NR.4 DECEMBER 2014 DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN

Transkript

1 NR.4 DECEMBER 2014 DANSK HOLSTEIN AVLSFORENINGEN DANSK HOLSTEIN Dansk Holstein Landskonsulenten som Årets Holstein er 14 Årets Avlsko Livsydelseskøer flere rekorder Racens tyre Vinterskue Avl efter stærkere ungdyr EHRC-konference i Spanien

2 Kvægkongressen Mandag 23. og tirsdag 24. februar 2015 Kvægkongressen vil efter foreløbige informationer omhandle følgende emner: Køb til den rigtige pris, ledelse med over 300 køer, Kosignaler, Mycoplasma, smittebeskyttelse, få en lavere dødelighed, bæredygtig mælkeproduktion, sådan får vi kg mælk, højere mælkepris med højere mælkekvalitet og flere kroner i avlsarbejdet. Derudover er der naturligvis en omfattende beretning fra Dansk Kvæg samt en hovedtaler. Der vil være tid til debat om mange emner. Dansk Holsteins aftenmøde Mandag 23. februar 2015 kl. 19,00-21,45 18,45-19,30: Anvendelse af kødkvægssæd sammen med KSS til Holstein Karsten Willumsen, Ikast: Forudsætninger og muligheder for en økonomisk kødproduktion sammen med den intensiverede mælkeproduktion. Hvad kan mælkeproducenterne gøre for bedre afsætning af tyrekalve, - hvad er de økonomiske udsigter for kødproduktionen Jehan Ettema, SimHerd: Fremtidens mål: 8500 kg EKM per dyreenhed! SimHerd modellen bruges til at beregne den optimale størrelse af ungdyrbesætningen. Maksimer antallet af mælkeproducerende dyreenheder og reducer arbejdsbelastningen pr kg mælk. Optimer insemineringsstrategien i DIN besætning. Paneldiskussion: her deltager også Holstein-mælkeproducent Knud Sehested, Kjellerup, der har lavet kødkvægskrydsning gennem længere tid, sammen med de 2 indledere. 19,45-20,30: Høj livsproduktion & god holdbarhed giver top- og bundlinje Anne-Mette Søndergaard, Landbo Nord: En stor livsproduktion kan fremkomme via holdbare køer, men også via høj ydelse. Hvis begge forhold er til stede rammer de højeste Dansk Holsteinbesætninger en livsproduktion på over kg EKM. Hvor ligger du? Livslængde, - er det et nyt begreb og har du fuldstændig styr på dine køers livslængde. 20,45-21,30: Stabile avlsværdital og bedre eksteriøroplysning Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein: Anvendelsen af tyre har skiftet karakter med udbredt brug af genomisk testede tyre. En analyse viser, at der er god grund til at stole på tallene med den sikkerhed de måtte have. Holstein har ændret på beregning af nogle eksteriøregenskaber og vurderer andre egenskaber i relation til avlsmål og NTM, - kan vi skabe en endnu bedre Holstein-ko? Sæt kryds i kalenderen og se flere detaljer i næste blad i februar Agro Nord 2015 Onsdag 4. marts 2015 Skuet afvikles efter samme planer som tidligere år med skue og elitedyrsauktion Tilmelding af kalve til auktionen på Agro Nord Tilmelding af kalve og evt. embryo-pakker til stille-auktionen kan ske snarest og senest 12. januar Kalvene skal være af høj kvalitet og med godt eksteriør, og de skal gerne være genomisk testet med særdeles gode resultater. 2 Dansk Holstein Nr

3 DC Dansk Holstein Udgiver: Avlsforeningen Dansk Holstein Agro Food Park 15, Skejby 8200 Aarhus N. Tlf Fax Homepage: Redaktion: Flemming Petersen Thomas Andreasen Landskonsulent Keld Christensen Henning E. Andersen (ansvarsh. og tekn. red.), Tryk og teknisk redaktion: Kannike Holding A/S Henning E. Andersen Digevænget Beder Tlf Indhold: Dansk Holstein Holstein Hall of Fame Landskonsulenten som Årets Holstein er 14 Årets tyremødre Årets Avlsko Livsydelseskøer flere rekorder Fire gæstfrie besøgsværter Racens tyre Livsydelser i rivende udvikling Ydelsesfremgang og Danmarksrekord Vinterskue Avl efter stærkere ungdyr Nye indekser for foder effektivtet fra USA og Hol land Lave avlsværdital kan være godt! Forbedrede avlsværdital for eksteriør Interviews Samme ydelse hos danske malkekøer uanset fosterets køn Hvilken race skal du vælge til kødkvægskrydsning? Indberetning af insemineringer Nationalskue England UK Dairy Day.. 57 Besøg på Gammelbygaard ved Højer Vancouver 2014 World Congress VRC eller Dominant-Rød EHRC Conference i Spanien Californien, Nevada og Arizona Kort nyt Ungdom Landet rundt Fotografer: Elly Geverink, Han Hopman, Torben Worsøe, Ditte Hammershøj, Alex Arkink samt med arbejdere i Viking og Dansk Holstein m.fl. Forsidebillede: Grand Champion og Reserve Champion til to af køerne fra Sydgaarden. Kasper, Camilla og Michelle modtager med glæ - de ærespræmier, medens skuets dom - mer, Tamas Sebök fra Ungarn, glædes over kvaliteten. (Foto: Kristian Troelsen, Maskinbladet) Succes Medens økonomien i mælkeproduktionen, ja måske i størstedelen af landbrugserhvervet er lidt presset på afsætningspriserne, så kan der være behov for at hale nogle succes er frem og slutte året af med gode oplevelser. Årsydelsen på Holsteinkøer rundede tidligere på året kg mælk, og i alt kg mælk og 758 kg F+P blev udbyttet for Holstein-koen. En samlet ydelse godt 30 kg højere end andre racer i Danmark. Holstein har haft fokus på kg mælk i 2018 for at støtte Dansk Kvægs målsætning på kg mælk til den tid. Det får vi vist ingen problem med at klare. Den avlsmæssige fremgang ruller stadig derudad i den ønskede takt for at sikre Holsteinbrugerne en økonomisk produktion på køer af høj værdi. Med i det økonomiske billede retter vi fokus mod mulighederne for forbedret produktionsøkonomi ved anvendelse af kødkvægssæd til den ringeste del af køerne samt måske i samme forbindelse mere kønssorteret sæd til kvier og yngre køer. Det kan være en af mulighederne for at optimere mælke- og kødproduktionen. Holdbarheden målt i dage i de enkelte besætninger kan forbedres en del. Der er meget store forskelle på den gennemsnitlige alder i mange besætninger. Få vurderet en række elementer og træk en udskrift på Livsydelse og få et overblik: er dine køer 2 år i produktion eller 4,5 år. Holsteingennemsnit er 2,6 år. Livstid, alder og produk - tionsniveau har stor indflydelse på produktionsøkonomien. Holdbarhed kan avlsmæssigt sikkert også forbedres, og vi tager tiltag for at forbedre denne. Det kan gøres ved nye egenskaber i NTM, de fleste er nok med, men det kan også gøres ved at finjustere nogle avlsværdital og måske hente en smule i retning af bedre holdbarhed. Derfor brug de bedste tyre fra NTM-listerne. Årsmødet havde samlet mere end 600 deltagere midt på dagen og var en succes. Nogle af de ovenstående succes er eller forbedringsmuligheder var til diskussion på årsmødet, og de kunne derpå studeres hos de 4 meget spændende besøgsværter. Årets skuer har vist mange fine resultater i løbet af hele året, og i år kunne vi slutte dyrskuesæsonen af med en god udstilling på Hol - stein-vinterskuet på Agromek. Vi ses til en ny spændende sæson allerede på Agro Nord i En lille spørgeundersøgelse til avlsforum samt en gruppe medlemmer bekræftede Avlsforeningen Dansk Holsteins samt de lokale avlsforeningers berettigelse. Der var ved resultatopgørelsen stor tilfredshed med formål, aktiviteter samt information i de nævnte foreninger, så det giver et godt rygstød til at fortsætte arbejdet med Avlsforeningen Dansk Holstein som en fast partner til at varetage vigtige opgaver omkring avlsmål og medlemspleje samt markedsføring. Glædelig jul og godt nytår Kristian Nielsen og Keld Christensen Nr Dansk Holstein 3

4

5 Dansk Holstein 2014 succes og forbedringer Uddrag af beretningen ved årsmødet Himmerland Holstein, der dækker Vesthimmerland, Hobro og Aalborg, er et stærkt område for Holstein, og rigtig meget topgenetik er tillagt her gennem tiden. Men området er også kendt for en flot natur, hvor ikke mindst Rebild bakker kendes af alle, forfatteren Johs V. Jensen er her fra egnen, og så det sted i Danmark hvor golfbanerne ligger tættest, og lige her uden for døren med Made in Denmark som en succes. Det var indledningen til et succesfyldt årsmøde, de positive toner kom dog ikke omkring mælkeproduktionens økonomiske udsigter, men mere omkring de resultater og mål, der var omkring Holstein det seneste år. Anton Hammershøj byder årsmødet velkommen til Himmerland Nu snakker de vist om Holsteins succes er Mælkeproduktion med topydelser Formanden, Kristian Nielsen, berørte de ydelsesmæssige rekorder, der synes at være undervejs, men han kunne konstatere i september måned, at Dansk Holstein ville indkassere en fremgang på mere end 555 kg mælk i ydelsesstigning det seneste år. Der var også rosende bemærkninger til en række af de højestydende besætninger for at fremvise fantastiske resultater sammen med et meget højt sundhedsniveau i besætningerne. Dansk Holstein er i stand til at opfylde Dansk Kvægs målsætning til en høj mælkeproduktion i Danmark, og de mange eminente driftsledere på mange af besætningerne kan gøre det med deres egne forudsætninger med forskellige foderstrategier, der udmønter sig i fine resultater. Kropskapacitet Efter flere års tilløb har vi med augustkørslen i NAV ændret krop til kropskapacitet. Herved har vi så ændret det således, at avlsværditallet nu udtrykker den kropskapacitet, som tyren avler. Vi kan nu ud fra et enkelt avlsværdital se, om tyren avler store, brede og dybe køer med godt malkepræg eller små og mere runde køer, og dette skulle gerne gøre det nemmere at kombinere, så vi får det vi ønsker og som også er avlsmålet, den middelstore ko med passende dybde, bredde og malkepræg, men også mere ensartede køer i stalden. Avlsmålet for køernes krop eller nu kropskapacitet er således uforandret. Næst efter står ændringer i yver, hvor vi ønsker at skære i antallet af egenskaber, der indgår i avlsværdi tallet for yver, så vi kun har det med som virkelig betyder noget Nr Dansk Holstein 5

6 Der var mange grønne personer på besøg i standene for holdbarhed, sundhed, malk - barhed og det daglige arbejde med koen. Der arbejdes mange steder i verden på at effektivisere koen, også avlsmæssigt i fodring, foderudnyttelse og nedsat metanudledning. På Foulum er flere projekter i gang, men på en nylig genetikkongres i Vancouver, Canada, er præ senteret resultater, som I vil kunne læse andetsteds i bladet. Enkelte lande har fundet nogle veje at få fodereffektivitet ind i avlsmål og avlsværdital, men det er på et meget tidligt stade, og uden de store vægte i nationale Total-Indekser. Ny Dansk Holstein efter 10 år? Der er nu gået over ti år siden dannelsen af først Dansire og siden Viking, og dermed også Dansk Holstein, som det ser ud i dag. Derfor besluttede bestyrelsen, at tiden var inde til et serviceeftersyn af opbygning, arbejdsopgaver og samarbejde med primært Viking. En spørgeundersøgelse til en række medlemmer, samt en udvidet til Avlsforum-medlemmerne gav et billede af en Avlsforeningen Dansk Holstein samt lokale avlsforeninger, der er værdsat og som understøttes med positive karakterer på stort set alle punkter. Og hvad kom der så videre ud af arbejdet? Ikke de helt store forandringer og så dog alligevel, vi fik i hvert fald set det hele efter i sømmene og vil bestræbe os på at gøre nogle ting anderledes og lidt bedre i fremtiden. Mere konkret strukturen med lokale foreninger, hvis formænd danner hovedbestyrelse, består uforandret. Vi har allerede tidligere besluttet at reducere avlsforum, dog ikke mere end der stadig er meget kort vej fra Holsteinbrugeren til et avlsforummedlem. Samtidig har vi besluttet, at det ene avlsforummøde eventuelt kan være et åbent møde, hvor alle interesserede er velkomne. Spørgeundersøgelsen viste, at I generelt er meget glade for de lokale Nu er der så også tid til selv at slappe af aktiviteter, dog blev der efterspurgt lidt mere omkring, hvordan avlsværdier er opbygget og beregnes. Der er stor ros til bladet for et varieret indhold, Focus på besætninger gennem interviews bliver værdsat sammen med avlsmæssige informationer fra ind- og udland. Hvem og hvad er Dansk Holstein, ja det ved alle her sikkert godt, men vi vil gerne være mere synlige på f.eks. Facebook og flere nyheder på hjemmesiden, vi vil også gerne ud og diskutere avlsmål med jer der hvor vi mødes, på dyrskuer Agromek og lignende. Vi er enige om at gøre bestyrelsens arbejde med avlsspørgsmål mere effektiv. Vi har nedsat to nye udvalg til at tage noget grundlæggende arbejde ud af bestyrelsen, så der bliver mere tid i bestyrelsen til det. Det ene udvalg skal se på udstillinger og auktioner og indstille til bestyrelsen. Det andet udvalg skal samle idéer og emner til lokale møder og oplæg, som så kan bruges, når lokalbestyrelser skal lave deres årsprogram. Derudover er der et redaktionsudvalg som ser på bladets indhold. Derudover vil vi gerne styrke arbejdet med at få unge gjort mere interesserede i avls - ar bejdet, her er alle gode ideer til det arbejde velkomne. 6 Dansk Holstein Nr

7 Landsskuet Landsskuet blev igen en succes. Be søgstallet slog igen rekord, og antallet af Holsteindyr må betegnes som ok, når man ser på de vanskeligheder, det giver med prøver for salmonella og mycoplasma. Alle malkeracer var i år samlet i hal Q og det gav en rigtig god stemning med mange mennesker på tilskuerpladserne, det fungerede overordnet godt, men der er altid plads til forbedringer. Udstillingsudvalget har nogle ønsker, O lidt mere plads i ringene og tilskuere lidt tættere på og så tilskuere på begge sider af ringen O vi kunne også ønske lidt festmusik, når vinderne udpeges O mulighed for at livestreame video fra ringen til nettet, så man kan følge med på pc eller skærme i staldene eller alle andre steder i verden Vi valgte i år kun at have to dommere og så lade dem gøre bedømmelsen helt færdig, det fungerede godt og gav en klar linje i bedømmelserne hele vejen igennem. Europæisk skue i 2016 I juni 2016 afholdes der igen Europæisk skue, denne gang i Colmar i Frankrig. Der er fra flere sider blevet spurgt, om ikke Danmark skulle deltage, og bestyrelsen har overvejet mulighederne og besluttet, at hvis vi skal deltage, så skal det være som land og Dansk Holstein der er med. Det vil så blive med 5-6 køer, som er udtaget efter indstilling fra ejerne. Deltagelse i et skue i udlandet koster selvfølgelig, og det lader sig kun gøre, hvis vi kan få sponsorer, så vi kan få økonomien til at hænge sammen, men det vil være en god reklame for dansk avl. Vi er i gang med det indledende arbejde. Nordisk og europæisk samarbejde I Finland, Sverige og Danmark er vi fælles om kvægsavlsforening og avlsmål via NTM. Derfor er det også nødvendigt, at vi har et godt og tæt samarbejde. Vi vil derfor holde et årligt møde, gerne også med deltagelse fra Norge, hvor vi drøfter ændringer i avlsmål og eller nye tiltag. Det har vi gjort tidligere, nedtonede det lidt med NAVs årlige januar møde i København, men det ser ud til at være nyttigt at genoptage dette nordiske Holstein- træf. Når vi på den måde lærer hinanden bedre at kende bliver det også nemmere at få nye tiltag hurtigere igennem. Dansk Holstein deltager også aktivt i både Europæisk og World Holsteinforeningerne, hvor Danmark har bestyrelsespladser. Harmonisering af dyrskuedommere og afkomsinspektører er vigtige opgaver for EHRC og WHFF. Andre opgaver omkring genomiske test og resultatopgørelser er til diskussion, og generelt er det et godt netværk til at harmonisere mange forhold af fælles interesse for Holstein, men det er til tider vanskeligt grundet forskellige hold ninger i landene. Genomisk test Genomisk test har som det er nævnt ved mange lejligheder sat gang i mange ting. Interessen for at teste dyr er stigende, hos mange kvægbrugere for at konstatere om O Toppen er toppen til at lave ET-arbejde med O Hvor er skillelinjen til den bagerste gruppe i besætningen, dem vi måske ikke skal sætte Holsteindyr ind på O Det er jo nok ikke bare af ren nysgerrighed, at den effektive mælkeproducent bruger 300 kr. på en test har han andre formål med at teste? Med de mange resultater er der behov for systematik i nogle publiceringsprocesser og muligheder. Dansk Holstein har stillet en række forslag til løsninger, der kan hjælpe den aktive kvægbruger med at holde styr på resultaterne, og der er flere tiltag undervejs til at støtte de udviklingsarbejder, der er efterspurgt. Genomisk test er et vigtigt red- Nr Dansk Holstein 7

8 skab i kvægavlen. På bare 5 år er det udviklet fra ikke at kende til anvendelsen og til at være et fuldt integreret redskab i avlen med malkekvægracer. Med Holsteinracens udbredelse og samarbejder om emnet mellem lande, Viking i Norden, Eurogenomics blandt mange europæiske Holstein-lande samt mellem sydeuropæiske og nordamerikanske lande så har vi hurtigt fået en stor base at arbejde ud fra. Noget de røde racer og Jersey har manglet, men nu er ved at finde nye veje til at opnå. Den avlsmæssige fremgang har fået et løft, først på tyreholdet, men det smitter naturligvis også af på hundyrenes avlsmæssige kvaliteter. Det ses tydeligt, at O der er en god stigning i det avlsmæssige niveau O kurven ændrede hældning fra omkring for tyrene md genomisk tests indflydelse O hundyrene er fulgt efter med den forventede forsinkelse Mange forstår at udnytte genomisk test, men meget mere kan naturligvis opnås. Gennem systematisk test, gennem udnyttelsen af de bedste dyr, tyre såvel som hundyr og ved at følge NTM er der fortsat mulighed for øget fremgang, ved at anvende de bedste tyre. Anvendelse af genomiske tyre Anvendelsen af forskellige kategorier af tyre med genomiske avlsværdier sammenholdt med døtreafprøvede forskubbes mere og mere mod genomiske tyre. Det viser, at tilliden til de genomiske resultater er stor, og at man er klar på de variationer, som % sikkerhed medfører. Henad 85 % af alle insemineringer foretages i Danmark med genomisk testede tyre, og kun de resterende 15 % er med tyre, der har baseret deres avlsværdital på døtreafprøvning. Tabellen over mest anvendte tyre viser anvendelse af nogle tyre med døtreafprøvning og andre kun på basis af genomisk test. Hvis vi ikke havde haft genomiske avlsværdivurderingsmuligheder, så ville nogle af de bedste muligheder være disse døtreafprøvede tyre, hvor VH Grafit med NTM 33 og VH Op med 31 var toppen, dernæst et par tyre med NTM +26. De er sikkert også ganske gode, Mest anvendte Dansk Holstein-tyre Stgb. Nr Navn Antal doser NTM G VH Grafit VH Op VH Clark VH Oyvind D Mason VH Strong VH Boogie G VH Reynold G VH Miracle G VH Jaywalk G VH Mandel G VH Marley G VH Bubbel G VH Odense G 8 Dansk Holstein Nr

9 men de resterende insemineringer skulle udføres med tyre med lavere NTM. Så er listen over genomisk testede tyre længere og toppen langt bedre, og selv om en enkelt tyr kan skuffe og en anden overraske, så er det en god mulighed for forbedret avlsmæssig fremgang. Holstein succes rundt i Verden Danske dyr er efterspurgt i mange lande. Eksportkvier fra Danmark er et godt brand, og det skal vi værne om. Management i mange besætninger kan være med til at fremstille gode dyr til eksport, når der ellers er penge derude. Sædeksporten er pæn, naturligvis kan der altid stilles spørgsmål om ressourcer og udbytte, men da eksporten er en marginal indtægt, sætter Viking nok ressourcerne derefter. Men også her efterspørges sundhed og øvrige egenskaber hos køberne. De bedste markeder og de bedst sælgende dyr ses her på tavlen. Kina og Polen nærmer sig de sæddoser, og de bedst sælgende tyre er S Ross og VH Eager. Der er de seneste 12 måneder solgt i alt sæddoser mod doser året før. Gennem adskillige år har interessen fra flere lande og kvægavlsforeninger været stigende, men antallet af solgte avlsdyr er naturligvis i forhold til skarp selektion mindre. Gennem 2014 er indtil videre solgt 18 tyre til udlandet (alle tyre født i 2014), og der er eksporteret 185 embryoner indtil i dag. Eksporten af tyre med meget høje avlsværdital sætter sit tydelige præg på brugsplanerne i tyske kvæg avlsforeninger. Stå sammen Når antallet af mælkeproducenter falder, er det kun naturligt at man også ser om der skal ske ændringer i strukturen. Nok fremgår i indledningen at vores struktur skal der ikke røres ved, men det betyder ikke at vi lukker os inde. Vi vil stadig og i højere grad indgå i integreret samarbejde med alle omkring det avlsmæssige arbejde til gavn for Holstein-brugere, ja om muligt langt uden for egne græn - ser og Viking-området. Kan vi bringe nyttige forslag frem, kan vi levere god genetik (avlstyre, sæd og kvier), så er vi parate til at indgå i arbejdet. Som figuren viser skal vi samarbejde, men den viser også, at Avlsforeningen Dansk Holstein med de tilknyttede lokale avlsforeninger vil være aktive og selvstændige part nere over til kvægbrugeren og andre operatører på dette felt. Holsteinkøerne har et kæmpe potentiale og vil også i fremtiden være den foretrukne malkerace i Danmark og i resten af verden. Dette arbejder støtter vi. Nr Dansk Holstein 9

