VUC Storstrøms bestyrelse. Mødet torsdag den 26. september 2013 kl Mødested: VUC Storstrøms afdeling i Nykøbing F.

Transkript

1 Bispegade Nykøbing F. Tlf Tlf. direkte Tlf. mobil Fax VUC Storstrøms bestyrelse. Dato 16. september 2013 Mødet torsdag den 26. september 2013 kl Mødested: VUC Storstrøms afdeling i Nykøbing F. Dagsorden 0. Godkendelse af referat fra mødet den 24. juni Opfølgning på beslutninger fra tidligere møder. Der er ingen sager til opfølgning. 2. Sager til beslutning a. Regnskab for 1. halvår b. Formandsskabets godkendelse af byggeprojekt i Nykøbing F. forelægges bestyrelsen c. Finansieringsplan for nybyggeri i Vordingborg og Nykøbing F. d. Beslutning om outsourcing af IT-centrets opgaver. e. Henvendelse til undervisningsministeren om afslag på ansøgning om udbud af hf2 i Nakskov og Vordingborg. 3. Sager til drøftelse a. Etablering af lokaler til erstatning for pavillonen i Vordingborg. b. Campus Nakskov c. Årsrapport for VUC-området d. VUC Storstrøms lønpolitik 4. Sager til orientering a. Status på optag ved studiestarten til august 2013, herunder særligt fokus på klasseloftet på hf2. b. VUC Storstrøms medarbejdertilfredshedsundersøgelse foråret c. Handleplaner til opfølgning på elevtilfredshedsundersøgelsen (ETU) Meddelelser a. formand b. direktør c. andre 6. Eventuelt Venlig hilsen Per Skovgaard Andersen Formand Niels Henriksen Direktør

2 Bispegade Nykøbing F. Bestyrelsesmødet den 26. september Tlf Tlf. direkte Fax Dato 17. september 2013 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 2a halvårsregnskab 1. halvår Resumé I denne sag forelægges VUC Storstrøms ½-årsregnskab til bestyrelsens godkendelse. Regnskabet for første halvår udviser et driftsoverskud på kr ,- mod et budgetteret overskud på kr ,- eller kr ,- bedre end forventet. Der er gennemført en uddannelsesaktivitet svarende til 673,6 Årselever (ÅE) mod forventet 663,5ÅE. Det svarer til ændring på 10,1 ÅE eller + 1,5 % i forhold til forventet. Halvårsregnskabet giver ikke anledning til at opskrive forventningerne til Andet halvår giver anledning til en nedjustering af forventningerne på grund af tilmeldingstallene i august Således forventes det samlede årselevtal at blive 1.269,3 ÅE mod sidste estimat 1.306,7. Det samlede resultat for 2013 forventes at medføre et overskud på kr Sagsfremstilling Økonomirapporten for VUC Storstrøm pr. 30. juni 2013 er vedlagt som bilag 1. Regnskab 1. halvår 2013: Kolonnerne Budget, Forbrug og Afvigelse viser budget og regnskab samt afvigelse for 1. halvår Budgettet er det af bestyrelsen vedtagne budget pr. 24. juni Budget og forbrug er periodiseret i forhold til, hvor meget de belaster 1. halvår Statstilskuddet er bogført ud fra den faktiske/indberettede aktivitet i 1. halvår Aktivitet 1. halvår 2013 (kursistårsværk) Budget Afviklet Afvigelse 1. halvår 2012 GSK 1,9 1,9 0,0 3,4 HF2 145,1 145,1 0,0 149,2 HFe 207,9 208,2 0,3 193,3 AVU 240,0 249,7 9,7 255,2 FVU 58,3 60,1 1,8 45,6 OBU 7,9 6,2-1,7 5,5 Andet 2,4 2,4 0,0 1,5 I ALT 663,5 673,6 10,1 656,2

3 Der er gennemført en uddannelsesaktivitet svarende til 673,6 årselever (ÅE) mod forventet 663,5 årselever (ÅE), svarende til en ændring på 10,1 ÅE eller +1,5 %. Der er en stigning i indtægterne på kr ,- som primært skyldes indtægter fra jobcentre som afregnes tidstro. Indtægter for statstilskud er blevet lidt mindre som følge af forskydninger mellem de enkelte uddannelsesområder. Forskydning i udgifter udgør periodeforskydninger og giver ikke anledning til justering af de direkte udgifter, dog skal det bemærkes, at det på lønninger til uddannelsens gennemførelse er en mindre udgift på kr hvilket hovedsagelig skyldes sparede lønudgifter i forbindelse med lockout. Det skal dog bemærkes, at der i august vil komme en tilsvarende udgift til dækning af over- og mertid i forbindelse med ekstra undervisning. Likviditeten pr. 30. juni 2013 består af bankindestående på kr ,- svarende til en likviditetsgrad på 117,9 %. Regnskab året 2013 Kolonnerne Budget 3.+4.kvartal, Ankerbudget, Nyt årsestimat og afvigelser i bilaget regnskab pr. 30. juni 2013 viser udviklingen og forventningerne til det nye årsresultat. Ankerbudget viser det af bestyrelsen vedtagne budget pr. 12. december Nyt Estimat er sammensat af budget 2. halvår samt afviklet 1. halvår 2013 og afspejler forventningerne til året Det samlede årselevtal skønnes at blive 1.269,3 ÅE, hvilket er en nedjustering i forhold til det vedtagne budget. Der er sket nogle forskydninger/ændringer inden for de enkelte uddannelser og disse har givet anledning til en justering af det samlede budget 2013 på både indtægter og udgifter. Udvikling i aktivitet år 2013 (kursistårsværk) Budget Nyt Estimat Afvigelse Afvigelser i % Estimat 2012 GSK 11,4 11,4 0,0 0,0 % 10,3 HF2 267,1 279,5 12,4 4,6 % 274,1 HFe 428,0 406,2-21,8-5,1 % 396,1 AVU 472,8 444,7-28,1-5,9 % 471,1 FVU 106,3 108,1 1,8 1,7 % 93,7 OBU 17,1 15,4-1,7-9,9 % 10,9 Andet 4,0 4,0 0,0 0,0 % 5,6 I ALT 1.306, ,3-37,4-2,9 % 1.261,8 Afvigelser viser forskydninger i forhold til sidst godkendte budget samt estimat på samme tidspunkt i Omsætningen udviser et nettofald på kr ,-. Faldet stammer primært fra tilskud fra nedgang i ordinær aktivitet med kr og en ekstraordinær indtægt, som dækker tilskud til istandsættelser af lokaler i Næstved på kr ,-. Indtægter fra Undervisningstaxameteret er justeret med baggrund i den budgetterede aktivitet. Ud over ovenstående er der sket en del justeringer inden for de enkelte områder, og der er indarbejdet de budgettiltag som blev besluttet på sidste bestyrelsesmøde, hvor det blev besluttet at igangsætte byggerier i Nykøbing F. og Vordingborg. For at få budgettet til at hænge sammen er det sket en række ændringer, som kort kan skitsers således: Nedgang i indtægter: kr. Nedgang i årselever 45 stk Ekstra overtid Forventet dispositionsbegrænsning I ALT

4 Ændrede udgifter: kr. Besparelse i undervisningsmidler 200 Vedligeholdelsesmidler 200 Statens selvforsikring 500 Kompetencemidler 150 Ledelsesudviklingsprojekt 100 Vedligeholdelsesbudget 400 Ekstraordinært taxameter Kæmmemetoden 700 Administration 150 Ekstra refusion på censur 400 Vedligeholdelse bygninger 500 I ALT Ved en stram budgetstyring forventes årets estimat at blive kr ,-. Bilag Regnskab pr. 30. juni 2013 Balance pr. 30. juni 2013 Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller, at: Bestyrelsen godkender økonomirapporter pr

5 Bispegade Nykøbing F. Bestyrelsesmødet den 26. september Tlf Tlf. direkte Mobil Fax Dato 9. september 2013 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 2b Formandsskabets godkendelse af byggeprojekt i Nykøbing F. forelægges bestyrelsen Resumé Bestyrelsen besluttede på sit møde den 24. juni 2013 at bemyndige formandsskabet til at godkende byggeprojekt i Nykøbing F. Formandsskabet blev den 8. august præsenteret for et revideret byggeprojekt, som formandsskabet godkendte. Sagsfremstilling VUC Storstrøm har en række tværgående funktioner placeret i Vordingborg. Med henblik på at skabe et større fagligt miljø er det hensigten at samle alle alle tværgående funktioner i VUC Storstrøms hovedsæde i Nykøbing F. Der skal etableres et nyt administrativt miljø i et nybyggeri i Nykøbing F. Bygningen skal rumme kontorarbejdspladser, mødelokale, ophold/frokoststue, toiletter og garderobe. Det er endvidere hensigten, at der i den ny administrationsbygning etableres undervisningslokaler til kursusafdelingen, der varetager VUC Storstrøms interne kompetenceudvikling. Den 8. august 2013 blev formandsskabet præsenteret for forslag til opførelse af en ny kontorbygning på Kulturmejeriets byggefelt. Formandsskabet godkendte forslaget bla med nogle bemærkninger om, at adgangsvejen til Campus fra underføringen ved Søvej skal tydeliggøres. Revideret projektforslag på Kulturmejeriets grund På bestyrelsesmødet d. 19. marts 2013 forelå en programskitse for et nybyggeri på 400 m 2 i 2 etager på Kulturmejeriets byggefelt. Efterfølgende er der udarbejdet et revideret projektforslag med et bruttoareal på 555 m 2 således kan VUC Storstrøms interne kompetenceudviklingscenter indpasses i nybyggeriet. Indpasning af to undervisningslokaler til intern kompetenceudvikling understøtter VUC Storstrøms administrative samling i et selvstændigt hovedsæde og skaber yderligere plads til etablering af undervisningslokaler og lærerarbejdspladser i bygning A i Bispegade. Implementeringen af OK13 forudsætter, at der i Nykøbing F. indrettes mindst 12 lærerarbejdspladser til afdelingens hf-lærere ved kursusstart i 2013, samt et yderligere antal arbejdspladser til Uddannelsesforbundets lærere ved kursusstart 2014.

6 Arkitektfirmaet Friis Andersen har udarbejdet en programskitse for et nybyggeri på 555 m 2 i to etager, der rummer følgende funktionalitet: kontorarbejdspladser undervisningslokaler til intern kompetenceudvikling køkken/personalerum toiletter I sag 2c på dette mødes dagsorden fremgår forslag til finansieringsplan af byggeriet. Tidsplan Nedrivning af Kulturmejeriet er påbegyndt. Arkitektfirmaet varetager projektering af nedrivning og projektering af nybyggeri og udarbejder detaljeret tidsplan for projektet. Forventet byggestart vil være januar Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller at: Bestyrelsen tager formandsskabets godkendelse af byggeprojekt i Nykøbing F. til efterretning. Beslutning

7 Bispegade Nykøbing F. Bestyrelsesmødet den 26. september Tlf Tlf. direkte Fax Dato 17. september 2013 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 2c Finansieringsplan for nybyggeri i Vordingborg og Nykøbing Resumé Bestyrelsen ønskede på sidste møde en finansieringsplan for den samlede belåning, hvor der indregnes kommende byggerier. I det efterfølgende belyses den mulige finansieringsplan for byggerier i Vordingborg, Nykøbing F. og Campus Næstved. Som det fremgår, vil den samlede anlægsinvestering anslået beløbe sig til kr ,- hvoraf bestyrelsen har givet tilsagn om kr ,- vedr. Vordingborg og Nykøbing F.. Restsummen på kr ,- er anslået for et fremtidigt Campus Næstved. I forbindelse med optagelse af nye lån, skal bestyrelsen tage stilling til den fremtidige profil for VUC Storstrøm låneportefølje. Sagsfremstilling Bestyrelsen godkendte på bestyrelsesmødet den 24. juni 2013 nybyggerier i Vordingborg og Nykøbing F. til i gangsætning i efteråret 2013 og til færdiggørelse i sommeren De samlede anlægsinvesteringer i bygninger kan opgøres således: Vordingborg Nykøbing F Samlede likviditetsfremskaffelse Det foreslås, at VUC Storstrøm er selvfinansierende i byggeperioden, og der etableres ikke en byggekredit til opgørelse af bygningerne. Der er afholdt et indledende møde med Nykredit, som er vores nuværende samarbejdspartner på det finansielle område. På mødet blev de foreliggende planer forelagt, og med baggrund i de foreliggende skitseprojekter og den nuværende økonomiske situation, ville den nuværende bygningsmasse og dennes belåning ikke give anledning til begrænsninger i fremtidig låneoptagelse. Nykredits vurdering af nybygningerne tager ikke udgangspunkt i byggeprisen; men i en vurdering af, hvad bygningerne kan lejes ud til på markedsvilkår i det nuværende marked set ud fra en omsættelighed og fleksibilitet.

8 Ved tilbageberegninger vil de to byggerier anslået kunne belånes med 80 % inden for vurderingssummen: Vordingborg Likviditet Samlede låneprovenu Belåning 37,3 % Resten af byggesummen kr vil VUC Storstrøm skulle tage ud af den likvide beholdning for at kunne finansiere det samlede byggeprojekt. Hvis VUC Storstrøm skal følge de tidligere lånesager vil 50 % af låneprovenuet skulle anbringes i fastforrentede lån og resten i variabel rente. Campus Næstved: På baggrund af et arealbehov på ca m 2 ekskl. andel af fællesfaciliteter vurderes VUC Storstrøm at skulle finansiere ca. 55 mio. kr. Byggeriet kan realiseres som et anlægsprojekt, der skal finansieres ved maksimal låntagning samt træk på likvide midler. Ved en positiv kreditvurdering, vil der være adgang til en belåning og finansiering som ser således ud: Optagelse af lån - anslået Likvider Samlede byggesum Hertil kommer finansiering af inventar og udstyr som ligeledes skal tages af likvide midler. Finansieringer er under forudsætning af kreditgodkendelse i kreditforeningen. Samlet oversigt Geografi Byggesum Belåning Likvid kapital Vordingborg Nykøbing F Campus Næstved I ALT Den anslåede belåningsprocent kan beregnes til ca. 49,6 % for de samlede byggerier. Der sker store likvide forskydninger hen over finansåret, så derfor skal der være en stor likviditetsreserve. Den likvide beholdning var ultimo 2012 kr og pr. 30. juni 2013 er den kr heraf er kr anbragt på særlige rentevilkår og dermed et udtryk for overskydende likviditet. Den samlede belåning vil fremover kunne opdeles i etaper. Første etape vil være en samlet belåning med det nuværende kr tillagt de to ny byggerier med kr og anden etape hvor byggeriet i Næstved skal finansieres. Første etape giver en låneramme på ca. 50 mio. kr. som samlet kan finansieres og omlægges. Belåningsforslag 1. Den nuværende rentestrategi hvor halvdelen af gælden er i fastforrentede konverterbare obligationslån halvdelen er i variabel forrentede obligationslån, hvor indestående fungerer som rentedækning for denne del af gælden. Den forventede årlige renteudgift med denne type finansiering vil give en renteudgift på kr pr. år svarende til en gennemsnitsrente på 3,19 %.

