Pust liv og værdi i dine tyrekalve
|
|
|
- Ernst Nielsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pust liv og værdi i dine tyrekalve Kvægkongres 2019 Bjørn Lyngholm Christensen, Jens Smidt og Pernille Hougaard Jensen
2 Skølvadgård v. Bjørn Lyngholm Christensen Købt i fri handel 2013 Tidligere en ejendom under Kvægavlsforening 5 års jubilæum på Skølvadgård 120 Ha. egen jord Marken indgår i en pasningsaftale Alt grovfoder indvejes på brovægt og købes til fast pris
3 Investeringer Produktionen er løbende udvidet i eksisterende rammer Købt 100 kvier 0-12 mdr. i 2014 Køer i dybstrøelse i tidligere foderlade Goldkøer i tidligere maskinhus Kvier i en pasningsaftale Nye ko madrasser Plansilo og brovægt Fuldfoderblander
4 Skølvadgård
5 Sengestald Renoveret foderbord og nye madrasser
6 Tidligere foderlade
7 Tidligere plansilo
8 Kalvestalde
9 Seneste investering
10 Udsagn Det føles nytteløst at tage et liv på den måde Jeg er jo ikke blevet landmand for at slå dyr ihjel Ressource spild bør begrænses Krydsningskalveprojekt sammen med Danish Crown i 2015 Dansk Gastro Kalv
11 YouTube video produceret af Danish Crown
12 Produktion på Skølvadgård 2018 Antal køer 380 stk. Antal kvier 280 stk. Mælk produceret kg EKM / 766 kg værdistof Indsat kvier til kælvning 115 stk. Udsætterprocent 28% Solgte kvier, levebrug 35 stk. Solgte krydsningskvier 76 stk. Solgte krydsningstyre 84 stk.
13 Reproduktion på Skølvadgård Køer Kvier Reproeffektivitet 0,26 0,28 Antal ins. / drægtighed 2,4 stk. 2,3 stk. Kønssorteret sæd 48% 87% Kødkvægssæd 52% 4% Skølvadgård Lands gns. Kælvningsforløb, vanskelig 3,5% 1,0% Dødfødte kalve 4,7% 3,9% - heraf 1. kalvs 2,4% Døde kalve, 1-30 dage 1,4% 5,1%
14 Er forlænget laktation en mulighed på Skølvadgård? Eksempel Aktuel Forlænget Forlænget Start inseminering - 1. kalvs 43 dage 80 dage 100 dage - Øvrige 43 dage 60 dage 80 dage Antal kælvninger 396 stk. 358 stk. 328 stk. Ændring -38 kælvninger -68 kælvninger Beregnet med -10% i reproeffektivitet Mere mælk pr. laktation Færre kælvninger mindre CO2
15 Salg af krydsningskalve fra Skølvadgård 2 Faste modtagere af kalve Pris/kalve Vægt Alder v. salg Afregningspris kviekalve 560 kr. 37 kg 4-5 uger Afregningspris tyrekalve 885 kr. 47 kg 3 uger Det koster en kalvefoderdag på Skølvadgård: 0 30 dage: 26 kr./dag
16 Produktionspris på kvier på Skølvadgård Alder Pris v. Foder 3 mdr kr. Stald og staldleje Transport 8 mdr kr. Pasning Strøelse 14 mdr kr. Dyrlæge Avl, mv. 22 mdr kr.
17 Resultat fra kalveproducent, til Antal Indgang Købs pris Slagte vægt Klasse Slagte alder Slagte pris Slagtepris Tilvækst Økonomi Salg - køb KVIER Stk. Mdr. Kr. kg Mdr. Kr. Kr./kg gram Kr./dag Jersey/Blå 71 1, ,7 6,25 10, , ,20 Jersey/CHA 33 0, ,6 5,93 11, , ,40 Holstein / Blå 16 1, ,4 6,92 10, , ,20 Kilde: Slagtekalverådgivning, Jelling v. Anita Melgaard
18 Resultat fra kalveproducent, til Antal Indgang Købs pris Slagte vægt Klasse Slagte alder Slagte pris Slagtepris Tilvækst Økonomi Salg - køb Tyre Stk. Mdr. Kr. kg Mdr. Kr. Kr./kg gram Kr./dag Jersey/Blå 108 1, ,7 8,13 9, , ,30 Jersey/CHA 55 0, ,7 8,65 10, , ,20 Holstein / Blå 23 1, ,3 9,49 10, , ,90 Holstein/Lim 9 0, ,8 6,87 9, , ,30 Holstein 563 0, ,4 3,55 9, , ,60 Kilde: Slagtekalverådgivning, Jelling v. Anita Melgaard
19 Budgetkalkule 2019 v. Per Spleth, DLBR Slagtekalve, Dansk kalv Race DH Tyr DH x kød Tyr DH x kød Kvie Jer x kød Tyr Jer x kød Kvie Indkøbspris 850 kr kr kr. 800 kr. 150 kr. Tilvækst g g g g g. Klassificering 3,5 7,0 6,2 6,8 5,0 Afregning kr kr kr kr kr. Præmie 740 kr. 740 kr. 740 kr. 740 kr. 370 kr. DB m. præmie kr kr kr kr kr.
