Uffe Witt. En Danmarkstur i Havkajak 2007

Transkript

1 Uffe Witt En Danmarkstur i Havkajak 2007

2 Forord. Jeg har skrevet dette, fordi jeg tror, at der er mange, der gerne vil læse det. Selv har jeg haft stor glæde af at læse Lone Sands beretning fra hendes og Ravn Hambergs tur Danmark rundt i Jeg læste det, da hun skrev det, og jeg har læst det flere gange siden, senest kort før jeg tog afsted. Jeg ved fra andre havkajakroeres tilkendegivelser, at der er mange, der har læst det med stor interesse. Det er ikke kun folk, der selv har lyst til at gøre turen, der læser det, men folk der generelt er interesseret i havkajakroning. For at give så mange oplysninger som muligt til så mange som muligt har jeg medtaget temmelig mange detaljer, da jeg ikke selv kan få detaljer nok. De er også ment som en brugeroplysning til andre, der har lyst til at prøve turen. Undervejs var der en del, der fulgte med i, hvordan min tur gik, både familie, venner og kolleger. Derfor er dette også skrevet til dem som en tak for deres interesse undervejs.

3 Start. Da Havkajakroerne i 2000 indstiftede det rød-hvide bånd var jeg lidt skeptisk. Det var jo en slags konkurrence, og jeg er absolut ikke noget konkurrencemenneske. Jeg havde aldrig tænkt, at jeg selv skulle prøve at tage turen. I hvert fald ville jeg ikke tilmelde mig, for turen ville være vigtigere end båndet. Men så en gang i 2006 begyndte jeg at tænke, at det kunne da være meget sjovt at prøve, og i løbet af det næste års tid voksede ideen i mig. Jeg besluttede mig først ca en måneds tid før jeg tog afsted. Datoen og den afsatte tid blev faktisk bestemt af, at jeg kunne få fri fra mit arbejde i den periode, og samtidig ville jeg hjem til min datter Julies 30 års fødselsdag, som hun ville holde lørdag d. 7 juli. Jeg satte 6 uger af, bl.a. fordi både Ravn og Lone og Peter Unold havde brugt ca 4 uger, og jeg havde absolut ingen ambitioner om at konkurrere på tiden. Jeg besluttede at tage af sted pinselørdag d. 26 maj. Det skulle heller ikke være tidligere, da jeg ikke er vild med kulde. Mine forberedelser havde ikke været systematiske eller særlig omfattende, og min afrejse var lidt forhastet. Min ro-veninde Leslie spurgte mig en dag, hvordan jeg ville træne op til turen. Jeg svarede, at det gad jeg ikke, det ville komme undervejs. Desuden var formen ikke helt dårlig. Vi havde roet 440 km i New Zealand i januar-februar, og jeg havde roet ca 175 km efter hjemkomsten. Julie kom ved 9 tiden om morgenen, vi pakkede bil og sendte brevet om deltagelse til Peter Unold. Så kl kørte vi mod Vidå slusen, hvortil vi ankom ved tiden, og begyndte at se efter et sted at sætte kajakken i. Diget er ikke noget godt sted at sætte båden i. Det er beklædt med store sten, som man ikke kan forcere med en lastet kajak. Jeg huskede lidt af, hvad Peter Unold havde skrevet, at man kunne sætte i bag Højer sluse, som ligger i det gamle dige et stykke bag det nye. Vi kørte derfor tilbage og ledte efter dette sted. Efter en halv times tid fandt vi et fint slæbested og læssede kajakken og alt udstyret af bilen. Jeg havde ikke prøvepakket hjemmefra og måtte efterlade noget i bilen, da der ikke var plads i båden. Julie ville gerne til Tyskland og købe ind inden hun tog hjem igen, så det gik lidt stærkt. Her mødte jeg Lise og Anker, der bor på Fanø. De var der for at se efter et sted at sætte en kajak i. Anker ville prøve at ro herfra til Fanø, men ikke lige denne dag. Vi fik kun en kort sludder, da jeg havde lidt travlt med at komme afsted. Båden var så tungt lastet, som den aldrig har været før, og heller aldrig bliver igen. Det siger ikke så lidt.

4 Jeg havde en uges tid inden afrejse fået en kajakvogn hjem fra USA, som jeg havde købt over nettet. Jeg havde været varm på den i flere år, men havde hele tiden syntes, at det var for mange penge. Den var også dyr, men set i bakspejlet var den alle pengene værd. Det er en Paddleboy Nemo. Den kostede $124,95 + $80 i forsendelse kr i told, i alt 1.409,03 kr. Den laster 125 kg og fylder ikke så meget i adskilt tilstand og har oliesmurte broncelejer. Jeg havde syet en taske til den, så den kunne ligge på den sidste ledige plads på dækket bag teltet på agterdækket, og det fungerede rigtig godt på hele turen. Hvad skulle jeg med en vogn? Jeg måtte jo ikke foretage overbæringer eller tage med færger. Jo, jeg havde læst Lone Sands beretning om hendes og Ravn Hambergs tur i 2001, og om hvordan de næsten havde slidt bunden ud af deres kajakker ved at trække dem over de brede sandstrande på især vestkysten. Jeg havde også set billeder fra Peter Unolds ture med tyskere ved Sild, og set at de faktisk alle havde kajakvogne med til at køre kajakkerne hen over strandene. Så selvfølgelig skulle jeg have en vogn med. Min gamle Eckla med små hjul ville ikke kunne bære kajakken og de små hjul ville forsvinde i sandet. Desuden har den været punkteret et par gange, og det ville jeg ikke risikere igen, da det næsten er umuligt at lappe eller skifte slanger i de små hjul. Nemo en har slangeløse dæk, og de fungerede bare. Jeg fik pakket kajakken og var på vandet kl Jeg var i tvivl, om jeg skulle vente, for vejrudsigten for de næste dage lovede hård vind, så jeg vidste, at jeg ville få en liggedag, men nu var vejret fint. Højer sluse er åben hele tiden, men Vidå slusen åbner automatisk, når vandstanden udenfor er lavere end indenfor, dvs tæt på lavvande. Den lukker igen, når vandstanden udenfor bliver højere end indenfor. Der er ca 2 km mellem de to sluser. Slusen var lige åbnet, da jeg kom derud og jeg havde en fin medstrøm derudaf.

5 Jeg havde lagt en del waypoints ind på min GPS (Garmin e-trex Vista), men jeg kan ikke læse kortet på skærmen uden briller, og hvis jeg ror med briller, bliver de lynhurtigt helt uigennemsigtige af saltvandssprøjt, så jeg ror altid uden briller. Jeg har dog et par i en plasticpose i dækstasken, som jeg tager frem, hvis det er nødvendigt. De bliver dog pakket ned igen, inden jeg ror videre. Jeg havde fine udskrifter fra Det Levende Danmarkskort i en kortlomme på dækket, og dem kan jeg læse godt nok til at orientere mig uden briller. Derfor bruger jeg hovedsageligt triptælleren på GPS en. Der har jeg valgt 4 felter med store tal, som jeg kan læse uden briller. De 4 felter viser antal roede km, hastighed, position og klokken. Jeg ville følge renderne til jeg var på dybt vand og regnede med, at jeg kunne se i vandet, hvor de løb. Det kan man ikke. Sigtbarheden i vandet er kun ca 10 cm pga alt det fine materiale, der er slemmet op i vandet. Heldigvis var renden afmærket de første km, men desværre viste det sig senere, at det ikke lige var den rende, jeg ville have fulgt. Nå, det gik fint. Solen skinnede, vinden var svag og den første time roede jeg 8,5 km. Der er ca 20 km over til List på Sild. Jeg vidste jo godt, at strømmen ville vende, men også at den ikke ville være særlig kraftig den første times tid, så jeg regnede med, at jeg ville kunne komme tæt på Sild, inden strømmen ville blive for stærk. Vinden derimod var imod og efter den første time begyndte den at tiltage og strømmen blev mærkbar. Jeg kunne se Sild i det fjerne, og der var laaangt. På GPS en kunne jeg se hastigheden falde. Efterhånden faldt den til 2,2 km/t så til 1,7 km/t, og hvis jeg ikke havde kunnet se, at jeg trods alt bevægede mig fremad, ville jeg have bøjet af og ladet mig lande langt nede af kysten på Sild. Jeg ville ikke kunne vende tilbage til Vidå sluse, da den ville være lukket nu, og diget ville jeg ikke kunne forcere uden at smadre båden. Så nu skulle jeg bare i land. Jeg bøjede kursen lidt af, så jeg ikke fik vinden lige imod, og efterhånden kom jeg da nærmere og nærmere, men det var hårdt, rigtigt hårdt. Da jeg var ca 2 km fra land kom jeg lidt i læ for vinden og humøret steg lidt. Jeg kom i land lidt syd for List ved 20-tiden. Godt træt. Jeg mødte en mand, og spurgte om der var et sted, hvor man kunne slå et telt op. Det nærmeste var ifølge ham langt væk i en anden by. Jeg kunne se på kortet, at der var et klitområde nord for byen, og besluttede at ro de 3 km derop. Vel ankommet fandt jeg en plads ved et krat i klitterne, hvor jeg slog mit telt op på N ,457 E ,058 Dagens etape: 23 km. Log 23 km. Kajakken trak jeg op til et stykke over højvandsmærket på stranden og lod den ligge der. Jeg ville umuligt kunne trække den op til teltet, og det var et ret øde område, og desuden jeg tager altid pagajen med op til teltet, så risikoen for at kajakken stjæles bliver meget mindre. Jeg fik en god nats søvn, selvom vinden ruskede godt i teltet.

6 Udstyr. Min kajak er en McNulty Sea Hunter II, som jeg købte i Den er 5,48 m lang og 61 cm bred, og den vejer lidt over 30 kg. Da jeg købte den, var der monteret en håndbetjent pumpe i dækket. Den brugte jeg, når jeg trænede entringsøvelser og andet, hvor der kom vand i båden. Efter at den var gået i stykker anden gang, blev den afmonteret. Lugeåbningen i agterlugen var placeret helt op ad kockpittet, hvilket var meget upraktisk, så efter nogle år fik jeg lavet en ekstra luge længere tilbage og satte et skot ind mellem de to luger. Det har fungeret helt fint. Derudover har jeg monteret et bærehåndtag helt agter. Det havde den nemlig ikke. Sædet sidder meget lavt, så det har jeg polstret med en knæpude og et Thermarest siddeunderlag ovenpå. Ryglænet har jeg ændret, så det nu går rundt om hofterne og giver en god sidestøtte. Det er rigtig godt. Min primære pagaj er en Lettmann LCS-50 i ren kulfiber med blad og skaft ud-i-et, 220 cm lang og skivet ca Den er ekstra forstærket i samlingen, så den skulle være næsten umulig at knække. En meget dejlig pagaj at ro med. I dag ville jeg have lavet den helt uskivet, da jeg har vænnet mig til det, og nu foretrækker det. Min første pagaj var en Struer Racing træpagaj. 2,20 m lang og skivet Jeg knækkede den for en del år siden under træning i høje støttetag. Siden har den stået hjemme i stuen og ventet på at jeg skulle tage mig sammen til at få den repareret. Jeg fik også dengang en delbar pagaj af min gode ven Lars Bækgaard, som havde knækket bladet. Jeg ville bruge det delbare skaft fra den og bladene fra min egen. Nu da jeg skulle afsted, ville jeg gerne have en reservepagaj med og fik endelig taget mig sammen til at lave den. Den blev vellykket, men jeg kortede 5 cm af længden pga de store blade, den er forsynet med, og lavede den uskivet. Min ønskepagaj er en delbar grønlænderpagaj i kulfiber. Den kan købes over nettet i USA. Lars Bækgaard har en, og jeg har prøvet den. Mit telt er et Caravan Nomad fra 1981, designet af Bo Hilleberg, dengang han var ansat i Caravan, som var en del af Nordisk Fjer koncernen. Det er et fantastisk godt telt, som stadig ikke slipper noget vand ind. Det er et 2 personers tunneltelt, og med et hjemmelavet footprint af fibertex fylder og vejer det godt til. Det har sin faste plads på dækket bag cockpittet. Mit liggeunderlag er et Thermarest 190 cm x 63 cm x 5 cm. Det er fra 1992 og fungerer også bare perfekt. Det har sin faste plads forrest på fordækket, da det også fylder godt. Min sovepose er en Caravan dobbelt dun sovepose også fra Den har en fast plads i forlugen lige foran cockpittet.

7 Næste dag, søndag d. 27 maj var blæsten taget yderligere til og var nu hård vind til kuling fra nord, ganske som vejrudsigten havde lovet. Jeg skulle bare have dagen til at gå, jeg skulle i hvert fald ikke ud at ro i den vind. Jeg spadserede ind til List og så mig omkring. Det er helt igennem en turistby. Spillesteder, mange spisesteder store boder med souveniers og meget andet. Jeg havde hverken pas eller Euro med, men skulle heller ikke bruge nogen penge. Som i mange andre havne var der et udmærket offentligt toilet. Senere var jeg ude at gå en tur i klitterne. Oppe ved nordspidsen af Sild er der et område, som wind- og kitesurfere må bruge. På et tidspunkt så jeg en af kitesurfernes drager flyde midt ude på bugten og redningsbåden fra List var ude ved den. Senere på eftermiddagen drev dragen i land tæt på min kajak. Jeg var nede og se på den, men lod den ligge, da jeg regnede med, at ejermanden eller nogle af de andre kitesurfere ville komme og hente den. Redningsbåden returnerede til List og jeg gik en tur derind. På agterdækket har den en lille båd, der kan søsættes og hentes op igen gennem en oplukkelig port helt agter. Det var den lille båd, der havde fulgt dragen på vandet. Den er netop beregnet til at gå ind på de lavvandede områder. Da jeg gik tilbage, så jeg en fyr, der var ved at pakke dragen sammen, og jeg spurgte ham om ejermanden. Han sagde, at han blot havde hurtigudløst dragen, og var blevet hjulpet i land og ikke var kommet noget til. Næste dag ville det være lavvande ved tiden, og jeg ville gerne afsted ved 5.30 tiden, så jeg ville blive ført et stykke ud af tidevandet, for derpå at blive ført ind mod Rømø igen lidt senere, mens jeg roede nordpå. Derfor satte jeg mobiltelefonen til at vække mig kl Det var den eneste gang på turen, at jeg ikke vågnede af mig selv. Jeg kan ikke lide vækkeure. Dagens etape 0 km. Log 23 km.

