønsker det. Der må eksempelvis ikke etableres en procedure, hvor der ved alle indflytninger på et plejecenter automatisk anmodes om lægelig vurdering. Hvis det sygeplejefaglige personale vurderer, at en borger er uafvendeligt døende, skal de på baggrund af deres viden, medmindre borgen modsætter sig det, bede den behandlingsansvarlige læge vurdere helbredstilstanden og tage stilling til, hvordan det sygeplejefaglige personale skal foreholde sig i tilfælde af hjertestop. I tilfælde af kritisk sygdom eller hvor borger er stærkt helbredsmæssigt svækket skal der desuden som udgangspunkt via behandlingsansvarlige læge så tidligt som muligt foretages en vurdering af, hvad der skal ske i tilfælde af hjertestop, uanset om der er umiddelbar væsentlig risiko for dette eller ej. 7

57 I nogle tilfælde kan det således være relevant at anmode om en lægelig vurdering ved indflytningen på et plejecenter på grund af allerede tilstedeværende alvorlig sygdom, mens det i andre tilfælde eventuelt først vil kunne blive relevant på et senere tidspunkt på grund af en væsentlig forværring af helbredstilstanden Anden livsforlængende behandling Pligten til at orientere og anmode om en vurdering fra den behandlingsansvarlige læge gælder også eventuelt behov for anden begrænsning/justering af livsforlængende behandling end genoplivningsforsøg. 5.4 Inddragelse af borgeren Det sygeplejefaglige personale skal som led i plejen og behandlingen løbende informere og inddrage borgeren heri, medmindre borgeren ikke ønsker dette (»Retten til ikke at vide«). Det er derfor vigtigt, at borgerens ønsker med hensyn til information bliver afklaret, og at borgeren bliver vejledt om muligheden for at frabede sig information. Det sundhedsfaglige personale skal desuden afklare, om borgeren ønsker, at de nærmeste pårørende, jf. punkt 12 f), bliver informeret om borgerens helbredsmæssige situation og behandling. Med hensyn til begrænsning af livsforlængende behandling skal det sygeplejefaglige personale være opmærksomt på, at inddragelse og information samt tidspunktet for dette bliver tilpasset den enkelte borger, da borgerne har forskellige behov for dette, ligesom disse behov kan skifte over tid. Det sundhedsfaglige personale skal derfor løbende på en hensynsfuld måde sørge for, at den enkelte borger, hvis denne ønsker det, gives mulighed for at tilkendegive sine ønsker og værdier med hensyn til livets afslutning. I den sammenhæng kan det afklares med borgeren hvor meget information og detaljer, som denne ønsker at få, samt om og i så fald hvor meget borgeren ønsker at deltage i beslutningsprocesserne. Hvis sygeplejefaglig personale i en konkret situation vurderer, at der umiddelbart er behov for en lægelig vurdering af, om der skal ske begrænsning af livsforlængende behandling, skal de gennem dialog med borgeren, i det omfang denne måtte ønske dette, afklare, om borgeren også mener, at det er relevant. Det sygeplejefaglige personale skal tage borgerens tilkendegivelser med i vurderingen af, om der er behov for rette henvendelse til lægen. Modsætter borgeren sig henvendelse til lægen, skal dette respekteres. I situationer, hvor en borger utvetydigt tilkendegiver, at han eller hun ikke ønsker at blive informeret om sin sygdomssituation og behandlingsmulighederne, skal personalet spørge, om borgeren ønsker, at de nærmeste pårørende bliver informeret. 5.5 Videregivelse af oplysninger En borger kan til enhver tid frabede sig videregivelse af oplysninger til den behandlingsansvarlige læge. Det sygeplejefaglige personale skal så informere borgeren om de konsekvenser, som det kan få for deres muligheder for at varetage behandlingen og plejen. 5.6 Håndtering af lægelige beslutninger om fravalg af livsforlængende behandling Den behandlingsansvarlige læge skal videregive sin beslutning til hjemmesygeplejen, plejecentret m.v. hvor ledelsen har ansvaret for, at det personale, som møder borgeren i dagligdagen, samt eventuelt tilkaldt præhospitalt personale, får kendskab til lægens beslutning, blandt andet ved tydelig angivelse i borgerens patientjournal. Det ledelsesmæssige ansvar indebærer således en pligt til at sikre, at både fast personale, autoriseret- og ikke-autoriseret sundhedsfagligt personale, herunder afløsningspersonale, som evt. ikke er uddannet, har kendskab til og ikke er i tvivl om lægens beslutning. 8