9 Belåningsforslag 2. Her fastholdes den nuværende rentestrategi med halvdelen af gælden er rentesikret og halvdelen af gælden er variabel rente. I dette forslag er halvdelen af gælden i fast rente via et ikke konverterbart lån. Dette kan enten være via en 10-årig fastrenteswap eller et F 10 lån halvdelen er i variabel forrentede obligationslån, hvor indestående fungerer som rentedækning for denne del af gælden. Den forventede årlige renteudgift med denne type finansiering vil give en renteudgift på kr pr. år svarende til en gennemsnitsrente på 2,16 %. Belåningsforslag 3. Her fastholdes den overordnede rentestrategi med halvdelen af gælden er rentesikret og halvdelen af gælden er variabel rente. I dette forslag er halvdelen af gælden rentesikret via et 10-årigt renteloft på 3 %, dvs. når den variable renter passerer 3 %, træder renteloftet i kraft. Der betales løbende en præmie på 1,12% for renteloftet. halvdelen er i variabel forrentede obligationslån, hvor indestående fungerer som rentedækning for denne del af gælden. Den forventede årlige renteudgift med denne type finansiering vil give en renteudgift på kr pr. år svarende til en gennemsnitsrente på 1,69 %. Bilag Nykredit - Forslag til finansieringsstrategier i forbindelse med nybyggeri Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller, at: Bestyrelsen godkender finansieringsplanen. Bestyrelsen beslutter den fremtidige profil for VUC Storstrøms låneportefølje.

10 Bispegade Nykøbing F. Bestyrelsesmødet den 26. september Tlf Tlf. direkte Mobil Fax Dato 10. september 2013 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 2d Beslutning om outsourcing af IT-centrets opgaver. Resumé VUC Storstrøms ledelse har i foråret gennemført en analyse af mulighederne for at outsource IT-centrets opgaver. Outsourcing af IT-centrets opgaver vil medføre en række fordele for VUC Storstrøm; men også påføre skolen en række ekstraomkostninger, dels i form af etableringsomkostninger og dels i form af øgede driftsomkostninger. Etableringsomkostningerne udgør kr ,-. Ekstra driftsomkostninger udgør årligt kr kr afhængigt af omfanget af support til Global Classroom. I denne sag skal bestyrelsen træffe beslutning om, hvorvidt opgaven outsources eller fortsat håndteres af ITcentret. Sagsfremstilling VUC Storstrøm gennemførte i 2010 en analyse af mulighederne for omkostningsreduktioner og kvalitetsforbedringer ved indgåelse af fællesskaber med fokus på IT og indkøb forbedring af IT og indkøb ved fokus på intern organisering og processer. Analysen blev gennemført for VUC Storstrøm af PA Consulting Group. På baggrund af beslutningsoplæg fra PA Consulting til administrativt fællesskab indenfor IT besluttede VUC Storstrøm ikke at indgå i et administrativt fællesskab indenfor IT, idet bestyrelsen vurderede, at der ikke var større fordele ved at indgå i et administrativt fællesskab indenfor IT. I stedet besluttede VUC Storstrøm at videreudvikle sin egen IT-strategi, således at den bliver mere skarp og operationel, og der er sidenhen udviklet service level agreements på både det pædagogiske og det administrative område. Siden 2010 er VUC Storstrøms IT-drift udviklet betydeligt i kompleksitet og volumen (flere studerende). ITdriften varetages nu som dengang af tre IT-teknikere og en ½ tids ledelsesfunktion, hertil kommer 1½ stilling som pædagogisk IT-konsulent. På baggrund af den øgede kompleksitet og opgavemængde besluttede VUC Storstrøms ledelse i begyndelsen af 2013 at iværksætte en analyse af mulighederne for at outsource IT-centrets opgaver.

11 Primært med henblik på at skabe et Større fagligt miljø for IT-teknikerne. Reducere den ledelsesmæssige kompleksitet og Frigøre ledelsesressourcer til IT-pædagogiske opgaver, blev der igangsat et udredningsarbejde, der skal vurdere VUC Storstrøms muligheder og vilkår ved at indgå i et IT-fællesskab med en ekstern partner. Ved afslutningen af det eksternt finansierede projekt Global Classroom skal der desuden findes en løsning på teknisk support til den betydelige mængde udstyr, som projektet ved overgang til intern drift tilfører VUC Storstrøm. Følgende emner skal vurderes: Omkostninger ved at opgaven løses af en ekstern partner sammenholdt med de nuværende omkostninger til IT-drift? Hvilke opgaver såvel i forhold til pædagogisk IT som administrativt IT kan løses af en ekstern partner? Hvilke SLA tilbyder en ekstern partner? Hvordan skal overgangen til ekstern partner forberedes og hvornår kan den gennemføres? Hvilke overdragelsesvilkår tilbydes VUC Storstrøms IT-teknikere? Andre relevante vilkårsændringer ved overgang til ekstern partner. Udredningsarbejdet varetages af IT-chef Klaus Juliussen og økonomi- og administrationschef Ib V. Pedersen. I arbejdets første fase er der vurderet på, hvilke relevante samarbejdspartnere der er på markedet. Det er derefter besluttet at fokusere på et samarbejde med IT-center Fyn. IT-center Fyn er etableret i henhold til bekendtgørelse om administrative fællesskaber mellem uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område. IT-center Fyn er driftscenter for et administrativt IT-servicefællesskab bestående af 34 statsligt selvejende uddannelsesinstitutioner, primært almene gymnasier men også social- og sundhedsskoler og to VUC er. I VUC Storstrøms lokalområde er Nakskov Gymnasium, Maribo Gymnasium, Nykøbing Katedralskole, SOSU Sjælland og VUC Vestsjælland Syd allerede tilsluttet IT-center Fyn. Det andet VUC der er medlem af IT-center Fyn er VUC Fyn. IT-center Fyn varetager først og fremmest IT-driftsopgaver. De IT-pædagogiske opgaver skal fortsat løses på og af VUC Storstrøm. IT-center Fyns grundydelse omfatter: IT-rådgivning og sekretariatsbetjening af samarbejdets styregrupper. Drift og support af fælles datanet. Drift og support af IT-arbejdspladser. Drift og support af fælles post og kalenderløsning. Koordinering vedrørende fælles indkøb af IT-udstyr. Rådgivning i forbindelse med byggesager. Mod ekstra betaling kan der ydes service indenfor: Ekstra support timer. IT-rådgivning. Projektledelse. Etablering og drift af skolespecifikke systemer. Al anskaffelse af IT-udstyr koordineres af IT-center Fyns centrale indkøbsfunktion. IT-center Fyn kan ikke varetage drift og support af VUC Storstrøms videokonferencesystem og Global Classroom.

12 VUC Storstrøms 3 IT-teknikere vil blive virksomhedsoverdraget til IT-center Fyn og herefter indgå i IT-center Fyns teknikerstab på ca. 60 medarbejdere. Det medfører et betydeligt større fagligt miljø, og det må antages, at det også vil medføre en kvalitetsforøgelse i opgaveløsningen. IT-center Fyn vurderer, at der vil medgå 3½ medarbejderårsværk til løsning af opgaverne. VUC Storstrøms pædagogiske IT-funktion består i dag af 1½ stilling. Ved nedlæggelse af IT-centret vil ITcentrets ledelsesfunktion (½ stilling) overgå til en pædagogisk IT-funktion, der således samlet består af 2 stillinger. Økonomi: IT-center Fyn varetager ikke drift og support af VUC Storstrøms videokonferencesystem og Global Classroom. VUC Storstrøm har forespurgt vores faste samarbejdspartner indenfor AV-udstyr, Solutors, om de kan klare opgaven, og hvad det i givet fald vil koste. Solutors har leveret udstyret i samarbejde med Polycom Danmark. Solutors angiver, at de kan hoste løsningen for kr ,- årligt. Hvis der tilkøbes 1. linjesupport med 15 minutters reaktionstid koster det i alt kr ,- årligt. Hertil kommer en årlig udgift på kr ,- til Polycom, som hidtil er finansieret af projektet den ny læringsplatform. Ved overgangen til IT-center Fyn skal VUC Storstrøms grundlæggende IT-struktur omlægges, så den passer ind i IT-center Fyns struktur. Driftsudgifterne vurderes at være nogenlunde de samme; men VUC Storstrøm skal forhandle sig ud af vore nuværende kontraktlige forpligtelser med SEAS/NVE og Nianet, omkostningerne hertil fremgår af skemaet herunder. Linje Hastighed Leverandør Pris/måned Opsigelse Faxe Vordingborg 200 Mb SEAS/NVE mdr. fra 1/ Næstved Vordingborg 200 Mb SEAS/NVE mdr. fra 1/ Troensevej, Næstved Birkebjerg Alle, Næstved 200 Mb SEAS/NVE mdr. fra 1/ Nykøbing Vordingborg 200 Mb SEAS/NVE mdr. fra 1/ Maribo Vordingborg 200 Mb SEAS/NVE mdr. fra 1/ Nakskov Vordingborg 200 Mb SEAS/NVE mdr. fra 1/ Vordingborg Internettet 1 Gb Nianet Løb. md. + 3 mdr Vordingborg Internettet 50 Mb TDC mdr. fra 1/ ) SEAS/NVE henholder sig til at etableringsomkostninger er lagt ind i den månedlige afregning. Efter de 48 måneder kan kontrakterne opsiges med 3 måneders varsel. De nuværende kontrakter erstatter tidligere kontrakter med opsigelse på 72 mdr. 2) Denne forbindelse forventes ikke at skulle opsiges. Eksempel på omkostninger til overholdelse af kontrakter ved opsigelse inden d. 1. april 2014 med virkning fra d. 1. juli 2014: SEAS/NVE: 36 mdr. x 6 linjer x 1900 = kr Det store beløb skal ses i forhold til, at der ofte skal udføres betydeligt gravearbejde i forbindelse med at fiberen lægges ind på afdelingerne. IT-center Fyn beregner sin pris for support efter antallet af computere. Ved optælling pr. 1. maj rådede VUC Storstrøm over følgende antal computere: 650 stationære computere på afdelingerne (heraf ca. 100 på administrativt net) 200 bærbare computere til personale 1 Tallene her er opgivet til IT-center Fyn og danner baggrund for deres tilbud.

13 350 bærbare computere til kursister 80 til OBU/FVU/eksterne aktiviteter Dertil kommer et efterhånden anseligt antal Smartphones og Tablets. IT-center Fyns pris for drift af IT på VUC Storstrøm afhænger af en række parametre Antal årskursisværk. Antal undervisnings pc er på skolen eller udleveret til studerende. Antal administrative pc er. Antal lærer pc er. Antal tablets undervisning, ledelse/adm og lærer Exchange konti, fælles MPLS net, pædagogisk konsulent, DoKuNote/ESDH. Betalingen vil således variere over årene. VUC Storstrøm har en relativ høj bestykning af undervisnings pc er på undervisningsnet, hvilket medfører en pris i 2013 på kr. 1777,- pr. årskursist svarende til ca. kr ,-. IT-center Fyns prismodel vil således sætte en kritisk fokus på mængden af pc er og deres anvendelsesgrad. Årlige meromkostninger Samlet set vil overgangen til IT-center Fyn medføre følgende årlige meromkostninger: IT support udgør årligt kr ,-, Support af udstyr til Global Classroom udgør årligt kr ,- Første linjesupport med 15 minutters responstid udgør årligt kr ,-. I alt årlige ekstraudgifter på kr kr Ekstraomkostninger til IT-support skyldes IT-center Fyns prismodel, der er baseret på antallet af pc er, der skal serviceres, og som indikerer, at der skal benyttes ½ stilling mere end VUC Storstrøm benytter i dag. Support af udstyr til Global Classroom og evt. førstelinjesupport er omkostninger, som det efter ledelsens vurdering vil være nødvendigt at tilkøbe uanset, hvordan IT-centrets opgaver forankres. Etableringsomkostninger Overgangen til IT-center Fyn medfører en række etableringsomkostninger: Nye Access points kr ,- Udskiftning af fiberlinjer kr ,- IT-center Fyn omkostninger kr ,- Etableringsomkostninger udgør i alt kr ,- Overgangen til IT-center Fyn vurderes at medføre Bedre og mere sikker drift og support af VUC Storstrøms IT. Bedre IT-fagligt miljø for IT-teknikerne. Klar adskillelse mellem IT-drift og IT-udvikling. Forstærket pædagogisk IT, idet den nuværende IT-chef vil overgå til en stilling som pædagogisk ITkonsulent, der herefter består af 2 fuldtidsstillinger. Fra beslutningen om outsourcing er truffet, til vi endeligt er overgået til IT Center Fyn vil der gå ca. 4 mdr. 2 VUC Storstrøms ledelse kan under de givne omstændigheder ikke anbefale, at der indgås aftale med IT-center Fyn, idet vi vurderer, at de opnåede fordele ikke opvejer de øgede driftsudgifter og etableringsomkostningerne. Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller at 2 Direktør Jens Ole Henriksen, IT Center Fyn, skriver: Der er jo mange forhold i en overgang til IT-Center Fyn som har indflydelse på en tidsplan. Jeg har sat ca. 4 måneder, men det er et minimum og en nærmere tidplan der tager hensyn til jer og vores øvrige aktiviteter er noget af det første vi skal have på plads efter at I har truffet en beslutning..

14 Bestyrelsen beslutter, hvorvidt VUC Storstrøm skal indlede samarbejde med IT-center Fyn og i givet fald indarbejder etableringsomkostninger og øgede driftsudgifter i budget 2014.

