Analyse af forhold blandt forældre til anbragte børn ved og forud for anbringelsen Af Bodil Helbech Hansen

Transkript

1 A NALYSE Analyse af forhold blandt forældre til anbragte børn ved og forud for anbringelsen Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse den sociale og helbredsmæssige situation for forældre til anbragte børn på tidspunktet for børnenes anbringelse uden for hjemmet og i årene før. Den 9. februar 215 Analysens hovedkonklusioner Forældre til anbragte børn er yngre end andre forældre: En ud af tolv mødre til anbragte børn blev mor allerede som teenager (,7 pct. af alle mødre). Forældre til anbragte børn er væsentligt ringere stillet socialt og helbredsmæssigt end andre forældre: - Halvdelen er ufaglærte - Halvdelen har en årlig bruttoindkomst under 2. kr. - Halvdelen er ikke i beskæftigelse eller under uddannelse - Halvdelen er enlige forsørgere - Hver tolvte af fædrene til anbragte børn blev indsat i fængsel i årene op til anbringelsen og hver sjette far til -7 årige anbragte - Hver tredje af de yngre forælder til anbragte børn har selv været anbragt uden for hjemmet som barn - Flere var ved psykolog eller psykiater i anbringelsesåret - Større brug af akutte sundhedsydelser (vagtlæge og skadestue) - Mellem otte og ni ud af 1 har mindst én social eller helbredsmæssig udfordring Situationen blandt forældre til anbragte børn forværres i årene op til anbringelsen: Flere mister tilknytningen til arbejdsmarkedet, flere bliver enlige forsørgere, flere fædre kommer i fængsel og brugen af psykolog, psykiater og vagtlæge stiger. Forældre til anbragte førskolebørn eller børn anbragt uden samtykke har flere udfordringer og deres situation forværres mere i årene op til anbringelsen end blandt andre forældre til anbragte børn. Tre ud af fire er ufaglærte, over halvdelen er på kontanthjælp eller førtidspension, og mellem hver sjette og syvende af fædrene har været i fængsel i årene op til anbringelsen. Halvdelen af forældre til børn anbragt pga. kriminalitet er indvandrere eller har en ikke-vestlig etnisk baggrund. Mødre til anbragte børn har flere udfordringer end fædre, fx har flere selv været anbragt som børn, og flere står uden for arbejdsmarkedet. Ref BHH [email protected] Dir 3876 Weidekampsgade 1 Postboks København S Tlf Fax Side 1/38

2 Indhold 1. Baggrund Data og metode Population Variable og analyse Resultater De anbragte børn og unge Forældrenes alder ved barnets fødsel og ved anbringelsen Forældrenes etniske baggrund Forældrenes socioøkonomiske forhold Forældrenes samlivsstatus enlige forsørgere Forældrenes egen opvækst anbringelser uden for hjemmet Kriminalitet blandt forældre fængslinger Forældrenes helbred brug af sundhedsydelser Forældre med én eller flere sociale og helbredsmæssige udfordringer BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG

3 1. Baggrund I 213 blev omkring 2.2 børn og unge anbragt uden for hjemmet, og i alt var der ved udgangen af 213 knap 12. anbragte børn og unge (-17 årige) i Danmark 1. Omkring 1 pct. af alle børn og unge er på et givent tidspunkt anbragt uden for hjemmet, og 5 pct. af en årgang oplever mindst én anbringelse i løbet af deres liv. Anbringelseshyppigheden i Danmark er høj sammenlignet med andre lande, og Danmark er det land i Norden, hvor flest børn anbringes 2. Udviklingen går dog mod at færre børn og unge anbringes, mens anbringelsesvarigheden og andelen af anbringelser, som sker uden samtykke (tvangsanbringelser), stiger 3. Der forskes i stigende grad i anbragte børns vilkår og udvikling, men også de anbragte børns forældres sociale og helbredsmæssige situation er med god grund genstand for forskningsmæssig opmærksomhed, da forældrenes problemer ofte anses for den direkte eller indirekte årsag til behovet for en anbringelse. I Danmark har bl.a. SFI og Rockwoolfondens Forskningsenhed kortlagt anbragte børn og deres forældres forhold. Forældre til anbragte børn er generelt væsentlig dårligere stillet socialt end andre forældre: De er dårligere uddannet, har en lavere indkomst og ringere tilknytning til arbejdsmarkedet. De er oftere enlige (fx pga. brud, skilsmisse eller dødsfald), flere er teenagemødre og flere har selv været anbragt uden for hjemmet som børn. Flere har misbrugsproblemer, flere har en kriminel baggrund, og forældrenes fysiske og især psykiske helbred er dårligere end blandt andre forældre 4. Mødrenes forhold har generelt større betydning for risikoen for anbringelser end fædrenes forhold (især tilknytningen til arbejdsmarkedet og enligt forsørgende), og betydningen af forældrenes forhold er større ved anbringelse af småbørn end ved anbringelse af ældre børn og unge 5. Ved undersøgelse af forskelle mellem forhold blandt forældre til anbragte børn sammenlignet med forhold blandt andre forældre kan man opnå viden om risikofaktorer blandt forældrene, som øger sandsynligheden for anbringelser. Denne viden kan være nyttig i udviklingen af indsatser herunder i forbindelse med tidlig identificering af behov for forebyggende foranstaltninger. I denne registerdatabaserede analyse undersøges en række sociale og helbredsmæssige forhold blandt forældre til anbragte børn og unge, som kan have haft indflydelse på anbringelsen. Der tages udgangspunkt i forældre til børn og unge, som er blevet anbragt uden for hjemmet i perioden 28 til 212. Med henblik på at identificere udvikling i forældrenes situation før anbringelsen af deres børn undersøges forældrenes forhold både i året for anbringelsen og op til 5 år før. Resultaterne opgøres dels for forældre til børn, som er anbragt uden for hjemmet efter samtykke med forældremyndighedsindehaveren, og dels for forældre til børn som er anbragt enten uden samtykke eller pga. kriminalitet. Desuden inddeles forældrene i de, som har fået anbragt deres barn uden for hjemmet allerede i førskolealderen, og de som har fået anbragt deres barn senere. Forældre til anbragte børn sammenlignes på alle parametre med alle forældre i befolkningen. 1 Ankestyrelsens statistik: 2 Når man anbringer et barn. Baggrund, stabilitet i anbringelsen og det videre liv. Rockwoolfondens Forskningsenhed Ankestyrelsens statistik: Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser. 213 Rockwoolfondens Forskningsenhed. 4 Anbragte børns udvikling og vilkår. Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af årgang 1995, SFI (28). Anbragte børn og unge. En forskningsoversigt, SFI (29). Anbragte børn og unges trivsel 214, SFI (215). Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser. Rockwoolfondens Forskningsenhed, 213. Når man anbringer et barn. Baggrund stabilitet i anbringelsen og det videre liv, Rockwoolfondens Forskningsenhed, 211. Tidligere anbragte som unge voksne, SFI, Anbringelser uden for hjemmet anbragte børn og risiko for anbringelse, M Ejrnæs, M Ejrnæs og S. Frederiksen, Kapitel 4 i Når man anbringer et barn. Baggrund stabilitet i anbringelsen og det videre liv, Rockwoolfondens Forskningsenhed,

4 2. Data og metode 2.1 Population Analysen foretages på data fra Danmarks Statistiks register om Anbragte Børn og Unge (BUA). Analysepopulationen består af alle forældre til børn og unge, som er blevet anbragt uden for hjemmet i perioden 1/1 28 til 31/ Kun forældre til børn, som bliver anbragt for første gang i denne periode, er med, og kun forældre som ikke før har fået anbragt et andet barn, er med. Der er altså tale om forældre, for hvem en anbringelse af deres barn, er en ny begivenhed 7. På denne måde udelukkes muligheden for at tidligere anbringelser af andre børn kan have påvirket forældrenes situation. En anbringelse uden for hjemmet defineres i denne analyse som en anbringelse af børn og unge i alderen -17 år med eller uden samtykke fra forældrene samt kriminalitetsrelaterede anbringelser. Anbringelsesstedet kan være døgninstitutioner, opholdssteder, familiepleje, slægts- og netværksanbringelser. Forebyggende foranstaltninger er ikke med. Årsagen til anbringelserne er ikke kendte (sociale omstændigheder, fysiske eller psykiske handicap). Se også bilag 1 for yderligere afgrænsning af de inkluderede typer af anbringelser. Med ovenstående definition blev i alt børn og unge mellem og 17 år anbragt uden for hjemmet for første gang i perioden I afsnit 3.1 beskrives fordelingen af de anbragte børn og unges alder ved anbringelsen og lovgrundlaget for anbringelserne. Fem pct. af disse børn er forældreløse i 213 ifølge registrene, dvs. begge deres biologiske forældre er døde eller udvandrede fra Danmark, eller deres far er ukendt og deres mor er død eller udvandret. 22 pct. af børnene mangler mindst én forælder: 18 pct. af børnene har ingen far i registrene, og 9 pct. har ingen mor. Analyserne af forældre til anbragte børn og unge i afsnit 3.2 -afsnit 3.9 omfatter kun registrerede forældre, som er i live og bosiddende i Danmark pr. 1/1 213, og som ikke tidligere har fået anbragt andre børn uden for hjemmet, hvilket svarer til forældre (7.66 mødre og fædre). Af disse har 12 pct. fået anbragt mere end ét barn i perioden Da en del af de anbragte børns forældre er døde eller uregistrerede og dermed ikke indgår i analyserne, og da der er en vis sandsynlighed for at netop disse forældre er/har været værst stillet, vil analysen give konservative estimater i forhold til hvor ugunstige forældrenes forhold og egen baggrund i virkeligheden er. Som sammenligningspopulation anvendes alle forældre til børn i alderen -17 år pr. 1/1 213, som er i live og bosiddende i Danmark ( forældre). 6 Perioden på fem år er valgt for at få nok anbringelser/en stor nok datamængde at analysere på. 7 Da komplette anbringelsesdata kun går tilbage til 198, er der dog mulighed for, at nogle få af de ældre forældre tidligere har fået anbragt et andet barn, som ikke er registreret i registeret. Det kræver dog, at der er mindst 29 år mellem anbringelserne, hvorfor det antages at det kun gælder for meget få forældre. 4

