Pendling over Øresund

Transkript

1 Pendling over Øresund Undersøgelse af holdninger og adfærd i forhold til pendling over Øresund - 3. opfølgning - Juni 2005 Udarbejdet af Øresundsregionens Arbejdsmarkedspolitiske Råd, Københavns kommune, Region Skåne og Malmö kommun Rapporten er gennemført med økonomisk Støtte fra EURESCrossborder Øresund

2 Förord Öresundsregionens Arbetsmarknadspolitiska Råd (ÖAR) arbetar efter visionen att arbetsmarknaden i Öresundsregionen ska vara öppen och tillgänglig för alla, och att de som bor i regionen ska vara medvetna om möjligheterna och förstå de fördelar man kan dra av ett jobb eller en medarbetare från grannlandet. I samarbete med Köpenhamns Kommun, Malmö Kommun och Region Skåne har ÖAR sedan 2002 varje år frågat öresundsmedborgarna, om de söker även på andra sidan sundet när de söker jobb eller flyttar, om de känner till möjligheterna att göra det och i så fall, vad som motiverer eller hindrar dem att utnyttja arbetsmarknaden på den andra sidan sundet? Genom dessa svar kan vi se en utveckling som sakta men säkert rör sig mot en integrerad öresundsregional arbetsmarknad, där folk undersöker jobbmöjligheter, söker jobb och arbetar på båda sidor av Öresund. I den seneste undersökningen kan vi till och med konstatera att danskarnas kunskap om regionens möjligheter har ökat markant det seneste året. Konsekvensen av den utvcklingen kan komma att bli att den typiska pendlaren på längre sikt kan vara dansk såväl som svensk. Undersökningen visar också att befolkningen i högre grad betraktar de danska och svenska olikhetena som något som attraherar och snarare motiverar än hindrar från att söka jobb på andra sidan sundet. Undersökningen av inställningar och attityder gentmot pendling över Öresund ger ÖAR och våra samarbetspartner en god plattform för att arbeta vidare mot målet - en integrerad Öresundsregion. Ulla-Stina Lindberg Ordförande/ÖAR 3

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål Metode og afgrænsning Overordnede konklusioner Uddybende konklusioner Forventninger til at søge job, uddannelse eller flytte over på den anden side af Øresund Job/uddannelse Flytning Aktive handlinger på tværs af Øresund Kendskabet til mulighederne på den anden side af Øresund Muligheder og barrierer for en øget pendling og flytning over Øresund Muligheder og barrierer for en øget pendling Muligheder og barrierer for en øget flytning Bilag

4 1. Indledning Den foreliggende rapport indeholder hovedresultaterne af en undersøgelse foretaget i foråret 2005 af borgernes holdninger og adfærd i forhold til at pendle over Øresund med henblik på at arbejde eller studere. Undersøgelsen er den fjerde måling af pendlingstilbøjeligheden over Øresund, hvoraf den første blev gennemført i foråret Næste måling forventes gennemført i foråret Dataindsamlingen er forestået af Hermelin Research, og analysen er gennemført i et samarbejde mellem Region Skåne, Malmö Kommune, Københavns Kommune og ØAR. Rapporten består af en kortfattet gennemgang af resultaterne samt bilag med oversigtstabeller. 2. Formål Målingerne af borgernes holdninger og adfærd i forhold til at pendle over Øresund er gennemført siden foråret De fire målinger giver dels en viden om hvor stor en andel af borgerne, der anser hele Øresundsregionen for et potentielt arbejdsmarked dels udviklingen i denne andel over en periode på 3 år. Undersøgelsen har ikke til formål at give et præcist bud på antallet af pendlere, men at give et indblik i borgernes holdninger til at bevæge sig over Øresund for at bo, arbejde eller uddanne sig og hvilke forhold, der er motiverende henholdsvis begrænsende for disse aktiviteter. 3. Metode og afgrænsning Undersøgelsen kortlægger borgernes adfærd og holdninger i Øresundsregionen i forhold til pendling og flytning på tværs af Øresund. Problemstillingen er hovedsageligt relevant for de erhvervsaktive og de studerende, som bor tættest på Øresund. Derfor er undersøgelsen afgrænset til denne del af regionens befolkning. Undersøgelsen er gennemført i slutningen af februar 2005 og er baseret på telefoninterviews med personer, på den danske og på den svenske side af Øresund. I populationen indgår kun personer, som er: år beskæftigede, ledige eller studerende bosatte i Hovedstadsregionen eller i Vestskåne Undersøgelsen omfatter de områder på den danske og svenske side, der er markeret med henholdsvis rødt og gult. De præcise kommuneangivelser findes i bilag 1. 5

