Ophavsretten på biblioteket

Transkript

1 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Ophavsretten på biblioteket BS BIBLIOTEKSSTYRELSEN 2002

2 B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N Ophavsretten på biblioteket Biblioteksstyrelsen

3 Ophavsretten på Biblioteket 2. reviderede udgave udgivet elektronisk i 2002 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: Telefax: E-post: [email protected] Hjemmeside: Publikationen er frit tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Lay-out: Stæhr Reklame og Marketing Typografi: Times New Roman PS ISBN elektronisk: Bibliotek,Børn og Kultur

4 Indhold Forord 5 Indholdet af ophavsretsloven 7 Hvad er omfattet af loven? 7 Hvem er beskyttet? 7 Hvilke rettigheder beskytter loven? 7 Kan rettighederne videregives? 7 Hvilke rettigheder kan ophavsmanden ikke overdrage? 8 Hvor længe er rettighederne beskyttet) 8 Hvordan skal værkerne være tilknyttet Danmark for at være omfattet af loven? 9 Slid og erstatning 9 Lovens undtagelser der har særlig interesse for bibliotekerne 11 Bøger, litterære værker 11 Bibliotekernes brug af materialerne 11 Bogklubbøger 11 Citatretten 11 Der er særlige regler om 12 Kopiering, fotokopier på papir 12 Digital kopiering 13 Digital kopiering til personlig brug 14 Syns- og hørehandicappede m.fl 15 Om de enkelte værkstyper 17 Cd-rom 17 Edb-program udgivet i forbindelse med et litterært værk 17 Edb-programmer 17 Film/video/dvd 17 Foto 17 Foto af kunstsamlinger 18 Indspillet musik 18 Kort/tegninger 18 Kunst/billeder 18 Lydbøger, lydaviser 18 Læsekredse 18 Musikvideoer 18 Noder 19 Kopiering 19 Offentlige aktstykker 19 Offentlige forhandlinger 19 Oversættelser/bearbejdelser 19 Radio/TV-udsendelser 19 Samleværker og antologier 19 Fællesværker 20 Sammensatte værker 20 Sangtekster 20 Bibliotek,Børn og Kultur 3

5 Forord Biblioteksstyrelsen har, som konsekvens af at der siden 1995 er sket en række ændringer af ophavsretsloven, valgt at genudgive Ophavsretten på biblioteket. Foreløbig vil udgivelsen ske ved publicering på Biblioteksstyrelsens hjemmeside. Som opfølgning på implementeringen af det nye EF-direktiv om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (Infosoc), vil der blive udarbejdet en trykt udgave. Ophavsretten på biblioteket er tænkt som et opslagsværk for bibliotekerne. Der er ikke tale om en endelig og udtømmende vejledning, men en hjælp til bibliotekerne og deres ansatte der dagligt beskæftiger sig med disse problemstillinger. Anders Kristian Jensen Juridisk Specialkonsulent For en samlet fremstilling af den gældende ophavsretslov se Lovbekendtgørelse nr. 618 af 27. juni 2001 Ophavsretten på biblioteket 5