5 2.2 Variable og analyse Følgende forhold blandt forældrene vil blive undersøgt: - Alder ved barnets fødsel og ved anbringelsen - Egen anbringelse som barn/ung - Samlivsstatus (enlige forsørgere eller samlevende/gift) - Uddannelsesniveau - Tilknytning til arbejdsmarkedet - Årlig bruttoindkomst - Brug af sundhedsydelser i primærsektoren, herunder kontakt med psykolog og psykiater - Brug af somatiske hospitalsydelser (indlæggelser, ambulante besøg og skadestuebesøg) - Indsættelser (fængslinger) Se bilag 1 for definition af anvendte variable til at belyse ovenstående forhold. I sammenligningen af anbragte og ikke-anbragte børns forældre, er det vigtigt at understege, at der er tale om rent deskriptive forskelle, ikke kausale sammenhænge. De undersøgte forskelle i forældrenes sociale situation har ikke nødvendigvis haft direkte betydning for behovet for anbringelsen. De kan blandt andet være markører for andre bagvedliggende sociale problemer af betydning. Ændringer i forældrenes situation på de nævnte områder i årene op til anbringelsen undersøges også. På denne måde udelukkes muligheden for, at det er anbringelsen, der har påvirket forældrenes sociale situation, og der bliver mulighed for at undersøge, om der er sket en væsentlig forværring i forældrenes situation i årene op til anbringelsen, hvilket sandsynliggør betydningen af forældrenes forhold for anbringelsen. Ud over disse forhold isoleret betragtet, undersøges også summen af ugunstige forhold (problemindikatorer) blandt forældrene i afsnit 3.9. Herunder hvor stor en andel af forældrene, som lever med mindst én eller flere af de nedenstående ni problemindikatorer: - Ingen kompetencegivende uddannelse (ufaglært) - Førtidspension eller ikkearbejdsmarkedsparat kontanthjælpsmodtager - Årlig bruttoindkomst under 2. kr. - Kontakt med psykolog eller psykiater - Enlig forsørger - Storforbrug af somatiske hospitalsydelser (>1 kontakter årligt) - Indsat i fængsel i løbet af seneste 5 år - Teenage-forælder - Selv været anbragt uden for hjemmet som barn Da anbringelser sker på forskelligt grundlag, som sandsynligvis også afspejler forskelle i forældrenes forhold, foretages analysen dels på alle forældre til anbragte børn samlet og dels inddelt efter anbringelsestypen (med/uden samtykke eller pga. kriminalitet) og barnets alder ved anbringelsen (førskolebørn og ældre børn). I nogle analyser inddeles opgørelserne også på hhv. mødre og fædre. 5

6 Forbehold: Der er ikke taget højde for, om barnet bor sammen med moderen, faderen eller begge forældre forud for anbringelsen. Der skelnes ikke mellem anbringelser, hvor den udslagsgivende årsag til anbringelsen ligger hos hhv. barnet eller hos forældrene. Udviklingen i forældrenes forhold er baseret på gennemsnit i forældrepopulationen på tværs af årene. De individuelle ændringer i forældrenes forhold er ikke undersøgt (fx forældre som mister deres beskæftigelse, påbegynder psykologforløb, bliver indsat osv.) I sammenligningen af forældre til anbragte og hele forældrebefolkningen (forældre til -17 årige i 212) er der ikke taget højde for forskelle i aldersfordelingen i de to grupper. 6

7 3. Resultater 3.1 De anbragte børn og unge Dette afsnit beskriver gruppen af børn og unge, som er blevet anbragt uden for hjemmet for første gang i perioden 1/ / Som det fremgår af tabel 1, blev langt størstedelen (86 pct.) anbragt med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, hver niende blev anbragt uden samtykke (tvangsanbringelser), og resten af anbringelserne var kriminalitetsrelaterede. Det samlede antal anbringelser er faldende dog er der en stigning i antallet af tvangsanbringelser jf. bilag 2. Tabel 1. Typer af anbringelser efter lovgrundlag Antal Anbringelse med samtykke ,1 Anbringelse uden samtykke ,5 Kriminalitetsrelaterede 274 2,4 anbringelser 2 I alt ) Omfatter anbringelser uden samtykke efter Servicelovens 58 samt formandsafgørelser 2) Omfatter varetægtssurrogat efter Retsplejeloven, ungdomssanktioner efter Straffelovens 74a og afsoning efter Straffuldbyrdelsesloven. Størstedelen af børnene anbringes uden for hjemmet enten allerede som spædbørn (-årige) eller i teenagealderen, jf. figur 1. Anbringelser uden samtykke er hyppigst ved anbringelser af spædbørn, mens kriminalitetsrelaterede anbringelser er hyppigst blandt årige. Figur 1. Antal førstegangsanbragte børn efter børnenes alder ved anbringelsen og typen af anbringelse Størstedelen af anbringelser sker med samtykke. Antallet af anbringelser er faldende undtagen tvangsanbringelser Størstedelen af børn anbringes som spæde eller i teenagealderen Tvangsanbringelser sker især ved anbringelser af spædbørn Kriminalitetsrelateret anbringelse Anbragt uden samtykke Anbragt med samtykke Alder ved anbringelsen Lidt over halvdelen af de anbragte børn og unge var drenge (53,4 pct.). 7

8 3.2 Forældrenes alder ved barnets fødsel og ved anbringelsen Forældre til anbragte børn er generelt yngre end andre forældre Hver tiende af mødrene til børn anbragt uden samtykke er teenagemor Forældre til anbragte børn er i gennemsnit yngre ved deres barns fødsel end andre forældre jf. figur 2 8. I alt 8 pct. af mødrene til anbragte børn og 3 pct. af fædrene er teenageforældre, dvs. de fik deres barn inden de fyldte 2 år. Til sammenligning er det hhv.,7 og,2 pct. af alle førstegangsmødre og -fædre i 213. Merforekomsten af teenageforældreskaber blandt anbragte børns forældre er et kendt fænomen. Tidligere opgørelser viser dog lavere andele, hvilket kan hænge sammen med et markant fald i antallet af teenageforældreskaber de seneste årtier 9. Figur 2. Mødre og fædres alder ved barnets fødsel Mødre Fædre <2 år 2-25 år år 36+ år <2 år 2-25 år år 36+ år Forældre til anbragte børn Alle førstegangsforældre Blandt forældre til børn anbragt uden samtykke var der 11 pct. teenagemødre, og blandt forældre til børn anbragt i førskolealderen var 16 pct. teenagemødre. Forældre til anbragte børn og unge var i gennemsnit 41 år ved anbringelsen af deres barn 1. Mødrene var i gennemsnit lidt yngre (39 år) end fædrene (42 år). Forældre til børn anbragt uden samtykke var gennemsnitligt yngre (36,3 år) end forældre til børn anbragt med samtykke (41 år), mens forældre til børn anbragt uden for hjemmet af kriminalitetsrelaterede årsager var de ældste (45 år). Dette afspejler aldersfordelingen blandt børn med de forskellige typer anbringelser jf. figur 1. Tabel 2. Forældres gennemsnitsalder ved første anbringelse år Alle forældre til anbragte børn og unge 4,9 - Forældre til anbragte med samtykke 41,2 - Forældre til anbragte uden samtykke 36,3 - Forældre til kriminalitets-relaterede anbragte 44,8 - Forældre til anbragte i førskolealderen (-7 år) 3,7 - Forældre til senere anbragte (8-17 år) 43,7 8 Alder ved første barn blandt mødre til -17-årige i Tidligere anbragte som unge voksne, SFI, 211. Anbragte børns udvikling og vilkår. Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af årgang 1995, SFI (28). 1 Ved første anbringelse af deres første anbragte barn, hvis der er flere anbringelser/anbragte børn. 8

9 3.3 Forældrenes etniske baggrund Indvandrere og forældre med ikke-vestlig baggrund er overrepræsenterede blandt forældre til anbragte børn Halvdelen af forældre til børn anbragt pga. kriminalitet er indvandrere/har en ikke vestlig etnisk baggrund. Der er en overrepræsentation af personer med ikke vestlig baggrund blandt forældre til børn anbragt uden samtykke eller af kriminalitetsrelaterede årsager i perioden sammenlignet med alle forældre jf. figur 3. Disse forskelle afspejle sociale forskelle, da der ikke er taget højde for sociale forskelle mellem forældre med forskellig etnisk baggrund. Figur 3. Etnisk baggrund blandt forældre til anbragte børn efter typen af anbringelse Dansk baggrund Ikke vestlig baggrund Anden vestlig baggrund* * Forældre med anden vestlig baggrund er lagt sammen med forældre med dansk baggrund ved kriminalitetsrelaterede anbringelser pga. få observationer. Note: Etnisk baggrund angiver personens landetilhørsforhold defineret af Danmarks Statistik ud fra personen og dennes forældres fødested og statsborgerskab. Vestlige lande består af alle EU-lande, Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande omfatter alle andre lande. Se også bilag 1 for nærmere definition og tabel 3 for tal bag figuren. Over halvdelen af forældre til børn anbragt af kriminalitetsrelaterede årsager er indvandrere, selvom forældre, som er indvandrere kun udgør ca. en tiendedel af alle forældre, jf. tabel 3. Efterkommere er derimod ikke overrepræsenteret blandt forældre til anbragte børn. Overrepræsentationen af børn med ikke vestlig baggrund blandt anbragte børn er også fundet i et studie fra 213, som desuden angiver, at antallet af børn med ikke-vestlig baggrund, som bliver anbragt er stigende, mens antallet af børn med etnisk dansk baggrund er faldet Den kumulative risiko for anbringelse uden for hjemmet, P. Fallesen, N. Emanuel og C Wildeman. I: Når man anbringer et barn II, Rockwoolfondens Forskningsenhed,