5 Den geografiske afgræsning er afgrænset til kommuner, hvor interessen og motivationen til at pendle over Øresund er størst, mens de resterende dele af Øresundsregionen dækkes af øvrige regionale og nationale pendlingsstatistikker. 4. Overordnede konklusioner Den aktuelle undersøgelse viser, at flere og flere borgere agerer aktivt på tværs af Øresund, idet: Flere pendler til arbejde, møder el.lign personer pendlede i 2003, mens personer pendlede i 2005 Flere undersøger job- og uddannelsesmulighederne personer undersøgte mulighederne i 2003, mens personer undersøgte mulighederne i 2005 Flere har søgt arbejde personer søgte arbejde i 2003, mens personer søgte arbejde i 2005 Flere har kendskab til muligheder, regler og forholdene i øvrigt Forventningerne til at arbejde på tværs af Øresund er på niveau med tidligere år personer finder det sandsynligt, at de inden for de kommende 5 år søger arbejde på den anden side af Øresund Forventningerne til at flytte over Øresund er på niveau med tidligere år personer finder det sandsynligt, at de inden for de kommende 5 år flytter over Øresund Dansk-svenske forskelle opfattes generelt som motiverende for at pendle over Øresund 6

6 5. Uddybende konklusioner 5.1 Forventninger til at søge job, uddannelse eller flytte over på den anden side af Øresund Job/uddannelse Forventningerne til at søge job eller uddannelse ligger i 2005 på samme niveau som tidligere. Dette betyder, at ca. hver fjerde borger mener, at det er sandsynligt, at man inden for de næste 5 år søger arbejde på den anden side af Øresund. Svenskerne er fortsat mere positive end danskerne, idet hver tredje adspurgte svensker inden for de næste 5 år forventer at søge arbejde i Danmark. Foruden at være svensker er andre karakteristika for den potentielle pendler, at vedkommende: Lidt oftere er en mand end en kvinde Er mellem 20 og 24 år eller 35 og 44 år Er studerende, midlertidig ansat eller ledig Har en lang videregående uddannelse Ingen børn har Personer ansat inden for handel samt hotel- og restaurationsbranchen finder det mere sandsynligt end ansatte inden for andre brancher, at de inden for de næste 5 år søger arbejde på den anden side af Sundet. Knap 40% af de adspurgte inden for disse to brancher svarer, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at de bevæger sig over Øresund for at søge arbejde. Svenskerne er lidt mere positive end danskerne. Ligeledes har mellem 17 og 21% af de adspurgte inden for en lang række brancher som Transport, IT, Fremstillingsvirksomhed, Bygge- og anlægsvirksomhed, Sundhedsområdet og Undervisning svaret, at de ser en mulighed for at bruge arbejdsmarkedet på den anden side af Øresund. Ændres tidshorisonten til 1 år er knap 13% af svenskerne fortsat indstillet på at søge arbejde på den danske side, mens kun knap 4% af danskerne svarer, at de finder det sandsynligt, at de søger arbejde i Skåne inden for det næste år. Stikprøvemålingerne de seneste tre år, af borgernes motivation for at søge job på tværs af Øresund inden for en tidshorisont på 5 år, har ikke udvist signifikante udsving i hverken positiv eller negativ retning. Til gengæld har niveauet ligget meget konstant på mellem 22 og 26% af befolkningen i det undersøgte område svarende til mellem og personer. 7