8 Mandag d. 28 maj. Vågnede kl efter at have sovet meget dårligt, fordi jeg var nervøs for at sove over mig og misse lavvandet. Det tog lidt længere tid at blive klar end planlagt, og jeg kom først på vandet kl Det var nu OK, for strømmen var meget passende. Vandet var roligt, og jeg roede godt til og landede ved Lakolk på Rømø ved 9 tiden. Jeg fik kajakken op på vognen og trak den godt op på stranden. Så gik jeg en tur op til byen. Det er en meget rig by. Nye velholdte bygninger og alt oser af tyske turister med mange penge. Jeg fik lov til at tanke vand fra en vandhane på campingpladsen, købte lidt i supermarkedet, spiste lidt frokost og kom på vandet igen ved 10 tiden. Vejret var diset, koldt og let støvregn. For at komme op til Fanø skulle jeg et stykke ud på havet for at komme uden om de lavvandede områder vest for Mandø og syd for Fanø. Jeg har altid kompas med, men det var under dæk, men dog sådan, at jeg kan få det frem, mens jeg sidder i båden. Jeg har også kompas i GPS en, men det kan jeg jo ikke læse uden briller. Det var nu heller ikke nødvendigt. Jeg har jo en god stedsans og retningssans, så det kunne jeg sagtens klare uden kompas. Jeg vidste, at jeg bare skulle mod NNV i en times tid, så ville jeg kunne se de lavvandede områder, som er tørre ved lavvande. Jeg roede derudaf, og efter nogen tid fik jeg pludselig øje på en ø på min venstre side. Der var en ting, der var helt sikker: Det skulle ikke være muligt at se land på min venstre side før langt efter Skagen. Var jeg kommet ind mellem Rømø og Mandø? Jeg måtte have brillerne frem og se på kortet på GPS en. Det viste sig, at det var Rømø, jeg havde på min venstre side. Jeg var på vej sydpå. Så meget for min retningssans. Nå, frem med kompasset og så derudaf igen. Nu gik jeg op til Rømø s nordspids og så nord-vest et stykke og så ret nord. Jeg ville hellere gå for langt mod øst end for langt mod vest. Det passede fint, for da jeg kom til de lavvandede områder, måtte jeg gå en km længere mod vest for at komme forbi. Det var meget billige lærepenge at nøjes med så lille en sløjfe. Det kunne have gået meget galt, hvis jeg var gået stik vest i stedet. Ikke rart at tænke på. Resten af turen gik fint. Ved Fanø s sydspids går det lavvandede område et godt stykke ud, så jeg måtte holde mig 1 2 km fra kysten, men hurtigt kom jeg forbi det og begyndte at se efter en lejrplads. Jeg fandt et sted på et ret øde område af stranden og gik i land allerede kl 16.18, men jeg havde jo også været tidligt oppe. Jeg fik kajakken på vognen og kørt den op til noget græs og slog teltet op på N ,424 E ,084 Dagens etape 48 km. Log 71 km. Gik i seng allerede ved 21 tiden.

9 Tirsdag d. 29 maj. Regn, regn og atter regn. Jeg blev i teltet, fik sovet lidt mere og håbede, at det ville stilne af. Ved 13-tiden kom der et ophold i regnen, og jeg fik hurtigt pakket alt ned. Ved tiden var jeg på vandet. Jeg var lidt spændt på at skulle passere sejlrenden mellem Fanø og Skallingen. Det gik nu meget nemt. Der var ikke meget skibstrafik, og sejlrenden var under 1 km bred. Strøm var der heller ikke meget af, men det havde jeg regnet ud i forvejen. Den udadgående strøm der var, var lige, hvad jeg havde brug for. Jeg skulle jo op langs Skallingen. Jeg gik i land ved ved Oksby, da jeg på kortet havde set, at der var to campingpladser nede ved vandet. Jeg gik op til den nærmeste, Blåvand Camping, og fandt ud af, at den er administreret fra Hvidbjerg Camping, som ligger 100 m længere op ad vejen. Jeg fik en plads så tæt på vandet som muligt. Nu skulle jeg bare have kajakken over klitrækken og op til campingpladsen. Heldigvis gør man efterhånden meget for de handicappede, også dem i kajak. Der er anlagt en fin træbelagt sti uden for stejle stigninger op over klitrækken. Den egner sig også fortrinligt til en kajakvogn. Selv om det kun var fjerdedagen, trængte jeg alligevel til et varmt brusebad og til at få rotøjet skyllet. Campingpladsen havde det hele, også restaurant, svømmehal, velassorteret købmand m.m.m. Efter at have skyllet rotøjet fandt jeg også et tørrerum, hvor det kunne hænge. Det var dog ikke særlig effektivt. De burde installere en affugter i rummet. Det er det eneste, jeg har at udsætte på pladsen. Efter at have ordnet det hele var jeg lige oppe i restauranten og få mig en wienerschnitzel. Køkkenet var egentlig lukket, men kokken lavede alligevel et fortrinligt måltid til mig. Efter at have spist krøb jeg i soveposen på N ,631 E ,056 Dagens etape 25 km. Log 96 km.

10 Onsdag d. 30 maj. Op kl Det blæste 13 m/s fra SV. Det havde jeg ikke lyst til at slås med, så jeg tog en ekstra lur. Gik senere en tur langs stranden og efter frokost gik jeg de lidt over 4 km ud til fyret. Vinden havde lagt sig lidt, og jeg var lige inde hos damen, der havde vagt ved fyret og se vejrudviklingen på hendes computer. Vinden ville lægge sig yderligere, så jeg tog en hurtig tur op i fyret for lige at se det hele lidt oppefra. Herfra kunne man tydeligt se skillelinien mellem Vadehavet og Vesterhavet ved revet, der strækker sig langt ud i havet. Solen skinnede og det var varmt at spadsere de 4 km tilbage igen i raskt tempo. Jeg ville jo gerne afsted hurtigst muligt og rundt om Blåvands Huk. Jeg fik checket ud, pakket, købt lidt ind og op over klitterne igen med kajakvognen, og var endelig på vandet kl Vinden var nu nede på 7 m/s og det var passende. Omkring kl 18 rundede jeg Blåvands Huk. Hvor bølgerne i Vadehavet var omkring 0,75 1 m høje, var de i Vesterhavet 1,25 1,5 m høje, og de brækkede godt hen over revet. Det betød, at jeg fik ca 4 bølger lige i hovedet, da jeg gik hen over revet. Jeg havde 4 stk ½-liters drikkeflasker liggende på dækket under elastikker inde under dækstasken. Bølgerne tog 2 af dem. Efter dette gik det bare op og ned, så længe jeg holdt mig ude bag surfzonen. Kl gik jeg i land ved Vejers og slog teltet op på stranden på N ,688 E ,132 Dagens etape 13 km. Log 109 km.

11 Torsdag d. 31 maj. Stod op kl 7. Solen skinnede og der var en let vind fra SØ. Perfekt rovejr. Jeg var lige oppe i Vejers by og købe lidt ind. Efter morgenmaden fik jeg pakket og var på vandet Strømmen og vinden var med mig og min form var rigtig fin. Jeg roede 43 km uden at gå i land, og holdt først pause lige nord for Hvide Sande havn. En af grundene til at jeg roede så langt uden pause var, at jeg overvejede det lange kryds på 32 km mellem Hjelm og Sjællands Odde, når jeg skulle krydse over til Sjælland. Jeg ville prøve, om jeg kunne klare at sidde i kajakken så længe uden at komme i land. Efter en lidt sen frokostpause på halvanden time fortsatte jeg til Søndervig, hvor jeg gik i land kl Her fandt jeg en fin plads til teltet mellem nogle tyske bunkere fra fyrrene. Dem er der mange af op langs hele Vestkysten. Teltet blev slået op på N ,831 E ,444 Dagens etape 56 km. Log 165 km.

12 Mad. Til morgenmad spiste jeg hver dag müssli med en banan til. Som så mange andre birkepollenallergikere kan jeg heller ikke tåle hasselnødder og æbler, vigtige bestanddele i næsten alle müsslier. Dog er der en økologisk Godmorgen-müssli uden nødder og æbler i. Den bruger jeg. Tidligere har jeg ikke brudt mig om at bruge mælkepulver på müsslien, men jeg købte nogle bøtter økologisk skummetmælkspulver i Matas, blandede et par skefulde pulver med müsslien i tallerkenen inden jeg hældte vand på, og det var rigtig fint. Hjemmefra havde jeg regnet med, at jeg til frokost ville spise 3 skiver rugbrød med spegepølse, ost eller makrel, alle med god holdbarhed. Til aften ville jeg spise enten dåsemad eller frysetørret mad. Jeg havde købt meget frysetørret og 6 dåser. Det viste sig, at jeg om aftenen ofte var for træt til at orke at lave mad. Jeg slog blot teltet op og gik i seng. Desuden havde jeg ikke rigtig lyst til rugbrød. Derfor begyndte jeg at spise varm mad til frokost og så blot lidt kiks eller andet let til aften. Derfor endte det med, at jeg smed det meste af mit rugbrød og pålæg ud. Dåsemaden supplerede jeg et par gange undervejs. De ændrede spisevaner var også medvirkende til, at jeg i løbet af de første to uger tabte mig ca 5 kg. Derefter stabiliserede vægten sig. Der var nok heller ikke meget mere at tabe. Min midterste luge har jeg foret med et tykt lag liggeunderlag, så jeg kan holde maden kold. Det var oprindeligt for at kunne have frisk mælk med til et par dage ad gangen. Som køleelementer kunne jeg bruge vandflasker med koldt vand. Jeg bruger 1½-liters sodavandsflasker til drikkevandsdepot og som nævnt ½-liters til drikkeflasker. Har gerne op til 10 l vand med. Efter at jeg havde foret lugen, begyndte jeg at fryse alt ned, der kunne fryses: Vand, dåsemad, brød, spegepølse m.m., som regel til 36 0 C. Det betyder, at jeg selv på varme sommerdage kan holde maden kold de første 3-4 dage. Derefter må jeg nøjes med koldt vand.

13 Kommunikation. Jeg havde lovet Julie, at jeg ville sende en sms hver dag, når jeg var kommet i land, så hun vidste, at jeg var i live. Jeg har tidligere haft en batterioplader, der benyttede et 9 volts batteri til at oplade telefonen med. Den var god, men gik ret hurtigt i stykker. Jeg havde medbragt 2 mobiltelefoner og forskelligt opladeudstyr bl.a. en 220 V oplader, en hånddrevet generator og en soldrevet oplader. Den hånddrevne er effektiv, men det er ret trættende at bruge den, da man skal dreje på den i 1 minut for hvert minuts taletid. Den soldrevne fungerer ved, at man oplader et batteri i den og bagefter oplader telefonens batteri med den. For at oplade dens batteri skal den ligge i solen en hel dag. Det er ikke særlig praktisk når man ror kajak og kun er i land om morgenen og om aftenen. Jeg turde ikke lade den ligge i en plasticpose på dækket, mens jeg var på vandet, da jeg frygtede, at den fik fugt. Den kan også oplades via en computers USB-port, men det havde jeg kun adgang til få gange undervejs. Jeg havde også aftalt med min bror Johs, som også arbejder i CMP, og kollega Jan at de også fik sms er. Johs havde bare den ide at ringe til mig når han havde fået en sms. Det var da meget hyggeligt at snakke, men det brugte temmelig meget batteri i forhold til at sms e, og jeg vidste jo ikke, hvornår jeg ville kunne oplade telefonen igen. Der skulle jo også være strøm nok til et nødstilfælde. Nå, det gik nu alligevel alt sammen. Jan fortalte undervejs, at der var flere kolleger, der var interesserede og spurgte, om han måtte videresende mine sms er. Selvfølgelig måtte han det. På et tidspunkt var interessen så stor, at Per Frandsen i havnen lavede et program, der viste et kort over, hvor langt jeg var nået og mine sms er på en skærm i kantinen. Jeg var dybt beæret over interessen. Se sidste side. Sidste vinter tog jeg et VHF-kursus og købte en bærbar VHF-radio, en i-com M87. Den har et genopladeligt lithiumbatteri, men jeg købte en batterikasse til almindelige AA-batterier, så jeg ikke behøvede at tænke på opladning. Jeg medbragte radioen for at kunne kalde på hjælp i en nødsituation og eventuelt kalde skibe, hvis der var risiko for kollision. På hele turen brugte jeg ikke radioen til andet end at lytte til.