6 Indholdet af ophavsretsloven H vad er omfattet af love n? Litterære værker og andre kunstneriske værker, frembragt som billede, på lyd, i skrift eller tale (herunder musik- og film- og bygningsværker). Praktisk orienterede frembringelser, f.eks. edb-programmer er også omfattet. Et afgørende element er afvejningen af et værks kunstneriske værdi, den såkaldte værkshøjde. Dette dækker over et krav om at frembringelsen er et resultat af en selvstændig, skabende indsats. Værket skal være menneskeskabt, hvilket vil sige at værker frembragt af f.eks. dyr eller som resultat af en computers selvstændige udregninger uden menneskelig indblanden ikke er at betragte som værende i besiddelse af tilstrækkelig værkshøjde til at høre under ophavsretsloven. Copyright-mærket har desuden ingen betydning for om værket er beskyttet af reglerne om ophavsret. H vem er besky t t e t? Den som alene eller i samarbejde med andre frembringer et værk, har ophavsretten til dette (har to eller flere i fællesskab tilvejebragt et værk, og kan det ikke afgøres, for hvilken del den enkelte står, har de ophavsretten i fællesskab). Det samme gælder bearbejdere, f.eks. oversættere og personer der sammenstiller værker. Derimod er offentlige love, domme og administrative forskrifter ikke beskyttet. Det formodes at rettighedshaveren er den person hvis navn eller mærke er anført på sædvan- lig måde på værket, når det gøres tilgængeligt for almenheden. Hvis der ikke er anført et navn eller mærke ved udgivelsen, da er det udgiveren der handler på ophavsmandens vegne. H v i l ke rettigheder beskytter love n? Ophavsretten medfører at rettighedshaveren har eneret til at disponere over værket ved at bestemme om værket skal gøres tilgængeligt for almenheden. Rettighedshaveren har krav på at hans navn bliver angivet ved brug af værket, og dette må ikke ændres eller behandles på en måde som rettighedshaveren anser for krænkende, (ideel ret). Det er tillige heller ikke tilladt at gengive, ændre eller overføre et værk til en anden kunstart eller -stil. Værket er offentliggjort, når det med rettighedshaverens samtykke er gjort tilgængeligt for offentligheden og udgivet, når ophavsmanden har givet samtykke til at et eksemplar af værket er bragt i handelen. En bog der er stjålet og udgivet, er derfor ikke omfattet af reglerne for offentliggjorte værker. Kan re t t i g h e d e rne videre gi ve s? Rettighedshaveren kan frit overdrage sin ret. Det er erhververen der har bevisbyrden for at rettigheden er overdraget. Ophavsretten går i arv efter de almindelige arveretsregler, og den kan ikke forfølges af kreditorer. Tilladelse til at bruge et værk kaldes ofte overdragelse af ophavsretten, men salg af et værk er i almindelighed ikke en over- Ophavsretten på biblioteket 7

7 dragelse af selve ophavsretten. Når kunstværker sælges, er det f.eks. billedet der sælges, men kunstneren har typisk bevaret ophavsretten. H v i l ke rettigheder kan ophavsmanden ikke ove rd r a g e? Rettighedshaverens ret til at få sit navn nævnt i tilknytning til udgivelsen/kunstværket kan ikke overdrages eller frafaldes, ligesom rettighedshaveren kan sætte sig imod at værket bruges på en for ham krænkende måde. I vurderingen af hvad rettighedshaveren kan sætte sig imod, indgår hvad der følger skik og brug inden for det område, udgivelsen drejer sig om, herunder hvad der er almindeligt inden for forlagsaftalerne. Værket må således heller ikke ændres i videre udstrækning end den tilladte brug kræver, og kilden skal angives hvis værket vises offentligt. H vor længe er re t t i g h e d e rne besky t t e t? Ophavsretten varer som hovedregel 70 år efter udgangen af det år, rettighedshaveren er afgået ved døden. Hvis værket ikke har været offentliggjort, gælder beskyttelsen 70 år fra udgangen af det år, værket blev skabt. Hvis rettighedshaveren ikke er kendt, må værket ikke bruges frit, før der er gået 70 år, efter værket blev offentliggjort, eller hvis det ikke har været offentliggjort, 70 år fra det blev skabt. Hvis værket ikke har været offentliggjort, men udgives efter ophavsretstiden er udløbet, begynder en beskyttelse på 25 år af de økonomiske rettigheder fra udløbet af det år hvor offentliggørelsen eller udgivelsen fandt sted. Den indspillede musik (lydoptagelser) der i almindelighed er på bibliotekerne, er ophavsretligt beskyttet indtil 50 år efter udgangen af det år hvor den første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted. Reglen gælder uanset hvilket oprindelsesland, optagelsen har. Det er ligegyldigt hvilket medie der bruges eller er brugt. Filmvideoer er beskyttet i 70 år efter den længstlevende produktionsdeltagers død. Det er dog kun den ledende instruktør, drejebogsforfatteren, dialogforfatteren, den ledende instruktør og komponisten, der er omfattet. Skuespillere, filmfolk mv. er ikke omfattet af beskyttelsen. Fotografiske værker er beskyttede 70 år fra ophavsmandens død. Fotografiske billeder er beskyttede 50 år efter udgangen af det år hvor billedet blev fremstillet. Er beskyttelsestiden udløbet, kan værket bruges frit Ejeren af et eksemplar af et værk, f.eks. et kunstværk eller et fotografi, hvor beskyttelsestiden er udløbet, kan ikke disponere over værket, som om der var tale om ophavsret. Er der en låner der låner en gammel avisside på biblioteket, 8 Ophavsretten på biblioteket