7 5.1.2 Flytning Karakteristika for den potentielle flytter er, at vedkommende: Oftere er en mand Er mellem 20 og 24 år Er studerende Har en lang videregående uddannelse Ingen børn har Forventningerne til at flytte over på den anden side af Øresund inden for de kommende 5 år ligger ligeledes på niveau med tidligere år, hvilket betyder at godt og vel hver fjerde borger kunne forestille sig at skifte bopæl til den anden side af Sundet inden for de næste 5 år. Også her er svenskerne mere positive end danskerne, men stillet over for spørgsmålet, om det er sandsynligt, at de rent faktisk flytter, er danskerne som de også har været de 3 foregående år mere overbeviste end svenskerne om, at de flytter over Øresund. Forskellen er dog efterhånden minimal. 5.2 Handlingsparathed på tværs af Øresund Udviklingen i Arbejds- og mødependling over Øresund Antal personer Øresund DK Øresund SV 0 år 2003 år 2004 år 2005 Den aktuelle måling indikerer, at borgerne i stadig stigende grad bruger hele Øresundsarbejdsmarkedet, idet der kan konstateres en positiv udvikling i forhold til antallet af personer, der pendler til arbejde eller møder, der søger job eller undersøger jobmulighederne på den anden side af Sundet. I 2003 pendlede 0,7% til arbejde, møder el.lign., 13,6% havde undersøgt mulighederne for job og uddannelse og 5,8% havde søgt job eller uddannelse på den anden side af Sundet. 8

8 Andelen, der pendlede over Øresund var i 2004 steget til 0,9% og i 2005 til 1,3%. Andelen, der aktivt havde undersøgt job- og uddannelsesmulighederne var i 2004 steget til 13,8% og i 2005 til 15,9% og andelen af personer, der havde søgt job var i 2004 steget til 6,5% og i 2005 til 7,1%. Udviklingen i Jobsøgningen på tværs af Øresund Antal personer år 2003 år 2004 år 2005 Øresund DK Øresund SV I antal personer svarer dette til, at i 2005 pendler personer over Øresund for at arbejde, uddannelse eller holde møder, personer har søgt job eller uddannelse, og personer har undersøgt job- eller uddannelsesmulighederne på den anden side af Sundet. Svenskerne er fortsat mere aktive end danskerne i forhold til at bruge arbejdsmarkedet på den anden side af Øresund, både når det gælder det at være opmærksom på mulighederne, konkret at søge danske jobs og at arbejde på den danske side. Udviklingen i Informationssøgningen om jobmuligheder på tværs af Øresund Antal personer år 2003 år 2004 år 2005 Øresund DK Øresund SV 9

9 Pendling og rejsetider De gennemsnitlige rejsetider til arbejde på den danske side ligger på 27 minutter, mens man i Vestskåne i gennemsnit kun har en rejse på 20 minutter til arbejde. De som arbejdspendler over Øresund har væsentligt længere rejsetider. Det gælder især Øresundspendlere fra den svenske side, som i gennemsnit har en rejsetid på over 50 minutter. Sammenlignes den tid den enkelte bruger på pendlingen til og fra arbejde på egen side af Øresund med den tid arbejdspendlere over Øresund har, ligger transporttiden som en umiddelbar barriere for at motivere til pendling over Øresund. Rejsetid til arbejde 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% Rejsetid i minutter Danmark Ej Øresundspendlere Sverige Ej Øresundspendlere Danmark Øresundspendlere Sverige Øresundspendlere Nedstående graf viser, at inden for de nærmeste rejsetidszoner fra Øresundbroen 15 til 30 minutter. - ligger andelen af Øresundspendlere blandt de erhvervsarbejdende på omkring 8%. Herefter synker andelen ned til under det halve ved en rejsetid på 45 til 60 minutter. 1 I perioden 2003 til 2005 ses imidlertid en tydelig tendens til, at andelen af Øresundspendlere fra Vestskåne er steget også på de større rejseafstande fra Broen. 2 Forklaringen kan bl.a. være, at kendskabet til mulighederne på den danske side af Øresund er øget i samme periode. 1 Note: Antallet af Øresundspendlere, som er omfattet af undersøgelsen, er relativt få. For at kunne beskrive rejsetiderne for denne gruppe er svarene fra interviews foretaget i 2003, 2004 og 2005 derfor lagt sammen. 2 Modsvarende analyse af rejsetider og pendling over Øresund fra den danske side, har desværre ikke været muligt at gennemføre. 10