20 En udfordring der kan løses Større kalvestalde Større ungdyrstalde Blåkvæg bedst til både kvier og tyre Kalve/stude produktion i driftsfællesskab Raceskift fra DH til Jersey Studeproduktion Dansk Kalv: Markedet er næsten mættet Jagt lokale afsætningsmuligheder Kontrakt produktion Ren tyrekalve sælges med tilskud Lab meat Clean meat Eksport er forbundet med risiko Jersey giver spisekvalitet
21 Jersey/Blåhvid tyrekalv Alder: 106 dage
22 Avlsplan på Skølvad Minimum af renracede tyrekalve Potentiale for maksimal avlsfremgang Behov for øget andel opdræt fra start Bjørn Ejerinseminør Ej udpræget avlsinteresse fra start Kæmpe potentiale for strategisk styring Kødkvægsanvendelse 50-75% kød på køer X-vik anvendelse % af resterende sædforbrug
23 Lidt tør teori Avlsfremgang styres af Selektionsintensitet Sikkerhed og sammenhæng til egenskab Normalfordelingskurven Spredning på avlsværdi for egenskab Generationsinterval Ligning for avlsfremgang
24 Før og efter Genomisk test Uændrede gennemsnitlige værdier Store individuelle forskelle Ca. 1/3del af dyrene ændrer sig mere end Egenskab Største fald Største stigning NTM Y-indeks Frugtbarhed Yversundhed Malkeorganer Malketid NTMenheder Udtræk lavet for Bjørns kvier i test. Der indgår 129 kvier. November 2018 Stort selektionspotentiale
25 Potentialer for avlsfremgang Avlsplan med selektion Anvendelse med kødkvæg X-Vik resten Salg af Mendelske skuffelser God reproduktion God kalveoverlevelse Tyrevalg, anvendelse og strategi
26 Insemineringsplan Gruppering af hundyr ifht ønsket sædanvendelse Ekstra hensyn for ejerinseminører Sæd i forskellige prisgrupper Løbende oprydning af restbeholdninger Særlige hensyn ved kødkvægsanvendelse Erfaringer med flere kødracer Erfaringer med enkelttyre
27 Opfølgning avlsplan Prognosen Uundværligt hjælpeværktøj Kontinuerlig tilpasning af avlsplan Parameter Enhed Sidste Næste Slagtn opdrætskvier Stk Slagtn kødkvægskryds Stk 6 6 Salg kælvekvier Stk 3 Salg opdrætskvier Stk Salg kødkvægskryds Stk Dødfødte Stk Udsnit fra Prognosen i DMS
28 Afsætning af overskudskvier
29 Avlsfremgang Skølvad Egenskab Opnået gns. (139kvier) Gns. 10% højeste NTM Gns. race Ændring seneste år NTM 11,6 12,2 9,7 +4,1 Y-indeks 106,6 108,8 106,6 +2,0 Frugtbarhed 102,4 101,5 101,1 +1,8 Yversundhed 106,2 105,3 104,6 +1,9 Malkeorganer 108,2 106,4 105,3 +1,8 Malketid 101,5 100,6 100,0 +0,9 Overblik avlsfremgang i DMS
30 NTM opgørelsen 1.laktation
31 NTM opgørelsen 2.laktation
32 Giver avlsplan værdi? Øget avlsniveau på kvier 1,9NTM 1,9NTM/årsko * 59kr/NTM/år * 300årskøer = kr/år Salg af avlskvier som bonus Samlet indtægt salg af 5 avlskvier til Viking kr NTM giver forbedret bundlinje! NTM giver forbedret bundlinje!
33 Skal DU være ny fodermester på Skølvad? Kvægansvarlig køer og kalve Mulighed for ledelse og udvikling 37 timer Kontakt Bjørn Placering Gørding
FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE
FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE Per Spleth, Specialkonsulent Kødproduktion Rasmus Skovgaard Stephansen,Trainee KvægKongres Herning 27.2.2017 HVORFOR KRYDSNINGSKALVE I DK? Nå målet om en
Slagtekalve resultater og økonomi
Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve
KVÆGKONGRES Flere penge i. krydsningskalve. Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent
KVÆGKONGRES 2019 Flere penge i krydsningskalve Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent Indhold Hvordan påvirker kødkvægskalven malkekoen? Hvordan
Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo
Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer Kvæg årsmøde Heden & Fjorden - 17-2 2015 Morten Kargo Fra Kvægbrugets Task Force side 27 Avlskort som kan spilles for at trække stikket
NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)
Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh NTM Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) STØTTET AF Dansk Holsteins fonde STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Indledning EN KO
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis
Raceovervejelser i mit krydsningsprogram
Raceovervejelser i mit krydsningsprogram Mogens Hjort Jensen og Morten Kargo KVÆGKONGRES 2018 Indledning 1. Vælg den tredje race Mogens Hjort Jensens besætning Beskrivelse og udfordringer Overvejelser
Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte
Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk
4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.
