HANDICAPPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE

Transkript

1 HANDICAPPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE

2 FORORD D. 1. januar 2007 overtog landets kommuner en række vigtige opgaver på handicapområdet, som før blev varetaget af amterne. Det giver nu kommunerne større mulighed for at skabe sammenhæng i paletten af tilbud og i sagsbehandlingen i forhold til borgere med handicap. Det giver også mulighed for at integrere handicapindsatsen i kommunens opgaver på beskæftigelsesområdet, på skole-, fritids-, anlægsområdet mv. Den måde kommunerne løfter de hidtidige og de nye opgaver på har naturligvis stor betydning for mange mennesker med handicap. Derfor er der behov for at have en lokal politik for handicapområdet. Handicappolitikken er blevet til i et samspil mellem kommunalbestyrelsen og Handicaprådet. Handicaprådet blev nedsat i 2006 op til kommunens overtagelse af amtslige opgaver på handicapområdet. Handicaprådet har taget initiativ til denne handicappolitik og er naturligvis en central medspiller i udformningen af og opfølgning på politikken. Handicappolitikken tager afsæt i et idémøde, som blev afholdt i oktober 2008 med 56 deltagere. Kommunalpolitikere, medlemmer af Handicaprådet, repræsentanter fra handicaporganisationer og ledere og medarbejdere fra kommunen mødtes for sammen at komme med gode ideer til politikken. Det var et møde med energi og mange gode ideer. Det er vigtigt, at handicappolitikken sætter den overordnede retning for kommunens indsats, samtidig med, at den indeholder konkrete gennemførlige tiltag. Deltagerne kom derfor med deres bud på, hvad der er vigtigt i en handicappolitik, og det blev en del af grundlaget for politikkens mission og visioner. Deltagerne kom også med deres bud på projekter inden for en række indsatsområder. Jeg vil gerne benytte lejligheden her til at sige tak til deltagerne i mødet for deres engagement og ideer. Nu er handicappolitikken for Brøndby Kommune udarbejdet, den har været i høring og er blevet vedtaget af Kommunalbestyrelsen. Den skal nu være et redskab til at skabe en konstant udvikling hen imod lige muligheder for at leve et godt liv, også med et handicap. Selv om vi ikke kan fjerne alle hindringer med det samme, så kan vi komme et stykke år for år. Handicappolitikkens mission og visioner viser retningen for den udvikling, og de konkrete projekter i politikken er hver for sig et skridt på vejen. Borgmester Ib Terp 3

3 Indhold En handicappolitik for Brøndby Kommune hvorfor og hvordan... 7 Definition af handicapbegrebet... 8 Handicappolitikkens målgruppe... 8 Centrale principper i handicappolitikken... 9 Handicappolitikkens mission og visioner... 9 Handicappolitikkens indsatsområder og projekter Implementering og opfølgning Formidling af handicappolitikken