58 5.7 Genvurdering af fravalg af genoplivningsforsøg eller anden begrænsning af livsforlængende behandling Det sygeplejefaglige personale skal tage kontakt til den behandlingsansvarlige læge, hvis helbredstilstanden væsentligt forbedres i forhold til det grundlag, som lægen foretog sin beslutning ud fra. 6. Den behandlingsansvarlige læges pligter 6.1 Fravalg af livsforlængende behandling mv. Som udgangspunkt kan lægen kun træffe en beslutning om fravalg af livforlængende behandling på baggrund af en aktuel og dækkende undersøgelse af borgeren. Hvis lægen i forvejen har et aktuelt kendskab til borgerens helbredsmæssige situation, er det ikke påkrævet, at lægen foretager en ny undersøgelse. Lægen skal medinddrage borgeren i behandlingsovervejelserne, jf. punkt 6.3. Der er ikke tale om, at borgeren skal give et informeret samtykke. jf. punkt 12 c). Lægen skal også inddrage det sygeplejefaglige personale, som er involveret i borgerens behandling og pleje, i overvejelserne om det behandlingsniveau, der fastlægges. Hvis borgeren er varigt inhabil, jf. punkt 12 b) skal oplysninger i et eventuelt livstestamente, jf. punkt 12 g), indgå i vurderingen af og beslutningen om behandling af borgeren. Også nærmeste pårørendes viden og vurderinger kan være et vigtigt element i beslutningsgrundlaget Samarbejdet mellem sygehussektoren og den behandlingsansvarlige læge ved udskrivelser Hvis der under indlæggelse på sygehus har været ordineret begrænsninger med hensyn til livsforlængende behandling, skal den udskrivende læge i epikrisen til borgerens praktiserende læge tilkendegive sin aktuelle vurdering af, om borgerens samlede situation fortsat giver grundlag for at opretholde beslutningen truffet under indlæggelsen. Den behandlingsansvarlige læge skal inddrage dette i sin vurdering af evt. fravalg af livsforlængende behandling efter udskrivelsen Særligt om behandling på hospice Hvis borgeren kommer på hospice via den praktiserende læge, skal der foretages en fornyet vurdering af evt. fravalg af livsforlængende behandling. Ved udskrivelse fra sygehus til hospice er derimod almindeligvis ikke indikation for, at den behandlingsansvarlige læge foretager en fornyet vurdering og derfor heller ikke behov for gentagelse af information over for borgeren. En anden ansvarsfordeling kan aftales mellem den behandlingsansvarlige læge og sygehuset, herunder om information af borgeren. Det vil dog under alle omstændigheder være hensigtsmæssigt, at den behandlingsansvarlige læge taler med borgeren og sikrer sig en fælles forståelse af, hvad forløbet på hospice skal indeholde. 6.2 Aktuel beslutning Lægens beslutning skal til enhver tid være aktuel. Lægen skal løbende evaluere en beslutning om fravalg af behandling. Omfanget og frekvensen af evalueringen er en konkret vurdering af den enkelte borgers helbredstilstand, udsigterne til bedring og mulighederne for behandling. Det er således lægen, som konkret vurderer, hvornår en beslutning om eksempelvis at fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop skal revurderes. Er der tale om en kronisk tilstand, der blot forværres uden nogen udsigt til bedring, vil beslutningen også medicinsk være aktuel, selvom der er gået en vis tid fra lægens journalføring af beslutningen. Hvis borgeren modtager behandling eller pleje af sygeplejefagligt personale, skal lægen informere, om hvornår de skal kontakte lægen med henblik på genvurdering af en beslutning om fravalg af behandling. 9

59 Dette vil som minimum altid være påkrævet, hvis borgerens helbredsmæssige tilstand bliver væsentligt bedre. 6.3 Borgeren skal informeres om fravalg af behandlingsmuligheder Lægen skal ved personlig samtale hensynsfuldt informere borgeren om den lægelige indikation og begrundelse for ikke at påbegynde livsforlængende behandling. Det er vigtigt, at der bliver lyttet til borgeren, og at der bliver vist forståelse, respekt og omsorg. Lægen skal tage borgerens tilkendegivelser med i sin samlede vurdering af forsvarlige behandlingsmuligheder, jf. punkt 4.2. Sundhedsstyrelsen anser det for manglende omhu og samvittighedsfuldhed, hvis lægen ikke lever op til sin forpligtelse til at informere borgeren om dennes helbredstilstand og relevante behandlingsmuligheder. Det gælder også information om genoplivningsmuligheder, der efter en lægefaglig vurdering ikke er sundhedsfagligt grundlag for at foretage. Det kan efter omstændighederne i den konkrete situation være tilstrækkeligt at fortælle borgeren, at der ikke er yderligere behandlingsmuligheder. Hvis borgeren ønsker det, skal de nærmeste pårørende informeres om borgerens situation Borgerens ret til ikke at få viden om sin helbredstilstand Borgeren har ret til information, og lægen har pligt til at tilbyde borgeren den nødvendige information. Borgeren kan imidlertid have et ønske om ikke at få information om sin helbredstilstand m.v. (»Retten til ikke at vide«). Det er vigtigt, at borgerens ønsker med hensyn til information bliver afklaret, og at borgeren bliver vejledt om muligheden for at frabede sig information. Hvis borgeren frabeder sig information, skal borgeren informeres om konsekvenserne af valget, herunder begrænsningerne i lægens mulighed for at inddrage borgeren i beslutninger om behandling. I situationer, hvor en borger utvetydigt tilkendegiver, at han eller hun ikke ønsker at blive informeret om sin sygdomssituation og behandlingsmulighederne, skal lægen spørge, om borgeren ønsker, at de nærmeste pårørende bliver informeret Kommunikation til det sygeplejefaglige personale om fravalg af livsforlængende behandling Den behandlingsansvarlige læge skal videregive sin beslutning til hjemmesygeplejen, plejecentret m.v. Lægens orientering om beslutningen skal ske skriftligt, så der er fuldstændig klarhed om beslutningen og dens omfang. I akutte situationer kan det dog ske mundtligt, men skal efterfølgende hurtigst muligt følges op skriftligt. 7. Den habile borger 7.1. Habil borgers afvisning af livsforlængende behandling En habil og uafvendeligt døende borger, jf. punkt 12 a) og e) kan afvise behandling, der kun kan udskyde dødens indtræden. Det er lægelig vurdering, hvorvidt en borger er uafvendeligt døende, jf. punkt 4.1. Også den habile borger kan i kraft af sin selvbestemmelsesret i en aktuel situation, på et informeret grundlag, afvise påbegyndelse af behandling, herunder genoplivningsforsøg ved hjertestop, respiratorbehandling m.v. Informationen til borgeren skal bl.a. indeholde orientering om sygdom, prognose, mulighederne for behandling og konsekvenserne af borgerens beslutning. 10