15 Bispegade Nykøbing F. Bestyrelsesmødet den 26. september Tlf Tlf. direkte Mobil Fax Dato 9. september 2013 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 2e Henvendelse til undervisningsministeren om afslag på ansøgning om udbud af hf2 i Nakskov og Vordingborg Resumé Bestyrelsen har tidligere af to omgange ansøgt Undervisningsministeriet om ret til at udbyde hf2 i Nakskov og i Vordingborg. Første gang vi ansøgte var til kursusåret 2011/2012, anden gang vi ansøgte var til kursusåret 2013/2014. Undervisningsministeriet meddelte i januar 2013, at ansøgningen om udbud til uddannelsesstarten 2013/2014 ville blive behandlet til september Nu har Undervisningsministeriet meddelt afslag på ansøgningen. I denne sag beslutter bestyrelsen, om der skal rettes henvendelse til Undervisningsministeren for at få beslutningen omgjort. Sagsfremstilling VUC Storstrøm har af to omgange ansøgt Undervisningsministeriet om ret til at udbyde hf2 i Nakskov og Vordingborg. Første gang vi ansøgte var til uddannelsesstarten 2011/2012 og anden gang var til uddannelsesstarten 2013/2014. Undervisningsministeriet har i skrivelse af 15. august 2013 meddelt at Ansøgningen kan ikke imødekommes, da det skønnes, at der i øjeblikket er tilstrækkeligt med kapacitet i området, og da et eventuelt udbud ville kunne betyde en stor økonomisk usikkerhed for de omkringliggende institutioner med udhuling af et allerede eksisterende hf-tilbud til følge. I denne omgang er der meddelt afslag til 3 VUC er med ansøgning om 5 udbudsgodkendelser. På et møde i Undervisningsministeriet den 4. september har man overfor VUC Lederforeningens formand og formanden for Rektorforeningen redegjort for baggrunden for afslag til VUC erne på ansøgninger om udbudsgodkendelser: UVM vurderer, at der er rigelig hf kapacitet i alle områder og overkapacitet i nogle områder Den eksisterende bygningskapacitet skal udnyttes, og økonomien ikke forringes ved de nuværende tilbud Der er ved "overudbud" risiko for at udtynde fagligheden i udbuddene VUC'erne tiltrækker stadig yngre målgrupper og ligner derfor gymnasiernes hf mere og mere Uddannelsespolitisk må man stille spørgsmål ved, om der skal flere på hf på VUC i lyset af, at man gerne vil have flere over på erhvervsuddannelserne direkte og i lyset af, at man politisk gerne ser færre på velfærds-mvu og flere med praktiske erhvervslivs-kompetencer Alle områder der ansøgte vurderedes at have rigelig kapacitet i forvejen

16 Beslutningerne om afslag er afhandlet politisk i UVM Heroverfor står VUC Lederforeningens og VUC Storstrøms synspunkt: der mangler en ordentlig analyse af det 2 årige hf på VUC fra 2005 og frem med henblik på at få et fælles klart overblik over målgrupper, udvikling og det særlige ved tilbuddet på VUC. at UVM burde sikre en sådan analyse som afsæt også for fremtidige kapacitetsvurderinger at datagrundlag der tager afsæt i de årige ikke giver et fuldt billede af tilgangen på VUC, der i høj grad tiltrækker de unge voksne i start 20'erne at det kun er ganske få 10. klasser der går direkte ind på VUC's hf at der er en klar synergi mellem hf enkeltfag og den 2 årige hf på VUC at det er utilfredsstillende, at sagsbehandlingen har været så langsommelig, og at det svar VUC'erne har fået er generelt og kortfattet uden konkrete begrundelser. Det skaber en uro i sektoren, hvad er hensigten ift. den 2 årige hf's fremtidige rolle på VUC. Dette skal også ses i lyset af, at de enkelte bestyrelser og ledelser på VUC har lavet et grundigt forarbejde og har fået accept i Regionsrådet. Bilag VUC Storstrøms ansøgning af 17. december 2012 Region Sjællands udtalelse til ansøgning af 17. december 2012 Undervisningsministeriets afslag af 15. august 2013 Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller at: Bestyrelsen retter henvendelse til Undervisningsministeren og udbeder sig en mere detaljeret forklaring på afvisningen af ansøgningen. Bestyrelsen via Bestyrelsesforeningen påpeger det kritisable i den måde ansøgningerne er blevet håndteret, herunder påpeger det uheldige i, at bestyrelse og bestyrelsesforening ikke er blevet inddraget i forløbet. Beslutning

17 Bispegade Nykøbing F. Bestyrelsesmødet den 26. september Tlf Tlf. direkte Mobil Fax Dato 10. september 2013 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 3a Nybyggeri i Vordingborg status. Resumé Bestyrelsen har i tidligere sager taget stilling til nedrivning af pavillonen og etablering af midlertidige og permanente erstatningslokaler i Vordingborg. På bestyrelsesmødet d. 19. marts 2013 besluttede bestyrelsen, at igangsætte arbejdet med at nedrive pavillonen til ultimo juni bemyndige ledelsen til at indgå aftale om leje af erstatningslokaler eller pavilloner. igangsætte projekteringen af et nybyggeri, som erstatning for pavillonen inden for en ramme af 9 mill.kr. På bestyrelsesmødet den 24. juni 2013 godkendte bestyrelsen projektforslag om nybyggeri i Vordingborg. I denne sag gives en orientering om status på nedrivning og byggeprojekt. Sagsfremstilling Nedrivning af pavillonen og etablering af midlertidige undervisningslokaler Inden nedrivningen af pavillonen kan begyndes er der gennemført en række analyser af pavillonens materialer for at kunne opfylde nye og strengere miljøkrav ved nedrivningen. Analyserne medfører en øget udgift til miljøomkostninger til bortskafning af pavillonen på kr ,-. Projektering af nybyggeri Vordingborg-afdelingens lokalebehov kan dækkes ved indretning af 3-4 større fleksible undervisningslokaler samt en samlingssal i et nybyggeri. Bestyrelsen godkendte på mødet den 24. juni et byggeprojekt med en tilbygning til hovedbygning på brutto 599 m 2 i 1½ etage, der rummer: 4 undervisningslokaler på m², hvoraf 1 lokale kan åbnes med en foldevæg til opholdsrum/studiemiljø 1 opholdsrum/studiemiljø på 84 m 2, der ved sammenlægning med 1 undervisningslokale danner én samlingssal på 1 åbent 2-delt grupperum på 55 m² på 1 sals-niveau med udblik over opholdsrum/studiemiljø 1 anretterkøkken 1 depot/rengøringsrum 2 toiletter 1 teknikrum

18 Der er i projektoplægget arbejdet med ovenlys og glasvægge, således at bygningen optræder åben og lys. Der er indarbejdet en fleksibilitet i form af fleksible vægge og åbne miljøer i flere etageniveauer med henblik på at skabe indbydende studiemiljøer og gruppearbejdspladser. Den nye bygning opføres som en rektangulær bygning, der placeres ved hovedbygningens sydside drejet 45 grader i forhold til hovedbygningen. Bygningerne forbindes med en glasgang. Projektet omfatter en ombygning af den eksisterende foyer i hovedbygningen samt opførelse af en ny servicebygning på 50 m 2, der rummer depot-faciliteter. P-plads og udenomsarealer skal efterfølgende projekteres. Licitation. Byggeprojektet er i indbudt licitation, der afvikles den 20. september På bestyrelsesmødet vil licitationsresultatet blive meddelt, og bestyrelsen skal beslutte videre arbejde. Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller at bestyrelsen på baggrund af licitationsresultatet beslutter det videre forløb Beslutning

19 Bispegade Nykøbing F. Bestyrelsesmødet den 26. september Tlf Tlf. direkte Mobil Fax Dato 14. september 2013 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 3b Campus Nakskov. Resumé Lolland Kommune, CELF, Nakskov Gymnasium og hf samt VUC Storstrøm underskrev i foråret en partnerskabsaftale om udvikling af Campus Nakskov. I denne sag gives en status på arbejdet med udvikling af Campus Nakskov siden da. Sagsfremstilling Lolland Kommune, CELF, Nakskov Gymnasium og hf samt VUC Storstrøm underskrev i foråret en partnerskabsaftale om udvikling af Campus Nakskov med henblik på at udvikle uddannelsesområdet på Vestlolland. Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer: 1. Udvikle og højne befolkningens uddannelsesniveau 2. Fastholde og tiltrække uddannelser 3. Sikre velkvalificeret arbejdskraft. Partnerskabsaftalen skal via et tæt fagligt og strategisk samarbejde og et bygningsmæssigt fællesskab bidrage til at sikre: Relevante uddannelsesudbud på Lolland, som løbende udvikles Høj faglighed og kvalitet i uddannelserne Tryghed og høj gennemførelsesgrad blandt elever og kursister. Visionen for Campus Nakskov er, at Campus Nakskov skal fremstå attraktiv for borgeres og virksomheders udviklingsinteresser. Campus Nakskov skal medvirke til at udvikle Lollands styrkepositioner og bidrage til, at Lolland fremstår som et attraktivt sted at bosætte sig og etablere virksomhed. Som et led i projektet er der bl.a. afholdt et kick-off møde med deltagere fra Nakskov Gymnasium og HF, VUC Storstrøm, CELF og Lolland Kommune, hvor der blev brainstormet på, hvilke aktiviteter Campus Nakskov kunne danne rammen om. Dette arbejde har hidtil udmøntet sig i et idékatalog og nedsættelse af arbejdsgrupper, som arbejder videre med de på mødet fremkomne ideer. Parallelt med denne idégenererings- og inddragelsesproces igangsættes en analyse af de muligheder og udfordringer, der knytter sig til campusprojektet, og anbefalinger om de videre skridt i processen Der er indgået aftale med Kuben Management om en analyse, der skal vurdere udviklingsmulighederne i Campus Nakskov og give bud på hvordan denne proces kan gennemføres i praksis. Kuben Management skal

20 give forslag til, hvordan der skabes optimal sammenhæng mellem det analytiske arbejde og allerede igangsatte initiativer. Opgaven skal munde ud i et beslutningsgrundlag for, hvordan Campus Nakskov kan videreudvikle sig i forhold til de fysiske rammer, samarbejde mellem de eksisterende aktører på campus, nye aktører på campusområde samt øget integration med det omgivne lokalsamfund. Beslutning VUC Storstrøms ledelse indstiller at bestyrelsen tager orienteringen om status på Campus Nakskov til efterretning.

21 Bispegade Nykøbing F. Bestyrelsesmødet den 26. september Tlf Tlf. direkte Mobil Fax Dato 14. september 2013 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 3c Årsrapport for VUC-området Resumé VUC Bestyrelsesforeningen og Lederforeningen for VUC har netop udgivet Årsrapport 2012 for VUCvirksomheden i Danmark. Af årsrapporten fremgår de nyeste tal for VUC Sektoren. Årsrapporten forelægges til bestyrelsens drøftelse. Sagsfremstilling Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningen har udgivet årsrapport for VUC Danmark Fokus i rapporten ligger på formidling af informationer til eksterne læsere om, hvad det er VUC erne er gode til. Rapporten består således af en blanding af politisk materiale fra de to foreningers strategier og årsrapportstatistik. Årsrapporten dokumenterer VUC s betydning for opfyldelsen af en række centrale uddannelsespolitiske målsætninger. Målgrupperne på VUC rykker sig kraftigt aldersmæssigt i disse år. Således ses en stærk stigning i antallet af studerende under 30 år. I 2012 har VUC-sektoren gennemført uddannelse i et omfang svarende til årskursister. Det er en stigning på ca. 60 % i forhold til Bilag. Årsrapport VUC Danmark Beslutning VUC Storstrøms ledelse indstiller at bestyrelsen drøfter årsrapporten.

22 Bispegade Nykøbing F. Bestyrelsesmødet den 26. september Tlf Tlf. direkte Mobil Fax Dato 11. september 2013 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 3d VUC Storstrøms lønpolitik Resumé VUC Storstrøms lønpolitik, skal medvirke til at sikre, at lønsystemet afspejler den enkeltes ansvar, kompetence, kvalifikationer og indsats, medvirker til at understøtte VUC Storstrøms mål og resultater og skaber sammenhæng mellem løn, resultater, mål og VUC Storstrøms personalepolitik. Lønpolitikken blev besluttet i VUC Storstrøms bestyrelse i 2009 og trådte i kraft pr. 1. august Lønpolitikken har gennemgået enkelte redaktionelle justeringer ved indførelsen af ny ledelsesorganisation pr. 1. maj Justeringerne blev forelagt MIO-udvalget den 24. august I denne sag drøfter bestyrelsen lønpolitikken Sagsfremstilling: VUC Storstrøms MIO-udvalg nedsatte den 11. december 2008 et lønudvalg bestående af medarbejderrepræsentanterne Mogens Rething (GL), Erik Lund Larsen (Uddannelsesforbundet), Jette Bakkedal (HK) og Niels Broe Andersen (3F). Ledelsesrepræsentanterne i lønudvalget var Ib V. Pedersen, Ole Munksgaard og Niels Henriksen. Personalekonsulent Mette Norrmann varetog lønudvalgets sekretærfunktion. Lønudvalget udarbejdede og indstillede forslag til en lønpolitik til VUC Storstrøms bestyrelse, hvor formålet var at sikre, at lønsystemet afspejler den enkeltes ansvar, kompetence, kvalifikationer og indsats, medvirker til at understøtte VUC Storstrøms mål og resultater og skaber sammenhæng mellem løn, resultater, mål og VUC Storstrøms personalepolitik. Det er VUC Storstrøms bestyrelse, der i henhold til sin forretningsorden fastlægger VUC Storstrøms overordnede løn- og personalepolitik. I lønpolitikken er fastlagt principper for anvendelse af forskellige løntillæg for på den måde at medvirke til, at den lokale løndannelse i VUC Storstrøm sker på et klart og gennemskueligt grundlag. Lønpolitikken beskriver de overordnede retningslinjer for, hvordan løn anvendes og understøtter arbejdspladsens strategier og mål i sammenhæng med personalepolitikken. Lønpolitikken har været gældende med virkning fra den 1. august 2009 og har således med enkelte revisioner været i funktion i 4 år. Lønpolitikken bør være et dynamisk produkt, som løbende evalueres og udvikles i takt med nye opgaver og nye mål for arbejdspladsen. Lønpolitikken skal drøftes i bestyrelsen efter en forudgående drøftelse i MIO-udvalget.