8 og beskyttelsestiden er udløbet, kan låneren frit gengive avissiden, ligesom biblioteket kan gengive avissiden i forbindelse med en udstilling eller lignende. H vo rdan skal værke rne være tilkny t t e t D a n m a rk for at være omfattet af love n? Loven gælder for værker der er fremstillet af danske statsborgere eller personer bosat i Danmark, og for værker der er udgivet første gang i Danmark, samt ved filmværker, hvis producenten har sit hovedsæde eller er bosat i Danmark. For herboende udlændinge er det deres status på det tidspunkt hvor de gør retten gældende, der er afgørende. I øvrigt fastsætter Kulturministeriet en udlandsanordning, hvori der tages stilling til hvordan ophavsretsloven skal anvendes på andre lande. EU-borgere sidestilles med danske statsborgere. Der er ikke krav om at udgivelsen skal være på dansk, som i Lov om biblioteksafgift. Straf og ers t at n i n g Overtrædelse af loven kan straffes med bøde og i særlige tilfælde hvor overtrædelsen f.eks. er begået erhvervsmæssigt, med fængsel i op til 1 år. Den der overtræder loven, kan pålægges at betale godtgørelse/vederlag for udnyttelsen af værket og erstatning hvis lovovertrædelsen har medført skade. Der er ikke meget retspraksis på området. Ophavsretten på biblioteket 9

9 10 Ophavsretten på biblioteket

10 Lovens undtagelser der har særlig interesse for bibliotekerne Det er indskrænkningerne i ophavsretten der er interessant for bibliotekerne, fordi det er efter disse regler, bibliotekerne har tilladelse til at bruge de udgivne værker i biblioteksøjemed. B ø g e r, l i t t e r æ re værke r Litterære værker defineres som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling. Foruden bøger anses taler, foredrag, breve, interviews, punktskrift, værker der indgår i radio- og TV-programmer, når det er kommentarer eller speak, billederne i en billedbog i en sammenhængende fortælling, spil med spilleregler eksempelvis, for at være litterære værker. Særligt i loven er nævnt at kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art, er litterære værker, ligesom edb-programmer og databaser. B i b l i o t e ke rnes brug af mat e ri a l e rne Når et eksemplar af et litterært værk er solgt eller overdraget med rettighedshaverens samtykke, må det viderespredes til andre. Det er overdragelsen eller salget der er kriteriet, og det skal være sket med ophavsmandens samtykke. Erhververen kan som udgangspunkt disponere over eksemplaret ved videresalg, gave, bytte og udlån. Optrykkes en bog eller artikel eksempelvis i en avis, uden at forfatteren har givet samtykke, må den ikke spredes videre ved udlån eller kopiering. Aviser i almindelighed må gerne ligge fremme ligesom bøger på bibliotekerne, men er det almindeligt kendt at en del af avisen ikke er lovligt udgivet, da kan man ikke videresprede eller vise den uden samtykke. Hvis et litterært værk er købt i udlandet, kan man låne det ud efter de samme bestemmelser som danske bøger. Litterære værker som der er knyttet et edb-program til, behandles nedenfor under edbprogrammer. Bogklubbøger Nogle forlag har trykt i deres udgivne bøger at de ikke må lånes ud, og de gør køberne af bøgerne opmærksom på dette i købsaftalen. Imidlertid kan et eksemplar af et litterært værk altid, uanset hvad forlægger eller forfatter bestemmer, lånes ud fra bibliotekerne. Selvom det litterære værk er solgt eller overdraget til andre, er det stadig ophavsmanden der har ret til biblioteksafgift af de bøger der står på bibliotekerne. C i t at re t t e n Det er tilladt at citere fra et offentliggjort værk i overensstemmelse med god skik og brug og i den udstrækning, det er betinget af formålet. Hvor meget man kan tillade sig at citere er således meget forskelligt. Der er forskellige normer inden for de forskellige materialetyper og forskellige normer for hvad man kan tillade sig at bruge citatet til. Generelt kan siges, at man i anden sammenhæng må citere så meget at citatet Ophavsretten på biblioteket 11

