1. hovedforløb Kvier

Transkript

1 1. hovedforløb 2018 Kvier

2 Kvie fra fødsel til ko

3 Målet med opdræt af kvier er følgende: At få nye og gode (bedre) køer At lave gode kælvekvier Nem overgang fra kvie til ko uden problemer Køer med et stort potentiale for optagelse af foder og mælkeproduktion Evt. salg af kvier til levebrug Kravet for at nå dette mål er En passende størrelse og huld gennem opvækst og frem til kælvningen En passende tilvækst igennem vækstperioden En velovervejet plan for avl

4 Opdræt af kvier Gennemsnit for holdbarhed er 935 dage, dvs. 2,5 laktationer (DJ er højest) Kun 55% af kvierne når 160 efter 2.kælvning som er break Even (1.kælvning:21-26 mdr.) 79% af kvierne når til 1. kælvning (76 % af kvierne kælvede i en dansk besætning, mens 3 % blev eksporteret, 10 % blev slagtet og 11 % døde, mens de stadig var kvier) 69% af dem når 160 dage efter 2. kælvning (resten dør eller slagtes) Dvs. ved besætning på 200 køer kælver 158 køer 1.gang, og kun 110 køer når 160 dage efter 2.kælvning (Break Even) (Kun 20% når hele 4. laktation og kun få køer når 6. laktation) Godt management med 1. Høj udskiftning (prøver kvier af, sælge nogle af dyrene bagefter) 2. Lav udskiftning (strategisk tilpasning af opdræt, fx kønssorteret og KRY-sæd) Dårligt management med 3. Høj udskiftning (mange indkøbte dyr = dyrt!) 4. Lav udskiftning (mange udtjente køer = mindre mælk) Hvilken af disse 4 giver bedst økonomi???

5 Udgifter - sidemandssnak (skriv ned) Hvilke udgifter er der ved at lave en kvie? Hvilke udgifter er højest? Hvordan kan man minimere udgifterne?

6 Udgifter Hvilke udgifter er der ved at lave en kvie? Foderforbrug (mælk, tilskudsfodring, ensilage) Tidsforbrug (som kalv, ung kvie og drægtig) Inseminering både af moren og kvien selv Opstaldning (betaling af byggeri, strømateriale osv.) Andet Hvilke udgifter er højest? 1.foderforbrug, 2.opstaldning, 3.tidsforbrug Hvordan kan man minimere udgifterne? Lavere kælvningsalder, høj tilvækst, billig og nem opstaldning OBS.: Høj kælvningsalder giver højt foderforbrug pr. kvie, og lav kælvningsvægt giver for lav mælkeydelse i 1.laktation. Derfor: høj tilvækst, så kvierne tidligt når kælvningsvægten (620/420 kg)

7 Opdrætningsperioden kan opdeles i 4 perioder:

8 Mål for kviers alder, vægt og tilvækst:

9 Før fravænning En kalv skal gerne fordoble sin vægt på de første 8 uger, for her får man mest for pengene (lavest foderforbrug pr kg tilvækst) Både forsøg og praksis viser, at fodringsintensiteten i kalveperioden har en stor effekt på den senere mælkeydelse God kvalitet og passende mængde mælk Resultater fra forsøg viser, at høj mælkemængde giver en høj tilvækst og dermed en højere mælkeydelse i 1. laktation Undgå sygdomme og stress ved flytninger m.m. Det hæmmer vækst og derved fås en højere kælvningsalder = dyrere

10 Efter fravænning, men før kønsmodning: Her vokser yveret stærkt i forhold til resten af dyret Her dannes i denne periode det mælkeproducerende kirtelvæv i yveret Ved en for høj tilvækst hæmmes udviklingen For de store racer er den optimale tilvækst ca g. pr. dag For jersey ligger den optimale tilvækst på g. pr. dag

11 Efter fravænning, men før kønsmodning: Kirtelvævet er især under påvirkning af væksthormon derfor må kvien i denne periode ikke vokse for meget Yverets udvikling typisk kun følsom for høj foder-styrke i denne periode

12 Efter kønsmodning indtil 2 måneder før kælvning: Tilvæksten i denne periode har typisk ingen effekt på den senere mælkeydelse forsøg har endda vist at variationer i tilvæksten på 600 og op til 1200 g./dag i drægtighedsperioden ikke har den store indflydelse Kravet er dog, at kælvningsalderen tilpasses kvien, så hun er veludviklet ved kælvning

13 Efter kønsmodning indtil 2 måneder før kælvning: En for lav kælvningsalder kan betyde lavere ydelse i 1. laktation En kælvningsalder under 23 måneder for de store racer og 22 måneder for jersey er derfor ikke at anbefale Der er set positive resultater på mælkeydelsen på kvier med en alder på ca måneder ved første kælvning svarende til 1-1,5 kg mælk mere pr. dag i sammenligning med kvier, der kælvede ved 24 mdr. (Dette er dog dyrt pga. mange flere foderdage)