23 MIO-udvalget har drøftet lønpolitikken på sit møde den 11. september MIO-udvalget vil gerne vurdere, hvordan det bedre sikres, at udmøntningen af lønpolitikken bliver mere fremadrettet og bedre bidrager til at opfylde VUC Storstrøms strategier. Til inspiration til drøftelsen kan nævnes en række emner: Har vi med den formulerede lønpolitik tilstrækkelige muligheder for at skabe sammenhæng til arbejdspladsens øvrige politikker? Hvordan sikres på bedst mulige måde, at lønpolitikken understøtter VUC Storstrøms strategiske udvikling? Er der behov for en revision af lønpolitikken og i givet fald hvordan vil vi så gøre det? I 2012 blev der udmøntet Kr på GL-området Kr ,- på Uddannelsesforbundets område Kr ,- på HK-området Kr ,- på 3F/FOA-området I alt kr ,-. Der er i 2012 udmøntet kr ,- i resultatløn til direktøren. Til øvrige ledere er der i 2012 udmøntet i alt kr ,- i resultatløn. Bilag Lønpolitik for VUC Storstrøm Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller at Bestyrelsen drøfter VUC Storstrøms lønpolitik og anmoder MIO-udvalget om en gennemgang af lønpolitikken med henblik på at gøre udmøntningen mere fremadrettet. Beslutning

24 Bispegade Nykøbing F. Bestyrelsesmødet den 26. september Tlf Tlf. direkte Mobil Fax Dato 30. august 2013 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 4a Status på tilmeldinger til august/septemberstarten i kursusåret 2013/2014 Resumé I denne sag gives en orientering om tilgangen til kursusstarten august/september 2013/2014. Sagsfremstilling: På baggrund af tilmeldingerne den 13. august 2013 er der besluttet holdetablering for dagundervisning med start til august AVU Tilgangen til AVU-undervisningen i efterårssemestret er på niveau med tilgangen på samme tid sidste år. Der er den 29. august 2013 registreret i alt 181 årsværk fordelt på afdelingerne således: AVU 29. august 2013 Faxe 10 Nakskov 36 Nykøbing F. 45 Næstved 68 Vordingborg 20 Fjernundervisning 2 I alt 181 HF-enkeltfag Tilgangen til hf-enkeltfag målt i årsværk udviser en fremgang på 8 % sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Der er den 29. august 2013 registreret i alt 198 årsværk fordelt på afdelingerne således: Hfe 29. august 2013 Faxe 17 Nakskov 24 Nykøbing F. 35 Næstved 46 Vordingborg 41 Fjernundervisning 35 I alt 198

25 Søgningen til det 2-årige hf Undervisningen i de nye 1. hf-klasser i Faxe, Næstved og Nykøbing F. er påbegyndt. Antallet af studerende i de 2-årige hf-klasser fremgår af skema 1. Der er oprettet i alt syv nye 1. hf-klasser fordelt på tre i Næstved, to i Nykøbing F. og to i Faxe. Den ene første klasse i Faxe er oprettet for studerende med særlige behov og afvikles derfor over tre år. Ved sommerferien 2014/2015 tages der stilling til, om 1. klasserne fortsætter i uændret antal som 2. klasser, eller om deltagerantallet til den tid nødvendiggør, at nogle klasser sammenlægges. Lærere og studerende er orienteret herom. Der er seks 2. hf-klasser i dette kursusår, de fordeler sig med tre i Næstved, to i Nykøbing F. og en i Faxe. Skema 1 tilmeldingstal 2-årigt hf., personer Afdeling 1. hf hf hf hf hf hf hf hf 2013 Faxe Næstved Nykøbing F Total Tallene for 2013/2014 er opgjort den 29. august. I alt 187 studerende har valgt at påbegynde en 2-årig hfuddannelse på VUC Storstrøm i 2013/2014 mod 181 studerende i 2012/2013. På 2. hf er der optalt 131 studerende i 2013/2014 mod 144 studerende i 2012/2013. Holdetableringen gennemføres efter følgende uprioriterede kriterier uddannelsestilbuddet på de mindre afdelinger skal tilgodeses, dvs. at der er søgt oprettet fag, således at en række af kernefag så vidt muligt oprettes på alle afdelinger uddannelsestilbuddet skal være bredt, dvs. også fag med ringe søgning men uddannelsespolitisk relevans skal tilgodeses, det kan eksempelvis dreje sig om fag der indgår i pakkeløsninger eller hele hfeksaminer, der sikrer kursisterne optagelse på videregående uddannelser. den økonomiske sammenhæng skal tilgodeses, dvs. holdgennemsnit på mindst 20 på AVU og mindst 23 på hfe skal sikres. Alle tal er beregnet ud fra en forventning om, at de tilmeldte studerende møder op, og fortsat deltager i undervisningen ved tælledagen. Ordblindeundervisning, forberedende voksenundervisning (FVU) og indtægtsdækket virksomhed (IDV) etableres løbende. Holdetableringen tager derfor ikke stilling til undervisning indenfor disse to områder. Ved tælledagen den 11. september 2013 er klassekvotienten ved VUC Storstrøms 1. hf klasser opgjort til 27,3. VUC Storstrøm overholder derfor klasseloftet på 28. Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller at Bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Beslutning 1 Heri indgå 3 SPS studerende 2 Heri indgår 4 studerende på 3. år af en treårig hf og 5 studerende på 2. år af en treårig hf

26 Bestyrelsesmødet den 26. september 2013 Bispegade Nykøbing [email protected] Telefon Mobil Telefax Dato 16. september 2013 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 4b VUC Storstrøms medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU) forår Resumé I april måned 2013 gennemførte VUC Storstrøm en medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU) indenfor det landsdækkende netværk Ennova. Det er tredje gang, at VUC Storstrøm gennemfører en MTU; første gang var i I denne sag præsenteres medarbejdertilfredshedsundersøgelsens hovedresultater for bestyrelsen. Emnet er tidligere blevet behandlet i VUC Storstrøms arbejdsmiljøudvalg, MIO-udvalg og i et fællesmøde med afdelingernes lokale arbejdsmiljøgrupper. Sagsfremstilling: MTU blev gennemført i april måned medarbejdere ud af 207 mulige har medvirket i undersøgelsen. Undersøgelsens resultater kan aflæses i en lang række rapporter opdelt fx på afdelinger og personalegrupper. MTU gennemføres på landsplan, og der foreligger derfor også en benchmarkingrapport, hvor VUC Storstrøms resultater kan sammenlignes med de øvrige deltagende VUC ers resultater. MTU 2013 er opbygget på samme måde som MTU 2011, så der er derfor mulighed for at aflæse, hvilke forandringer i medarbejdernes opfattelse af tilfredsheden, der gør sig gældende. Her gøres rede for nogle overordnede tendenser i undersøgelsen. Undersøgelsen måler arbejdsglæden udtrykt ved medarbejdernes tilfredshed og motivation, og loyaliteten udtrykt ved medarbejdernes troskab og engagement. Af skema 1 fremgår det, at VUC Storstrøms samlede resultater i MTU 2013 i forhold til MTU 2011 udviser en meget svag tilbagegang, men at VUC Storstrøm samtidig på alle parametre ligger over eller på landsgennemsnittet.

27 Skema 1: MTU 2011 MTU 2013 Landsresultat VUC 2011/2013 Min max VUC 2011/2013 Arbejdsglæde / / Tilfredshed / / Motivation / / Loyalitet / / Troskab / / Engagement / / Målet på arbejdsglæde placerer VUC Storstrøm som nummer fem blandt undersøgelsens 16 deltagende VUC er og målet på loyalitet placerer VUC Storstrøm som nummer fire. Undersøgelsen angiver også målinger på syv indsatsområder. Resultaterne fremgår i skema 2. Skema 2: MTU 2011 MTU 2013 Landsresultat 2011/2013 Min max 2011/2013 Omdømme / / Overordnet ledelse / / Nærmeste leder / / Samarbejde / / Det daglige arbejde / / Løn / / Udvikling / / MTU 2013 viser på de fleste indsatsområder en nogenlunde uforandret situation sammenlignet med 2011, og på alle områder er VUC Storstrøm placeret over eller på landsgennemsnittet.

28 Det videre arbejde med MTU bliver således: I september/oktober afvikles personalemøder, hvor MTU s resultater præsenteres og drøftes. Arbejdsmiljøgrupperne udarbejder handleplaner til opfølgning på MTU, handleplanerne skal være færdige 4. december Afhængig af handlingernes kompleksitet og økonomi forankres de i de lokale arbejdsmiljøgrupper eller i arbejdsmiljøudvalget. Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller at Bestyrelsen tager orienteringen om MTU og processen for det videre arbejde til efterretning. Beslutning

29 Bispegade Nykøbing Bestyrelsesmødet den 26. september [email protected] Telefon Mobil Telefax Dato 16. september 2013 Sagsfremstilling til dagsordenens punkt 4c Handleplaner til opfølgning på elevtilfredshedsundersøgelsen (ETU) Resume I denne sag orienteres bestyrelsen om afdelingernes forslag til handleplaner for ETU Sagsfremstilling Der har på VUC Storstrøm i 2012 været afholdt en elevtilfredshedsundersøgelse (ETU), hvis resultater efterfølgende er blevet analyseret og bearbejdet. På baggrund af dette har der på de enkelte afdelinger været arbejdet med udarbejdelsen af specifikke handleplaner. Disse planer foreligger nu, og ledelsen ønsker de overordnede konklusioner samt tidsplan for ETU drøftet: Opprioritering af lærernes evne til formidling af stoffet, deres evner til at skabe motivation og variation samt give kursisterne indflydelse på undervisningen Bedre koordination i forbindelse med aflevering af skr. opgaver Sikring af relationer kursisterne imellem samt mellem kursister og lærere m.h.p. forbedret socialt miljø Nedbringelse af kursistfravær samt for sent fremmøde til undervisningen Afhjælpning af støjgener i Maribo Styrkelse af IT med henblik på hastigheden, sikkerheden og det trådløse net Styrkelse af lærernes IT-kompetencer Tids- og kommunikationsplan for opfølgning af ETU 2012: Bilag : Handleplaner forelægges STL : Handleplaner forelægges U&U : Handleplaner forelægges MIO : Handleplaner offentliggøres på Fronter : Handleplaner forelægges bestyrelsen Handleplaner for ETU for VUC Storstrøms afdelinger. Indstilling VUC Storstrøms ledelse indstiller at Bestyrelsen drøfter og evt. forstærker forslag til handleplaner for ETU 2012 Beslutning

30 VUC Storstrøm Bilag sag 2a Balance pr. 30. juni 2013 AKTIVER Note Grunde/arealer Bygninger Ombygninger - Nykøbing F Transportmateriel Undervisningsudstyr Andet udstyr og inventar Materielle anlægsaktiver Deposita Materielle anlægsaktiver Anlægsaktiver Debitorer Andre tilgodehavender X Mellemregning med Undervisningsministeriet Tilgodehavende EU-projekt UCSJ Mellemregning Forudbetalt omkostninger Periodeafgrænsningsposter Likvide beholdninger Materielle anlægsaktiver AKTIVER PASSIVER Egenkapital pr A Periodens resultat Egenkapital B Prioritetsgæld Langfristet gæld C Skyldig løn D Feriepengeforpligtelser E Kreditorer X Mellemregning med Undervisningsministeriet Skyldig på EU-Projekt (CELF) F Anden kortfristet gæld G Periodeafgrænsningsposter Kortfristet gæld Gældsforpligtelser PASSIVER

31 .

32 Regnskab pr. 30. juni 2013 Bilag Sag 2A Resultatopgørelse pr ÅRET 2013 Note Forbrug Budget Afvigelse Budget kvartal Ankerbudget Budget pr NYT Årsestimat Afvigelse Statstilskud Deltagerbetaling og andre indtægter Omsætning Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Driftsomkostning Driftsresultat før finansiellse og ekstraord. poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Finansielle poster Driftsresultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter 0 Ekstraordinære omkostninger 0 Ekstraordinære poster 0 0 Årets resultat Budget Budget pr Ankerbudget AKTIVITETSUDVIKLING: Forbrug Budget Afvigelse kvartal NYT Årsestimat Afvigelse GSK 1,9 1,9 0,0 9,5 12,0 11,4 11,4 0,0 HF2 145,1 145,1 0,0 134,4 327,4 267,1 279,5 12,4 Hfe 208,2 207,9 0,3 198,0 394,6 428,0 406,2-21,8 AVU 249,7 240,0 9,7 195,0 463,5 472,8 444,7-28,1 FVU 60,1 58,3 1,8 48,0 101,5 106,3 108,1 1,8 OBU 6,2 7,9-1,7 9,2 18,6 17,1 15,4-1,7 RKV 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 IDV 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Andet 2,4 2,4 0,0 1,6 2,0 4,0 4,0 0,0 I ALT 673,6 663,5 10,1 595, , , ,3-37, Side 1 O:\VUCStam\01-00 Budget\Budget 2013\2.Kvartal\_Regnskab for 1. halvår 2013_Best 30. juni 2013 IVP/-

33 Regnskab pr. 30. juni 2013 Bilag Sag 2A Resultatopgørelse pr ÅRET 2013 Noter Budget Budget pr Forbrug Budget Afvigelse Ankerbudget 1. Statstilskud kvartal NYT Årsestimat Afvigelse Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud Bygningstaxameter Øvrige driftsindtægere Deltagerbetaling og andre indtægter Deltagerbetaling, uddannelse incl. Jobcentre og IDV Anden ekstern rekvirentbetaling (kantine+veu) Andre indtægter (projekter) Undervisnings gennemførelse Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivning Øvrige omkostninger vedr. undervisningens gennemførelse Markedsføring Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivning Øvrige omkostninger vedrørende markedsføring Ledelse og administration Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivning Øvrige omkostninger vedrørende ledelse og administration Bygningsdrift Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivning Øvrige omkostninger vedrørende bygningsdrift Side 2 O:\VUCStam\01-00 Budget\Budget 2013\2.Kvartal\_Regnskab for 1. halvår 2013_Best 30. juni 2013 IVP/-

34 Regnskab pr. 30. juni 2013 Bilag Sag 2A Resultatopgørelse pr ÅRET 2013 Noter Budget Forbrug Budget Afvigelse 7. Aktiviteter med særlige tilskud kvartal Ankerbudget Budget pr NYT Årsestimat Afvigelse Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivning Øvrige omkostninger vedrørende særlige tilskud Finansielle indtægter Renteindtægter og andre finansielle indtægter Finansielle omkostninger Renteomkostninger og andre finansielle omkostninger Side 3 O:\VUCStam\01-00 Budget\Budget 2013\2.Kvartal\_Regnskab for 1. halvår 2013_Best 30. juni 2013 IVP/-

35

36

37

38 Bestyrelsesformand Per Skovgaard Andersen Direktør Niels Henriksen Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal København K Tlf Fax [email protected] CVR nr Ansøgning om udbud af toårigt hf Jeg skal hermed oplyse jer om, at Undervisningsministeriet ikke kan imødekomme VUC Storstrøms ansøgning om at få tilladelse til at udbyde den toårige uddannelse til højere forberedelseseksamen (hf) på afdelingerne i Vordingborg og Nakskov. 15. august 2013 Sags nr.: M.391 Ansøgningen kan ikke imødekommes, da det skønnes, at der i øjeblikket er tilstrækkeligt med kapacitet i området, og da et eventuelt udbud ville kunne betyde en stor økonomisk usikkerhed for de omkringliggende institutioner med udhuling af et allerede eksisterende hf-tilbud til følge. Hvis der er spørgsmål til afslaget, er I velkomne til at rette henvendelse til undertegnede. Ministeriet inviterer i den nærmeste fremtid til et møde med lederforeningen for VUC og Rektorforeningen om denne og øvrige afgørelser vedr. udbud af toårigt hf. Med venlig hilsen Annette Damkjær Undervisningskonsulent Direkte tlf [email protected]