10 10 Dansk Holstein Nr

11 Holstein Hall of Fame Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein VH Grafit blev den første Hol - stein-tyr i Holstein Hall of Fame. Han var blevet udpeget af avlsforeningens bestyrelse, og hans mange positive egenskaber, hans popularitet i anvendelsen samt adskillige gode afkomspræsentationer over de seneste par år var afgørende i hædringen. Tirsvad Holstein er således den første opdrætter i Holstein Hall of Fame. Udpegningen af Årets tyr på Hol - stein-årsmødet blev ændret fra at være en præsentation af 3 kandidater og årsmødedeltagernes afgø - ren de stemmer til vinderen til nu VH Grafit meget konstant i NTM i Holstein Hall of Fame Søren Ernst modtager hæderen for VH Grafit, første tyr i Holstein Hall of Fame (igen) at blive en udpegning fra bestyrelsen af en tyr, der måske ikke har det højeste NTM i dag, men som gennem sine døtre har sat et tydeligt mærke i Holsteinavlen, selv i en yngre alder. Og for at forskellen skulle være tydelig og signalere den respekt der bør være om disse tyre også et navneskifte til Holstein Hall of Fame. Tænk bare på den respekt, der står om sportspersoner, der optages i Sportens Hall of Fame. Tirsvad og VH Grafit fortjener denne respekt. Opdrætteren af tyren har haft en heldig kombination, selv om beslutningerne dengang ved inseminering af moderen ikke har været held eller tilfældigheder, ligesom den Mendelske udspaltning så også er faldet heldig ud. Allerede som godkendt tyr med NTM i 2011 blev han flittigt brugt, og denne udbredte anvendelse har aldrig taget af. Da afkom blev medregnet i hans NTM, steg han en smule, og han har været på NTM 35 i sommeren 2014 har været højdepunktet. Afstamningsfakta på VH Grafit Bell, VG-86 Ned Boy, VG-89 Tui Onyx Nick, VG-86 Etazon Lord Lily Neon, VG-85 BW Marshall Neblina, VG-87 Tirsvad Oman Neblina, VG-87 VH Tirsvad Goldwyn Grafit Nr Dansk Holstein 11

12 John Kristensen blev en lykkelig lottovinder John Kristensen var den heldige lottovinder. Alle 500 lodder blev udsolgt, og John vandt på en af sine 8 Han anvendes fortsat flittigt, og på Agromek Vinterskuet og Viking-standen er flere rigtigt gode døtre med. VH Grafit er anvendt som tyrefader i en passende udstrækning, og en række af hans bedste døtre med høje avlsværdital er ligeledes tyremødre. Så ad den vej får VH Grafit videre stor indflydelse på avlen. Grafit er nr.1 af tyre med døtreafprøvning, og han er omregnet blandt top 1-3 i flere lande. Så naturligvis er han populær og efte r- spørges fint i flere lande. Oman Neblina har gennem døtre og deres afkom allerede øvet betydelig indflydelse i avlen med Hol - stein. Både i Viking (Skandinavien) såvel som i flere tyske og hollandske foreninger sat sig et tydeligt mærke gennem en række eftertragtede sønner og døtre, og det har naturligvis også understøttet interessen for VH Grafit. At vinde i lotto gør folk glade. Alt fra et skrabelod med penge til at købe de næste par lodder til milliongevinster. Om årsmødets lotteri kan blive en milliongevinst må tiden vise, men det er en kvie med et stort potentiale. Tillykke til John Kristensen. Alle 500 lodder blev solgt, og faktisk kunne vi under aftenfesten have solgt endnu flere. Vi havde den fornøjelse at vores band OS3 også købte lodder, og de troede vist det var et børnelotteri med gevinst på alle pladser, men sådan var det jo ikke. Vi måtte i slutspurten endda rationere lodderne. NTM +26 og RZG 150 Kvaliteten på lotto-kvien var høj. Tir-An Boss Jill har en fantastisk og succesfuld afstamning, hun har de nævnte høje avlsværdital i Danmark og Tyskland, og der fulgte embryonkontrakter med til en samlet værdi af kr. Nej, det bliver således nok ikke en milliongevinst, men der er gevinster, hvis kvien vil lade sig skylle. John Kristensen tog da også vejen op til overrækkelse af bevis og blomster i et par pæne spring, og kvien er naturligvis for længst leveret på adressen ved Højslev, hvor John arbejder som kvægbrugsleder i en Holstein-besætning. Han får så i februar 2015 behov for at kalde på ET-dyrlægen og få gang i embryoproduktionen, så han kan levere de ønskede embryoner til TOP- Q og VOST. Støtte til ungdommen Fra lotteriet har Avlsforeningen Dansk Holstein besluttet at donere den fastsatte del til ungdomsarbejdet. Der er så ledes fra salget af lodder til årets lottokalv i alt 15 % af loddernes værdi, der skal gå til ungdomsarbejdet. Så alle deltagere i lotteriet er således med til at støtte ungdoms arbejdet. Tillykke til John og vi ønsker succes. 12 Dansk Holstein Nr

13 Eksport af dansk avlskvæg Vi køber løbende også fra status 2 besætninger: Gode 1. kalvs køer maks. ca. 7 uger efter kælvning. Højdrægtige kvier fra ca. 6 til ca. 7½ mdr. drægtige. Tilmelding til kontoret eller sædvanlig kontaktperson. Bovi-Denmark A/S Sdr. Tingvej 6, DK-6630 Rødding Telefon: Fax: [email protected] Nr Dansk Holstein 13

14 Landskonsulenten som Årets Holstein er Af formand Kristian Nielsen, Avlsforeningen Dansk Holstein Bestyrelsen for Dansk Holstein valgte i år landskonsulent Keld Christensen som årets Holstein er. En lang karriere med avl som ansvarsområdet kunne hædres sammen med Holstein-avlere og -venner på årsmødet Keld er oplært i avlsarbejde fra sin fødsel på Torndalsgård, og sammen med uddannelsen på Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole har han fået teori og praksis med til sine opgaver. Keld har siden agronomuddannelsen i 1975 arbejdet med avl. Det første job, hvor han kom i kontakt med mange besætninger, var som afkomsinspektør i årene Derefter blev det 7 år som avlsråd - giver i kvægavlsforeningen Øst jyden, og da Taurus blev dannet i 1991, fik han jobbet som racesekretær for Holstein og RDM. I den periode udbyggede han sit internationale netværk, som var blevet påbegyndt i perioden som afkomsinspektør. Senere har dette netværk medført et omfattende salg af avlsmateriale til udenlandske kvægavlsforeninger. Fra 2003 har Keld været landskonsulent for Dansk Holstein, og han har arbejdet med avlsmålet for Holstein, det forberedende Hol - stein-arbejde til det nordiske totalindeks NTM, og dermed har han også samarbejdet tæt med racekolleger i Norge, Sverige og Finland. 14 Dansk Holstein Nr

15 Keld har gennem møder med Holsteinbrugere i hele landet diskuteret og forklaret avlsmålet, og dermed gjort det til et fælles projekt. Keld har også været med til at gøre Dansk Holstein kendt længere ude i verden gennem det omfattende netværk. I alle årene siden 1966 har vi haft sæde i EHRC (Europæisk Holstein) men i 2008 fik Dansk Holstein også en plads i World Holstein (WHFF), og gennem de bestyrelsesposter kan vi få mange budskaber ud om avl baseret på facts, registreringer og se ri - øse beregninger. Tak for indsatsen gennem mange år Tak Det var en overraskelse, men en god en. Arbejdet med avl har altid været i fokus. Hjemme i mit fødehjem var det allerede dengang som hjemmeboende vigtigt at være med i arbejdet med højtydende og stærke køer, og der måtte meget gerne være dyrskuekøer iblandt dem. Og når vi sled med det lykkedes det pænt hen over årene. Derfor skulle jeg den vej i mit liv, og det er blevet til udelukkende spændende opgaver med ansvar og muligheder både for at lære mere, følge med i udviklingen fra forreste kant og også være med til at påvirke udviklingen de seneste mange år. Og det har været spændende og meget berigende, så alle dage har stort set været nogle, som jeg har set frem til med glæde. Mange skal naturligvis have en tak for at jeg har haft de muligheder: mine forældre for at grundpillen kom ind med modermælken, familien for at tilskynde og give plads, Folmer Lund som den der satte skub i min karriere fra 1976 og frem til i dag, og så at have arbejdet sammen med Niels Bo i mange år og bestyrelserne i Østjyden, TAURUS og Avlsforeningen Dansk Hol - stein. Alle har I været med til at rydde vejen for mit liv med køer og avl og her gælder det alle malkeracer. Tak Tak til bestyrelsen for Avlsforeningen Dansk Holstein for jeres påskønnelse. Keld Christensen Nr Dansk Holstein 15

16

17 Årets tyremødre Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein sæddoser skal minimum være anvendt for at tyrens moder hædres som Tyremoder ved årsmødet. Sædforbrugsopgørelser ligger til grund for godkendelsen, og i alt 15 tyre havde været anvendt så meget, at tyrens moder kunne hædres, 10 anvendt i Viking-området og 5 i Tyskland. Ofte er der en eller flere tyremødre med flere sønner, i år var der 15 mødre at hædre. Engang var en tyremoder til hæd - ring en lang proces, hun skulle bevise sine kvaliteter, og sønnerne skulle gennem ventetyrperioden før der overhovedet var overvejel- ser om yderligere anvendelse. Processen i dag er med genomisk test og efterfølgende udvælgelse tilsyneladende lettere, for et resultat foreligger altid i umiddelbar forlængelse af tidspunkt for gentesten, men så er tyren oftest kun få måneder gammel. Det vanskelige består snarere i, at kvægavlsforeningerne reducerer deres indkøb af tyre væsentligt, og så skal man forbi den barriere på de få tyre. Når dette er sket succesfuldt, så er der en tyr med større eller mindre anvendelse på vej ind i insemineringsarbejdet. Et kig på afstamningerne viser ret stor variation, og en opgørelse over tyrefædre viser ligeledes, at flere af tyrene med de bedste NTM eller RZG er anvendt som tyrefædre. Mest anvendte tyre i Ved årsmødet viste vi opgørelser over de mest anvendte tyre de seneste 12 måneder. Opgørelsen viser, at af Viking-tyre er blandt døtreafprøvede tyre VH Grafit og VH Op klart de bedste. Af tyre anvendt på basis af deres genomiske test stikker VH Mandel lidt af med anvendte doser, og VH Miracle og VH Jay - walk følger også sammen med andre tyre godt med. Opgørelsen kan bruges til at vise den enorme udvikling og forbed- Det er dejligt at blive hædret for køer, der har givet en god søn til gavn for avlen opdrætterne hædres på årsmødet Nr Dansk Holstein 17

18 Årets tyremødre Tyr Avlsv. Fader Moder Morfar Opdrætter Aug. 14 Viking-ejede NTM VH Oyvind +26 Oman Justi V Exces Niels Jørgen Kristensen VH Salomon +23 D Sammy Oman Justi Over Tolstrupgaard I/S VH Strong +17 Stol Joc Oman Justi Tirsvad VH Clark +26 D Cole T Lambada Hans Thysen VH Blume +31 Bowser B Goldwyn Anderstrup VH Ronaldo +28 V Raage Rakuuna Hans Henrik Christensen VH Gavin +31 VH Grafit D Onside Tronsmark VH Gregor +31 VH Grafit V Exces Erling Kildal VH Albion +29 Ammus D Banker Ivan Skov VH Raven +24 D Rom D Onside Kristian Nielsen Tysk ejede RZG Bartus 118* Buckeye Titanic Stortoft Holstein Juman 131* Juwel Oman Justi Tirsvad Snowtruck 134 Snowman B Goldwyn Ole W. Nielsen Banesto 151 Bookem Xacobeo Tirsvad Beladi 150 Bookem Massey Anderstrup * tyrene med døtreafprøvning ring i kvaliteten af de anvendte tyre vi har fået ved muligheden for at genomisk teste unge tyre og kun anvendte dem vi på igangsætningstidspunktet finder værende de bedste. VH Clark og VH Grafit er jo fortrinlige tyre, men hvis der kun ville være mulighed for afprøvning via døtre, så ville tyre som disse være de bedste brugstyre. Af de udenlandske tyre viser tabellen de mest anvendte med mere end 1500 insemineringer. De mest anvendte tyre har særdeles høje avlsværdital på NTM, men tabellen viser også, at nogle tyre anvendes ud fra helt andre krav til egenskaber end NTM. Det er der heller ingen problem i, bare alle er klar over hvad de anvender og til 18 Dansk Holstein Nr

19 hvilket formål. Nogle af tyrene er stærke eksteriørtyre. Omregn gerne til NTM Bortset fra USA, der af politiske grunde har besluttet at holde deres tyre borte fra en generel omregning til andre landes avlsværdital, så kan du finde samtlige tyre fra en række lande på NTM-beregning. Så er der ihvertfald mulighed for at få en sammenligning til det danske avlsmål. Det skal tilføjes, at en række tyre fra USA dog kan omregnes, når sæddistributøren, f.eks. WWS, ABS eller Alta og andre beder om det i Danmark. Men vær altid opmærksom på hvad der bruges og kvaliteten på en sammenlignelig skala. Tak til alle for den udviste interesse på årsmødet 2014 Resultatet af vores lille konkurrence var: Dansk Revision Landbrug har lokaler i Randers Man betaler ikke kontingent i Dansk Revision Landbrug Tillykke til vinderen Frank Pedersen og på gensyn til årsmødet i Dansk Revision, Landbrug Tronholmen 5 DK-8960 Randers SØ Nr Dansk Holstein 19

20 Årets Avlsko Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein 3 køer klarede at komme med i finalen, og alle blev hædret for deres store præstationer: egne, sønner samt døtre med fine resultater. Siden 1992 er hædret i alt 59 køer, og det er derfor en stor ære at opnå titlen: Årets avls ko. Som navnet siger skal køer have en vis indflydelse på avlen til gavn for racens brugere. Tre glade opdrættere hædres for tre Årets Avlskøer Antallet af køer, der modtager hæderen er begrænset til mellem 1 og 3 køer årligt, det skal være køer ud over det sædvanlige. Bestyrelsen for Avlsforeningen Dansk Hol stein får en række kandidater ind til vurdering, og den bedste hædres eller sættes i venteposition til senere, når f.eks afkom har sat en tyk streg under kvalifikationen. Et enkelt år fandtes ingen kandidater at hædre. I indeværende år var der 9-10 gode kandidater, men der var også hurtigt 3 køer der var mere i rampelyset, nemlig de følgende: Opdrætter Årets avlsko Tirsvad Holstein Tirsvad Stol J Nemo Anderstrup Holstein Anderstrup Didrik Carine Morten Hansen Højgaard Oman Claire Sammenhæng i hele hædringen Tirsvad Stol Joc Nemo er søster til VH Grafit og har således Årets Avlsko fra 2012 Tir-An Oman Neblina som moder. Stol Joc Ne - mo har selv to tyre af tilfredsstillende kvalitet, men det er her i stør re grad hendes Big Time-døtres evne til at levere positive tyre på stribe, der var det endelige udslagsgivende for hendes hædring. Dog var hun ved sin afgang stadig fuldtegnet med en række kontrakter på embryoner til Tyskland og Holland, så hun døde desværre med uopfyldte kontrakter. Anderstrup Didrik Carine er også ud af en velkendt kofamilie, nemlig Tirsvad Luke Classic, der blev hædret i 2000 som Årets avlsko og et par år senere for et par sønner i kvægavlsforeninger Taurus og Viking. Baggrunden for hædringen af Didrik Carine er ikke mindst VH Mandel samt andre tyre og at især hendes Man-O-Man-datter har givet flere gode tyre. Morten Hansen, Højgaard ved Vrå, blev hædret for Højgaard Oman Claire. Som navnet svagt antyder med navnet Claire kan hun være i familie med Claire og Classic, og det er ganske korrekt. Det var derfor ikke så underligt, dersom Sø - ren Ernst Madsen følte en vist glæde ved at stå med et par avler-kolleger, der havde bygget godt videre på hans første import fra USA tilbage i Højgaard Oman Claire blev fundet værdig til hæder på baggrund af 7 igangsatte tyre samt adskillige spændende hundyr i besætningen. En meget fin præsentation af tre oplagte Årets avlskøer, der har haft og vil fortsat have stor betydning for Holstein i primært Viking-området samt Tyskland og Holland, idet alle tre køer også har leveret sønner sydpå. Topkvalitet for Dansk Holstein. 20 Dansk Holstein Nr

21 Livsydelseskøer flere rekorder Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein 242 køer med kg mælk, 7 køer med kg værdistof samt 5 med mere end kg mælk. Det er antallet af køer, der har passeret de ydelsesgræn - ser, der påkalder lidt opmærksomhed. Holdbarheden er konstant hos Holstein, ca. 940 dage, men der er mange køer, som kan stå distancen meget længere under de rette forhold. Men antallet af kg køer stiger stærkt. I 1984 og 1985 var der hvert år en ko at hædre for kg mælk, i 2014 har vi hædret 242 køer (med bekendt afstamning) lokalt i avlsforeningerne, og det er et tal, der stiger år for år. Det mest interessante er de køer, der gør det på 6-7 år og dermed leverer en konstant ydelse på kg mælk i gennemsnit. Et par fakta om kg køerne: 242 køer har rundet kg mælk de seneste 12 mdr., heraf er 55 efter V Bojer og 22 efter V Curtis. I 2013 var det i alt 204 køer T Funkis er morfader til 55 af dem Område Holstein Sønderjylland har 46 køer tæt fulgt af Himmerland Holstein med 41 køer kg værdistof 7 køer har i rundet kg værdistof. Kravet for at være med i opgørelserne er en bekendt afstamning, så givetvis er der et par køer mere, men de efterfølgende har afstamningen på plads og har modtaget hæder og erindringsgave for de enestående præstationer. Alle køerne er noget særligt. Som alle livsydelseskøer har de haft evnen og omsorgen (læs: avl, mana- Antal af livsydelseskøer stiger sammen med den stigende ydelse. Her årets hædringer for kg værdistof og kg mælk Nr Dansk Holstein 21

22 Køer med kg værdistof (med stambogsmarkering) Kg % Kg % Kg Værdi- Navn By Chr. Far Gns mælk fedt fedt prot Prot stof Vendsyssel Holstein Bo Skovbjerg Nielsen Vraa R Lantz 12, , , Per Østergaard Hjørring KOL Nixon 12, , , Himmerland Holstein Anderstrup Holstein Skørping C Stormatic 8, , , Nordvestjylland Holstein Kristoffer Kappel Hurup T Funkis 12, , , Ringkøbing Holstein Bjarne Vestergård Hansen Spjald VAR Calano 10, , , Sønderjylland Holstein Jac Broeders Rødekro V Alibi 13, , , Manfred Andresen Tinglev T Funkis 12, , , Køer med kg mælk i livsydelse (med stambogsmarkering) Kg % Kg % Kg Livs- Navn By Chr. Far Gns mælk fedt fedt prot prot ydelse Himmerland Holstein Marcellus Arkesteijn Hobro T Mylle 13, , , Thomas Andersen Hobro Just-Hux 10, , , Midt-Øst Holstein Lisbeth Klinge Knebel T Funkis 13, , , Niels Nørgaard Fårup T Funkis 12, , , Sønderjylland Holstein Jos Kroot Bredebro T Funkis 13, , , gement såvel som staldsystem) til at klare de udfordringer, som et langt liv giver. Det er godt gået. Ingen køer er særlige, men alligevel kan Anderstrups Stormatic 1135 nævnes med en gennemsnitlig ydelse på kg mælk og 1287 kg værdistof i gennemsnit af 8,3 år. Hun blev i løbet af sommeren goldet af med 43 kg mælk og har her umiddelbart efter kælvning lagt ud med en dagsydelse på 60 kg, hendes målstreger står meget tæt, og inden nytår har hun rundet de kg mælk i fineste form kg mælk 5 køer nåede denne grænse gennem det seneste år op til årsmødet, og de blev på behørig vis hædret både lokalt og på årsmødet for denne præstation. Det kræver endnu mere at tage det sidste stykke ud ad mælkevejen, men det er også et stigende antal køer, der klarer dette, og flere på forbavsende kort tid. At nå dette mål på 10 år kan hurtigt omregnes til kg mælk i gennemsnit, og det er netop hvad Just-Hux 2338 hos Thomas Andersen, Hobro, har præsteret. Livsproduktion I avlsforeningens bestyrelse arbejder vi på at få mulighed for at vise køernes ydelse også som en livstidsproduktion, ikke blot som et årsgennemsnit. Økonomien ved mælkeproduktionen er langt bedre i de senere, når koen ellers er sundt og rask, idet hun så har betalt sine opdrætsomkostninger tilbage og ydelsen i senere laktationer er væsentligt større end i 1. og 2. laktation. Derfor arbejder vi på at få dette tal beregnet og publiceret, så den produktive ko er let at følge gennem hendes livstid. Til ejerne af de køer, der har nået de store produktionsmål, skal der lyde et stort tillykke. Og vi ved, at mange flere er på vej. Den årlige ydelse er rykket med 564 kg mælk, så det er tid at sætte nye mål for Holstein-køerne. 22 Dansk Holstein Nr