11 kan stå alene og så lidt at det kan forstås uden sammenhæng fra den tekst, det er taget fra. Problemerne er formodentlig størst hvis forfatteren mener at citatet er taget ud af sin sammenhæng og derfor fremstiller en anden opfattelse end forfatteren har givet udtryk for i værket som helhed. Citater af b i l l e d k u n s tbør ikke finde sted, da sådanne citater som oftest vil krænke o p h avsmandens ideelle rettigheder. Citat af musikværker afgøres efter omstændighederne. Det er blevet foreslået at man skulle have lov til at citere et vist antal takter, men forslaget blev afvist. Der er særlige regler om Kopiering, fotokopier på papir Privat kopiering: Enhver må tage en kopi af et offentliggjort værk til privat brug. Eksemplaret må kun bruges privat. Der kan godt tages kopi af en privat kopi til en ny privat kopi, men det gælder stadig at kopien kun må bruges som privat kopi. Kun fysiske personer har denne ret. De fotokopier der tages i bibliotekerne, er som udgangspunkt private kopier, og der skal derfor ikke betales afgift til COPY-DAN. COPY-DAN er en fællesforening der forvalter ophavsrettigheder på en række områder på rettighedshavernes vegne. Er biblioteket tilknyttet en undervisningsinstitution, og bruger institutionen bibliotekets kopimaskine til at tage kopier til undervisningsformål, er det undervisningsinstitutionen der har ansvar for at der afregnes med COPY-DAN. Ligeledes for andre institutioner og private virksomheder er det modtageren af kopien der afregner med COPY-DAN. Biblioteket kan tage fotokopier til brug i dets virksomhed som f.eks. til arkiv i beskyttelsesøjemed dvs. på grund af værkets særlige værdi, sjældenhed eller ringe holdbarhed. Der kan tages kopi i forsknings- og studieøjemed, og i begrænset mængde må der tages kopi af hele værker hvis de ikke længere kan købes i boghandelen eller antikvarisk. Der kan tages kopier af manglende dele eller bind af defekte værker. Er der installeret en kopispærring i f.eks. et leksikon som biblioteket har købt på cd-rom, kan biblioteket kun negligere denne spærring hvis det vil tage en sikkerhedskopi. Kopispærringer er lovlige, selvom det ellers ville være lovligt at tage en privat papirkopi af en sådan udgivelse. Private papirkopier kan godt tages af andre (fremmed medhjælp): bibliotekerne kan hjælpe med at tage en privat kopi. Det er modtageren der har ansvar for at kopien bruges lovligt. Presseklip, dvs. kopier af artikler i aviser, må ikke uden aftale med COPY- DAN tages i en institution og mangfoldiggøres til medarbejderne. Den enkelte medarbejder og en låner kan tage en privatkopi af artiklen. 12 Ophavsretten på biblioteket