34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående
1. hovedforløb Kvier
1. hovedforløb 2018 Kvier Kvie fra fødsel til ko Målet med opdræt af kvier er følgende: At få nye og gode (bedre) køer At lave gode kælvekvier Nem overgang fra kvie til ko uden problemer Køer med et stort
Antal 1. insemineringer
Områdemøder 2013 Program 10.00 11.00 Besætningsbesøg 11.15 Fællesmøde Vikings aktiviteter - på vej mod nye mål vær med til at løfte overliggeren Udpegning af områdets Repromester 12.15 Viking er vært ved
Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen
Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen Historien bag bedriften 2000 Vi overtager Havredalsgaard Bygger ny stald til 135 køer 2006 Begynder at malke tre gange
VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics
VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics Disposition Sædens befrugtningsevne Sædkvalitet Frugtbarheden med kønssorteret sæd Hunlig frugtbarhed Danske avlsværdital
NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt
NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race
BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE
Indlæg på KvægKongres 2015 Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Teamleder Per Spleth; SEGES Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Kønssorteret sæd giver mange muligheder!
Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac
Viden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Høj LivsProduktion & god Holdbarhed Giver top- og bundlinie Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver & Kvægrådgiver for LandboNords KvægRådgivning [email protected] I et land uden høje
Kombi-Kryds - styring og muligheder
Kombi-Kryds - styring og muligheder Kvægbruger Henrik Pedersen, Tim Specialkonsulent Morten Kargo, VFL,Kvæg/AU Avlsrådgiver Mads Fjordside, VikingDanmark Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
KVÆGNØGLE RESULTATER 2013
KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...
Jagten på Spild. Ft.
Jagten på Spild Erik Andersen, Økologirådgivningen Danmark Thorkild Moos, LandboSyd Anne-Mette Søndergaard, LandboNord Ft. KvægChefgruppen Jagten blæses i gang Jagt på spild, formål.. At sikre alle bliver
Styr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Styr på produktionen i det daglige Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Disposition Beskrivelse af Nørgaard Den daglige overvågning
HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.
Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af
Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!
Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Dansk Kvægs Kongres 2007 Mandag den 26. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ulrik Sander Nielsen Dansk Kvæg, Afdeling
Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.
KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på
Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark
Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående
De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk
De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer
Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg
Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 27. februar 2012 Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, Dansk Kødkvæg Antal besætninger pr. 1. oktober 2011 Med renracede dyr og/eller krydsningsdyr
Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn
Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130
Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008
Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg [email protected] Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000
KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING
KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING Morten Kargo, AU, SEGES, Torben Nørremark, VikingDanmark, Mette Sandholm, VikingDanmark Søren Østergård, AU og Anders Fogh, SEGES Kvægkongressen februar 2017 2..
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering. Malkekøer Holstein,.00 kg EKM Energibehov,
Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion
Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion Tema 4 Kødkvæget overlever Konsulent Hanne Bang Bligaard Dansk Kvæg Ammekøer og græsarealet er tæt knyttet Udnyttelse af græsarealer
Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg. Rådgivning Kødkvæg 2011-2012 Rådgivningsteam Kødkvæg består af 16 rådgivere fordelt over landet: Rådgivningsteam
Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION
Teamleder Per Spleth; SEGES Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU Møde GEFION KVÆG 9.9.215 FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret
Pasningsaftale: Opdræt af kvier
Pasningsaftale: Opdræt af kvier Ejer Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Opdrætter Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Side 1 af 7 Generelt Opdrætter passer kvierne efter god landmandsskik. Opdrætter
Avl. Hvad er avl? Formålet med avl? hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram
Hvad er avl? Avl hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram Formålet med avl? ønskede egenskaber/kendetegn udbredelse af arten/racen lave avlsdyr
Lars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup
Lars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup Lars Lomholdt - Baggrund 43 år Købte Skårhøjgaard i 1998 sammen med en kompagnon 38 ha 70 køer i løsdriftsstald fra 1978 Lagde om til økologi i 1998 Købte kompagnon
Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro
Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk
Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed?
Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed? Per Spleth, Teamleder i Kødproduktion. Udfordringer kødkvæg 10.000 besætninger med 100.000 moderdyr 1-30 køer Svært at lave en effektiv
Kvægøkonomi. Claus Larsen KvægXperten Betina Katholm AGRI NORD
Kvægøkonomi Claus Larsen KvægXperten Betina Katholm AGRI NORD Dagsorden Hovedtal kvægøkonomi Mere mælk Forskelle mellem top og bund Gemte penge Nøgletal Moderniseringsstøtte Mælkepris Benchmarking Hovedtal
Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Foderplaner, stor race. Dagligt foder i gennemsnit pr. årsko
47 Om kalkuler for malkekvæg Kalkulerne for malkekvæg er beregnet for 4 foderplaner for både stor race og Jersey. De viste kalkuler for 2009/2010 svarer til det forventede gennemsnitlige ydelsesniveau
Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg
Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt
Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1
Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4
Udvikling af bedriften:
EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003
DE GRÅ SIDER. Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Dansk Tiroler Grauvieh
Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2016 Dansk Tiroler Grauvieh 0 Sæt X i kalenderen 23. april Generalforsamling hos Kirsten