23 Fire gæstfrie besøgsværter Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein Igen i år var turen i forbindelse med årsmødet til 4 meget spæn - dende, forskellige og lærerige besøgsværter. Besøgsværterne kan kendetegnes ved at være meget systematiske, Grovfodermester, økolog med dyrskuevinderkøer samt på vej mod kg mælk. Jo, vi havde travlt selv om ruten ikke var lang, men meget skulle ses, og mange sponsorer skulle have et besøg. Det var lidt som en sikkerhedsforanstaltning, at Avlsforeningen Himmerland Holstein i sin forberedelse af årsmødet og aftale med besøgsværter valgte at arbejde med 4 besætninger. Himmerland er nok et område med forholdsvis mange besætninger med Salmonella og Mycoplasma, og frygten var at en skulle falde inden årsmødet. Det gjorde der heldigvis ikke, og så kom årsmødedeltagerne samt nogle medrejsende lokale på en spændende tur til Ewald Kusk Kristensen, Sønderholm, Nibe Laurits Jespersen, Ejdrup, Nibe Per Warming, Blære, Aars Gaardsted Højgaard I/S, Vilsted, Løgstør Sponsorer i stort antal støttede Holstein-årsmødet, og der var mange at få kigget til sammen med et grundigt kig på bedrifterne. Flere sponsorer beretter om mange gode kontakter at arbejde videre med efter årsmødet, men i år var bedrifterne måske så spændende, at de tog lidt af tiden fra sponsorerne. Dog en kæmpe stor tak til alle sponsorer, tak for opbakningen. Større og mindre, dyrskue, økologi, grovfoder af klasse eller fuld gas på vej mod kg mælk. Det er nogle af tillægsordene på de 4 besøgslandbrug. Mælkeproduktion i dag kræver stor omhu i alle led af produktionen. Det var tydeligt, at alle har styr på management, for alle køer uanset bedriftsstørrelserne havde gode betingelser at være i og blev kælet for omkring udfodringen. Hos Jens og Leif Jensen på Gaardsted Højgaard er der et Årsmødedeltagerne takkede besøgsværterne med en stående applaus Nr Dansk Holstein 23

24 dan er der ofte nye emner man finder i forskellige situationer. Fra alle sider har der efterfølgende lydt megen ros til den spændende, men også travle eftermiddag under årsmødet. Rosen og takken skal helt klart sendes videre til de gæst frie besøgsværter, der sammen med børn, familie og medhjælpere har lagt kræfter i et godt vindue udadtil for deres bedrifter. Mange årsmødedeltagere finder eftermiddagen under årsmødet både givende i faglig forstand, samtidig med at der bliver snakket med mange kolleger. Tak for fine rammer til dette. Åh jo, det er nu rart med en bænk når plasticstøvlerne skal monteres helt nyt staldanlæg fra 2010 med 9 robotter, og målet er ifølge Leif kg mælk i 2015 (med kg i år af knap 500 køer skal målsætningen vel snarest øges). Per Warming er således vinder i Grovfodermatchen, og flere forhold, også kalveopdræt var sat under lup ved besøget. Hvordan kan økologi, høj ydelse og sunde køer gå så godt i spænd sammen, Ewald Kristensen på Sydgaarden lukkede beredvilligt op overalt, så alle kunne se hemmeligheden, god omsorg for køerne. Laurids Jespersen var måske ikke så kendt i større kredse af Holstein som de andre besøgsværter, men allerede ved gennemlæsningen af foromtalen så mange frem til besøget. Der skal være system i arbejdet, som i øvrigt de alle kunne fremvise, De moderniserede og velfungerende stalde kunne fremvise en flok velpassede køer. Mon også Jespersen kommer til dyrskue?? Fælles for 3 af besøgsværterne er, at de går lidt eller meget til dyr - skue, og de kunne fremvise nogle af disse præmiekøer. Laurids Jes - per sen havde selv forsøgt at finde nogle af de bedste køer frem til årsmødegæsterne, og da hans rådgiver så kommenterede: dem skal du da vist til dyrskue med, ja så blev han lidt stolt både over egne evner til at se dem, men også over roserne omkring køernes kvalitet. Så - Tak for i år VikingDanmark støtter op omkring årsmødet og dets besætningsbesøg. De tilbyder hjælp i de forskellige besætninger med klar - gø ring af køer, laver stand med servering af lidt mundgodt og forklarer om Holsteins muligheder gennem Viking. Tak for jeres hjælp og sponsorstøtte til morgenkaffen. På vegne af Avlsforeningen Himmerland Holstein modtog Anton Hammershøj, Jonna Christoffersen og Jørgen Buur Pedersen årsmødedeltagernes tak sammen med besøgsværterne. Alle havde givet årsmødedeltagerne er dejlig oplevelse. Tak til ALLE medvirkende. 24 Dansk Holstein Nr

25 Racens tyre Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein Denne gang er Kropskapacitet beregnet på alle tyre, og der er flere informationer inde fra kå - ring i senere laktationer. Derud - over er der forbedringer i avlsvurderingen på eksteriør. 11 nye tyre med gntm på +37 eller mere, heraf de 7 Viking-tyre. De 3 nye toptyre er CRV-tyren N Jasper, tyske VOST Malibu samt Viking Holstein-tyren VH Sparky. Ved beregningen i august lykkedes det ikke at få det nye avlsværdital Kropskapacitet beregnet korrekt, det er det denne gang. Tyre med meget krop i højde, bredde og dybde får sammen med godt malkepræg et højt avlsværdital for Kropskapacitet, den modsatte situation ender ud med lavt avlsværdital. Det er således lettere at vælge tyre, der avler større eller mindre for at lave mere ensartede køer i stalden, men det skal understreges, at det ikke er avlsmålet, der således udelukkende skal gå efter store, brede og dybe køer, idet alle beregninger i mange lande viser, at det er den store ko der overlever kortest tid i staldene. Beregning af avlsværdital for eksteriør er ligeledes forbedret ved, at bedømmelser i laktation nu indgår i beregningen af avlsværdital for eksteriør for både tyre og køer. Finland har hidtil inkluderet kåringer i alle laktationer. Beregninger viser en smule større sikkerhed, mest på avlsværdital for hun- VH Beta hitter med NTM +43 højest på listen, F: VH Bynke og opdrættet i Sverige hos Stefan Edlund. VH Blush er en VH Bostrup-søn med NTM +41 og født hos Flemming Jørgensen, Lintrup. Nr Dansk Holstein 25

26 dyrene. Beregningerne viser at det er samme egenskab, og da korrelationerne er høje, er det ikke en ændring der betyder væsentlige omrangeringer, men igen dog mest hos hundyrene. Toppen er bred Beregningerne og publicering af tyrene sker på et tidligt tidspunkt. Muligvis er der ikke sæd til rådighed af alle toptyre eller nye tyre før senere. Inden nye tyre slippes fri skal der være et passende lager, således at alle har sæd til rådighed og at der kan suppleres op. Check derfor dette. Bandt de nye tyre er Jasper fra CRV oppe med NTM +42, og han er god på praktisk taget alt, 97 i malketid er hans svageste led, og derfor kan han kaldes en komplet tyr. Det samme kan siges om VH Sparky med NTM +41. Tyren er tillagt hos Flemming Petersen, Ribe, og han er ligeledes komplet hele vejen igennem avlsværditallene. Han avler køer godt over middel i kropskapacitet, og hans avlsværdital er her 125. Malibu har ligeledes NTM +41. Han er tillagt på Anderstrup Holstein, men solgt til tyske VOSt, hvorfra sæden tilbydes gennem Viking. Også en komplet tyr med kropskapacitet 114. Kropskapacitet er ikke en egenskab der skal nævnes mere end andre, men her i introduktionsfasen med et korrekt beregnet avlsværdital er det vigtigt at påpege nytten af den ændrede udtryksform for eksteriør, således at avlsværditallet er lidt lettere at gå til nu modsat tidligere, hvor eksempelvis 95 kun ne udtryk - ke tyre, der kunne avle både lidt større køer eller lidt mindre køer. Stabilitet Naturligvis påvirker forbedringer i beregning af avlsværdital det endelige resultat NTM. Ændringer skal naturligvis ses som positive, når avlsværditallene forbedres. Ofte er det for de fleste egenskaber eller tyre begrænsede ændringer, men vigtigt er det snarest at introducere forbedrede beregninger. Enkelte tyre kan dog med døtreberegnet avlsværdital tage en større ændring. Med omkring 60 % sikkerhed på de forskellige avlsværdital kan det ikke tydeligt nok understreges, at ændringer kan forventes på enkelte tyre. Og selv om en af tyrene ændrer sig i nedadgående retning er han måske slet ikke blevet ubrugelig endsige hans afkom, men sådanne ændringer har vi også erfaret før genomiske beregninger kom til. Fodereffektivitet Senest har nogle lande introduceret et avlsværdital for fodereffektivitet. Eksempelvis har USA et så - dant med 3 % vægt i TPI. Indekset beregnes ud fra det faktum, at køer med høj mælkemængde og relativt lavere fedt/protein-procenter i mæl ken er mindre effektive i foderudnyttelse end staldkammerater med bedre indholdsstoffer. Ligeledes indgår også i indekset, at store, brede og dybe køer har brug for en større mængde foder til vedligehold, dette ved vi alle ikke nødvendigvis forøger køernes effektivitet. Holland har introduceret et noget lignende indeks ud fra tyrenes indeks for ydelse og kropseksteriør. Men for alle gælder, at der ikke er behov for dyberegående undersøgelser og forsøg for at få større værdi af indekset. Og disse undersøgelser sker i forskellige lande. 26 Dansk Holstein Nr

27 Livsydelser i rivende udvikling Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein I 1984 og 1985 var der hvert år 1 ko, der blev hædret for en livsydelse på kg mælk. De seneste 4 år har 200 køer hvert år nået denne livstidsproduktion, og i 2014 en ny rekord på 242 køer. Opgørelsen over besætninger med mange køer er ikke komplet, idet opdateringerne på køer frem til 2003 ikke er noteret så entydigt, så derfor er summen af køer med denne livstid produktion optalt fra år 2003 til i år. Og her er Bjarne V. Hansen og I/S Ladefoged i spidsen med 19 køer hver. Besætningsstørrelser er ikke med i vurderingerne. I alt har 2250 køer med bekendt afstamning rundet kg mælk i livsydelse siden første ko klarede dette i Naturligvis er der gennem årene avlet efter højere ydelse, og sammen med god management, der ligesom avlen er ud- viklet enormt, har køer en ene stå - ende mulighed for at præstere meget høje ydelser. Uofficielt er Bjarne V. Hansen, Spjald, samt I/S Ladefoged, Nør - ager, de to besætninger med flest Besætninger med mange 100 tonnere Navn By Antal Bjarne V. Hansen Spjald 19 Ladefoged I/S Nørager 19 Lisbeth Klinge Knebel 17 Gaardsted Højgaard I/S Løgstør 15 Jac Broeders Rødekro 15 Hedelund I/S Ålestrup 13 I/S Vestergaard Løkken 12 Per Warming Aars 12 Vognsild Østergaard I/S Aars 12 Henrik Sehested Silkeborg 11 Knud Sehested/ Lene Skiffard Kjellerup 11 Holger P Olesen Brande 10 Jørn Hjortkær Lemvig 10 Aldert van Der Spek Brørup 9 Egon B. Thomsen Spøttrup 9 Erling Gert Nielsen Mørke 9 Hans Peter Hornbjerg Aars 9 Højager Holstein Rødding 9 I/S Lieuwes Hirtshals 9 Ole Pedersen Hjørring 9 Oluf Bøgh Hobro 9 Simon van Vulpen Ribe 9 Der kommer mange højtydende livsydelseskøer gennem robotterne hos Ladefoged I/S køer med en livsydelse på kg mælk, og de har Lisbeth Klinge, Knebel, på tredjepladsen. Et kig videre ned ad listen viser både meget store såvel som middelstore besætninger, så alle er repræsenteret. Når listen er uofficiel skyldes det, at køer, der har rundet kg mælk inden efteråret 2003 IKKE indgår i statistikken grundet mangel på registreringer. En mægtig udvikling for racen og for de enkelte besætninger. Tillykke med resultaterne. Nr Dansk Holstein 27

28 Ydelsesfremgang og Danmarksrekord Ydelsesresultaterne Holstein og Rød Holstein Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein Rekorderne står i kø på ydelsesresultaterne. Ydelsen er samlet steget med +37 kg værdistof. Holstein har rundet kg mælk og har med 758 kg værdistof klart den højeste ydelse, især godt hjulpet på vej med højeste proteinydelse. Koantal er derimod reduceret samlet med køer. Blandt de højestydende køer og besætninger er der fremragende resultater at glædes over. 4-5 besætninger over 1000 kg værdistof og 3 med mere end kg mælk pr ko. Køer med meget høje ydelsespræstationer og en ny Danmarksrekord, og en mere står til at falde om kort tid, sandsynligvis. Fantastiske præstationer der fremvises. Samlet er ydelsen steget til 747 kg værdistof, og Holsteins samlede ydelse af alle køer er 758 kg værdistof. Den samlede fremgang på 37 kg er den største nogensinde, tættest er en ydelsesstigning i på 25 kg. Holsteins ydelsesfremgang er på 38 kg værdistof, og den bliver overhalet af Jer- sey med i alt 41 kg. Alt har således gået op i en højere enhed, og disse store ydelses resultater bliver spæn dende at følge i de nærmeste år under andre betingelser. For at illustrere, at ydelsen for alle racer har taget et kæmpespring frem, kan dette vises ved nogle ydelsestal: Mon det er nogle af de køer, der hører til de allerbedste hvad ydelse angår hos Bjarne V. Hansen og familie. Men de præsterer ypperlige resultater i besætningen kg værdistof kg værdistof kg værdistof Det er således en stigning på knap 200 kg værdistof over de seneste 18 år, fantastisk Årsagerne til så stor en fremgang er mange måske: Bedre management Avlsfremgang Bedre foder De dårligste køer er sat ud, og an tallet af køer er også faldet. Efter april 2015 er der muligheder for at skrue på gashåndtaget, tiden vil så vise, om de store ydelsesforandringer skyldes reduktion i koantal (oftest de dårligste), og at ydelsen på de tilbageblivende så har haft mulighed for at slippes fri køer med 747 kg værdistof Den samlede ydelse for racerne er angivet i tabellen. For Holstein er antallet af køer , men det let vigende antal betyder, at vi er kommet under markedsandelen på de tidligere 70 %. Derimod er vi med kg mælk og 758 kg værdistof på alle Holstein-køerne blandt verdens 4-5 højestydende populationer. DRH har haft den største ydelsesfremgang af alle i alt 43 kg værdistof foran Jerseys 41 kg værdistof. Holstein har kun 28 Dansk Holstein Nr

29 haft 36 kg værdistof i fremgang. Besætningsstørrelsen tog over nogle år nogle store spring fremad, farten er nedsat en smule her, og samlet er besætningerne nu på 166,0 køer mod 163,6 sidste år. For Holstein er der 157,1 ko i gennemsnit i besætningerne, hvor - imod Jersey og Blandede besætninger har godt 20 køer mere i gennemsnitsstørrelsen. Højstydende besætninger med 1100 kg værdistof Højestydende besætning har i år kg værdistof, en bedrift opnået af Bjarne V. Hansen, Grønbjerg, på basis af kg mælk også årets højeste. Tæt på følger yderligere 3 Holsteinbesætninger med kg værdistof, nemlig Lisbeth Klinge, Landbo - rup, Anderstrup Holstein, Lyngby, og Gjorslev Gods, St. Heddinge. Kigger vi til Blandede besætninger er Leif Pedersen, Ingstrup, med 1019 værdistof også godt med, og i hans stalde er det over - vej ende Holstein. På samme liste over Blandede besætninger er en del besætninger med hovedsageligt Holstein både rødbroget og sortbroget. Der er 4 renracede Rød Hol stein-besætninger, og her topper Asger Kappel, Klim Odde, med kg mælk og 727 kg værdistof. De mange meget høje gennemsnitsydelser i mange besætninger kan vi godt avlsmæssigt tage en del af æren for, men der skal i sådanne besætninger helt klart også stor ca - deau til management, uanset det er noget besætningsejere selv har lært og arbejdet med eller det er fra de Højestydende besætninger 2013/14 Navn By Antal årskøer Kg Mælk % Fedt Kg Fedt % Prot. Kg Prot. Kg F + P Holstein Bjarne Vestergård Hansen Spjald , , Lisbeth Klinge Knebel , , Anderstrup Holstein I/S Skørping , , Gjorslev Gods Store Heddinge , , Gammelbygaard Højer , , Gaardsted Højgaard I/S Løgstør , , Andries Johan Katers Randers NV , , Kurt Larsen Tylstrup , , Tronsmark Holstein Bindslev , , I/S Hedelund Aalestrup , , Gunnar Forum Skals , , Blandede besætninger Leif Pedersen Tjele , , Per Andersen Skive , , Volsgård I/S Vinderup , , Stortoft Holstein Henne , , Dueholm Skive , , Johnny Jørgensen Bindslev , , Knud Sehested og Lene Skiffard Kjellerup , , Nr Dansk Holstein 29

30 Højestydende køer 2013/14 Ejer By Dyr Nr Ntm Y- Far Kg % Kg % Kg Kg ind. mælk fedt fedt prot. prot. F+P Holstein Lisbeth Klinge Knebel Ränneslöv , , Gjorslev Gods St. Heddinge D Orange , , Gjorslev Gods St. Heddinge D Ole , , Gaardsted Højgaard I/S Løgstør D Day , , Anderstrup Holstein I/S Skørping D Onside , , Bart Pelgröm Toftlund Vh Gerne , , Lisbeth Klinge Knebel Ränneslöv , , Lisbeth Klinge Knebel V Exces , , Bjarne Vestergård Hansen Spjald Ränneslöv , , Gunnar Forum Skals V Exces , , Per Øris Høgh Møldrup P Shottle , , Gunnar Forum Skals Vh Balser , , Gjorslev Gods St. Heddinge Zesty , , Bjarne Vestergård Hansen Spjald B Rock , , Gunnar Forum Skals D Banker , , Torben Kragh Henne Man-O-Man , , Johannes Juhl Rødding Nevada , , Rød Holstein Stortoft Holstein Henne Mr Burns , , Dueholm Skive Spencer , , Dueholm Skive Mitey P , , Dueholm Skive Tocar , , Peter Hollensen Vrå Drh Malvoy , , Højeste livsydelse produktion Ejer By Dyr Nr Ntm Y- Far Gns. Mælk Total Afgået ind. år kg fedt kg prot. kg F+P Holstein Per Warming Aars Ertebølle 16, Lisbeth Klinge Knebel T Funkis 12, Breeuwsma I/S Skærbæk T Funkis 13, Lisbeth Klinge Knebel T Funkis 13, X Marcel Jacobs Nibe Brønd Star 15, X Jos Kroot Bredebro T Funkis 13, Niels Hansen Brovst E Addison 12, Rød Holstein Stortoft Holstein Henne Drk Lund 13, X Dueholm Skive Stadel 10, X Jens Bo Otterup Stadel 11, Sejersbøl I/S Thisted Stadel 9, X Peter Hollensen Vrå Drh Malvoy 6, efterhånden meget systematiske og vidtspændende rådgivningssystemer informeret ud via produktionsrådgivningen. Det er kort og godt fantastisk, det som de mange besætninger kan præstere. Højtydende køer i stort antal Når besætningsydelserne stiger i den takt, som tilfældet er, så skyldes det en stigning, hvor alle køer løfter i flok, men der vil dog altid være særlige højdespringere kg mælk og kg værdistof på Gjorslev-koen efter D Orange er ikke helt nok til højeste ydelse, idet Ränneslöv-datteren fra Lisbeth Klinge 30 Dansk Holstein Nr

31 De 3 køer er med den nuværende rekordholder nævnt først: Ejer Ko Fader Livsydelse Dagsyd. Drægtig År Mælk kg Værdistof kg Mælk kg Søren Bojer 934 East Cash 11, Rekordholderen Per Warming 716 Ertebølle 16, ,9 Ins./dr? Lisbeth Klinge 1164 T Funkis 12, ,0 Ins./dr? Breeuwsma I/S 1018 T Funkis 13, ,4 Ej ins. med bedre procenter i mælken henter førstepladsen med kg værdistof med en mælkemængde på kg. At Fløjkoen fra Lisbeth Klinge har en helsøster på 7.- pladsen med kg værdistof er ligeledes en flot præstation. Hos Rød Holstein har Dueholm, Skive, 6 ud af top-10 af højestydende. Højeste ydelse har dog Mr Burns Scarlette fra Stortoft Holsten, Henne, med kg mælk og kg værdistof. 3 køer i kapløb Livsydelse og livslængde er blevet et emne med fokus på. Det ligger fast, at de længelevende køer med 5-7 laktationer er med til at producere meget og billig mælk. Opdrætsomkostningerne er for længst afskrevet, de lidt ældre køer giver en højere mælkeydelse, og den højt ydende og længelevende ko er ofte ganske produk tions økonomisk. I foranstående korte tabel er det dog livsydelseskøerne, der er i fokus, og måske er de knap så effektive efter kælvninger, men kan de klare en pæn stor produk - tion uden væsentlige gener, så er der nok et element af livsydelsespræstation at gå efter. Listen med livsydelser omfatter 27 køer med minimum kg vær distof, heraf er 14 afgået i årets løb. Samme liste viser 12 køer med mere end kg mælk i livsydelse, heraf er 8 stadig aktive. Tilføjes kan en enkelt rødbroget ko, der har krydset målstregen for både 10,000 kg værdistof samt kg mælk. Det drejers ig om den velkendte skuets ko og ærespræmiemodtager DRK Lunddatter fra Stortoft Holstein. Hun er afgået i året med en slutsaldo på kg mælk og kg værdistof, en præstation, hun kommer til at stå alene med i en del år. Tre Holstein-køer er i et særligt kapløb De 3 højestydende på livsydelseslisten er med til på vej frem mod en Danmarksrekord, spørgsmålet er, hvem der når den først og hvem der kommer til at holde den fremad i nogle år. Data over status nu samt dagsydelse giver et billede af et tæt løb, og det kan næsten blive dødt løb, på kg mælk i livsydelse. Danmarksrekord værdistof En Danmarksrekord er slået nu Søen Bojers Danmarksrekord på East Cash-datteren 934 på knap kg mælk står til falds i løbet af vinteren, måske, men som livsydelsesko på værdistof med kg har hun fundet sin overmand. Per Warmings Ertebølle-datter 716 har her ved opgørelsen slået den hidtidige rekord, og for hver dag fører hun indtil videre med det anførte tal på kg værdistof. Det er således Danmarksre - korden, der øges den næste tid, på mælken er hun et par tusinde kilo foran nærmeste forfølger, men samtidig knap kg efter rekordholderen, så spændende bliver det at følge denne gruppe på 3 stærke og jagtende damer. Gammel Bosse ko 716 hos Per Warming har lige nu danmarksrekord i værdistof. Nr Dansk Holstein 31