39

40

41

42 ÅRSRAPPORT

43 2

44 Indledning Kære læser I denne årsrapport præsenterer vi de nyeste tal for VUC-sektoren og beskriver samtidig de mange krav og politiske forventninger, som vi bliver stillet overfor. Vi er vidne til en politisk reformdagsorden, som giver nye målgrupper og høje ambitioner på kursisternes og institutionernes vegne. Alle, der kan, skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse, og kursisternes sociale baggrund skal betyde mindre for de faglige resultater. Det er en flot og ambitiøs målsætning, hvor VUC-sektoren efter vores opfattelse kan og skal levere et afgørende bidrag. VUC erne er både vigtige for at opfylde de centrale uddannelsespolitiske målsætninger om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse, og i forhold til at unge kontanthjælpsmodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse får ret og pligt til at tage en uddannelse. Årsrapporten dokumenterer, at målgrupperne på VUC aldersmæssigt rykker sig, så de yngre målgrupper i stigende grad benytter sig af sektorens tilbud. Gruppen af kursister under 30 år tegnede sig i 2012 for over 80 procent af den samlede aktivitet. Samtidig kan vi notere os, at aktiviteten på VUC s uddannelser aldrig har været større. I 2012 havde sektoren således årskursister. Den hastige udvikling i målgruppen og de politiske forventninger indebærer høje krav til udviklingen på VUC. Og den skaber behov for mere viden. De to VUC-foreninger tog derfor i det forløbne år initiativ til at oprette VUC Videnscenter. Dette center har til formål at skabe ny viden om praksis og udviklingsmuligheder på VUC. I foråret 2013 har VUC Videnscenter og Lederforeningen for VUC i samarbejde med tænketanken DEA udarbejdet en undersøgelse af kursisterne på almen voksenuddannelse (avu). Som noget nyt har vi nu dokumentation for, at kursisterne på avu kommer fra uddannelsessvage baggrunde, og at halvdelen har et eller flere uddannelsesfrafald med sig i bagagen, før de starter på avu. Undersøgelsen viser også, at omkring halvdelen af de unge kommer videre i uddannelse efter deres forløb på avu. VUC-sektoren vil bruge den nye viden om målgruppen på avu til at få skabt endnu mere fokus på udvikling af dette uddannelsestilbud, som i voksenuddannelsessystemet er den kompetencegivende uddannelse med det lavest mulige indstigningsniveau og dermed en uddannelse, der spiller en væsentlig rolle i at samle de mindst uddannede op. I foråret 2013 blev rammebetingelserne på VUC-området afgørende ændret med nye overenskomster for lærerne. Disse træder for hf-lærerne i kraft i august 2013 og for avu-lærerne året efter. De politiske forventninger er, at uddannelsesinstitutionerne skal anvende de nye overenskomster til at levere et kvalitetsløft i uddannelserne. Lærerne og kursisterne skal tilbringe flere timer sammen i forskellige læringsaktiviteter. Det vil mindske betydningen af kursisternes sociale baggrund, så alle får bedst mulig chance for at gennemføre en uddannelse. Kravene til VUC er i den sammenhæng tydelige: Vi skal levere højere kvalitet i vores uddannelser og samtidig have fokus på størst mulig effektivitet i driften af institutionerne. Vi skal også være med til at sikre, at de kursister, vi uddanner, får de bedst mulige forudsætninger for at fortsætte i uddannelsessystemet, hvad enten det er en avu-kursist, der skal videre på en erhvervsskole eller en hf-kursist, der vil være pædagog eller begynde på et erhvervsakademi. Hvorom alting er, så vi står over for et paradigmeskifte i forhold til lærerjobbet og ledelsesrollen på landets uddannelsesinstitutioner. For VUC s vedkommende er det vores håb, at nye arbejdsformer og en mere fleksibel måde at tilrettelægge arbejdet på vil føre til øget kvalitet og et bedre uddannelsessystem. I sektoren er vi bevidste om vores ansvar og muligheder. Og i denne årsrapport leverer vi viden og information om de kursister, der uddanner sig på VUC, og om den uddannelsespolitiske rolle, som VUC-sektoren spiller i en tid, hvor uddannelse betragtes som et af hovedelementerne i fremtidssikringen af det danske velfærdssamfund. Hans Jørgen Hansen Formand, Lederforeningen for VUC Per Skovgaard Andersen Formand, VUC Bestyrelsesforeningen ÅRSRAPPORT

45 4 Å RS RA P P ORT 201 2

46 INDHOLD 1. Sektorens omfang og aktivitet Aktivitet og uddannelser på VUC Kursisterne på VUC 8 2. VUC i en reformtid Fokus på ledige En ny kvalitetsdagsorden og ny overenskomst Uddannelserne på VUC Avu i fokus Udvikling i avu Aldersfordelingen på avu Udvikling af avu for unge under Sektorens tiltag de kommende år Frafald og studieaktivitet Fokus på ledige og udfaldstruede VUC Videnscenter VUC ernes økonomi FORDELING AF ÅRSKURSISTER BILAG. Uddannelser på VUC 26 Forberedende voksenundervisning (FVU) 26 Almen voksenuddannelse (avu) 26 Højere forberedelseseksamen (hf) og Gymnasial Supplering (GS) 27 Ordblindeundervisning, OBU Hf Hf-kursisternes resultater 19 ÅRSRAPPORT

47 1. Sektorens omfang og aktivitet VUC s formål er at tilbyde almene uddannelser til voksne på gymnasialt og grundskoleniveau. Sektorens målgruppe er personer, som har behov for en række almene kompetencer eller ønsker en ungdomsuddannelse i et voksenpædagogisk miljø. Men målgruppen har ændret karakter i de seneste fem til ti år. I dag er sektoren præget af en yngre målgruppe og langt flere heltidskursister end før. Målgruppen kan i høj grad siges at være personer, der har forladt folkeskolen uden tilstrækkelige kvalifikationer, ikke har fået en gymnasial uddannelser umiddelbart efter folkeskolen eller har behov for en ekstra chance i uddannelsessystemet. I 2012 har sektoren sat et rekordniveau med over årskursister, og i alt har over personer modtaget undervisning på et af landets 31 VUC ere. Det er en stigning på 7 procent i forhold til 2011 og 63 procent siden Sektoren oplevede især en markant vækst i årene , hvor sektoren havde vækstrater på henholdsvis 16 procent og 21 procent. Disse aktivitetsstigninger fandt sted samtidig med den økonomiske krise, som fik flere ufaglærte til at søge over i uddannelsessystemet, enten på eget initiativ eller med pålæg fra jobcentret. I dag kan det ses, at selvom 2012 bød på en aktivitetsstigning, så har aktivitetsniveauet generelt set været stabilt i de seneste tre år. 1.2 Aktivitet og uddannelser på VUC Den beskrevne aktivitetsstigning fordeler sig ikke ligeligt på VUC s seks uddannelser. Aktiviteten domineres af hf-enkeltfag, som i 2012 udgjorde 45 procent af den samlede aktivitet på VUC. Tillægges aktiviteten på den 6 ÅRSRAPPORT 2012

48 ÅRSKURSISTER (fuldtid) Graf 1.1 VUC ernes samlede antal af årskursister P98 0 P97 0 P96 0 P95 0 P INDEX 163,49 P93 0 P P990 P , INDEX= Graf 1.2 Udviklingen i antallet af årskursister på VUC erne, (2007 er indeks 100) ÅRSRAPPORT

49 26% AVU 45% HF-ENKELTFAG 20% 2-ÅRIG HF GSK 5% FVU 3% OBU 1% Graf 1.3 Fordelingen af årskursister på VUC ernes seks uddannelser i årige hf udgør hf-aktiviteten to tredjedele af VUC s samlede aktivitet. Dette er et udtryk for, at væksten de sidste par år især har været inden for disse to uddannelser, og antallet af årskursister på den 2-årige hf er mere end fordoblet siden 2009, mens f.eks. almen voksenuddannelse til sammenligning er stagneret. 1.3 Kursisterne på VUC VUC rummer mange forskellige kursister. Det generelle billede er, at langt de fleste er under 30 år. Gruppen af kursister under 30 år står for over 80 procent af aktiviteten. Der er tale om en markant stigning i denne aldersgruppes deltagelse i uddannelsesforløb på VUC. I udgjorde denne gruppe 65 procent af aktiviteten. I den anden ende af aldersskalaen kan det konstateres, at aktiviteten for kursister over 60 år kun udgjorde 1,14 procent af den samlede aktivitet i Denne aldersforskydning har især været markant på almen voksenuddannelse. Se afsnit 3 for at få en uddybning. Mange af kursisterne på VUC kommer fra en mere uddannelsesfremmed baggrund end gennemsnittet af den danske befolkning. Lederforeningen for VUC og VUC Videnscenter har i samarbejde med tænketanken DEA undersøgt kursisterne på hf, avu og FVU. Rapporten Nye udfordringer for VUC? beskriver målgruppen på VUC med udgangspunkt i registerdata fra 8 ÅRSRAPPORT 2012

50 TOTAL OBU FVU 150 AVU GSK 100 HF-ENKELTFAG TOÅRIGT HF Graf 1.4 Udviklingen i antallet af årskursister på VUC s seks uddannelser, (2009 er sat til indeks 100) Rapporten dokumenterer, at set ud fra en række socioøkonomiske faktorer har en typisk kursist på avu eller FVU en markant ringere baggrund end et gennemsnit af befolkningen. Dette er illustreret i graf 1.6. Spredningen på hf er derimod væsentlig større. De hf-kursister med den stærkeste socioøkonomiske baggrund har stort set de samme forudsætning som befolkningen i øvrigt. Rapporten Nye udfordringer for VUC? viser derudover, at en stor del af kursisterne på VUC allerede har påbegyndt og afbrudt en eller flere uddannelser, inden de begynder på en uddannelse på VUC. På avu og hf enkeltfag er det omtrent halvdelen af kursisterne, som har en eller flere afbrudte uddannelser bag sig. På hf enkeltfag har 10 procent af de optagne i 2010 tre eller flere frafald med i bagagen. HENT RAPPORTEN. Rapporten Nye udfordringer for VUC? kan hentes på: Rapporten er udarbejdet af analyse- og rådgivningsvirksomheden DAMVAD for DEA, Lederforeningen for VUC og VUC Videnscenter i ÅRSRAPPORT

51 årige årige 60+ årige Graf 1.5 Udviklingen i fordelingen af årskursister i tre aldersgrupper, Alle seks uddannelser er aggregeret. 10 ÅRSRAPPORT 2012

52 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Graf 1.6 Grafen viser fordelingen af kursisternes socioøkonomiske baggrund i Halvdelen af kursisterne falder indenfor det markerede område. Det socioøkonomiske indeks er baseret på bl.a. forældres uddannelse, forældres indkomst og andre faktorer, som har betydning for uddannelsesmobiliteten. Grafen viser, at mange kursister på FVU og avu kommer fra en uddannelsesfremmed baggrund. 0,0 FVU AVU HF STIKPRØVE AF BEFOLKNINGEN ØVERSTE KVARTIL 0,5 0,63 0,78 0,82 MEDIAN 0,31 0,43 0,55 0,63 NEDERSTE KVARTIL 0,13 0,24 0,31 0,43 ÅRSRAPPORT

53 2. VUC i en reformtid Der er ikke mange politikområder, som er uberørte af, at samfundet aktuelt er underlagt en stærk reformdagsorden, og at regeringen har igangsat en lang række af politiske initiativer, som skal ruste Danmark til en stadig mere globaliseret verden, hvor uddannelse og kompetenceudvikling er tiltænkt en nøglerolle. Den store politiske opmærksomhed, der er rettet mod uddannelsesindsatsen, indebærer, at indholdet i og resultaterne af uddannelse også bliver et meget væsentligt fokuspunkt. Det fremstår meget tydeligt i den igangværende reformdagsorden, at uddannelse skal være med til at sikre et øget kompetenceniveau, og at ansættelsesparatheden hos den enkelte skal styrkes. Dertil kommer, at uddannelsesinstitutionerne skal blive langt dygtigere til at dokumentere sine resultater og effekten af den gennemførte indsats. Blandt punkterne på reformdagsordenen er vækstplaner, folkeskolereform, dagpengereform, kontanthjælpsreform, SU-reform og nye overenskomster. VUC ernes uddannelser kan i den sammenhæng betragtes som redskaber til at opnå en række målsætninger af uddannelsespolitisk, beskæftigelsespolitisk og økonomisk karakter, som skal understøtte reformdagsordenen og regeringens moderniseringstiltag. VUC erne spiller en vigtig rolle i forhold til at bidrage med kompetencer og understøtte kursisternes personlige udvikling og parathed til videre uddannelse. Det er kun naturligt, at VUC ernes uddannelsesopgave også får nyt indhold og nyt fokus som konsekvens af de reformer, som i det seneste år er blevet lanceret. I dette afsnit har vi valgt at beskrive, hvordan kontanthjælpsreformen og de nye overenskomster påvirker de rammebetingelser, som VUC-sektoren arbejder under. 2.1 Fokus på ledige I adskillige år har den dominerende uddannelsespolitiske målsætning været, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Denne målsætning har været styrende for indsatserne på grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau, og VUC erne har spillet en væsentlig rolle for at sikre opfyldelsen af denne mål- 12 ÅRSRAPPORT 2012

54 Fuldtidspersoner 2012 Kontanthjælpsmodtagere Heraf uden en erhvervskompetence-givende uddannelse Andel uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i % Under % % Ialt % Kilde: Beskæftigelsesministeriet sætning. Som en ekstra chance til dem, der ikke fik en uddannelse i første omgang, har VUC erne været med til at løfte de sidste procent for at nå 95-procent-målsætningen. Men over de sidste par år er der også blevet sat et skarpt fokus på ledige. Dels igennem en uddannelsesordning for ledige, der var i risiko for at falde ud af dagpengesystemet, og dels i forbindelse med en kontanthjælpsreform, som er blevet aftalt ved et bredt forlig i det sene forår Kontanthjælpsreformen sætter især fokus på retten og pligten til uddannelse for kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Især kravene til unge mellem 25 og 29 år bliver øget markant. At udfordringen er reel, viser ovenstående tal fra Beskæftigelsesministeriet. Den samfundsmæssige udfordring er at give så mange som muligt af de unge en kompetencegivende uddannelse. I den sammenhæng skal det bemærkes, at mange i målgruppen kommer med en uddannelsesfremmed baggrund, og for manges vedkommende ikke har de allerbedste erfaringer med uddannelsessystemet. Her spiller VUC erne en vigtig rolle i forhold til almen opkvalificering, der kan ruste kursisterne til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Den opgave stiller krav til VUC og andre aktører i uddannelsessystemet. I Årsrapportens afsnit 3.1 kan man læse mere om erfaringer med denne målgruppe på avu. 2.2 En styrket kvalitetsdagsorden og ny overenskomst I vinteren 2012 lancerede Ministeriet for Børn og Undervisning en ny kvalitetsdagsorden i publikationen Endnu bedre uddannelser for unge og voksne, som dækker alle ungdomsuddannelser, AMU, almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning og dermed alle VUC s uddannelser. Ministeriets publikation beskriver en række klare forventninger til, hvad uddannelsesinstitutionerne skal levere i de kommende år. Udfordringerne er bl.a. et for stort frafald, at kursisternes sociale baggrund stadig har ÅRSRAPPORT