60 Det er den behandlingsansvarlige læge, der vurderer, om borgeren kan anses for habil og kan overskue konsekvenserne af sin beslutning. Lægen skal i øvrigt afklare, om borgerens ønske om ikke at få behandling, skyldes forhold, som kan afhjælpes. De nødvendige oplysninger om borgerens ønsker og samlede situation skal videregives til det relevante sygeplejefaglige personale, så borgerens beslutning kan respekteres, og personalet har kendskab til baggrunden for den. Dette skal ske skriftligt. Borgeren skal informeres om, at han eller hun til enhver tid kan trække sin beslutning tilbage. Borgeren skal samtidig gøres opmærksom på muligheden for at oprette et livstestamente. Det sygeplejefaglige og præhospitale personale er forpligtet til at følge borgerens beslutning om afvisning af behandling. Det gælder også, hvis borgeren efterfølgende bliver ukontaktbar på grund af akut sygdom, f.eks. bliver bevidstløs. Borgerens tilkendegivelse gælder kun i den aktuelle situation, dvs. at tilkendegivelsen ikke skal følges, hvis borgerens samlede situation ændrer sig væsentligt. At borgerens tilkendegivelse alene gælder i aktuel situation indebærer således ikke, at der altid vil være tale om, at den alene vil være gældende i en kortere tidsperiode. Det afgørende er, at situationen ikke har ændret sig væsentligt, og borgeren dermed i den konkrete situation fortsat kan overskue konsekvenserne af sin beslutning. Ved tvivl herom skal borgeren kontaktes. Hvis der eksempelvis er tale om en habil ældre borger på plejecenter m.v. med tydelig fremadskridende fysisk sygdom eller svækkelse, vil der være tale om en aktuel situation. Ændrer borgerens samlede situation sig væsentligt, skal den behandlingsansvarlige læge, hvis borgeren fortsat er habil, afklare med borgeren, om denne fortsat f.eks. ikke ønsker forsøg på genoplivning i tilfælde af hjertestop. Hvis borgeren bliver inhabil, dvs. kommer i en situation, hvor denne ikke selv kan tage stilling, eksempelvis pga. demens, se punkt Habil borger har ikke tilkendegivet sine behandlingsønsker Hvis der ikke foreligger en aktuel tilkendegivelse fra borgeren, skal genoplivningsforsøg m.v. foretages. Dette gælder dog ikke i de situationer, som er beskrevet under punkt Den varigt inhabile borger 8.1 Borgeren er uafvendeligt døende Det er en lægelig vurdering, om en borger er uafvendeligt døende. Hvis en uafvendeligt døende borger ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, kan den behandlingsansvarlige læge beslutte, at der ikke skal påbegyndes eller fortsættes en livsforlængende behandling. 8.2 Borgeren er ikke uafvendeligt døende Den behandlingsansvarlige læge kan i den aktuelle situation beslutte, at der ikke skal påbegyndes livsforlængende behandling, jf. punkt Livstestamenter Tilkendegivelser i et livstestamente skal i den aktuelle behandlingssituation indgå i den lægelige beslutning om behandling af borgeren. 11

61 Det er en lægelig vurdering, om borgeren helbredsmæssigt befinder sig i en situation, som er omfattet af livstestamentet. Der kan således ikke afstås fra livsforlængende behandling uden forudgående lægelig vurdering af, om dette er tilfældet. Sundhedsloven 26 og 27 samt bekendtgørelse nr. 240 af 20. marts 2007 om livstestamenter og bekendtgørelse nr. 322 af 3. april 2012 om lægers forpligtelser i forbindelse med livstestamenter m.v. indeholder regler om livstestamenter. 8.4 Anden forhåndstilkendegivelse En borger kan ikke udøve sin selvbestemmelsesret ved på forhånd og for en i fremtiden tænkt situation at fravælge en bestemt behandling, medmindre der er tale om et livstestamente. Det betyder, at en borger ikke på forhånd kan stille krav om, at denne f.eks. ikke skal indlægges på sygehus eller ikke skal forsøges genoplivet, hvis borgeren senere kommer i en situation, hvor denne ikke selv kan tage stilling. Hvis en borger eksempelvis tidligere har fravalgt livsforlængende behandling, men ikke længere kan overskue konsekvenserne af sin beslutning pga. svær demens, skal det sygeplejefaglige eller præhospitale personale iværksætte behandling, medmindre den behandlingsansvarlige læge ikke har fundet indikation for dette. 8.5 Nærmeste pårørende til en varigt inhabil beboer Hvis borgeren er varigt inhabil, er det de nærmeste pårørende, der på borgerens vegne indgår i beslutningsprocessen. Nærmeste pårørende skal have den nødvendige information for at forstå situationen. I det omfang borgeren forstår behandlingssituationen, skal denne informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen, medmindre det kan skade denne. Nærmeste pårørende kan ikke kræve, at borgeren får en bestemt behandling. De har heller ikke kompetence til at fravælge livsforlængende behandling, f.eks. hjertestopbehandling, jf. punkt Afbrydelse af påbegyndt livsforlængende behandling 9.1 Borgeren ønsker fortsat livsforlængende behandling Den habile borgers selvbestemmelsesret indebærer, at en læge som hovedregel ikke kan afbryde en allerede påbegyndt livsforlængende behandling imod borgerens ønske. En læge kan derfor ikke uden videre og i strid med borgeren ønske f.eks. afbryde respiratorbehandling eller ilt- eller væsketilførsel, selv om det med sikkerhed kan fastslås, at borgeren under alle omstændigheder har kort levetid tilbage. 9.2 Borgeren ønsker påbegyndt behandling afbrudt En habil og uafvendeligt døende borger kan i den aktuelle behandlingssituation på informeret grundlag kræve en allerede påbegyndt behandling afbrudt, også selv om behandlingen er livsnødvendig. Dette gælder i princippet også en borger, der ikke er uafvendeligt døende. Det gælder dog ikke, hvis afbrydelse af behandling af den ikke uafvendeligt døende vil føre til, at denne umiddelbart efter afgår ved døden. Dette vil efter omstændighederne kunne betragtes som drab efter begæring. En læge eller anden sundhedsperson, der efterkommer et sådant ønske, vil derfor kunne ifalde strafansvar for overtrædelse af straffelovens Forudsigelig situation Hvis en borger i forbindelse med en aktuel behandling på fyldestgørende grundlag har tilkendegivet et ønske om, at behandlingen skal ophøre, når en forudsigelig situation i sygdomsforløbet indtræder, skal 12

