Kulturmødet > på vej mod sådan gik det

Transkript

1 Kulturmødet Mors august 2016 Kulturmødet 2016 sådan gik det > på vej mod 2017 Kulturmødet er nu gennemført fire gange. Kulturmødet er hele Danmarks forum for drøftelser om og præsentation af aktuel dansk og udenlandsk kunst og kultur. Kulturmødet består af 48 timer i august og fortsætter året rundt. Følg Kulturmødet på de sociale medier #kmdk

2 Indhold Forord 3 Kulturmødet Mors 2016 kort fortalt 4 Kulturmødet Mors 2016 et større, mere varieret og involverende Kulturmøde 5 Mod Kulturmødet Temaet i Målsætningerne 6 Rammerne om Kulturmødet Mors Scenerne og byen 7 De praktiske rammer 10 Overnatning under Kulturmødet 11 Markedsføringsindsatsen 12 Deltagere og samarbejdspartnere 14 Sammensætning af deltagere 14 Børn og unge 17 Kulturmødets indhold og form 18 Kulturmødets tema 19 Kulturmødet Samtale 20 Kulturmødet Oplevelse 23 Udbyttet af Kulturmødet 26 Kulturmødet skaber værdi 26 Kulturmødet sætter dagsordenen 27 Om Kulturmødet 28 Kulturmødet Mors 2016 Tak til/praktisk information/sponsorer 29 Layout FinnNygaard.com Fotos Ingrid Bugge, Lars Dahl, Finn Nygaard Materiale fra publikationen kan anvendes frit i forbindelse med omtale af Kulturmødet. Kulturmødet Mors 2016

3 Forord Tak for 2016 velkommen til Det er let at konstatere, at Kulturmødet Mors 2016 blev (endnu) en succes. Det fjerde Kulturmøde samlede omkring deltagere og var større på alle måder end de forrige udgaver. Man kan også umiddelbart opliste mange gode grunde til succesen både i ord og tal. Men ét af Kulturmødets formål er at bringe dansk kunst- og kulturliv videre, og dertil har vi brug for eftertanke, idéer og visioner. Vi opfordrer løbende alle til at deltage i dette arbejde. Vi vil gerne tage det bedste fra 2016 med og tage de bedste nye tanker og idéer om 2017 ind. Derfor har vi bedt deltagere, samarbejdspartnere, Kulturmødets Advisory Board og støtter m.fl. om at bidrage til denne publikation, som opsummerer Kulturmødet Mors 2016 og bidrager til Kulturmødet Kulturmødet Mors 2016 på vej mod 2017 refererer mødets temaer, vigtigste pointer og udviklinger, bringer resultater fra de spørgeundersøgelser, vi har foretaget i september/oktober og kommer med et bud på det overordnede indhold for Kulturmødet Vi håber, publikationen bliver brugt og gør gavn. Kulturmødet modtager altid idéer og ønsker på Facebook og via info@kulturmoedet.dk Hans Ejner Bertelsen Formand Borgmester, Morsø Kommune Ulla Astman Næstformand Regionsrådsformand, Region Nordjylland Kulturmødets bestyrelse Besøg også og bestil nyhedsbrevet. Hjælp os med at komme videre vi er endnu kun få måneder inde i Kulturmødet 2017, som kulminerer august i Nykøbing Mors. Velkommen! Tak for 2016 velkommen til 2017

4 Kulturmødet Mors 2016 kort fortalt 4 Kulturmødet finder sted hele året i hele Danmark, men i 48 timer koncentrerer vi os om den nødvendige samtale, om kunst og kultur og giver os selv tid til at opleve kunsten, som den folder sig ud lige nu. I år blev fjerde udgave af Kulturmødet Mors afholdt. Kulturmødet Mors 2016 fandt sted fra torsdag den 25. august til lørdag den 27. august i Nykøbing Mors. Mødet var på alle måder større end sidste år ca deltagere valgte at møde op for at diskutere kunst og kultur, og deltagerne over 400 arrangementer at vælge imellem. Programmet var overordnet opdelt i Kulturmødet Samtale og Kulturmødet Oplevelse. Kulturmødet har siden opstarten i 2013 haft vokseværk både hvad angår deltagere og arrangementer, og respondenterne giver udtryk for, at mødet i deres øjne nu har fundet sin rette størrelse. Det er lykkedes at fastholde deltagernes tilfredshed og oplevelse af mødet igennem årene. Evalueringen viser, at opbakningen til Kulturmødet er stigende, at der er nogle logistiske udfordringer, men at både gæster og samarbejdspartnere er overordnet tilfredse. Figur 1: Hvordan oplevede du samlet set Kulturmødet Mors 2016? Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Det statistiske indhold i dette hæfte består af nogle data fra tidligere år samt resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere i Kulturmødet Der er modtaget 437 svar. Dette materiale er suppleret med mundtlige og skriftlige kommentarer modtaget via interviews og Kulturmødets mail samt beskrivelser fra Kulturmødet. Kulturmødet Mors 2016 kort fortalt

5 5 Kulturmødet Mors 2016 et større, mere varieret og involverende Kulturmøde På baggrund af erfaringerne fra Kulturmødet 2015 blev en række fokusområder for Kulturmødet Mors 2016 identificeret (se tabel herunder). Med udgangspunkt i disse fokusområder har organisationen bag Kulturmødet arbejdet på at videreudvikle Kulturmødet. Ud over at øge størrelsen og omfanget af oplevelser og samtaler inddrog Kulturmødet Mors 2016 en række nye områder og kulturelle rum i Nykøbing Mors. Mødet involverede også i højere grad sang og oplevelser end tidligere år. Fokuspunkt Flere aktiviteter for børn og unge Endnu mere fokuserede debatter Endnu mere variation i samtaleformer Flere involverende, lyttende, uforudsigelige og eksperimenterende samtaler Udsyn og internationalt perspektiv Ændring/Udvikling I 2016 blev der afholdt 14 debatter under temaet Skolen og talentet og 5 yderligere, der fokuserede på børn og unge (23% af alle samtaler). I 2015 blev der afholdt 5 debatter under temaet Børn og unge (11%). Der blev dog ikke blot talt om børnene der blev også gennemført 15 arrangementer for børn bl.a. på M. C. Holms Skole, der er kendt for sit progressive pædagogiske miljø. I 2016 var der 6 spor under hovedtemaet mod 8 i Der blev afholdt langt flere samtaler under hvert spor. Ydermere blev paneldebatter gjort kortere med færre deltagere med henblik på at skærpe fokus. I 2015 udgjorde traditionelle paneldebatter 72% af alle samtaler, i 2016 udgjorde de 51%. En række nye samtaleformer blev indført, bl.a. samtaler på utraditionelle lokaliteter (f.eks. i en bus) og med moderatorer, der til dagligt arbejder med alternative samtaleformer. I 2016 var der flere samtaler, der tog større perspektiver ind, blev gennemført helt eller delvist på engelsk eller tysk, og havde udenlandske medvirkende. I oplevelse-programmet var deltagelse fra international kunst og kunstnere, herunder danske, der har valgt at bosætte sig i udlandet, styrket. Opnået? Ja Ja Ja Ja Ja Kulturmødet Mors 2016 kom således i mål med alle fokuspunkter. Det betyder dog ikke, at arbejdet er færdigt for eksempel har Kulturmødet fra begyndelsen haft internationalt perspektiv som ambition, og bestræbelsen øges hvert år. På baggrund af denne evaluering og Kulturmødets vision, er nye fokuspunkter blevet udviklet, og enkelte fokuspunkter fra 2016 er fastholdt for Kulturmødet Vi skal være endnu bedre! Kulturmødet Mors 2016 kort fortalt Kulturmødet Mors 2016 et større, mere varieret og involverende Kulturmøde

6 Mod Kulturmødet Temaet i 2017 At lukke op Kulturmødet 2017 er som hidtil åbent for aktuelle og væsentlige kulturproblemstillinger, men har også et hovedtema som fælles overligger. Temaet er samfundets og det enkelte menneskes forhold til omverdenen. Med visionen om, at et åbent sind befordrer gode holdninger og handlinger, opfordrer Kulturmødet til at lukke op for og til andre, for og til verden, for sindet, tanken, hjertet, kroppen og munden og indbyder til samtale, samskabelse og samarbejde. Den seneste tid er mure, hegn og grænser skudt op rundt om som politiske løsninger på problemer, som næppe nogen kan overskue. Afhængig af politisk og kulturelt ståsted betragtes disse løsninger med ingen, mindre eller større sympati. Der er ikke tvivl om, at disse grænseløsninger enten har kort holdbarhed eller bliver (endnu) mere besværlige i en tid, hvor globalisering og digitalisering forstået bredt som en slags universel erkendelse har taget styring over ikke blot verdenssamfundet, men også det enkelte menneske. Sagt på en anden måde: Vi rykker tættere og tættere sammen, bl.a. digitalt, på trods af de mange hegn, der sættes op mellem os og uanset hvor meget eller lidt, vi ønsker det og dem. Målsætningerne På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen, udtalelser fra deltagere og samarbejdspartnere, samtaler og interne evalueringer i organisationen bag Kulturmødet er følgende målsætninger for Kulturmødet 2017 blevet udviklet. Kulturmødet vil være den vigtigste platform for diskussion om og udvikling af dansk kultur- og kunstliv udvikle en fremtidssikret forretningsmodel og organisation skærpe indholdsprofilen, hvad angår både samtale og oplevelse forny formidlingen af kunst og kultur være hele Danmarks Kulturmøde samarbejde bredt med kulturlivet være synligt hele året bidrage til udvikling af dansk kultur- og kunstliv sætte kunstens og kulturens roller i relief bidrage til dannelse og oplysning. Disse målsætninger vil drive udviklingen frem mod Kulturmødet Mors 2017, med visionen om et endnu bedre og mere dagsordensættende Kulturmøde i Når politik og forhandlinger er gået i hårdknude, når ressourcerne er sluppet op, og når ord ikke mere fører til handling, er der alene det åndelige og æstetiske tilbage. Så er det, at kunst og kultur kan give svar og inspiration til at finde løsninger gennem samarbejde og sameksistens. Som en anden samfundshjælper kan kunst og kultur hjælpe os med og til at lukke op. At lukke op er hovedtemaet for Kulturmødet 2017 som en naturlig forlængelse af Hvor er Danmark?, som var hovedtema i Mod Kulturmødet 2017 Temaet i 2017 Målsætningerne

7 Rammerne om Kulturmødet Mors I år var rekordmange mødt op til Kulturmødet Mors. Faktisk er antallet af besøgende steget med , siden Kulturmødet så dagens lys i I dette afsnit går vi i dybden med de fysiske rammer samt deltagernes og samarbejdspartnernes tilfredshed med dem. Scenerne og byen Når det overhovedet kan lade sig gøre at præsentere over 400 arrangementer i løbet af 48 timer i Nykøbing Mors, er det, fordi Kulturmødet fylder mere og mere af byen. De eksisterende områder er udvidet og udviklet betydeligt siden Kulturmødets start i Kulturmødet Mors 2016 tog for alvor Limfjordsteatret i brug under overskriften KulturScenen. Her kunne man opleve både samtaler om scenekunst og andet og scenekunst som sådan. KulturTorvet er i virkeligheden Nykøbings centrum, til daglig Kirketorvet, der under Kulturmødet rummer aktiviteter i Bio Mors, Sankt Clemens Kirke og en udendørs scene, der præsenterer rytmisk musik med lokale og udenøs nye bands og amatører. Arrangementerne har holdt niveauet På trods af vokseværket er Kulturmødet lykkedes med at fastholde og udvikle den indholdsmæssige kvalitet fra Således oplevede langt den største del af respondenterne, at arrangementerne på de forskellige scener var meget gode eller gode. Netop bredden, omfanget og alsidigheden i årets program var det, der primært blev fremhævet af respondenterne som noget, der især var godt ved Kulturmødet Mors Også KulturHavnen som Nykøbings idylliske havn kaldes i 48 timer er et naturligt sted for Kulturmødet at udfolde sig. I 2016 fyldte Kunstskibet M/S Bibiana og Kulturregion MidtVest s skonnert Marilyn Anne godt op i havnebassinet og på kajen med en spændende installation, der også blev anvendt som scene. Life-boats tre cement-kvindeskibe indbød til ombordstigning, og Kunstbygningen viste både kunst og aktiviteter, ligesom Galschiøts skulptur Unbearable lokkede folk til. Naturligvis er KulturPladsen med Musikværket stadig centrum for Kulturmødet, men også her sker der fornyelser hvert år. I 2016 blev Folke- Scenen en ny fleksibel scene introduceret, med henblik på at videreudvikle denne frem mod Scenen kan rumme både Samtale og Oplevelse i hel intim form eller for op mod deltagere. KulturFjorden er også kommet for at blive. Her udfolder de unge sig på egne præmisser, og det er også et populært sted for voksne. KulturVejen er et enestående projekt, der involverer villaer på Gasværksvej og ikke mindst deres beboere, der forbilledligt spiller med, når Kulturmødet indtager vejen. Rammerne om Kulturmødet Mors 2016 Scenerne og byen

8 8 Figur 2: Hvordan oplevede du arrangementerne på Kulturmødet Mors? Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Scenerne imponerede men ikke alle nye tiltag var forbedringer KulturPladsen & Musikværket er stadig Kulturmødets midtpunkt og fremhæves også af respondenterne som et sted fyldt med liv og energi. 90% syntes godt om arrangementerne. Enkelte oplevede dog, at der næsten skete for meget på KulturPladsen, og at dette til tider gjorde den uoverskuelig og rodet. KulturFjorden er den scene, der oftest bliver fremhævet som noget specielt af respondenterne. 70% syntes godt om arrangementerne på Kultur- Fjorden. Flere respondenter gav dog udtryk for, at området havde en bedre stemning i 2015 end i år. Respondenterne savnede stemningen, pallebyen og bålpladsen fra Tilbagemeldingerne på KulturHavnen er lidt mere blandede. Der er en del respondenter, der fremhæver KulturHavnen som et dejlig sted med god stemning, men endnu flere oplevede Kultur- Havnen som affolket. Det var dog ikke kun på de fremhævede steder, at der var mulighed for at få sig en god oplevelse. Rundt om i byen blev der også afholdt såkaldte pop-up events på de uofficielle scener, med bl.a. cyklende opera, jazzorkester på kørende lastvogn, oplæsning ved købmanden m.m. Disse øvrige arrangementer blev positivt modtaget af respondenterne, og mange fremhæver dem som noget af det, der især var godt. Det er et af de tiltag, der bliver efterspurgt mere af i Flere scener, mere afstand var det en forbedring? Den store stigning i besøgstallet gør det nødvendigt at skabe mere plads. Med de nye scener bredte Kulturmødet sig mere ud over byen end tidligere og med mere afstand mellem scenerne. Det kan dog have den ulempe, at steder kan føles affolket og mindre travle i løbet af de 48 timer, mødet varer. Overordnet var størstedelen af deltagere dog tilfredse med arrangementerne på de forskellige scener. Rammerne om Kulturmødet Mors 2016 Scenerne og byen

9 9 Kulturpladsen og Musikværket var de områder, som flest af de besøgende havde en holdning til. 89% udtrykte, at de var glade eller meget glade for arrangementer i disse områder. En relativ stor del af respondenterne kunne ikke svare på, hvordan de oplevede arrangementerne på eksempelvis KulturTorvet og KulturHavnen. Dette kunne tyde på, at de ikke har oplevet scenerne. En forklaring kunne være, at deltagerne ikke har været opmærksomme på de nye scener. Kan den geografiske spredning være en forklaring på dette resultat? Størstedelen af deltagerne var positivt stemte over for den større geografiske spredning og så det som en styrke på Kulturmødet Mors % af respondenterne mener, at det gav problemer. Utilfredsheden skyldes primært, at visse områder specielt Kulturhavnen blev oplevet som affolket under Kulturmødet, og at den relativt lange afstand mellem scenerne gav for lang transporttid. KulturHavnen var dog også ekstra udfordret af, at scenen ikke var blevet tydeligt markeret i årets programoversigt, eller tydeligt skiltet i byen. Stor efterspørgsel efter de mest velbesøgte samtaler og oplevelser Kulturmødets geografiske udbredelse i Nykøbing Mors var dog ikke nok til at løse alle de logistiske udfordringer, der kommer af vokseværket. Således oplevede respondenterne, at der ved flere arrangementer ikke var plads til alle, der gerne ville deltage. Dette var især markant ved åbningsceremonien, hvor lokalerne ikke kunne rumme alle, og flere deltagere derfor måtte følge ceremonien via storskærme udefra. De fysiske rammer gør det ikke muligt at have plads til alle til alle arrangementer. Mere effektiv kommunikation om dette, optimering af streaming-services og evt. flytning af enkelte arrangementer til større scener forventes at kunne afhjælpe dette i Hvorfor gav den geografiske spredningen problemer? Affolkede områder (havnen primært, men også skolen, Limfjordsteatret og Kulturscenen friluft) For lang afstand (især for dårligt gående) For meget at vælge imellem på for kort tid Behov for bedre skiltning For dårlig information (manglende overblik, svært at finde de nye steder, for dårligt/upræcist kort og program) Tabte stemningen mellem scenerne Antal Andel 30% 15% 14% 14% 11% 7% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, hvor 72 respondenter har svaret ja til, at den geografiske spredning har givet anledning til problemer og uddybet deres svar. Rammerne om Kulturmødet Mors 2016 Scenerne og byen

10 10 De praktiske rammer Information og skiltning skal forbedres Under Kulturmødet var der ligesom sidste år opsat en informationsstand ved KulturPladsen. Via evalueringen står det dog klart, at der har været udfordringer med skiltningen, manglende information omkring og overblik over Kulturmødets mange tilbud. Dette har givet nogle deltagere problemer med at finde vej hen til de nye scener. Respondenterne foreslår, at der opsættes skilte med gåafstande i minutter mellem scenerne, samt at der opsættes pile og udvikles mere letlæselige kort. Endelig kan konsistens i navngivningen af områder og scener også lette kommunikationen. Efterspørgsel efter bedre og bredere madudvalg Kulturmødet samarbejdede i år med Regional Madkultur Thy-Mors, som opsatte et madtelt ved KulturPladsen. Ud over madteltet havde deltagere mulighed for at spise på de mange faste caféer og madsteder i Nykøbing Mors. Mens nogle respondenter udviste tilfredshed med madudvalget og tilgængeligheden under Kulturmødet, er mad den største logistiske anke blandt respondenterne. Utilfredsheden er primært tilskrevet det manglende madudbud omkring KulturFjorden og manglen på madmuligheder for vegetarer, veganere og økologientusiaster. Lydforurening skabte problemer På en række af scenerne oplevede respondenterne, at arrangementer og oplevelser havde for dårlig lyd eller blev forstyrret af lyden fra andre tætliggende oplevelser. KulturPladsen og Kultur- Torvet er de områder, der oftest bliver fremhævet som problematiske. Flere respondenter bemærkede, at problemet blev forværret af, at de mest højlydte aktiviteter (eks. koncerter) var lagt samtidigt. Der er på disse steder behov for at finde bedre løsninger for lydsiden i Transportmuligheder skal gøres mere tydelige og tilgængelige Kulturmødet har en ambition om, at mødet skal være tilgængeligt for deltagere og samarbejdspartnere. Blandt andet kunne deltagerne køre gratis med busser på Mors, og der blev indsat gratis hotelbusser fra og til 6 hoteller i og omkring Mors. Deltagerne havde ligeledes mulighed for at leje el-cykler i Morsø Turistbureau. Flere respondenter efterlyser dog stadigvæk flere busser og (eldrevne) cykler, hvilket skyldes transporttiden mellem scenerne. Måske er deltagerne ikke opmærksomme på tilbuddet ved Morsø Turistbureau? Et forbedringsforslag kunne være, at flere el-cykler blev tilgængelige tættere på KulturPladsen. Respondenterne har foreslået ledsager-happenings og rickshaws. Rammerne om Kulturmødet Mors 2016 De praktiske rammer

11 11 Overnatning under Kulturmødet Kulturmødet varer fra torsdag til lørdag, og mange deltager mere end én dag. Dette kan give visse udfordringer på grund af det begrænsede antal overnatningsmuligheder tæt på Nykøbing Mors. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen overnattede 62% af respondenterne i forbindelse med Kulturmødet, og langt størstedelen overnattede på Mors (82% af dem, der overnattede). Der er ikke store forskelle på andelen af deltagere og andelen af samarbejdspartnere, der overnatter. Den mest brugte måde at få overnatning på (41%) er gennem private enten betalt eller gratis (private udlejere, familie, venner eller eget sommerhus). Den anden mest brugte måde er booking igennem Morsø Turistbureau (22%). Blandt dem, der overnattede, var der stor tilfredshed med valgmulighederne for overnatning. Blandt dem, der udtrykte utilfredshed (13%), var den primære begrundelse, at respondenten fik booket for sent, og derfor havde problemer med et lille udbud til høj pris og relativt langt fra Nykøbing Mors. Dog oplevede nogen, at der allerede var udsolgt ved enkelte udbydere i marts, ganske langt tid før Kulturmødet. Der var højere tilfredshed blandt dem, der lykkedes med at få overnatning på Mors end dem, der fik overnatning uden for Mors (89% mod 77% tilfredshed). Langt størstedelen af de overnattende havde to eller flere overnatninger. Kun 20% overnattede en enkelt nat. Figur 3: Hvor mange overnatninger havde du? Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Rammerne om Kulturmødet Mors 2016 Overnatning under Kulturmødet

12 12 Markedsføringsindsatsen Kulturmødet gennemfører en storstilet og flerstrenget markedsføringsindsats i tiden op til, under og efter Kulturmødet Mors. Indsatsen har til hensigt at skabe interesse om mødet og gøre det muligt for deltagere at få et overblik over Kulturmødets indhold. De forskellige markedsførings- og informationskilder er som følger... Hjemmeside På Kulturmødets hjemmeside har man i løbet af året kunne følge med i tilblivelsen af de 48 timer på Mors. Ydermere har man kunnet indhente information om, hvad kulturmødet er, hvem nøglepersonerne er og hvem, der er arrangører. Nyhedsbrev Op til Kulturmødet Mors 2016 blev der i alt udsendt 13 nyhedsbreve, som gav mulighed for at følge processen op til de 48 timer. Her blev årets tema præsenteret, der blev lagt op til at afholde optaktsmøder, og der var mulighed for at smugkigge på årets program. Nyhedsbrevet har godt 1500 modtagere, som får de vigtigste nyheder omkring Kulturmødet først. Optaktsmøder Kulturmødet udvikler hvert år en informationspakke, som anvendes til at skabe debat på optaktsmøderne i perioden mellem Kulturmøderne. På optaktsmøderne bliver aspekter af temaet, relevante kultur- og kunstemner og problematikker vendt og drejet af deltagere. Optaktsmøderne er både med til at skabe interesse om Kulturmødet samt informere og skærpe debatten på Kulturmødet Mors yderligere. Sociale medier Udover hjemmesiden er Kulturmødet også at finde på de sociale medier, Facebook, Twitter og Instagram. På de sociale medier har brugeren kunnet følge processen før, under og efter Kulturmødet Mors Billeder og videoer har vist, hvad man kunne opleve til dette års Kulturmøde, og der har været rig mulighed for at holde sig opdateret. I alt nåede Kulturmødet ud til ca personer via disse medier under de 48 timer, mødet varede. App I år blev et nyt tiltag udviklet og testet en app til Kulturmødet. Her havde brugeren mulighed for at få et overblik over de 48 timers arrangementer og samtaler samt hvor, de fandt sted. Herudover gav appen også mulighed for at se, hvilke samtaler og arrangementer, der var at finde på de forskellige lokationer. App en blev downloadet ca gange til både IOS og Android. Rammerne om Kulturmødet Mors 2016 Markedsføringsindsatsen

13 13 Deltagere har primært hørt om Kulturmødet gennem deres netværk Mens mange af respondenterne hørte om Kulturmødet igennem aviser, blade eller sociale medier, er langt den største kilde for markedsføring private og professionelle netværk. Således svarer 67% af respondenterne, at de har hørt om Kulturmødet igennem deres netværk. Figur 4: Hvordan har du hørt om Kulturmødet Mors Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Rammerne om Kulturmødet Mors 2016 Markedsføringsindsatsen

14 Deltagere og samarbejdspartnere 14 Sammensætning af deltagere Kulturmødet vil være hele Danmarks midtpunkt for den nødvendige diskussion og samtale om kunst og kultur. Ifølge undersøgelsen er dette i høj grad lykkedes for Kulturmødet Mors 2016 rent geografisk set. Alle de danske regioner og 65 af de 98 danske kommuner var repræsenteret blandt respondenterne. Dette er en positiv udvikling i forhold til 2015, hvor repræsentanter fra 54 kommuner var med i undersøgelsen. Ydermere var der besøgende fra Tyskland, Norge, England, Israel og Skotland. De mest velrepræsenterede kommuner blandt respondenterne var Morsø (28%), København (13%), Aarhus (9%), Aalborg (7%), Thisted (4%), Skive (3%), Frederiksberg (2%) og Viborg (2%). Kulturmødet mangler dog stadig et stykke vej i forhold til at opnå stærkere deltagelse fra Region Sjælland og Region Syddanmark. Ikke overraskende er Region Nordjylland den bedst repræsenterede region på Kulturmødet (45%), efterfulgt af Region Midtjylland og Region Hovedstaden (25 og 19 %). Figur 5: Hvad er din bopælskommune? Region Nordjylland, 45% Region Sjælland, 4% Region Syddanmark, 7% Region Hovedstaden, 19% Region Midtjylland, 25% Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Deltagere og samarbejdspartnere Sammensætning af deltagere

15 15 Kønsfordeling deltagere Kønsmæssigt er der over årene konstateret en bedre fordeling, selv om der stadig er et stykke vej til ligevægt mellem kønnene. Figur 6: Andel af respondenter i forhold til køn Fra at omkring 2/3 af deltagerne var kvinder, var fordelingen i 2016, at det her var 6 ud af 10. Det svarer til erfaringen fra Danskernes Kulturvaner, der viser, at kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at forbruge kunst og kultur ved kulturevents og arrangementer 1. Kilde: Kulturmødets spørgeskemaer Kønsfordeling debattører/aktører I de første år var mænd i stor grad overrepræsenteret i Kulturmødet Samtale. Kulturmødet har derfor haft øget fokus på at skabe en mere ligelig repræsentation, hvilket i høj grad er lykkedes i 2016, hvor 54% af samtaledeltagerne var mænd, og 46% var kvinder. Figur 7: Hvor mange mænd og kvinder var der i paneldebaterne Der findes ingen præcise opgørelser over kønsfordelingen af udøverne i Kulturmødet Oplevelse. Kilde: Kulturmødets programmer Epinion og Pluss Leadership for Kulturministeriet (2012) Danskernes Kulturvaner 2012, s. 73 Deltagere og samarbejdspartnere Sammensætning af deltagere

16 16 Kulturmødet er vanedannende Respondenterne i år var en god blanding af gengangere og debutanter på Mors. Hele 46% af de adspurgte besøgte Kulturmødet for første gang i år, og 21% har deltaget alle fire år. 91% forventer at deltage igen næste år. Figur 8: Ses vi til Kulturmødet Mors 2017? Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Dette giver en forventning om, at næste års Kulturmøde kan ramme samme niveau som i år, og understøttes yderligere af, at 94% af deltagerne vil anbefale Kulturmødet til andre. Figur 9: Vil du anbefale andre at komme til Kulturmødet Mors 2017? Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Deltagere og samarbejdspartnere Sammensætning af deltagere

17 17 Børn og unge Kulturmødet ønsker at skabe et forum og en oplevelse for både de unge og ældre i samfundet. Især de ældre har bakket op omkring Kulturmødet siden dets opstart. Kulturmødet har i 2016 øget fokus på børn og unge med endnu flere oplevelser, områder og sporet Skolen og talentet rettet mod netop denne gruppe. Og det har virket: 84% af deltagerne oplevede, at der i høj eller i nogen grad var fokus på børn og unge. De unge De helt unge skulle være mere i fokus i Et af de nye tiltag, der blev indført med dette til hensigt, var at inddrage M. C. Holms Skole og Børnehus i højere grad end tidligere. Her blev bl.a. gennemført involverende musikarrangementer som DR s Musikariet om Baron von Münchhausen og Tryllefløjten, en børneopera. Figur 10: Oplevede du, at der var fokus på børn og unge på Kulturmødet Mors? Det var fantastisk at have Kulturmødet Mors helt tæt på. Børnene havde en fantastisk oplevelse med det. Børnene tog selv deres kammerater med hen til skolen i deres fritid for at vise dem papkassebyen fortæller børnehusleder, Trine Bro. Det var ikke kun oplevelsesdelen, som havde fokus på de unge. Under sporet Skolen og talentet blev 14 samtaler afholdt, og yderligere 5 samtaler med fokus på børn og unge blev afholdt uden for sporet (23% af alle samtaler). Dette er en markant styrkelse af fokusset på børn og unge ift. 2015, hvor kun 5 samtaler blev afholdt under sporet Børn og Unge (11% af alle samtaler i 2015). Undersøgelsen viser også, at Kulturmødet Mors 2016 til dels lykkedes med at blande aldersgrupperne (23% mener, at det i høj grad lykkedes, 56% at det i nogen grad lykkedes). Der var dog nogle deltagere, der oplevede, at unge- og voksenarrangementerne var for opdelte, både fysisk og indholdsmæssigt. Enkelte betegnede Kultur- Fjorden som ungescenen og KulturPladsen som voksenscenen. Generelt er der efterspørgsel fra respondenterne om at få flere unge med i paneldebatterne og samtalerne i et bredere perspektiv og ikke kun i de arrangementer, der er rettet mod børn. Dette indikerer, at Kulturmødet bør fastholde og øge sit fokus på at inddrage børn og unge i Kulturmødet Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Figur 11: Kulturmødet vil gerne blande aldersgrupperne. Mener du, at det lykkedes? Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Deltagere og samarbejdspartnere Børn og unge

18 Kulturmødets indhold og form 18 Kulturmøde med vokseværk Kulturmødet Mors 2016 bød på ca. 400 kulturelle arrangementer, hvilket er en voldsom stigning i forhold til de tidligere år. I samtalerne var 300 debattører, skuespillere, musikere, forfattere og billedkunstnere med til at diskutere kunst og kultur i dagens Danmark. Figur 12: Antal af samtaler og oplevelser til Kulturmødet Mors gennem årene Alle arrangementerne blev afholdt på 48 timer, som fordelte sig over tre dage. Den første samtale på Kulturmødet tyvstartede kl. 13 torsdag, mens den sidste fandt sted lørdag kl. 14. Fredag var klart den mest travle dag på Kulturmødet i forhold til antal deltagere. 90% af respondenterne i evalueringen fortæller, at de deltog om fredagen. En del af forklaringen findes i, at arrangementerne om fredagen er fordelt ud over hele dagen. De afholdes fra fredag morgen kl til fredag nat kl Figur 13: Jeg synes at...: Der er passende omfang og forskellighed i Kulturmødets arrangementer Selvom Kulturmødet har fået vokseværk, så er respondenterne godt tilfredse med indholdet. 80% af respondenterne svarer, at omfanget af debatter og oplevelser samt forskelligheden i debatterne til Kulturmødet Mors 2016 var passende. Den store udvikling i Kulturmødets indhold fra 2015 til 2016 har ikke i udpræget grad påvirket respondenternes helhedsoplevelse. I 2015 svarede 16%, at omfanget af oplevelser var for lille, hvilket i år er formindsket til 7%. Ovenstående tal kunne indikere, at Kulturmødet har fundet sit niveau for antallet af kulturelle arrangementer, hvor det primære forbedringspunkt ift. mødets omfang kunne være på forskelligheden af debatterne. Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kulturmødets indhold og form

19 19 Kulturmødets tema Kulturmødet Mors 2016 havde som det første et overordnet tema, som blev meldt ud til hele kulturlivet i foråret 2016: Hvor er Danmark?. Temaet var baseret på følgende aktuelle problemstillinger: Kunst og kultur uden grænser: Hvordan påvirkes og påvirker kunst og kultur et samfund, hvor befolkningssammensætningen ændres, og kulturer skal smelte sammen? Ind i kunsten: Har kunsten en indiskutabel egenværdi? Kunstnerens ansvar: Har kunstneren et ansvar ud over sig selv og egen kunstneriske skabelse? Kunst og det andet : Hvordan kan samfundet drage nytte af kunst i ikke-kunstneriske sammenhænge? Kulturarv: Hvad giver vi videre, via hvem, og hvordan? Kulturmødets indhold og form Kulturmødets tema

20 20 Kulturmødet Samtale Sporene på Kulturmødet Ud over det overordnede tema arbejdede Kulturmødet 2016 efter 6 spor. De var til for at skabe overblik, holde fokus og tænkt som et redskab til at manøvrere rundt i de 84 samtaler. I alt 74 af de 84 samtaler var inddelt i sporene: Spor Hvad så, Danmark? Er der grænser? Ind i kunsten Ud med kunsten! Hvad med kunstnere? Skolen og talentet Indhold 15 generelle samtaler med udgangspunkt i hovedtemaet og deltemaet om kulturarv: Danmarkskanon. Samtaler om kulturministerens nye kanon Kulturarvingerne. Hvordan bevarer og videregiver vi den kultur, vi alle arver? Dannelse i dag. Ikke blot i klassisk forstand, men det at danne sig selv hele tiden. Sporet bød også på quizz er, fællessang og præsentation af den nye Trap Danmark. 11 samtaler, der relaterede til hovedtemaets kunst og kultur uden grænser: Grænseløs kunst. Kunstens natur som grænseløs og om de muligheder, det giver. Danmarks position. Hvilken rolle spiller kunst og kultur i en verden, hvor der kæmpes? Kulturen flytter grænser. Kulturens muligheder og vilkår i grænselandet. 22 samtaler om kunsten i sig selv med overskrifter som Hvor er Danmark lige nu?, Hvor ligger Danmarksteatret?, Hvad kunst kan fra papir til praksis, Tæring efter næring (den obligatoriske økonomidebat). 4 samtaler om kunstens funktion til helbredelse, uddannelse, kunst og arbejdsmarked, fulgt op af 6 flere med relation til emnet. 8 samtaler om kunstnerens ansvar, bl. a. i kampen mod terror, med Flemming Rose, Morten Kirkskov, Morten Messerschmidt, Hassan Preisler, Josephine Klougart, Simon Kvamm, Peter Ravn, Jens Galschiøt, Geeti Amiri og Thure Lindhardt. 14 samtaler om samarbejdet mellem skole og kunst, talentudvikling, ny pædagogik m.v. Dette som opfølgning af Kulturmødet 2015, hvor den nye skolereform var på dagsordenen. I 2016 behandledes emner som Hvordan finder og udvikler vi talent?, Talentudvikling i scenekunst, Børn som havnearkitekter, Filmproduktion i skolen. Kulturmødets indhold og form Kulturmødet Samtale

21 21 Uden for sporene, men inden for temaet Af 84 samtaler, var 10 uden for sporene. Disse samtaler tog mere specifikke problemstillinger op. Opdelingen mellem sporede og ikke-sporede samtaler var et bevist valg for at favne både de aktuelle samfundsnære problemstillinger samt at pege på overordnede, perspektiverede og fremadrettede emner. Figur 14: Samtale efter faktiske spor, og spor som angivet i trompeten i programmet Blandt disse samtaler fandtes: Bibliotekerne: om bibliotekets nye rolle DR: om digitale medier, vores vidensbibliotek og DRs projekter Scenekunsten: om den frie scenekunst, globaliseringens vilkår og meget andet. Sporene som kommunikationsværktøj På trods af den store stigning i antal samtaler fra 2015 til 2016, formåede Kulturmødet at skærpe fokus fra 8 spor i 2015 til 6 spor i år. De 2 største spor Ind i kunsten og Hvad så Danmark? var også langt mere omfattende (med henholdsvis 26% og 18% samtaler i hver) end sporene i Ligeledes faldt 88% af samtalerne i år ind under sporene, mens kun 65% af samtalerne i 2015 faldt under sporene. Dog var der den udfordring, at det ikke var alle samtaler under et spor, som blev klassificeret som sådan i programmet. I programmet er 37% af samtalerne angivet uden for sporene, og således er 25% af samtalerne ukorrekt klassificeret. Problemet er opstået, fordi spor ikke er blevet angivet konsekvent i programmet for nogle arrangementer er arrangør eller genre beskrevet i stedet for spor. I et program vil man altid gerne gengive al relevant information, men i lyset af at respondenterne efterlyser tydeligere spor til Kulturmødet 2017, og spor, der fremgår tydeligere i programmet, er en mere konsekvent brug af spor i 2017 et åbenlyst forbedringstiltag. Respondenterne efterspurgte yderligere, at arrangementer inden for samme spor ikke lægges samtidig, samt at sporene generelt skal fremstår tydeligere og mere innovative til Kulturmødet Kilde: Kulturmødet Mors 2016 program Udviklinger og forbedringer i samtalerne Kulturmødet udvikler på formen På Kulturmødet 2015 blev 3 primære samtaleformer anvendt til at skabe de 43 samtaler. Til Kulturmødet Mors 2016 blev der i meget højere grad leget med formen på samtalerne. Således blev 11 forskellige samtaleformer anvendt, hvoraf 51% var paneldebatter, og 31% var 1-1 samtaler. Ud over dette inkluderede de alternative samtaleformer busser, workshops, quizzer, live talk-shows og værkstedssamtaler. Figur 15: Kulturmødets samtaleformer i 2015 og 2016 Kulturmødets indhold og form Kulturmødet Samtale

22 22 Mindre og mere fokuserede paneler men måske knap så korte Kulturmødet har i tidligere år afholdt paneldebatter med meget omfangsrige paneler og fået negativ respons på dette. Som en konsekvens af dette har Kulturmødet styret mod at bruge omkring 6 debattører i et panel. Figur 16: Antal af kunstnere i samtaler over tid Der er stadig enkelte paneldebatter med mange debattører det største panel i både 2015 og 2016 havde 11 debattører. Men det går den rette vej. I 2015 var der gennemsnitligt 6,7 debattører i panelerne, mens der i 2016 var 6,1. Et andet tiltag, der blev indført for at skærpe fokus i debatterne, var at afkorte tiden for den enkelte debat. Som følge af dette har nogle respondenter dog følt, at debatterne er blevet mindre dybdegående. Kilde: Kulturmødet Mors 2016 program Mere inddragende samtaleformer Et af fokuspunkterne for Kulturmødet Mors 2016 var at skabe mere inddragende samtaler. For at opnå dette blev der i år anvendt en række nye samtaleformer og samtalesteder. Dette dækker tiltag som samtalebussen, værkstedssamtaler samt det generelle fokus på publikumsinddragelse på Brøndum scenen (ved Kulturpladsen). Respondenterne fremhæver netop den inddragende samtaleform som noget, de gerne vil have endnu mere af i Mere udøvende og eksperimenterende kunst og kultur mere kant? Respondenterne savner, at udøvende kunstnere samt eksperimenterende- og undergrundskunstnere i højere grad bliver repræsenteret på Kulturmødet både i paneler og som oplevelser og indslag. At have en bedre repræsentation af kunstnere i samtalerne, har netop været et fokuspunkt for Kulturmødet På trods af den store udvidelse i antal samtaler og debattører er det lykkedes Kulturmødet at nå op på en lige så høj andel af udøvende kunstnere som på det første Kulturmøde. Men evalueringen viser, at der er plads til at styrke kunstnernes repræsentation endnu mere. Kulturmødets indhold og form Kulturmødet Samtale

23 Kulturmødet Oplevelse 23 Kulturmødet Oplevelse er en national og i nogen grad international kunstfestival med 325 arrangementer i løbet af de 48 timer, hvis tematik lægger sig op ad Kulturmødets hovedtema og i stor udstrækning hænger sammen med Samtale-programmet. Kulturmødet Oplevelse dækker også over KulturDanmark, hvor den frodige danske underskov af amatører og upcoming artists udfolder sig. Det omfatter også artister, der kvalitetsmæssigt er professionelle, men ikke kan leve af deres kunst. Kulturmødet Oplevelse bringer oplevelser inden for billed-/rumkunst, film, litteratur, klassisk og rytmisk musik og scenekunst. Men også alskens blandingsformer er et særkende for kunsten på Kulturmødet. Og så skabes mange værker direkte til Kulturmødet. Kulturmødet inkluderede bl.a. følgende oplevelser: Billed-/rumkunstnere blev repræsenteret med en række skulpturer og kunstværker såsom Marit Benthe Norheims Lifeboats, Jens Galschiøts Unbearable og Frihedsgudinde, Cecilie Wagner Falkenstrøms Kultur(k)rig, Rey Morales Byg broer ikke mure, samt Mie Olise Kjærgaards udstilling og artist talk. Film-kunstnere tog udgangspunkt i temaer om grænser, kvinder og det at gøre en forskel. Der fremvistes film som Al Medina af dansk/palestinensiske Omar Shargawi, De Vildfarne af polakken Dariusz Steiness, samt Intet bliver som før af canadiske Ari Lewis Filmene fik en flot præsentation i Bio Mors topmoderne biografsale. Litteraturen blev repræsenteret af nogle af de mest markante aktuelle danske navne, samt nogle gode kendinge. Især på dette område blev der rigeligt eksperimenteret med formen under overskrifter som Samtalekøkkenet og Skønne ord ved kassen hvor forfatterne agerede kasseekspedienter i det lokale supermarked og solgte digte gratis til kunderne. Den klassiske musik bevægede sig rundt i det internationale med europæiske og kinesiske musikere, der leverede toppræstationer med klezmermusik og percussion i talrige udgaver. Også klassisk musik med overgang til moderne rytmer blev fremført af nogle danske musikere bosat i udlandet. Det blev suppleret med flotte danske ensembler med danske musikere på topniveau. Endelig skal nævnes det spektakulære projekt Opera på Cykel, hvor tre sangere drog rundt på Kulturmødet med uddrag af 1700-tals komponisten Pergolesis opera La Serva Padrona. Den rytmiske musik repræsenterede store dele af verden, heriblandt Mellemøsten, Grønland, Latinamerika, Skotland, Irland og mange andre lande. Scenekunsten fik et enormt boost på Kulturmødet Mors I sammenhæng med adskillige samtaler om teatrets aktuelle vilkår opførtes en række forestillinger fra Odin Teatret i Holstebro, Black Box Dance Company i Holstebro, teater Carte Blanche i Viborg og Nykøbings eget Limfjordsteatret. Limfjordsteatret arrangerede også Pakkeby Mors, hvor deltagere i alle aldre kunne være med til at bygge en by med papkasser. Kulturmødets indhold og form Kulturmødet Oplevelse

24 24 Figur 17: Antallet af oplevelser fordelt på genrer for Kulturmødet Oplevelse 2016 (ekskl. KulturDanmark) Kilde: Kulturmødet Mors 2016 program Note: Under KulturDanmark blev 126 oplevelser gennemført. De er ikke opdelt i specifikke emner, men vidt forskellige, og er derfor ikke medtaget i denne figur, men omtales på næste side. Udover de udvalgte kunstområder omfatter Kulturmødet Oplevelse også KulturDanmark, der tager udgangspunkt i, at dansk kulturliv ikke blot er store institutioner, organisationer eller professionel kunst og kunstnere. KulturDanmark giver plads og muligheder til den vrimlende underskov af kulturelle initiativer og arrangementer, som bare ikke kan lade være at lave kunst,og som er livgivende og livsbetingende for det etablerede kunst- og kulturliv og som ikke bekymrer sig om kant/udkant, bevillinger, kulturpaladser, kunststyrelser og den slags. Kulturmødets indhold og form Kulturmødet Oplevelse

25 25 Kulturmødet Mors havde igen i 2016 stor opmærksomhed på hele dette område med 126 gennemførte arrangementer, der bredte sig over alle områder og scener. Her skal der kun nævnes et lille udpluk, der viser alsidigheden. KulturTorvet KulturHavnen KulturVejen KulturPladsen I byen Rytmer med pop, rock, folk, indie, electro, suzuki m.m. Kulturoase, oplevelser på skibe Bogprojekt over etnisk og dansk mad Debat om madspild og lav-selv pizzaer Børnehus med oplevelser inden for litteratur, fortælling og tegninger Virtual reality arrangementer med DR, Cecilie Falkenstrøm, Animationsskolen og Somatic Lysskov ved Musikværket med Neurons og Luminescence i et samarbejde mellem Art & Technologi på Aalborg Universitet og Kulturmødet Cirkusfabrikken fra organisationen DUBAL viste over mange timer cirkusindslag af flot kvalitet med dygtige børn og unge som artister, akrobater m.v. I Æblehaven ved KulturPladsen arrangerede en række biblioteker sig igen med en masse aktiviteter for og om børn Der var et rum for læring og oplevelse og præsentation af mennesker fra andre lande, der fortæller om deres barndom. Morsø Folkebibliotek udpegede vinderen af den lokale HAMA perlekonkurrence, og Brønderslev Forfatterskole præsenterede en gruppe engagerede, unge forfatterspirer suppleret med Dansk Forfatterforening KulturSkaberne arrangeres af statsanerkendte museer i Nord-og Midtjylland. Der blev opstillet 10 gamle skabe, hvor alle kunne aflevere en eller anden genstand, som bærer en historie. Historien fortælles til én af museernes repræsentanter, og på den måde bidrager man til den fælles kulturarv. Udstillingen bevares og føres videre Endelig skal nævnes arrangementer fra Grundtvigsk Forum, KUNSTEN, Aakjærselskabet, Morsø U-Landsforening, Folkekirken på Mors, Morsø Gymnasium, JCE-biennalen og Ny Silkevej Lydvandring i mørke Gruppen AfricanFootprints lavede street parade på gader og veje og engagerede forbipasserende borgere Vandrekoncert arrangeret af Morsø Gymnasiums elever fra Kultur- Pladsen via KulturVejen til KulturFjorden samt et sanserum, der udfordrer alle sanser Projekt9220s Kultur fra Bagagerummet kultur og kunst over en kop kaffe Visens Venner inspirerede til sang med viser til alle tider og til alle livets situationer Kulturmødets indhold og form Kulturmødet Oplevelse

26 Udbyttet af Kulturmødet 26 Kulturmødet skaber værdi Kulturmødet skaber turisme, interesse og mulig tilflytning til Morsø Kommune Kulturmødet skaber værdi for Morsø Kommune, både ved at skabe PR omkring området, men også ved at trække turister til Mors. Størstedelen af deltagerne booker overnatning i forbindelse med Kulturmødet (62%), og langt de fleste vil helst bo på Mors. Men det er ikke kun under Kulturmødet, at deltagerne er på Mors 20% af deltagerne overnattede i mere end 3 dage og blev dermed på Mors i perioden uden for Kulturmødet. Dette kunne tyde på, at Kulturmødet i sig selv er en god grund til at tage til Mors, og når deltagerne alligevel er der, udnytter de muligheden for at opleve de mange andre ting, Mors har at byde på. En enkelt respondent overvejer endda at flytte til Mors pga. den tilknytning og oplevelse, hun har opnået gennem Kulturmødet. Samarbejdspartnerne forventer at få noget ud af at deltage i Kulturmødet Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser tydeligt, at Kulturmødet lever op til sin vision om at skabe debat om kunst og kultur. Hele 56 % af samarbejdspartnerne deltager for at opnå inspiration til at inddrage kunst og kultur på nye måder, mens 51% deltager for at være med til at sætte dagsordenen inden for kunst og kultur. Ydermere er Kulturmødet en strategisk mulighed for, at samarbejdspartnerne kan styrke deres netværk og profilere deres organisation. Figur 18: Hvorfor deltager du i Kulturmødet Mors som samarbejdspartner? Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Udbyttet af Kulturmødet Kulturmødet skaber værdi