32 32 Dansk Holstein Nr

33 Vinterskue 2014 Af Mette Bech, Avlsforeningen Dansk Holstein Familien fra Sydgaarden ved Sønderholm blev den helt store vinder på dette års Vinterskue. Bedste besætningsgruppe Hol - stein, Champion og Reserve Champion ved Holstein og til sidst Grand Champion på tværs af begge racer. Reserve Grand Champion tog Stortoft Holstein med deres rødbrogede Holstein Champion. Mønstring og at lave toplinie var et stort tilløbsstykke for ungdommen med en blanding af øvede og nye fra Top-Fitting Ungdommen er på vej I efterårsferien var der Top-Fitting 2014 for ungdommen. De foreslog her en klippe- og møn stringskon kurrence på Agromek. Og disse to konkurrencer blev et tilløbsstykke. Dagen startede med klippekonkurrence for de unge deltagere. Det vil sige, hvem kunne klippe sin kvie bedst og lave den bedste overlinie. Der var 12 deltagere, og de fik 1,5 time til opgaven at lave overlinie. Det var et fantastisk syn at følge, hvordan de arbejdede ihærdigt på at blive færdige. Da tiden var gået havde alle lavet et rigtig flot stykke arbejde, og dommer Niels Erik Haahr vurderede arbejdet og snakkede med alle deltagerne.kl. 13,00 gik mønstringskonkurrencen i gang. Gruppe 1 med 8 deltagere i alderen 8-11 år og gruppe 2 med 14 deltagere i alde- Ved mønstringskonkurrencen blev vinderne Mathilde Grotkær i mønstring og Rikke Hansen i klip og overlinie i gruppen under 12 år ren år. Alle gjorde en stort arbejde for at vise deres kunnen på bedste måde. Dommeren havde mange rosende bemærkninger til deltagerne, både for overlinie og mønstring. Grand Champion Damion-koen fra Sydgaarden, blev præsenteret af Kasper Kristensen. Nr Dansk Holstein 33

34 overlinie blev Jeppe Bruun An dre - asen, Lintrup Stortoft Holstein og Søstrene Kragh tog Grand Champion Rød Holstein og Reserve Grand Champion med Redliner-datter Vinder i gruppe 1 Bedste person til at mønstre blev Mathilde Grotkær, Søvind Bedste person til at klippe/lave overlinie blev Rikke Hansen, Spjald Vindere i gruppe 2 Mønstring nr. 1 Anne Bruun Andreasen, Lintrup Mønstring nr. 2 Ena Andreasen, Dueholm Bedste person til at klippe/lave Bedømmelse af Holstein Dommer Tamás Sebők tog imod invitationen til at dømme Holstein på Vinterskuet, Agromek. Hans bemærkninger kan ses af hans korte tilbagemelding om opgaven på skuet. Han gjorde et godt arbejde med oprangering og efterfølgende kommentarer dertil.rød Holstein og Holstein be dømte kvierne på tværs af racerne. Bedste kvie blev Villemajgaard G-Force-Kiki fra Villemajgaard. Køer og besætningsgrupper Holstein startede konkurrence med 8 grupper da der var plads- Ærespræmier på Vinterskue 2014 Dyr nr. Far Udstiller By Ærespræmie skænket af Bedste kvie G-Force Villemajgaard Lintrup Dansk ABS Rød Holstein Champion & Reserve Grand Champion Redliner Stortoft Holstein Henne VikingGenetics DRH Reserve Champion Destry RC Tastum Holsteins Vojens Holstein Champion & Grand Champion Damion Ewald Kusk Kristensen Nibe Dansk Revision, Randers Reserve Champion Toystory Ewald Kusk Kristensen Nibe Bovi-Denmark A/S Bowser Villemajgaard Lintrup Semen & Cattle D Sammy Højager Holstein Rødding AI-Total Ashlar Stortoft Holstein Henne VikingGenetics P Shottle Villemajgaard Lintrup VikingGenetics Sid Stortoft Holstein Henne BreednCare Besætningskonkurrence Rød Holstein Nr. 1 TLT Holstein Lintrup VikingGenetics DRH Besætningskonkurrence Holstein Nr. 1 Ewald Kusk Kristensen Nibe Dalum Landbrugsskole Nr. 2 Stortoft Holstein Henne Key Genetics 34 Dansk Holstein Nr

35 mangel blev grupperne inddelt i 2 heat. 4 grupper gik videre til finalen. Her blev oprangeringen følgende: Ewald Kusk Kristensen, Syd - gaar den, Sønderholm Stortoft Holstein, Henne Villemajgaard, Lintrup Højager Holstein, Hjerting Hos Rød Holstein deltog 2 grupper og her vandt TLT Holstein, Lintrup, foran Kim Fagerlin, Tjele. Herefter blev bedømmelsen indledt med de yngre køer og afsluttede med de ældste køer. Mange gode køer var i ringen i løbet af dagen se alle placeringerne på hjemmesiden. Da alle dyr var bedømt var der afsluttende konkurrence om flotte ærespræmier skænket af en række firmaer. Hos Holstein blev det til 7 ærespræmier til enkelte kø er og Rød Holstein fik tildelt 1 ærespræmie. Hos både Holstein og Rød Hol - stein blev titlerne som Reserve Champion fra Landsskuet ændret til Champion. Sydgaarden ved familien Kristensen blev den store vinder hos Holstein både Champion og Reserve Champion et flot resultat og grund til glæde sig over dette! Stortoft Holstein eller nærmere Søstrene Kragh fik med deres ko Champion-titlen hos Rød Holstein. Dommerens oplevelser... Dette var mit tredje besøg i Danmark. Det var første gang jeg jeg havde muligheden for at besøge en dansk udstilling, på allernærmeste hold fra midten af ringen, og det var rart at få sammenhæng i oplevelserne fra tidligere besøg: fine dyr, passionerede og venlige opdrættere sammen med fantastiske præsenta - tioner i ringen i en speciel atmosfære. I løbet af bedømmelserne fik jeg smil fra opdrætterne indefra og gæster udenfor ringen, publikum levede sammen med showet. I ringen kæmpe dyr og udstillere for sig selv og ikke mod de andre. De ikke så store klasser gav gode muligheder for en god præsentation. Dommer og publikum kan lettere overskue tingene. Og jeg var meget godt tilfreds med kvaliteten af dyrene. Alle klasser var naturligvis ikke lige gode, men malkeorganerne synes jeg generelt var meget gode: yverkvalitet og især en korrekt bagpatteafstand, en vigtig egenskab i dagens avlsarbejde og malke - arbejde. Det var interessant at starte med besætningsgrupperne, og herved mødte jeg de enkelte udstiilleres bedste dyr før præmieringen. Det var en fin introduktion til køerne. De bedste dyr, spe - cielt klasse vindere og Champions, giver gode erindringer til os alle og styrker vores indtryk af danske Holstein køers kvaliteter. Mine kolleger og bekendte fik også et godt indtryk gennem jeres live streaming. Det var en stor fornøjelse for mig at være dommer på Agromek, -mange tak for invitationen, og jeg har nydt hvert minut i ringen, og det har været en vidunderlig oplevelse for mig! Tamás Sebök Tak til udstillere, dommere, hjælpere, ærespræmiegivere for en god dag i forbindelse med Vinterskuet Dansk Holstein skænkede en gave til alle fløjdyr. Nr Dansk Holstein 35

36 Avl efter stærkere ungdyr Af Anders Fogh, Kvæg, Team Avlsværdivurdering I slutningen af november 2014 indfører NAV et avlsværdier for overlevelse hos kvier og ungtyre i opdræt periode. I første omgang vil indekset kun blive offentliggjort for afprøvede tyre, men i 2015 vil det også være tilgængeligt for genomiske testede ungtyre. Kalve og ungdyr, som dør i opdrætsperioden, forringer det økonomiske resultat. Det skyldes, at en høj dødelighed eksempelvis resulterer i færre kvier til udskiftning eller slagtning, samt højere dyrlægeomkostninger. Samtidig er det også et problem i forhold til dyrevelfærd. I mange år har der væ ret beregnet avlsværdier for overlevelse ved fødslen og senere i dyrets liv har holdbarhedsindekset afspejlet overlevelse hos malkende køer. Med det nye indeks for ungdyroverlevelse avles der efter bedre overlevelse fra fødsel til afgang hos både kvie- og tyrekalve. Indeks for ungdyroverlevelse offentliggøres på NAV søgning på tyre. Senere i 2015 skal det diskuteres, om indekset skal indgå i NTM. To perioder for kvier og ungtyre I indeks for ungdyroverlevelse indgår registreringer fra både kvier og ungtyre. For tyrene er det overlevelse op til seks måneder. Dette skyldes, at når tyre bliver ældre end seks måneder slagtes en stigende andel. For kvier, er det overlevelse op til 15 måneder. Når kvier bliver ældre end 15 måneder, vil en andel blive eksporteret eller slagtet på grund af eksempelvis reproduktionsproblemer. For både kvier og tyre er opdrætsperioden opdelt i to dele. Den tidlige periode er fra dag en til dag 30 efter fødslen, mens den sene periode er fra dag 30 efter fødsel til hhv. dag 184 for tyre og dag 458 for kvier. Den vigtigste årsag til, at opdrætsperioden er delt i to, er, at den avlsmæssige sammenhæng mellem de to perioder er moderat (0,5). Dette indikerer, at det er forskellige gener, der påvirker overlevelse af kalve, der er få uger gammel, og kalve, der er flere måneder gammel. Dette kan forklares med, at kalves dødsårsag er forskellig afhængig af alderstrin, og det derfor er forskellige dele af kalvens immunsystem, der er involveret. En anden grund til en opdeling af opdrætsperioden er, at en meget stor del af tyrekalve flyttes til slagtekalveproducenter, og nogle af kvierne flyttes til kviehoteller omkring dag 30 efter fødsel. Opdeling af opdrætsperiode gør det muligt, at foretage en mere korrekt justering for besætningsmiljø. Fra Danmark og Finland indgår registreringer fra både ungtyre og kvier i avlsværdivurderingen, mens der kun er registreringer fra kvier fra Sverige. Lav arvbarhed men stor variation Arvbarhederne for de to tidsperioder hos ungtyre og kvier er lave Tabel 1. Eksempel på forskelle i andel af kalve som overlever for to tyre God tyr Dårlig tyr Forskel i overlevelse (%) Antal kalve Overlevende Antal kalve Overlevende (%) (%) Kvier, tidlig periode , ,0 0,9 Kvier, sen periode , ,6 3,9 Tyre, tidlig periode , ,1 2,1 Tyre, sen periode , ,6 5,5 36 Dansk Holstein Nr

37 Figur 1. Avlsmæssig udvikling i ungdyroverlevelse for røde racer, Holstein og Jersey tyre fra (1-3 %). Afprøvede tyre har dog store afkomsgrupper, hvilket betyder, at de opnår høje sikkerheder på avlsværditallene. Information om overlevelse for ungtyre og kvier har allerede været opsamlet i mange år. Der er derfor et solidt grundlagt for beregning af genomiske avlsværdital. Der er store forskelle i overlevelsesprocenter mellem afkom efter gode og dårlige insemineringstyre. Dette betyder, at det er muligt at avle for bedre overlevelse og dermed opnå genetisk fremskridt. I tabel 1 er vist eksempel på afkommets overlevelse hos to tyre. Tabellen viser, at en meget større del af kalvene efter den gode tyr overlever sammenlignet med kalvene efter den dårlige tyr. Dette afspejles også i indekset for ungdyroverlevelse, hvor den gode tyr får 124, mens den dårlige tyr får 76. Konstant avlsmæssigt niveau Det avlsmæssige niveau for overlevelse hos ungdyr har været ret konstant eller svagt ugunstigt i de seneste 20 år (figur 1). Nr Dansk Holstein 37

38 Nye indekser for foder - effektivtet fra USA og Hol land forbedrer ikke energi udnyttelsen Af Jan Lassen (Århus Universitet), Peter Løvendahl (Århus Universitet) og Anders Fogh (VFL, kvæg) Holland og USA er begyndt at offentliggøre avlsværdital for fodereffektivitet. Indekserne er baseret på registreringer af ydelse og eksteriør altså egenskaber som vi kender og bruger i avlsarbejdet i dag. Vores vurdering er derfor, at de nye indekser ikke giver ny viden, og derfor reelt ikke kan bruges til at forbedre foderudnyttelsen. Den største variable omkostning på en kvæggård er uden sammenligning udgiften til foder. Derfor vil blot en lille forbedring af koens fodereffektivitet give et væsentligt forbedret udbytte. Et avlsværdital for fodereffektivitet vil være et ekstremt vigtigt redskab i be stræ - bel serne på at forbedre produk - tions økonomien. Hurdlen har indtil videre været, at vi mangler registreringer af foderoptagelsen i almindelige besætninger. Der udføres pt. mange genetisk analyse af foderoptagelsesdata over hele verden, og viljen til at samarbejde om udveksling af data fra forsøgsbesætninger er stor. Det er det primært af en grund nemlig at alle lande hver især har for få data til at lave en sikker avlsmæssig rangering af deres tyre, baseret på registrering af foderoptagelse. Derfor kan man af markedsføringshensyn fristes til at lave midlertidige genveje, inden man har en brugbar løsning. Nyt ydelsesindeks i USA I USA har man i 2014 lanceret et fodereffektivitetsindeks (Feed efficiency). Det vægtes med 3 % i det amerikanske totalindeks (TPI). Det er en meget lav vægtning, når den store værdi for mælkeproducenterne af at forbedre fodereffektiviteten tages i betragtning. Den lave vægtning alene gør, at man kan komme i tvivl om, det er et reelt fodereffektivitetsindeks. Indekset er beregnet som den økonomiske værdi af den enkelte kos mælkeproduktion, fratrukket en straf til køer, som har en høj energikorrigeret mælkemængde, og dermed formentlig æder mere foder. Desuden straffes de køer, som er store og tunge, fordi de vil have et højere vedligeholdelsesbehov. Beregningen af køernes vægt er baseret på kåring af nogle kropsegenskaber. Det nye indeks er dermed mere at betragte som et ydelsesindeks korrigeret for mælkemængde og kropsvægt. Hollandsk indeks bygger på ydelse og eksteriør I Holland har man også lanceret et indeks for foderoptagelse, som er inkluderet i Better life efficiency indekset. Det er grundlæggende baseret på foderoptagelses-, ydelses- og kåringsdata for kropsegenskaber fra cirka køer. Desuden bidrager ydelsesregistreringer og kåringer fra flere end døtre efter omkring afkomsundersøgte tyre til indekset. Sikkerheden på indekset for foderoptagelse, når informationen kun kommer fra de køer er cirka 18 %. Dette indeks giver ny viden om køernes reelle foderoptagelse, men problemet er, at sikkerheden er meget lav, og det er svært at udvælge de avlsmæssigt bedste unge tyre for foderoptagelse. Det betyder, at effekten af at anvende et sådan indeks i realiteten vil være meget begrænset. Når der inkluderes information fra de afprøvede tyre, stiger sikkerheden til cirka 55 %. Dette er en høj sikkerhed, som giver mulighed for rimeligt sikkert at udvælge de bedste tyre og dermed opnå avlsmæssig fremgang. Problemer er, at de tyre ikke bidrager med ny information om foderoptagelsen. Ligesom for indekset fra USA kommer langt den største del af informationen altså fra ydelse og kropseksteriør. Ingen genveje til at for bed - re fodereffektivi teten! Vores vurdering er derfor, at de nye indekser fra Holland og USA ikke reelt vil forbedre fodereffektiviteten. Hvis der skal komme en yderligere forbedring af køernes fodereffektivitet, skal man have direkte eller indirekte målinger af den enkelte kos foderoptagelse. Så umiddelbart er der ingen genveje, 38 Dansk Holstein Nr

39 og vi må vente på, at de forskningsmæssige initiativer, der er sat i gang på verdensplan, kommer med nogle bedre løsningsforslag, der vil have en reel effekt. Vi vil altid lide under mangel på direkte fodermålinger, men vi kan forhåbentlig finde ekstra information fra andre registreringer, som vi i dag ikke allerede bruger i avlsarbejdet. Det kunne være mælkespektre, gødnings- og vomprøver, metan og kuldioxid fra udåndingsluften, drøvtygningsprofiler eller aktivitetsdata. Mange af disse egenskaber registreres allerede i mange besætninger. Avl for højere ydelse giver i sig selv bedre fodereffektivitet, fordi man på den måde fordeler vedligeholdelsesbehovet på flere kg mælk. Men den effekt får man ikke to gange ved at opfinde et nyt avlsværdital. Der er derfor ingen god grund til at udvælge tyre baseret på disse to nye indekser, da de ikke indeholder væsentlig ny information. TØJkollektion Dansk Holstein kan tilbyde en komplet kollektion af smart fritids- og ud stillingstøj. Skjorter, trøjer og jakker leveres med flot broderet Dansk Holstein-ko, inkluderet i prisen. Soft Shelljakke Alle varer (undt. slips) fås fra str. S XXL (bukser ). Overstørrelse fra XXXL + 10% (bukser 116-) Opstart på broderi 50,00 kr. Alle priser er ekskl. moms. Levering: Ab lager Ikast Betaling: 8 dage netto kontant Bestillingsskema kan rekvireres hos TØJ TIL ALLE eller hos Dansk Holstein på tlf Dansk Holstein tøjkollekton skjorte og fleece-jakke. Dansk Holstein tøjkollektion T-shirt, hvide mønstringsbukser og sort vindjakke med refleks og aftagelige ærmer. Bestilling af tøj foretages direkte hos: TØJ TIL ALLE Rømersvej Ikast Tlf Fax Eksklusivt Dansk Holstein -slips. 60 D k Holstein N Nr Dansk Holstein 39

40

41

42 Lave avlsværdital kan være godt! Af Elina Paakala og Anders Fogh, NAV Høje avlsværdital er som regel gunstige, men i forhold til de li - neære eksteriørtal, som eksempelvis hasevinkel fra siden og bagpatteplacering, kan lave avlsværdital godt bringe racen i den rigtige retning. På NAV s nye søgeside er optimum angivet på graferne for de lineære eksteriøregenskaber. For nogle egenskaber er optimum under 100, og det betyder, at lave li - ne ære avlsværdital bidrager positivt til kropskapacitet, lemmer og yver. Du kan finde søgesiden på -> Søgning på tyre Forskel mellem avlsværdital og eksteriørtal Afkomsinspektørerne bedømmer køernes udseende for over 20 li ne - ære eksteriøregenskaber. Eksteri - ør egenskaberne bliver bedømt på en skala fra 1 til 9. Krydshøjde måles dog i centimeter. Disse registreringer er basis for de eksteriørtal, der bliver beregnet på staldgan- gen, men de er også udgangspunktet, når NAV beregner avlsværdier for tyre og køer. Det er vigtigt at skelne mellem ek - ste riørtal og avlsværdital for ek ste - riør. Eksteriørtal fortæller om koen eget udseende, mens avlsværdital fortæller om koens eller tyrens bidrag til afkommet. I nedenstående beskæftiger vi os kun med avlsværdital for de lineære eksteriør - egenskaber. Avlsmæssigt bedste dyr bringer racen i optimum Målet med avlsarbejdet er at bringe racen i retning af den enkelte races avlsmål. Optimum varierer mellem egenskaber og racer. For mange egenskaber er optimal på 9, mens det for andre egenskaber ligger et sted i den lineære skala. De dyr, der avlsmæssigt er bedst, er dem der, parret med et gennemsnitligt dyr for racen, bringer afkommet i optimum. For egenskaber med optimum midt i skalaen betyder det, at det ikke nødvendigvis vil være de dyr, der selv er kåret i optimum, som får det mest positive bidrag til avlsværdital for kropskapacitet, lemmer eller yver. Højt er ikke altid godt For nogle egenskaber trækker avlsværdital under 100 således afkommet mod racens mål. Eksempelvis for bagpatteplacering. Generelt er bagpatterne tættere, end det er ønskeligt for alle racer optimum er således lavere end racens gennemsnit. Køer eller tyre, som har avlsværdital for bagpatteplacering på 85, 73 og 74 for hhv. røde racer (RDC), Holstein og Jersey, får dermed det mest positive bidrag til avlsværditallet for yver fra bagpatteplacering. I figur 1 er vist eksempel på markeringen af optimum, for lemmer for en given tyr. I tabel 1 er angivet racernes optimum og den optimale avlsværdi for alle de lineære eksteriøregenskaber. De andre egenskaber, hvor Figur 1 Optimum for de lineære avlsværdital for yver angivet med hvide cirkler for en Holsteintyr 42 Dansk Holstein Nr