10 Andel af Øresundpendlere fra Vestskåne blandt de erhvervsaktive målt efter rejsetid til Broen 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% Rejsetid i minutter Med bil Med kollektivtrafik 5.3. Kendskabet til mulighederne på den anden side af Øresund Kendskabet til forholdene på den anden side af Øresund stiger år for år. Både danskere og svenskere svarer i stadig stigende grad, at deres kendskab til forhold som transport, jobmuligheder, løn- og arbejdsforhold, regler på skatte-, arbejdsmarkeds- og det sociale område er godt eller virkelig godt. Kendskabet er typisk større på svensk side, men til gengæld er der sket en markant stigning i danskernes viden på alle de nævnte områder. På flere af områderne viser målingen, at op i mod 10% flere danskerne har et godt kendskab til den skånske side sammenlignet med Det interessante i den sammenhæng er, at kendskabet hos danskerne ikke har vist de store udsving de foregående år, hvorefter der er sket en signifikant positiv udvikling det seneste år. En udvikling der muligvis skal ses i lyset af, at det sjællandske arbejdsmarked har været inde i et mindre gunstigt leje de senere år med stigende ledighed. En udvikling der dog ser ud til at vende nu med et billede af begyndende vækst i regionen. 11

11 Udviklingen i danskernes kendskab til muligheder og regler på den svenske side af Øresund 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Transporttid Transportomkost. Job- og uddannelsesmuligheder Arbejdsforhold Skatteregler 5.3 Muligheder og barrierer for en øget pendling og flytning over Øresund Muligheder og barrierer for en øget pendling Samlet set opfattes forskelle på den danske og svenske side af Øresund som muligheder frem for barrierer. Undersøgelsen viser konkret, at borgerne opfatter dansk-svenske forskelle eksempelvis i lønniveau, arbejdsforhold, kulturelle forhold og i skatteregler som mere motiverende end hindrende. Til gengæld ses transporttiden, og -udgifterne fortsat som de største hindringer for mobilitet over Sundet. Ser man på dansk-svenske forskelle, vægter forskelle i skattereglerne, arbejdstid- og miljø samt jobog uddannelsesmulighederne højest for danskerne i f.h.t. at søge job i Skåne. For svenskernes vedkommende er det lønniveauet, job- og uddannelsesmulighederne og ikke mindst de kulturelle forskelle, der motiverer svenskerne til at indtænke den danske side af Øresund. Opfattelsen af de kulturelle forskelle som motivationsfaktor er meget forskellig fra den danske til den svenske side, dog opfattes kulturforskellen positivt af begge parter. For svenskerne er det en af de væsentligste grunde til at søge arbejde på den danske side, mens det for danskerne har en minimal indflydelse på valget af det skånske jobmarked. 12

12 Motiver og barrierer for at pendle, Procent Skattemæssige forskelle Højere løn Arbejdsforhold Job- og uddannelsesmuligheder karrieremuligheder Kulturforskelle Sproget Personlige og familiære forhold Transporttiden Transportudgifterne Note: Figuren viser, om et forhold vurderes som en mulighed eller en barriere for at pendle over Øresund. Positive tal indikerer, at forholdet opfattes som en mulighed, mens negative tal antyder, at forholdet udgør en barriere. Den meget positive indstilling fra svenskerne til de kulturelle forskelle kan formodentlig til en vis grad forklares med, at den danske side af Øresund er præget af en hovedstad, og den tiltrækning der generelt ligger i de kulturelle og jobmæssige muligheder, dette medfører Muligheder og barrierer for en øget flytning På begge sider af Øresund motiverer muligheden for at få arbejde eller et bedre arbejde borgerne til at flytte bopælen over på den anden side af sundet. Samtidig anser både danskere og svenskere muligheden for at få et job til en bedre løn, som en faktor der kunne tale for, at de flyttede til den anden side af Øresund. Til gengæld er transporttiden en negativ faktor for motivationen i lighed med pendlingen. Den væsentligste drivkraft for svenskerne til at flytte over sundet er forventningen om højere løn og muligheden for at få arbejde eller et bedre arbejde. Den væsentligste drivkraft for danskerne til at flytte er forventningen om at opnå billigere boligudgifter og lavere skat. 13