14 Fredag d. 1 juni. Op kl Sol og svag vind. På vandet Det er rart at give sig god tid om morgenen, men hvis man vil producere nogle km, må man komme tidligt afsted. Det var nu vigtigere for mig at nyde turen. Det var jeg nødt til at huske mig selv på indimellem. Jeg var også stadig lidt træt efter i går. Efter 21 km gik jeg i land for at holde frokost omkring Når jeg gik ind på en strand, prøvede jeg at lande med bølgerne ind direkte bagfra, for at undgå at de skulle skubbe kajakken skævt og vælte den. Det lykkedes for det meste, men lige her kiksede det. Jeg kom pænt ind til stranden, men den første bølge skubbede kajakken lidt skævt, den næste vendte den vinkelret på bølgerne, og den tredje væltede kajakken. Jeg nåede ud af kajakken og væk fra den, så jeg ikke fik den over mig, da den fjerde bølge rullede kajakken rundt. Hurtigt fik jeg vendt kajakken og trukket den op i sikkerhed, fanget pagaj og andre løsdele, og begyndte så at tømme cockpittet for vand og sand. Bølgerne har temmelig meget sand med sig, når de knækker i vandkanten. Det tog ca en halv time. Jeg roede stadig i våddragt og rojakke, så jeg blev ikke kold af den smule vandgang. Holdt en god lang frokost i læ i klitterne, fik en lur i solen og gik på vandet igen Kl gik jeg i land lige nord for molerne ved Thorsminde Havn. Slog teltet op ved klitfoden efter 30 km i modvind på N ,416 E ,987 Dagens etape 30 km. Log 195 km. Gik en tur i byen, så på slusen og på havnen og ringede med Julie og Johs. På vej tilbage til kajakken og teltet var jeg forbi Strandingsmuseet, som har en stor udendørs samling af ankre og plancher med oplysninger. Meget interessant. Min rotrøje var jo blevet våd af vandgangen og der var også kommet lidt sand med ind, og det sammen med at min rojakke måske sad lidt forkert, havde gjort, at jeg havde fået nogle generende gnavsår på indersiden af overarmene og tilsvarende på siden af brystkassen. Jeg regnede med, at de blot skulle have lidt luft og ville være i orden næste morgen, så jeg gik til køjs uden at gøre noget ved dem kl 22.30

15 Lørdag d. 2 juni. Stod op kl Gnavsårene havde generet mig det meste af natten, da de klæbede til lagenposen, så jeg smurte noget flydende Compeed-plaster på dem og regnede med, at det nok skulle klare det. Jeg gik op til byen og handlede lidt ind i Brugsen, bl.a. de obligatoriske lottokuponer, postkort, sodavand m.m. Jeg fik skrevet 3 postkort og sendt dem, spist min morgenmad, læst avisen og kom endelig på vandet kl Vejret var gråt og trist. Vinden kom fra NØ, så jeg havde lidt fralandsvind, som jeg ikke bryder mig om, og havde den også lidt imod mig. Efter 11 km gik jeg i land for at spise frokost. Det skete ved en lille vig med noget, der lignede et mausolæum på toppen af skrænten. Det viste sig at være en fin ny toiletbygning ved siden af nogle shelters med bålplads. En fin lejrplads lige ved vandet og også med parkeringsplads. Jeg spiste min frokost og kom hurtigt på vandet igen, da vejret ikke indbød til længere ophold i land. Compeeden på mine gnavsår var nu slidt af, og de generede mig igen, så for at mindske generne begyndte jeg at ro med armene længere ud fra kroppen. Undervejs så jeg en bunker, der var gledet ned af skrænten fra sin plads oppe i klitterne. 5 km længere oppe ad kysten var der lagt store stålrør ud i sandet og et stykke ud i vandet til en bøje, hvor en sandpumper pumpede sand ind på stranden. En gravko jævnede så sandet ud. Jeg fortsatte i modvinden til et sted ud for Harboøre. Jeg ville ikke overnatte for tæt på giftdepotet, så jeg gik i land efter blot 26 km. Teltet blev slået op ved klitfoden på N ,447 E ,811 Dagens etape 26 km. Log 221 km. Jeg gav mine gnavsår noget mere flydende Compeed, gik i seng kl og fik en god nats søvn.

16 Søndag d. 3 juni. Op kl Mine gnavsår fik lige lidt ekstra flydende Compeed, og jeg håbede så, at det ville holde hele dagen. Jeg kom på vandet kl og roede deropad. Inde på stranden kunne jeg se advarselsskiltene om badeforbud og i det fjerne kunne jeg se de rygende skorstene på Cheminova. Vinden var svag til frisk fra NØ, og solen skinnede. Ikke helt ringe. Jeg overvejede at ro ind til Thyborøn og handle, men så skulle jeg et stykke ind i Limfjorden. Jeg gik kun et lille stykke ind i Thyborøn Kanal, som på det smalleste sted kun er ca 600 m bred, og gik så over mod Agger Tange, da der var lidt fralandsvind og udadgående strøm. Mit kryds var på ca 1,5 km. Det kom til at passe fint med, at jeg landede på ydersiden af Agger Tange efter at have roet 16 km. Det er et ret øde sted, og jeg regnede med, at jeg ville få det helt for mig selv. Det passede nu ikke helt, for jeg så ca 10 personer, der var ude at gå på tangen. Jeg fik mig en god frokost og en varm kop kakao. Havet var efterhånden dækket med små blå brandmænd, men med våddragt og neoprenstøvler på mærker man ingenting. Jeg roede også med tynde neoprenhandsker på hænderne. Efter frokost roede jeg videre til Agger, hvor jeg var oppe i byen og købe nogle sodavand. Mens jeg roede var det svært at undgå at ramme en brandmand, hver gang jeg satte pagajen i vandet. Der var mange. På et tidspunkt kom jeg til at trække en ca 40 cm lang tråd fra en brandmand med op med pagajen. Da jeg fører pagajen frem slynger tråden ned over min kasket og rammer mig lige under højre øje. Jeg vidste, at jeg ikke skulle begynde at gnide i det. Jeg løftede forsigtigt tråden væk med min behandskede hånd og smed den i vandet. Det sved noget, men jeg har en gang for mange år siden prøvet at blive brændt af en brandmand og vidste, at jeg blot skulle lade det være. Det ville forsvinde i løbet af et par timer. Jeg roede videre, men blot 5-10 minutter senere skete nøjagtig det samme, blot i venstre side. Jeg er bare glad for, at de ikke ramte ind i øjnene, for så havde jeg været nødt til at gå i land. Jeg ville have fortsat til Nørre Vorupør, for jeg vidste, at der er en dejlig fiskerestaurant tæt på stranden, men min GPS løb tør for strøm ca 4 km før, og jeg gad ikke skifte batterier og fortsætte,

17 så jeg gik i land ved Stenbjerg Landing. Det er et meget smukt og idyllisk sted. Meget rustikt. Flotte små fiskerbåde trukket op på stranden. Teltet blev slået op på stranden på N ,875 E ,281 Dagens etape 40 km. Log 261 km. Her var dårlig mobil-dækning, så jeg måtte op på toppen af en bakke for at kunne sms e. Mine gnavsår havde generet mig siden middag, så nu droppede jeg det flydende og gik til det faste Compeed. Det hjalp. Gik i seng ved 22 tiden og fik en god nats søvn.

18 Mandag d. 4 juni. Stod op kl Vejret var trist og gråt, og vinden var frisk fra NNØ, dvs lige imod. Jeg var henne ved fiskerhusene og fik lov af fiskerne til at tanke vand inde i fiskehallen, så nu havde jeg til 2-3 dage igen. Jeg havde lyst til et morgenbad og gik ned til vandet. Der var ingen brandmænd at se. Jeg kom i snak med nogle tyske turister, og da de var gået, smed jeg hurtigt tøjet, og kun iført mine neoprenstøvler vadede jeg ud i vandet, men da det blev knædybt, opdagede jeg, at der var masser af brandmænd, så det blev heller ikke til et bad i dag. Jeg kom på vandet og roede mod Klitmøller. Fra et par kilometer før Klitmøller begyndte kysten at ændre sig lidt. Sandet var mere brunt, og i vandet var der en del store skarpe flintesten. Ud for Klitmøller er der et rev, som for mig også så ud som om det består af disse flintesten, og nogle steder over revet var der under en meter dybt. Det er selvfølgelig dette rev, der giver gode surfmuligheder, men da jeg opdagede flintestenene, mistede jeg lidt lysten til at surfe der, i hvert fald med denne kajak. Det har ellers været lidt af en drøm for mig at komme til at surfe i den netop her. Jeg roede ind til byen i bunden af bugten, trak kajakken på land kl og gik op i byen for at handle. Jeg spurgte de lokale, hvor der var et supermarked og fandt ud af, at jeg måtte gå 2 km for at komme dertil. Det ligger i udkanten af byen, langt fra stranden. Det er lidt træls at spadsere så langt i neoprenstøvler, men det gik da. Jeg fik dog nogle

19 gnavsår på hælene af det. På vej tilbage kom jeg forbi en bager og måtte lige ind og have nogle friskbagte kager. Dem spiste jeg på vej tilbage. Slet ikke ringe. Jeg fandt mig en lille plet med lidt læ for blæsten, som var lidt kølig, spiste min frokost og var endelig på vandet igen kl Jeg fortsatte mod Hanstholm. Jeg ville gerne forbi havnen, inden jeg slog lejr. Vinden var nu løjet en smule af, og jeg håbede at det ville fortsætte, men da jeg nærmede mig Hanstholm tog vinden til i styrke igen. Der er nogle store moler til beskyttelse af havnen, og en af dem er i beton med lodrette sider, der giver refleksbølger. Da jeg gik uden om havnen, var jeg ærlig talt ret nervøs. Der var ca 1½ meter bølger med masser af refleks. Jeg kunne selvfølgelig være gået længere til havs for at undgå refleksbølgerne, men det valgte jeg ikke at gøre. Jeg vidste, at hvis jeg kæntrede i disse bølger, ville jeg ikke kunne entre båden igen, det var for vildt, så jeg kunne kun håbe på, at mit rul ville være godt nok. Hele vejen rundt overvejede jeg, hvad jeg kunne gøre, hvis uheldet var ude. Skulle jeg svømme med kajakken ind i havnen, eller langs molen til stranden, eller skulle jeg opgive båden og blot redde mig selv? Det skiftede selvfølgelig, alt efter hvor jeg var. Nå, men jeg kom da helskindet rundt om havnen uden at kæntre. Et par kilometer efter havnen er der endnu en læmole, og den ville jeg også gerne forbi inden lejr. Pludselig så jeg, at der var et hul i læmolen tæt på kysten, hvor jeg kunne ro igennem. Det er alligevel fantastisk, hvad de gør for kajakroere på disse kanter. Jeg roede derhen og da jeg var helt tæt på, så jeg, at det nok ikke var af hensyn til kajakroerne, de havde lavet gennemløbet. Det viste sig, at der var et afløbsrør på en halv meters tykkelse, der mundede ud i gennemløbet. Det var selvfølgelig gjort for at undgå at føre røret langt til havs, og her i gennemløbet er der en god opblanding af spildevandet, som sandsynligvis kommer fra fiskemelsfabrikken ved Roshage. Det var i hvert fald grønt og lugtede kraftigt af brugt fisk. Jeg kunne være bakket ud og have roet uden om molen, men jeg fortsatte lige igennem, da det kun drejede sig om få meter, og der var ingen speciel risiko for kæntring. Stranden så hvid og fin ud, og på kortet ligner det også en fin sandstrand, men da jeg kom helt ind til kysten, opdagede jeg, at der var oversået med store skarpe flintesten lige i vandkanten. Et forsøg på at lande der ville ende i havari. Jeg bakkede ud igen og fortsatte videre langs kysten. Jeg var ved at være træt, og det var også ved at blive sent. To gange mere forsøgte jeg at lande, men hver gang var der masser af flintesten. Efter 10 km så jeg et par joller på stranden, og erkendte, at hvis de kunne gå ind, så kunne jeg også. Jeg landede på et helt øde sted ved sømærket en kilometer efter Vigsø. Jeg kom i land og slog teltet op på N ,900 E ,053 Dagens etape 39 km. Log 300 km.

20 Tirsdag d. 5 juni. Stod op kl 8. Vejret var stadig trist og gråt med spredte byger. Vinden var svag fra NNØ. Undervejs kom jeg forbi Skarreklit, som brækkede 19 september Siden jeg var der for første gang i forbindelse med Thy-lejren i 1970, har jeg ønsket at se den fra søsiden. Det fik jeg så gjort nu. Jeg var helt henne ved Stumpen og kunne se den væltede del under vandet, men ellers var der ikke den store oplevelse i det. Jeg tænkte på at klatre op på den, men var ikke rigtigt motiveret. Efter et par minutter roede jeg videre. Et par km før Torup Strand gik jeg i land for at spise frokost. En lidt stenet strand, og vejret var stadig køligt. Jeg ville være lidt for mig selv, så jeg gad ikke gå i land ved selve landingsstedet i Torup Strand. Efter en times tid fortsatte jeg. Netop som jeg passerede Torup Strand, kom der en kutter ind, som skulle trækkes op på stranden. Det sad jeg og overværede fra kajakken. Jan har en tidligere svigerinde i Tranum Strand og havde tilbudt at formidle kontakt til hende, så jeg eventuelt kunne overnatte der, men bror Helge bor jo med Bente i Brovst ikke langt derfra, og jeg ville da gerne belemre dem med et besøg. Jeg havde ringet til dem og aftalt, at de hentede mig på Tranum Strand ved tiden. Jeg var i land kl på N ,231 E ,086 Dagens etape 44 km. Log 344 km. Jeg begyndte at slæbe baggage op til parkeringspladsen. Her opdagede jeg, at de har lavet en fin træbelagt sti næsten helt ned til vandet. Jeg fik kajakken på vognen, og Helge kom og hjalp med at trække den op til parkeringspladsen. De havde traileren med, og et stativ i den, så kajakken kunne

21 transporteres. Efter et dejligt varmt bad og fin aftensmad hos dem fik jeg set lidt TV, og kunne krybe til køjs i en rigtig seng omkring midnat.

22 Onsdag d. 6 juni. Liggedag. Stod op ved 8.30 tiden. Vejret var nu fint solskin, dejligt højtryksvejr. Helge var på arbejde. Jeg lånte Bentes cykel og cyklede en tur til Brovst og købte lidt ind. På bunden af kajakken havde jeg sat nogle striber Gaffa-tape i 2-3 lag for at tage det værste slid, når jeg landede på stranden. Den var efterhånden slidt i stykker og blev skiftet. Jeg fik vasket alt mit tøj og tørret det. Det trængte kraftigt. Jeg nød solen og slappede af. Aftenen blev nydt i selskab med Helge og Bente og fjernsynet. Vi gik i seng ved midnat. Dagens etape 0 km. Log 344 km.