4 EN HANDICAPPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE HVORFOR OG HVORDAN Handicapindsatsen berører en stor gruppe af borgere i Brøndby Kommune, og en handicappolitik skal være med til løbende at styrke den indsats. Det skal ske ved, at handicappolitikken sætter pejlemærker og er et overordnet styringsredskab for udviklingen af handicapindsatsen i Brøndby Kommune bidrager til at sikre kvalitet i opgaveløsningen, og bidrager til, at handicapsynsvinklen integreres endnu mere i kommunens sagsbehandling, tilbud, ydelser og faciliteter skaber større synlighed omkring handicapområdet, både i de kommunale forvaltninger og i lokalsamfundets foreninger og virksomheder Handicapindsatsen berører og skal forankres i alle kommunens forvaltninger, og derfor er politikken udarbejdet på tværs af forvaltningerne. Der har været nedsat en styregruppe for arbejdet med deltagelse af top- og mellemledere og medarbejdere. Styregruppen har undervejs fået inspiration og sparring fra en organisationskonsulent i Danske Handicaporganisationer. Tidligt i processen blev der, som omtalt i forordet, afholdt et idémøde med deltagelse af politikere, Handicaprådet, repræsentanter fra handicaporganisationer m.fl. samt kommunale ledere og medarbejdere. På baggrund af deltagernes input på mødet har styregruppen udarbejdet forslag til mission og visioner for området, og lokalt i forvaltningerne er der desuden udarbejdet idébeskrivelser vedrørende konkrete projekter på syv forskellige indsatsområder: Arbejdsmarked, boliger, familieliv, undervisning og uddannelse, fysisk tilgængelighed, IT-tilgængelighed samt kultur, idræt og fritid. Politikken er undervejs behandlet løbende på Handicaprådets møder og i kommunens chefgruppe, og har været til offentlig høring. Politikken er til slut godkendt i fagudvalg og økonomiudvalg og vedtaget i Kommunalbestyrelsen. Handicaprådet arbejder med generelle spørgsmål vedrørende ligebehandlingen af handicappede. Rådet har hørings- og udtaleret og er rådgivende i forhold til kommunalbestyrelsen i alle handicaprelevante spørgsmål. Handicaprådet består af tre medlemmer udpeget af Danske Handicaporganisationer efter indstilling fra egen organisation. Tre medlemmer er udpeget af Kommunalbestyrelsen. Det er aktuelt formanden for Social- og Sundhedsudvalget, som i denne periode er formand for rådet, formanden for Børneudvalget og formanden for Teknik- og Miljøudvalget. 7

5 DEFINITION AF HANDICAPBEGREBET Det Centrale Handicapråd peger på, at der ikke findes en entydig og vedtagen definition af handicapbegrebet. Handicapbegrebet er dynamisk og forandrer sig i takt med andre samfundsmæssige ændringer. 1 Alligevel formulerer Det Centrale Handicapråd en definition, som typisk anvendes i daglig tale 2 : For at tale om et handicap eller en handicappet person må der kunne konstateres en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov for, at den pågældende kan fungere på lige fod med andre borgere. Brøndby Kommunes handicappolitik tager afsæt i denne definition. HANDICAPPOLITIKKENS MÅLGRUPPE Målgruppen for handicappolitikken er borgere med handicap i Brøndby Kommune i alle aldre. Målgruppen består også af deres pårørende og af medarbejdere og ledere i Brøndby Kommune. Handicappolitikken kan desuden bidrage til at synliggøre handicapområdet og mulighederne for at inkludere borgere med handicap på for eksempel arbejdspladser og i foreninger. derfor også brug for meget forskellige typer kommunale ydelser og tilbud: En del borgere med handicap er førtidspensionister, og nogle modtager invaliditetsydelse. Nogle modtager handicapkompenserende ydelser, er i aktivitets- og samværstilbud og/eller beskyttet beskæftigelse. En del bor i botilbud eller bofællesskaber, både i og uden for kommunen. Borgere med handicap kan også være i arbejde eller uddannelse. Det kan være med hjælp til arbejdspladsindretning, i fleksjob og/eller med personlig assistance. Mange borgere med handicap er i ordinære job. En stor del af borgere med handicap anvender hjælpemidler, og nogle borgere med handicap modtager hjælp til praktisk og personlig pleje. Borgere med handicap er naturligvis også brugere af kultur- og fritidstilbud, og IT og fysiske faciliteter skal være tilgængelige for borgere med handicap. Politikken dækker ikke det psykiatriske område og den almene ældrepleje. Der vil på et senere tidspunkt blive udarbejdet politikker for disse to områder. Der kan vise sig at være gråzoner imellem handicappolitikken og disse to politikker, og de vil i så fald blive indarbejdet i den politik, hvor det vurderes mest relevant. Målgruppen af borgere med handicap rummer mange meget forskellige typer handicap, og handicappolitikken skal derfor favne meget bredt. Samtidig er borgere med handicap naturligvis lige så forskellige som alle andre borgere, og har vidt forskellige livsvilkår, ønsker og behov. Der er 1) I præamplen til FN s konvention om rettigheder for personer med handicap, anføres ligeledes, at handicap er et begreb under udvikling, og at handicap er et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. 2) Kilde: Dansk handicappolitiks grundprincipper. Det Centrale Handicapråd, september