10 Tabel 3. Forældrenes etniske baggrund Alle forældre (213) Forældre til anbragte børn med samtykke uden samtykke kriminalitetsrelateret pct. _ (antal) Dansk baggrund 86,7 84,3 86,4 75,5 ( ) (12.517) (11.37) (1.17) 48,9 Anden vestlig baggrund 3,9 3,1 3,1 3,6 (21) (51.172) (462) (46) (48) Ikke vestlig baggrund 9,4 12,6 1,6 21, 51,1 ( ) (1.875) (1.382) (283) (21) Indvandrere Efterkommere Alle 12,2 ( ) 1,1 (14.818) 1 ( ) 14,8 (2.192) 1, (145) 1 (14.854) 12,7 (1.664)) 1, (124) 1 (13.95) 23,2 (312) 1,4 (19) 1 (1.348) Note: Indvandrere er personer født i udlandet af forældre, der begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Efterkommere, der er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. 52,7 (216) - 1 (411) 1

11 Ikke-kompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse - 2. kr kr kr. >4. kr. Beskæftigede/ uddannelsessøgende Ledige Kontanthjælp (ikkearbejdsmarkedsparate) Førtidspension Øvrige 3.4 Forældrenes socioøkonomiske forhold Forældre til anbragte børn har en væsentligt ringere socioøkonomisk situation end andre forældre både hvad angår uddannelsesniveau, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet Forældre til anbragte børn får ringere tilknytning til arbejdsmarkedet i årene op til anbringelsen Forældre til børn anbragt uden samtykke eller allerede i førskolealderen er særligt ringe stillet: Tre ud af fire er ufaglærte, tre ud af fire har en indkomst under 2. kr. og kun en tredjedel er i beskæftigelse eller under uddannelse i anbringelsesåret Forældrene til anbragte børn har et markant lavere uddannelsesniveau, lavere indkomst og en markant svagere tilknytning Hver til arbejdsmarkedet tiende af mødrene end til den børn generelle anbragt befolkning uden samtykke jf. figur er 4. teenagemor Dette er også fundet i en række tidligere analyser 12. Denne analyse finder, at over halvdelen af forældrene er ufaglærte, og kun omkring hver ottende har en videregående uddannelse. Blandt alle forældre er kun en fjerdedel ufaglærte og mere end hver tredje har en videregående uddannelse. Blandt forældre til anbragte børn har næsten halvdelen en årlig bruttoindkomst på under 2. kr., mens under en femtedel af alle forældre er i denne indkomstkategori. Kun halvdelen af forældre til anbragte børn er i beskæftigelse eller under uddannelse i anbringelsesåret, mens det gælder 83 pct. af alle forældre. Hver femte forælder til anbragte børn er på kontanthjælp (ikke arbejdsmarkedsparat), og 12 pct. er på førtidspension. I hele forældrebefolkningen er det hhv. 4 og 3 pct. Figur 4. Uddannelsesniveau, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet blandt forældre til anbragte børn sammenlignet med alle forældre Note: Uddannelsesniveau er personens højest fuldførte uddannelse pr. 1/1 i anbringelsesåret (eller 1/1 212 for alle forældre). Indkomst er den årlige bruttoindkomst (årets priser) i anbringelsesåret (eller 212 for alle forældre). Tilknytning til arbejdsmarkedet er defineret ud fra den ydelse eller lønindkomst, som personen har modtaget i flest uger i løbet af anbringelsesåret (eller 212 for alle forældre) (fra registeret DREAM). Se bilag 1 for nærmere definition og bilag 3 for tal bag figurer. 12 Anbragte børns udvikling og vilkår. Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af årgang 1995, SFI (28). Når man anbringer et barn. Baggrund stabilitet i anbringelsen og det videre liv, Rockwoolfondens Forskningsenhed, 211. Tidligere anbragte som unge voksne, SFI,

12 Mødre til anbragte børn har en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end fædre jf. figur 5. Færre mødre er i beskæftigelse eller under uddannelse og flere er på kontanthjælp sammenlignet med fædrene. Figur 5. Tilknytning til arbejdsmarkedet blandt mødre og fædre til anbragte børn 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Beskæftigede og udd. Ledige Kontanthjælp (ikke-arbejdsm.p.) Førtidspension Note: Tilknytning til arbejdsmarkedet er defineret ud fra den ydelse eller lønindkomst, som personen har modtaget i flest uger i lø bet af anbringelsesåret (eller 212 for alle forældre) (fra registeret DREAM). Se bilag 1 for nærmere definition. Forældrene til anbragte børn får ringere tilknytning til arbejdsmarkedet i årene op til anbringelsen af deres barn jf. figur 6. Andelen af forældre i beskæftigelse eller under uddannelse falder fra 58 pct. fire år før anbringelsen til 51 pct. i året for anbringelsen. Samtidig stiger især andelen af forældre på førtidspension (fra 6 til 12 pct.) og andelen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (fra 16 til 2 pct.). Da tilknytningen til arbejdsmarkedet er undersøgt i perioden omkring den økonomiske krise, er det nødvendigt at sammenholde udviklingen i arbejdsmarkedstilknytning blandt forældre til anbragte børn med udviklingen blandt alle forældre i perioden (svarende til den samlede periode, som forældre børn anbragt i følges). Andelen af beskæftigede eller uddannelsessøgende blandt alle forældre steg fra 82 pct. i 24 til 88 pct. i 28, hvorefter den igen faldt til 83 pct. i 212. Den faldende arbejdsmarkedstilknytning blandt forældre til anbragte børn i årene op til anbringelsen kan således ikke tilskrives en generel konjunkturbetinget ændring i arbejdsmarkedstilknytningen i perioden. Blandt forældre generelt var det desuden primært andelen af ledige, der faldt og steg i perioden, og kun i mindre grad ændringer i andelen af førtidspensionister og ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Øvrige Mødre til anbragte børn Fædre til anbragte børn 12

13 Ikkekompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse - 2. kr kr kr. >4. kr. Beskæftigede/ uddannelsessøgende Ledige Kontanthjælp (ikkearbejdsmarkedsparate) Førtidspension Øvrige 4 år før 3 år før 2 år før 1 år før Anbringelsesåret Figur 6. Udvikling i forældres tilknytning til arbejdsmarkedet Forældre til anbragte børn Alle forældre til -17 årige i 213 1% 1% 9% 9% 8% 8% 7% 7% 6% 6% 5% 5% 4% 4% 3% 3% 2% 2% 1% 1% % % Øvrige Førtidspension Kontanthjælp (ikke arbejdsmarkedsparate) Ledige Beskæftigede og uddannelsessøgende Note: Tilknytning til arbejdsmarkedet er defineret ud fra den ydelse eller lønindkomst, som personen har modtaget i flest uge r i løbet af året (fra registeret DREAM). Se bilag 1 for nærmere definition og bilag 4 for tal bag figurer. Forældre til børn anbragt uden for hjemmet allerede i førskolealderen er væsentligt ringere stillet end forældre til børn anbragt senere, både hvad angår uddannelsesniveau, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet jf. figur 7. Dette afspejler sandsynligvis, at disse forældre har haft så store problemer, at deres børn er blevet anbragt på et meget tidligt tidspunkt. Det samme gælder forældre til børn anbragt uden samtykke sammenlignet med andre forældre til anbragte børn jf. figur 8. Blandt begge grupper af forældre er ca. tre ud af fire ufaglærte, og tre ud af fire har en årlig bruttoindkomst under 2. kr. Kun en tredjedel er i beskæftigelse eller under uddannelse og mere end en tredjedel er på kontanthjælp. Forskellene i uddannelsesniveau og indkomst hænger dels sammen med, at forældre til børn anbragt i førskolealderen eller anbragt uden samtykke er yngre, end forældre til børn anbragt senere eller med samtykke jf. tabel 2. Figur 7. Forældres uddannelse, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet efter tidspunkt for anbringelsen Note: Uddannelsesniveau er personens højest fuldførte uddannelse pr. 1/1 i anbringelsesåret. Indkomst er den årlige bruttoindkomst i anbringelsesåret (årets priser) og tilknytning til arbejdsmarkedet er defineret ud fra den ydelse eller lønindkomst, som personen har modtaget i flest uger i løbet af anbringelsesåret (fra registeret DREAM). Se bilag 1 for nærmere definition og bilag 3 for tal bag figurer. 13

14 Ikke-kompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse - 2. kr kr kr. >4. kr. Beskæftigede/ uddannelsessøgende Ledige Kontanthjælp (ikkearbejdsmarkedsparate) Førtidspension Øvrige Figur 8. Forældres uddannelse, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet efter type af anbringelse Note: Uddannelsesniveau er personens højest fuldførte uddannelse pr. 1/1 i anbringelsesåret. Indkomst er den årlige bruttoi ndkomst i anbringelsesåret (årets priser) og tilknytning til arbejdsmarkedet er defineret ud fra den ydelse eller lønindkomst, som personen har modtaget i flest uger i løbet af anbringelsesåret (fra registeret DREAM). Se bilag 1 for nærmere definition og bilag 3 for tal bag figurer. Forældre, hvis børn er anbragt uden deres samtykke, har ikke kun en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end andre forældre til anbragte børn. De har også en mere markant forringelse af deres arbejdsmarkedstilknytning i årene før anbringelsen jf. figur 9. I denne gruppe falder andelen af beskæftigede eller uddannelsessøgende fra 46 pct. fire år før anbringelsen til 34 pct. i anbringelsesåret. Figur 9. Udvikling i tilknytning til arbejdsmarkedet blandt forældre til anbragte børn efter typen af anbringelse Anbragt med samtykke Anbragt uden samtykke Anbragt pga. kriminalitet 1% 1% 1% 9% 9% 9% 8% 8% 8% 7% 7% 7% 6% 6% 6% 5% 5% 5% 4% 4% 4% 3% 3% 3% 2% 2% 2% 1% 1% 1% % % % Øvrige Førtidspension Kontanthjælp (ikke arbejdsmarkedsparate) Ledige Beskæftigede og uddannelsessøgende Note: Tilknytning til arbejdsmarkedet er defineret ud fra den ydelse eller lønindkomst, som personen har modtaget i flest uger i løbet af året (fra registeret DREAM). Se bilag 1 for nærmere definition og bilag 4 for tal bag figurerne. Indkomsten blandt forældre til anbragte børn stiger en anelse i årene op til anbringelsen (årets priser), men slet ikke i en grad, som er sammenlignelig med den generelle stigning i indkomsten blandt alle forældre (jf. figur 1). 14

15 Forældre til anbragte børn har således ikke kun en væsentligt lavere indkomst end andre forældre de har heller ikke den samme positive udvikling i indkomsten over tid. Figur 1. Udvikling i forældres indkomst Forældre til anbragte børn Alle forældre til -17 årige børn i 213 1% 9% 8% 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 4. eller mere kr kr -2. kr % % Anbringelsesåret 1 år før 2 år før 3 år før 4 år før Note: Indkomst er personens årlige bruttoindkomst i årets priser. Se bilag 4 for tal bag figurer. 15

16 3.5 Forældrenes samlivsstatus enlige forsørgere Halvdelen af forældre til anbragte børn er enlige forsørgere det gælder kun hver femte af alle forældre. Andelen af enlige forsørgere stiger i årene op til anbringelsen Forældre til anbragte børn er i langt højere grad alene om børnene i anbringelsesåret sammenlignet med øvrige forældre jf. figur 11. Knap af forældre til anbragte børn (49 pct.) og mere end halvdelen af mødrene (52 pct.) er enlige forsørgere, mens det kun gælder hver femte af alle forældre (19 pct.). Især blandt forældre til børn anbragt i førskolealderen er der mange enlige forsørgere (57 pct.). Disse resultater skal naturligvis ses i sammenhæng med de mange forældre til anbragte børn, som er døde (18 pct. af børnene har mistet deres far eller har ikke en kendt far, og 9 pct. har mistet deres mor i ). Figur 11. Andel enlige forsørgere* blandt forældre 6 Alle forældre til -17 årige 4 2 Forældre til anbragte børn og unge Forældre til anbragte med samtykke Forældre til anbragte uden samtykke Forældre til kriminalitets-relaterede anbragte Forældre til anbragte i førskolealderen Forældre til senere anbragte Note: Enlige er personer, som pr. 1/1 i anbringelsesåret (eller år 212 for alle forældre) ikke lever i par defineret af Danmarks Statistik som personer, som ikke er gift, og som ikke bor sammen med den anden forælder til et fælles barn eller anden partner (voksen person af modsatte køn med maks. 15 års aldersforskel). Se bilag 3 for tal bag figuren. Andelen af forældre til anbragte børn, som er enlige forsørgere, er stigende i årene op til anbringelsen af deres barn, dog mest for anbringelser med samtykke og kriminalitetsrelaterede anbringelser jf. figur 12. I alt stiger andelen fra 43 pct. fire år før anbringelsen til 49 pct. i begyndelsen af anbringelsesåret. Blandt andre forældre ligger andelen stabilt på ca. 19 pct. i løbet af de seneste 5 år. Det er især blandt forældre til børn anbragt med samtykke eller pga. kriminalitet, at andelen af enlige stiger i årene op til anbringelsen. Figur 12. Udvikling i andel enlige forældre i årene før anbringelsen af barnet år før 3 år før 2 år før 1 år før Anbringelsesåret Forældre til børn anbragt med samtykke Forældre til børn anbragt uden samtykke Forældre til børn anbragt pga. kriminalitet Note: Enlige er personer, som pr. 1/1 i anbringelsesåret (eller år 212 for alle forældre) ikke lever i par defineret af Danmarks Statistik som personer, som ikke er gift, og som ikke bor sammen med den anden forælder til et fælles barn eller anden partner (voksen person af modsatte køn med maks. 15 års aldersforskel). Se bilag 1 for nærmere definition og bilag 4 for tal bag figuren 13 Mistet kan dog dække over både dødsfald, udvandring fra Danmark eller at faderen er ukendt og derfor ikke registreret. 16

17 3.6 Forældrenes egen opvækst anbringelser uden for hjemmet Forældre til anbragte børn har i langt højere grad selv været anbragt uden for hjemmet som barn end andre forældre. Omtrent hver tredje af de yngste forældre til børn anbragt uden for hjemmet har selv været anbragt uden for hjemmet som barn og op mod halvdelen af forældre til børn anbragt uden samtykke. Ifølge SFI s forløbsundersøgelse af anbragte børn fra årgang 1995 har 34 pct. af anbragte børns mødre selv været anbragt uden for hjemmet som barn, mens det gælder 17 pct. af børnenes fædre. I alt 43 pct. af børnene har mindst én forælder, som har været anbragt uden for hjemmet som barn 14. I denne analyse er 14 pct. af forældrene til anbragte børn registreret med en anbringelse uden for hjemmet, da de selv var børn, mens det gælder 3,4 pct. af alle forældre til -17 årige 15. Det er et meget konservativt estimat, da fuldkommen registrering af anbringelser kun går tilbage til Af denne grund foretages en ekstra analyse af de forældre, som selv var født efter 1979, og som der derfor findes fuld registrering af (svarende til 12. pct. af forældrene til anbragte børn). Blandt disse havde mere end hver tredje (36 pct.), af forældre til anbragte børn (38 pct. af mødrene og 33 pct. af fædrene) selv været anbragt uden for hjemmet som barn. Dette høje estimat er dog påvirket af, at gruppen af yngre forældre født efter 1979 vil indeholde en overrepræsentation af teenageforældre, forældre til børn anbragt uden samtykke og forældre til børn anbragt i førskolealderen børn, som jf. tidligere analyser generelt er en mere udfordret gruppe end andre forældre til anbragte børn. Blandt forældre til børn anbragt uden samtykke, som var født efter 1979, havde næsten halvdelen (45 pct.) selv været anbragt uden for hjemmet som barn jf. figur 13. Figur 13. Andel af forældre, som selv har været anbragt uden for hjemmet som barn Alle forældre til -17 årige Alle forældre til anbragte børn og unge Forældre til anbragte med samtykke Forældre til anbragte uden samtykke Forældre til kriminalitets-relaterede anbragte Forældre til anbragte i førskolealderen 5 Alle forældre Forældre født i 198 eller derefter Forældre til senere anbragte Note: Andel af forældre som har været anbragt uden for hjemmet mindst én gang som barn efter definitionen af anbringelser i bilag 1. Da anbringelsesregisteret kun går tilbage til 1977 (fuldstændigt fra 198) og dermed ikke dækker alle forældres fulde barndom, er der tale om konservative estimater. Se bilag 5 for tal bag figuren. 14 Anbragte børns udvikling og vilkår. Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af årgang 1995, SFI (28). 15 Andelen af anbragte børn, som har mindst én forælder, som selv har været anbragt uden for hjemmet er naturlig vis højere (både barnets mor og far kan potentielt have været anbragt) 16 Derudover er en del af de anbragte børns forældre døde, og disse vil sandsynligvis have en højere forekomst af anbringelser i barndommen, men da de ikke indgår i analyserne, vil det trække andelen af anbragte forældre ned. 17

18 Fædre Mødre 3.7 Kriminalitet blandt forældre fængslinger Fædre til anbragte børn bliver indsat til afsoning i fængsel i langt højere grad end andre fædre Omkring hver sjette far til børn anbragt allerede i førskolealderen har været i fængsel i løbet af de seneste fem år op til anbringelsen Forældre til børn, der bliver anbragt uden for hjemmet, bliver langt oftere indsat i fængsel til afsoning af fængselsdom 17 end øvrige forældre. I alt blev knap 2 pct. af alle forældre til anbragte børn fængslet i anbringelsesåret (252 personer) og 4,5 pct. (672 personer) har været sat i fængsel i løbet af de fem år op til barnets anbringelse. Langt størstedelen er fædre, mens mødre meget sjældent fængsles jf. figur 14. Omkring hver sjette far til børn anbragt allerede i førskolealderen har været i fængsel i løbet af de seneste fem år op til anbringelsen. Blandt fædre til børn anbragt uden samtykke er niveauet det samme. Til sammenligning blev 1,5 pct. af alle fædre til -17 årige fængslet i en tilsvarende 5-årig periode. Resultaterne er i tråd med en undersøgelse fra 28, som viser at hver tredje far til anbragte børn fra årgang 1995, har været i fængsel på et tidspunkt i løbet af livet, når det anbragte barn er 11 år, mod 6 pct. blandt alle fædre 18. Figur 14. Andel af forældre, som har været i fængsel de seneste 5 år Alle forældre til -17 årige Alle forældre til anbragte børn og unge Forældre til anbragte i førskolealderen Forældre til senere anbragte Note: Andel af forældre, som mindst én gang har været indsat i fængsel til afsoning (mindst 7 dage eller fortsat er indsat) i løbet af anbringelsesåret eller fire år før (for forældre til anbragte) eller i løbet af (for alle forældre). Varetægtsfængslinger og anholdelser er ikke medtaget. Se bilag 1 for nærmere definition og bilag 6 for tal bag figurer Andelen af fædre, som bliver indsat i fængsel, er højt i alle 5 år op til anbringelsesåret. Dog er der stigende andel af fængslede i årene op til anbringelsen blandt fædre til børn anbragt allerede i førskolealderen, hvorimod der ikke er nogen systematisk udvikling i andelen af fædre til anbragte skolebørn, som kommer i fængsel, jf. figur 15. Blandt alle fædre er andelen, som indsættes, stabil på ca.,5 pct. om året. 17 Fængslede er personer med en betinget eller ubetinget fængselsdom, som har været indsat i fængsel til afsoning mindst én dag.. Varetægtsfængslinger og anholdelser er ikke med. 18 Anbragte børns udvikling og vilkår. Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af årgang 1995, SFI (28). 18

19 Figur 15. Udvikling i andel fængslede fædre i årene før anbringelsen af barnet år før 3 år før 2 år før 1 år før Anbringelsesåret Alle fædre til abragte Fædre til anbragte i førskolealderen Fædre til anbragte i skolealderen Note: Andel af fædre, som har været indsat i fængsel til afsoning mindst én gang i løbet af anbringelsesåret og fire år før. Varetægtsfængslinger og anholdelser er ikke medtaget. Se bilag 1 for nærmere definition og bilag 6 for tal bag figurer Sammenhængen mellem anbringelser og fængslinger blandt forældrene kan dels hænge sammen med at fængsling betyder fravær af en af børnenes primære omsorgsperson, hvilket i sig selv kan nødvendiggøre en anbringelse (især ved fængsling af mødrene), og det kan dels hænge sammen med den betydning en fængsling kan have for forældrenes økonomiske situation samt parforholdsmæssige problemer, som kan bidrage til en i forvejen svær situation. Et studie fra 213 har påvist en kausal effekt af fængsling af fædre, som øger sandsynligheden for at få et barn anbragt uden for hjemmet Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser. Rockwoolfondens Forskningsenhed,

20 3.8 Forældrenes helbred brug af sundhedsydelser Mere end hver tiende af mødrene til anbragte børn har været enten hos psykolog eller psykiater i løbet af anbringelsesåret Hver femte forældre til anbragte børn har været på skadestuen i løbet af anbringelsesåret Brug af psykolog, psykiater og vagtlæge blandt forældre til anbragte børn stiger i årene op til anbringelsen Brug af forskellige sundhedsydelser i befolkningen kan give en indikation af sundhedstilstanden. Forældre til anbragte børn bruger i højere grad psykologhjælp og psykiatere end andre forældre, hvilket indikerer et ringere mentalt helbred jf. figur 16. I alt har 8,3 pct. af forældre til anbragte børn været hos enten psykolog eller psykiater i løbet af anbringelsesåret. I den generelle forældrebefolkning ligger andelen med kontakt til psykolog eller psykiater stabilt på ca. 3,5 pct. om året. Disse mål giver dog konservative estimater for udbredelsen af psykiske problemer, da kontakter til hospitalspsykiatrien og personer som udelukkende behandles medicinsk ikke er med. Desuden vil langt fra alle alvorlige psykiske problemer resultere i kontakt med sundhedsvæsenet. Forældre til anbragte børn har et større merforbrug af psykiater end af psykolog sammenlignet med andre forældre. Det kan hænge sammen med den brugerbetaling, der er ved henvisning til psykologhjælp, men ikke ved henvisning til psykiater. Figur 16. Andel af forældre, som har været hos psykolog eller psykiater i løbet af det seneste år Psykolog Psykiater Note: Andel af forældre med mindst én kontakt til psykolog/psykiater i løbet af anbringelsesåret ( for forældre til anbragte børn) eller i løbet af 212 (for alle forældre). Data fra Sygesikringsregisteret. Se bilag 1 for nærmere definition og bilag 7 for tal bag figurer Der er en større andel af mødre (11,4 pct.) end af fædre (5, pct.) til anbragte børn, som har været hos psykolog eller psykiater i løbet af anbringelsesåret. Disse resultater er også i tråd med analyser af forældrenes brug af hospitalspsykiatrien, som viser at 45 pct. af mødre og 28 pct. af fædre til anbragte børn fra årgang 1995 har været i kontakt med hospitalspsykiatrien og fået en psykiatriskdiagnose, når barnet er 11 år, sammenlignet med 6-7 pct. blandt øvrige forældre 2. Andelen af forældre, som har været hos psykolog eller psykiater, stiger i årene op til anbringelsen, hvilket indikerer en forværrelse af det mentale helbred. Især i selve anbringelsesåret stiger andelen af forældre med kontakt til psykolog jf. figur 17. Hvorvidt den stigende psykologkontakt i anbringelsesåret udspringer af 2 Anbragte børns udvikling og vilkår. Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af årgang 1995, SFI (28). 2

21 Almen praksis Vagtlæge Speciallæge Tandlæge Andre (fysioterapi, fodterapi, genoptræning m.m.) Indlagt Ambulant kontakt Skadestuekontakt psykiske problemer, som kan have været medvirkende til anbringelsen, eller psykiske problemer som konsekvens af anbringelsen, er uvist. Figur 17. Udvikling i andel forældre med kontakt til psykolog og psykiater i årene før anbringelsen af barnet Psykiater 6 Psykolog og psykiater 5 Psykolog år før 2 år før 1 år før Anbringelsesåret Note: Andel af forældre med mindst én kontakt til psykolog, psykiater eller begge dele i løbet af anbringelsesåret og tre år før (data fra Sygesikringsregisteret). Se bilag 1 for nærmere definition og bilag 8 for tal bag figurer. Der er også en større andel af forældre til anbragte børn, som er i kontakt med deres almen praktiserende læge eller vagtlægen eller som har været på hospitalet i løbet af anbringelsesåret, end blandt andre forældre. Forældre til anbragte børn bruger dog tandlæge mindre end andre forældre, hvilket kan hænge sammen med brugerbetalingen på tandlægebesøg kombineret med forældrenes lave gennemsnitlige indkomst (se eventuelt denne KL-analyse). Figur 18. Andel af forældre, som har brugt udvalgte ydelser i sundhedsvæsenet i løbet af det seneste år Note: Andel med mindst én kontakt (besøg eller indlæggelse) i løbet af anbringelsesåret (for forældre til anbragte børn) eller i løbet af 212 (for alle forældre). Data fra Sygesikringsregisteret og Landspatientregisteret. Se bilag 1 for nærmere definition og bilag 7 for tal bag figurer. 21

22 Almen praksis Vagtlæge Speciallæge Tandlæge Psykolog Psykiater Indlagt Ambulant kontakt Skadestuekontakt Almen praksis Vagtlæge Speciallæge Tandlæge Psykolog Psykiater Indlagt Ambulant kontakt Skadestuekontakt Der er en vis variation i brugen af de forskellige sundhedsydelser efter hvilken type anbringelse, forældrenes børn har været udsat for jf. figur 19. Dette kan i nogen grad hænge sammen med forskelle i forældregruppernes alder (se evt. KL-analyse om forbruget af primærsektor-ydelser og hospitalsydelser). Figur 19. Forældres brug af udvalgte sundhedsydelser efter typen og tidspunkt for anbringelse af deres barn * *Forældre til børn anbragt uden samtykke og forældre til unge anbragt pga. kriminalitet er af diskretionshensyn lagt sammen i opgørelsen af forbrug af psykiater og psykolog pga. få observationer. Note: Data fra Sygesikringsregisteret og Landspatientregisteret. Se bilag 1 for nærmere definition og bilag 7 for tal bag figurer I figur 2 ses den relative udvikling i forældrenes forbrug af udvalgte sundhedsydelser i op til 3 år før anbringelsen. Ud over stigningen i brug af psykolog og psykiater stiger forældrenes brug af vagtlæge og hospital 22

23 (ambulant) også markant i årene op til anbringelsen. Mens 13 pct. af forældrene havde kontakt til vagtlægen tre år før anbringelsen af deres barn, drejede det sig om 22 pct. af forældrene i anbringelsesåret. Figur 2. Udvikling i andel af forældre med brug af sundhedsvæsenet i årene op til anbringelsen (1= niveauet 3 år før) 1,8 Almen praktiserende læge 1,6 1,4 1,2 1,8,6 Vagtlæge Speciallæge Psykolog eller psykaiter Skadestue Ambulant kontakt Indlæggelser Note: Se bilag 1 for nærmere definitioner af sundhedsydelser og se bilag 8 for tal bag figuren. 23

24 Ingen af de udvalgte udfordringer 1 udfordring 2 udfordringer 3 udfordringer 4 udfordringer 5+ udfordringer 3.9 Forældre med én eller flere sociale og helbredsmæssige udfordringer Forældre til anbragte børn har flere væsentlige sociale og helbredsmæssige udfordringer end andre forældre, og antallet af udfordringer stiger i årene op til anbringelsen af deres barn. Forældre til børn anbragt uden samtykke har væsentligt flere udfordringer og en større stigning i antallet af udfordringer i årene op til anbringelsen end andre forældre til anbragte børn. Forældre til anbragte børn er, som det fremgår af de forrige afsnit, ringere stillet på en række sociale og helbredsmæssige områder end andre forældre. Men det er sjældent eksistensen af en enkelt risikofaktor, der er afgørende, men nærmere de samlede problemer og de samlede ressourcer, som forældrene har. Herunder opgøres derfor summen af udvalgte udfordringer, som forældrene står med, som et mål for den samlede problembelastning i familien. Det skal igen understreges, at de udvalgte indikatorer ikke nødvendigvis er af direkte betydning for anbringelsen, men de er alle forhold, som betragtes som væsentlige udfordringer for forældre, der kan gøre forældreopgaven vanskeligere, og som i fællesskab kan afspejle, hvor belastet familien er. Følgende ni indikatorer om forældrenes situation anvendes: - Ufaglært (har ingen kompetencegivende uddannelse) - Uden for det ordinære arbejdsmarked (førtidspension, kontanthjælp (ikke-arbejdsmarkedsparat), revalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse) - Årlig bruttoindkomst under 2. kr. - Selv anbragt uden for hjemmet som barn - Fængslet i løbet af de seneste 5 år - Teenage-forælder (mindre end 2-årig ved barnets fødsel) - Hos psykolog eller psykiater i løbet af anbringelsesåret - Storforbrug af hospitalsydelser (1 eller flere hospitalskontakter årligt, herunder indlæggelsesforløb, ambulante besøg og skadestuebesøg) - Enlig forsørger (ikke gift eller samlevende) I den generelle befolkning har halvdelen af forældrene ingen af ovenstående udfordringer, mens kun 16 pct. af forældre til anbragte børn er skånet for alle de udvalgte udfordringer jf. figur 21. Det vil med andre ord sige, at 84 pct. af forældre til anbragte børn har én eller flere af udfordringerne. 62 pct. af forældrene til anbragte børn har mindst to af de udvalgte ni udfordringer, hver fjerde har mindst fire, og hver tiende har mindst fem udfordringer. Blandt andre forældre har 22 pct. mindst 2 udfordringer, hver tyvende (5 pct.) har mindst fire og kun ca. 1 pct. har fem eller flere af udfordringerne (se bilag 5). Figur 21. Antal udfordringer blandt forældre til anbragte børn sammenlignet med alle forældre Alle forældre til -17 årige Alle forældre til anbragte børn og unge Note: Se bilag 5 for tal bag figuren. 24

25 Problembelastningen blandt forældre til børn anbragt uden samtykke eller allerede i førskolealderen er større end blandt øvrige forældre til anbragte børn jf. figur 22. Halvdelen af forældre til børn anbragt allerede i førskolealderen har mindst fire af de udvalgte udfordringer, hvilket kun gælder hver fjerde af alle forældre til anbragte børn og 4 pct. af alle forældre (se bilag 5). Figur 22. Antal udfordringer blandt forældre til anbragte børn efter typen og tidspunkt for anbringelse Ingen af de 1 udfordring 2 udfordringer 3 udfordringer 4+ udfordringer udvalgte udfordringer Ingen af de 1 udfordring 2 udfordringer 3 udfordringer 4 udfordringer 5+ udfordringer udvalgte udfordringer Note: Af diskretionshensyn er kategorierne 4 og 5+ udfordringer slået sammen ved inddelingen på anbringelsestype. Se bilag 5 for tal bag figuren. Mødre til anbragte børn har flere udfordringer end fædre til anbragte børn jf. figur 23. Figur 23. Antal udfordringer blandt fædre og mødre til anbragte børn Fædre til anbragte børn Mødre til anbragte børn 1 5 Ingen af de udvalgte udfordringer 25

26 Som det ses af figur 24 stiger antallet af sociale og helbredsmæssige udfordringer blandt forældrene til anbragte børn i årene op mod anbringelsesåret, især blandt mødrene. Det er værd at bemærke, at ikke alle udfordringerne kan ændre sig fra år til år, hvilket mindsker muligheden for variation dette mål (fx stabil andel med teenageforældreskab og egen anbringelse som barn, og uddannelsesniveauet kan kun stige). Figur 24. Udvikling i problembelastningen blandt forældre til anbragte børn Alle Mødre Fædre 1% 1% 1% 9% 9% 9% 8% 8% 8% 7% 7% 7% 6% 6% 6% 5% 5% 5% 4% 4% 4% 3% 3% 3% 2% 2% 2% 1% 1% 1% % % % Note: Se bilag 9 for tal bag figuren. Hvis man betragter forældre i de tre grupper af anbringelsestyper er der dog en vis variation. Især blandt forældre til børn anbragt uden samtykke sker der en drastisk forværring af situationen op mod anbringelsesåret, især året før anbringelsen jf. figur 25. Mens hver femte havde mindst fire af udfordringerne tre år før anbringelsen, gjaldt det mere end 4 pct. i selve anbringelsesåret. Figur 25. Udvikling i problembelastningen blandt forældre til anbragte børn efter anbringelsestype Anbragt med samtykke Anbragt uden samtykke Anbragt pga. kriminalitet 1% 1% 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Note: Se bilag 9 for tal bag figurerne. 26

27 BILAG 1 Definitioner af anvendte variable baseret på registerdata i Danmarks Statistik Anbringelser registeret BUA Anbringelser efter følgende lovgrundlag (PGF-kode) er inkluderet: Anbringelse med samtykke efter Servicelovens 52, stk. 3, nr. 8 (PGF=11), Anbringelse uden samtykke efter Servicelovens 58 (PGF=12) samt formandsafgørelser (PGF=18) og Kriminalitetsrelaterede anbringelser: Ungdomssanktion efter Straffelovens 74a (PGF=13), Afsoning efter Straffuldbyrdelsesloven (PGF=16), Varetægtssurrogat efter Retsplejeloven (PGF=17). Tidspunkt for anbringelsen: Alle anbringelser opstartet mellem 1/1 28 og 31/ Alder ved anbringelsen: Anbringelser af børn og unge i alderen -17 år på anbringelsesdatoen. Ved flere anbringelser: Kun første anbringelse pr. barn og pr. forældre er med. Eksklusioner: Anbringelser, hvis lovgrundlag ikke er registreret (PGF=199), foreløbige anbringelser (PGF=1) og efterværn med døgnophold efter servicelovens 76 for årige (PGF=15) er ekskluderet. Anbringelsessted: Anbringelser på kostskole, efterskole m.m. er ekskluderet (STSTED=5). Ved opgørelse af, om forældrene selv har været anbragt uden for hjemmet som barn, medtages alle anbringelser i registeret undtagen efterværn (PGF=15) og anbringelser på kostskole (STSTED=5). De færre eksklusioner begrundes i manglende/anderledes registrering af lovgrundlag i registerets første tid. Registeret BUA er fuldkomment fra 198 og frem. Etnisk baggrund Etnisk baggrund er Danmarks Statistiks definition af oprindelsesland ud fra informationer om fødeland og statsborgerskab (forældrenes). Der er tre kategorier: dansk baggrund, anden vestlig baggrund og ikke-vestlig baggrund. Vestlige lande består af alle EU-lande, Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande omfatter alle andre lande. Personer med uoplyst etnisk baggrund kategoriseres som dansk baggrund. Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere defineres også efter Danmarks Statistiks definition. Indvandrere er personer født i udlandet af forældre, der begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Øvrige personer, hvor mindst én af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark, uanset personens eget fødeland og statsborgerskab, betegnes som danskere. Uddannelsesniveau registeret UDDA Forældrenes uddannelsesniveau er opgjort som deres højest fuldførte uddannelsesniveau pr. 1/1 i året. Uddannelsesniveauet er klassificeret efter uddannelseshovedgrupper i Danmarks Statistiks forspaltenomenklatur og herefter kategoriseret i fire overordnede uddannelsesgrupper: Uddannelsesniveau Forspaltekoder Ikke-kompetencegivende uddannelse 1 (Grundskole/gymnasial uddannelse) 1, 2, 25, 9 Erhvervsfaglig uddannelse 35 Kort og mellemlang videregående uddannelse 4, 5, 6 Lang videregående uddannelse 65, 7 1. Omfatter også personer uden nogen registreret uddannelse i Danmark. 27

28 Indkomst registeret INDH Årlig bruttoindkomst opgøres ud fra variablen brutto i Danmarks Statistiks register INDH. Personer med uoplyst indkomst placeres i laveste indkomstkategori (-2.kr). Alle opgørelser er i årets priser. Tilknytning til arbejdsmarkedet DREAM Borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet er defineret efter det indkomstgrundlag, som har været dominerende i 212, dvs. den indkomst (offentlig ydelse eller lønindkomst), som personen har haft flest uger i løbet af året ifølge forløbsregisteret DREAM. Klassificeringen af borgere ud fra ydelseskoder i DREAM fremgår herunder: Beskæftigede og uddannelsessøgende (omfatter lønmodtagere 1, selvforsørgede 2, uddannelsessøgende og personer på orlov (barsel, uddannelsesorlov, børnepasning): , , 511, , , 661, 881, blanke. Dagpengemodtagere: , , 211, , 231, 232, 299 Kontanthjælp (arbejdsmarkedsparate): 13, 131, Kontanthjælp (ikke- arbejdsmarkedsparate) inkl. personer i for-revalidering: , 75, Ledighedsydelse: 74, 741, Fleksjob: Sygedagpenge: 89, Revalidering: 76, Førtidspension: Efterløn: 611, 621, 622 Øvrige(udvandret, død eller pensioneret i løbet af året): Lønmodtagere identificeres i DREAM ud fra oplysning om branche-kode 2. Selvforsørgende identificeres ud fra blanke i DREAM, dvs. personer uden nogen ydelseskode eller branchekode. Omfatter selvstændige, medarbejdende ægtefæller mm. Enlige forsørgere (samlivsstatus) registeret BEF Enlige forsørgere er defineret, som forældre, der er registreret som enlige ifølge Danmarks Statistiks familieopgørelse (familie_type). De er hverken gift/i registreret partnerskab eller samlevende/samboende, dvs. de bor hverken sammen med den anden forælder til et fælles barn eller en anden person af modsatte køn, som er under 15 år yngre/ældre end dem selv. Fængslinger registeret KRIN Fængslede er personer, som har været indsat i fængsel til afsoning (fængslingskode ind_fgslkod=5) mindst 7 dage, eller som fortsat er uden løsladelse. Varetægtsfængslinger og anholdelser er ikke inkluderet. 28

