ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI
|
|
|
- Kristian Laursen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI
2 DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2
3 Andel 0-17-årige i forebyggelse og anbringelse, udvikling over tid, ,0 1,8 1,6 1,4 1,2 Procent 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Andel i forebyggelse Andel anbragt Kilde: Danmarks Statistik, egne beregninger på registerdata 3
4 Andel 0-17-årige anbragt uden for hjemmet, opdelt på kommuner, 31. december ,5 3,0 2,5 Procent 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Andel 0-17-årige i anbringelse Landsgennemsnit Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 4
5 FORMÅL MED FORLØBSUNDERSØGELSEN Hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer kendetegner anbragte børn og unge? Hvordan udvikler anbragte børn og unge sig? Hvilke indsatser/forløb bidrager til en gunstig udvikling? Hvad adskiller anbragte børn og unge i forskellige aldre? 5
6 Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) ? år år år år 6
7 Hvem er blevet interviewet? 7-8 år år år år Barn/ung X X X Mor X - X X Anbringelsessted X X X Kommunen (sagsbehandler) X X - 7
8 Rapporten om de anbragte 15-årige Forældrebaggrund Hjemgivne unges forældre Skolegang Uddannelsesforventninger Svagheder og styrker (SDQ) Ungdomsliv og risikoadfærd 8
9 Anbragte unges forældrebaggrund Ustabile familiestrukturer: 10 pct. af forældrene bor sammen 55 pct. af mødrene enlige 16 pct. af fædrene er missing Færre helsøskende, flere halvsøskende 9
10 Anbragte unges forældrebaggrund Mødrene er marginaliseret ift. arbejdsmarkedet: 60 pct. har ingen uddannelse 30 pct. kontanthjælpsmodtagere 25 pct. førtidspensionister 25 pct. er fattige Mødres disponible indkomst Anbragte 15-årige Udsatte 15-årige Andre 15-årige 10
11 Anbragte unges forældrebaggrund Mødrene har store udfordringer: 30 pct. var selv anbragt som barn 40 pct. har en psykiatrisk diagnose Dobbelt så mange somatiske diagnoser som andre 10 pct. har været i misbrugsbehandling 12 pct. er dømt for en eller flere lovovertrædelser 11
12 Hjemgivne unges forældrebaggrund Hjemgivne unges forældre er ikke anderledes end forældre til endnu anbragte unge! Teenagemødre har større ssh. for at få børnene hjemgivet, mens de endnu er små Mødre til hjemgivne teenagere har større tilknytning til arbejdsmarkedet Større andel mødre til hjemgivne har psyk. diagnoser 12
13 Anbragte unges skolegang Svensk undersøgelse: Skolenederlag er den største risikofaktor for anbragte børns udvikling som voksne Narkotikamisbrug som 20-årig Øvrige Ufaglært Faglært Funktionær, lav/ml Funktionær, høj Lav/ingen karakter Middel/Høj karakter Lav/middel karakter Høj karakter 13
14 Anbragte unges skolegang Svensk undersøgelse: Skolenederlag er den største risikofaktor for anbragte børns udvikling som voksne Narkotikamisbrug som 20-årig BUDSKAB: Hvis man ønsker at forbedre anbragte børns fremtidsudsigter, er man nødt til at hjælpe dem til at klare sig bedre i skolen Øvrige Ufaglært Faglært Funktionær, lav/ml Lav/ingen karakter Middel/Høj karakter Lav/middel karakter Høj karakter Funktionær, høj 14
15 Anbragte unges skolegang Danske 15-årige anbragte: 50 pct. har ikke nået 9. klasses niveau 5 pct. går ikke i skole (flere hjemgivne) 60 pct. får specialundervisning eller støtte 40 pct. vurderes til helt sikkert at kunne gå op til folkeskolens afgangsprøve Men: 70 pct. kan godt li at gå i skole! 60 pct. synes de klarer sig godt fagligt. 15
16 Anbragte unges uddannelsesforventninger Tidligere anbragte har som unge voksne (24-årige): Mindre sandsynlighed for at: være i beskæftigelse / under uddannelse få en uddannelse Større sandsynlighed for at: være på kontanthjælp være på førtidspension være i kontakt med psykiatriske system begå kriminalitet Kilde: Tidligere anbragte som unge voksne, SFI-rapport 11:35 16
