Epilepsikonference 2016
|
|
|
- Caroline Fischer
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Epilepsikonference 2016
2 Inklusion eller tålt ophold? Jesper Thor Olsen Leder af Neuropsykologisk afdeling og Børneskolen
3 Emner Generelle problemstillinger Det relative handicapbegreb Inklusion
4 Vanskeligheder Hos børn med epilepsi ses kognitive problemer oftere end hos andre
5 Epilepsi og problemer 70 % af dem, der har epilepsi, klarer sig normalt 75 % bliver anfaldsfri 40 % oplever bivirkninger 30 % har problemer (hele tiden eller af og til)
6 En sygdom i hjernen Social forståelse Arbejdshukommelse Forståelse af sprog Brodmann ( )
7 Indlæring For at lære, benytter man mange kognitive funktioner på en gang Er én eller flere påvirket, så kan indlæring blive påvirket
8 Et barn gør altid det rigtige, hvis det kan!
9 Krav til det moderne barn fra omverdenen Hvad skal man kunne for at begå sig? Barnet skal kunne håndtere en række modsatrettede krav, som er indlejrede som en praksis i den institutionelle hverdag. 1. At tilpasse sig, og at udfolde sig fantasifuldt. 2. At kunne skifte fra én social arena til en anden og kunne leve op til de normer for adfærd, der gælder i forskellige sociale arenaer, som ofte er modsatrettede. 3. At kunne forholde sig refleksivt til både sig selv og deres omverden. Barnet skal kunne kigge ind i sig selv og aflægge rapport om sin egen indre opdagelsesrejse/ behov/interesser på måder, der er forståelige for pædagogerne. 4. At virke unik og kunne fremstille sig selv som sådant, samtidig med være i stand at deltage på en lang række samfundsmæssige sociale arenaer.
10 Skulle vi nu ikke lige..
11 Handicapforståelse Det relative handicapbegreb Funktionsnedsættelsen afhængig af konteksten Merviden til eleven Merviden til omverdenen Mestring Erkendelse
12 Det relative handicap Hvad hvis det var en kørestolsbruger? Hvornår bliver et handicap et problem? Dokumentationsstandarderne ICS og VUM
13 Funktionsniveau nøglen til viden, indsigt og pædagogiske redskaber Diagnose Barnet
14 Udfordringer Kilde: SUMH 2014
15 Man kan komme langt ved at justere på rammerne Forudse, foregrib, forbered Anvis, afled, afskærm Anderkend Hvor skal jeg være? Hvor kan jeg finde tingene? Hvornår skal jeg lave noget? Hvem skal jeg være sammen med? Hvad drejer aktiviteten sig om? Hvornår er jeg færdig? Hvad skal jeg så?
16 Efterskolen på Filadelfia - anfald ingen hindring Et helhedsorienteret skole- og bomiljø til unge med epilepsi August 2017
17 Efterskolen på Filadelfia En hverdag og et fællesskab med andre unge med epilepsi Redskaber til at mestre et liv med epilepsi Kompetent støtte til faglig og personlig udvikling med uddannelse som mål
18
19 FN s konventioner - inklusionens grundlov Salamancaerklæringen (1994) Handicapkonventionen (2006) Begge tiltrådt af Folketinget Dermed også kommunalbestyrelserne og dermed offentlige ansatte (embedsfolk, lærere og pædagoger) Danmark:. anerkender, at handicap er et begreb under udvikling, og at handicap er et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Det relative handicap
20 Fællesskaber Inklusion er aktiv deltagelse i fælleskaber Man er inkluderet, når man føler sig som en del af fællesskabet Balancen mellem faglige og sociale fælleskaber Barnets tarv..
21 Artikel 3 Generelle principper Konventionens principper er a) Respekt for menneskets naturlige værdighed, personlig autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer b) Ikke-diskrimination c) Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet d) Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden e) Lige muligheder f) Tilgængelighed g) Ligestilling mellem mænd og kvinder h) Respekt for de udviklingsmuligheder, som børn med handicap har, samt respekt for deres ret til at bevare deres identitet.
22 . Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden
23 Barnets tarv Artikel 7 Børn med handicap 1. Deltagerstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at børn med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre børn. 2. I alle foranstaltninger vedrørende børn med handicap skal barnets tarv komme i første række. 3. Deltagerstaterne skal sikre børn med handicap retten til frit at udtrykke deres synspunkter i alle forhold vedrørende dem selv på lige fod med andre børn, idet børnenes synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med deres alder og modenhed, samt ret til at modtage handicap- og alderssvarende bistand for at virkeliggøre denne ret.