62 dette respekteres. Det gælder også, selvom borger efterfølgende i det aktuelle behandlingsforløb bliver bevidstløs. En sådan forudsigelig situation kan foreligge, hvis der f.eks. er tale om ophør med respiratorbehandling af en borger med amyotrofisk lateralsklerose (ALS), der selv har ønsket at blive respiratorbehandlet i en periode og har aftalt forløbet med den behandlingsansvarlige læge, dvs. hvornår respiratorbehandlingen skal ophøre. I en konkret sag har Sundhedsstyrelsen således udtalt:»sundhedsstyrelsen forudsætter, at patienten i forbindelse med iværksættelse af respiratorbehandlingen og sin tilkendegivelse om, at respiratorbehandlingen skal ophøre på et bestemt stadium (af sygdomsforløbet), er blevet fyldestgørende informeret som grundlag for sin beslutning. Patientens tilkendegivelse - forud for iværksættelse af respiratorbehandlingen - om, at behandlingen skal ophøre på et bestemt stadium (af sygdomsforløbet) er en udøvelse af patientens selvbestemmelsesret. En sådan tilkendegivelse skal respekteres, også selv om dette medfører dødens indtræden.«10. Journalføring Det sygeplejefaglige og præhospitale personales journalføring Den relevante dokumentation skal fremgå fyldestgørende, entydigt og præcist Forhold om livsforlængende behandling Journalen skal som minimum indeholde: a) Henvendelser til læge med henblik på vurdering/genvurdering af fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg m.v. herunder begrundelse for henvendelsen, herunder oplysninger om borgerens helbredsmæssige tilstand, pleje og behandling og effekten heraf, og evt. tilkendegivelser fra borgeren. b) Svar fra lægelig side på anmodninger om vurdering/genvurdering af fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg m.v Konstatering af død Journalen skal som minimum indeholde dødstidspunktet og omstændighederne for konstatering af dødens indtræden, samt orientering af behandlingsansvarlig læge Struktureringen af journalen Beslutninger om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg og om afbrydelse af behandling, skal placeres tydeligt og lettilgængeligt i patientjournalen, så oplysningerne hurtigt kan fremfindes og efterleves i en akut situation Den behandlingsansvarlige læges journalføring Beslutning om fravalg af livsforlængende behandling Beslutning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg m.v., og afbrydelse af behandling skal fremgå af behandlingsansvarlige læges patientjournal, der som minimum skal indeholde: a) Den aktuelle vurdering af borgerens tilstand og grundlaget herfor (undersøgelses- og behandlingsplaner), herunder om borgeren anses for at være uafvendeligt døende, b) Den præcise angivelse af beslutning om fravalg af behandling og omfanget heraf (behandlingsophør eller behandlingsgrænse) c) Samtaler med borgeren/nærmeste pårørende, herunder oplysninger om den information, der er givet og de pågældendes tilkendegivelser, 13

63 d) Løbende evaluering af trufne beslutninger, e) Aktuel beslutning om at afbryde en påbegyndt behandling og begrundelse herfor, og f) Oplysninger om livstestamente og henvendelse til Livstestamenteregistret, hvornår og resultatet heraf Habile borgeres afvisning af livsforlængende behandling mv. Den behandlingsansvarlige læges patientjournal skal som minimum indeholde: a) Den aktuelle vurdering af borgerens tilstand og habilitet, b) Den præcise angivelse af borgerens beslutning om fravalg af behandling og omfanget heraf, og begrundelse herfor, c) Samtale med borgeren, herunder den information, der er givet om sygdom, prognose, mulighederne for behandling og borgerens tilkendegivelser i den forbindelse, samt vurdering af om borgeren kan overskue konsekvenserne af sin beslutning, d) Oplysninger om et eventuelt livstestamente, e) Oplysninger om eventuelt senere behov for revurdering af borgeres beslutning og f) Orientering af det relevante sygeplejefaglige personale om samtalen med borgeren og lægens vurdering Særlig om brug af forkortelser mv. Den aktuelle beslutning om, at der ikke skal påbegyndes genoplivningsforsøg, skal i patientjournalen fremgå som:»ingen indikation for genoplivning ved hjertestop«eller lignende formulering. Forkortelser af ordinationen:»ingen indikation for genoplivning ved hjertestop«kan kun bruges som supplement til det egentlige journalnotat om beslutningen. 11. Instrukser Ledelsen i den enkelte kommunale hjemmesygepleje, på det enkelte plejecenter og lignende samt på den enkelte regions præhospitale område skal sørge for, at der er skriftlige instrukser, om hvordan personalet i tilstrækkeligt omfang anmoder om en lægelig vurdering af borgerne med hensyn til fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling. Instrukserne skal bl.a. indeholder retningslinjer om: a) Ansvars- og kompetenceforhold, b) Hvem der i konkrete sammenhænge anses for den behandlingsansvarlige læge, c) Ansvaret for det involverede sygeplejefaglige personale, der har kendskab til borgeren, og dertil hørende nødvendige procedurer til overholdelse af pligten til at kontakte den behandlingsansvarlige læge i relevant omfang, d) Inddragelse af borger og nærmeste pårørende forud for kontakt med behandlingsansvarlig læge og e) Journalføring, herunder for placering i borgerens patientjournal af oplysninger fra den behandlingsansvarlige læges om dennes beslutning af fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling. 12. Begreber a) Habil patient: En borger anses for habil, når denne har evnen til at forstå en information og kan overskue konsekvenserne af sin stillingtagen på baggrund af informationen. Den habile borger kan udøve sin selvbestemmelsesret og anses for samtykkekompetent. Det er den behandlingsansvarlige læge, der vurderer, om en borger kan anses for habil. b) Varigt inhabil borger: En borger anses for varigt inhabil, når denne varigt mangler evnen til at give informeret samtykke. Det afgørende er, om borgeren kan forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag m.v. 14