29 Sundhedsydelser i primærsektoren Sygesikringsregisteret Sundhedsydelser i primærsektoren opgøres som kontakter til følgende ydere i primærsektoren: almen praktiserende læge, vagtlæge, speciallæge, tandlæge, psykolog/psykiater, og øvrige ydere i primærsektoren (fysioterapeuter, fodterapeuter og kiropraktorer m.fl.). Dels opgørs det samlede årlige antal kontakter (i gennemsnit) og dels opgøres andelen af borgere med mindst én kontakt i løbet af året. Kontakter til primærsektoren er defineret ud fra ydelseskoder og specialekoder i Sygesikringsregisteret jf. nedenstående tabel. Kontakttype Ydelseskoder og specialekoder Beskrivelse Almen praksis Alle ydelser under speciale 8 Omfatter konsultationer i praksis inkl. årskontroller samt hjemmebesøg, telefonkonsultationer, e- mailkonsultationer, receptfornyelse m.m. Vagtlæge Alle ydelser under speciale 82 og 83 Speciallæge Alle ydelser under speciale 1, 4, 6, 7, 8, 9, 18, 19, 2, 21 og 23 Tandlæge Alle ydelser under speciale 49 og 5 Øjenlæge, ørelæge, gynækolog/obstetriker, reumatolog, ortopædkirurg, kirurg/plastikkirurg samt læger med specialerne dermato-venerologi, anæstesiologi, intern medicin og neuromedicin. Tandlæge og tandplejere Psykolog og Alle ydelser under speciale 63 og 24 psykiater Øvrige Alle ydelser under speciale 51, 53, 54, 57, 58, 59, 6, 62, 64 og 65 Fysioterapi, kiropraktik, fodterapi, genoptræning m.m. Speciale 25 (pædiatri) og 26 (børnepsykiatri) medtages ikke, da analyserne foretages på en voksenpopulation. Kontakter til hospitalssektoren Landspatientregisteret Sundhedsydelser i hospitalssektoren omfatter indlæggelser (PATTYPE=), ambulante besøg (PATTYPE=2) og skadestuebesøg (PATTYPE=3) på somatiske sygehusafdelinger. Der skelnes ikke mellem akutte og planlagte indlæggelser eller mellem hvilken afdeling eller hvilket speciale, kontakten til hospitalssektoren er foregået på. Alle indlæggelser og besøg er medtaget uanset aktions-diagnose, også graviditets- og fødselsrelaterede kontakter. En indlæggelse er defineret som et tidsmæssigt uafbrudt/sammenhængende indlæggelsesforløb og kan således bestå af flere på hinanden følgende indlæggelser på forskellige afdelinger/sygehuse, hvis indskrivningen på den nye afdeling/sygehus sker samme dag som udskrivningen fra den tidligere afdeling. For ambulante besøg og skadestuebesøg opgøres andelen af borgere, som har haft mindst ét besøg i løbet af året, og for indlæggelser opgøres andelen af borgere som har afsluttet mindst et indlæggelsesforløb i løbet af året. 29

30 BILAG 2 Udvikling i antallet af førstegangsanbringelser fra Antal Med Samtykke Uden samtykke Kriminalitetsrelateret Alle 1 5 Årstal Note: For definition af inkluderede anbringelser se bilag 1. 3

31 BILAG 3 Forældrenes socioøkonomiske forhold i anbringelsesåret (28-212) Alle forældre Anbringelsestype Anbringelsesalder Alle til anbragte Forældre til Forældre forældre børn og anbragte i til senere til -17 unge førskolealderen anbragte årige Alle Uddannelse Ikke-kompetencegivende uddannelse (grundskole/gymnasial uddannelse) Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Tilknytning til arbejdsmarkedet Beskæftigede/uddannelsessøgende 1 Ledige 2 Kontanthjælp (ikkearbejdsmarkedsparate) 3 Førtidspension Øvrige 4 Årlig bruttoindkomst - 2. kr kr kr. >4. kr. Samlivsstatus 1 (14.854) Forældre til anbragte med samtykke Forældre til anbragte uden samtykke Forældre til kriminalitetsrelaterede anbragte _ pct. (antal) (13.95) (1.348) (411) (3.211) (11.643) 54,1 (8.36) 33, (4.898) 12,9 (1.92) 51,1 (7.589) 7,4 (1.95) 19,6 (2.915) 12,4 (1842) 9,5 (1.413) 48,5 (7.197) 23,5 (3.495) 17,2 (2.549) 1,9 (1.613) 52,1 (6.82) 34,4 (4.5) 13,6 (1.775) 53, (6.937) 7,2 (944) 18,2 (2.385) 11,8 (1549) 9,8 (1.28) 45,9 (6.16) 24,2 (3.169) 18,3 (2.397) 11,6 (1.513) 74,5 (1.4) 18,7 (252) 6,8 (92) 34,4 (464) 8, (18) 34,6 (467) 16, (215) 7, (94) 71,6 (965) 16,3 (219) 7,9 (17) 4,2 (57) 51,6 (212) 35,5 (146) 12,9 (53) 45,7 (188) 1,5 (43) 15,3 (63) 19, (78) 9,5 (39) 52,6 (216) 26, (17) 11, (45) 1,5 (43) 79,2 (2.544) 16, (513) 4,8 (154) 34,7 (1.113) 8,9 (287) 38,4 (1.232) 11,6 (371) 6,5 (28) 75,6 (2.427) 14,5 (465) 7,1 (227) 2,9 (92) 47,2 (5.492) 37,7 (4.385) 15,2 (1.766) 55,6 (6.476) 6,9 (88) 14,5 (1683) 12,6 (1.471) 1,4 (1.25) 41, (4.77) 26, (3.3) 19,9 (2.322) 13,1 (1.521) 1 ( ) 25,7 (336.35) 36,9 ( ) 37,4 ( ) 83,2 ( ) 4,9 (64.362) 3,7 (48.44) 3,3 (43.689) 4,8 (63.315) 18,3 ( ) 22,6 ( ) 27,1 (354.15) 32,1 ( ) 51, 51, 48,1 6,1 42,7 53,3 8,6 Gift/samlevende (7.526) (6.635) (644) (247) (1.358) (6.168) ( ) 48,7 48,7 51,5 39,9 56,7 46,5 19,4 Enlig (7.233) (6.375) (694) (164) (1.819) (5.414) ( ) 1. Omfatter lønmodtagere, selvstændige, uddannelsessøgende og personer på orlov (barsels-, uddannelses- m.m.) samt øvrige selvforsørgende, som ikke modtager nogen offentlige ydelser. 2. Omfatter dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. 3. Omfatter ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i forrevalidering 4. Omfatter sygedagpenge, revalidering, ledighedsydelse, fleksjob, efterløn m.m.. 31

32 BILAG 4 Udvikling i forældrenes socioøkonomiske forhold og samlivsstatus Andele (pct.) Alle forældre til anbragte børn (N=14.854) Tilknytning til arbejdsmarkedet 4 år før 3 år før 2 år før 1 år før Anbringelsesåret Beskæftigede og uddannelsessøgende 58,4 58,4 57,3 55, 51,1 Ledige 8,8 8,3 7,7 7,9 7,4 Kontanthjælp (ikke 16,5 15,9 16,4 17, 19,6 arbejdsmarkedsparate) Førtidspension 7,1 8,2 9,5 1,8 12,4 Øvrige* 9,2 9,3 9,2 9,3 9,5 Indkomst -2. kr. 52,4 5,2 49, 48,7 48, kr. 26,2 25,8 25, 24,2 23, kr. 14,4 15,6 16,8 17, 17,2 4. eller mere 7, 8,3 9,1 1,2 1,9 Enlige forsørgere 43, 44,6 46, 48, 48,7 Forældre til anbragte med samtykke (N=13.95) Tilknytning til arbejdsmarkedet Beskæftigede og uddannelsessøgende 6, 6, 59, 56,9 53, Ledige 8,7 8, 7,4 7,7 7,2 Kontanthjælp (ikke 15,4 14,8 15,2 15,7 18,2 arbejdsmarkedsparate) Førtidspension 6,8 7,8 9, 1,3 11,8 Øvrige* 9,2 9,5 9,4 9,5 9,8 Enlige forsørgere 42,7 44,4 45,6 47,8 48,7 Forældre til anbragte uden samtykke (N=1.348) Tilknytning til arbejdsmarkedet Beskæftigede og uddannelsessøgende 46,4 45,3 42,8 38,8 34,4 Ledige 9,4 1,2 9,6 9,9 8, Kontanthjælp (ikke 25,8 26,5 28, 29,8 34,6 arbejdsmarkedsparate) Førtidspension 9,4 1,3 12,2 14,2 16, Øvrige* 9, 7,6 7,3 7,4 7, Enlige forsørgere 49,7 5,5 53,3 53,3 51,5 Forældre til børn anbragt pga. kriminalitet (N=411) Tilknytning til arbejdsmarkedet Beskæftigede og uddannelsessøgende 48,4 49,4 48,9 47, 45,7 Ledige 11, 11,7 9,3 1,5 1,5 Kontanthjælp (ikke 19,5 16,3 17,8 15,6 15,3 arbejdsmarkedsparate) Førtidspension 1,5 13,6 15,3 17,5 19, Øvrige* 1,7 9, 8,8 9,5 9,5 Enlige forsørgere 31,9 33,6 33,6 38,2 39,9 Alle forældre til -17-årige i 213 (N= ) Tilknytning til arbejdsmarkedet Beskæftigede og uddannelsessøgende 82,3 83, 84,4 86,6 87,9 85,9 84,3 83,8 83,2 Ledige 6, 5,5 4,3 3,1 2, 3,8 5, 4,9 4,9 Kontanthjælp (ikke arbejdsm.par.) 4,2 3,9 3,5 2,9 2,6 2,9 3,2 3,4 3,7 Førtidspension 1,1 1,3 1,5 1,7 2, 2,3 2,7 3, 3,3 Øvrige 5,9 5,8 5,8 5,7 5,5 5,1 4,9 4,9 4,8 Indkomst -2. kr. 4,5 36,7 32, 27,6 23,9 22,8 21,8 2,4 18, kr. 3,6 3,5 3, 28,5 26,6 25,5 23,8 22,7 22, kr. 17,2 19,3 21,8 24,3 26,3 27, 26,6 27, 27,1 4. eller mere 11,6 13,6 16,2 19,7 23,3 24,8 27,8 29,9 32,1 * På førtidspension, kontanthjælp (ikke arbejdsmarkedsparat), sygedagpenge, revalidering eller ledighedsydelse i størstedelen af anbringelsesåret. 32