24 Artikel 24 Uddannelse Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til uddannelse. Med henblik på at virkeliggøre denne ret uden diskrimination og på grundlag af lige muligheder skal deltagerstaterne sikre et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer samt livslang læring, der tager sigte på:.. a) at personer med handicap ikke udelukkes fra det almindelige uddannelsessystem på grund af handicap, og at børn med handicap ikke udelukkes fra gratis og obligatorisk grundskoleundervisning eller fra undervisning på mellemtrin på grund af handicap, b) at personer med handicap har adgang til en inkluderende og gratis grundskoleundervisning og undervisning på mellemtrin af høj kvalitet på lige fod med andre i det samfund, hvor de bor, c) at der foretages en rimelig tilpasning ud fra den enkelte persons behov, d) at personer med handicap får den nødvendige støtte i det almindelige uddannelsessystem til at lette deres effektive uddannelse,
25 Mange Aktører PPR Netværksmøde Rådgivning Helhedsbilledet - Kan medvirke til at løse store problemstillinger Rådgiver Elevens problemer pga epilepsi Hjemskole Eksperter Forældre Familie
26 Mestring - Epilepsi er mere end anfald Samfund Inklusion Skole kammerater fritid Forældre søskende Barn
27 Krisen og hjælpen I meget lang tid har jeg kørt på reserverne, fået hjulene til at løbe rundt, trådt vande på meget dybt vand. Men nu er redningsbåden her, og de har trukket mig op på dækket. Og først NU kan jeg mærke hvor jeg har slået mig. Først nu kan helingsprocessen begynde. Tak til Filadelfia for at være vores redningsbåd. Citat fra blogindlæg ( 2014)
28
29
30
31 Alle børn vil, hvis de kan! Et barn gør altid det rigtige, hvis det kan! Alle forældre vil, hvis de kan! Alle lærere vil, hvis de kan!
32 Samarbejdsdilemmaet Værdi Bekymring Samarbejde er godt for barnets udviking og trivsel + For meget af det gode Samarbejdet bliver for meget på skolens præmisser (Skole vs forældre) Det positiv modsatte Det positiv modsatte Barnet situation forværres og kommer i mistrivsel Bekymring For meget af det gode + Vi søger alliancer uden for samarbejdsrummet for at modargumentere og finde løsningsalternativer. Skyggeværdi Efter Carsten Pedersens dilemmadiagram (Pedersen, 2011)
33 Samarbejdets præmisser Samarbejdsrummet Fagprofessionel Aktør. Faglighed faglig praksis Diskurser styringsparadigmer udfordringerne med barnet Forældre Sygdomsfællesskaber Kriser Erkendelse Mestring Anderkendelse Faglig formåen.
34 Det faciliterede samarbejdsrum Fagprofessionel Aktør. Faglighed faglig praksis Diskurser styringsparadigmer Skolekonsulent Facilitator samarbejdsrummet BARNET Mestring Anderkendelse Faglig formåen. Forældre Sygdomsfællesskaber Kriser Erkendelse Epilepsien.
Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014
Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning
FN s handicapkonvention
PÆDAGOGISK FN s handicapkonvention Rettigheder for personer med handicap Indhold Indledning 3 Artikel 1 5 Formål Artikel 3 6 Gererelle principper 6 Artikel 19 8 Retten til et selvstændigt liv og til at
Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer
Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan
FN s Handicapkonvention
FN s Handicapkonvention Hvorfor er konventionen vigtig og hvordan? 4. februar 2012 Knud Kristensen Mit indlæg Hvorfor er konventionen vigtig for os? Er vi handicappede? Hvilke konsekvenser har det? Påvirkningen
Danske Handicaporganisationer i Vordingborg følger med stor interesse arbejdet i 17 stk. 4- udvalget - Fokus på folkeskolen.
Danske Handicaporganisationer Vordingborg v/ formand Winnie Lindner Pedersen, Skellet 16, 4760 Vordingborg mobil:29 45 83 13. E-Mail: [email protected] Hjemmeside: www.handicap.dk/lokalt/vordingborg
Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd
Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...
Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?
DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk
Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.
Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for
Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik
Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik Et godt liv for alle Det er en stor glæde at præsentere Sønderborg Kommunes handicappolitik. Den handler om at fremme det gode liv for alle. Bag
At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c
At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK
Idéhæfte til brug af filmen om
1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,
HANDICAPPOLITIK
HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i
Handicapkonventionens betydning for handicap og socialpsykiatrien
Handicapkonventionens betydning for handicap og socialpsykiatrien Odense Kommune, Handicap- og psykiatriafdelingen Et eksempel på hvordan man kan arbejde med at virkeliggøre intentionerne Oplæggets struktur
Forslag. Handicappolitik
Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne
Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles Ansvar - Fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Manifest fra Tænketank om fremtidens boliger til mennesker med handicap
Manifest fra Tænketank om fremtidens boliger til mennesker med handicap Hvem skal bestemme, hvor mennesker med handicap skal bo? Hvem mennesker med handicap skal bo sammen med? Og hvordan mennesker med
Handicapbegrebet i dag
Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen
Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab
Handicappolitik 2013-16 Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Indledning... 5 Værdier og principper... 6 FN s handicapkonvention... 8 Mål for handicappolitikken...
FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de
FNs handicapkovention i dansk ret Landsforeningen Sind 4. feb. 2012
FNs handicapkovention i dansk ret Landsforeningen Sind 4. feb. 2012 Professor dr. jur. Kirsten Ketscher HKs grundværdier Værdighed og integritet Autonomi (selvbestemmelse) Ikke-diskriminering og ligestilling
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Handicappolitik. Et liv som alle andre
Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det
Handicappolitik - udkast
Handicappolitik - udkast 2019-2022 Indledning Hvis borgere med et handicap fysisk som mentalt skal føle sig inkluderet i vores samfund, er det vigtigt, at der er synlighed omkring de udfordringer et handicap
Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed
Servicedeklaration for Børneskolen, Filadelfia 2015
Praktiske oplysninger Dr. Sellsvej 23, 4293 Dianalund Tlf.: 58 27 12 30 Daglig leder: Jesper Thor Olsen Hjemmeside: www.boerneskolen.dk E-mail: [email protected] Servicedeklaration for Børneskolen,
Handicappolitik - Udkast
Handicappolitik - Udkast 2019-2022 1 2 HANDICAPPOLITIK Indledning Hvis borgere med et handicap fysisk som mentalt skal føle sig inkluderet i vores samfund, er det vigtigt, at der er synlighed omkring de
Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde.
Sagsnr.: 2016/0011489 Dato: 13. september 2016 Titel: Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde. Dette
Rammer for brugerindflydelse og inddragelse, det specialiserede voksenområde
Notat Sagsnr.: 2017/0003326 Dato: 1. marts 2017 Titel: Rammer for brugerindflydelse og inddragelse, det specialiserede voksenområde Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Specialkonsulent Indledning Ifølge
Børns rettigheder. - Bilag 3
Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder
INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Handicappolitik Med plads til alle
Handicappolitik Med plads til alle Handicappolitik Med plads til alle Denne politik retter sig mod borgere, der har varige begrænsninger af fysisk eller psykisk karakter. Udgangspunktet for Hedensted Kommunes
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Tilgængelighed eller universel design?
Tilgængelighed eller universel design? SBi tilgængelighedsseminar 16. juni 2009 Camilla Ryhl, arkitekt MAA, seniorforsker Tilgængelighedens rationalitet: Fase 1: Begreber, definitioner og udfordringer
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune
2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,
BØRNE- OG UNGEPOLITIK
UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att: Frederik Rechenback Enelund, og
Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark Att: Frederik Rechenback Enelund, [email protected] og [email protected] I N S T I T U T F O R M E N N E S K E R E T T I G H E D E R W I L D
Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det?
04/11/14 Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? Oplæg Round table Sorø Karen Sørensen & Bo Clausen PræsentaJon kan frit hentes på www.inkluderet.dk 04.11.14 1 Fortællingen om Jonas 04.11.14
Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt [email protected] og [email protected]
Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt [email protected] og [email protected] W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0
Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund
ETISK VÆRDIGRUNDLAG. for socialpædagoger
ETISK VÆRDIGRUNDLAG for socialpædagoger 2 Udgivet af Socialpædagogerne December 2017 3 FORord Socialpædagogerne ønsker et samfund, hvor alle mennesker har mulighed for at leve et godt liv, være inkluderet
Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres
Inklusion - begreb og opgave
Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?
Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet
Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen
Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens
