OPSAMLING INPUT TIL KULTURPOLITIK

Transkript

1 NOTAT JOURNALNUMMER SKREVET AF MORTEN SVARRE ANDERSEN OPSAMLING INPUT TIL KULTURPOLITIK Følgende opsamling opsummerer input fra aktører og borgere leveret på borgermødet d. 7. december i St. Tårnby Forsamlingshus samt til et internt aktørmøde med henholdsvis Stevnsbibliotekerne, Stevns Musikskole og Østsjællands Museum. Det består af ønsker og udsagn fra de deltagende aktører, der mestendels bestod af frivillige kulturelle aktører samt få borgere med interesse i udviklingen af ny kulturpolitik. Til at starte med oplistes aktørernes udsagn inden for de fem fokusområder, som AET tidligere har udpeget som pejlemærker for en ny kulturpolitik. Efterfølgende opsummeres der tematisk, hvornår aktører og borgere oplevede, at de lykkes med de ting, de brænder for inden for den kulturelle verden. UDPEGEDE FOKUSPUNTKER AF AET 1. Kultur og Turisme som vækstdriver Overordnet drejer borgerinput sig her om muligheden for at være med til at skabe kulturelle tilbud til både nye borgere, turister og samarbejde med erhvervet. Meget af snakken gik på muligheden for at være med at mange gange havde kulturelle aktører svært ved at finde ud af om de måtte være med. - Nye gæster og borgere skal kende vores kulturtilbud markedsføringen skal være bedre. - Opsæt igen muligheden for at kultur- og fritidsaktører kan tilmelde sig en velkomstpakke, som nye borgere modtager med informationer om muligheden for at deltage i kultur- og fritidslivet. S. 1/5

2 - Spil kulturen mere ind som bosætningsfaktor tag endnu bedre imod nye borgere gennem kulturen. - Højere tilskud til at leje lokaler. - Underskudsgaranti for mommuner. - Skabe årlige fantastiske kulturoplevelser, der samler minimum 1000 betalende gæster langs klinten. o Herunder landart, performance og musikværker, der spiller i Boesdal Kalkbrud årligt. - Kulturelle turismeværter der viser den lokale kultur frem på udvalgte strækninger langs klinten både kommercielt og frivilligt. - Udvikling af KLINT teaterprojektet som en del af åbningen for besøgscenteret. 2. Kulturarven Overordnet var input fra aktører, at de godt kunne se værdien i en stærk lokal kulturarv, men at deres udfordringer også tit gik på at have udviklingsressourcer nok til at spille disse værdier på banen. i. Kommunen er med til at facilitere endnu flere kulturelle events, hvor der er mulighed for kulturel samskabelse. Sammen er vi vokset ved eksempelvis klintedage i Boesdal. ii. i. At skabe en borgerdrevet teaterforestilling, der tager udgangspunkt i den lokale kulturfortælling. ii. At udvikle den fysiske kulturarv i Kulturhuset Harmonien ved at udvikle det endnu mere til et kulturelt samlingspunkt i det sydlige Stevns. iii. At benytte de lokale kulturhistoriske udpegninger som aktive kulturmarkører i vores område 3. Børns møde med Kunst og Kultur Overordnet drejede input sig for dette fokusområde meget om at skabe et rum for kulturaktørerne, hvor de kunne komme på banen i henholdsvis folkeskole- og institutionsregi. Der var herudover stor ros til arbejdet med Den Kulturelle Rygsæk, der var en god mulighed for at spille kulturaktørerne på banen i de rigtige arenaer. S. 2/5

3 i. Samarbejde med billedskole og censureret udstilling på Kulturloftet eller Stevns Fyrcenter ii. Fortsætte den kulturelle rygsæks gode initiativer og samarbejde mellem skole, kultur og forvaltning i. Alle børn skal møde en professionel kunstner inden for teater, musik, dans, litteratur og billedkunst i løbet af deres folkeskoleforløb. ii. Udvikling af en verdensarvsperformance med udgangspunkt i børn og unges møde med klinten og verdensarven c. iii. Endnu nende unges egne flere projekter, interesser der gerne tager at udgangspunkt udvikle koncerter i børn og og lig- 4. Kulturarven om lokomotiv i. Udvikle nye klintedage, hvor endnu flere aktører inviteres ind. i. Udvikling af lokal kunst i et kommende besøgscenter en ting er verdensarvsformidling noget andet er formidling af den lokale kunst. ii. Forsøge med Stevns der tager ud i verden igen nu med kunst og kultur. 5. Kultur i ældrefællesskaber Der var ikke umiddelbar input eller idéer til at skabe nye initiativer under dette fokuspunkt. S. 3/5

4 HVORNÅR LYKKES VI SOM KULTURAKTØRER? 1. Den brede forankring a. Når vi præsenterer mange forskellige genrer b. Når vi genbruger gammel kulturproduktion (eksempelvis revytekster), som vores brede målgruppe forstår og genkender. c. Succes med arrangementer på tværs af aldersgrupper 2. Nicheproduktioner a. Når vi kan være i stand til at levere kulturelle produkter, der passer ind i eksempelvis en skoles hverdag. b. Når vi laver helt smalle arrangementer for nørderne, der tiltrækker 50 mennesker, der har en stor oplevelse. c. Når vi skaber unikke arrangementer, vi godt ved giver underskud, men som skaber en omtale, der kan være svær at hente på hverdagsarrangementer 3. God moderne og tidssvarende kommunikation med publikum (publikumsoplevelsen) a. Når vi fremstår tidssvarende på teknik, lyd, lys, fysiske rammer, hjemmeside, facebook og andre medier b. Den gode booking og købsoplevelse for publikum c. Den gode publikumsoplevelse helt fra køb af billetter til afvikling på stedet, der fremstår professionelt og lækker d. Når der kan søges information et sted fra om de kulturelle tilbud i kommunen e. Når vi opnår god lokal pressedækning, som vi har arbejdet strategisk med. 4. Den lokale opbakning a. Når vi oplever lokal økonomisk og administrativ opbakning fra kommune og især lokale fonde b. Når medlemmerne støtter op om relevante interne arrangementer og ture, der er tilpasset medlemmernes ønsker 5. Netværk, samarbejder og fælles aktiviteter a. Når vi samarbejder med søsterforeninger inden for samme hus b. Når vi får publikum til at løfte blikket fra vores forening og kan se værdi i andre foreninger også c. Når vi breder publikumskagen ud og puljer billetter, oplevelser og informationer d. Når vi frivillige, private og kommunale institutioner samarbejder om projekter eksempelvis aftenskole, kulturloft og bibilotek. e. Når vi er en del af et koordinerende netværk, der ikke lægger arrangementer samme dag f. Når vi kommer ud i kommunen og får brugt forsamlingshusene. Skaber et fælles tredje, vi ikke kendte inden. S. 4/5

5 6. Fællesskaber og større lagkage a. Når vi giver hinanden lov til at være en del af succeserne og mærke suset af succes. b. Når de kulturelle aktiviteter bliver startskuddet til nye samtaler for vores publikum 7. Frivilligheden a. Når de frivillige får lov til at tage ejerskab over idéer, udvikling, afvikling og evaluering. Når bestyrelse/ledelse slipper tøjlerne og accepterer fejl. b. Når vi lykkedes med at hente nye frivillige uden for den normale frivillige. S. 5/5