13 14

14 Bilag 1: Metode Undersøgelsen er gennemført i slutningen af februar 2005, og er baseret på telefoninterviews med personer, på den danske og på den svenske side af Øresund. I populationen indgår kun personer, som er: år beskæftigede, ledige eller studerende bosatte i Hovedstadsregionen eller i Vestskåne De årige som er beskæftigede, ledige eller studerende i Hovedstadsregionen og Vestskåne, udgør 1,0 mio. mennesker. Hovedstadsregionen og Vestskåne bebos af i alt 76 pct. af regionens befolkning på 3,6 mio. med henholdsvis 75 pct. og 78 pct. af Sjællands og Skånes indbyggertal. Det undersøgte Vestskåne område blev i 2003 udvidet med Nordvestskåne, så det omfatter 23 kommuner på den skånske side. På den danske side er det alle år Hovedstadsregionen med sine 50 kommuner, der indgår i undersøgelsen. For at kunne sammenligne undersøgelserne er resultaterne fra 2002 opregnet til at inkludere Nordvestskåne. Undersøgelsen er afgrænset til de kommuner, der findes i tabel 1.1. Tabel 1.1. Kommuner i undersøgelsens målgruppe Sverige (Vestskåne) Danmark (Hovedstadsregionen) Bjuv Albertslund Herlev Skævinge Burlöv Allerød Hillerød Slangerup Båstad Ballerup Hundested Solrød Eslöv Birkerød Hvalsø Stenløse Helsingborg Bramsnæs Hvidovre Søllerød Höganäs Brøndby Høje-Taastrup Tårnby Höör Dragør Hørsholm Vallensbæk Klippan Farum Ishøj Vallø Kävlinge Fredensborg-Humlebæk Jægerspris Værløse Landskrona Frederiksberg Karlebo Ølstykke Lomma Frederikssund København Lund Frederiksværk Køge Malmö Gentofte Ledøje-Smørum Perstorp Gladsaxe Lejre Skurup Glostrup Lyngby-Taarbæk Staffanstorp Greve Ramsø Svalöv Græsted-Gilleleje Roskilde Svedala Gundsø Rødovre Trelleborg Helsinge Skibby Vellinge Helsingør Skovbo Ängelholm Örkelljunga Åstorp 15

15 Undersøgelsens besvarelser er vægtet således, at de samlede resultater er repræsentative for områdets befolkning af erhvervsaktive og uddannelsessøgende år. Dermed er der taget højde for, at danskerne kun omfatter omkring halvdelen af stikprøven, mens de reelt udgør omkring 71 pct. af undersøgelsesområdets erhvervsaktive befolkning mv. Der er anvendt samme vægte som ved undersøgelsen i Oversigtstabellerne er beregnet, så der for hvert spørgsmål angives en pct. af undersøgelsespopulationen, som opfylder det pågældende svarkriterium samt et groft beregnet tal for, hvor mange det svarer til af populationens årige, beskæftigede, ledige eller studerende. Bemærk at beregningerne er forbundet med en del statistisk usikkerhed. Derfor skal forskydninger og forskelle på enkelte procentpoint fortolkes med stor varsomhed. Repræsentativiteten er opgjort mht. aldersfordelingen i stikprøven og i populationen. Opgørelsen neden for viser at der både på den danske og den svenske side er en svag tendens til, at de unge under 24 og de lidt ældre over 45 år er underrepræsenteret. Det skønnes dog, at dette forhold ikke har nogen særlig betydning for de samlede resultater. Hvor repræsentativ er stikprøven ifht. alder Pct Stikprøve Population Danmark 2. Sverige Alder Repræsentativiteten er opgjort mht. aldersfordelingen i stikprøven og i populationen. Opgørelsen neden for viser, at der på den danske side er en tendens til at de unge under 35 er underrepræsenteret, mens personer på 35 år og derover er overrepræsenteret. På den svenske siden forholder det sig modsat. Her er en meget svag tendens til, at personer under 35 er overrepræsenteret, mens personer på 35 og derover er underrepræsenteret Det skønnes dog, at dette forhold ikke har nogen særlig betydning for de samlede resultater. 16