12 Offentliggjorte værker må fremstilles i blindeskrift og kopieres til brug i undervisningen på skoler for døve og talelidende. Den samme gruppe kan ligeledes modtage digitale kopier af informationer, lydbøger mv. og installere dem på deres egne anlæg til eget brug. Digital kopiering Edb-programmer må kopieres i papirform som andre litterære værker. Derimod må et edb-program i digital form ikke kopieres til digital form. Bestemmelsen er begrundet med at der med den moderne teknologi er en stor risiko for at digitale værker kopieres ulovligt. Folketinget vedtog den 11. juni 1998 en række ændringer af Lov om ophavsret. Hovedformålet med ændringerne var at gennemføre databasedirektivet. En del af ændringerne har betydning for biblioteksbrugernes anvendelse af digitale medier. Den der er retmæssig bruger af et edbprogram er berettiget til at foretage den kopiering af programmet der er nødvendig for at benytte edb-programmet. Samtidig er denne bruger også berettiget til at foretage de ændringer af edbprogrammet der er nødvendige for at gøre brug af programmet f.eks. ved rettelser af fejl. Brugeren må også fremstille backup-kopier af programmet, for så vidt det er nødvendigt for benyttelsen af programmet. Bestemmelsen var før ændringslovens vedtagelse kun gældende for den der havde erhvervet edb-programmet ved køb eller gave. Ved vedtagelsen af ændringsloven er personkredsen blevet udvidet til også at omfatte andre retmæssige brugere, f.eks. bibliotekslånere. Der må også foretages teknisk nødvendig kopiering og backup-kopiering for så vidt angår andre værker i digitaliseret form der styres af et edb-program, f.eks. elektroniske bøger på cd-rom. Brugeren, eksempelvis en bibliotekslåner, må dog ikke foretage ændringer i disse værker i digitaliseret form. En retmæssig bruger af en database kan som følge af vedtagelsen af ændringsloven foretage sådanne handlinger som er nødvendige for at den pågældende kan få adgang til databasens indhold og gøre normal brug af dette. Som et eksempel hentet fra lovbemærkningerne kan nævnes at en bruger der har fået lovlig adgang til en database som findes på Internettet, må fremstille et brugseksemplar i digital form hvis det er nødvendigt for at kunne tilegne sig databasen. Brugeren kan endvidere lovligt foretage sådanne ændringer som er nødvendige for at den pågældende kan få adgang til databasen og gøre normal brug af den. Alt dette gælder også for bibliotekets brugere. Det præciseres i bemærkningerne til loven at eneretten til eksemplarfremstilling i det hele taget ikke er til hinder for flygtige og tilfældige fikseringer som foregår ved gennemsyn eller spredt læsning af et digitalt værk, f.eks. på et bibliotek. Ophavsretten på biblioteket 13