23 Torsdag d. 7 juni. Stod op kl 6. Efter et dejligt morgenmåltid pakkede vi bilen og Helge kørte mig til Tranum Strand igen. Vi læssede af, og Helge fortsatte til Løgstør for at arbejde. Jeg fik kørt kajakken ned til vandkanten og pakket den. Vejret var næsten vindstille, højt solskin og dejligt lunt. Igen en rigtig sommerdag. Det var nu så varmt, at jeg for første gang ville ro uden våddragt, og kun ro i Reed-bukser og en uldtrøje. Selv om det var næsten vindstille, kom der dog dønninger ind ude fra Nordsøen. Når de brækkede i vandkanten, var de ca ½ meter høje. Jeg prøvede at placere kajakken med snuden vinkelret på dønningerne, så jeg kunne sætte mig i den inde på land og så skubbe mig ud i vandet. Selv om jeg var ret omhyggelig, skubbede den første dønning båden lidt skæv, den næste skubbede den meget skæv, og den tredje væltede den, og jeg måtte hurtigt ud af båden, inden den blev væltet rundt. Det var kl Kl 9.24 havde jeg tømt båden for vand og det meste af sandet og gjorde et nyt forsøg. Denne gang lykkedes det uden problemer. Ved Blokhus strand kunne jeg se alle strandhytterne ved sømærket. Der er mange, men de står der nok ikke under vestenstorme. Lidt nord for Saltum Strand gik jeg i land for at spise frokost. Efter en lur på stranden fortsatte jeg, og ved Nørre Lyngby var jeg i land igen og holde pause. Bagefter var jeg lige en tur oppe i klitterne og se på nogle gamle bunkere og nyde udsigten ned over stranden. Der var en flok, der var ude at ride på stranden. De så virkelig ud til at nyde det.

24 Efter Løkken var kysten begyndt at ændre sig lidt. Fra de flade brede strande gik det nu mod en lidt smallere forstrand og mere lerede klitter, og ved Rubjerg Knude går klitten næsten lodret ned i havet. Jeg har aldrig tidligere været ved Rubjerg Knude, kun kørt forbi på landevejen lidt inde i landet, men nu fik jeg da set den fra søsiden. Meget imponerende. Lønstrup har jeg heller aldrig tidligere besøgt. Det fik jeg heller ikke gjort i denne omgang. Det må jeg gøre en anden gang, hvor jeg ikke er i kajak. Kysten er ikke nem at lande på. Der er store kampesten udlagt for at beskytte kysten på en stor strækning, bortset fra selve landingsstedet, som har en ret stejl kyst. Det kan jo være fristende at gå i land sådan et sted, hvis man lander i vindstille,

25 men hvis det blæser, når man skal afsted, kan det være ret vanskeligt at komme på vandet uden at kæntre. Jeg fandt først et passende landingssted ca 4 km efter Lønstrup ved Skallerup Strand, og her gik jeg i land ved 20-tiden på en lidt kedelig strand ved et sommerhusområde med et offentligt toilet ved den nærmeste adgangsvej og slog lejr på N ,130 E ,561 Dagens etape 47 km. Log 391 km.

26 Landingspladser på Vestkysten. Det er meget interessant at se, hvordan de lokale har organiseret ophalingen af både på stranden langs Vestkysten. Det er nu ikke langs hele Vestkysten, at de gør det. Jeg så det kun i Stenbjerg Landing, Nørre Vorupør, Klitmøller, Lild Strand, Torup Strand og i Lønstrup. Det er muligt, at der er flere steder, f.eks. Blokhus og Løkken, men det så jeg ikke. I Stenbjerg Landing var der to traktorer til at trække de små åbne både op på stranden. I Nørre Vorupør kom jeg ikke tæt nok på stranden til at se, hvad de havde af maskineri, men her var der regulære kuttere oppe på stranden, så de har nok et fastmonteret spil, da det kræver en kraftig maskine at trække dem på land.

27 I Klitmøller så jeg heller ingen maskiner, men stranden var fyldt med små åbne både og en enkelt kutter længere oppe. I Lild Strand så det ud som om, at der næsten var en traktor til hver båd. Der var i hvert fald tre traktorer og en stor gummiged til ikke særlig mange hovedsageligt små både.

28 I Torup Strand havde de en meget stor bulldozer til at trække regulære kuttere op. I Lønstrup er der tale om regulære kuttere og her er kysten meget stejl. Her var der heller ikke nogen maskiner at se, så de har nok et fastmonteret spil, da det vil kræve noget af en maskine at trække sig selv og en kutter op ad stranden.

29 Fredag d. 8 juni. Stod op kl På vandet Vejret var fint, højt solskin og næsten vindstille. I 1999 var jeg med en gruppe, med bl.a. Peter Unold, på en tur, hvor vi ville ro rundt om Vendsyssel. Vi mødtes på Fur og ville ro med uret, dvs ud af Limfjorden og op nord om Skagen og hele vejen rundt. Efter en stabil modvind vendte vi om ved sydenden af Mors, da vi ikke havde lyst til Nissum Bredning i det vejr. Peter Unold fortsatte dog, da han vistnok skulle til noget sommerhus ude ved Thyborøn eller der i nærheden. Vi andre roede tilbage gennem Limfjorden med medvind hele vejen og lækkert vejr op langs østkysten og rundt om Skagen. Det var først da vi kom til Hirtshals, at vejret skiftede til det værre. Vi stoppede inde i Hirtshals havn, fordi vi havde set nok af Vestkysten, og fordi vi ikke ville fortsætte i det vejr. Alene turen uden om den østlige mole, som er ca 2 km lang og består af rigtig store kampesten, var en hård omgang. Med det i baghovedet frygtede jeg lidt at skulle uden om Hirtshals, men da jeg kom derop, var vandet fladt som et dansegulv, solen skinnede, og jeg nød turen rundt om havnen. Efter turen rundt om havnen gik jeg i land lige efter Uggerby Å og fik en god frokost og en lur i solen. Efter1½ time fortsatte jeg, og ved tiden holdt jeg en times pause i Gl. Skagen, skrev et par postkort og fik lidt grillmad. Jeg havde nu roet 52 km i dag, og min form var rigtig fin. Jeg kom på vandet igen ved tiden, rundede Grenen efter 452 km kl i en smuk aftensol.

30 Da jeg var lidt nord for Skagen havn så jeg den første kajak på turen. Det var en kapkajak, som roede lidt længere inde. Jeg prøvede at få kontakt til roeren, men han var åbenbart ikke interesseret. Jeg gik ned til ca 5 km syd for Skagen og gik i land på det sted, hvor vi havde overnattet i Jeg gik bevidst efter dette sted, fordi der var øde, og fordi der var en fin strand. Jeg havde nu roet 70 km idag, og kunne sagtens have taget 10 km mere, men jeg skulle jo sms e til Julie og de andre, og klokken var nu blevet 22, så jeg syntes, at det var på tide at gå i land, og det gjorde jeg så på N ,808 E ,381 Dagens etape 70 km. Log 461 km.

31 Hvilken rute? Hjemmefra havde jeg tænkt mig at lægge ruten uden om så mange af Danmarks øer som muligt. Med 6 uger til rådighed skulle der være tid nok til at gøre turen noget længere end de ca km, som er den korteste tur, der jo kan klares på ca 4 uger. Jeg overvejede seriøst at forsøge at inddrage Bornholm med Ertholmene og eventuelt også Anholt. Det korteste kryds til Bornholm fra Sverige er ca 35 km, ikke meget mere end krydset fra Hjelm til Sjællands Odde. Krydset fra Bornholm til Ertholmene er på ca 19 km, så Bornholm var i hvert fald inden for rækkevidde. Der er 60 km fra Læsø til Anholt og 56 km fra Anholt til Hesselø. De to stræk er dog for lange til, at overvejelserne blev seriøse. Anholt ligger 45 km fra Fornæs på Djursland og 45 km fra Sverige. Hvis jeg valgte denne rute, ville turen løbe op i ca km, men så ville jeg også komme uden om alle de danske øer, men 2 kryds á 45 km er heller ikke lige noget jeg kaster mig ud i. Det var dog længe under seriøs overvejelse. Det ville være en nemmere og kortere rute, end hvis jeg tog tilbage til Djursland og tog via Hjelm og Sjællands Odde. Desuden ville jeg så også have klaret Hesselø uden at bekymre mig om de to kryds på 26 km hver vej derud til. Jeg kunne også tage krydset på 40 km direkte fra Læsø til Sverige og så følge svenskekysten ned til Bornholmskrydset. Hvis man vil have hele Danmark med, er det den korteste og letteste rute. Dog skal man så huske, at på det kryds skal man krydse en af de travleste skibsruter i verden. Al skibstrafik ind og ud af Østersøen går mellem Læsø og Sverige. Det er Storebælt og Øresund lagt sammen.

32 Det er så spørgsmålet, om det stadig er Danmark rundt, hvis 1 / 3 foregår langs Sveriges kyst? Under alle omstændigheder skal man jo følge noget af svenskekysten, hvis man tager Bornholm med, men det må til forskel fra de ovenfor nævnte ruter siges at være en nødvendighed. På den anden side kan man forsvare det, hvis man ikke indrager nogen svenske øer, men blot overnatter på kysten undervejs, på samme måde som ved landing og eventuel overnatning på Sild i Vadehavet. Nå, men det var en del af de overvejelser, jeg havde gjort mig hjemmefra, men dog endnu ikke havde truffet en endelig beslutning om. Det var nu, jeg skulle afgøre med mig selv, om jeg ville tage Læsø og omgivende småøer med. Jeg havde været 14 dage om at nå Skagen. Jeg havde haft 2½ liggedage allerede, så jeg skulle nok regne med at bruge en hel uge til liggedage, hvis mønsteret fortsatte. Jeg skulle jo også huske at give mig tid til at nyde turen. Jeg besluttede mig til, at jeg ville droppe alle ideer om at tage så mange øer med som muligt og gøre som de fleste andre før mig, nemlig at tage den korteste rute.

33 Lørdag d. 9 juni. Stod op kl Vejret var stadig strålende. Jeg benyttede mig af den øde beliggenhed og det varme vejr til at tage et dejligt bad i havvand. Jeg var på vandet 10.26, men var stadig lidt mat efter de mange km i går. Derfor holdt jeg pause allerede efter 14 km i Ålbæk, men også for at tanke vand og nå at købe ind, inden butikkerne lukkede. Der er alligevel et stykke at gå fra havnen og op til Brugsen på Hovedgaden. Jeg fortsatte til lidt nord for Frederikshavn og holdt en pause mere her efter 29 km. Her var der faktisk lidt tidevand, måske op til ½ m. Jeg kom ind da vandet var på vej ud, og måtte trække kajakken over det våde sand for at komme ind og sidde/ligge i det tørre sand. Efter pausen var vandet endnu længere ude, og jeg måtte trække båden temmelig langt for at komme på vandet igen. Det er jo hver gang en bedømmelse af, hvad der er mest besværligt: At få kajakken på vognen med udog indpakning mm, eller blot at trække kajakken hen over sandet. I 1999 overnattede vi også ved Frederikshavn Kajakklub. Det er nok en af de rigeste klubber jeg har besøgt, og det er blevet til nogle stykker efterhånden. De havde et fint murstenshus med billard og al den luksus, man kunne tænke sig. Dengang havde de ikke nogen eliteroere, men det havde de haft tidligere, og det havde motiveret kommunen og andre til at poste penge i klubben. Denne gang ville jeg ikke ind forbi. Jeg ville hellere fortsætte og producere nogle km. Det kan også godt være, at man bliver lidt sær af at ro alene, men jeg nød faktisk at være mig selv. Jeg havde ikke noget imod at møde familie og venner, men det blev kun til enkelte nye bekendtskaber på turen. Sådan en tur kan også være som en gang terapi. Især i den første uge fik jeg talt meget med de afdøde, og der kender jeg efterhånden en del. Så var det ligesom på plads. Jeg fortsatte som sagt og gik i land lige ved Sulebækken mellem Frederikshavn og Sæby, fandt en nogenlunde ugeneret plet og slog teltet op på N ,660 E ,891 Dagens etape 41 km. Log 502 km. Gik i seng kl 22.

34 Søndag d. 10 juni. Stod op kl Mødte Ove Beck fra Frederikshavn. Jeg havde lige taget mig et morgenbad, da han kom gående på stranden, og vi fik en sludder. Han ror også kajak og er også med i Havkajakroerne. Meget hyggeligt. Vi snakkede bl.a. om at ro lidt sammen dernedad, men da jeg var klar til at gå på vandet, var han endnu ikke kommet tilbage, så jeg smuttede kl Efter 12 km holdt jeg en frugtpause ved Nørreklit lidt nord for Lyngså. Jeg fortsatte hurtigt, men holdt igen en pause efter blot endnu 5 km på Stensnæs Flak, en sandrevle en km fra land lidt nord for Voorså. I 1999 overnattede vi også ved Voorså havn, men jeg smuttede lige forbi denne gang. Jeg fortsatte til Asaa, hvor vi også havde holdt pause i Dengang var der ikke mange mennesker, men i dag var der fyldt med mennesker ved stranden. Vejret var også rigtig fint, og det var jo søndag. Jeg kunne lige klemme kajakken ind på noget sand ved molen.

35 Efter en god frokost og den obligatoriske lur fortsatte jeg ned til Hals, men inden jeg kom så langt, skulle jeg jo lige runde indsejlingen til Limfjorden. Da jeg roede langs kysten, kom jeg forbi en åbning, lidt før Nordmandshage, hvor jeg kunne se helt ind til Hals. Der var vand hele vejen, men på kortet kunne jeg se, at der kunne være tørt ved lavvande. I stedet for at runde Nordmandshage en km længere sydpå, skød jeg genvej ind her. Der var jo vand!! Båden stikker jo kun omkring 10 cm i lastet tilstand. Det var bare ikke dybt nok til at kajakken kunne flyde. Efter at være kommet et stykke ind, hvor vandet blev lavere og lavere, gad jeg ikke at ro tilbage, og da kajakken gik på grund, valgte jeg at trække den efter mig. Jeg måtte gå over en halv km med båden efter mig, og indimellem var det hårdt at trække den hen over sandet. Endelig fik jeg vand nok under kølen, til at jeg kunne ro igen. I 1999 var vi såmænd også i Hals og overnattede ved roklubben. Derfor vidste jeg, at jeg kunne overnatte der. Der var godt nok lavet meget om siden. Der var blandt andet bygget en helt ny lystbådehavn lige øst for roklubben, så det tog et stykke tid at finde et sted, hvor jeg kunne komme i land, og det tog også lidt tid før jeg fandt roklubben. Efter at have rejst teltet var jeg en tur oppe på Havnegrillen og få en gang rødspættefillet med pommes frittes og remoulade. Bagefter gik jeg en tur og så på butikker ved havnen. Hals er absolut et besøg værd. Der er en fint offentligt toilet på havnen med gratis brusebad. Det benyttede jeg mig af inden jeg gik i seng. Teltet blev slået op på N ,420 E ,566 Dagens etape 51 km. Log 553 km. Gik i seng kl 23 efter at have ringet og sms et.