14 Sidste 2 måneder før kælvning: Her vokser fosteret meget kviens tilvækst falder Foderstyrken skal øges dette for at sikre behovet til fosteret se på kviens huld! Ved kælvning ændres kviens behov drastisk både på næringsstoffer og mængden af disse Derfor skal kvien tilvænnes produktionsfoderet 6-8 uger før kælvning, så mikroorganismerne er tilpasset til foderet Dette sikrer en bedre foderoptagelse og en bedre sundhed hen over kælvning og ind i laktationen

15 Afgræsning: Kvier over 6 mdr. SKAL på afgræsning i 150 dage om året (mellem maj og oktober) Udsæt kvierne i tørvejr med mulighed for læ Foder nok? 3 tons dyr pr. ha efter 15. juli kun 1,5 tons dyr pga. udbuddet af græs. Græshøjde under 6 cm er lig med mangel på græs Suppleringsfoder er en mulighed Check op med mineraler og vitaminer Sygdomme? Pas på involdsparasitter udbind efter 15. juni eller udbind på en mark der ikke tidligere har været afgræsset (Behandling mod parasitter ved et EPG-tal over 50) Brug dyrlægen i forbindelse med ormekur Pas på sommermastitis plantagefluen pour-on

16 Opsummering på kviers tilvækst

17 Kontrol af vækst gennem opdrætningsperioden kan være nødvendig. Hvis man ikke har en vægt, kan målebånd bruges

18 Opgave fremlægges efterfølgende Lav en oversigtstegning over en optimal kviestald, som viser hvor de forskellige grupper går. Beskriv følgende for den valgte kvie-gruppe Hvilke arbejdsopgaver er der? Hvilke opstaldningsformer er der? Hvilket foder skal de have? Hvilke lovkrav er der? Hvilke fodringsnormer er der? Hvilke sygdomme skal man være opmærksom på?

19 Fakta fra et kviehotel Produktion Produktionen omfatter 750 kvier af stor race. Der dyrkes 220 ha, hovedsageligt med græs/majs. De småkalve opstaldes op til otte uger i enkeltbokse og derefter i fællesbokse med dybstrøelse. Ligeledes i de to nye stalde er der dybstrøelse kombineret med et stort spalteareal. Ungdyrstalden rummer plads til 350 kvier fra 3½ måned op til måneder. I løbe- og drægtighedsstalden er der plads til 300 kvier. Der er transport af dyr første fredag i hver måned, hvor kælvekvierne sendes hjem, og kalvene kommer til hotellet. Vi har lavet aftaler med landmændene, hvor ankomstalder, avl, aldersmålsætning, betaling, transport og diverse er nedskrevet. Vi har ikke aftaler, hvor der er vejninger medregnet. En typisk kontrakt har et mål, der hedder 600 kg ved en alder på 24 måneder. Kvierne/kalvene som vi modtager, varierer i alder fra 14 dage til ca. 11 måneder alt afhængig af aftalerne. Men i alderen 2-4 måneder modtages der helst ingen kalve, da der er meget stor forskel på, om kalven så er fravænnet inden for den sidste uge eller det er en måned siden. Vi siger, at det er dødsdømt, hvis man skifter miljø og foder samtidigt, det tåler kalvene ikke. Dette svarer meget overens med kurverne, der viser, at ved 2-måneders alderen er kalvene ved at opbygge deres eget immunforsvar, og af immunstofferne fra råmælken er der meget lidt tilbage. Arbejdstidsforbrug Til daglig bruges der ca. syv timer dagligt med blanding af foder, mælketildeling til kalve, fodring, udmugning enkeltbokse, brunstobservation og diverse samt kontorarbejde og indberetninger. Det svarer til ca. ½ minut pr. dyr om dagen. Tallene er ca. 10 år gamle

20 Så målet er følgende: En moderat tilvækst i opdrætningsperioden En passende høj vægt ved kælvning En relativ lav alder ved første kælvning (23 25 mdr.) Dette kræver at foderstyrke og tilvækst kontrolleres løbende gennem hele opdrætningsperioden ikke plads til udfald pga. parasitter, græsmangel, for lidt plads, manglende styring m.m.

21 Energi måles i Mega Joule netto energi (MJ NEG) Protein måles i AAT (gr./mj) Fodernormer (Jersey): Fodernormer (stor race):

22 Kviers foderplan kræver grundighed:

23 Kviers foderplan: Kvier

24 Foderemner og planer: Alle foderemner kan komme i spil til kvier og en foderplan kan laves i NOR-FOR Del evt. kvierne op ud fra de nævnte faser lav flere blandinger???