6 FN s handicapkonvention og FN s standardregler FN-konventionen trådte i kraft i maj 2008 efter det 20. lands ratifikation. Den er en videre udbygning af FN s standardregler om lige muligheder for handicappede fra Konventionens generelle principper beskrives i artikel 3: a) Respekt for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer b) Ikke-diskrimination c) Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet d) Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden e) Lige muligheder f) Tilgængelighed g) Ligestilling mellem mænd og kvinder h) Respekt for de udviklingsmuligheder, som børn med handicap har, samt respekt for deres ret til at bevare deres identitet. CENTRALE PRINCIPPER I HANDICAPPOLITIKKEN Handicappolitikken er baseret på de fire handicappolitiske grundprincipper, som dansk lovgivning og politik på handicapområdet hviler på. Principperne er citeret fra Dansk handicappolitiks grundprincipper, som Det Centrale Handicapråd udgav i Danmark har desuden tiltrådt FN s Standardregler om lige muligheder for handicappede og FN s handicapkonvention. Kompensationsprincippet betyder, at samfundet tilbyder mennesker, som har en funktionsnedsættelse, en række ydelser og hjælpeforanstaltninger med det formål, at afhjælpe eller begrænse konsekvenserne af den nedsatte funktion mest muligt. Solidaritetsprincippet betyder, at støtteforanstaltninger og handicapkompenserende ydelser finansieres solidarisk via skattesystemet. Det indebærer, at tildelingen af kompensation principielt er gratis for den enkelte, og dermed uafhængig af indkomst og formue. Ligebehandlingsprincippet betyder ikke, at behandle alle ens. Ligebehandling betyder derimod at sikre alle lige muligheder lige muligheder for at udvikle og nyttiggøre sine potentialer og udvikle færdigheder i overensstemmelse med den enkeltes evner. Ligebehandling vil derfor ofte betyde forskelsbehandling af mennesker, fordi handicappede har andre forudsætninger end ikkehandicappede, og fordi handicappede indbyrdes har vidt forskellige forudsætninger. HANDICAPPOLITIKKENS MISSION OG VISIONER Brøndby Kommunes handicappolitik indeholder nogle overordnede pejlemærker for indsatsen på området: Missionen i handicappolitikken fortæller, hvad der er den helt overordnede mening bag indsatsen; hvad det grundlæggende er vi vil opnå. Missionen er derfor den øverste retningsgiver for indsatsen. Visionerne i handicappolitikken er billeder på, hvad det er for en ideel situation vi arbejder hen imod på langt sigt. Visionerne er mere konkrete retningsgivere, som underbygger missionen. På hvert sit niveau fortæller missionen og visionerne altså om, hvor det er, vi gerne vil hen. Vi kan ikke nå derhen med det samme, men vi skal hele tiden tage skridt i den rigtige retning og komme tættere på. Sektoransvarlighedsprincippet betyder, at den myndighed, organisation eller virksomhed, som har ansvaret for at levere ydelser, tjenester eller service til borgerne i almindelighed, har en tilsvarende forpligtelse til at sikre og finansiere, at disse ydelser, tjenester eller services er tilgængelige for mennesker med en funktionsnedsættelse. 9