36 Mandag d. 11 juni. Stod op kl Dejligt varmt og solrigt og næsten ingen vind. Inden jeg tog afsted var jeg oppe i Brugsen og købe ind. Her havde de også et reparationssæt til glasfiber. Det har jeg ikke oplevet andre steder, så det købte jeg. Jeg stod ikke og manglede det her og nu, men jeg kunne jo sagtens få brug for det undervejs. Jeg fik pakket kajakken, som stadig stod på hjul, trak den de ca 500 m ned til slæbestedet, hvor jeg fik den op i går, og lagde den klar til søsætning. Det var jeg blevet rigtig varm af, så jeg trængte til at blive kølet lidt af, inden jeg gik på vandet. Jeg gik op til det offentlige toilet og tog et koldt brusebad iført alt mit rotøj, så det kunne køle lidt længere. Jeg kom på vandet 10.26, og da jeg gik ud af Limfjorden havde jeg en fin medstrøm. Jeg vile ikke lave samme fejl som i går og skyde genvej over det lavvandede område, som er endnu større syd for Limfjorden. Jeg roede de 2 km ud til Korsholm før jeg drejede af sydpå. Jeg troede, at der kun var et vadehav ved Sønderjyllands vestkyst, men fandt ud af, at der sandelig også er meget lavvandet 1 2 km ud fra Jyllands østkyst fra Frederikshavn til Djursland. Ganske vist en meget smukkere og mere badevenlig kyst, men alligevel lidt træls, når man lige vil i land og holde pause. Frokostpausen blev holdt ca 2 km nord for Øster Hurup, men blev ikke særlig lang, for jeg havde aftalt med min meget gode ven Henning Reichstein, at jeg kunne komme og overnatte på hans grund ved Als Odde ved udmundingen af Mariager Fjord, som flere gange tidligere. Jeg roede derfor hurtigt videre og gik i land kl hos Henning og slog teltet op på N ,454 E ,416 Dagens etape 36 km. Log 589 km.

37 Henning og jeg gik over til Jægerhytten et par hundrede meter fra hans hus, hvor Lise laver rigtig god mad til fornuftige priser, og hvor man kan nyde maden i selskab med rare mennesker i hyggelige omgivelser. Slut på reklameblokken. Bagefter havde vi en hyggelig aften i Hennings hus, hvor vi fik snakket meget. Gik i seng 23.30

38 Tirsdag d. 12 juni. Liggedag. Jeg trængte til endnu en dag sammen med gode venner, og kajakken trængte også til lige at få lappet et par småskader. Selv om jeg havde sat flere lag Gaffa-tape på bunden, både foran og bagi, havde den fået nogle knubs. Det sker især, når jeg trækker den op på stenede strande. Gaffa-tapen trængte også til at blive skiftet igen. Den var slidt igennem både for og bag. Hennings gode ven Tommy, som også er med i Havkajakroerne og Kajakbumserne, kom på besøg. Han er tidligere plastikfabrikant og ved en masse om plastik, glasfiber og meget andet. Under kyndig vejledning fra ham og Henning fik jeg repareret bunden med noget epoxy-filler. Det holdt resten af turen. Mens epoxyen hærdede serverede Henning en dejlig frokost for os på sin overdækkede terrasse, hvor vi tre halvgamle kunne sidde og snakke om plastik, digitalkameraer, kajakker og alt muligt andet. Så vidt jeg husker, snakkede vi ikke så meget om kvinder. En dejlig dag. Efter at Tommy var kørt igen, overtalte jeg Henning til at køre mig de 8 km ind til Als, så jeg kunne købe lidt ind. Samtidig købte vi ind til aftensmad, som vi senere nød hos Henning. Aftenen blev brugt ved Hennings PC, hvor vi så på kort og planlagde den videre færd. Det er jo Hennings daglige rovand, så jeg fik forskellige råd om bl.a. skydepladser. Jeg havde hjemmefra udskrevet et kort med en oversigt over Forsvarets skydepladser, med beskrivelse af hver plads samt telefonnumre til vagthavende hvert sted. Den blev brugt mange gange undervejs. Den findes på Jeg gjorde klar til at komme afsted i morgen tidlig ved at pakke det meste i kajakken og gik i seng kl 23. Dagens etape 0 km. Log 589 km.

39 Onsdag d. 13 juni. Stod op kl 7, pakkede det sidste, sagde farvel til Henning og var på vandet Sommeren var overstået og jeg havde fundet våddragten frem igen. Den beholdt jeg på resten af turen. Jeg holdt en god fart dernedad, passerede Udbyhøj ved udløbet af Randers Fjord og da jeg var ud for Ingerslev så jeg en forlist sejlbåd. Jeg var henne og kigge nærmere på den, men der var ingen ombord. Det, der bekymrede mig, var, at den stadig havde sejlene delvist oppe. Omstændighederne mindede lidt om dengang i 1969, hvor min bror og en kammerat druknede. Jeg gik i land og ringede til Henning og bad ham finde nummeret til Randers Politi. Det gjorde han, og jeg ringede til dem. De mente ikke, at det var noget, og desuden var det ikke deres område. Det hørte under Grenå Politi. Efter at have tænkt mig om i fem minutter ringede jeg igen til Henning og fik nummeret til Grenå Politi. Den vagthavende var straks med på, at det skulle undersøges nærmere. Han ville sende nogen ud at se nærmere på båden og eventuelt opspore ejeren. Senere på dagen fik jeg en sms fra ham, hvor han fortalte, at ejeren var i god behold og havde fået pålæg om at fjerne båden. Det var meget betænksomt af ham. Jeg ringede til Henning, og fortalte ham det, så han også kunne få ro i sjælen. Jeg roede en km længere sydpå og nåede til bøjen, som angiver Hevring skydeområde ca 4 km længere sydpå. Det var især det område jeg havde snakket med Henning om. Jeg hørte nogle meget kraftige eksplosioner derinde og så store røg- og støvskyer. Jeg ringede til dem, og den venlige dame forklarede, at de ikke skulle skyde i dag, kun sprænge. Jeg begyndte at ro ud mod bøjen. Jeg var ca en km inde på skydeområdet, da jeg efter nogle flere eksplosioner pludselig hørte, at de begyndte at skyde med maskingeværer. Deres sikkerhedsafstand er ca 5 km. Jeg trak hurtigt længere ud, så jeg var overbevist om, at jeg var 4 5 km ude. Da jeg senere så min rute på GPS en kunne jeg se, at jeg kun havde været lidt over 3 km ude. De blev ved med at skyde mens jeg roede hele vejen forbi området. Jeg så dog ingen nedslag i vandet, så det er ikke sikkert, at de skød ud over vandet, men det kan man jo aldrig vide i situationen.

40 Vejret skiftede lidt mellem enkelte solstrejf og overskyet, gråt og indimellem lidt blæst. Jeg holdt en fin fart og gik i land neden for Sangstrup Klint ca 4 km før Fornæs Fyr. Vandet var næsten helt stille, ellers kunne jeg nok ikke være kommet i land, da kysten bestod af terrasser med rullesten og enkelte større sten i vandkanten. Det var ret anstrengende at trække kajakken op her, men det gik da, og der var da også lige plads til teltet. Kysten her minder i det hele taget meget om Stevns Klint med rullestenene og den stejle klint. Klinten her virker bare lidt mere leret og er knap så høj. Her kunne jeg være helt mig selv. Teltet blev slået op på N ,261 E ,077 Dagens etape 57 km. Log 646 km. Gik i seng i en meget smuk solnedgang.

41 Torsdag d. 14 juni. Stod op 6.30, veludhvilet og frisk. Vinden var frisk fra vest. Jeg var på vandet Efter Fornæs Fyr kunne jeg se Grenå. Da jeg gik forbi havneindløbet kunne jeg se den store mobilkran, som min arbejdsplads CMP havde solgt til Grenå Havn i januar Jeg roede ned til lystbådehavnen lige syd for Grenåens udløb og roede ind i bunden til en lille sandstrand, trak båden på land kl og gik op i byen og købte ind. Da jeg kom tilbage til båden fik jeg mig lidt frokost og en lille lur i den smule sol der var. Det var nu en lidt kølig fornøjelse. Det var svært at finde læ. Jeg var på vandet igen og ville bare producere km. Jeg holdt endnu en pause ved strandplantagen ud for Hyllested. Den blev heller ikke lang.

42 Jeg havde hele tiden været i tvivl om, hvilken rute jeg ville tage ved krydset til Sjælland. Krydset fra Hjelm til Sjællands Odde er på min 32 km, men man sparer så ca 45 km og 1 dag, i forhold til at tage via Helgenæs, Samsø, Vejrø og Sejerø. Det længste kryds på denne rute er kun på ca 20 km. Til gengæld skal man krydse færgeruterne flere gange, hvor man med det lange kryds ikke behøver at bekymre sig om dem. Det var nu, jeg skulle beslutte mig. Jeg havde ganske vist roet 43 km uden at forlade kajakken en dag, men 32 km er nu også langt. Desuden var vejrudsigten heller ikke særlig opmuntrende. Hård vind til kuling. Det gjorde valget let. Jeg valgte ruten over Vejrø-Sejerø. Jeg fortsatte ned til Ebeltoft Færgehavn, mens jeg kastede lange blikke ud til Hjelm. Jeg gik i land kl 20 lige ved nedkørselsrampen i færgehavnen. Og slog teltet op på en lille stribe sand på N ,238 E ,213 Dagens etape 49 km. Log 695 km. Jeg havde tænkt mig at bruge toiletterne og tanke vand i færgehavnen, men der var ikke en bil, selvom der lå en færge i færgelejet. Jeg gik over til terminalbygningen iført mit rotøj, og på vejen mødte jeg nogle mennesker, der kom ud fra bygningen. Det lignede et bestyrelsesmøde. En af dem spurgte, om jeg var en af de dykkere, færgen havde reddet et par dage tidligere. Jeg hørte ikke rigtigt, hvad han spurgte om og svarede bare ja. Min hørelse er jo ikke særlig god længere. Jeg anede jo ikke noget om nogle reddede dykkere. Jeg spurgte, om havnen var lukket, da der ikke var nogen biler. Han fortalte, at færgen havde problemer med færgelejet, og at de derfor havde omdirigeret biler og færger til Århus. Derfor var bygningen også aflåst, og jeg kunne ikke komme ind. Helge og Johs ringede, og fortalte at vores far Lorenz i morgen ville tage bussen fra København til Brovst for at besøge Helge og Bente. Han ville derfor komme via Ebeltoft Færgehavn. Vejrudsigten lovede hård vind til kuling, så det passede fint med, at jeg ville tage en liggedag og få hilst på Lorenz. Jeg gik i seng ved 23-tiden. Blæsten tog til.

43 Fredag d. 15 juni. Stod op kl 8. Det blæste kraftigt. Sandet føg ind, hvor det kunne. Jeg blev i teltet næsten hele dagen. Færgelejet var nu i orden, og terminalbygningen var derfor også åben, så jeg kunne benytte toilettet og tanke vand. Jeg mødte manden fra i går, og han fortalte, at der nogle dage tidligere var sket det, at nogle fritidsdykkere var kommet for langt væk fra deres båd, og derfor var der iværksat en eftersøgning, som også Molsliniens færge deltog i. De var så heldige at finde de savnede dykkere. Derfor troede han, at jeg var en af dem, der kom for at sige tak eller noget i den retning. Flink mand. De mange timer i teltet brugte jeg til at genlæse Jim Danielsson s 148 Dagar i Havskajak. Den eneste bog jeg havde med. Jeg købte den og hans nyeste km i Havskajak i oktober 2006, men fik først genlæst den nu. Genlæst fordi jeg for mange år siden lånte den fra Malmö Stadsbibliotek gennem mit lokale bibliotek. Hans nyeste bog havde jeg dog læst inden jeg tog afsted. Han har jo været mange af de steder, jeg også har været, og det er da altid interessant at læse hvordan andre oplever de steder, hvor man selv har været.

44 Lorenz skulle komme med færgen kl 12, så jeg holdt øje med uret og var ude at kigge efter færgen et par gange, men var alligevel lige ved at misse det. Da jeg kiggede ud, lå færgen allerede i færgelejet. Jeg skyndte mig at få sandaler på og løbe derover og nåede lige at være der, da han kom ud fra terminalbygningen. Vi fik lige 5 min inden bussen kørte. Jeg fik ringet og sms et og spist lidt mad, gik en kort tur og gik endelig i seng kl Dagens etape 0 km. Log 695 km.