64 c) Informeret samtykke: Ingen behandling må som udgangspunkt indledes uden borgerens informerede samtykke. Ved informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information. Borgeren har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Behandling og helbredelsesmuligheder omfatter alle for borgeren relevante oplysninger om helbred, sygdom, undersøgelsesmetoder, forebyggelses- og behandlingsmetoder, sygdomsprognoser, risici, bivirkninger, komplikationer og muligheder for pleje. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v. Borgeren skal løbende have information om sin helbredstilstand m.v. d) Livsforlængende behandling: Behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene til en vis livsforlængelse. Der kan f.eks. være tale om påbegyndelse af respiratorbehandling, hvor der med sikkerhed kun er ganske kort levetid tilbage eller genoplivning efter hjertestop. e) Uafvendelig døende borger: En borger anses for uafvendeligt døende, når døden med stor sandsynlighed forventes at indtræde inden for dage til uger trods anvendelse af de - ud fra den tilgængelige viden om grundsygdommen og dens eventuelle følgetilstande - foreliggende behandlingsmuligheder. f) Nærmeste pårørende: Ægtefælle/samlever og slægtninge i lige linje. Fjernere slægtninge, søskende eller plejebørn kan efter omstændighederne også anses som nærmeste pårørende, navnlig i de tilfælde, hvor der ikke er en ægtefælle, samlever eller børn. Familieforholdet er ikke altid det afgørende. Også en person, som borgeren er nært knyttet til, vil i det konkrete forhold kunne anses for nærmeste pårørende. Borgerens opfattelse af, hvem der er nærmeste pårørende, er af afgørende betydning. Hvem der er nærmeste pårørende må afgøres i det konkrete forhold. g) Livstestamente: En erklæring (formaliseret forhåndstilkendegivelse), hvori en borger, der er fyldt 18 år og ikke under værgemål, har tilkendegivet, at denne ikke ønsker at modtage livsforlængende behandling, hvis den pågældende måtte komme i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves af borgeren selv. Tilkendegivelsen kan gå ud på, at a) at der ikke ønskes livsforlængende behandling i en situation, hvor borgeren (testator) er uafvendeligt døende (bindende tilkendegivelse), og/eller b) at der ikke ønskes livsforlængende behandling i tilfælde af, at sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop eller lignende har medført så svær invaliditet, at testator varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt (vejledende tilkendegivelse). Sidstnævnte tilkendegivelse er i modsætning til den første alene vejledende for den behandlingsansvarlige. Et livstestamente får først virkning fra det tidspunkt, hvor en borger ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret. Reglerne om livstestamenter er i sundhedsloven 26 og 27. h) Anden forhåndstilkendegivelse: Det er ifølge gældende ret ikke muligt at give en gyldig forhåndstilkendegivelse om en fremtidig uvis situation, medmindre der er tale om en forhåndstilkendegivelse i form af et livstestamente. I artikel 9 i Europarådets Konvention om Menneskerettigheder og Biomedicin fremgår det, at der skal tages hensyn til tidligere ønsker vedrørende en lægelig intervention, udtrykt af en borger, som på interventionstidspunktet ikke er i stand til at udtrykke sine ønsker. Denne generelle bestemmelse om betydningen af en forhåndstilkendegivelse gælder også i forholdet mellem borger og sundhedsperson i henhold til sundhedslovens regler om patienters retsstilling. Det er en konkret vurdering, om en borgers eventuelle forhåndstilkendegivelse kan tillægges betydning og indgå som et element i forbindelse med overvejelserne om behandlingen, når borgeren ikke længere selv er i stand til at tage stilling. Forhåndstilkendegivelsen er alene vejledende for lægen. Borgeren har ikke et egentligt retskrav på, at en sådan forhåndstilkendegivelse skal respekteres. 15

65 13. Relevante lovregler uden for sundhedslovgivningen Efter straffeloven, lovbekendtgørelse nr af 22. august 2013, 239, straffes med fængsel indtil 3 år, den, som dræber en anden efter dennes bestemte begæring. Efter samme lov 253, nr. 2, straffes (bøde eller fængsel indtil 2 år) i øvrigt den, som, uagtet denne muligt uden særlig fare for sig selv eller andre, undlader at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs. 14. Andre relevante bekendtgørelser eller vejledninger fra Sundhedsstyrelsen Bekendtgørelse nr. 322 af 3. april 2012 om lægers forpligtelser i forbindelse med livstestamenter Vejledning nr. 33 af 11. april 2012 til sygehuse om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling Vejledning nr af 19. december 2006 om ligsyn, indberetning ad dødsfald til politiet og dødsattester m.v. Vejledning nr af 15. januar 2013 om sygeplejefaglige optegnelser Sundhedsstyrelsen, den 17. januar 2014 ANNE METTE DONS / Henrik Kristensen 16

66 Bilag: 6.1. Forslag til revideret udgave af samarbejdsaftale - august 2015 Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 01. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

67 Forslag til revideret udgave af samarbejdsaftale Ældre- og Sundhedsudvalgsformanden v Ældre- og Sundhedsudvalgsformanden er mødeleder. Formanden ser inden udsendelse dagsorden og beslutter forvaltningens deltagelse i mødet. Desuden konkluderer formanden efter drøftelserne på det enkelte punkt. v Ældre- og Sundhedsudvalgsformanden har den løbende kontakt til pressen i forbindelse med udvalgets arbejde og beslutninger. v Ældre- og Sundhedsudvalgsformanden har faste møder med forvaltningen med henblik på at gennemgå dagsorden til Ældre- og Sundhedsudvalgsmødet, og håndtere igangværende sager. v Oplæg udarbejdet til Ældre- og Sundhedsudvalgsformanden, fx oplæg til budgetkonferencer fremsendes til de øvrige udvalgsmedlemmer inden offentliggørelse. Ældre- og Sundhedsudvalgets rolle: Beslutningstager og dagsordenssætter: v arbejder i større eller mindre omfang ved hjælp af fastlæggelse af mål og standarder med efterfølgende delegation til forvaltningen v tager initiativ til politiske temadrøftelser og udarbejder politikker med relevante aktører inden for de forskellige områder (evt. på baggrund af konkrete sager eller eksempler) Direktørens rolle: Leder af forvaltningen, og har ansvaret for, at Udvalget får et kvalificeret beslutningsgrundlag, samt at Ældreog Sundhedsudvalgets beslutninger føres ud i livet. Udvalgsmøder Dagsorden udsendes ugen inden mødet. Der udsendes som hovedregel sager med bilag efter produktionsplanen. Kun i uafviselige situationer eftersendes eller udleveres materialer på mødet. Der kan deltage chefer eller medarbejdere for berørte områder under udvalgsbehandlingen i det omfang Ældre- og Sundhedsudvalget ønsker dette. Ældre- og Sundhedsudvalgets medlemmer har tavshedspligt vedrørende personfølsomme oplysninger de får kendskab til i forbindelse med Ældre- og Sundhedsudvalgets arbejde. Ældre- og Sundhedsudvalgets medlemmer kan få protokolleret egne særstandpunkter, og må efterfølgende referere disse, og ikke andre udvalgsmedlemmers udtalelser og synspunkter, som er kommet til udtryk under et Ældre- og Sundhedsudvalgsmøde.