55 for stor betydning for de faglige resultater, og at for få voksne ufaglærte opkvalificeres til faglært niveau på grund af manglende basale kompetencer. I det ministerielle skrift bliver der opstillet tre klare mål for udvikling og veje til kvalitetsløftet: alle kursister skal blive så dygtige, som de kan, uddannelserne skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater, og kursisternes trivsel skal styrkes. Der bliver lagt op til et serviceeftersyn af de gymnasiale uddannelser, og der bliver lagt vægt på, at lærerne og kursisterne skal bruge mere tid sammen, og at kvalitetsløftet skal understøttes af et målrettet kompetenceløft for lærerne. De politiske visioner for et kvalitetsløft af uddannelsesindsatsen skal også ses i sammenhæng med, at alle lærere på ungdomsuddannelserne og på VUC i løbet af det kommende års tid skal arbejde under nye overenskomster. VUC erne har over årsværk ansat til at undervise på almen voksenuddannelse (avu), forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning, og over årsværk er ansat til at undervise på hf-uddannelsen. I februar 2013 blev der indgået en aftale om en ny overenskomst for hf-lærerne. I april foretog regeringen et lovindgreb for lærerne på de tre andre uddannelser. Det skete efter en lockout, der varede knap en måned. Både overenskomsten og lovindgrebet betyder store ændringer i den måde arbejdet kan tilrettelægges på, hvor alle VUC-lærere senest i sommeren 2014 får nye rammer deres arbejde. VUC Bestyrelsesforeningen og 14 ÅRSRAPPORT 2012

56 Lederforeningen for VUC har tidligere efterlyst friere rammer for at udøve ledelse på uddannelsesinstitutionerne. Lærerjobbet har været bundet op på et system med akkorder og forhandling om tid, som kun har givet begrænset rum til at prioritere arbejdstiden strategisk. Det har været vanskeligt at foretage klare, strategiske prioriteringer for at sikre bedre undervisning og højere gennemførelse i en situation, hvor arbejdstiden i høj grad var bundet op på detaljerede arbejdstidsaftaler, som var centralt fastsat. Med de to nye overenskomster ændrer dette forhold sig. Lederne får nu ledelsesretten, og læreroverenskomsterne er at betragte som overordnede rammer for reguleringen af lærernes arbejdstid. Det giver helt nye muligheder i planlægningen, idet de centralt aftalte arbejdstidsaftaler helt bortfalder. Dette forventes samlet set at skabe mulighed for langt stærkere og mere strategiske prioriteringer ud fra det enkelte VUC s ønsker og behov. Uden centrale regler for anvendelse af arbejdstiden bliver det i langt højere grad muligt for de lokale ledelser at indfri de politiske ønsker om mere kvalitet og at honorere de stigende krav til fleksibel anvendelse af lærerresurserne. Der er ingen tvivl om, at implementeringen af nye arbejdstidsregler bliver en proces, der kommer til at tage tid og giver mange udfordringer på det enkelte VUC. Der er tale om en helt ny måde at tænke både ledelse og lærerjobbet på, og en så vidtrækkende omstilling kræver både tid og en god dialog mellem ledelse og medarbejdere. De nye arbejdstidsregler for hf-lærerne træder i kraft 1. august 2013 og for lærerne i LC 1. august På alle institutioner foregår der et omfattende udviklingsarbejde for at sikre, at de nye overenskomster kan føre til det ønskede kvalitetsløft. ÅRSRAPPORT

57 3. Uddannelserne på VUC 25% 20% Graf 3.2 Aldersfordeling på avu i % 10% 5% SUM AF PERSONER, TOTAL 0% SUM AF ÅRSKURSISTER, TOTAL VUC udbyder seks uddannelser, hvoraf almen voksenuddannelse og hf-uddannelsen tilsammen udgør langt størstedelen af den samlede aktivitet. I denne årsrapport vil der derfor blive fokuseret på disse to uddannelser. Begge uddannelser er i disse år genstand for stor opmærksomhed og en hastig udvikling. Avu er i fokus både som trædesten for unge til ungdomsuddannelserne og som middel til at løfte ufaglærte til faglærte. Hf-uddannelsen er i fokus på grund af 95-procent-målsætningen, og fordi den i høj grad er fødekanal til de videregående uddannelser. 3.1 Avu i fokus Almen voksenuddannelse (avu) har gennemgået en markant udvikling de seneste år og har også været genstand for en vis interesse siden avu-reformen fra 2009, hvis implementering har været genstand for en evaluering i foråret Tendenserne er, at avu-kursisterne i dag er markant yngre end nogensinde før, og langt størstedelen af kursisterne er under 30 år. Det er en helt anden alderssammensætning end før Genopretningspakken i 2010, som indebar en markant forhøjelse af deltagerbetalingen for særlige grupper. Samtidig viser ny viden, at avu er god til at samle kursister op, som kommer fra en uddannelsesfremmed baggrund, og til at få dem videre i uddannelsessystemet Udvikling i avu Målt i volumen har almen voksenuddannelse udviklet sig stabilt over de sidste år. Sammensætningen af kursisterne er dog under hastig forandring, og tilbuddet er dermed inde i en interessant udvikling. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har i foråret offentliggjort en evaluering af avu-reformen fra 2009, og Lederforeningen 16 ÅRSRAPPORT 2012

58 50% 40% Graf 3.3 Aldersfordeling på avu i % 20% 10% SUM AF PERSONER, TOTAL 0% SUM AF ÅRSKURSISTER, TOTAL for VUC og VUC Videnscenter har i samarbejde med Tænketanken DEA udarbejdet en rapport, der beskriver målgruppen for avu. Rapportens titel er, som tidligere nævnt, Nye udfordringer for VUC?. EVA s evaluering fokuserer på avu-reformen, som fra 2009 bl.a. havde til formål at målrette avu til de unge og de tosprogede. Rapporten konkluderer, at reformens indførelse af flere fag på basisniveau og elementer til at introducere og understøtte kursister, der står usikkert over for uddannelse, har haft en god virkning. En af hovedkonklusionerne i evalueringen er dog også, at VUC optager kursister på avu, som ikke har de fornødne forudsætninger for at følge undervisningen. Rapporten Nye udfordringer for VUC? beskriver fuldtidskursisterne på avu og viser, at halvdelen af disse kursister har afbrud med fra andre uddannelser. Kursisterne kommer hovedsageligt fra uddannelsesfremmede hjem, og 40 procent af dem kommer fra en form for passiv forsørgelse (sygedagpenge, orlov eller ledighed), før de starter på avu. Rapporten tegner et billede af en kursistgruppe med ringe uddannelsesballast, som i de seneste år er blevet yngre, og som i høj grad anvender avu som et fuldtidstilbud på vej mod deres første ungdomsuddannelse. I gruppen af unge under 25 år er det omtrent halvdelen, som stadig er i gang med uddannelse et år efter deres avu-forløb. Rapporten dokumenterer, at avu øger den sociale mobilitet, og især mange unge kursister går videre til uddannelse bagefter. Det er positivt, at kursisterne kommer videre i uddannelse, og at VUC spiller en vigtig rolle i at give ressourcesvage kursister en chance mere i uddannelsessystemet Aldersfordelingen på avu Udover at mange avu-kursister har en uddannelses- ÅRSRAPPORT

59 ENKELTFAG HF 2-ÅRIG HF GSK-KURSER Graf 3.5 Udviklingen i antal årskursister på VUC ernes tre uddannelser på gymnasialt niveau, ,7% 35,1% 23,9% 8,8% 50,4% 12,1% 17,4% 46,3% 21,2% 13,5% 19% 30,7% 12,1% 13,6% ÅRIGE ÅRIGE ÅRIGE 30+ UNDER UDDANNELSE BESKÆFTIGELSE ANDET LEDIGE PENSION Graf 3.4 Hvad den enkelte kursist laver et år efter afsluttet avu i ,1% 29,1% 55,7% fremmed baggrund, er der en tydelig tendens til, at kursisterne er blevet yngre. Dette er en markant udvikling fra tidligere, hvor uddannelsen også blev brugt af mange ældre medborgere. I 2007 var en stor del af kursisterne i slutningen af 50 erne eller derover. Med genopretningspakken, der trådte i kraft 1. januar 2011, blev deltagerbetalingen for pensionister og kursister med en videregående uddannelse forhøjet markant. Dette har ført til, at der i 2012 stort set ikke længere er nogen uddannelsesaktivitet af betydning for disse grupper Udvikling af avu for unge under 30 Med kontanthjælpsreformen ventes gruppen af årige i endnu højere grad at søge ind på VUC s uddannelser i de kommende år. Blandt kursisterne i denne aldersgruppe, som startede på avu i 2010, havde omkring hver sjette tre eller flere uddannelsesfrafald i bagagen. Et år før de begyndte på avu, var halvdelen af denne gruppe på passiv forsørgelse. Der er dermed tale om en gruppe med betydelige udfordringer. Et år efter forløbet på avu er 30 procent af gruppen i uddannelse, og 30 procent i beskæftigelse. Det efterlader dog stadig en bekymrende stor gruppe, som enten er ledige eller på sygedagpenge mv. efter forløbet. VUC erne oplever gode resultater med især de helt unge kursister på op til 25 år. En stor del starter på VUC uden at have erfaringer med uddannelsessystemet, men mange går bagefter videre i enten uddannelse eller i beskæftigelse. Det er kun en relativt, lille andel, som hurtigt ryger tilbage i ledighed. På baggrund af disse erfaringer med de forskellige målgrupper af unge og i lyset af de håndfaste uddannelseskrav, som kontanthjælpsreformen indebærer, er der ikke tvivl om, at VUC erne i den kommende tid vil afprøve, hvordan gruppen af de årige bedst muligt bringes videre på uddannelsessporet efter afslutningen af et uddannelsesforløb på VUC. 3.2 Hf Siden 2008 er antallet af hf-kursister steget markant på VUC. I 2012 var over enkeltpersoner involveret i en hf-aktivitet på et VUC, på enten hf-enkeltfag eller 2-årigt hf. Tendensen har de sidste par år været, at den enkelte kursist i gennemsnit har haft mere ugentlig undervis- 18 ÅRSRAPPORT 2012

60 8,5 6,8 8,0 6,6 7,5 6,4 SNIT PÅ VUC 7,0 6,0 5,8 SNIT I ALT 6,5 5,6 SNIT, ANDRE 6,0 5,4 5,5 < 19 ÅR ÅR ÅR ÅR ÅR 5, Graf 3.7 Eksamensresultater for hf-kursister på VUC i 2012, fordelt på alderstrin. Graf 3.6 Eksamensgennemsnit for personer på 2-årigt hf og hf-enkeltfag, som afslutter en fuld uddannelse, Kilde: MBUs databank. ning. Det skyldes dels væksten i den 2-årige hf, som er undervisning på fuld tid, og dels at den enkelte kursist på hf-enkeltfag i gennemsnit tager flere fag og ofte sammensætter et egentligt fuldtidsforløb. Dette kan ses som et udtryk for, at fleksibiliteten i enkeltfagsstrukturen på hf er meget efterspurgt af kursister, som ønsker at sammensætte en fuld hf-uddannelse med enkeltfags-elementer. Hf-enkeltfag udbydes næsten udelukkende af VUC ere, mens den 2-årige hf også bliver udbudt af de almene gymnasier Ud af i alt omkring personer (, der i 2012 gennemførte en hf-uddannelse (2-årigt hf og enkeltfag), afsluttede mere end deres uddannelse på VUC, hvilket svarer til 46 procent af det samlede antal. Den 2-årige hf har i dag således et omfang, som gør det til en af VUC s kerneydelser Hf-kursisternes resultater Hf-kursisterne på VUC opnår gode resultater i sammenligning med hf-kursister fra andre typer af uddannelsesinstitutioner. Generelt ligger deres eksamensresultat ca. 1/2 karakterpoint over andre udbyderes, hvilket har været tilfældet i flere år. Samme resultat kan ses, når man sammenligninger karaktergennemsnit mere lokalt f.eks. i regionerne. Resultaterne viser også, at kursisterne på hf har en stor spredning i deres resultater. Der er en tendens til, at de lidt ældre kursister har bedre resultater end gennemsnittet, således at kursister, der er ældre end 25 år får over 7 i snit i deres eksamensresultat. En væsentlig del af forklaringen på hf-kursisternes høje resultater på VUC erne kan dermed være bredden i kursistgruppen. Den lidt ældre kursistgruppe er typisk meget målrettet i deres uddannelsesindsats og har høj motivation. Blandt hf-kursisterne er hver 8. kursist på den 2-årige hf 25 år eller ældre, mens det gælder knaphalvdelen af kursisterne på hf-enkeltfag på VUC. Gruppen af kursister, der var over 25 år, udgjorde således i alt 40 procent af den samlede kursistgruppe på hf-uddannelserne i VUC-regi. Tallene tyder på, at det især er denne gruppe, der trækker eksamensresultaterne i vejret. I bilag A fremgår den præcise aldersfordeling for hver uddannelse for sig. ÅRSRAPPORT

61 4. Sektorens tiltag de kommende år Dette afsnit beskriver, hvilke udfordringer, VUC erne i den kommende tid står overfor 4.1 VUC Videnscenter I september 2012 blev VUC Videnscenter etableret af Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningen. Med Videnscenteret ønsker foreningerne at prioritere en målrettet indsats, der kan medvirke til udvikling og fornyelse af de uddannelser, som VUC udbyder, der kan indfri målgruppens og dermed samfundets uddannelsesmæssige behov, og kan styrke den samlede kompetenceudvikling og videreuddannelsesadfærden blandt unge og voksne. Det overordnede formål er at skabe fokus på forskning, udvikling og vidensdeling i VUC-sektoren. Videncenteret er en ambitiøs konstruktion, og der er ikke andre skolelederforeninger, der har en lignende organisering. Konstruktionen har indtil videre vist sig både at have klangbund i sektoren og i de forskellige forsknings- og udviklingsmiljøer. Videnscenteret varetager to opgaver. Centret arbejder for at igangsætte forskning og udvikling på VUC og for at sikre vidensopsamling og vidensdeling internt i VUC-sektoren. Desuden skal VUC Videnscenter understøtte begge foreninger med viden. VUC Videnscenter har udpeget tre fokusområder, som skal danne retning for arbejdet og indsatserne i de første to år. Udpegning af disse områder understøtter Videnscentrets mulighed for at se på relevante problemfelter, som vurderes at være områder, der alle er relevante for VUC erne, og som har en stærk kobling til de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger på området. Det drejer sig om: Innovation og anvendelsesorientering i uddannelserne. Ny voksenpædagogik. Ledelsesudvikling på VUC. Videnscentret arbejder for at skabe partnerskaber med relevante forsknings- og vidensinstitutioner, og alle steder er der stor vilje til at samarbejde. Konkret har 20 ÅRSRAPPORT 2012