7 Mission: Borgere med handicap skal have lige muligheder for at udfolde arbejdsliv, familieliv og fritidsliv - Brøndby Kommune bidrager hertil ved at indtænke handicapaspektet i kommunens aktiviteter og gennem kompenserende foranstaltninger og tilbud Visioner: Brøndby Kommunes visioner på handicapområdet falder i fire dele: Udvikling - Det hele liv - Kompetencer og ressourcer - Organisationskultur Udvikling - I kontakten med borgere med handicap skal kommunens medarbejdere altid have fokus på muligheder for at bidrage til udvikling og styrkelse af kompetencer, så borgere med handicap opnår den størst mulige uafhængighed og frihed til at træffe egne valg Det hele liv - Der er glidende overgange mellem kommunens ydelser og tilbud, når borgere med handicap går fra én livsfase til en anden, for eksempel ved overgangen fra barn til voksen Kompetencer og ressourcer - Medarbejdere i Brøndby Kommune, som møder borgere med handicap, har et højt fagligt niveau - Brøndby Kommune understøtter handicappede borgeres ressourcer, og de ressourcer, som findes i deres familie og øvrige netværk - Brøndby Kommune er i dialog med borgere med handicap og handicaporganisationer om forhold af betydning for borgere med handicap Organisationskultur - Der er synlighed omkring handicapområdet, og handicapsynsvinklen er integreret i arbejdet blandt kommunens medarbejdere, så der naturligt er opmærksomhed på handicaprelevante aspekter i forhold til kommunens sagsbehandling, tilbud, ydelser og faciliteter. FN-konventionen og Danmarks ratifikation FN s internationale handicapkonvention blev vedtaget af FN s generalforsamling den 13. december 2006 og er ratificeret af Danmark i Forud for ratifikationen udtalte daværende velfærdsminister Karen Jespersen: - Jeg ser frem til, at vi får ratificeret konventionen. Det at være handicappet må ikke udelukke, at man deltager i samfundslivet på lige fod med andre mennesker, og der tror jeg, at konventionen kan medvirke til at gøre en positiv forskel. HANDICAPPOLITIKKENS INDSATSOMRÅDER OG PROJEKTER Missionen og visionerne ovenfor skal anvendes på alle dele af handicapindsatsen i Brøndby Kommune. Det sker i denne handicappolitik i form af et eller flere konkrete projekter inden for syv forskellige indsatsområder: Arbejdsmarked, bolig, familieliv, undervisning og uddannelse, fysisk tilgængelighed, IT-tilgængelighed samt kultur, idræt og fritid. Projekterne gennemføres i 2009 og

8 På indsatsområdet arbejdsmarked igangsættes to projekter: I det første projekt analyseres mulighederne for at fremme tilknytningen til arbejdsmarkedet for borgere med handicap og førtidspensionister. Projektet skal analysere og skabe et beslutningsgrundlag vedrørende følgende: - Muligt køb af eksternt tilbud, for eksempel i Vestegnens Erhvervscenter (VE), hvor VE varetager opgaven. Herunder analyseres også mulige samarbejdsmodeller mellem VE, Jobcenter, handicapkonsulent og Social Service og Handicap - Opgaven varetages i Jobcentret. Herunder analy-- seres også mulige samarbejdsmodeller mellem VE, Jobcenter, handicapkonsulent og Social Service og Handicap - Økonomi i relation til 1 og 2 I det andet projekt analyseres mulighederne for at fremme brugen af mentorordninger herunder for borgere med handicap. Projektet skal analysere og skabe et beslutningsgrundlag vedrørende følgende: - Undersøge muligheden for en kort mentoruddannelse, der kan tilbydes alle virksomheder, der ønsker at indgå i samarbejde om ansættelse af handicappede og førtidspensionister - Undersøge muligheden for at etablere netværk for mentorer/virksomheder, der anvender mentorer i forbindelse med ansættelse af handicappede og førtidspensionister - Økonomi i relation til 1 og 2 På indsatsområdet bolig igangsættes et projekt om registrering af handicapegnede boliger. Projektet har følgende mål: - At udarbejde et register over handicapegnede lejeboliger i Brøndby kommune (inklusiv ombyggede efter hjælpemiddellovgivningen) - At udarbejde et register over lejeboliger, som med få midler kan gøres handicapegnede På indsatsområdet familieliv igangsættes to projekter: I det første projekt udarbejdes informationsmateriale til unge med handicap og deres forældre med titlen Hvad sker der når dit barn fylder 18 år. Hensigten er at forberede til og lette overgangen mellem tilbud og ydelser på henholdsvis børneområdet og voksenområdet. Projektet har følgende mål: - Udarbejdelse af informationsmateriale til borgerne i forhold til unge, der skal modtage pension efter det fyldte 18. år i forhold til øvrige unge - Udarbejdelse af råd- og vejlednings/handleguide til medarbejderne Der inddrages en fokusgruppe i arbejdet med deltagelse af unge fra målgruppen og forældre til unge i målgruppen, samt repræsentant fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU Center Syd. Fokusgruppen skal - medvirke til at identificere udfordringer/vanskeligheder historisk set, status og fremadrettede udfordringer - bidrage med ideer til kvalificering af igangværende arbejdsgange, sætte lys på hindringer, debattere den gode overgang 11