43 Tabel 1. Optima og tilsvarende avlsværdier for røde racer, Holstein og Jersey angiver, at optimum er højere end 130 Røde racer Holstein Jersey Optimum Avlsværdi Optimum Avlsværdi Optimum Avlsværdi på kåringsskala i optimum på kåringsskala i optimum på kåringsskala i optimum Kropskapacitet Krydshøjde * Kropsdybde * Brystbredde 5, * Malkepræg 5, * Overlinje * Krydsbredde ,5 104* Krydsretning * 5 91 Lemmer Hasevinkel, side Hasevinkel, bag Hasekvalitet Knoglebygning 7, Klovvinkel , , Yver Foryver Bagyverhøjde Bagyverbredde Yverbånd Yverdybde Pattelængde 5, , , Pattetykkelse Forpatteplacering , Bagpatteplacering Yverbalance * Optimum i avlsmålet for racen. optimum er lavere end det nuværende niveau, er krydsretning (RDC, Jersey), hasevinkel fra siden (alle racer) og yverbalance (Holstein). Nr Dansk Holstein 43

44 44 Dansk Holstein Nr

45 Forbedrede avlsværdital for eksteriør Af Kjell Johansson og Emma Carlén (NAV/Växa Sverige), Anders Fogh (NAV/VFL) og Elina Paakala (NAV/Faba) Forbedrede avlsværdital for eksteriør blev offentliggjort 3. november. Den væsentligste ændring er, at bedømmelser af svenske køer i senere laktationer nu også indgår i avlsværditallene. Det betyder at sikkerheden på avlsværditallene stiger, især for køer. Kåringer i 2. og 3. laktation Avlsværditallene for eksteriør er baseret på kåring af køer foretaget af afkomsinspektører i Danmark, Finland og Sverige. Tidligere indgik kun kåringer af 1. kalvskøer fra Danmark og Sverige, samt kåringer af køer i alle laktationer fra Finland i avlsværditallene for tyre. I avlsværditallene for køer indgik desuden kåringer af danske køer i 2. og 3. laktation. Nu indgår alle kåringer af køer i laktation fra alle lande i avlsværditallene for både køer og tyre se tabel 1. Antallet af køer, som er kåret i senere laktationer, varierer meget mellem lande og racer. Andelen af kåringer fra senere laktationer er højest (38 %) hos finsk Ayrshire og lavest hos SRB (5 %). Inddragelsen af kåringer i senere laktationer betyder, at det nu er muligt at beskrive de lineære eksteriøregenskaber mere detaljeret. Det skyldes, at der nu findes avlsværdital for eksempelvis yverdybde i både 1., 2. og 3. laktation på de enkelte tyre se faktaboks. Mere sikre avlsværdital Kåringerne i senere laktationer kan bidrage med ny information om hvilke køer, der har stærke yvere. Resultaterne viser dog, at mæng den af ny information er meget begrænset. En anden årsag er, at sikkerheden på avlsværditallene øges. Dette er tilfældet for svenske køer, hvor kåringer i senere lakta - tio ner ikke tidligere har indgået. Figur 1 viser eksempler på betydningen af kåringer i senere lakta - tio ner på sikkerheden for en finsk Ayrshireko. Kåring i første lakta - tion øger således sikkerheden med omkring 25 % i forhold til udelukkende afstamning. En yderligere kå ring i 2. eller 3. laktation øger sikkerheden med omkring 10 %. Den første kåring, som oftest i 1. laktation, er dermed stadig den vigtigste for sikkerheden. Samtidig bliver eksteriøret i senere laktationer forbedret, selvom køerne kun bliver kåret i 1. laktation, fordi det i høj grad er de samme gener, der påvirker for eksempel yverdybden i første og senere laktationer. Udover anvendelse af kåringer fra senere laktationer er der også foretaget andre forbedringer. Der vil derfor forekomme lidt større ændringer i avlsværditallene som offentliggøres i november 2014 end sædvanligt. Sammenhængen mellem nye og tidligere avlsværdital for kropskapacitet, lemmer og yver er således omkring 0,97-0,98 for tyre og 0,94-0,98 for køer. De største ændringer er for lemmer hos RDC, hvor sammenhængen er 0,94. Her finder du avlsværdi tallene Alle indeksene for eksteriør, også på laktationsniveau, er offentliggjort på søgesiden NAV søgning på tyre se: landbrugsinfo.dk/malkekvaegavl under søgning på tyre 0 Tabel 1. Datagrundlag for avlsværdital for eksteriør tidligere og nu * For finske køer, som er bedømt I 4. laktation eller senere, anvendes i dag den seneste kåring i stedet for kåringen i 3. laktation Nr Dansk Holstein 45

46 Figur 1. Stigning (%) i sikkerhed for avlsværdital for eksteriør hos finsk Ayrshire ko ved brug af information fra en eller to kåringer i forhold til kun afstamningsinformation. Beregning af avlsværdital for lineære eksteriøregenskaber, samt procedure for sammenvejning af lineære egenskaber til avlsværdital for kropskapacitet, lemmer og malkeorganer. 46 Dansk Holstein Nr

47 INTERVIEW 2018: kg mælk Interview Se de næste 4 sider. Vi har opstillet nogle enkelte spørgsmål og ud fra dem interviewet 4 besætningsejere om deres produktionsapparat, driftsledelse og planer for fremtiden. Svarene er bragt på efterfølgende sider. Hvis du vil vide noget om høj ydelse og god pasning, så spørg Lisbeth Klinge, - hun er eksperten Nr Dansk Holstein 47

48 INTERVIEW Casper K. Pedersen, Tronsmark 2018: kg mælk Af Ditte Hammershøj, Aarhus Faktaboks: Antal køer 172 EKM november kg Celletal geometrisk Gns. NTM af køerne 10 Kælvealder v. 1. kælvn.: 23,6 Hvordan prioriterer du dyrenes velfærd og hvad har du gjort i denne henseende? Vi prøver at optimere indenfor de eksisterende rammer. Kostalden er fra 1999, og den er på mange måder teknisk forældet. Heldigvis blev den bygget med en stor dybstrøelsesboks, hvor vi har nykælvere og køer med klovproblemer. For to år siden købte vi en fiberpresser for at få et blødt underlag i sengebåsene. De første atten måneder strøede vi et tykt lag fibre på madrasserne, men i foråret tog vi madrasserne væk og satte en 10 cm høj bjælke bag båsene. Køerne har fået en væsentlig bedre liggekomfort, og vi undgår trykninger på haserne. Hvis vores stald havde været egnet til sand, ville det helt sikkert være bedre for yversundheden, men det var bare ikke nogen mulighed i vores stald. Alle køer klovbeskæres tre gange om året, og derudover laves der løbende reparationer. Hvilken staldtype har du: binde-/løsdrift? Vi har en stald med sengebåse fra 1999, og i den har vi robotmalkning med tre Lely A3 robotter. Sengebåse (med hvilket liggeunderlag) og Spalter/skraber eller? hvorfor har du valgt dette og ville du gerne ændre til noget andet? Gyllefibre i 10 cm tykkelse. Vores stald er ikke egnet til sand, så vi valgte i stedet at prøve med gyllefibre. Hvis det var muligt ville vi have sand i båsene. Sengebåsene er efter nutidens stan darder for små, men det vigtigste er at køerne ligger blødt. Vi har spalter med skrabere ovenpå. Antal malkninger og antal fodringer i døgnet Vi ligger på 2,7 malkninger i døgnet. Vi fodrer ud en gang midt på dagen, og så skubber vi foder ind om morgenen. Hvordan opnår du din høje ydelse og de øvrige resultater De vigtigste ting er kvalitetsfoder og dygtige medarbejdere. Hvad forventer/planlægger du der skal ske i din besætning april 2015? Vi har ikke planer om ændringer. Vi vil fortsætte med at gøre vores bedste i de rammer vi har i dag. Vi har en god logistik og harmoni på ejendommen. Hvis vi på et tidspunkt skal udvide, vil det være naturligt at bruge de eksisterende stalde til kvier og bygge en ny stald til 500 køer. 48 Dansk Holstein Nr

49 INTERVIEW Niels Erik Haahr, Anderstrup Holstein 2018: kg mælk Af Ditte Hammershøj, Aarhus Faktaboks: Antal dyr 234 køer, 610 kvier og 100 tyre EKM november kg Celletal geometrisk Gns. NTM af køerne 8 Kælvealder v. 1. kælvn.: 26,8 Staldsystem: Stalden er bygget i 2000 og indrettet med sand i sengebåsene. Der er fast gulv med dræn, hvor der kører en deltaskraber hveranden time. Vi er store fans af sand i sengebåsene. Selvom det giver visse udfordringer, bliver det til fulde opvejet af bedre velfærd for køerne. Malkestald er en 2 X 10 fast exit. Antal Malkninger: 3 X malkning. Der bliver fodret en gang i døgnet, og der bliver skubbet foder ind tre gange i døgnet. Alle køer får samme ration eneste forskel er opstartsholdet, hvor der bliver tildelt godt hø/wrap. Dyrenes velfærd: Vi forsøger at holde et så højt dyrevelfærd som muligt i de rammer vi har. I sommerhalvåret er der blæsere samt sprinkleranlæg installeret i stalden til at holde temperaturen hos kø erne nede hvilket vi ser som meget vigtigt både for at opretholde høj ydelsen og for at holde celletal nede. Her præsenteres en af de dejlige køer på Anderstrup Hvordan opnås den høje ydelse.: En kombination af genetik, pasningsniveau, godt foder og selvfølgelig tre gange malkning. Vi forsø - ger at passe ekstra på køerne i den første periode efter kælvning, hvor de går i et hold for sig selv i det hold bliver de kun malket 2 gange, de kommer først over i holdet der bliver malket tre gange, når de fungerer 100 %. Vores fokus ligger på hele tiden at maksimere restbeløbet i vores mælkeproduktion, hvilket bliver gjort i samarbejde med vores fodringsrådgiver, Frank Skov. Vi sigter på at ligge på 1,7 kg ekm pr FE : Vi regner med at komme op på ca. 300 årskøer. Vi planlægger at lave bedre forhold for vores opdræt, som i øjeblikket bliver opstaldet på fire forskellige ejendomme. Nr Dansk Holstein 49

50 INTERVIEW Bent Højmark Lund Gammelbygaard ved Højer 2018: kg mælk Af Ditte Hammershøj, Aarhus Faktaboks: Antal køer 400 Holstein-køer EKM november kg Celletal geometrisk Gns. NTM af køerne 2 Kælvealder v. 1. kælvn.: 24,7 Hvordan prioriterer du dyrenes velfærd: Vi prøver at prioritere det (dyrenes velfærd red.) højest muligt i de omstændigheder der er. Vi strør meget på de gummimåtter vi har. Vi strør dem med halm tre gange i døgnet. Og så har vi haft sundhedsaftale de sidste tyve år. Det betyder at vi har sundhedsrådgivning hver uge, hvor vi undersøger nykælvere, drægtighedsundersøger og hvad der ellers er. Og derudover laver vi huldvurderinger for at følge med i hvordan det står til med det. Hvilken staldtype har du: binde-/løsdrift? Vi har løsdrift hele vejen rundt i bedriften. Vi har spalter under, og i den ene af vores afdelinger ved køerne har vi skraber. Sengebåse (med hvilket liggeunderlag) og Spalter/skraber eller??? hvorfor har du valgt dette og ville du gerne ændre til noget andet? Vi har gummimåtter og en afdeling med sand i sengebåsene inde i kostalden. Det optimale ville være sand, men det er der ikke mulighed for i vores system andre steder, end der hvor vi har det. Det Driftsleder Anders Kirk tror jeg ikke vi skal kaste os ud i. Antal malkninger og antal fodringer i døgnet: Vi malker tre gange i døgnet, hvor vi også fodrer kalvene alle tre gange. Og vi fodrer ud to gange om dagen. En gang om morgenen og en gang om eftermiddagen. Hvordan opnår du din høje ydelse og de øvrige resultater: Jamen det gør vi ved at fodre rimeligt hårdt. Efter vi begyndte at gøre det og give køerne noget mere koncentreret foder har vi set en støt ydelsesstigning. Og så tror jeg også, at det selvfølgelig betyder noget, at vi malker tre gange i døgnet. Især i de rammer vi nu har. Køerne kan ikke holde til at ligge på de gummimåtter alt for længe ad gangen. Hvad forventer/planlægger du der skal ske i din besætning april 2015? Vi vil gerne forsøge at få en højere fedtprocent i mælken. Men vi kan ikke have flere køer i de rammer vi har. Måske kan vi komme til at producere et halvt ton mælk mere end vi gør nu. Så det er det vi vil gøre. Vi vil prøve at fodre efter dels at producere noget mere selvfølgelig, men også at få nogle højere procenter i mælken. Vi har valgt ikke at fodre med bergafedt, så længe kvoten er der. Så mælken er lidt tyndt. 50 Dansk Holstein Nr

51 INTERVIEW Christian Pedersen, Gjorslev Gods 2018: kg mælk Af Ditte Hammershøj, Aarhus Faktaboks: Antal køer 298 EKM november kg Celletal geometrisk Gns. NTM af køerne -2 Kælvealder v. 1. kælvn. 21,9 Hvordan prioriterer du dyrenes velfærd og hvad har du gjort i denne henseende? De sidste 4 år har vi vendt fokus fra, at tingene skal være praktiske for landmanden til at de skal være praktiske for koen. Stalden var bygget af folk, der tænkte mere på, hvor nemt det skulle være for dem, der skulle passe køerne. Nu har vi bygget stalden om til køerne. Sengene er ændret fra madrasser med snittet halm til senge med sand. Samtidig har vi lavet det gamle nykælverhold om til dybstrøelse. Boksen er på 400m 2, hvor der max går 32køer. Hvilken staldtype har du: binde-/løsdrift? Løsdrift med spalter. Antal malkninger og antal fodringer i døgnet? Vi malker tre gange dagligt. Udfodring sker en gang dagligt, klokken Derefter skubbes foderet først ind klokken til malkning, og det sidste skubbes ind klokken om morgenen. Hvordan opnår du din høje ydelse og de øvrige resultater? Vi ser tre ting som afgørende, for de resultater vi opnår. 1: Undgå stress. Vi går kun rundt inde ved køerne, når vi henter dem til malkning, altså tre gange dagligt samt klokken 13.30, når vi vasker drikkekar. Køerne skal have mest mulig ro. Vi planlægger ligeledes at få så meget lavet ved køerne, vi kan på en dag. Klovbeskæ - ring om formiddagen og drægtighedsundersøgelse om eftermiddagen. Resten af ugen er der ro. 2: De folk, der passer køerne, bræn der for det og har forståelse for hver enkelt opgave. Vi gør meget for at have en klar kommunikation, så vi undgår misforståelser. 3: Fodring. Køerne skal altså have noget ind, for at der kommer noget ud. De må for alt i verden ikke malke for hårdt af kroppen. De gamle køer får 29FE og de unge får 24,5FE. Hvad forventer/planlægger du der skal ske i din besætning april 2015? Når kvoten forsvinder, vil vi stort set fortsætte som nu. Vi vil dog forsøge med mere kss, deraf flere 1. kalvskøer til salg. Der er ikke planer om udvidelse. En naturlig ting er stadig optimering af fodringen. Et sted vi gerne vil blive bedre er reproduktionen. Ikke fordi det går dårligt, men et løft ville ligeledes hæve ydelsen. Nuværende reproeff hos køerne er 0,24 og kvierne 0,28. Nr Dansk Holstein 51

52 Samme ydelse hos danske malkekøer uanset fosterets køn Af Anders Fogh, Ulrik Sander Nielsen, Jehan Ettema og Søren Østergaard, VFL Kvæg og SimHerd I modsætning til resultaterne fra en amerikansk undersøgelse viser en dansk pilotundersøgelse, at mælkeydelsen ikke påvirkes af kalvens køn. I en artikel i august nummeret af Magasinet Kvæg under titlen Mere mælk til døtrene flere penge til landmanden blev der beskrevet resultater fra simuleringer som viser, at anvendelse af køns sorteret sæd giver højere ydelse og større indtjening. En meget vigtig forudsætning for dette er resultaterne fra en amerikansk undersøgelse, som fandt en højere ydelse hos køer der føder kviekalve. Spørgsmålet er, om effekten af at føde kviekalve kan genfindes på danske data. Samme ydelse uanset kalvens køn i Danmark I en ny dansk undersøgelse af ydelsen i 2. laktation, baseret på Hol - steinkøer som er født i 2010, fandt man ingen effekt af kalvens køn i 1. og 2. laktation. Det har altså ikke været muligt at genfinde de amerikanske resultater på danske data. Ambitionen for SimHerd er at inkludere de mest velfunderede bud på sammenhænge. På baggrund af resultaterne fra det Danske pilotforsøg har SimHerd A/S besluttet ikke at inkludere effekten af kalvens køn i modellen. Brug af KSS giver stadig højere ydelse og DB Anvendelse af kønssorteret sæd vil stadig øge ydelsen pr årsko, men effekten er sandsynligvis ikke helt så stor som resultater i artiklen i Magasinet Kvæg, hvor effekten af køn er inkluderet, angiver. Dette betyder for en besætning med god reproduktion, at det er muligt at øge besætningens mælkeydelse med kg EKM pr. årsko ved at bruge stigende mængder KSS. Dette vil øge dækningsbidraget med kroner pr årsko. Gevinsten afhænger af besætningens reproduktionseffektivitet, holdbarhed, kalvedødelighed, opdræt omkostninger og prisen på kælvekvier kg EKM når koen får kviekalve i USA I den amerikanske undersøgelse fandt man en væsentlig højere ydel se hos køer som føder kviekalve. Forskellen i den samlede 305 dages-ydelse i 1. og 2. laktation mellem køer som fik kviekalve i både 1. og 2. laktation og køer som fik tyrekalve i både 1. og 2. lakta - tion var således omkring +450 kg mælk. Dette skyldes både en effekt i den laktation hvor koen bærer kviefosteret og den efterfølgende laktation. Dansk Holstein Se side 2 Aftenmøde 2015 Mandag 23. februar Kvægkongressen 23. og 24. februar 52 Dansk Holstein Nr

53 Hvilken race skal du vælge til kødkvægskrydsning? Af Lise Toft Jensen, Mette Sandholm, Kevin Byskov og Anders Fogh, VFL Kvæg, Avlssystemer Der er forskellige kødkvægsracer, som kan bruges til inseminering i malkekvægsbesætninger. Kød - kvæg giver generelt bedre slagteegenskaber, men hvilke andre fordele og ulemper har de enkelte racer? Videncentret for Landbrug, Kvæg, har spurgt 200 lan d mæ nd om deres erfaringer med kødkvægs - kryds ningerne, og hvad der er fordele og ulemper ved de forskellige racer. Hvorfor krydse med kødkvæg? Hovedårsagen til at mælkeproducenterne i undersøgelsen begyndte at krydse deres malkekøer med kødkvæg var at optimere produktionsøkonomien i besætningen. De forventer at opnå denne gevinst gennem højere ydelse, bedre reproduktion og større avlsfremgang. Hvad har betydning for racevalg? Mælkeproducenterne i spørgeundersøgelsen bruger primært Dansk Blåkvæg og Limousine til krydsning med malkekvæg. Ud over disse bliver Simmental, Cha ro lais, Blonde d Aquitaine og Angus brugt i nogen grad. Alle kødkvægsracerne giver et løft i forhold til kødproduktionsegenskaberne, men der er selvfølgelig forskel mellem racerne. Når mælkeproducenterne vælger mellem racerne, er det også den økonomiske gevinst, der er udslagsgivende. Især er det gode kødproduktions - egenskaber og lette kælvninger, der afgør valget. Men også andre faktorer påvirker racevalget. I denne artikel vil vi kun fokusere på håndterings- og reproduktionsegenskaber. Drikkelyst og temperament Som det ses i tabel 1 er der forskelle mellem kødkvægsracerne. Plus og minus i tabel 1 viser, hvor positivt eller negativt mælkeproducenten opfatter racen i forhold til malkeracekalve, jo flere plus ser/mi - nusser den har, jo bed re/rin gere opfattes racen. Det er bøvlet og tidskrævende med kalve, som ikke vil drikke eller er temperamentsfulde. I forhold til både drikkelyst og temperament har kvægbrugerne generelt vurderet Limousine til at have det laveste niveau blandt kødkvægsracerne se tabel 1. De vurderer også Blonde D Aquitaine-kalvene som temperamentsfulde og med manglende drikkelyst. Angus klarer sig godt for drikkelyst, mens de vurderes negativt for temperament. Simmental og Charolais bliver opfattet positive for både drikkelyst og temperament, mens racen med det højeste niveau for både drikkelyst og temperament er Dansk Blåkvæg. Tabel 1. Procentvis fordeling af kvægbrugernes besvarelser omkring krydsningskalvenes drikkelyst og temperament i forhold til renracede malkekvægskalve Nr Dansk Holstein 53