33 33

34 BILAG 5 Forældrenes udfordringer Andel med hver udfordring Ufaglært Uden for arbejdsmarkedet ** Indkomst <2. kr. Enlig forsørger Anbragt som barn (alle forældre) Anbragt som barn (forældre født efter 198, N=1.817 og N= ) Fængslet seneste fem år Teenageforælder Psykolog eller psykiater i anbringelsesåret Storforbrug af hospitalsydelser i anbringelsesåret Antal udfordringer Alle forældre til anbragte børn og unge Forældre til anbragte med samtykke Anbringelsestype Anbringelsesalder Alle Forældre til anbragte uden samtykke Forældre til kriminalitetsrelaterede anbragte Forældre til anbragte i førskolealderen Forældre til senere anbragte pct. (antal) 54,1 (8.36) 38,4 (5.696) 48,5 (7.197) 48,7 (7.233) 14,1 (2.97) 35,9 (652) 4,8 (719) 5,2 (779) 8,3 (1.231) 6,3 (941) 52,1 (6.82) 36,6 (4.794) 45,9 (6.16) 48,7 (6.375) 13,4 (1.752) 33,5 (471) 4,5 (586) 5,1 (673) 8,3 (1.85) 5,8 (76) 74,5 (1.4) 54,9 (74) 71,6 (965) 51,5 (694) 23,9 (322) 44,9 (181) 8,9 (12) 7, (94) 8,1 (19) 11,9 (16) 51,6 (212) 39,4 (249) 52,6 (216) 39,9 (164) 5,6 (23) - 3,2 (13) 2,9 (12) 9, (37) 5,1 (21) 79,2 (2.544) 54,6 (1.753) 75,6 (2.427) 56,7 (1.819) 28, (898) 36,3 (6) 9,9 (317) 11, (353) 8,7 (278) 13, (417) 47,2 (5.492) 33,9 (3.943) 41, (4.77) 46,5 (5.414) 1,3 (1.199) 31,7 (52) 3,5 (42) 3,7 (426) 8,2 (953) 4,5 (524) forældre til -17 årige 25,7 (336.35) 1 (132.67) 18,3 ( ) 19,4 ( ) 3,4 (44.85) 5,8 (12.265),8 (1.769),5 (6.1) 3,8 (49.443) 5, (65.193) Ingen af de udvalgte udfordringer 16,2 17,4 5,6 14,4 5,5 19,2 5,4 (2.412) (2.278) (75) (59) (175) (2.237) ( ) 1 udfordring 22,5 23,4 13,5 23,4 1,6 25, (3.346) (3.68) (182) (96) (339) (3.7) ( ) 2 udfordringer 18,3 18,4 16, 21,7 13,5 19,6 12, (2.714) (2.49) (216) (89) (432) (2.282) (156.94) 3 udfordringer 17,7 16,8 23,4 25,6 21,1 16,7 6, (2.623) (2.22) (316) (15) (677) (1.946) (77.984) 4 udfordringer 15,8 25,2 13,2 2,8 (2.35) 24,* 41,5* 15,1* (88) (1.542) (36.873) 5+ udfordringer 9,5 (3.138) (559) (62) 24,3 5,4 1, (1.49) (78) (629) (13.193) * Af diskretionshensyn er kategorierne 4 og 5+ udfordringer slået sammen ved inddelingen på anbringelsestype. ** På førtidspension, kontanthjælp (ikke arbejdsmarkedsparat), sygedagpenge, revalidering eller ledighedsydelse i størstedelen af anbringelsesåret. 34

35 BILAG 6 Andel forældre, som har været fængslet de seneste 5 år Anbringelsesalder Alle forældre Alle forældre til anbragte børn og unge Forældre til anbragte i førskolealderen Forældre til senere anbragte Alle forældre til - 17 årige (antal) (antal) (antal) (antal) 4,5 9,3 3,2,8 Forældre (672) (297) (375) (1.769) 8,4 16,6 6, 1,6 Fædre (65) (268) (337) (1.111),9 1,8,6,1 Mødre (67) (29) (38) (658) Note: Andel af forældre, som har været indsat i fængsel til afsoning mindst én gang i løbet anbringelsesåret eller fire år før (for forældre til anbragte) eller i løbet af (for alle forældre). Varetægtsfængslinger og anholdelser er ikke medtaget. Udvikling i andel fængslede fædre (pct.) Alle fædre til anbragte børn og unge (antal) 3,1 (227) 2,8 (23) 2,6 (188) 2,7 (195) 2,5 Fædre til anbragte i førskolealderen Fædre til anbragte i skolealderen (antal) (antal) 7,3 1,9 I anbringelsesåret (118) (19) 6,5 1,7 1 år før (15) (98) 6,1 1,6 2 år før (98) (9) 5, 2, 3 år før (8) (115) 5,1 1,8 4 år før (183) (82) (11) Note: Andel af fædre, som har været indsat i fængsel til afsoning mindst én gang i løbet af anbringelsesåret og fire år før. Varetægtsfængslinger og anholdelser er ikke medtaget 35

36 BILAG 7 Forældrenes brug af sundhedsydelser i anbringelsesåret (andel af forældre med brug af ) Alle Primærsektoren Almen praksis Vagtlæge Speciallæge Tandlæge Psykolog Psykiater Alle forældre til anbragte børn og unge 1 (14.854) Forældre til anbragte med samtykke Anbringelsestype Anbringelsesalder Alle Forældre til anbragte uden samtykke Forældre til kriminalitetsrelaterede anbragte Forældre til anbragte i førskolealderen Forældre til senere anbragte pct. (antal) (13.95) (1.348) (411) (3.211) (11.643) 88,7 (13.168) 21,8 (3.232) 23, (3.423) 36, (5.344) 4,1 (613) 4,4 (659) 88,7 (11.69) 21,1 (2.762) 23,3 (3.46) 37,6 (4.922) 4,3 (559) 4,3 (56) 88,1 (1.187) 28,2 (38) 18,4 (248) 22, (297) 3,1 (54) 5,6 (99) 9,5 (372) 21,9 (9) 31,4 (129) 3,4 (125) 88,8 (2.851) 3,9 (993) 17,1 (55) 21,7 (698) 4, (129) 5,1 (165) 88,6 (1.317) 19,2 (2.239) 24,7 (2.873) 39,9 (4.646) 4,2 (484) 4,2 (494) forældre til -17 årige 1 ( ) 84,9 ( ) 17,3 ( ) 25, ( ) 57,2 ( ) 2,4 (31.692) 1,5 (19.176) Andre (fysioterapi, fodterapi, genoptræning m.m.) 11, (1.636) 11,5 (1.5) 6,2 (84) 12,7 (52) 6,4 (26) 12,3 (1.43) 17,1 ( ) Hospitalssektoren Indlæggelse Ambulant kontakt Skadestuekontakt 18,2 (2.73) 35,4 (5.257) 19,9 (2.959) 17,6 (2.32) 34,7 (4.547) 19,3 (2.527) 25,7 (347) 42,7 (576) 27, (364) 13,1 (54) 32,6 (134) 16,6 (68) 31,1 (1.) 42,8 (1.373) 29,1 (933) 14,6 (1.73) 33,4 (3.884) 17,4 (2.26) 11,7 ( ) 32,5 ( ) 1,6 ( ) 36

37 BILAG 8 Udvikling i forbruget af sundhedsydelser blandt forældre til anbragte børn Andel af forældre til anbragte børn med mindst én kontakt i løbet af året (pct.) 3 år før 2 år før 1 år før Anbringelsesåret Almen praktiserende læge 87,5 88, 88,5 88,7 Speciallæge 22,1 22,5 23, 23, Psykolog eller psykiater 5,5 6, 7, 8,3 Vagtlæge 12,8 15,6 18,7 21,8 Skadestue 2,1 21, 2,7 19,9 Ambulant kontakt 27,8 3, 33,7 35,4 Indlæggelser 15,8 16,6 17,1 18,2 Note: Se bilag 1 for nærmere definition af kontakter til sundhedsvæsenet/brug af sundhedsydelser. 37

38 BILAG 9 Udvikling i antallet af problemindikatorer Sum af problemindikatorer: Ingen Ingen Ingen år før 2 år før 1 år før Anbringelsesåret Alle forældre til anbragte børn 17,3 17,3 16,8 16,2 23,2 23,3 22,9 22,5 2,5 19,6 19, 18,3 18, 17,8 17,9 17,7 14, 14,6 15, 15,8 7, 7,5 8,5 9,5 Forældre til børn anbragt med samtykke 18,4 18,4 17,8 17,4 24,2 24,4 23,9 23,4 2,3 19,4 19,2 18,4 17,5 17,1 17,2 16,8 19,6 2,7 21,9 24, Forældre til børn anbragt uden samtykke 13,3 13,6 6,7 5,6 21,3 19,8 13,1 13,5 21,4 23,4 16,3 16, 23,7 21,6 24,2 23,4 2,3 21,6 39,7 41,5 Forældre til børn anbragt pga. kriminalitet Ingen 15,8 17,3 15,1 14,4 1 25,1 21,7 23,4 23,4 2 23,8 24,8 24,1 21,7 3 22,1 21,7 21,4 25, ,2 14,5 16, 14,9 Note: Se bilag 1 og bilag 5 for nærmere definition af de inkluderede problemindikatorer. 38