9 - vurdere projektgruppens synopsis til informationsmateriale og til handleguide Fokusgruppens arbejde sker på baggrund af forarbejde i projektgruppen. I det andet projekt inddrages den viden, som forældre til børn med handicap har, som et supplement til den faglige kompetenceudvikling på området. Det sker ved, at forældre og professionelle sammen drøfter nogle udvalgte temaer. Projektet har følgende mål: darder vedrørende tilgængelighed altid indarbejdes. På indsatsområdet IT-tilgængelighed igangsættes et projekt, som skal sikre fokus på tilgængelighed i det daglige arbejde med hjemmesiden, således at Brøndby Kommunes hjemmeside er tilgængelig for så mange borgere som muligt. Der skal - Afholdelse af et antal fokusgruppemøder, hvor udvalgte emner drøftes for at supplere medarbejdernes kompetencer i forhold til målgruppen I gruppen skal deltage forældre/pårørende til børn/unge (0-18 år) fra målgruppen. Projektgruppe og fokusgruppe samarbejder i de indledende møder om fastlæggelse af emner og en ramme for, hvordan emnerne skal diskuteres. Det sker på baggrund af et forarbejde i projektgruppen. I et frugtbart forløb vil kendskabet til både medarbejderes og forældres/pårørendes kompetencer og ressourcer blive udbygget rundt om bordet, og kompetencer/ressourcer kunne styrkes begge veje. - Udarbejdelse af en køreplan for efterfølgende aktiviteter (implementering af viden m.m.), herunder overslag vedrørende økonomi og finansiering På indsatsområdet undervisning og uddannelse igangsættes et projekt, som skal definere betydningen af inklusion i Brøndby Kommunes folkeskoler og dagtilbud, og pege på, hvilke muligheder der kunne være for at øge inklusionen. På indsatsområdet fysisk tilgængelighed igangsættes et projekt om udarbejdelse af en model for systematisk inddragelse af borgere med handicap så handicapvinklen indtænkes vedrørende - mindre driftsspørgsmål - større driftsopgaver og mindre anlæg - større projekter og planlægning Projektet skal desuden sikre, at gældende stan- - udvikles en vejledning til webredaktørerne til sikring af tilgængeligheden i det daglige arbejde med hjemmesiden - udarbejdes en liste over forslag til udviklingstiltag, der kan forbedre tilgængeligheden på kommunens hjemmeside På indsatsområdet kultur, idræt og fritid gennemføres en behovsanalyse af handicappede brugeres eventuelle ønsker til forbedringer, der kan lette adgangen til kultur- og idrætstilbud i Brøndby Kommune. Det sker gennem afholdelse af et eller flere fokusgruppemøder/fokusgruppeinterviews med lokale repræsentanter fra handicaporganisationer. 12