54 Tabel 2. Niveau af drægtighedsprocent og drægtighedslængde for kalve efter en malkeko og en kødkvægstyr 1 Kun racer med minimum insemineringer på køer. NS-markering betyder, at drægtighedslængden ikke er statistisk forskellig fra drægtighedslængden hos den renracede malkerace *-markering betyder, at drægtighedslængden er statistisk forskellig fra drægtighedslængden hos den renracede malkerace 2 Drægtighedslængde ved 2. og senere kælvninger Drægtighedsprocenten og drægtighedslængde Ud fra registreringer fra Kvægdatabasen er der i tabel 2 set på drægtighedsprocent og drægtighedslængde, når malkekoen insemineres med forskellige kødkvægsracer. Tabel 2 viser, at drægtighedslængden er mellem 0-7 dage længere, når der insemineres med kødkvæg i forhold til ren Holstein. For Jersey varierer drægtighedslængden fra 2 dage kortere til 8 dage længere, når der insemineres med kød - kvæg. Kalve efter Blonde D Aqui - taine og Limousine har den længste drægtighedslængde. Den korteste drægtighedslængde findes hos kalve efter Blåkvæg eller Angus. En længere drægtighedslængde er en ekstra omkostning for kvæg - bru geren, da koen har flere tomdage. Rent styringsmæssigt er der taget hånd om den længere drægtighedslængde, når der insemineres med kødkvæg i styringslisten med forventede kælvninger i den nye Dyreregistrering. Det betyder, at koen ikke får en længere goldperiode end det ønskede, og samtidig kan kælvningsobservation times bedre. Tendensen er, at drægtighedsprocenten er lidt højere, når der insemineres med kødkvæg i forhold til inseminering med malkerace. For de fleste kombinationer er forskellen dog så lille og antallet af observationer så lave, at det ikke er muligt at påvise en statistisk sikker forskel. Endvidere bør man også erindre, at enkelte tyre er anvendt i meget stort omfang. Analysen kan altså i nogen grad også afspejle en effekt af en enkelt tyr og derfor ikke nødvendigvis være et helt retvisende billede af en raceeffekt. AGRO NORD 2015 Onsdag den 4. marts 54 Dansk Holstein Nr

55 Indberetning af insemineringer Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein Er der god opdatering på insemineringsarbejdet, er ejerinseminører for langsomme eller indberetter de kun efter drægtighedsgivende inseminering. Dette er nogle bemærkninger, der har væ - ret sendt ud i debatten, og de har ikke hold i virkeligheden. Registreringerne gælder år 2013, og alle malkeracer indgår i opgø - relsen. Denne viser, at 97 % af alle insemineringer foretaget af kvæg - avlsforeningens inseminører er registreret og på plads samme dag, som de er udført. I løbet af de næstfølgende dage stiger registreringsgraden til godt 99 % på dag 8, når et forkert CHRnr eller andet er rettet. Ejerinseminører indberetter en smule langsommere i henhold til arbejdsrytme. Dog har ca 65% af alle indberetninger på ejerinsemineringer fundet på plads på dag 3, og på dag 20 er 93 % af indberet- Registering af insemineringer Afstand dage Inseminører Inseminører Ejerins. Ejerins. efter ins. akkumuleret akkumuleret 0 96,98 96,98 38,03 38,03 1 0,93 97,91 12,57 50,6 2 0,38 98,29 8,28 58,88 3 0,22 98,51 6,53 65,41 4 0,14 98,65 5,44 70,85 5 0,13 98,78 4,53 75,38 6 0,1 98,88 3,7 79,08 7 0,08 98,96 2,81 81,89 8 0,06 99,02 1,99 83,88 9 0,05 99,07 1,65 85, ,04 99,11 1,4 86, ,05 99,16 1,14 88, ,03 99, , ,03 99,22 0,86 89, ,03 99,25 0,73 90, ,02 99,27 0,58 91, ,02 99,29 0,51 91, ,02 99,31 0,46 92, ,02 99,33 0,42 92, ,02 99,35 0,36 92, ,02 99,37 0,33 93, ,02 99,39 0,32 93, ,02 99,41 0,28 93, ,02 99,43 0,27 94, ,01 99,44 0,24 94,43 >24 0,55 99,99 5,59 100,02 LANDSSKUET 2015 i Herning juli Nr Dansk Holstein 55

56 ningerne på plads. Derfor er der intet der indikerer, at ejerinseminører venter til drægtighedsgivende inseminering før de indberetter. Spørgsmålet ville også være, hvordan de overhovedet ville kunne lave en hurtig og sikker brunstobservering. Dette ville være umuligt, næsten. Artiklen er udarbejdet på basis af opgørelse VFL Avlssystemer Nyt gårdskilt Mål: 70 x 100 x 0,5 cm Plade: Opskummet PVC Billed: Printet med serigrafifarve på UV bestandig folie Laminat: Smudsafvisende UV silkematlaminat Produktionspris: Kr ,- exkl. moms Bestilling hos Avlsforeningen Dansk Holstein Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N Tlf Dansk Holstein Nr

57 Nationalskue England UK Dairy Day Af dommer Niels Erik Haahr, Anderstrup Holstein UK Dairy Day er den første af sin slags i England efter nogle år med faldende interesse specielt fra udenlandske gæster har man valgt at lave en ny form for Na - tio nalskue. Skuet var flyttet til meget moderne indendørs faciliteter tæt på Birmingham og dermed tæt på en stor lufthavn for at tiltrække flere udenlandske gæ ster. Skuet er blevet til et 1- dags skue, hvor alle racer bedømmes samme dag. Stort rykind til Holsteinbedømmelsen Dagen startede med bedømmelse af Korthorn, Brown Swiss, Ayr - shire og Jersey, som alle var færdigbedømt inden middag. Efter middagspausen kom den race, som langt de fleste af de 6000 tilskuere var kommet for at se, nemlig Hol - steinkøerne. Jeg var så heldig at væ - re inviteret til at dømme dem og det blev en stor oplevelse, køerne var outstanding i alle hold! Spe - cielt toppen af holdene var af højeste internationale klasse. Fædrene til køerne var domineret af top-type-tyre som: Goldwyn, Seaver, At - wood, Sid og Windbrook. Grand Champion Som dagen skred frem, og jeg blev præsenteret for det ene hold superkøer efter det andet, stod det klart, at jeg stod med et luksusproblem, når min Grand Champion skulle kåres. Jeg har aldrig dømt et Dommeren på UK Dairy Day, Niels Erik Haahr, sammen med Grand Champion vinderen skue, hvor kvaliteten af de sidste 5 køer var så høj dog var jeg ikke i tvivl, for mig var vinderen af det ældste hold køer Bilsrow Gibson ADA i en klasse for sig selv og meget tæt på det billede jeg har af den perfekte Holsteinko. Alt i alt var det en fantastisk oplevelse at dømme det engelske nationale skue, mine forventninger til skuet var tårnhøje, og de blev til fulde indfriet. Jeg var således helt høj, da jeg forlod skuet efter at og så er der mange med til festen have dømt så mange superkøer, og det var lidt af et antiklimaks at komme hjem og malke indeksgrise på Anderstrup igen. UK Dairy Day-resultater Junior 2 year Old : 1 : Scientific Director ( Intermediate Champion cow og Grand Champion Red Holsteins) 2 : Windbrook Intermediate 2 year old : 1: Sid 2 : Goldwyn Senior 2 year old. 1 : Seaver 2 : Goldwyn Junior 3 year old : 1 : Dusk 2 : Aftershock Senior 3 year old : 1 : Sanchez ( Hon. Mention Grand champion) 2 : Goldwyn 4 year old : 1 : Goldwyn 2 : Goldwyn 5 year old: 1 : Plaid ( Reserve Grand Champion) 2 : Debonair Mature class : 1 : Gibson (Grand Champion) 2 : Goldwyn Nr Dansk Holstein 57

58 Vi prøver at få det bedste ud af de rammer vi har Besøg på Gammelbygaard ved Højer Af Ditte Hammershøj, Aarhus Anders Kirk er driftsleder på en af Bent Højmark Lunds gårde, Gammelbygaard, der ligger ikke langt fra Højer i Sønderjylland. Anders Kirk er ansvarlig for mælkeproduktionen på gården. Bent overtog bedriften i 1992, og Anders har været ansat siden Makkerpar med tro på faste rutiner Anders fortæller om sin rolle som driftsleder: Jeg sørger for, at det fungerer i kostalden. Der er seks rumænere, som deler de tre malkninger i døgnet, og jeg sørger for at holde dem i gang. Derudover er det mig, der fodrer, inseminerer og står for alt, hvad der har med køernes sundhed at gøre. Anders og Bent er enige om, at det Driftsleder Anders Kirk til venstre, Bents søn Jeppe i midten og Bent selv til højre: Vi har styr på det er af stor vigtighed for at få en velfungerende bedrift, at der er nogle helt faste procedurer og faste rutiner for alle dele af det daglige arbejde. Eksempelvis har de på Gam melbygaard valgt at gøre det sådan, at det er præcis de samme ting, som bliver gjort, ved alle tre daglige malkninger, og til det siger Bent: Nogen ser måske sådan på det, at den der tredje malkning om natten, det er noget man kan gøre på halv arbejdskraft. Men vi tror ikke på, at man skal meddele sine ansatte, at natmalkningen er noget, som kan gøres halvt. Vi siger, at det er nøjagtig de samme arbejdsopgaver, der skal gøres ved alle tre malkninger, som at give kalve og strø hver gang for eksempel. Anders er god til at få sat det hele i kasser, så det er nemt at finde ud af for de ansatte. De seneste ti år er det de samme ansatte, der har været på gården, fortæller Bent og tilføjer, at de er meget tilfredse med deres rumænske medarbejdere. De sørger godt for os, og det kvitterer vi for Når man går en tur i stalden på Gammelbygaard med en viden om, at det her er en af de højest ydende holsteinbesætninger i landet, bliver man ret imponeret. Stalden har ikke, som de fleste af de besætninger vi har besøgt i forbindelse med projektet om høj ydelse, sand i sengebåsene i den del af stalden, hvor køerne går. Der er sand i en del af stalden, som er en udvidelse af den oprindelige, bygget for at skabe plads til de nuværende 400 køer. Men lidt utraditionelt, som Bent siger, så har vi jo goldkøer i den afdeling, hvor vi har sand i sengebåsene. Det er må - ske ikke sådan, man ville gøre det alle steder. I resten af kostalden ligger køerne på gummimåtter, og herom fortæller Anders Kirk: Vi prøver at prioritere dyrenes velfærd så meget som muligt i de omstændigheder og stalde, der er her. Vi strør meget på de der gummimåtter, vi har. Vi strør dem med halm tre gange i døgnet. Hjemmelavet foderplan Når Anders ikke leder og fordeler arbejdet i stalden, står han som nævnt for alt, der har med fodring at gøre. Anders laver foderplaner selv, og også alle beregningerne. Han mener jo, at man i princippet kan fodre en ko med hvad som helst, bare det stemmer med fordelingen af indholdet i den sidste ende, fortæller Bent, hvortil Anders kommenterer, Ja, men det kan være vi bliver klogere på et tidspunkt. Her 58 Dansk Holstein Nr

59 Stalden på Gammelbygaard hentyder han til, at besætningen i øjeblikket har nogle problemer, som Anders tror skyldes en ubalance i fodringen. Vi kan se nu her, hvor vi har haft nogle coli-yverbetændelser, at der er et eller andet, der driller med fodringen. Så det skal vi have fundet ud af, hvad er. Den store ydelsesstigning, de har set på Gammelbygaard, kom også efter at Anders ændrede foderplanen efter en periode med problemer med goldkøerne. Vi kom ind i en periode, hvor goldkøerne blev for magre, og i 2010 begyndte jeg at lave foderplan med DMS, og derefter kom vi så til at fodre dem lidt hårdere, og så er det jo faktisk gået opad med ydelsen lige siden. Til gengæld overlader Anders ansvaret for avlsplaner til avlsrådgivere fra Viking. Det med avl er ikke det, der fylder mest her. Vi sigter efter, at vi får nogle køer der giver noget mælk, og som kan holde så læn ge som muligt. Og sidste gang vi talte avlsstrategi, fik vi også sat lidt med procenterne på, fortæller Anders om avlsarbejdet. Det er Vikings tyre, der bliver brugt, og de ti procent i besætningen, som har de laveste avlsværdital, bliver insemineret med blåkvæg. Spredt fokus og mange projekter Ifølge Bent er opskriften på ydelsesfremgang ikke at have nogle enkelte fokusområder. Der er ikke ét eller nogle få steder i produktionen, vi fokuserer på. Det er over det hele. Man skal ikke have fokus på noget bestemt, men fokusere på, at det hele bliver gjort hele vejen rundt, siger Bent. Denne filosofi er ikke kun gældende for forholdene på Gammelbygaard. Den beskriver også meget godt den måde, Bent er landmand på. Anders fortæller om sin chef, at han til tider er lidt flyvsk og er sådan lidt over det hele. Bent er nemlig en ambitiøs og alsidig landmand med mange jern i ilden. Udover Gammelbygaard ejer og driver han en svineproduktion ikke langt derfra, og derudover drives endnu en gård i Tyskland, hvor der er 600 holsteinkøer og en del markbrug til også. Om det projekt indskyder Bent afslutningsvis, imens han allerede er på vej videre til dagens næste opgave: Du kan lige annoncere, at jeg mangler en driftsleder til at stå for vores mælkeproduktion i Tyskland. Nr Dansk Holstein 59

60 Vancouver 2014 World Congress on Genetics Applied to Livestock Production (WCGALP) Af Lise Kristensen, Ph.d.-studerende, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet Vancouver, here we come! Mange timer senere: Vancouver, here we are uden vores bagage! Godt, vi havde Morten Kargo med til at styre slagets gang under bagagereklamationen. Med sit jy - ske, rolige væsen sagde han på dansk til den overopkørte og særdeles hysteriske dame ved skranken: Rolig, rolig, rolig. Så opfører vi os lige ordentlig her! Om det var den rolige stemme, det danske sprog eller simpelthen bare kropssproget, vides ikke, men vi kom (mod forventning!) igennem det store bagagecirkus med kun få skrammer. Efterhånden som vi nærmede os hotellet, begyndte vi at forstå, hvorfor folk blev så bjergtagede af byen. Foran os åbnede der sig et fantastisk syn: En baggrund af bjerge med Stanley Park liggende foran i forbindelse med en lystbådehavn med yachts, jeg kun troede, man kunne se på film! Det var helt vanvittigt flot! Kongressen Efter 12 timers søvn (jetlag!) var jeg klar til at begive mig afsted mod kongresstedet med en taske fyldt med lige dele spænding og forventninger holdt oppe af et 105 siders nøje gransket, meget spæn - dende program. Med en kamphøjde på 1.58 m. var jeg klar til at gå ind blandt 1400 andre delegerede. Dog vidste jeg, at min afdeling fra Foulum, Center for Kvantitativ Genetik og Genomisk Prædik - tion, udgjorde hele 3.3 % af de delegerede, så jeg skulle nok med lidt held møde nogle kendte ansigter. Det første, der mødte mig, var dog en stor forsamling af desperate mennesker omkring noget udefinerbart. Hvad var det, der kunne samle så mange mennesker på ét sted? Kaffe! Og det var ikke bare kaffe, men Starbucks Kaffe! Tak skæbne. Jeg måtte straks i kø! Og sådan startede kongressen. Med en kop rigtig god kaffe og et kongres-kit bestående af navneskilt, billetter til afslutningsmiddag og Vancouver Akvarium, et fuldt program, en kuglepen og en blok. Man løb fra det ene oplæg til det andet og dagene gik hurtigt. Endelig blev det torsdag og min tur til at skulle præsentere vore fo - re løbige resultater med en e-poster. Stanley Park og lystbådehavnen set fra Vancouver Projektet Mit projekt er en del af et stort projekt, der i daglig tale kaldes REMRUM. Projektet går ud på at undersøge, om den forskel i udledningen af metan, man finder blandt køer, skyldes en bestemt genetisk baggrund hos den enkelte ko. Noget tyder nemlig på, at koen har en stor indflydelse på, hvilke mikroorganismer, den har i vommen. I så fald vil det på sigt give mulighed for at avle efter køer, som har en lavere udledning af metan. Spørgsmålet er nu: Hvor- 60 Dansk Holstein Nr

61 Vancouver set fra Stanley Park for vil vi gerne have lavt-udledende køer? Svaret er, at det faktisk skyldes især to ting: 1) Metan er en meget potent drivhusgas og derfor dårlig for miljøet (global opvarmning); 2) Metan er et spildprodukt fra fermenteringen i vommen. I vommen nedbrydes foderet af en masse mikroorganismer, som til gengæld producerer flygtige fedtsyrer, der optages af koen. Fedtsyrerne er ren energi for koen, men produktionen af fedtsyrer er ikke fuldstændig. Altså er effektiviteten i at omdanne foder til fedtsyrer ikke perfekt. Under forskellige processer i vommen dannes der brintioner, H +, som sænker phværdien. For at undgå en for sur vom danner nogle bestemte mikroorganismer, metanogene mikroorganismer, metan ud fra kuldioxid og brint. Egentlig er det jo en positiv ting, men problemet er, at kuldioxiden i stedet kunne have indgået som en del af kulstofkæden i fedtsyrerne. Udledningen af metan kan derfor ses som et direkte tab af energi. Tre vigtige fedtsyrer, der dannes af mikroorganismerne i vommen, er propionat, butyrat og acetat. Fedtsyrerne syntetiseres ud fra en fælles struktur, molekylet pyruvat (illustreret nedenfor). Hvilken fedtsyre, der dannes, afhænger af miljøet i vommen. Som det også er vist, dannes der brint, når de to fedtsyrer, butyrat og acetat, syntetiseres. Derimod forbruges brint, når propionat syntetiseres. En mere effektiv ko forventes derfor at have en højere syntese af propionat i forhold til acetat og butyrat samt en lavere syntese af metan. Teori og praksis?? I det studie, jeg præsenterede i Vancouver, havde vi set på indholdet af netop disse tre fedtsyrer i vomvæskeprøver fra 10 forskellige Holsteinkvier. Kvierne var blevet fulgt i syv uger henover kælvningsperioden, og vomprøver var taget hver uge. Ud fra teorien ville vi forvente, at de store fysiologiske ændringer, der sker i forbindelse med kælvningen, ville kunne måles i vomvæsken: Mængden af fedtsyrer ville stige, mens udledningen af metan ville falde. Altså en øget effektivitet, fordi koen har brug for alt den energi, den kan få til mælkeproduktion og energibalance. Det var bare ikke helt det billede, vi så ud fra resultaterne. Godt nok var der ændringer i koncentrationerne henover forsøgsperioden, som statistisk set var forskellige. Forskellene var bare slet ikke så markante, som vi havde regnet med. Heller ikke imellem dyrene fandt vi en stor forskel. Hvad betyder det så? Jo, måske skal vi prøve at vende tankesættet Nr Dansk Holstein 61

62 bag teorien om. Måske handler det hele ikke om, hvorvidt koen er i stand til at ændre sin vomflora og kontrollere den. I stedet handler det måske om, at koen har behov for et stabilt miljø i vommen for at være sund og rask. Og det at have et nogenlunde stabilt miljø kunne jo netop være den faktor, som koen kan regulere? Altså styres mikroorganismerne ikke direkte af koen, men i stedet indirekte af mil jøet omkring dem. Spørgsmålene fra interesserede kol legaer gik også netop på, hvorfor ændringerne i de tre fedtsyrer ikke var så voldsom som antaget. Dertil måtte vi være svar skyldige. Sikkert er det dog, at vi har en masse at arbejde videre med. Vancouvianerne (altså dem, der bor i Vancouver) Trods et presset men spændende program havde aftenerne været frie til at se på byen. En storby med kun omkring en halv million indbyggere. Men hvilke indbyggere! Overalt mødte vi en enorm venlighed, hjælpsomhed og imødekommenhed. Eksempelvis fik vi udleveret rabatkuponer fra et lokalt par, vi faldt i snak med på en restaurant, til en af byens seværdigheder. Under en udflugt op i bjergene sørgede en lokal kvinde des - uden for, at vi med hendes årskort kunne komme med svævebanerne til den halve pris. Hvilken gestus! Kan varmt anbefales at tage af sted! Tilbage er kun at sige: Vancouver here we were! Over and out. Mødedatoer og aktivitetskalender 2015 Bestyrelsesmøder 2015 Tirsdag 17. februar Bovi-Denmark A/S generalforsamling Tirsdag 24. marts Tirsdag 19. maj Torsdag 13. august Tirsdag 10. november Avlsforum 2015 på Bygholm Landbrugsskole, Horsens Tirsdag 10. marts Tirsdag 24. november Aftenmøde 2015 Mandag 23. februar (Kvægkongressen feb.) Årsmøde 2015 Fredag 25. september på Sjælland (Østlige Øers Holstein) Landsskuet/Nationale skuer/øvr. skuer og aktiviteter 2015 Fredag 9. januar: HighlightSALE Hamm, Tyskland Lørdag 31. januar OHG Schwarzbuntschau, Tyskland Fredag 6.-lørdag 7. februar: Hessen Zukunft, Alsfeld, Tyskland Onsdag 25.-torsdag 26. februar: Schau der Besten, Verden, Tyskland Onsdag 4. marts: Agro Nord Torsdag 5. marts: Dommerkursus Messecenter Vesthimmerland Onsdag 11. marts Excellent-Schau, Leer, Tyskland Tirsdag 17.-onsdag 18. marts: Rind Aktuel/Sunrise, Karow, Tyskland Onsdag 10.-torsdag 11. juni: Nationalskue; Oldenborg, Tyskland Torsdag 2.-lørdag 4. juli: Landsskuet i Herning Fredag oktober: Konvent Masterrind, Oldenburg, Tyskland Fredag 27: VOST-Select-Sale, Leer, Tyskland Avlsværdital NAV og Interbull 2015 Mandag 3. februar: NAV Tirsdag 7. april: Interbull Fredag 5. maj: NAV Tirsdag 11. august: NAV og Interbull Mandag 3. november: NAV Tirsdag 1. december: Interbull 62 Dansk Holstein Nr