62 Videnscenteret etableret et formelt partnerskab med Center for Forskning i Skoleudvikling ved Syddansk Universitet. Dette partnerskab skal føre til etablering en række af konkrete forskningsprojekter inden for centrets fokusområder ud fra principperne om aktionsforskning. Forskningsprojekterne igangsættes fra efteråret Et andet konkret partnerskab er Videnscenterets samarbejde med tænketanken DEA om analysen Ny udfordringer for VUC?, som er omtalt i afsnit Fokus på ledige og udfaldstruede Som et led i arbejdet med at løfte lediges og ufaglærtes uddannelsesniveau, har Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningen i 2012 indgået en partnerskabsaftale med 3F. Formålet med denne aftale er at sikre, at langt flere af 3F s medlemmer får kendskab til mulighederne for at deltage i ordblindeundervisning og forberedende voksenundervisning (FVU). Den indgåede partnerskabsaftale skal også være med til at synliggøre VUC ernes beredskab i forhold til tilbud om opkvalificering og at anvise veje for, hvordan faglærte og ufaglærtes muligheder for fastholdelse på arbejdsmarkedet kan styrkes Samtidig har Lederforeningen for VUC udarbejdet en strategi for VUC ernes placering og rolle i voksen- og efteruddannelsessystemet i forhold til at levere nye kompetencer og indfri de politiske målsætninger om et generelt højere uddannelsesniveau. Strategien lægger vægt på de almene kompetencer som et fundament for mere uddannelse, mens der samtidig er fokus på, at de almene kompetencer i sig selv er meget relevante for arbejdsmarkedet. 4.3 Frafald og studieaktivitet Der er som i de øvrige uddannelsessektorer også i VUC-sektoren et øget fokus på at minimere frafaldet og sikre øget studieaktivitet. Initiativer til bekæmpelse af frafald er højt prioriteret i sektoren, og de fleste institutioner arbejder målrettet med fastholdelse. Der bliver brugt mange resurser på at tage hånd om den enkelte kursist, når det er nødvendigt for at sikre, at den påbegyndte uddannelse bliver gennemført. Den øgede indsats på dette område har båret frugt mange steder, men man må også erkende, at sammensætningen i målgruppen på f.eks. avu gør, at der vil være nogle, som falder fra undervejs som følge af manglende faglig og social ballast. Det er væsentligt for sektoren at få skabt et øget overblik over frafaldet og årsagerne til dette. Fleksibiliteten i uddannelsestilbuddene betyder dog, at det kan være vanskeligt at opgøre gennemførelsen, idet der er mange muligheder for at skifte niveau undervejs. Den indbyggede fleksibilitet er positiv for kursisten, men stiller omvendt store krav til sektoren om at styrke bestræbelsen på at udvikle valide metoder, der kan dokumentere frafaldet på de enkelte uddannelsesniveauer. De enkelte VUC er arbejder med en aktiv politik og praksis, som skal sikre, at kursisterne har en tilfredsstilende studieaktivitet, niveau for skriftligt arbejde og fremmøde, hvor dette er en forudsætning. Rapporten Nye udfordringer for VUC? viser, at avu-kursisterne har et markant svagere socioøkonomisk udgangspunkt for at deltage i uddannelse end befolkningen som helhed (se afsnit 3). Det betyder, at institutionerne er stillet over for den udfordring, at en del kursister med ringe uddannelsesmodenhed skal kunne rummes i miljøet samtidig med, at der er tale om kompetencegivende uddannelser, som kræver et vist fagligt niveau. VUC erne arbejder med denne udfordring på mange måder, som f.eks. lektieinkluderende tiltag og forsøg med klasser uden mødepligt. Det er som på andre uddannelsesområder en vigtig bestræbelse at sikre den rette balance mellem rummelighed og stringent håndhævelse af studieaktivitetskrav. ÅRSRAPPORT

63 5. VUC ernes økonomi Fra 2009 og frem har VUC erne oplevet en historisk høj aktivitetsstigning. Den økonomiske krise var en af årsagerne til, at flere unge og voksne søgte opkvalificering, og på bare 2 år fik VUC erne flere årskursister. Da VUC erne overgik til selveje i 2007 skete det på baggrund af en sårbar økonomi og negativ egenkapital. Årene med den store vækst har derfor været brugt til at konsolidere økonomien i sektoren. Billedet i dag er, at økonomien er stabiliseret og tilpasset et højere aktivitetsniveau. Som det kan ses af modstående tabel, er omsætningen fortsat stigende, og sektorens samlede resultatet faldende, så der i år er den laveste overskudsgrad siden 2007 nemlig 4,2 procent. Med de effektiviseringskrav, der fremgår af Finanslovens overslagsår, kan sektoren se frem til underskud i et af de kommende år, hvis der ikke foretages effektiviseringer eller sker en udvikling, som kan kompensere på anden vis. Aktiviteten på VUC påvirkes af udviklingen i ungdomsårgangene og af ændrede konjunkturer. Sektorens økonomi kan betegnes som stabil, men med markante udfordringer over de næste par år. Sektoren kan se frem til udviklingen i taxametrene (se tabel på side 23) over de næste tre år. Årsagen til stigningen i det 2-årige hf-taxameter i 2013 og 2014 er kompensation for det fleksible klasseloft. Det er dog Lederforeningens og Bestyrelsesforeningens vurdering, at stigningen ikke kompenserer fuldt ud for de merudgifter, som klasseloftet har givet. Kompensationen betyder isoleret set en forhøjelse på 1,8 procent i 2013 og 2,6 procent fra 2014 og frem. På institutioner, hvor VUC-aktiviteten er sammenlagt med andre uddannelser, er det ikke muligt at udskille VUC et fra institutionens øvrige økonomi. Derfor er afsnittet lavet med udgangspunkt i 24 af de 31 institutioner. 22 ÅRSRAPPORT 2012

64 TABEL: Udvikling i taxametre Undervisningstakst, 2-årigt hf 1,3% 0,2% -1,7% -3,6% Undervisningstakst, avu og fvu -0,4% -2,3% -4,3% -8,4% Undervisningstakst, hf-enkeltfag -0,4% -2,1% -4,1% -6,1% Undervisningstakst, ordblindeundervisning -0,5% -2,2% -4,2% -6,2% Kilde: Orienteringsbrevene fra Ministeriet for Børn og Undervisning i anledning af Finanslov RESULTAT OMSÆTNING Graf 5.1 Udviklingen i VUC ernes omsætning og resultat, (2007 er sat til indeks 100) ÅRSRAPPORT

65 TABEL: Udviklingen i VUC ernes omsætning og resultat, (i 1000 kr.) Omsætning I alt Gns. center Resultat I alt Gns. center Egenkapital I alt Gns. center , Samlede aktiver I alt Balancesum Gns. center Overskudsgrad I alt 6,0% 4,6% 9,8% 10,1% 5,8% 4,2% Soliditetsgrad I alt -10,4% 3,5% 23,4% 28,6% 29,7% 27,63% Årskursister I alt Gns. center ÅRSRAPPORT 2012

66 6. FORDELING AF ÅRSKURSISTER 2012 Navn hf - 2årig hf - enkeltfag avu FVU OBU GS Antal årskursister ialt HF & VUC Fyn KVUC VUC&hf Nordjylland VUC Aarhus VUC Syd VUC Storstrøm HF & VUC Nordsjælland VUC Roskilde HF-Centret Efterslægten VUC Vestegnen VUC Lyngby VUC Vestsjælland Syd VUC Vest VUF Randers HF & VUC VUC Hvidovre-Amager Th. Langs HF & VUC Horsens HF & VUC Herning HF & VUC Kolding HF & VUC VUC Vejle Thy-Mors HF & VUC Nordvestsjællands HF & VUC VUC Holstbro-Lemvig-Struer VUC Skive - Viborg VUC Fredericia Skanderborg-Odder Center for Uddannelse VUC Djursland VUC Bornholm Vestjysk Gymnasium Tarm VUC Ringkøbing - Skjern : I alt Tidligere år ÅRSRAPPORT

67 BILAG A. Uddannelser på VUC 25% 35% 20% 30% 25% 15% 20% 10% 15% 5% 0% 5% 0% 0% Figur A.1 Aldersfordeling på FVU i 2012 (opgjort i procenter) Figur A.2 Aldersfordeling på AVU i 2012 (opgjort i procenter) Forberedende voksenundervisning (FVU) Almen voksenuddannelse (avu) FVU blev oprettet i 2001 for at give voksne en bedre mulighed for at blive undervist i læsning og matematik på grundlæggende niveau. Forberedende voksenundervisning (FVU) er et ikke-kompetencegivende uddannelsestilbud til voksne. FVU består af fagene læsning og matematik, som har hhv. fire og to trin. Typisk er et trin på mellem 30 og 60 undervisningstimer. FVU-læsning fokuserer på stavning, læsning og muligheden for at forstå og skrive tekster fra dagligdagen og arbejdet. FVU matematik har fokus på tal og matematik i hverdagen. VUC erne har pligt til at udbyde FVU. Derudover har VUC erne driftsoverenskomster med andre udbydere af FVU fx daghøjskoler, oplysningsforbund, erhvervsskoler, AMU-centre og andre. Almen voksenuddannelse (avu) er undervisning for voksne i almene fag på 9. og 10. klasses niveau. Uddannelsen udbydes som enkeltfagsundervisning og afsluttes med prøver, som har samme status som folkeskolens afsluttende prøver. Derved giver den også adgang til samme uddannelser. Uddannelsen er opbygget i fem niveauer (basis, G, F, E og D), hvor G niveaumæssigt svarer til 9. klasse, og E svarer til 10. klasse. Det betyder, at det højeste niveau D er en overbygning på 10. klasses niveauet og dermed styrker den enkeltes kompetencer yderligere til videre uddannelse. Avu er bygget op omkring kernefag og tilbudsfag. Kernefagene udbydes ved alle VUC er og er dansk, dansk som andetsprog, engelsk, matematik, naturvidenskab, historie, fransk, samfundsfag og tysk. Tilbudsfagene omfatter mange forskellige fag, for eksempel billedkunst og idræt. Udbuddet af tilbudsfag veksler fra institution til institution. VUC erne organiserer undervisning i hold og klasser med faste forløb og fagpakker, selvom avu er et enkeltfagssystem. Avu har deltagerbetaling, således at kernefag koster 120 kr. pr. fag og tilbudsfag 1150 kr. pr. fag. Personer med en videregående uddannelser betaler dog fuld pris (mellem og kr.), og pensionister betaler 750 kr. i tillæg per fag. 26 ÅRSRAPPORT 2012

68 50% 50% 40% 40% 30% 30% 20% 20% 10% 10% 0% % Figur A.3 Aldersfordeling på HF-Enkeltfag i 2012 (opgjort i procenter) Figur A.4 Aldersfordeling på 2-årig HF i 2012 (opgjort i procenter) Højere forberedelseseksamen (hf) og Gymnasial Supplering (GS) Højere forberedelseseksamen (hf) er en almen gymnasial uddannelse, som er kompetencegivende og giver adgang til optagelse på en videregående uddannelse. Hf blev oprettet i 1967 med henblik på at forberede unge til optagelse på lærerseminarierne og tilsvarende mellemlange uddannelser. Hf udbydes som enkeltfag og toårigt forløb. Begge dele udbydes på VUC, og hvor det toårige forløb udbydes som en ordinær ungdomsuddannelse, er det muligt at sammenstykke en fuld hf-eksamen via hf-enkeltfag på en mere fleksibel måde. Mange VUC er udbyder også målrettede fagpakker på hf-enkeltfag, som er adgangsgivende til en specifik videregående uddannelse, fx pædagoguddannelsen. Gymnasial supplering giver kursister en mulighed for at supplere deres studentereksamen med fag, de mangler for at kunne søge ind på en specifik uddannelse. Hf-enkeltfag har deltagerbetaling, således at kernefag koster 450 kr. pr. fag og øvrige fag kr. pr. fag. Personer med en videregående uddannelser betaler dog fuld pris (mellem og kr.) og alderspensionister betaler 750 kr. i tillæg per fag. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur A.5 Aldersfordeling på GSK i 2012 (opgjort i procenter) ÅRSRAPPORT

69 20% 15% 10% 5% 0% Figur A.5 Aldersfordeling på OBU i 2012 (opgjort i procenter) Ordblindeundervisning, OBU Ordblindeundervisning for voksne er en særligt tilrettelagt undervisning, der har til formål at afhjælpe eller begrænse deltagerens læse- og skrivevanskeligheder. Med kommunalreformen i 2007 blev tilbuddet om ordblindeundervisning for voksne placeret på VUC erne. Undervisningen foregår typisk på små hold med 2-6 deltagere, men kan også foregå som eneundervisning. 28 ÅRSRAPPORT 2012

70 ÅRSRAPPORT

71 30 ÅRSRAPPORT 2012

72 VUC Årsrapport Udgivet af VUC Sekretariatet Ny Vestergade 17, 3. sal 1471 København K Telefon: [email protected] CVR: Layout: Inumineq Copenhagen Sat med Whitney, Gotham og Tungsten ÅRSRAPPORT

73

74 Bispegade Nykøbing F. Tlf Tlf. direkte Fax Dato 8. december 2011 Bilag sag 3d lønpolitik for VUC Storstrøm. Lønpolitik for VUC Storstrøm Denne lønpolitik for VUC Storstrøm er vedtaget af VUC Storstrøms bestyrelse den 30. marts Lønpolitikken træder i kraft med virkning fra den 1. august Lønpolitikken drøftes én gang årligt, efter en forudgående drøftelse i MIO-udvalget, i VUC Storstrøms bestyrelse. Forhandlingsprocedure Der forhandles løn én gang årligt med mindre andet aftales. Tillæg kan herudover forhandles ved nyansættelser eller når særlige forhold taler herfor. Der aftales individuelle tidsplaner med de faglige organisationer for lokale lønforhandlinger gældende for det kommende budgetår. Inden 1. marts skal der foreligge en tidsplan for lønforhandlingerne. Én gang årligt fremlægges det foregående års forbrug af nylønsmidler, ligesom der gives en orientering om kriterier for tildeling af midlerne. Tilbagemelding om forhandlingsresultatet aftales mellem parterne, herunder offentliggørelse på FRONTER. Forhandlingsparter Forhandlingsparten er de forhandlingsberettigede organisationer. Ansatte omfattet af lederoverenskomsten kan desuden vælge selv at føre forhandling. Forhandlingskompetencen forudsættes delegeret til de faglige organisationers fællestillidsrepræsentanter. Forhandlingsberettiget for VUC Storstrøm er VUC Storstrøms direktør eller den af direktøren bemyndigede personaleansvarlige for det pågældende område. Aftaler om nylønstillæg underskrives af forstanderen, eller den af direktøren bemyndigede leder og fællestillidsrepræsentanten for den pågældende forhandlingsberettigede organisation. Nylønsmidler (resultatløn) til direktøren forhandles af VUC Storstrøms bestyrelsesformand.