45 Lørdag d. 16 juni. Stod op kl Jeg var veludhvilet fra i går. Jeg ville afsted nu. Vinden havde lagt sig lidt, så jeg kunne godt klare turen. I går kunne jeg se de 18,5 km ned til Samsø s nordspids. I dag kunne jeg se de ca 8 km over til Helgenæs. Det var diset og vinden var let. Jeg fik pakket og var på vandet Jeg kom hurtigt forbi færgehavnen og fortsatte mod Helgenæs. Der var absolut ingen grund til at gå direkte mod Samsø. Fra Helgenæs ville jeg gå direkte de ca 10 km til Samsø. På vej til Helgenæs så jeg hurtigfærgen på vej ind mod Århus, så jeg regnede med, at den ville komme tilbage om en times tid. Da jeg roede fra Helgenæs, var sigtbarheden faldet til ca 3 km, og vinden var let til frisk, men jeg havde den skråt ind bagfra, så jeg skød en udmærket fart. De første 4 km ville være de farligste, da skibstrafikken ville være her. Nord for Samsø er der nogle lavvandede områder, så der ville jeg være i sikkerhed. Det første skib, der krydsede min rute var et stort fragtskib, det næste et mellemstort containerskib. Jeg havde kompasset i GPS en på skærmen, men havde store problemer med at aflæse det uden briller. Jeg vidste, at jeg skulle næsten stik syd med en lille smule mod øst. Desværre havde jeg ikke puttet friske batterier i GPS en, og den løb tør for strøm ca 3 km syd for Helgenæs. Nu var gode dyr rådne. Bølgerne var ca 1½ m høje, enkelte mellem 2 og 3 m. Jeg var midt i sejlrenden og havde ikke lyst til at sidde og skifte batterier her. Kompasset havde jeg i en holder nede i cockpittet, men jeg havde heller ikke lyst til at tage cockpitovertrækket af her for at få det frem, så jeg fortsatte. Nu kom der en hurtigfærge til, men det allerværste var, at kombifærgen passerede bag om mig, uden at jeg overhovedet havde bemærket den. Jeg så den først, da den havde passeret mig. Man kunne overhovedet ikke høre skibene, kun se dem. Heldigvis passerede alle skibene mig i en afstand af mindst 500 m. De fleste var over 1 km væk, men det er nu tæt nok. Man skal jo ikke regne med, at de ser en.

46 Jeg havde absolut ingen landkending, men på skibenes retninger i forhold til min egen, kunne jeg se, at jeg nu næsten roede paralellt med dem. Jeg tog mig sammen og fandt kompasset frem, fik sat en fornuftig kurs, og efter ca 3 km fik jeg også sat nye batterier i GPS en. Nu kunne jeg se min position på kortet og fik rettet kursen yderligere til. Det var begyndt at regne, men sigtbarheden lå stadig på ca 3 km. Jeg spejdede hele tiden ud i disen, for at se, om jeg kunne se land. Indimellem var der som en skygge i kimningen, men når jeg så blinkede med øjet, var det væk igen. Endelig blev skyggen der, og jeg kunne på GPS en se, at jeg var 3 km fra Samsø. Sådan kunne jeg bestemme sigtbarheden. Nu var der ingen tvivl. Jeg var nu tæt på Samsø, og gik et lille stykke ned langs kysten, før jeg gik i land kl for at få noget frokost. Nu regnede det temmelig meget, og for første gang nogensinde slog jeg teltet op for at spise frokost. Jeg regnede med, at det bare var en byge, der ville være overstået, mens jeg spiste frokost. Derfor havde jeg ikke taget sovepose eller tørt tøj med ind i teltet, kun mit liggeunderlag og mit komfur og mad og drikke. Det blev ved med at regne og jeg prøvede at hvile, men det var temmelig koldt. Jeg måtte have komfuret til at brænde ude i apsisen for at få lidt varme inde i teltet. Endelig kl 17 stoppede regnen. Jeg pakkede teltet og var på vandet igen kl 18. Jeg ville gerne videre, måske helt til Sejerø. Jeg satte kursen mod Vejerø, som jeg nu kunne se i det fjerne, og efter 13 km gik jeg i land der. Herfra var der ca 20 km til Sejerø, men blæsten var ved at være for hård. Jeg slog teltet op på stranden på N ,806 E ,003 Dagens etape 40 km. Log 735 km.

47 Det blæste jo en del, så jeg måtte sikre teltet med de sten og pinde jeg kunne finde på stranden. Jeg overvejede at slå teltet op i græsset lidt højere oppe, men da jeg gik derop kom jeg til at skræmme en fasan op, så jeg vendte om. Der er en ruin på øen, men jeg gik ikke op for at se nærmere på den. Jeg gik en tur langs stranden mod den østlige ende, og der kunne jeg se de 20 km over til Sejerø. Jeg gik tilbage til teltet og i seng

48 Søndag d. 17 juni. Jeg vågnede kl 4.30, men ville ikke op, vågnede igen 5.30, men blev liggende til kl 7. Det var diset, koldt og en jævn vind fra SSV. Jeg kom på vandet 8.57, men kunne ikke se Sejerø. Sigtbarheden var ca 10 km. Jeg havde frygtet lidt at skulle krydse sejlrenden i Storebælt, der er jo som regel en del trafik, endda så meget at der er en separationszone der hvor jeg ville krydse. Jeg vidste, at der ville være bøjer derude ca midtvejs mellem Vejrø og Sejerø, så dem sigtede jeg efter. Det gik lige efter planen. Det eneste skib jeg så på overfarten var et fragtskib, der var ca 10 km væk. Alt i alt en smertefri krydsning af Storebælt. På 10 km afstand fik jeg øje på fyret på Sejerø, og kl gik jeg i land 500 m henne ad kysten på nordsiden. Solen var kommet frem, og efter frokost fik jeg mig en lille lur i solen. Kl var jeg på vandet igen, og nu forsvandt solen igen og skyerne så ubehagelige ud. Der er et kryds på 15 km herfra og til Odden Færgehavn. Hele vejen over kunne jeg se hurtigfærgerne til og fra Århus og Ebeltoft. De slår et sving ind i bugten for at ramme havnen rigtigt. Jeg holdt mig i god afstand af deres rute. Mine meget gode venner Susanne og Niels havde for nylig købt sommerhus tæt på færgehavnen, og hvis jeg kom forbi, skulle jeg endelig kigge ind. Jeg havde fået en beskrivelse af huset, og da jeg nærmede mig kunne jeg i det fjerne se et hus, der passede på beskrivelsen. Jeg gik i land lige efter færgehavnen, på en temmelig stejl rullestensstrand. Der var en del kite- og windsurfere der, men de kunne åbenbart heller ikke lide skyerne, for de gik også i land. Lige da jeg var kommet i land, kom der nogle voldsomme vindbyger, og jeg er glad for, at jeg ikke var midt ude i det.

49 Jeg prøvede at finde en plet med lidt læ, men det var ikke let. Jeg fik mig lidt at spise, og besluttede mig for at finde sommerhuset. Jeg gik hen ad stranden, til jeg fandt det, op ad den første vej og hen til huset, hvor Niels var i gang med at ordne forhaven. Jeg blev budt indenfor, men ville ikke ind, da jeg var i vådt rotøj og lugtede ikke særlig godt. Jeg havde ikke fået bad siden Henning. Selv uldtøj kommer til at lugte til sidst. Det endte med, at vi satte os på deres dejlige terasse og fik en lang snak

50 og lidt at drikke. Vinden havde lagt sig, og solen var kommet frem igen. Dejligt. De inviterede mig til at blive natten over og få et bad mm, men jeg ville gerne videre. Jeg har siden hen besøgt dem og set hele huset. Nærmeste butik ad vandvejen ville være i Havnebyen på nordsiden af Odden. Der ville jeg handle i morgen. Da jeg roede forbi deres grund, var de lige nede ved stranden og tage billeder (Forsidebilledet) og vinke farvel. Da jeg kort efter skulle rundt om Gniben, hvor der også er skydeområder, ville jeg lige ringe til dem og spørge, om der var fri bane. Mine papirer om skydeområder er 5 plastlaminerede sider. Dem lagde jeg i skødet, mens jeg ringede og fik at vide, at der var fri bane. Jeg var lidt uopmærksom og da jeg kiggede ned, opdagede jeg, at alle papirerne var væk. De var røget over bord, uden at jeg havde opdaget det. Jeg vendte hurtigt kajakken og roede lidt tilbage, og så at de flød i overfladen et stykke væk. Jeg fik reddet alle papirerne og lagt dem i dækstasken. På grund af plastlamineringen havde de ikke taget skade Jeg roede rundt om Gniben, som er det yderste af Odden og om til Havnebyen og ind i havnen. Inde i havnen var de ved at lave en fin lejrplads med shelters. På stenmolen til venstre for er der en fin trappe op, men det var ikke muligt at lande med en lastet kajak og trække den op på pladsen. Jeg håber da, at de laver nogle ordentlige landingsforhold. Initiativet er da fint. Jeg besluttede at fortsætte, og så satse på at handle i Hundested i morgen i stedet. Jeg roede 8 km længere hen ad kysten og fandt endelig et fint øde sted at gå i land og campere. Det var ikke nemt, for Oddens nordkyst er temmelig stenet.

51 Teltet blev slået op på N ,308 E ,974 Dagens etape 58 km. Log 793 km. Gik i seng kl 23.

52 Mandag d. 18 juni. Stod op kl Vejret var fint med sol og lidt skyer indimellem. Var på vandet og gik i land igen efter 17 km for frokost ca 1 km før Dybesø nord for Rørvig. Den obligatoriske lur blev sprunget over i dag, da jeg gerne ville til Hundested og handle og tanke vand. Der var også kun 8 km dertil inclusive krydset på lidt over 4 km over Isefjordens udløb. Det kan være et svært sted at krydse, men i dag gik det helt smertefrit. Svag til let vind og solskin. I Hundested var jeg oppe i byen og handle. Der var som sædvanligt ret langt at gå, men jeg fik da købt, hvad jeg behøvede. Vandet fik jeg tanket nede ved havnen. I Hundested Havn står en containerkran, som tidligere stod i Københavns Havn. Den har jeg mange minder med. Østsjællands nordkyst er markant anderledes end Vestsjællands. Her er høje klinter med mange sommerhuse i første række, som gør meget for at modvirke erosionen. Der er mange steder udlagt sten til beskyttelse af kysten. Det er ikke specielt kønt, men med de grundpriser forstår man godt, at de ikke ønsker at få høvlet af deres grund alt for hurtigt. Jeg kom på vandet igen og fortsatte til et sted mellem Liseleje og Tisvildeleje. Teltet blev slået op ved 21-tiden på en fin sandstrand på N ,890 E ,534 Dagens etape 40 km. Log 833 km.

53 Tirsdag d. 19 juni. Stod op Vinden var let fra NV, så det kunne ikke være bedre. Jeg kom på vandet Efter 20 km nåede jeg til Gilleleje, som man næsten kan kalde nordkystens hovedby. En fin stor havn med kajakklub, et fint offentligt toilet, gode spisesteder og et dejligt havneliv. Kajakklubben ligger på indersiden af østmolen, og inde i bunden af havnen er der en fin sandstrand. Jeg valgte at lande lige øst for havnen, da jeg bildte mig ind, at der også der var en fin sandstrand, men det er lidt nemmere at lande inde i havnen. Jeg skulle nu ikke være her så længe, blot holde frokost og få en lille lur i solen og nyde, at man nu kunne se Sverige i det fjerne. Da det var overstået fortsatte jeg til Helsingør, hvor næste pause blev holdt. Jeg landede inde i bunden af lystbådehavnen tæt på kajakklubben Krogen, som jeg tidligere har besøgt flere gange. Flinke folk i den klub. Man kan godt lande på sandstranden lige vest for molen, men så er der temmelig langt at slæbe båden, hvis man vil have den op til klubben. Det skulle jeg nu ikke. Jeg ville blot have noget at spise, noget varmt med noget fedt, så jeg havde noget at ro på. Jeg fandt en grill i nærheden og fik mig en burger. Den mættede nu ikke særlig meget. Selv burgere er efterhånden fedtfattige, hvilket sikkert er godt, men min mave skreg efter noget fedt. Jeg havde i vejrudsigten hørt, at i morgen ville vinden dreje til syd og tiltage til frisk til hård vind, så jeg ønskede at komme så langt ned i Øresund, som jeg kunne. Jeg fortsatte derfor med Kronborg om styrbord forbi færgehavnen og ned langs Øresunds kyst. Det begyndte så småt at blive mørkt, dvs ikke rigtig mørkt, bare sommermørkt. Der er jo kun få dage til Sankt Hans. Jeg holdt en god afstand til kysten og passerede havnene i Snekkersten, Espergærde, Humlebæk med museet Louisiana, Sletten og Nivå. Rent faktisk var jeg ikke helt klar over hvor jeg var. Jeg holdt ikke regnskab med, hvilke havne jeg passerede. På et tidspunkt inden det blev rigtig mørkt, nærmede jeg mig en havn og besluttede at gå ind lige før havnen og overnatte. Der er næsten altid sandstrande op ad læmolerne, da sandet aflejres på disse læsteder. Normalt foretrækker jeg at passere havne og andre forhindringer, inden jeg slår lejr, men da vinden i morgen

54 ville gå i syd, ville jeg hellere ligge på nordsiden af havnen og have lidt læ. Med Øresundskystens grundpriser in mente, er de fleste steder ved kysten private, så det vil være vanskeligt at finde en overnatningsplads mellem havnene. Øresundskysten er sammen med Svendborgsund nogle af de eneste steder, hvor der er tinglyst strandret. Så vidt jeg husker, var det i 1916 man ændrede loven, så man ikke senere kunne få tinglyst strandret. Der er nu også mange grundejere langs Øresundskysten, som ikke har denne strandret, men som alligevel har hegn og mure helt ud i vandet, så man ikke kan gå langs kysten, som loven ellers giver ret til. Øresundskysten er nu heller ikke særlig gæstfri, kun meget få sandstrande, ellers stenede strande og stejle klinter. Den strand jeg gik ind på var ikke særlig ren. Der flød en del affald. Området blev også brugt til hundeluftning, så jeg måtte bruge pandelampen og se mig godt for. Der var fri udsigt op til villaernes baghaver, men jeg havde brug for at sove, så jeg var ligeglad. Efter have slået teltet op gik jeg over til havnen og fandt ud af, at det var Rungsted Havn, jeg lå ved. Havde jeg vidst det, var jeg nok alligevel gået om til sydsiden af havnen. Der er en meget bedre og renere sandstrand, og kajakklubben ligger også deromme. I havnen mødte jeg en mand, som sagde, at jeg kunne gå over på de offentlige toiletter og tage mig et brusebad. Det var gratis. Jeg hentede håndklæde og toiletgrej, men da jeg kom derover, i den anden ende af havnen, var toiletterne ganske vist åbne, men badet krævede et kort, som medlemmer af sejlklubber og bådelaug har. Så det blev heller ikke til et bad i dag. Det kunne jeg godt leve med, for jeg vidste, at i morgen ville jeg overnatte på min arbejdsplads i Københavns Frihavn, og der har vi alle faciliteter. Teltet blev slået op på N ,253 E ,562 Dagens etape 63 km. Log 896 km.