16 Bilag 2 Tabeller over adfærd og holdninger mv. Adfærd Pct. Antal personer Har du været ovre på den anden side af Øresund inden for de sidste 12 måneder? (Sp 13) Ja I alt 63,4% 63,3% 66,1% 64,9% Danmark 54,3% 53,6% 56,9% 54,6% Sverige 85,5% 86,5% 87,1% 88,8% Forventninger Hvor sandsynligt er det, at du søger arbejde eller uddannelse på den anden side af Øresund i løbet af de kommende 5 år? (Sp 16) Sandsynligt/Meget sandsynligt I alt 22,8% 22,6% 25,9% 24,4% Danmark 19,3% 20,0% 24,0% 19,6% Sverige 31,2% 28,6% 30,1% 35,6% Forventer du at søge arbejde eller uddannelse på den anden side af Øresund i løbet af de kommende 12 måneder? (Sp 25) Ja i alt I alt 6,2% 5,4% 6,2% 5,3% Danmark 3,6% 4,0% 4,9% 3,0% Sverige 12,6% 8,7% 9,2% 10,6% Kunne du forestille dig at flytte over til den anden side af Øresund i løbet af de kommende 5 år? (Sp 26) Ja i alt I alt 27,0% 24,2% 27,5% 29,7% Danmark 23,2% 22,9% 27,8% 26,4% Sverige 36,2% 27,3% 26,8% 37,2% Hvor sandsynligt er det, at du flytter over til den anden side af Øresund i løbet af de kommende 5 år? (Sp 27) Sandsynligt/Meget sandsynligt I alt 10,1% 11,2% 10,5% 11,1% Danmark 10,2% 13,0% 12,0% 11,7% Sverige 9,7% 6,8% 7,1% 9,8% Muligheder Dine muligheder for at passe ind i miljøet (sprog og kultur) på den anden side af Øresund? (Sp 19.3) Gode/Virkelig gode I alt 67,7% 71,4% 70,6% 70,0% Danmark 68,6% 70,4% 72,6% 72,9% Sverige 65,7% 73,8% 65,9% 63,3% Dine muligheder for at få et tilfredsstillende job på den anden side af Øresund? (Sp 19.1) Gode/Virkelig gode I alt 43,7% 44,3% 43,7% 43,7% Danmark 44,1% 44,3% 43,8% 41,8% Sverige 42,9% 44,2% 43,2% 47,9%

17 Dine muligheder for at få et arbejde med en tilfredsstillende indkomst efter skat på den anden side af Øresund? (Sp 19.2) Gode/Virkelig gode I alt 45,6% 42,0% 44,0% 41,0% Danmark 42,4% 37,9% 41,0% 37,1% Sverige 53,3% 51,7% 50,9% 49,9% Dine muligheder for at have en acceptabel transporttid ved transport over til arbejde eller uddannelse på den anden side af Øresund? (Sp 19.4) Gode/Virkelig gode I alt 29,8% 36,6% 39,4% 37,6% Danmark 27,5% 30,8% 37,4% 33,6% Sverige 35,3% 50,4% 44,2% 46,9% Dine muligheder for at have acceptable transportomkostninger ved transport over til arbejde eller uddannelse på den anden side af Øresund? (Sp 19.5) Gode/Virkelig gode I alt 19,0% 17,0% 16,6% 16,3% Danmark 17,9% 13,5% 14,1% 14,8% Sverige 21,6% 25,5% 22,3% 19,7% Dine muligheder for at bruge en uddannelse eller efteruddannelse fra den anden side af Øresund? (Sp 19.6) Gode/Virkelig gode I alt 48,6% 45,3% 48,7% 12,8% Danmark 50,7% 47,0% 51,0% 12,2% Sverige 43,5% 41,0% 43,2% 14,2% Kendskab Transporttiden fra din bopæl til den anden side af Øresund? (Sp 21.6) Godt/Virkelig godt I alt 59,0% 54,1% 53,8% 53,7% Danmark 57,3% 47,0% 49,8% 47,6% Sverige 63,1% 70,9% 63,1% 68,0% Transportomkostningerne fra din bopæl til den anden side af Øresund i forbindelse med arbejde eller uddannelse? (Sp 21.7) Godt/Virkelig godt I alt 41,7% 34,4% 36,3% 37,3% Danmark 39,1% 30,4% 34,1% 32,3% Sverige 47,8% 43,9% 41,2% 48,7% Lønniveauet på den anden side af Øresund? (Sp 21.2) Godt/Virkelig godt I alt 26,9% 20,9% 20,5% 18,8% Danmark 20,9% 13,5% 11,3% 11,7% Sverige 41,3% 38,6% 41,6% 35,4% Dine muligheder for at få job eller uddannelse på den anden side af Øresund? (Sp 21.1) Godt/Virkelig godt I alt 21,3% 20,1% 19,2% 19,1% Danmark 18,4% 17,9% 15,2% 13,9% Sverige 28,3% 25,3% 28,5% 31,1% Arbejdsforholdene i øvrigt på den anden side af Øresund? (Sp 21.3) Godt/Virkelig godt I alt 25,6% 19,0% 18,0% 17,7% Danmark 25,7% 17,3% 16,6% 15,7% Sverige 25,4% 23,1% 21,2% 22,3%