75 Kerneydelsen i centrum VUC Storstrøms lønpolitik understøtter kvalitetsudviklingen af opgaveløsningen på VUC Storstrøm, både indenfor det uddannelsesmæssige område og det teknisk administrative område. Udviklingen af nye medarbejderroller og nye undervisningsformer stiller krav til, at medarbejdernes faglige og personlige kompetencer holdes ved lige og udvikles. Udviklingen på det administrative og tekniske felt stiller krav til, at medarbejdernes faglige og personlige kompetencer på disse områder holdes ved lige og udvikles. Lønsystemet medvirker til at forstærke denne udvikling ved at sætte fokus på alle medarbejdergruppers kerneydelse, bla. ved at tillægssystemet giver mulighed for at honorere såvel medarbejdernes kompetencer som deres faglige udvikling. Lønpolitikken understøtter og udvikler kerneydelsen for alle personalegrupper, for lærere eksempelvis undervisningen, for administrative medarbejdere eksempelvis den administrative opgaveløsning. Lønpolitikken understøtter realiseringen af VUC Storstrøms forretningsgrundlag og bestyrelsens mål for undervisningen og udviklingen på VUC Storstrøm. Lønpolitikken medvirker også til at synliggøre og understøtte VUC Storstrøms personalepolitik. Engagement og arbejdsglæde, herunder anerkendelse for udført arbejde, skal præge dagligdagen på VUC Storstrøm, og lønpolitikken skal medvirke hertil, således at det størst mulige antal medarbejdere tilgodeses. Dette fordi det anses for en forudsætning, at alle medarbejdere bidrager til VUC Storstrøms profil. Lønpolitikken anvendes som et udviklingsinstrument på linje med øvrige personalepolitiske redskaber. Derfor tilstræbes det, at der for alle medarbejderes vedkommende iværksættes tiltag, der kan styrke den enkeltes kompetencer med henblik på at opnå kvalifikationstillæg. Kriterierne for løndannelse anviser synligt de funktioner og den funktionsudvikling, der fremmer målopfyldelsen, og de kvalifikationer og den kompetenceudvikling der ligeledes fremmer målopfyldelsen. Den lokale løndannelse sker indenfor rammerne af VUC Storstrøms økonomi. Det er ledelsens ansvar gennem prioritering at sikre, at der er midler til rådighed til lokal løndannelse. For at fungere efter hensigten bør lønpolitikken være bredt accepteret. Alle typer af løntillæg anvendes gennemskueligt, forudsigeligt og fleksibelt. Livslønperspektivet Lønpolitikken medvirker til at sikre rekrutterings- og fastholdelsesperspektiv for medarbejderne ved VUC Storstrøm. Det er derfor vigtigt, at lønpolitikken sikrer en lønudvikling for alle medarbejdergrupper på VUC Storstrøm, der modsvarer lønudviklingen på det danske arbejdsmarked for sammenlignelige grupper. Rekrutterings- og fastholdelsesperspektiv I aftaler om løntillæg indgår rekrutterings- og fastholdelsesperspektiver som et væsentligt element. Ved rekruttering af nye medarbejdere bidrager lønpolitikken til at sikre et forudsigeligt lønperspektiv også på længere sigt. Ved nyansættelser på VUC Storstrøm følges procedurer som beskrevet i VUC Storstrøms personalepolitik. 2

76 Forhåndsaftaler VUC Storstrøm opbygger sin lønpolitik ud fra forhåndsaftaler med objektive kriterier for udmøntning af funktionsløn, kvalifikationsløn, resultatløn og engangstillæg. Lønpolitikken understøtter denne udvikling ved at sætte fokus på kerneydelsen i opgaveløsningen, bla ved at give mulighed for at honorere såvel medarbejderens kompetencer som den faglige udvikling, herunder eksempelvis relevant efteruddannelse, anden joberfaring eller kvalifikationer erhvervet efter varetagelse af særlige funktioner ved VUC Storstrøm. Basisløn (Grundløn) Basislønnen er den løndel overenskomsten fastsætter i forhold til den krævede uddannelse og anciennitet indenfor området. Basislønnen dækker således medarbejderens grundlæggende funktioner og kvalifikationer og den til grund for ansættelsen liggende og ajourførte uddannelse og erfaring. Funktionsløn Udgangspunktet for tildeling af funktionsløn er, at de pågældende funktioner har betydning for opfyldelsen af VUC Storstrøms besluttede mål og indsatsområder. Funktionslønnen baseres på de funktioner, som er knyttet til den stilling, som medarbejderen varetager. Funktionerne skal være funktioner, som ligger ud over de funktioner, som forudsættes varetaget for grundlønnen. Det er et fælles anliggende for medarbejdere og ledelse, at den enkelte løbende udvikler kompetencer, der sikrer såvel VUC Storstrøms behov for kvalitetsudvikling og effektiv opgaveløsning samt medarbejderens udvikling. I forbindelse med medarbejderudviklingssamtalen udarbejdes en udviklingsplan for den enkelte medarbejder, som giver konkrete muligheder for kvalifikationsløntillæg. Funktionsløn er knyttet til funktionen og gives som et midlertidigt tillæg. Ved ophør af det hverv som funktionsløntillægget er knyttet til, kan der forhandles kvalifikationsløntillæg. Funktionsløn er som udgangspunkt pensionsgivende. Kvalifikationsløn. Kvalifikationsløntillæg dækker tillæg baseret på medarbejderens kvalifikationer og kompetenceudvikling i relation til de krav, der er knyttet til stillingen. Kompetencer er ikke statiske, og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behov for, at medarbejderens kompetencer vedligeholdes og udbygges. Kompetenceudviklingen kan tage sigte på udvikling og vedligeholdelse af såvel specifikke kompetencer som på mere almene kvalifikationer og personlig udvikling. Kompetenceudvikling sker anvendelse af varierede muligheder, herunder interne/eksterne kursus- og uddannelsesaktiviteter og gennem læring i jobbet, f.eks. via sidemandsoplæring, supervision, jobbytte/-rotation og faglige netværk. Kompetenceudvikling indgår som et naturligt element i VUC Storstrøms personalepolitik. Kvalifikationstillæg gives for kvalifikationer, der udnyttes i jobbet, et kvalifikationsløntillæg skal derfor altid ses i sammenhæng med den måde de givne arbejdsopgaver løses på. Ved fastsættelsen af tillæg skal der tages hensyn til, hvilke kvalifikationer og kompetencer, det kan forventes at en medarbejder, med den pågældende grundløn og funktionsløn, har. Kvalifikationsløn er som udgangspunkt pensionsgivende. 3

77 Resultatløn Resultatløn på VUC Storstrøm bygger på resultatlønsaftaler, som indebærer, at resultatløntillæg tildeles og udmøntes på baggrund af en række på forhånd definerede (kvantitative og kvalitative) resultatmål. Resultatløn udmøntes som engangsvederlag. Resultatløn aftales typisk for grupper af ansatte; men der er også mulighed for at indgå aftaler for enkeltpersoner, specielt for mere individualiserede stillinger. Engangstillæg Løntillæg kan desuden gives som engangstillæg. VUC Storstrøm den 12. april Per Skovgaard Andersen Bestyrelsesformand Niels Henriksen Forstander 4

78 Handleplan VUC Storstrøm ETU Faxe August 2013 Beskrivelse af problem Årsag Løsning Hvornår/ansvarlig Brugen af bærbare PCere skaber tendens til uro i klassen Uautoriseret brug af PC, f.eks spil m.m. Udarbejdelse af et regelsæt for brug af PC udarbejdes i kursistrådet sammen med kontaktlærer og ledelse. Regelsættet fremlægges for undervisere og kursister med henblik på konsensus. Kursistråd og ledelse Manglende arbejdsro i undervisningen samt useriøse kursister Skema ikke altid aktuelt Pukler af hjemmearbejde Uklare retningslinjer Skemaændringer er ikke altid opdateret i LudusWeb Underviserne mangler at koordinere skriftlige opgaver i forhold til den enkelte klasse Der udarbejder et regelsæt for acceptabel adfærd i undervisningen. Konsekvens skal være kendt og tydelig Alle ændringer skal føres i Ludusweb og SMSbesked gives til kursister Teamet omkring klassen skal udarbejde planer for aflevering af skriftlige opgaver Ledelsen Administration og undervisere. Ledelse og Teams

79 Handleplan VUC Storstrøm ETU Maribo August 2013 Beskrivelse af problem Årsag Løsning Hvornår/ansvarlig Langsomme computere Mange af computerne er meget gamle De ældste computere skal udskiftes De ældste computere bliver udskiftet i løbet af efteråret 2013/SBE CAS Lastbiler foran vinduerne generer undervisningen Celf har undervisning i forhold til lastbilkørekort Celf skal foretage undervisningen på et andet sted CAS har talt med afdelingsleder Carsten Eriksen hos Celf, som lover at de vil flytte undervisningen Organisering/tæt kontakt til kontoret Kontoret ligger i Nakskov Brug hotline.telefonen og CAS skal være mere tilstede i Maribo Ordningen er i brug

80 Handleplan VUC Storstrøm ETU Nakskov August 2013 Beskrivelse af problem Årsag Løsning Hvornår/ansvarlig Manglende studie parathed Uro i timerne bl.a ved brug af mobiltelefoner Meget fravær Mobiltelefoner må kun anvendes i pauser eller hvis andet er aftalt med lærerne. Vejlederne og CAS gør end indsat for at nedbringe fravær Handlinger er iværksat ved kursist start. Lærere, vejledere og CAS Rygning foregår på NUC matrikel Regler på NUC Cas og personale skal gøre kursisterne opmærksom på hvis de overtræder forbuddet. Er iværksat/ CAS og øvrigt personale

81 Handleplan ETU VUC Storstrøm, Nykøbing Beskrivelse af problem Prioritering Løsning Hvornår Ansvarlig Udført dato Opfølgning Organisering Ludus web er ikke altid opdateret Der skal arbejdes med nye administrative procedurer efterår 2013 JAB/ABU Kursister kommer for sent til undervisningen Der er indført ny procedure for fraværsregistrering: alle, der møder senere end fraværsregistreringen ved timernes begyndelse, vil blive ført fraværende med en time. Undervisningen skal naturligvis begynde til de fastsatte tider. uge 34 JAB Kursisterne har et for stort fravær Undervisning Der er udarbejdet procedure for at tættere samarbejde mellem lærer, team, (tutor på hf) og vejleder til sikring af en hurtigere indgriben. uge 34 JAB Kursister føler ikke, at der altid sker en koordinering for aflevering af de skriftlige opgaver Lærere skal tjekke i fronter, således at afleveringsdato for store opgaver ikke kolliderer med andre fag Ligeledes skal kursister øves i at planlægge deres arbejde med aflevering af skriftlige opgaver uge 35 Lærere

82 Handleplan ETU VUC Storstrøm, Nykøbing Lektier gives for sent for Der er ikke tilstrækkelig kursistindflydelse i undervisningen Lektier skal anføres i kalenderen og oploades senest den dag de gives for. Give alle kursister større indflydelse på undervisningens form Opfordre kursisterne til at bidrage med materiale til de forskellige temaer Kursisters interesser inddrages, hvor det er muligt uge 35 og efterfølgende uger uge 35 og efterfølgende uger Lærere Lærere

83 Handleplan VUC Storstrøm ETU Vordingborg August 2013 Beskrivelse af problem Årsag Løsning Hvornår/ansvarlig Manglende konsekvens overfor useriøse kursister En del kursister udviser ringe studieaktivitet, enten ved manglende fremmøde eller aktiv deltagelse i undervisningen Der skal udarbejdes et tydeligt regelsæt. Konsekvens skal være kendt og tydelig Ledelsen Manglende arbejdsro i undervisningen Manglende socialt engagement Skolens indretning og udseende Nogle kursister udviser støjende adfærd. Enten det er ved snakken eller brug af elektroniske redskaber. Der arrangeres for få sociale arrangementer, som ikke er relateret til undervisningen Der er dårligt indeklima i pavillonen Der udarbejder et regelsæt for acceptabel adfærd i undervisningen. Konsekvens skal være kendt og tydelig Der skal udarbejdes en plan for sociale aktiviteter. Herunder fester og fredagsbar Der bliver bygget nyt. Kursistråd og ledelsen Kursistråd og lærerrepræsentanter i kursistrådet Ledelse

84 ETU 2012 udfordringer og handlinger (Næstved) Fokuspunkt Delmål Handlinger Uddybende spørgsmål til interviews Overordnet beskrivelse: Udfoldede problemfelter 1a. 1. Motivation 1. Motivation af kursisterne (variation, koordinering, indflydelse/evalue ring) 1a. Afdække, hvad der motiverer kursisterne 1b. Sikre koordinering i så høj grad som muligt af skriftlige opgaver 1c. Sikre evaluering af undervisning 1.a. Undersøgelse/fokusgr. interviews med kursister Løbende efteruddannelse af lærere med fokus på klasserumsledelse og motivation 1b. Teams sætter koordinering af aflevering af skriftlige opgaver på dagsorden i begyndelsen af kursusåret 1c. Sikre gennemførsel og udvikling af undervisningsevaluering Hvad motiverer kursisterne ift. deres uddannelse? Er de helt af egen fri vilje? Hvilken rolle bør læreren spille ift. motivation? Hvad kan kursisterne selv gøre for at opretholde motivationen? 2. Socialt miljø 2. Skolens sociale miljø (holdidentitet, kontakt på tværs af hold, sociale aktiviteter ) 2a. Sikre relationer mellem kursister og ml kursister og lærere 2b. Sikre holdidentitet/fællesskab/ ansvarlighed 2a. Sociale arrangementer (motionsdag, studietur m.v.) 2b. Teams laver årsplan med fokus også aktiviteter, der har socialt sigte (klassefoto, intro m.v.) 2a. Hvilke sociale aktiviteter bør skolen/kursistrådet tilbyde? 3. Fysisk miljø 3. Skolens fysiske miljø (udsmykning m.v.) 3a. Sikre løbende udsmykning og renholdelse af afdelingen 3a. Plan for løbende opretholdelse og udvikling af skolens udseende (arbejdsgruppe) 3a. Hvordan bør skolen se ud mht. udsmykning m.v.?