68 Besøg på tilbud Der er mulighed for besøg på Job & Velfærds forskellige tilbud i det omfang Ældre- og Sundhedsudvalget har ønske herom og det praktisk kan lade sig gøre. Møder med udvalg, råd borgergrupper mv. Der kan afholdes fællesmøder mellem udvalg, råd, borgergrupper m.m. Ved disse møder er Udvalgsformanden mødeleder og der laves resuméagtige referater. Henvendelse fra borgere til udvalgsmedlemmer Som udvalgsmedlem vil man meget ofte få henvendelser fra borgere og eventuelt også fra ansatte. Udvalgsmedlemmer kan love, at sagen bliver undersøgt, og kan ikke træffe beslutninger på baggrund af en borgerhenvendelse. Det er ikke hensigtsmæssigt, at stille ændringer af myndighedsbeslutninger i udsigt (jvf. Lovgivningsmæssige rammer). Forvaltningen vil ved henvendelse fra udvalgsmedlemmer undersøge en given sag, og eventuelt give et fornyet svar til borgeren. Forvaltningen orienterer desuden det udvalgsmedlem, der har modtaget den pågældende henvendelse, om den overordnede håndtering af borgerhenvendelsen. Ved henvendelser til udvalgsformanden udarbejder Ledelsessekretariatet forslag til formandsbesvarelse. Besvarelsen er som udgangspunkt et forvaltningsnotat. Ledelsessekretariatet sikrer udarbejdelsen i forvaltningen, og fremsender det til godkendelse hos udvalgsformanden. Udvalgsformanden orienterer på efterfølgende udvalgsmøde mundtligt udvalget om formandsbesvarelser. Ved sager af generel og/eller principiel karakter sendes forvaltningens redegørelse til orientering for hele udvalget. Ved møder mellem Udvalget/Udvalgsformanden og borgere kan der deltage embedsmænd (med henblik på sagsnotater, information til forvaltningen, sikre journalisering af udleveret materiale, bidrage med faktaoplysinger). Pressehåndtering Forvaltningen orienterer Ældre- og Sundhedsudvalget for så vidt forvaltningen har kendskab til sager, der forventes behandlet i pressen. Forvaltningen tilstræber at orientere om fakta i relation til presseomtaler. Spørgsmål fra udvalgsmedlemmer Svar på spørgsmål fra et medlem, herunder Ældre- og Sundhedsudvalgsformanden, sendes til alle medlemmer til orientering. Mail information fra forvaltningen til udvalget Der sendes en ugentlig informations mail fra ledelsessekretariatet til udvalget om hændelser, sager og forløb, der vurderes at være af væsentlig politisk betydning (og/eller pressenært). Der udarbejdes et månedligt nyhedsbrev med historier af mere fortællende karakter om hverdagslivet og materiale af mere baggrundsorienterende karakter. Nyhedsbrevet tilgår også pressen. Introduktion af det nye udvalg Det nye Ældre- og Sundhedsudvalg kan i form af et dagsordenspunkt på et Ældre-og sundhedsudvalgsmøde introduceres til den aktuelle økonomiske situation. Der kan som tidligere anført laves besøg på tilbud som en del af en introduktion. Der kan introduceres til bærende principper i forvaltningsjura.

69 Der kan udleveres en oversigt over de forskellige områder under Ældre- og Sundhedsudvalget, samt en oversigt over fordelingen af Ældre- og Sundhedsudvalgets budget på politikområder Viborg 19/8 2015

70 Bilag: 9.1. Forslag til mødeplan 2016 Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 01. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