18 Skattereglerne ved arbejde eller uddannelse på den anden side af Øresund? (Sp 21.4) Godt/Virkelig godt I alt 19,2% 12,1% 10,3% 11,8% Danmark 19,3% 11,2% 9,2% 10,5% Sverige 18,9% 14,4% 13,0% 14,8% Reglerne på arbejdsmarkedsområdet og det sociale område på den anden side af Øresund? (Sp. 21.5) Godt/Virkelig godt I alt 15,2% 10,4% 9,2% 10,0% Danmark 15,9% 9,4% 8,5% 8,8% Sverige 13,6% 12,7% 10,8% 12,8% Handlingsberedskab Pendler du over Øresund dagligt/mindst 1 gang om ugen for at arbejde eller møder, tjenesterejser el.lign.? (Sp. 14 og 15) Ja I alt 1,3% 0,9% 0,7% Danmark 0,7% 0,6% 0,3% Sverige 2,7% 1,8% 1,5% Har Du undersøgt mulighederne for at få job, uddannelse eller efteruddannelse på den anden side af Øresund? (Sp 22) Ja I alt 15,9% 13,8% 13,6% 12,6% Danmark 11,3% 10,0% 10,7% 9,3% Sverige 27,0% 22,9% 20,4% 20,3% Har du søgt arbejde eller uddannelse på den anden side af Øresund? (Sp 23) Ja i alt I alt 7,1% 6,4% 5,8% Danmark 4,4% 3,7% 3,2% Sverige 13,5% 13,0% 11,8%

19 Bilag 3: Barrierer og muligheder i forhold til pendling over Øresund 2005 Taler mere for end imod I alt Danmark Sverige 4. Forskelle i reglerne på det skattemæssige område lønniveauet på den anden side af Øresund Arbejdsforholdene (arbejdstid og arbejdsmiljø) på den anden side af Øresund job- og uddannelsesmulighederne på den anden side af Øresund Karrieremulighederne (få højere stillinger) på den anden side af Øresund Kulturforskelle Forskelle i reglerne på det sociale område Muligheder i forhold til børnenes skolegang Børnepasningsmuligheder Forskelle i regler og aftaler på pensionsområdet Forskelle i reglerne på arbejdsmarkedsområdet Sproget Personlige og familiære forhold i øvrigt Transporttiden Transportudgifterne Tabellen viser, om et forhold vurderes som en mulighed eller en barriere for at pendle over Øresund. Positive tal indikerer, at forholdet opfattes som en mulighed, mens negative tal antyder, at forholdet udgør en barriere. Tallene angiver den procentvise forskel mellem antallet af dem, der mener, at et punkt taler for pendling, og dem der mener, at punktet taler imod pendling. Blandt svenskerne er der f.eks. et flertal på 16 pct., der mener, at forskelle i skatteregler taler for pendling. Det tal udgør forskellen mellem de 37 pct., der har vurderet, at dette forhold taler for pendling og de 21 pct., der har vurderet, at det taler imod pendling (de sidste to tal fremgår ikke af rapporten). 20

20 Bilag 4: Barrierer og motiver til at flytte til den anden side af Øresund DK - Top 5 - Taler for spm pct Billigere boligudgifter 67,3 Lavere skat 61,2 At få arbejde/bedre arbejde 57,2 Billigere bilpriser 56,9 Højere løn 56,2 DK - Top 5 - Taler imod spm pct Nærhed til familie og venner 60,9 At bo i en storby 45,2 Transporttid 43 Transportomkostninger 41,6 At begynde på studier/andet studie 37,9 SV - Top 5 - Taler for spm pct Højere løn 70 At få arbejde/bedre arbejde 58,2 Lavere skat 45,3 Samflytning med partner 38,9 Billigere leveomkostninger 35,8 SV - Top 5 - Taler imod spm pct At bo i en storby 53 Billigere bilpriser 50,7 Polistiske forhold/asylregler mv. 49,9 Billigere boligudgifter 48,2 Transporttid 43,7 21

21 Rapporten er gennemført med økonomisk støtte fra EURES Crossborder Øresund