10 Det skal undersøges - om de eksisterende tilbud i kommunen matcher brugernes behov, eller der skal ændres på indholdet - hvordan brugere med handicap oplever adgan-- gen til information om og kommunikationen med foreningslivet og de kommunale institutioner, når de skal deltage i aktiviteter - om brugere med handicap efterspørger noget, som vil bevirke, at de kan deltage på mere lige vilkår med ikke-handicappede brugere? Det skal således undersøges, om tilbuddene skal justeres med udgangspunkt i spørgsmål om, hvad der skal til, for at brugere med handicap deltager i kultur- og idrætsaktiviteter. Undersøgelsen kan desuden pege videre mod, hvordan vi internt i kommunen videndeler og således videreudvikler indsatser på handicapområdet. Behovsanalysen undersøger ikke fysisk tilgængelighed. med Handicaprådet som omdrejningspunkt. Der vil derfor også blive et vigtigt koordinerende arbejde omkring opfølgning og evaluering. Det skal i den forbindelse også besluttes om, og i hvilken form, projekterne skal videreføres, og hvornår og hvordan der skal igangsættes nye projekter, som kan være med til at virkeliggøre politikkens mission og visioner. Missionen og visionerne er formuleret med henblik på at skulle holde nogle år frem, men det vil være naturligt at kigge dem efter i sømmene, når der følges op på projekterne. IMPLEMENTERING OG OPFØLGNING Ansvaret for at gennemføre projekterne ligger i kommunens forvaltninger, og arbejdet igangsættes umiddelbart efter vedtagelsen af handicappolitikken. For nogle projekters vedkommende er der allerede igangsat et forarbejde. Det er afgørende for projekternes gennemførsel, at de forankres solidt i de enkelte forvaltninger, og nogle af projekterne skal forankres i et samarbejde mellem flere forvaltninger. Projekterne vil blive gennemført i løbet af 2009 og 2010, men herefter skal de stort set alle resultere i fortløbende aktiviteter: Registrering af handicapegnede boliger, arbejdet med fysisk tilgængelighed og IT-tilgængelighed, brug af mentorordninger osv. Projekterne er derfor blot første skridt i et længere forløb. Det er de ansvarlige forvaltningers opgave at følge op på, om formålene og målene i projekterne nås. Som en del af projektforberedelsen skal det besluttes, hvordan opfølgningen i de enkelte projekter konkret skal ske. Et års tid efter vedtagelsen af handicappolitikken vil der blive en samlet opfølgning på projekterne 13

11 FORMIDLING AF HANDICAPPOLITIKKEN Handicappolitikken vil blive formidlet via Brøndby Kommunes hjemmeside og intranet. Politikken skal desuden trykkes i sin samlede længde og i en kortere version, som indeholder forord, mission og visioner samt kort præsentation af de projekter, som igangsættes. Politikken vil blive formidlet til borgere, organisationer og medarbejdere i kommunen. For medarbejderne i kommunen skal politikken fungere som grundlaget for det arbejde, der udføres i dagligdagen. Derfor skal den være et kendt og nemt tilgængeligt redskab. Det skal naturligvis sikres, at politikken formidles i en form/former, som gør den bredt tilgængelig. Det vil ske via konsultation med blandt andre Handicaprådet. KONTAKT Henvendelser vedrørende handicappolitikken kan rettes til udviklingskonsulent Hanne Kirk Ladekjær på telefon eller mail hal@brondby.dk 14

12 Handicappolitikkens mission: Borgere med handicap skal have lige muligheder for at udfolde arbejdsliv, familieliv og fritidsliv - Brøndby Kommune bidrager hertil ved at indtænke handicapaspektet i kommunens aktiviteter og gennem kompenserende foranstaltninger og tilbud Handicappolitikkens visioner: Udvikling - I kontakten med borgere med handicap skal kommunens medarbejdere altid have fokus på muligheder for at bidrage til udvikling og styrkelse af kompetencer, så borgere med handicap opnår den størst mulige uafhængighed og frihed til at træffe egne valg Det hele liv - Der er glidende overgange mellem kommunens ydelser og tilbud, når borgere med handicap går fra én livsfase til en anden, for eksempel ved overgangen fra barn til voksen Kompetencer og ressourcer - Medarbejdere i Brøndby Kommune, som møder borgere med handicap, har et højt fagligt niveau - Brøndby Kommune understøtter handicappede borgeres ressourcer, og de ressourcer, som findes i deres familie og øvrige netværk - Brøndby Kommune er i dialog med borgere med handicap og handicaporganisationer om forhold af betydning for borgere med handicap Organisationskultur - Der er synlighed omkring handicapområdet, og handicapsynsvinklen er integreret i arbejdet blandt kommunens medarbejdere, så der naturligt er opmærksomhed på handicaprelevante aspekter i forhold til kommunens sagsbehandling, tilbud, ydelser og faciliteter BRØNDBY KOMMUNE