55 Onsdag d. 20 juni. Stod op kl Hundelufterne var i fuld gang. Der var da også lige en stor hund henne og pisse op ad mit telt. Det var jeg ikke helt tilfreds med, men ejeren var en ganske flink mand. Jeg kom på vandet kl Vinden var let fra SØ, men tiltog hurtigt til frisk. Jeg havde den næsten lige imod. Holdt pause på vandet i læ af et lille næs efter 10 km lige efter Strandmøllen, som ligger ved Mølleåens udløb i Øresund og er den sidste af mange opstemninger undervejs. 6 km senere holdt jeg pause i Skovshoved Havn og spiste frokost. Nu var vinden ved at være hård. Jeg ville følge kysten helt ned i Svanemøllebugten og bagefter følge med vinden ud til Færgehavn Nord og rundt om den til Skudehavnsløbet og ind til min arbejdsplads CMP, som ligger lige ud til Skudehavnen. Efter kort tid skiftede jeg mening og gik i stedet direkte mod Færgehavn Nord. Kysten forbi Charlottenlund og Hellerup er meget ugæstfri, og det er kun muligt at lande med en kajak meget få steder i blæsevejr. Derfor var det ingen fordel at holde sig tæt på kysten. Samtidig ville turen blive kortere, hvis jeg gik den direkte vej. Til trods for modvinden gik det meget nemt. Vel ude ved Fiskerihavnen var jeg nu i læ. Turen langs stenmolens nordside var behagelig, og efter at have rundet hjørnet var der nu kun en km til Skudehavnsløbet og læ igen, og så var der kun en km tilbage til CMP, hvor jeg gik i land kl Da jeg rundede det sidste hjørne inde i Skudehavnen, så jeg Johs stå ved landingsstedet. Han var lige gået derned, for at se hvor jeg blev af. Jeg fik kajakken på land og tog de vigtigste ting med mig. Jeg ville have et varmt brusebad, en tur i saunaen, have vasket mit snavsede

56 tøj, og noget rent tøj på, inden jeg skulle ind i kantinen og få noget mad og en god lang snak med kolleger. Aftenen blev brugt sammen med kolleger og foran TV og PC. Jeg gik i seng og overnattede i vores hvilerum på N ,825 E ,989 Dagens etape 23 km. Log 919 km.

57 Torsdag d. 21 juni. Stod op kl 7. Spiste morgenmad i kantinen og fik endnu en god snak med kolleger. Jeg fik pakket og var på vandet Jeg roede udenom Trekroner fortet, da man ikke må ro ind gennem Kronløbet. Det er kun for erhvervstrafik, og det koster 500 kr, hvis man bliver taget. Jeg har flere gange set politiets speedbåd tage lystsejlere, der gik den vej. Ind gennem Lynetteløbet og ned gennem havneløbet. Vejret var gråt, diset og med svag vind. Jeg har roet turen mange gange, men jeg synes altid, at der er noget nyt at se på. Københavns Havn er meget smuk og spændende at ro i.

58 I Sydhavnen er der de sidste par år blevet bygget rigtig meget, og det er slet ikke slut endnu. Jeg var lidt spændt på, hvor meget strøm der ville være ved stigbordene ved slusen. Takket være især vores tidligere værkfører Per Bundvad, som boede i huset på Slusen, og som også roede kajak, blev der under renoveringen for nogle få år siden lavet en landingsplads på hver side af den lille ø, der er midt i stigbordene. Der er også nogle nylon-beklædte støtter ind under gangbroen, så man kan trække kajakken på disse støtter. Det er selvfølgelig ikke nemt med en lastet havkajak, men jeg måtte jo heller ikke lave overbæringer, så rent faktisk kunne jeg blive nødt til at ro hele vejen uden om Amager. Selve slusen drives nu af et sluselaug, som passer slusen i weekenden. På vej derhen kiggede jeg på bøjer for at få en ide om strømretning og hastighed. Jeg kunne se, at den var imod, men hastigheden så moderat ud. Jeg mødte en kajakroer på vejen og spurgte ham om han vidste om strømmen var kraftig. Han svarede, at jeg sagtens kunne ro imod den. Da jeg endelig kom helt hen til stigbordene, gik det da også udmærket med at ro mod strømmen igennem. Herefter gik det nemt gennem Kalveboderne, under motorvejsbroen, og i land på sandøen under broen, hvor jeg holdt frokostpause. Herefter gik det forbi Avedøre Holme og endelig ned til Vallensbæk Havn og VKKC (Vallensbæk Kano- og Kajak Club), hvor jeg er medlem. Jeg gik i land kl på N ,736 E ,916 Dagens etape 24 km. Log 943 km. Jeg lod kajakken stå på vognen, skiftede tøj og gik op til Vallensbæk Station og tog S-toget ind til København, hvor jeg bl.a. købte mere tørfoder (Neoprenmad). Derefter tog jeg toget til Albertslund og bussen hjem. Senere kom Julie med mad. Inden vi spiste, var vi lige en tur nede i klubben, for at se om kajakken var sikker. Der var en masse mennesker dernede, så vi fik da snakket en del. Efter at vi havde spist, tog Julie hjem, og jeg nød aftenen hjemme hos mig selv. I seng

59 Fredag d. 22 juni. Stod op Det regnede, meget. Brugte formiddagen hjemme med at læse avis og købe lidt ind. Jeg skal ærligt indrømme, at motivationen for at fortsætte var minimal efter at have nydt en aften på min arbejdsplads og derefter en aften hjemme hos mig selv og sovet i egen seng. Men jeg nyder jo også at ro, og jeg ville ærgre mig, hvis jeg ikke fortsatte. Jeg havde jo sat 6 uger af til turen, der var kun gået 4 uger, og jeg havde nu roet 943 km ud af de forventede km. Jeg tog mig sammen og tog bussen til Vallensbæk Station og gik de 1½ km til kajakklubben. Siden Djursland havde jeg haft lidt problemer med roret. Jeg måtte hele tiden dreje mod højre. Det betød, at jeg stemte for hårdt med højre fod på fodsparket, som i min båd er et ca 5 cm tykt aluminiumsrør. Det havde efterhånden givet mig nogle ubehagelige smerter i foden, og jeg havde mistet følelsen i 3 tæer på højre fod. Derfor ville jeg lige justere rorlinerne inden jeg tog videre. Da jeg var færdig med det, spiste jeg frokost i klubben og klædte om, og imens stilnede regnen af. Kl 14 var jeg på vandet og turen til Køge gik uden problemer. Ca 10 km før Køge mødte jeg en kajakroer, jeg husker desværre ikke navnet. Vi fik snakket en del undervejs. Han var tidligere elitesejlsportsmand, men var nu gået over til havkajak. Vi fulgtes ad helt til Køge Kajakklub. Han roede fra Solrød og havde ikke set klubben før. Da jeg gik i land, vendte han om og roede hjem igen. Gik i land ved Køge Kajakklub Der er en fin sandbund, men det er ikke nemt at få en lastet havkajak op alene. Først bar jeg al dækslasten op, så måtte der hjul på og lægges kræfter i, men det

60 gik da. Som så mange gange før, når vi har roet Stevns Rundt med Kaj Poulsen, slog jeg teltet op lige ved siden af klubben. Turen rundt om Stevns kan anbefales. Kaj plejer at arrangere den i slutningen af maj. Køge Kajakklub ligger på N ,131 E ,871 Dagens etape 25 km. Log 968 km. Leslie skulle på kursus i Wales næste dag, og derfor havde vi aftalt at mødes i Køge og gå ud at spise sammen. Da hun kom, så vi lidt på båden, og jeg opdagede, at der manglede en af de to bolte, der holder rorbladet på plads. Det gjorde, at båden netop ville dreje lidt til venstre. Det var derfor, jeg havde måttet kompensere ved at dreje mod højre. Det var jo lørdag aften, så der var ingen bådudstyrsforretninger, der var åbne, og i morgen søndag ville de også være lukkede. Leslie fortalte mig, at den næste ville være på Masnedø lidt efter Vordingborg. Den er til gengæld nok også en af de mest velassorterede omkring Sjælland. Jeg havde to øjebolte med mig, som jeg bruger, når jeg skal justere roret. Den ene af dem passede i hullet, så jeg kunne ro med fred i sjælen og med et lige ror. Vi kørte op til byen i Leslies bil, havde en hyggelig aften og fik noget god mad på et af spisestederne ved havnen. Bagefter blev jeg kørt tilbage til kajakklubben. Efter at have sagt farvel gik jeg i seng ved 0.30 tiden.

61 Lørdag d. 23 juni. Stod op kl 8. Det regnede som sædvanlig. Gik en tur op til byen og købte morgenbrød og avis. Mens jeg spiste morgenmad og læste avisen, stilnede regnen af og der kom folk til klubben. Jeg fik pakket og var på vandet I dag ville jeg gerne helt til Fakse Ladeplads, så jeg skar lige over bugter og vige. Efter 17 km holdt jeg frokostpause ved Bøgeskoven, lige før selve klinten starter. Det regnede, så pausen blev ikke lang. Jeg fortsatte og efter yderligere 17 km holdt jeg igen spisepause i Rødvig. Lige før Rødvig passerede kilometertælleren de km. Det regnede stadig, så denne pause blev også ret kort. Jeg fortsatte, og da jeg nærmede mig Fakse Ladeplads stilnede regnen af og enkelte solstrejf kom da også igennem skydækket. Jeg gik i land og slog teltet op på græsplænen ved roklubben, hvor vi havde holdt forårstræf for 6 uger siden. Det var Sankt Hans aften og der var mange mennesker i klubben, og alle var i godt humør. Jeg blev inviteret indenfor og fik et varmt brusebad og skyllet rotøjet. Roerne var ude på vandet for at ro hen til det kommunale bål for at skabe lidt stemning og se det hele lidt udefra. Fra roklubben kunne jeg se de mange bål langs kysten.

62 Jeg gik i seng kl 23 på N ,876 E ,240 Dagens etape 49 km. Log km.

63 Søndag d. 24 juni. Stod op kl 9. Det regnede. Igen. Jeg gik op til Brugsen og købte lidt ind. Kollega Tonny, som bor i Fakse Ladeplads, ringede. Han var på arbejde i CMP, men havde hørt, at jeg var i byen og ville lige snakke. På grund af avislæsning og almindelig dovenskab var jeg først på vandet kl 12. Regnen var stoppet, men kun for en kort bemærkning. Da jeg var ud for Fed Camping kom der en kraftig regnbyge. Der var tilsyneladende beachwolleymesterskaber inde på stranden. Det må have været en kold og våd fornøjelse. Solen skinnede dog også indimellem. Frokosten blev efter bare 10 km indtaget på stranden på den sydlige spids af Feddet i fint solskin. Turen uden om Jungshoved var lidt anstrengende. Der er jo meget lavvandet langt ud fra kysten. Mellem Jungshoved og Møn er der kun en smal rende i Bøgestrømmen, hvor der er dybt nok til at ro ubesværet. Jeg fik rundet Kalvehave, kom forbi Langø i et let modvind og drejede ind mellem Langø og Tærø over til Petersværft, hvor jeg gik i land, og satte mig i det våde græs og lavede aftensmad. På vej over til Petersværft var der en bøje, der hældede meget. Jeg frygtede lidt, at det var på grund af stærk strøm, men den føltes dog knap så slem. Det var lidt køligt, og jeg ville gerne videre. Snart kunne jeg se Farøbroen i det fjerne, og kl gik jeg i land ved Vordingborg Roklub, hvor jeg også har været mange gange tidligere. Da jeg kom i land, stod Bo Bensby, Jørgen Belling og Kjeld og tog imod. Bo var ved at pakke sin kajak og andet udstyr ned i en kasse. Han skulle til Grønland og ro med Kaj Poulsen, Erik fra Stevns og Otto fra Strøby. Efter at have sat teltet op hjalp vi Bo med at løfte kassen op på taget af hans bil. Han ville køre den op til Kaj, og så ville de hente de andre kajakker og køre det hele til Aalborg og sende det til Grønland.

64 Efter at vi havde læsset bilen, gik vi ind i klubben, og jeg fik lige et hurtigt varmt brusebad og fik skyllet rotøj. Bagefter fik vi noget varmt at drikke og fik en lang snak og jeg fik lige ringet til Julie. Bo og Jørgen har jeg kendt siden 1997, og Kjeld har såmænd boet i Albertslund. Kjeld ror ca km om året. Det er mere end nogen andre jeg kender, bortset fra Jim Danielsson, som har roet km på 25 år, dvs km om året i gennemsnit over 25 år. Nogle år har han roet km og andre år mindre. Da de var taget afsted, gik jeg i seng i teltet, som stod på N ,224 E ,232 Dagens etape 49 km. Log km.

65 Mandag d. 25 juni. Stod op kl 7. Jeg var lidt træt, og brugte formiddagen på at gå op i byen og handle. To gange, da jeg er lidt glemsom. Det regnede. Igen. Jeg fik pakket teltet og lastet kajakken, og var på vandet Da jeg kom til Masnedø, fandt jeg en lille stribe sand og gik i land. Der var kun et par hundrede meter op til bådudstyrsforretningen, og den er virkelig stor og veludstyret. Jeg fandt hurtigt nogle bolte, der passede til mit ror, fik fjernet den midlertidige bolt og monteret den nyindkøbte. Så var det afsted igen, og turen gik i sol og let til jævn vind ud langs Knudshoved Odde. Da jeg nåede næsten ud til spidsen lagde jeg ind i en lille vig og fandt et sted med lidt læ og spiste frokost. Vejrudsigten sagde, at det ville blæse op fra SØ, så jeg ville gerne krydse de 6 km over til Svinø hurtigst muligt. Jeg rundede pynten og gik lidt ind i Avnø Fjord for at have lidt at drive på og for at korte krydset lidt af. Turen over gik fint, selv om vinden tiltog lidt. På vej over sigtede jeg efter Susannes tidligere sommerhus, hvor vi har haft mange gode dage. Vel ovre drejede jeg hen mod Svinø Camping, hvor der er en lille handelsbod næsten helt nede ved vandet. Her gik jeg op og købte sodavand og slik og nød lidt af det på stranden. Pausen blev kort. Jeg fortsatte mod Karrebæksminde. Vejrudsigten havde lovet kuling de næste to dage i hvert fald. Jeg kunne sagtens nå til Glænø, men hvis jeg skulle blæse inde, ville jeg hellere gøre det i Karrebæksminde. På Glænø er der absolut intet at foretage sig, ingen indkøbsmuligheder eller andet. Jeg besluttede derfor at gå ind i Karrebæksminde og overnatte der. Jeg gik ud til enden af molerne og drejede ind i havnen. Jeg blev i yderhavnen og trak båden op på en lille sandstrand der. Det var lige nedenfor nogle forholdsvis nybyggede karreer, klokken var 19.30, og teltet blev slået op på N ,610 E ,368 Dagens etape 40 km. Log km.