13 Digital kopiering til personlig brug Ved lov af nr. 472 af 7. juni 2001 blev Lov om ophavsret ændret. Lovændringen har et begrænset sigte hvilket hænger sammen med den forestående implementering af Infosocdirektivet. Det vigtigste punkt set ud fra et biblioteksmæssigt synspunkt er at loven indeholder en begrænset lempelse af forbudet mod digital kopiering til privat brug. Det skal være muligt at foretage en digital kopiering til personligt brug for fremstilleren eller dennes husstand uden samtykke fra ophavsmanden. Lovændringen indebærer at der gives adgang til kopiering af tekst, musik og billeder mv. i digital form til personlig brug f.eks. med henblik på optagelse af radio- og tv-udsendelser til tidsforskudt brug, kopiering af en musik-cd til bilen, til sommerhuset eller til en walkman, kopiering til en opsamlings-cd og kopiering til en pc med henblik på elektronisk afvikling inden for husstanden. Derimod vil det ikke være tilladt at fremstille digitale eksemplarer der bruges af personer som ikke tilhører den enkelte husstand, f.eks. kopiering til bekendte og skolekammerater. Det vil heller ikke være tilladt for køberen af et digitalt leveret musikværk at videresende musikværket via til venner og bekendte. Digital kopiering til personlig brug omfatter IKKE kopiering som led i arbejde eller undervisning. Den digitale kopiering må udelukkende ske til personlig brug for fremstilleren eller dennes husstand. Det betyder at de fremstillede eksemplarer ikke fysisk må spredes uden for husstandssfæren, ligesom eksemplarerne heller ikke må videresendes til venner og bekendte via . Det fremgår af bemærkningerne at der ved eksemplarfremstilling til personlig brug kun benyttes medhjælp af personer som tilhører den pågældende husstand. Dette medfører at reglerne om fremmed medhjælp ikke finder anvendelse for så vidt angår digital kopiering. Bibliotekspersonalet kan derfor ikke assistere brugeren med digital kopiering. Ligeledes opretholdes forbudet mod at anvende kopieringsautomater på biblioteker til selv at fremstille kopier af musikværker og filmværker. Brugeren må derfor heller ikke fremstille digitale kopier af disse værker til eget brug f.eks. fra en arbejdsstation på biblioteket. Brugeren kan derimod som udgangspunkt kopiere tekster mv. fra f.eks. Internet på en diskette eller en cd-rom. Ved behandlingen af loven i Folketinget blev det præciseret at kopieringen kun er lovlig hvis den sker fra et lovligt forlæg (originalen). 14 Ophavsretten på biblioteket

14 Syns- og hørehandicappede m.fl. Der må fremstilles og på andre måder gengives samt udlånes eksemplarer af udgivne værker uanset den anvendte teknik, når blot målgruppen er blinde, døve, svagtseende, talelidende m.fl. Den særlige undtagelse om eksemplarfremstilling mv. til fordel for syns- og hørehandicappede forudsætter at de fremstillede eksemplarer skal være særligt tilrettelagt for de enkelte handicapgrupper. Bestemmelsen giver institutioner som Danmarks Blindebibliotek mulighed for at fremstille digitale eksemplarer af alle udgivne værkstyper til brug for synsog hørehandicappede m.fl. uden at der skal betales vederlag til rettighedshaverne (dette gælder ikke gengivelser der udelukkende består af lydoptagelser, se efterfølgende om lydaviser og lydbøger). Ophavsretten på biblioteket 15