63 VRC eller Dominant-Rød Uddrag af HI-artikel, oversat af Anders Vestergaard. Det var en sensation, da Sheik-datteren Surinam Rosabel blev født i Canada 1980 som en rødbroget kalv til trods for sortbroget afstamning i adskillige generationer. Den fornylig konstaterede Rosabel-mutation, som genetisk er totalt forskellig fra det velkendte recessive rødbrogede gen, kunne dengang ikke dominere, da der næsten ingen bærere fandtes. Af Rosabels 30 stk. afkom var halvdelen rødbrogede. I dag har hun alene i Canada over hunlige efterkommere. Og dyr af familien findes i 12 forskellige lande. 30 år senere og takket være genomisk test er situationen anderledes. På basis af nogle få dyr oplever VRC-genet sin genfødsel med vedtagelse af den genetiske kode Dominant-Red på USA-Holsteins seneste møde. DR-bærere findes i to versioner, hvor DR2 betegnes homozygotisk, som giver 100 % rødbroget afkom i kombination med såvel andre rødbrogede som sortbrogede dyr med eller uden rødt anlæg. Koden DR1 markerer de dyr, der kun har et allel med DR-genet altså heterozygoter, som giver 50 % rødbroget og 50 % sortbroget afkom sammen med sortbrogede dyr. Arvegangen i Dominant-Rød Heterozygotisk rødbroget x sort- broget: 50 % rødbroget og 50 % sortbroget afkom Homozygotisk rødbroget x sortbroget: 100 % rødbroget afkom Heterozygotisk rødbroget x hete - ro zygotisk sortbroget = 25 % homozygotisk, 50 % heterozygotisk rødbroget samt 25 % sortbroget afkom Homozygotisk rødbroget x hete - ro zygotisk rødbroget = 50 % homozygotisk rødbroget og 50 % heterozygotisk rødbroget afkom Baggrunden for at bruge betegnelsen Dominant-Rød i stedet for den tidligere VRC-kode (Variant- Rødfaktor) er to forskeres undersøgelser, der har påvist den nøjagtige arvelighed og placering af genet for D-R på kromosom 3 i det bovine genom. Der er på nuværende tidspunkt kun et begrænset antal dyr med D- R-genet. I Canada godt 600, i USA ca. 110 og i Europa et par dusin. 3 dyr i Canada og mindst 1 i Europa er testet homozygotiske, men pga. omfattende brug af omkring 25 tyre verden over vil antallet stige væsentligt i de kommende år. Er Dominant-Rød De vises sten? I Tyskland, som jo har en stor rødbroget kvægpopulation, er meningerne om D-R-genets betydning for avlen noget forskellige. Hartwig Meinikmann (RUW) mener, det kun vil føre til forvirring, medens Jens Baltissen (ZEH) nærmest er neutral, men gør opmærksom på, at den sortbrogede andel i en rødbroget besætning vil stige ved brugen af D-R-tyre. Nr Dansk Holstein 63

64 305 dages ydelser Oversigten med afsluttede 305 dages ydelser det seneste kvartal bringes i et udpluk af ydelserne i de respektive laktationer. For publicering skal far og morfar være stambogsførte tyre. Vi tager forbehold for en manglende ko grundet kun 6 årlige kontrolleringer og laktationsydelser dermed ikke afsluttet. 305 dages ydelser, alle afsluttet i juli kvartal 2014 Dyr nr Far Morfar NTM Y- Lakt. Kg % Kg % Kg Kg Ejer By ind. mælk fedt fedt prot. prot. F+P 1. Laktation D Dundee V Elo , , I/S Myrhøjgård Tjele D Cresten V Exces , , Lars Jensen Auning VH Amstel V ForceSR , , Henning Konstmann Skærbæk VH Single Sharky , , Tronsmark Holstein Bindslev VH Zac D Onside , , Per Andersen Skive VH Service V Exces , , Borrisminde I/S Viborg D Orange D Sammy , , Per Molbech Pedersen Ørum Djurs VH Raage VAR Elvis , , Lisbeth Klinge Knebel Toystory Oman Justi , , Gjorslev Gods Store Heddinge 2. Laktation D Orange Sep Storm , , Gjorslev Gods Store Heddinge D Olfert D Ejbjerg , , Gaardsted Højgaard I/S Løgstør D Freedom H Grandpri , , Andries Johan Katers Randers NV D Cole Buckeye , , Oosterhof I/S Suldrup Massey H Titanic , , Dueholm Skive V Exces F Engard , , Kotel I/S Skærbæk B Rock V Exces , , Bjarne Vestergård Hansen Spjald D Dundee D Obsess , , Bjarne Terkelsen Løkken Buckeye S Inquirer , , Gjorslev Gods Store Heddinge D Ole V Elo , , Erik Dolby & Anna-Marie Hvid I/SNimtofte D Dundee Rakuuna , , Carsten Weinkouff Hjørring VAR Elvis V Gottorp , , Bente og Henrik Høj Nyborg VH Rud D Banker , , Volsgård I/S Vinderup D Palm D Engelund , , Anders Harck Tjæreborg D Ole Merdrignac , , Volsgård I/S Vinderup D Limbo Tunis MF , , Kabbeltved I/S Hjørring D Ole V Curtis , , Tom Scholtens Skærbæk D Obo VAR Elvis , , Bakkegården Grenaa D Dalby VAR Hector , , Jens Lykou Petersen Løgumkloster D Dundee T Krarup , , I/S Fårhus Agerskov 3. Laktation og senere Ränneslöv RGK Bob CV , , Lisbeth Klinge Knebel V Exces D Olfert , , Gunnar Forum Skals D Banker VAR Elvis , , Gunnar Forum Skals Ränneslöv D Laen , , Bjarne Vestergård Hansen Spjald D Banker V Exces , , Kurt Larsen Tylstrup D Day TVM Hesne , , Gaardsted Højgaard I/S Løgstør V Exces DH-218A , , Andries Johan Katers Randers NV Airraid VAR Varan , , I/S Bjørholm Holstein Glejbjerg V Haslund D Tinus , , Andries Johan Katers Randers NV V Haslund VAR Elvis , , Knud Sehested og Lene Skiffard Kjellerup V Hilman VAR Etlar , , Ladefoged I/S Nørager VAR Elvis V Hertz , , Krüger Fæ. Løgumkloster V GroovyBLV Elo , , Bjarne Vestergård Hansen Spjald VH Laks D Demi , , Helle Holstein i/s Årre VH Gerne V Eaton , , Bart Pelgröm Toftlund Mascol V Exces , , Gunnar Forum Skals V Dahl RGK Solar , , Lisbeth Klinge Knebel V Elo T Rosen , , Gunnar Forum Skals V Exces C Champion , , Gaardsted Højgaard I/S Løgstør V Exces V Elo , , Gunnar Forum Skals D Bonatus F Engard , , Wissingsminde Lunderskov P Shottle T Lambada , , Per Øris Høgh Møldrup V Globus HMT Lasard , , I/S Myrhøjgård Tjele VAR Hector V Bojer , , Gammelbygaard Højer D Mile RGK Solar , , Ladefoged I/S Nørager V Haslund T Claus , , Gunnar Forum Skals Eminem V Elo , , Nørgård Agro I/S Holstebro D Ocean F Engard , , Kotel I/S Skærbæk Sep Storm R Modest , , Gjorslev Gods Store Heddinge Jurus VAR Elvis , , I/S Hedelund Aalestrup V GroovyBLV Dahl , , Lone Foged Bertelsen Ørsted Zesty B Goldwyn , , Gjorslev Gods Store Heddinge D Corinth Merdrignac , , Allan Boesen Thisted RGK Flak F Engard , , Nørgård Agro I/S Holstebro W H Viking S Sinatra , , Andries Johan Katers Randers NV Rakuuna VAR Camaro , , Per Skarregaard Ringkøbing D Palm F Engard , , Martin Byskov Jeppesen Karup J D Mile HMT Jyde , , Karsten Poulsen Nykøbing M D Lynch RGK Faluf , , Helle Holstein i/s Årre Dansk Holstein Rakuuna Mascol , , Bjarne Graversen Nr. Struer V Elo TVM Hesne , , Per Andersen Skive

65 EHRC Conference i Spanien Af Johnny Nielsen, næstformand Dansk Holstein EHRC Konference 2014 blev afholdt i det nordlige Spanien i byen Gijon (udtales Hrihon). I fine rammer og med flot vejr var den Skandinaviske gruppe klar til 5 dages tæt pakket program: konference, generalforsamling, farmtur og nationalskue. Det spanske avlsforbund, Conafe, havde taget værtsrollen alvorligt og arrangeret alt med gæstfrihed og tydelig spansk stil. Mælkeproduktionens fremtid i fokus Konferencen indeholdt flere gode indlæg med emner, der er aktuelle for alle mælkeproducenter, blandt andet kvoternes ophør, aktuel økonomi og genomisk udvikling. Blandt de mange indlægsholdere bør nævnes den tyske økonomiprofessor Torsten Hemme, som præ senterede et særdeles detaljeret indlæg om alverdens mælkeproducenters økonomiske udfordringer, men sandelig også muligheder i en verden, hvor forbruget af mælk stiger med 3 x Spaniens produktion årligt. Britiske Ken Proctor, forhenvæ - ren de formand for UK-Holstein, fortalte om sit familiebrug i UK med 500 Holstein-køer køer, som drives med stor passion for avlsarbejde, og han fremhævede den sociale, næsten kontante, værdi, man kan opdyrke, igennem interesse for avlsarbejde i praksis. Fantastisk flot natur Når vi hører, at et land som Spanien taler om et kommende klov - sund hedsindeks, samt at indsamling af data til dette blandt andet skal foregå via klovbeskærere, ja, så er det et synligt tegn på, at alle er nået næsten lige langt. Hvis vi tror, at vi er foran i stor stil, kan man blive overrasket. Etiske regler er også et punkt, der gerne bliver talt om. Der er en klar tendens til, at man har fået større opmærksomhed hen på omverdenens syn på vores dyrskuer, og herpå et ønske om strammere FÆL- LES regler blandt flere af de store lande. Her må vi sige, at hele Skandinavien er foran. Ved paneldebatten, hvor Erik Hansen deltog, smed den spanske deltager en ide frem om et fælles europæisk indeks, et emne der senere blev talt meget om på gangene. Genvalgt På generalforsamlingen opnåede Dan mark genvalg til EHRC-Com - mit teen og fik som eneste land maks antal stemmer. Nyvalgt blev Polen som erstatning for Schweiz, som ikke genopstillede, og Tyrkiet opnåede ikke valg. Rusland blev optaget som medlem i EHRC, som nu tæller 26 lande. Rusland er et lille forbund i et kæm pe land, men deres formål med medlemskabet er at få et naturligt tilhørsforhold, og at få hjælp til at opbygge en Holsteinforening. På generalforsamlingen blev inviteret til Ungarn i 2016 eller 17. Nr Dansk Holstein 65

66 Den danske trup nyder samværet Farmtur Besætningsbesøgene bragte os til 2 gode besætninger. Badiola har 250 køer med kg og 7 medarbejdere klrer arbejdet. Her så vi en udpræget eksteriør-besætning med imponerende dyr i de alt andet end prangende stalde. La Co - ro na med 230 køer og en ydelse på kg mælk er en mere indeksorienteret besætning men stadig med et godt øje til eksteriør. Den spanske tyr Ascol er brugt en del i besætningen. Begge besætninger praktiserer en fodring der ligner vores, lidt a la kompakt fodring og stram styring af snitfladerne i ensilagesiloerne. Der var godt styr på tingene i begge besætninger. sagde tillykke eller bare nikkede til hinanden, en lidt kedelig tendens at være vidne til. Sociale relationer giver netværk Det sociale aspekt er ikke ubetydeligt på en kongres. Det er noget, der skal bruges lidt tid på at få i gang, men det giver en masse gode forbindelser på tværs af landene, og en forståelse for hinanden: O den franske Holstein med ar - bej der, der havde sagt sit job op, solgt sit hus og nu starter med 45 køer og 10 ha O den estiske kvindelige driftsleder, der styrer køer O den spanske landmand, der bare ikke forstår det spanske indeks og derfor kun bruger TPI Men også vi skandinaviske deltagere kommer til at kende hinanden bedre, det er givtigt i det daglige arbejde herhjemme, når vi skal drøfte hverdagens og fremtidens opgaver på mange felter. Tak for en god tur. Spanske nationalskue På nationalshowet så vi mange gode dyr efter kendte tyre samt enkelte for os ukendte spanske tyre. Badiola var den store vinder, både med bedste yngre, mellem og ældre ko. Fantastisk flot resultat for dem. Grand Champion blev den unge ko, i øvrigt efter egen tyr, og reserve blev den ældre, en Goldwyn ko. Der var blandt udstillerne ikke den store gensidige sympati at spore. Ingen af konkurrenterne Nationalskuet, kun med de nærmeste familie og medarbejdere fester man 66 Dansk Holstein Nr

67 Californien, Nevada og Arizona En pragtfuld tur Af Keld Christensen, Avlsforeningen Dansk Holstein San Francisco som en flot baggrund Natur, turistattraktioner, grønt - sager, bær, vin og køer. Det var målet for en tur til det vestlige USA i oktober måned for 39 rejsende Holstein-repræsentanter. Og det blev en oplevelse af de store, både at se bedrifter med køer, men også de enorme arealer, der skal til for at dække en stor del at behovet for salater og andre grøntsager til en stor del af USA s forbrug. Og så at stå mange mennesker inde under stammen i et af de store Red - wood-træer eller flyve ud over kanten på Grand Canyon. Alt var lige imponerende. Den 10. oktober kl 04,00 mødtes 37 af turens deltagere i Billund Lufthavn, klar til masser af oplevelser frem til hjemrejsen den 24. oktober. Vore to arrangører, Eve - lyne og Niels Dumas-Johansen var rejst i forvejen og modtog os i San Francisco lufthavn efter immigrationsmyndighederne havde godkendt os alle. Og vi var trætte, men klar til en eftermiddag med nogle af de mange oplevelser. Golden Gate og Alcatraz Under opholdet i San Francisco med to overnatninger fik vi et godt kig på byens stejle gader, den gamle kædetrukne sporvogn, den imponerende i tåge indhyllede Golden Gate Bridge samt fange - øen Alcatraz. At så vores ophold faldt sammen med the Fleet-day, hvor flyvevåbnet får lov til at vise den amerikanske befolkning, hvad de kan af imponerende ting med deres store militærfly, opvisning i særklasse, whauu lød det ofte. Efter en sådan opvisning er det sikkert lettere at få befolkningens støtte til de megastore budgetter til militæret. Undervejs væk fra San Francisco Nr Dansk Holstein 67

68 Led mig ikke i fristelser, her vil jeg nødigt bo i årevis fik vi naturen og landskabet at se. Der var imponerende strækninger som bl.a. den flotte tur langs Stillehavet sydpå ad 17 Miles Drive. Frugt, bær, salat Frugtavl, bærproduktion og millionvis af hektar med spinat og salat var oplevelserne her tæt på San Francisco, men undervejs ind i landet. Salinas Valley kaldes USA s salatbowle, og så langt øjet rakte var der gang i produktionen. Vi besøgte en virksomhed, der leverede de små spæde planter til udsætning, og imponerende som dette kan automatiseres, men noget af arbejdet var endnu med menneskehænder. De små salatplanter er sået i en lille bakke med plads til enkeltvis mange planter. 2-4 personer bag på en planter at sammenligne med en gammeldags kar toffellægger eller anden gartneriplantemaskine sender disse små skud ned i jorden via en tragt, og så kommer afgrøderne. Klimaet er normalt velegnet, men de seneste år har budt på ekstrem tørke, og det er et problem at pumpe grundvand op, fordi der er for meget indtrængende saltvand iblan det. Indimellem var der tid til at se natur som Redwood træerne i nær - he den af San Francisco, Yosemite National Park og senere varierende natur, der tydeligt bar præg af tørken. Ost og mælkeproduktion sammen med nødder Sammen med WWS havde vores amerikanske rejsearrangør sat besøg på WWS-hovedkontor i Visalia med en udpræget gæstfrihed. Senere viste de os til nogle besætninger, en Jerseybesætning med køer, en 3. generations hollandsk indvandrer på Dairyland Dairy og sidst Maddox Farm. Maddox Farm var en imponerende bedrift, og som på de to øvrige var der systematik i arbejdet med de mange køer. Når vi spurgte til fremtiden med mælkeproduktion, så var svaret: vi tror ikke vi skal udvide på koantal, men optimere i mælkeproduktionen, og så vil vi kigge på andre produkter såsom nødder, mandler og lignende. Og undervejs på flere farme fik vi et godt indtryk af, at nødder, bær og andre frugter var godt supplement til øko nomien. Gode bøffer serveres på Harris Ranch Restaurant, ham her ender snart på en række tallerkener 68 Dansk Holstein Nr

69 Harris Farms, også ofte benævnt Harris Feedlot, var et besøg undervejs. Mange kilometer langs motorveje men godt gemt inde bag afspærringer gik tusindvis af fededyr. Vi fik en videogennemgang og diskussion efterfølgende om produktionen, og så havde vi lige inden fået en smagsprøve ved frokosten på Harris Ranch Restaurant. Og det kød gav slet ingen anledning til klager, men alligevel var der mange spørgsmål til deres opdræt, køb af kalve, alle dyr på græs og færdigfedningen. Hormontilsæt - ning blev naturligvis også vendt, og der blev ærligt svaret, at dette anvendes, men at der INGEN rest stoffer var i kødet. Mod Las Vegas og Grand Canyon Over 3 dage gik busturen gennem noget der mest var stepper og ørken, vi var ude på en udtørret salt - slette 86 m under Stillehavets overflade, vi så et vulkankrater, et spændende Scotty s Castle samt en spøgelsesmineby og ellers mange kilometer derude Endelig nåede vi frem til Las Vegas, og selv om enkelte tjente til deres aftensmad, så var der vist ikke mange der savnede byen, da vi fortsatte turen. Byen havde været en oplevelse, derude i ørkenen, men opholde sig længere tid var der ikke mange stemmer for. Det skyldtes nok, at vi skulle mod et af de spændende naturområder. Alle havde set frem til naturoplevelsen Grand Canyon, og alle var enige om: det kan vi ikke fortælle levende nok om derhjemme, så Lange veje og øde strækninger skal de virkelig forstå denne stor - slåede naturoplevelse, så køb en billet og tag over for at se det med egne øjne. De fleste af turens deltagere havde bestilt en halvdyr he - li koptertur ud over området, 3 havde fortrudt, de ikke havde forudbestilt, og kun 4 valgte at gå ture langs kanten af dette imponerende naturbillede. Ingen vovede en tur ned til bunden på egne ben, det tager nemlig to dage inden man er tilbage i højderne, og så skal teltet på ryg- Grand Canyon er så imponerende flot, og solnedgangen får det til at stråle Nr Dansk Holstein 69

70 WWS var hjælper til programmet og bød også indenfor gen. Ipads, mobiltelefoner og kameraer kørte eller klikkede hele tiden for at få flest mulig flotte indtryk med hjem, men de får lige en dimension mere, når solen eller den gyldne solnedgang kaster sine farver ind på kløftens mange farver og vi står lige over for og nyder det km i bus Efterhånden var vi nået frem til turens endemål, Phønix i Arizona efter ca 3800 km i bus gennem et meget varierende og smukt land- skab med masser af oplevelser. Flere klagede over, at nu var harddisken fyldt, der var ikke plads til at rumme flere fantastiske oplevelser, og faktisk var det godt at vi stillede sluttede af gennem ørkenen frem mod Grand Canyon og hjem rejsebyen frem for den modsatte vej. Alle deltagerne gav udtryk for, at de havde haft en oplevelse ud over de daglige sammen med behagelige rejsefæller. Alle var enige om, at Hammershus Slotsruiner, strandene ved Vesterhavet, Himmelbjerget, Mols Bjerge eller Råbjerg Mile er store naturoplevelser, men lige da vi stod ved check-ud skranken i Phønix, kunne de ikke helt tage magten fra de oplevelser, vi sammen havde haft de seneste 13 dage. Tak til alle for et godt samvær Vil du se mere, så er der en rejseskildring samt billeder på Dansk Holsteins hjemmeside kig ind 70 Dansk Holstein Nr

71 KORT NYT Ydelsesresultater fra Holland 20/ I det sidst afsluttede år for ydelseskontrollen i Holland, der går fra 1. september til 31. august, og hvor ydelsen er opgjort i laktationer, var der knap 150 besætninger færre end året forud, hvorimod ko-antallet er steget med ca Besætningsstørrelsen varierer fra 75 i provinsen Utrecht til 121 i Flevoland det udtørrede Zuider - zee-område. Provinsen Zeeland i det sydvestligste hjørne af landet har den højeste ydelse, men her er kun 187 besætninger i ydelseskontrollen. Højtydende besætninger I tabellen over højtydende besætninger findes kun et enkelt navn, der er kendt som leverandør af adskillige tyre til kvægavlsforeninger, Jan Neiuwenhuizen, Zevenhoven i provinsen Zuidholland, med prefixet Newhouse og den meget anerkendte kofamilie Sneeker. Jan og hans kone Pauline har to gange være udnævnt til årets opdrætter i Holland og har leveret tyre som New Ronald, Ricky, Banker, Gofast og Jasper. De har tillige Fra højestydende besætning hos Newhouse et par gode Cricket-døtre en eksklusiv gårdbutik og 6 luksusudlejningsboliger. Besætningen er den eneste, som de to seneste år har været mellem de 10 højest - ydende. I præsterede 122 køer i gennemsnit kg. Mælk, 4,10 pct. fedt, 500 kg. fedt, 3,38 pct. protein og 413 kg. protein. Højtydende køer Som sædvanlig er der i tabellerne over højtydende køer flere med tårnhøj ydelse, men meget lange laktationer, der kan have forskellige årsager. Her skal kun omtales, at Vaessen, Herleen i Limburg, den sydligeste provins i Holland, med prefixet Soureth, har 3 køer blandt top-10 Holstein og en Lawn Boy-datter blandt top-10 Rød Holstein alle med rimelig laktationslængde. Lawn Boy-koen, Soureth Ingrid 363, har kælvet 1 år og 11 måneder gl. og præsteret kg mælk, 4,41 pct. fedt, 650 kg. fedt, 3,63 pct. protein og 535 kg protein på 317 dage. Hun er eksteriørbedømt til 84 point, så der må være et oplagt tyremoderemne. Vaessens 104 køer har i gennemsnit kg mælk og 508 kg fedt+protein. (Kilde: Veeteelt) Antal Mælk Fedt Protein Besætninger Køer køer pr bes. kg. % Kg % Kg ,36 mio , , ,33 mio , , Holstein , , Rød Holstein , , Nr Dansk Holstein 71