17 Anbragte unges uddannelsesforventninger Hvilken uddannelse regner du selv med at få? Anbragte 15-årige Udsatte 15-årige Andre 15-årige Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videreg Lang videregående Note: Forudsagte sandsynligheder, hvor der er taget højde for de forklarende baggrundsfaktorer 17
18 Anbragte unges svagheder og styrker Strength and Difficulties Questionnaire (SDQ) Normalområdet Uden for normalområdet Grænseområdet SDQ er et relativt nyt spørgeskemabaseret mål for personlige styrker og svagheder 18
19 Anbragte unges svagheder og styrker 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 15-årige Udsatte 15-årige Anbragte 15- årige Anbragtes eget udsagn Normalområdet Grænseområdet Uden for normalområdet 19
20 Anbragte unges ungdomsliv og risikoadfærd Tegn på depression Selvskadende adfærd eller tanker om selvskade Problematisk syn på krop og spisning Tidlig erfaring med samleje og abort Alkohol og stoffer Kriminalitet 20
21 Konklusioner Anbragte unge er dårligere stillet ift kontinuerlig skolegang mere psykisk sårbare udviser mere risikofyldt og grænseoverskridende adfærd vokset op med ustabil familiestruktur med forældre, der er marginaliserede og helbredsmæssigt sårbare Men Størstedelen har et positivt syn på skolen, som de kan li Ønsker sig en mellemlang videregående uddannelse, inspireret af de fagfolk, som de er i kontakt med 21
22 Tak for opmærksomheden 22
Hvad viser de senere års forskning på børneområdet? Eksempler fra SFI
Hvad viser de senere års forskning på børneområdet? Eksempler fra SFI Mette Lausten, Rikke Fuglsang Olsen & Signe Frederiksen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Kolding den 9. november 2015
HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?
HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? Eigtveds Pakhus Tirsdag, den 24. marts 2009 Tine Egelund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Forløbsundersøgelsen af anbragte børn Foredragets udgangspunkt: Forløbsundersøgelsen
Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme
Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af 1995-årgangen Tine Egelund & Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd København SFI-konference
ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014
ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd DISPOSITION FOR DE NÆSTE PAR TIMER Ganske lidt om mig (og SFI) Lidt om anbringelsesstatistik Trivselsundersøgelsen
SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD
SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Overblik Lidt om SFI Udsatte børn og unge i tal Socialpolitisk trend
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE
Teenagefødsler går i arv
Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre
Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
UNGE MED ADHD: RESSOURCER I FAMILIEN. Helene Oldrup Afd. Børn og Familie, SFI
UNGE MED ADHD: RESSOURCER I FAMILIEN Helene Oldrup Afd. Børn og Familie, SFI Børne/ungegruppe med ADHD-diagnose & symptomer Kernesymptomer: - Uopmærksomhed - Hyperaktivitet - Impulsivitet - Stigning i
Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn
A NALYSE Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge udviklingen
Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn
Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune
Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse
BØRNS SKOLEOPLEVELSER OG VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET
BØRNS SKOLEOPLEVELSER OG VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET Jens-Peter Thomsen, seniorforsker, SFI SFI-konference 7. november 2016: Uddannelse og udsathed 06-11-2016 1 UDDANNELSE en stensikker investering!
Folkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Analyse af forhold blandt forældre til anbragte børn ved og forud for anbringelsen Af Bodil Helbech Hansen
A NALYSE Analyse af forhold blandt forældre til anbragte børn ved og forud for anbringelsen Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse den sociale og helbredsmæssige situation for
Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen
Familiebaggrund og social marginalisering Lars Benjaminsen 1 Hovedpunkter i oplægget Baggrund: Social marginalisering og social arv SFI s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede
ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014. Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd FORMÅL OG BAGGRUND - Overvåge anbragte børn og unges trivsel - Gentages hvert andet år - Bestilt af Socialministeriet
Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Dialog-projektet. Forebyggelse som alternativ til anbringelse
Dialog-projektet Forebyggelse som alternativ til anbringelse Disposition OVERSKRIFT I STORE BOGSTAVER MAKSIMUM I TO LINJER 32 PUNKT Hvad er forebyggende foranstaltninger? Nøgletal God praksis fra Dialogprojektet
LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen
LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen
Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere
Notat Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning 4. april 2017 Viden og Analyse / APK 0. Baggrund Til brug for satspuljeinitiativet for langvarige kontanthjælpsmodtagere ( Flere skal
ÅRGANG 1995. SFI s forløbsundersøgelser af børn født i 1995. Mai Heide Ottosen
ÅRGANG 1995 SFI s forløbsundersøgelser af børn født i 1995. Mai Heide Ottosen FORLØBSUNDERSØGELSERNE BESTÅR AF BFU: Børneforløbsundersøgelsen (børn af danske mødre) EFU: Forløbsundersøgelsen af etniske
HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?
HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,
Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger
Sociale investeringer i udsatte boligområder Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Politiske perspektiver (Længere på literen) Offentlige udgifter Offentligt forbrug 513 mia. kr. Indkomstoverførsler
Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013
Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed
Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen
FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?
Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser
HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND OG FAMILIERTTEDE INDSATSER SKAL UNDERSTØTTE BØRNENES SKOLEGANG
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Tandstatus hos søskende
Tandstatus hos søskende Af Bodil Helbech Kleist, [email protected] Formålet med dette analysenotat er at undersøge forskelle i tandsundheden mellem søskende, herunder betydningen af hvilket nummer i børneflokken,
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge (YLS/CMI)
Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge (YLS/CMI) / Excecutive summary af kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden November 2017 Baggrund: Der er et ønske om mere viden om og systematik
nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse
16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller
HER ER FAMILIEN DANMARK
HER ER FAMILIEN DANMARK Der er cirka 800.000 børnefamilier i Danmark, men en børnefamilie er faktisk et vidt begreb, og det kan man for alvor få syn for, hvis man dykker ned i Danmarks Statistiks tal om
Skolestøtte til børn i familiepleje
Skolestøtte til børn i familiepleje - En effektundersøgelse Luna Kragh Andersen, Cand. Scient. Soc., videnskabelig assistent, SFI Projektleder: Misja Eibergs, Cand.Psych., Ph.d. studerende Dagens oplæg:
Tema 1. Det danske klassesamfund i dag
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
FORÆLDRENES SKOLEVALG
24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,
SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, [email protected]
2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, [email protected] AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om
Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse
Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Else Christensen Furesø kommune 26.11.2009 Oplæg ud fra to rapporter: 7 års børneliv. SFI 2004. Hvor børnene er 7 år gamle. Opvækst med særlig risiko. SFI
Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier
Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP
Fakta om førtidspension
10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - [email protected] - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.
Seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016
Seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016 Helene Oldrup, Ph.d. Forskernetværket for seksuelle overgreb mod børn 4.9.2017 Disposition 1. Formål og baggrund for undersøgelse 2. Metode 3. Omfang
Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Indsatser for unge. med autisme. Oktober Revision. Skat. Rådgivning.
Indsatser for unge med autisme Oktober 2019 Revision. Skat. Rådgivning. 1. Profil af målgruppen de unges karakteristika og udfordringer 2. To nye indsatser for unge med autisme PwC 2 Profil af målgruppen
Social arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud
Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud Gå-hjem-møde om familie og opdragelse 24. juni 2014 Karen Margrethe Dahl, forsker i børn, unge og familier ved SFI En undersøgelse
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde
December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der
Udsatte børn i grønland
Udsatte børn i grønland Mag. art. psych. Else Christensen, seniorforsker emerita København d. 22. september 2019 Børn i Grønland. 2009 En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel Else Christensen,