27 27 Kulturmødet skaber værdi både for deltagere og samarbejdspartnere Kulturmødet er sat i verdenen for at udfordre, inspirere og udvikle mennesker og deres opfattelse af kunst og kultur. At det i høj grad lykkedes ved Kulturmødet Mors 2016, bekræftes af spørgeskemaundersøgelsen. Deltagerne tog primært hjem med ny inspiration og en ny oplevelse af kunst og kultur, mens mange af samarbejdspartnerne ud over førnævnte også opnåede styrkede netværk og nye kontakter. Især bør det fremhæves, at 29% af samarbejdspartnerne faktisk tog hjem med grundstenen til nye samarbejder lagt på Kulturmødet Mors Figur 19: Hvad har du fået ud af at deltage i Kulturmødet Mors? Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Kulturmødet sætter dagsordenen Det er en del af Kulturmødets vision at være Danmarks midtpunkt for diskussionen om kunst og kultur og påvirke debatten. Kulturmødet skal altså være dagsordensættende for at lykkes. Kulturmødet har stor fokus på at skabe muligheder for en interaktion mellem politikere, beslutningstagere og almindelige deltagere. Siden 2013 har mødet arbejdet og eksperimenteret med den bedste form for at opnå god deltagelse fra politikere på alle niveauer. Især har Kulturmødet arbejdet med og været udfordret af at opnå en god og bred deltagelse blandt folketingspolitikere. I år har Kulturmødet fundet en egnet form ved at afholde et åbent møde i Folketingets Kulturudvalg på Mors under Kulturmødet. Der er andre indikationer på, at Kulturmødet er på rette vej, når det kommer til at være dagsordensættende. Blandt andet angiver 51% af samarbejdspartnerne, at de anser netop det at være med til at sætte dagsordenen som en begrundelse for deres deltagelse (se Figur 18). Udbyttet af Kulturmødet Kulturmødet skaber værdi Kulturmødet sætter dagsordenen

28 Om Kulturmødet 28 Kulturmødet Mors 2016 var det fjerde i rækken og udviklet ud fra de erfaringer, der er gjort og de mange inputs, vi har fået fra alle dele af dansk kulturliv. Kulturmødet er arrangeret af Morsø Kommune og Region Nordjylland med bidrag fra andre kulturinstitutioner, kulturpersoner, både udøvende og ansatte, kommuner, regioner, Kulturministeriet, fonde og sponsorer. Kulturmødet er fra 1. januar 2017 blevet en selvejende institution forankret i Nykøbing Mors. Bestyrelse 2016 Hans Ejner Bertelsen, borgmester, Morsø Kommune (formand) Ulla Astman, regionsrådsformand, Region Nordjylland (næstformand) Lauge Larsen, formand for undervisningsog kulturudvalget, Morsø Kommune Otto Kjær Larsen, medlem af det rådgivende udvalg, regional udvikling, Region Nordjylland Jørgen Pontoppidan, formand for kultur- og fritidsudvalget, Mariagerfjord Kommune Mads Duedahl, rådmand, Sundhed og Kultur, Aalborg Kommune Fra 1. januar 2017 er bestyrelsen suppleret med to kulturfolk og en erhvervsperson: Katja Holm, formand Dansk skuespilforbund Iben Albinus Sabroe, filmanmelder og forfatter John Norden, bank- og finansieringsekspert, medejer af My Banker. Styregruppe Nanna Skovrup, kontorchef, regional udvikling, Region Nordjylland Peder Hanghøj, chef for børn og undervisning, Morsø Kommune Niels Otto Degn, chefkonsulent, Morsø Kommune Claus Svenstrup, specialkonsulent, Region Nordjylland Daglig ledelse Niels Otto Degn, chefkonsulent, Morsø Kommune Claus Svenstrup, specialkonsulent, Region Nordjylland Projektkonsulent Evanthore Vestergaard, journalist og komponist Fra har Klara Espersen deltaget i ledelse og styregruppe. En række medarbejdere i kommune og region har medvirket ved tilrettelæggelsen, herunder Rasmus Andreasen, kommunikation Solvej Boltz, logistik Anne Marie Heide Hviid, kommunikation Simon Cens Jensen, Oplevelse Anders Steensgaard Jensen, logistik Bertil Nydal, frivillige Laila Rasmussen, Samtale og logistik Laila Søndergaard, Samtale Line Viiernfeldt Pedersen, Oplevelse Særligt vedr. Kulturmødet 2016, sådan gik det : Sara Shilpa Villumsen, indsamling af data Camilla Hansen, behandling af data og tekst Kulturmødet Mors planlægges at vende tilbage august Men Kulturmødet finder sted altid og overalt som olympiaden mellem de olympiske lege. Kig ind på hjemmesiden og se, hvordan du kan deltage og/eller bidrag via de sociale medier. Niels Otto Degn Chefkonsulent Morsø Kommune Claus Svenstrup Specialkonsulent Region Nordjylland Evanthore Vestergaard Journalist og komponist Følg Kulturmødet på de sociale medier #kmdk OmKulturmødet

29 Tak til/praktisk information/sponsorer 29 Arrangører Hovedsponsorer Kulturmødet 2016 blev arrangeret af den selvejende institution Kulturmødet i samarbejde med Morsø Kommune og Region Nordjylland. KrogagerFonden Sponsorer Jyllands-Postens Fond Samarbejdspartnere DR TV Midt Vest Jyllands-Posten Berlingske Tidende Nordjyske Medier Radio Limfjord FOF Morsø Det Kongelige Teater Limfjordsteatret Visit Mors Bio Mors Morsø Produktionsskole Grøn Mors EUC Nordvest Morsø Handelsstandsforening Demokratistafetten Kulturregion Midt og Vestjylland Det Danske Kulturinstitut KUNSTEN Trapholt Images 16 Trekantområdets Festuge Morsø Kunstforening Museum Mors M.C. Holms Skole Morsø Gymnasium Organisationen af Danske Museer Morsø Forsyning Folkekirken på Mors Morsø Folkebibliotek Grundtvigsk Forum Beboerne på Gasværksvej Café Holmen Dansk Skuespillerforbund Dansk Artistforbund Dansk Musikerforbund Jens Galschiøt Spil Dansk BKF Corner PixlArt Trap Danmark Jeanette Lund Kommunikation Cirkusfabrikken AV Center Aalborg Somatic The Animation Workshop M/S Bibiana Aarhus 2017 Musikværket Frontløberne Tak til / Praktisk information / Sponsorer