71 Politisk mødeplan 2016 Mandag: Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation (UUHI) kl Tirsdag: Ældre- og Sundshedsudvalget (ÆSU) kl Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) kl Social- og Arbejdsmarkedsudvalget (SAU) kl Onsdag: Teknisk Udvalg (TU) kl Økonomi- og Erhvervsudvalget (ØEU) kl Byrådet (BYR) kl Torsdag: Klima- og Miljøudvalget (KMU) kl Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) kl Januar Februar Marts April Maj Juni Fredag 1 Nytårsdag Mandag 1 5 Tirsdag 1 Fredag 1 Søndag 1 Onsdag 1 Lørdag 2 Tirsdag 2 Onsdag 2 Lørdag 2 Mandag 2 18 Torsdag 2 Søndag 3 Onsdag 3 Torsdag 3 Søndag 3 Tirsdag 3 Fredag 3 Mandag 4 Gruppemøder UUHI 1 Torsdag 4 Fredag 4 Mandag 4 Gruppemøder 14 Onsdag 4 Lørdag 4 Tirsdag 5 ÆSU BUU SAU Fredag 5 Lørdag 5 Tirsdag 5 Torsdag 5 Kr. Himmelfartsdag Søndag 5 Grundlovsdag Onsdag 6 TU Lørdag 6 Søndag 6 Onsdag 6 ØEU Fredag 6 Mandag 6 Gruppemøder 23 Torsdag 7 KMU KFU Søndag 7 Mandag 7 Gruppemøder 10 Torsdag 7 ØEU-seminar Lørdag 7 Tirsdag 7 Fredag 8 Mandag 8 Gruppemøder 6 Tirsdag 8 Fredag 8 ØEU-seminar Søndag 8 Onsdag 8 ØEU Lørdag 9 Tirsdag 9 Onsdag 9 ØEU Lørdag 9 Mandag 9 Gruppemøder 19 Torsdag 9 Søndag 10 Onsdag 10 ØEU Torsdag 10 Kom.pol. Topmøde Søndag 10 Tirsdag 10 Fredag 10 Mandag 11 2 Torsdag 11 Fredag 11 Kom.pol. Topmøde Mandag Onsdag 11 ØEU Lørdag 11 Tirsdag 12 Fredag 12 Lørdag 12 Tirsdag 12 Torsdag 12 Søndag 12 Onsdag 13 Lørdag 13 Søndag 13 Onsdag 13 BYR Fredag 13 Mandag 13 Gruppemøder UUHI 24 Torsdag 14 Søndag 14 Mandag 14 Gruppemøder UUHI 11 Torsdag 14 Plankonf. Lørdag 14 Tirsdag 14 ÆSU BUU SAU Fredag 15 Mandag 15 7 Tirsdag 15 ÆSU BUU SAU Fredag 15 Plankonf. Søndag 15 Onsdag 15 TU BYR Lørdag 16 Tirsdag 16 Onsdag 16 TU BYR Lørdag 16 Mandag Pinsedag 20 Torsdag 16 KMU KFU Søndag 17 Onsdag 17 Torsdag 17 KMU KFU Søndag 17 Tirsdag 17 Fredag 17 Mandag 18 Gruppemøder 3 Torsdag 18 Fredag 18 Mandag Onsdag 18 BYR Lørdag 18 Tirsdag 19 Fredag 19 Lørdag 19 Tirsdag 19 Torsdag 19 Søndag 19 Onsdag 20 ØEU Lørdag 20 Søndag 20 Palmesøndag Onsdag 20 Fredag 20 Mandag Torsdag 21 BYR-temadag Søndag 21 Mandag Torsdag 21 Lørdag 21 Tirsdag 21 Fredag 22 Mandag 22 Gruppemøder UUHI 8 Tirsdag 22 Fredag 22 Store Bededag Søndag 22 Onsdag 22 BYR-temamøde kl. 12 Lørdag 23 Tirsdag 23 ÆSU BUU SAU Onsdag 23 Lørdag 23 Mandag 23 Gruppemøder UUHI21 Torsdag 23 Søndag 24 Onsdag 24 TU BYR Torsdag 24 Skærtorsdag Søndag 24 Tirsdag 24 ÆSU BUU SAU Fredag 24 Mandag 25 Gruppemøder UUHI 4 Torsdag 25 KMU KFU Fredag 25 Langfredag Mandag 25 Gruppemøder UUHI 17 Onsdag 25 TU Lørdag 25 Tirsdag 26 ÆSU BUU SAU Fredag 26 Lørdag 26 Tirsdag 26 ÆSU BUU SAU Torsdag 26 KMU KFU Søndag 26 Onsdag 27 TU BYR Lørdag 27 Søndag 27 Påskedag Onsdag 27 TU Fredag 27 Mandag Torsdag 28 KMU KFU Søndag 28 Mandag Påskedag 13 Torsdag 28 KMU KFU Lørdag 28 Tirsdag 28 Fredag 29 Mandag 29 9 Tirsdag 29 Fredag 29 Søndag 29 Onsdag 29 Lørdag 30 Onsdag 30 Lørdag 30 Mandag Torsdag 30 Søndag 31 Torsdag 31 Tirsdag 31 Kommunaløkonomisk Forum den januar 2016

72 Politisk mødeplan 2016 Mandag: Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation (UUHI) kl Tirsdag: Ældre- og Sundshedsudvalget (ÆSU) kl Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) kl Social- og Arbejdsmarkedsudvalget (SAU) kl Onsdag: Teknisk Udvalg (TU) kl Økonomi- og Erhvervsudvalget (ØEU) kl Byrådet (BYR) kl Torsdag: Klima- og Miljøudvalget (KMU) kl Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) kl Juli August September Oktober November December Fredag 1 Mandag 1 31 Torsdag 1 KMU KFU Lørdag 1 Tirsdag 1 ÆSU BUU SAU Torsdag 1 KMU KFU Lørdag 2 Tirsdag 2 Fredag 2 Søndag 2 Onsdag 2 TU Fredag 2 Søndag 3 Onsdag 3 Lørdag 3 Mandag 3 40 Torsdag 3 KMU KFU Lørdag 3 Mandag 4 27 Torsdag 4 Søndag 4 Tirsdag 4 Fredag 4 Søndag 4 Tirsdag 5 Fredag 5 Mandag 5 ØEU(budget) 36 Onsdag 5 ØEU ændr. forslag Lørdag 5 Mandag 5 49 Onsdag 6 Lørdag 6 Tirsdag 6 Torsdag 6 Søndag 6 Tirsdag 6 Torsdag 7 Søndag 7 Onsdag 7 Fredag 7 Mandag 7 45 Onsdag 7 Fredag 8 Mandag 8 Gruppemøder UUHI 32 Torsdag 8 Lørdag 8 Tirsdag 8 Torsdag 8 Lørdag 9 Tirsdag 9 ÆSU BUU SAU Fredag 9 Søndag 9 Onsdag 9 Fredag 9 BYR-juleafslutning Søndag 10 Onsdag 10 TU Lørdag 10 Mandag 10 Gruppemøder 41 Torsdag 10 Lørdag 10 Mandag Torsdag 11 KMU KFU Søndag 11 Tirsdag 11 Fredag 11 Søndag 11 Tirsdag 12 Fredag 12 Mandag 12 Gruppemøder 37 Onsdag 12 ØEU BYR 2. beh. Lørdag 12 Mandag 12 gruppemøder 50 Onsdag 13 Lørdag 13 Tirsdag 13 Torsdag 13 Søndag 13 Tirsdag 13 Torsdag 14 Søndag 14 Onsdag 14 ØEU Fredag 14 Mandag 14 gruppemøder 46 Onsdag 14 ØEU Fredag 15 Mandag Torsdag 15 Lørdag 15 Tirsdag 15 Torsdag 15 Lørdag 16 Tirsdag 16 Fredag 16 Søndag 16 Onsdag 16 ØEU Fredag 16 Søndag 17 Onsdag 17 ØEU-optakt budg.konf. Lørdag 17 Mandag Torsdag 17 Lørdag 17 Mandag Torsdag 18 Søndag 18 Tirsdag 18 Fredag 18 Søndag 18 Tirsdag 19 Fredag 19 Mandag Onsdag 19 Lørdag 19 Mandag Onsdag 20 Lørdag 20 Tirsdag 20 Torsdag 20 Søndag 20 Tirsdag 20 Torsdag 21 Søndag 21 Onsdag 21 BYR + 1. beh. Fredag 21 Mandag Onsdag 21 BYR Fredag 22 Mandag 22 Gruppemøder 34 Torsdag 22 Lørdag 22 Tirsdag 22 Torsdag 22 Lørdag 23 Tirsdag 23 Fredag 23 Søndag 23 Onsdag 23 BYR Fredag 23 Søndag 24 Onsdag 24 ØEU Lørdag 24 Mandag Torsdag 24 Lørdag 24 Juleaftensdag Mandag Torsdag 25 Budg.konf Søndag 25 Tirsdag 25 Fredag 25 Søndag 25 Juledag Tirsdag 26 Fredag 26 Budg.konf Mandag 26 Gruppemøder UUHI 39 Onsdag 26 BYR Lørdag 26 Mandag Juledag 52 Onsdag 27 Lørdag 27 Tirsdag 27 ÆSU BUU SAU Torsdag 27 Søndag 27 Tirsdag 27 Torsdag 28 Søndag 28 Onsdag 28 TU Fredag 28 Mandag 28 Gruppemøder UUHI 48 Onsdag 28 Fredag 29 Mandag 29 Gruppemøder UUHI 35 Torsdag 29 KMU KFU Lørdag 29 Tirsdag 29 ÆSU BUU SAU Torsdag 29 Lørdag 30 Tirsdag 30 ÆSU BUU SAU Fredag 30 Søndag 30 Onsdag 30 TU Fredag 30 Søndag 31 Onsdag 31 TU BYR Mandag 31 Gruppemøder UUHI 44 Lørdag 31 Nytårsaftensdag

73 Bilag: Mødeliste Ældre- og Sundhedsudvalg 2015-version 9.pdf Udvalg: Ældre- og Sundhedsudvalget Mødedato: 01. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

74 Mødeliste 2015 Ældre-og Sundhedsudvalg Dato Tidspunkt Aktivitet Sted Godkendelse Litra F 06.januar 08:30 11:30 Ordinært Ældre- og Sundhedsudvalgsmøde M januar KL s sundhedskonference Kolding 27. januar 08:30 11:30 Ordinært Ældre- og Sundhedsudvalgsmøde 2. februar 13:00 17:00 Temadag i Midtklyngen 24. februar 08:00 12:00 Temadrøftelse/Besigtigelsestur Kildedalscenteret Vejlsøhus i Silkeborg Aktiviteten Vester-parken 03. marts 08:30 11:30 Ordinært Ældre- og Sundhedsudvalgsmøde M marts 08:00 10:30 10:30 11:30 Ordinært Ældre- og Sundhedsudvalgsmøde Fællesmøde med Ældresagen M1.17 M april 17:00 19:00 Formand og næstformand er inviteret til drøftelse blandt kommunernes udvalg på Sundhedsområdet Scandic Hotel, Silkeborg 21. april 12:30 14: 30 14:30 15:45 16:00 18:00 Fællesmøde med Ældrerådet Fællesmøde med FællesMED og de faglige organisationer Fællesmøde med Brugerpårørenderåd M5 28. april 08:00 11:30 Ordinært Ældre- og Sundhedsudvalgsmøde M maj 08:00 11:30 Ordinært Ældre- og Sundhedsudvalgsmøde M maj KL`s sociale temamøde i Ålborg 16. juni 08:00 11:30 Ordinært Ældre- og Sundhedsudvalgsmøde M august 08: Ordinært Ældre- og Sundhedsudvalgsmøde M august 15:30 17:30 Budgetorienteringsmøde Multisalen august Budgetkonference 01. september 08:00 11:30 Ordinært Ældre- og Sundhedsudvalgsmøde M september 08:00-9:30 9: :00 12:00 Åbrinken rundvisning Boligselskaber Møde med Ældrerådet 21. september KL s Ældrekonference Åbrinken i Karup Hotel Comwell Kolding 22. september 16:00 18:00 Fællesmøde med Brugerpårørenderåd M5 * Denne kolonne anvendes kun, hvis der er tale om en aktivitet, hvor udvalget specifikt har godkendt (eller forventer at godkende), at deltagelse i aktiviteten berettiger til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter Litra F. I denne kolonne angives dato for det møde, hvor godkendelsen fandt sted. I samme kolonne angives i parentes navnet på det byrådsmedlem, som har anmodet om, at aktiviteten godkendes iht. Litra F. Hvis forvaltningen har fremsat forslag om godkendelse, skrives (Forvaltning). Eksempel: (Svend Pedersen).

75 29. september 08:00 11:30 Ordinært Ældre- og Sundhedsudvalgsmøde M oktober 08:00 11:30 Ordinært Ældre- og Sundhedsudvalgsmøde M november 08:00 12:00 Besigtigelsestur 24. november 08:00 11:30 Ordinært Ældre- og Sundhedsudvalgsmøde M1.17 * Denne kolonne anvendes kun, hvis der er tale om en aktivitet, hvor udvalget specifikt har godkendt (eller forventer at godkende), at deltagelse i aktiviteten berettiger til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter Litra F. I denne kolonne angives dato for det møde, hvor godkendelsen fandt sted. I samme kolonne angives i parentes navnet på det byrådsmedlem, som har anmodet om, at aktiviteten godkendes iht. Litra F. Hvis forvaltningen har fremsat forslag om godkendelse, skrives (Forvaltning). Eksempel: (Svend Pedersen).