15 16 Ophavsretten på biblioteket

16 Om de enkelte værkstyper C d - ro m Er ligesom en diskette et medie, og der er derfor ikke særlige regler for disse. For indholdet af cd-rommen gælder de regler der er om de værkstyper der er på cd-rommen. Er der litteratur på, behandles det efter reglerne om litterære værker, er der også musik og/eller edbprogrammer på, gælder reglerne for disse værker. Er det et multimedieværk, må man rette sig efter de regler der gælder for den mest beskyttede del af værket. E d b - p rogram udgi vet i forbindelse med et litterært værk Edb-programmer i digitaliseret form der udgives sammen med en bog eller et tidsskrift, kan lånes ud sammen med dette. Edb-programmet kan ikke udlånes alene, uden der er en tilladelse fra rettighedshaveren. Udgives edb-programmet sammen med andet end et litterært værk, skal der tilladelse til udlån. Det forudsættes at edb-programmets indhold kan sidestilles med et litterært værk, således at det f.eks. er tekstbehandlingsprogrammer, det drejer sig om, men ikke f.eks. et multimedieprodukt. Edb-programmet kan være lagret på diskette eller cd-rom. E d b - p ro g r a m m e r Edb-programmer skal som udgangspunkt behandles som litterære værker. For at være beskyttet kræves at programmet har værkshøjde, dvs. at der skal foreligge en individualitet eller originalitet der ligger ud over grundlæggende ideer og metoder. F.eks. er computerspil og tipssysterner omfattet af beskyttelsen. Der er ingen definition i loven af hvad et edb-program er, men i 1989-lovforslaget er definitionen: Et edb-program er en række instruktioner eller oplysninger, fikseret i en hvilken som helst form eller på et hvilket som helst medium, som tilsigter direkte eller indirekte at bringe en datamat til at angive, udføre eller opnå en bestemt funktion, opgave eller et bestemt resultat. Et edb-program kan altså ligge i såvel en digital form som i skriftlig form. Film /video/dvd må ikke kopieres på bibliotekernes maskiner eller på andre offentlige maskiner. Filmværker der indgår i biografernes repertoire, må ikke kopieres til f.eks. undervisningsbrug. Der skal særlige aftaler til. Bibliotekerne kan tage sikkerhedskopier, men de må ikke udlånes. Bibliotekerne kan udlåne film hvis der er samtykke fra rettighedshaveren. Der er for det meste ret til udlån til private, men ikke til undervisningsbrug. Udgivne filmværker kan vises på biblioteket for enkeltpersoner. F o t o Der skelnes mellem fotografiske billeder og fotografiske værker (fotografier med værkshøjde). Fotografiske billeder Ophavsretten på biblioteket 17

17 er beskyttet efter de almindelige regler om f.eks. kopiering. Har billedet værkshøjde, er rettighedshaveren beskyttet af de regler der er uoverdragelige. Ved bedømmelsen af om billedet har værkshøjde, tages der hensyn til billedets komposition, beskæring, motivvalg, altså nogle valg som gøres individuelt. Foto af kunstsamlinger Her anses fotografen for at have ophavsret til fotografierne, også selvom han er ansat, og kunstneren til malerierne/skulpturerne skal give lov til brug af deres kunst på den måde. Indspillet mu s i k Der er særregler om beskyttelsestiden, se det generelle afsnit side 7. Sampling eller digital optagelse og genbrug af uddrag af indspilninger skal der rettighedshaverens samtykke til at bruge. Det kan ikke betragtes som lovlige citater. Spilles der musik fra radioen i bibliotekslokalet eller ved arrangementer fra egne indkøbte indspilninger, skal der betales afgift til KODA-GRAMEX, da der er tale om en offentlig fremførelse. Ko rt / t e g n i n g e r Betragtes som litterære værker og beskyttes efter de samme regler. F.eks. beskyttes arkitektens tegninger til en bygning på denne måde, mens et luftfoto af en by beskyttes som et fotografi. Se også offentlige aktstykker side 19. Ku n s t, b i l l e d e r Er beskyttet efter de almindelige regler om ophavsret. Om kopiering gælder at der ikke må tages privatkopier der kan forveksles med originalen. De almindelige regler for visning gælder ikke for værket som helhed. Citatretten, se dette afsnit side 11. Fotografier af kunstværker, se afsnit om foto side 8. Ly d b ø g e r, l y d a v i s e r Der må ligeledes tages lydoptagelser af litterære værker til udlån til personer der er ude af stand til at læse almindelige bøger (blinde, ordblinde, læsehandicappede). Der skal dog træffes aftale med ophavsmanden om udgivelsen, da denne har krav på vederlag. Definition på avisartikler og bøger adskiller sig ikke meget fra hinanden. Der er aftale med aviserne om udgivelse af artikler i deres helhed, men grænsen til en bog er hårfin, og her skal der træffes aftale direkte med rettighedshaveren. Aftalen om lydaviser er indgået mellem Danske Dagblades Forening, Dansk Journalistforbund og KL. Om vederlag for fremstilling og udlån af lydaviser er der udsendt et bilag til aftalen. L æ s e k re d s e Hvor bøger eller tidsskrifter (både danske og udenlandske) cirkulerer mellem læsere mod betaling, er der tale om en form for udlejning der ikke er tilladt, da udlejning ikke kan ske uden at rettighedshaveren får del i indtægterne. M u s i k v i d e o e r Behandles efter de samme regler som 18 Ophavsretten på biblioteket