72 Ydelsen i Sverige I regnskabsåret mindskedes antallet af besætninger med knap og var i alt fordelt på besætninger en nedgang på 211. Besætnings stør - relsen var i gennemsnit 80,5 køer eller 53,3 pct. af køerne var Holstein, som dermed er den mest udbredte race i landet og har haft en beskeden fremgang fra forrige år på 0,1 pct. Højtydende Holsteinbesætninger De to højestydende besætninger har byttet plads fra i fjor. I spidsen i år er Kersti og Anders Levin, Charlottenborg, hvor 17 køer har ydet kg. fedt+protein. Her er tyren VH Cody født. På andenpladsen følger den kendte avlsbesætning hos Lars og Britt- Inger Petersson, Skräddarehemmet, Kisa, med 67 køer, næsten samme mængde fedt+protein kg og den imponerende mælkemængde på kg. S Ross som er brugt lidt som tyrefar, og har givet sønner med høje Y-indekser, stammer herfra. Af de 20 højestydende besætninger har udover de to nævnte følgende leveret tyre med høje NTM-værdier til VIKING: Torsten Gustafsson, Götene (VH Lyx) Henrik Johansson, Almunge (VH Brilon) Stefan Edlund, Tanumshede (VH Beta) UNGDOM Ungdomsforeningernes Årsmøde 2015 Velkommen til Årsmødet Lørdag den 31. januar 2015! Så er turen for det årlige årsmøde kommet til Fyn igen. Det vil derfor glæde os at invitere jer til det fynske for at gentage succesen fra forrige år, hvor vi har besøgt de jyske foreninger og ikke mindst fra sidst vi afholdte årsmøde på Fyn. Bestyrelsen i Breeding Fyn har derfor været i gang med at sammensætte et program med både faglige og underholdende indslag som vi håber I kan lide. Vi har i år flyttet datoen en uge frem for at undgå nogen form for sammenfald med vinterferie, hvilket betyder at årsmødet bliver lørdag den 31. januar I artiklen i tidsskriftet Husdjur, hvorfra ovenstående er refereret, meldes intet om højtydende eller længelevende køer, men det får vi måske mulighed for senere. (Kilde: Husdjur) Ydelse Mælk Fedt Protein Fedt+Protein kg % kg % kg kg Alle kontrollerede køer , , Holstein , , Program: Dagen starter på Dalum Landbrugsskole kl Her vil være indkvartering samt frokost. Dagen foregår derefter i bus, hvor første besøg er i Svanninge Bjerge, hvor naturstyrelsen og Bikubenfonden i 2007 udsatte den walisiske kvægrace, Welsh Black. Vi besøger området og ser den flotte stald som er opført til besætningen. Derefter går turen til I/S Stougård, Haarby, som driver en ejendom med 200 Holstein årskøer efter princippet rettidig omhu. Besætningens køer malkes med 3 stk. Lely robotter og giver kg. EKM. Besætningen ligger i Top 5 i restbeløb pr. ko med hele 70,40 kr. pr. ko pr. dag. Sidste del af eftermiddagen bruges hos Strøjer Samlingen og Strøjer Tegl. Her skal vi se en bred samling af biler. Den indeholder unikke biler som kongelige biler, Le Mans biler, Grand prix og racerbiler. Hvor bl.a. en bil som den koksgrå Aston Martin der var med i James Bond filmen Die Another day findes. Ved siden af samlingen ligger Strøjer Tegl som i dag råder over et fuldautomatisk produk - tionsanlæg og hører i dag blandt Danmarks mest moderne teglværker. Dagen og aftenen afsluttes igen på Dalum Landbrugsskole, hvor der serveres en 2 retteres festmiddag og der spilles op til dans! Der vil kunne købes drikkelses til fornuftige priser i baren. 72 Dansk Holstein Nr

73 Alt dette kan du deltage i gratis, takket være vores mange venlige sponsorer. Så skynd dig at tilmelde dig dagen i det fynske. Tilmelding skal ske til Vikings kontor i Rødding på , senest 15. januar Det er muligt enten at deltage i hele dagen, eller kun til aftenfesten. FØLG MED PÅ FACEBOOK! Under begivenheden Ungdomsforeningernes ÅRSMØDE 2015 Vi ser frem til og se dig i det fynske! Med venlig hilsen: Bestyrelsen bag Breeding Fyn! Young Breeders: Rekord og de 3 R er Vi satte en rekord. Tirsdag den 11. november 2014 blev for ungdomsforeningen en historisk dag i Young Breeders, idet vi satte deltagerrekord med 150 fremmødte deltagere til mødet hos Torben Pedersen i Holsted. Emnet denne aften var stordrift og ledelse på amerikansk. Vi så et helt nyt simpelt, rationelt og hamrende effektivt anlæg med 2 store stalde med sand i sengene, manuel skrabning med Bobcat 3 gange i døgnet og plads til køer, som blev malket 3 gange i en 60 er karrusel fra DeLaval på bare ca. 4 timer. På bedriften levede man for de 3 R er : Respekt for de dyr vi arbejder med Respekt for de mennesker vi arbejder med Respekt for de omgivelser vi befinder os i Dette simple værdisæt var grundstenen i hele produktionen, hvilket afspejlede sig tydeligt i en meget flot og veldrevet ejendom, hvor intet var overladt til tilfældighederne, men meget til de menne- sker, der arbejdede i virksomheden. Tak for et særdeles spændende besøg. Karsten Dahl Schmidt Nr Dansk Holstein 73

74 LANDET RUNDT Landet rundt Vendsyssel Gerda og Carl Søholm fonden Kristine og Johnny Rene Madsen, Rævhedevej 33, 9440 Abybro Johnny Rene Madsen er 43 år og driver gården Ny Rævhedegård sammen med sin kone Kristine på 35 år. De har 3 børn: Julie på 9 år, Peter på 5 år og Marie på 1 år. Der er ansat 2 ukrainske medarbejdere. De købte gården den 1. maj 2006 i fri handel. Bedriften bestod da af 100 Dansk Holstein-køer og et jordtilliggende på 84 hektar jord. Ydelsen er på kg EKM. Johnny Rene Madsen flankeret af sin kone Kristine Madsen samt formanden for fonden, advokat Palle Møller Jør - gensen modtager diplom og check fra Gerda og Carl Søholm fonden. Driftsbygningerne er løbende æn - dret, og i dag rummer de ca. 150 køer + opdræt og jordtilliggendet er på 84 hektar + 44 hektar forpagtet. Derudover er der lejet en stald til ungdyr tæt på ejendommen. Der bruges kønssorteret sæd til ungdyrene. Johnny er meget interesseret i avl, og enkelte dyr i besætningen er blevet genomisk testet. Derudover arbejdes der i avlen med at lave køer, som kan producere meget mælk i mange år. Johnny har fokus på at køerne har gode forhold at producere under. Palle Møller Jørgensen Advokat og formand for fonden Himmerland Holstein Simherd-aften Tirsdag den 4. november 2014 afholdt foreningen Simherd-aften startende med et besætningsbesøg hos Bjørn Sørensen, Stenild, Hobro. Bjørns besætning består i dag af 205 Holstein årskøer. I foråret byggede han ny stald, og målet er at komme på 300 køer, når kvoten gives fri. Efterfølgende var der møde på Nør ager Kro, hvor Jehan Ettema fra Simherd fortalte om programmets mange muligheder. Det er et fantastisk redskab, som kan hjælpe mælkeproducenterne med at ana- lysere bedriftens nøgletal og optimere ud fra disse oplysninger. Det var et velbesøgt og interessant arrangement. Jørgen Buur Pedersen Kolding-Brørup Holstein Høj ydelse, driftsledelse og strategi, er det noget Holsteinkoen kan li? Dette var temaet for bedriftsbesøget hos Virkelyst landbrug v/gregers Kristensen, Gamst. En utrolig veldrevet bedrift med en god og højtydende besætning. Efterfølgende gav Gregers sit bud på hvad fremtidens Holsteinko skal udover yde kg EKM. Gregers ønsker af Holsteinkoen: O Køer der kan være alene hjemme O Højt afkast O Sunde holdbare køer O Ensartet ko O Høj selvforsyningsgrad-grov - fo deromsætning O Blive drægtig igen Koens ønsker O Godt grovfoder O Optimal opstart efter kælvning O Ro og hvile O 7 ugers ferie O Mulighed for aflastning O Faste rutiner 365 dage om året O Samme foder hver dag O En ren og blød seng Et yderst inspirerende indlæg, der gav en god debat om fremtidens Holsteinko. En stor tak til Gregers, familien og medarbejderstaben for jeres gæstfrihed og medvirken til en inspirerende aften. Klaus Elmelund 74 Dansk Holstein Nr

75 Nordvest Holstein kg værdistof malk ning fungerer på New Zea - land samt hvordan hun og hendes mand Bob Dowdle har arbejdet med det i gennem 11 år. Aftenen sluttede med information om seneste nyt inden for Holstein verdenen. Mange tak til indlederne Thomas Lind kg til meget selvstændig dame Hos Jens Hansen, Torup på Mors rundede ko 516 de kg mælk + protein i særdeles fin form. Ville også kunne klare sig på et dyrskue i dag. Har prøvet dette 4 gange. Kun 5 behandlinger af dyrlægen i alt viser rigtig flot sundhed, og ydelsen er nået på 10,6 år via kg mælk, 3,97% og 527 kg Fedt,samt 3,20 % og 424 kg protein og 951 kg F+P i gns. Kåringskursus gav god forståelse I september afholdt vi et lokalt kåringskursus for medlemmerne hos Lille Djernæs I/S, Vang. Vi havde fået afkomsinspektør Villy Nicolajsen til at komme for at give os et rigtig godt indblik i, hvordan kåringen virker og hvor følsom det er. Det er et øjebliksbillede, hvor gode forhold giver den rigtigste kåring. Er der pladsmangel eller uro i flokken bliver det svært at få sat de rigtige tal på koen, selv om det er et øvet øje der gør det. Og er køerne trætte af at stå i fangitteret kan de også give et fejlindtryk. Der blev arrangeret en lille konkurrence, hvor der blev gået se ri - øst til sagen. En god måde at få af - prø vet kåringsskalaen på. Palle J. Larsen Viborg/Skive Holstein Alternative ejerformer Traditionen tro afholdt Midt/Øst Holstein og Viborg/Skive Hol stein vores efterårsmøde i samarbejde. 120 fremmødte personer hørte tre super spændende og velforberedte indlægsholder. Henrik Mordhorst fra AP Pension beskrev baggrunden for deres interesse i, at involverer sig i dansk kvægbrug samt de opsatte rammer for de landmænd som ønsker at indgå et samarbejde. Jacob Therkildsen der har drevet en ejendom på Djursland i snart et år gennem AP Pension, fortalte om sine overvejelser inden og om hvordan projektet kunne lykkede, samt hvilke forventning han har til fremtiden. Efterfølgende gav Lotte Loehr os et indblik i, hvordan kontrakt Vestjydens Holstein Arrangementer Onsdag den 19. november afholdtes besætningsbesøg hos Kors - vang gård I/S v/peter og Søren Lundgaard, Store Darum. Her så de ca. 55 fremmødte et godt og sær deles veldrevet kvægbrug med en besætning på 500 køer i en nyere løsdriftsstald med malkekarussel. Efterfølgende var der kaffe og møde i Darum Kultur- og Fritidscenter, hvor først Peter Lundgaard ori enterede om dagligdagen, avls - arbejdet og fremtidsvisionerne for Korsvanggård I/S, og derefter foredrag ved Dansk Holsteins formand Kristian Nielsen over emnet Dansk Holsteins største udfordringer frem mod år 2025 Der skal lyde en stor tak til Peter og Søren for så venligt at have åbnet stalddørene for os, samt en stor tak til aftenens indleder for et meget lærerigt og inspirerende indlæg. Jens Erik Nielsen Nr Dansk Holstein 75

76 Vendsyssel Holstein - Køer med kg mælk i livsydelse Gns. Kg % Kg % Kg Kg Navn By Chr. Far Morfar år mælk fedt fedt prot. prot. F+P Leo Thomsen Dronninglund T Funkis NJY Ibra 10, , , Kurt Larsen Tylstrup VAR Calano T Odessa 8, , , Kurt Larsen Tylstrup V Erry T Funkis 7, , , Gert Ledet Jensen Løkken V Curtis T Eberhard 8, , , Mads Sørensen Løkken VAR Elvis TVM Hesne 8, , , Lars Chr. Ottosen Brønderslev V Bojer HMT Loke 8, , , Damsiggård ApS Sindal V Bojer T Klassy 9, , , Henning Jensen Frederikshavn C Courier V Brando 8, , , Dansk Holstein - Himmerland - Køer med kg mælk i livsydelse Gns. Kg % Kg % Kg Kg Navn By Chr. Far Morfar år mælk fedt fedt prot. prot. F+P Frode Staun Nibe T Najade T Funkis 9, , , Bjørn Sørensen Hobro T Najade T Leonardo 9, , , Erik Bjerregaard Hobro V County V Bojer 8, , , Marcellus Arkesteijn Hobro T T Funkis 8, , , Oluf Bøgh Hobro RGK Solar T Fakkel 9, , , Petrus A. Arkesteijn Hobro V Bojer T Funkis 9, , , Thomas K. Andersen Hobro VAR Calano TVM Hesne 9, , , Thomas K. Andersen Hobro V Elo T Burma 7, , , Thomas K. Andersen Hobro V Dahl T Funkis 8, , , Thomas K. Andersen Hobro V County V Camaro 7, , , Per Kragelund Arden DH-21A T Eberhard 8, , , Hans Peter Hornbjerg Aars Sep Storm T Lambada 7, , , Per Warming Aars V Bojer TVM Hans 9, , , Vognsild Østergaard I/S Aars V Erry V Agat 7, , , Hesselhøjgård v/mogens Hansen Nørager V Bojer T Eberhard 9, , , Thulstrup I/S Nørager VE Curtis VE Gazelle 8, , , I/S Hedelund Aalestrup V Elo R Stoneham 7, , , Claus M. Sørensen Farsø V Epalier T Tarzan 7, , , Nordvestjyllands Holstein - Køer med kg mælk i livsydelse Gns. Kg % Kg % Kg Kg Navn By Chr. Far Morfar år mælk fedt fedt prot. prot. F+P Anders P Nielsen Thisted HMT Gnist HMT Tegl 10, , , Per Barup Frøstrup V Erry T , , , Rene Søndergaard Bedsted DH-115A VE Evru 8, , , Erik Nørbjerg Bedsted VAR CamaroVAR Platin 9, , , Dansk Holstein Nr

77 Viborg/Skive Holstein - Køer med kg mælk i livsydelse Gns. Kg % Kg % Kg Kg Navn By Chr. Far Morfar år mælk fedt fedt prot. prot. F+P Gunnar Forum Skals Oman Justi T Fænrik 7, , , Gunnar Forum Skals Buckeye VAR Etlar 5, , , Gunnar Forum Skals V Exces Manat 7, , , Brian Nyrup Christensen Tjele V Curtis T Burma 7, , , Lars Sjømann Skals V Bojer KOL Nixon 8, , , Wulff I/S Skals T Funkis T Griffel 10, , , Per Øris Høgh Møldrup V Bojer T Funkis 8, , , Erik Bligård Højslev V Erry T Funkis 6, , , Jørgen Bach Viborg V Curtis VAR Calano 8, , , Per Hansen Roslev T Noomi T Funkis 9, , , Ringkøbing Holstein - Køer med kg mælk i livsydelse Gns. Kg % Kg % Kg Kg Navn By Chr. Far Morfar år mælk fedt fedt prot. prot. F+P Ole Bjerg Olesen Bækmarksbro V Curtis V Boye 8, , , Peder K. Kristensen Herning DH-86A RGK Bøg 8, , , Overgård V/Arne Østergaard Vildbjerg D Jeff V Bojer 8, , , Alfred Højager Nielsen Spjald V Bojer RGK Egmont 8, , , Volsgård I/S Vinderup RGK Bjørn RGK Dam 7, , , Volsgård I/S Vinderup V Elo V Bojer 7, , , Nr. Birkild I/S Struer Oman Justi V Bojer 7, , , Henning Jacobsen Skjern Oscar H Hoxley 8, , , Midt-Øst Holstein - Køer med kg mælk i livsydelse Gns. Kg % Kg % Kg Kg Navn By Chr. Far Morfar år mælk fedt fedt prot. prot. F+P Skovgaard Them V Elo T Klassy 7, , , Henrik Høeg Mikkelsen Trustrup T Skjold HMT Gnist 7, , , Lisbeth Klinge Knebel V Exces S Inquirer 6, , , Lisbeth Klinge Knebel VAR Elvis V Carry 6, , , Knud Sehested & Lene Skiffard Kjellerup TVM Holo T Mylle 7, , , Vestjydens Holstein - Køer med kg mælk i livsydelse Gns. Kg % Kg % Kg Kg Navn By Chr. Far Morfar år mælk fedt fedt prot. prot. F+P Andries Joh. Nijsink Årre Aquarius T Funkis 9, , , Torben Kragh Henne Dynasty CV S Inquirer 7, , , Kjeld Andersen Varde V Bojer VAR Virgil 9, , , Kresten Sørensen Varde V Bojer VAR Cobolt 9, , , Nr Dansk Holstein 77

78 Hærvejen Holstein - Køer med kg mælk i livsydelse Gns. Kg % Kg % Kg Kg Navn By Chr. Far Morfar år mælk fedt fedt prot. prot. F+P Hans & Carla Versteegen, Nim Brædstrup F Seerby V Charme 10, Sønderjyllands Holstein - Køer med kg mælk i livsydelse Gns. Kg % Kg % Kg Kg Navn By Chr. Far Morfar år mælk fedt fedt prot. prot. F+P Niels Kragelund Rødding V Heinze V Eufori 8, , , Christian Iwersen Tinglev V Bojer HV Farmer 9, , , Alfred Ebbesen Skærbæk V Bojer SDJ Ribus 9, , , Niels Chr. Schmidt Skærbæk VAR Elvis T Najade 8, , , Trienke Ziljstra Vojens V Curtis Lord Lily 8, , , Cornelis J. Barsingerhorn Tønder DRK Palmas FYN Lind 9, , , Cornelis J. Barsingerhorn Tønder V Curtis VAR Calano 8, , , Fyns Holstein - Køer med kg mælk i livsydelse Gns. Kg % Kg % Kg Kg Navn By Chr. Far Morfar år mælk fedt fedt prot. prot. F+P Per Villebro Frørup VAR Calano TVM Hesne 8, , , Østlige Øers Holstein - Køer med kg mælk i livsydelse Gns. Kg % Kg % Kg Kg Navn By Chr. Far Morfar år mælk fedt fedt prot. prot. F+P Gjorslev Gods St. Heddinge C Stormatic V Chrysler 7, , , Store Tarp Kvæg Aps Fuglebjerg VAR CamaroT Funkis 9, , , ÅRSMØDE SEPTEMBER PÅ SJÆLLAND 78 Dansk Holstein Nr

79 DC Dansk Holstein Formand Kristian Nielsen, Næstformand Johnny Nielsen, Bo S. Nielsen, Anton Hammershøj, Erik Jørgensen, Torben Rasmussen, Ole Trillingsgaard, Søren Knudsen, Jørgen Schelde Pedersen, Flemming Petersen, Thomas Andreasen, Carsten Hedegaard, Erik Hansen, Karoline Holst, Besøg Dansk Holsteins hjemmeside Har du besøgt Dansk Holsteins hjemmeside for nylig? Hvis ikke, så har du noget at glæde dig til. Vi kan nu tilbyde en opdateret Dansk Holstein-hjemmeside på adressen På siden kan du læse om: O Dansk Holsteins organisation med præsentation af bestyrelsen og medarbejdere O Dansk Holsteins historie O Højtydende Dansk Holstein-køer og -besætninger O Dansk Holsteins toptyre-liste aktuelle avlsværdital O Aktuelle nyheder O Spændende Holstein-links overalt i verden O Arrangementskalender ungdomsforeninger og lokale avlsforeninger O PR-materiale Dansk Holstein Kontorets adresse: Agro Food Park 15, Skejby 8200 Aarhus N Tlf Fax [email protected] Homepage: Dansk Holstein medarbejdere Landskonsulent Keld Christensen, tlf (Privat tlf Mobil ), [email protected] Konsulent Mette Bech (Mobil ), [email protected] Assistent Mette Sandholm (Mobil ), [email protected] (deltids) Sekretær Dorthe Eppy, tlf (Mobil ), [email protected] Dansk Kvægs medarbejdere beskæftiget ved kåring og døtregruppebedømmelse Afkomsinsp. Villy Nicolaisen (Mobil ) Afkomsinsp. Jørgen Knudsen (Mobil ) Afkomsinsp. Mogens Madsen (Mobil ) Afkomsinsp. Jacob Edstrand (Mobil ) Afkomsinsp. Torben Andersen (Mobil ) Afkomsinsp. Carsten Dahl (Mobil ) Afkomsinsp. Søren Christensen (Mobil ) Nr Dansk Holstein 79

80 Magasinpost SMP Id 46413