66 Der var forholdsvis åbent, og jeg måtte sikre teltet med alle pløkker, da vinden tiltog yderligere. Det er selvfølgelig ikke særlig rart at ligge lige neden for folks vinduer, men når først man er inde i teltet, betyder det ikke så meget. Jeg klædte om og gik en tur op i byen inden jeg gik i seng kl 23.

67 Tirsdag d. 26 juni. Stod op kl 9. Hundeluftere, en skoleklasse og andre var på græsset mellem teltet og stranden, men de forsvandt snart igen. Var i Brugsen og købe avis og morgenbrød. Efter morgenmad og avislæsning besluttede jeg mig til at blive i hvert fald en ekstra dag, men jeg kunne ikke regne med beboernes velvilje, hvis jeg blev liggende, så jeg pakkede teltet ned og roede ud af havnen og tilbage til stranden på den anden side af molen. Var på vandet og gik i land og indlogerede mig på Enø Camping og slog teltet op på N ,530 E ,140 Dagens etape 1 km. Log km. Solen skinnede og vinden var hård, men inde på campingpladsen var der læ. Det er en fin plads med mange faciliteter og flinke værtsfolk. Broen over renden ind til Næstved er i årevis blevet kaldt for Græshoppebroen, da den ligner en græshoppe. I maj 2006 blev den udsmykket med et ton kobber, så den ligner en græshoppe endnu mere. På undersiden af brodækket er der malet reklamer, som bilisterne kan se, mens de holder og venter på, at broen går ned igen. Smart. Vejrudsigten for de næste tre dage lød på kuling fra V, så det betød, at jeg blev her indtil videre. Dagen blev brugt til at få et varmt bad, se på byen, gå på cafe og se TV i fælleshytten på campingpladsen. Gik i seng kl

68 Onsdag d. 27 juni. Stod op Det havde blæst hårdt hele natten, men mit telt stod det fint igennem. Det var ikke alle telte der havde det lige godt om morgenen. Der var også røget nogle fortelte til campingvogne, mest de campingvogne som pladsen udlejede. Jeg snakkede med ejeren, mens han og hjælpere var ved at fjerne iturevne fortelte og erstatte dem med nye. Jeg gik en tur op til byen og handlede lidt ind. Efter den sædvanlige avislæsning og morgenmad gik jeg en tur i regn og blæst, som var mindst af kulingstyrke. Eftermiddagen blev brugt til at spise nyristede boller, drikke varm kakao og slappe i teltet og se TV i fælleshytten. Gik igen en tur ved aftenstide for at se på stranden og var på restaurant og fik noget godt at spise. Så mere TV snakkede i telefon med Johs og gik i seng ved 23 tiden. Teltet stod stadig på N ,530 E ,140 Dagens etape 0 km. Log km.

69 Torsdag d. 28 juni. Stod op kl 8. Vinden var løjet noget af, og solen var fremme. Efter avislæsning og morgenmad pakkede jeg kajakken og checkede ud. Jeg var klædt om, så jeg var i rotøj og trak kajakken ned til stranden. Nu skulle det være. En pludselig indskydelse fik mig til at kigge ind under kajakken, og der opdagede jeg en ca 20 cm lang revne i bunden under agterlugen. Glasfiberen rundt om var blød, så selvom den ikke lækkede på nuværende tidspunkt, ville det ikke være fornuftigt at tage af sted med kajakken i den tilstand. Jeg overvejede at give den noget mere Gaffa-tape, men regnede ikke med at det ville være nok. Fra Karrebæksminde til Kruså ville der være 2 kryds af km længde samt nogle mindre kryds på 3 8 km. Ganske vist var vinden løjet noget af, men det var absolut ikke vindstille, så det ville ikke være rart, hvis båden begyndte at lække under et kryds. Situationen gav mig noget af en nedtur. Jeg trak kajakken over på parkeringspladsen over for campingpladsen og satte mig i læ i solen i et par timer og tænkte tingene igennem. Jeg besluttede mig til at stoppe turen her og sms ede til Julie om at hente mig. Hun svarede, at hun ikke kunne hente mig i dag, så jeg checkede ind på campingpladsen igen og slog teltet op samme sted. Når nu Julie ikke kunne hente mig i dag, kunne jeg lige så godt prøve, om jeg kunne reparere båden. Jeg tømte kajakken helt, vendte bunden i vejret på den og lagde den på vognen, så der var en god arbejdshøjde. Da jeg var i Hals havde jeg jo købt et reparationssæt til glasfiber. Jeg havde ganske vist aldrig prøvet at arbejde med glasfiber før, men vidste dog i teorien hvad jeg skulle gøre. Jeg gik op til Brugsen og købte, hvad jeg manglede: Gummihandsker, acetone, en pensel (en bagepensel i mangel af bedre. Den var faktisk ret god) og køkkensvampe (I mangel af klude. De gik lige an). Nu var det klar til, at jeg kunne prøve at reparere skaden i morgen. Det var for sent at gøre forsøget i dag. Resten af aftenen blev brugt til at spise på restaurant igen og se TV i fælleshytte. Gik i seng Teltet stod igen på N ,530 E ,140 Dagens etape 0 km. Log km.

70 Fredag d. 29 juni. Stod op Efter morgenmad begyndte jeg med båden. Med min lommekniv fik jeg skåret al den bløde glasfiber af. Enkelte steder skar jeg helt igennem. De steder, hvor der var skåret igennem, satte jeg Gaffa-tape på indersiden for at holde på polyesteren. Jeg pakkede reparationssættet ud og gjorde klar til at blande polyester og hærder. Det er ikke nemt at ramme ca 2% hærder i forhold til polyester, når man ikke har nogen vægt, så det blev på øjemål. Hærderen så noget gammel ud. Den var godt grynet. Det var for øvrigt også det sidste sæt de havde i Brugsen i Hals, så det har nok været noget overgemt. Nå, jeg kunne jo ikke gøre meget andet end at tage chancen og forsøge. Jeg fik blandet ca halvdelen af polyesteren og byggede op med op til 4 lag glasfiber. Jeg var faktisk godt tilfreds med mit arbejde bagefter, selv om en professionel sikkert ville have rystet på hovedet. Mens polyesteren hærdede, gik jeg op til byen, handlede og gik på konditori og nød dagen. På konditoriet kunne jeg læse min avis og se nærmere på vejrudsigten. Den lovede hård vind til kuling fra V de næste 5 dage. Jeg skulle afsted i morgen, hvis jeg skulle nå helt til Kruså, så Julie også kunne nå at hente mig, så vi kunne nå hjem i tide til at fejre hendes 30 års fødselsdag, som hun ville holde lørdag d. 7 juli. Med den vejrudsigt var det umuligt. Turen stoppede her.

71 Beslutningen var nemmere end i går. Nu havde jeg repareret båden. Nu var det vejret, og det havde jeg ingen indflydelse på. Jeg sms ede til alle og fortalte min beslutning. Jeg aftalte med Julie, at hun ville hente mig i morgen. Henning og Jan ringede og forsøgte at trøste, men det var nu ikke nødvendigt. Jeg havde forberedt mig hjemmefra på, at jeg måske ikke gennemførte. Der kan være mange forskellige grunde til at stoppe, og det kan ske hvor som helst på turen, selv på den sidste dag, selv om det er knap så sandsynligt, men det kan ske. Nu var jeg afklaret og nød til en forandring aftenen med at se TV i fælleshytten. Jeg ringede til Lorenz og gik i seng ved tiden. Teltet stod stadig på N ,530 E ,140 Dagens etape 0 km. Log km, og det blev turens endelige resultat.

72 Lørdag d. 30 juni. Stod op Det regnede. Jeg var oppe i byen og købe avis og morgenbrød. Tilbragte det meste af dagen i teltet og slappede af. Julie kom og hentede mig kl Teltet blev pakket ned på N ,530 E ,140 Vi kørte til Vallensbæk Kano- og Kajak Club, vaskede kajakken og lagde den på plads, købte en pizza på vej hjem og var hjemme

73 Efterskrift. Jeg har brugt efteråret på at skrive dagbogen ren, og vælge hvilke billeder der skulle med. Jeg tog 427 billeder undervejs og fik også nogle af Lorenz og af Susanne. Billeder, dagbog, logbog og GPS-spor har hjulpet mig til at huske detaljer, som ikke var skrevet ned, men ligesom i alle andre rejsebeskrivelser er der også detaljer, der er udeladt, af hensyn til mig selv og andre. Det er der sikkert en del, der beklager, men hensynet til mig selv og andre vejer tungere end at gøre historien mere læseværdig. Følelsen i mine tæer kom først tilbage efter ca 3 måneder. Jeg har sikkert trykket nogle nerver i stykker, så de skulle vokse ud igen. Andre skavanker var der ikke efter hjemkomsten. Under hele turen havde jeg ikke en eneste vabel, men det plejer jeg nu heller ikke at få. I januar og februar var jeg i New Zealand med Leslie. Vi købte en brugt bil og 2 nye kajakker, deltog i 2 guidede ture og et træf for KASK (Kiwi Association of Sea Kayakers) i Queen Charlotte Sound med over 100 andre bl.a. Karen fra Svendborg, som også er medlem i Havkajakroerne, og vi roede langs Nordøens NØ-kyst, på Lake Taupo og i Abel Tasman National Park på Sydøen. En vidunderlig ferie, hvor vi fik roet i alt 440 km. I slutningen af juli var jeg i Norge og ro fra Bergen til Stavanger med Bent Zacho, Henning Reichstein, Lene Danielsen og Susanne Keiding. Det var en våd, kold og blæsende oplevelse, men alligevel en dejlig tur. Selv nordmændene undskyldte for det dårlige vejr i år, og det siger ikke så lidt, da det regner ca 300 dage om året i Bergen. Vi havde dog enkelte solstrejf undervejs og en dejlig dag i Stavanger. Vi roede 246 km i Norge. I slutningen af oktober var jeg med Leslie på Isle of Skye i Skotland for at deltage i et BCU-5* kursus. I kurset deltog også Pernille Svendsen (Havkajakroerne) og en skotte ved navn Douglas. Vi roede kun 40 km, da kurset fokuserede på teknikker, redningsøvelser i høj sø, dag- og natnavigation, manøvrering og navigation i strømfyldt farvand og især turledelse. Ud over de her nævnte ture har jeg roet lidt over 200 km med Julie på endagsture og en enkelt overnatningstur, og andre ture med andre. I alt har jeg fået roet km i år. Så meget har jeg aldrig roet tidligere og kommer sandsynligvis heller ikke til det igen. I hvert fald ikke før jeg går på pension. Hele efteråret har jeg kigget på vejrudsigter. Hvis der var udsigt til højtryksvejr og nogle rolige dage, ville jeg tage fri fra arbejde og ro det sidste stykke. Endelig i uge 50 i midten af december var der et stabilt højtryk. Jeg havde aftenarbejde den uge og kunne ikke tage fri, men højtrykket fortsatte ind i uge 51, og der havde jeg fri. Jeg forberedte mig til at tage af sted lørdag d. 15 december og havde pakket og var klar, men to timer før afgang fortrød jeg, da jeg syntes, at det var for koldt, og at dagene var for korte. Jeg ville hellere nyden tiden op til jul hjemme i varmen foran TV og PC og have god tid til at forberede julen, så den tur har jeg til gode til en anden gang. Der kommer jo nok et nyt højtryk, når det igen bliver varmt i vejret, og dagene bliver længere.

74 Per Frandsens kort over turen. Uffe startede sin tur den 25. maj syd for Højer sluse og satte kursen nordpå - Den 29. juni til måtte han indstille sin rotur på grund meget dårlige vejrudsigter - efter at have roet km bare ca. 150 km fra endemålet.. Flot gået Uffe! Tranum Strand 4 3 km fridag i Brovst Øst for Hanst holm 3 9 km Stenbjerg 4 0 km Harboøre 2 6 km Thorsminde 2 9 km Søndervig 5 6 km Vejers 1 2 km Oksby 2 5 km Fanø 4 8 km Liggedag List på Sylt Start syd for Højer sluse til Sylt Per Frandsen Nord for Syd for Lønstrup 47 Skagen 7 0 km km Frederikshavn og Sæ by 4 1 km er Uffe klar til at forlade Karresbækminde, men der er kommet en flænge i bunden af kajaken, som han får repareret i løbet af dagen er vejrudsigten er dårlig for de kommende mange dage og han indstiller sin tur efter at roet km bare ca. 150 km fra sit endemål Hals 5 1 km Als Odde 35 km Hviledag Fornæs - nord for Grenå 5 7 km Ebeltoft fæ rgehavn ( 4 9 km ) liggedag dårligt vejr Vejrø via Helge- næs og Samsø 40km km øst for Havnebyen 5 8 km mellem Liseleje og Tisvildeleje 4 0 km Nord for Rungsted havn 63 km 20. Københavns Havn hviledag Vallensbæk 2 3 km nået til Vordingborg 4 9 km Karresbækminde yderhavn 4 0 km 26.og hviledag p.g.a dårlig vejr