18 film, se side 17. Musikvideoer må bruges på stedet og ses af en enkelt person på biblioteket, men må ikke udlånes til undervisningsformål. Følger en musikvideo med f.eks. et tidsskrift, kan den ikke uden rettighedshaverens samtykke lånes ud. N o d e r Må lånes ud som litterære værker. Ko p i e ri n g Lånerne må som privatpersoner tage en privatkopi, men ikke på bibliotekernes maskiner eller andre offentligt tilgængelige maskiner (hos boghandleren f.eks.). Biblioteker der ejer en node, må tage en sikkerhedskopi, men kun låne enten originalen eller kopien ud. Dette gælder også i forhold til andre biblioteker. Biblioteket kan heller ikke faxe en kopi til interurban lån. Herved opstår der en kopi, og den er ulovlig. Biblioteket må kun råde over det antal eksemplarer af den node som der er købt. Såkaldte Fake books, der indeholder partier af musik, især jazzmusik, må heller ikke kopieres. Der er f.eks. ingen mulighed for noget der ligner en citatret. O ffentlige aktstykke r Er ikke omfattet af reg l e rne om ophav s- ret. Love, bekendtgørelser mv. kan frit g e n g ives. Te k n i s ke tegninger f.eks. i forbindelse med administrative afgørelser er heller ikke beskyttet. Byplaner er heller ikke beskyttet og kan frit gengive s. O ffentlige fo r h a n d l i n g e r Offentlige forhandlinger i retssale, Folketing og byråd kan gengives, men den enkelte der citeres, har selv ophavsret til at udgive det samlede indlæg. O ve rsættelser/ bearbejdelser Oversætteren eller bearbejderen har ophavsret til det oversatte/bearbejdede, men må ikke bruge det i strid med rettighedshaverens interesser. Hvis bearbejdelsen kan anses for at være et nyt selvstændigt værk der er dannet på grundlag af fri benyttelse af et andet værk, er der almindelig ophavsret til det nye værk. R a d i o / T V- u d s e n d e l s e r Bibliotekerne kan ikke uden samtykke fra radio/tv-produktionsselskabets side optage udsendelser og gengive dem ved en senere lejlighed. Bibliotekerne kan lade radio/tv være tændt, mens udsendelsen er på hvis der betales erhvervslicens til Danmarks Radio samt afgift til KODA-GRAMEX. S a m l ev æ rker og antologi e r Er værker der er opstået som følge af andre værker, f.eks. digtsamlinger, novellesamlinger, musikpotpourrier og er beskyttet som et værk for sig selv (redaktøren er beskyttet hvis værket har værkshøjde, hvad sammenstillede data i en database ikke altid har), men med respekt for den oprindelige rettighedshavers interesser. Til undervisningsbrug kan sådanne værker sammensættes allerede 5 år efter værkernes udgivelse. Ophavsretten på biblioteket 19

19 F æ l l e s v æ rker er værker hvor flere har arbejdet sammen om udgivelsen, og deres enkelte bidrag ikke kan påvises. Disse personer har ophavsretten i fællesskab, men hver deltager kan påtale krænkelser. S a m m e n s atte værker er værker der kan skilles ad, f.eks. et musikværk med tekst. Disse værker er beskyttet hver for sig og ikke som et sammenhængende værk. S a n g t e k s t e r må udlånes og kopieres som andre litterære værker. Men er teksten ikke udgivet som litterært værk på et blad eller i en bog, men kun som tekst på en cd eller plade, er det ulovligt at afskrive teksten og låne den ud, både til private og til andre biblioteker. 20 Råd og vink om Udviklingspuljen