OMFANG, STATUS OG POTENTIELT BEHOV FOR DRÆNING PÅ DANSKE LANDBRUGSAREALER. Foredrag ved Plantekongres 2010 af Konsulent Svend Elsnab Olesen
|
|
|
- Anders Jespersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OMFANG, STATUS OG POTENTIELT BEHOV FOR DRÆNING PÅ DANSKE LANDBRUGSAREALER Foredrag ved Plantekongres 2010 af Konsulent Svend Elsnab Olesen
2 HVORFOR DRÆNE? Dræning har bl.a. indflydelse på: Jordtemperatur Luftskifte Roddybde Rodzonekapacitet Ukrudtsbekæmpelse Jordens bæreevne Jorderosion Næringsstofudvaskning
3 OMFANG OG STATUS FOR DRÆNING Drænstatistik Lovgrundlag Dræningsbehov Aktuel dræningsaktivitet Uddannelse, rådgivning, entreprise Lokalisering af dræning Potentielt drænbehov
4 Dræning, ha/år DRÆNINGSAKTIVITET Danmark Olesen, 2009
5 LOVGRUNDLAG Næsten fri ret til at dræne sine marker, men Vandløbslov Naturfredningslov Okkerlov
6 DRÆNBEHOV I 1972 Mineraljord Organogenjord Total %* ha %* ha ha Behov for: Omdræning Pletdræning Nydræning Sum * % af landbrugsarealet Efter Skriver og Hedegård, 1973
7 DRÆNING Skønnet årligt behov: ha Aktuel dræning: ha Mest pletdræning Typisk intet drænprojekt Maskinstationsarbejde
8 RÅDGIVNING Uddannelse Rådgivning Entreprise
9 LOKALISERING AF DRÆN Behov for lokalisering Arkiver med drænplaner Geo-referering af drænplaner
10 POTENTIELT DRÆNBEHOV Punktinformation om dræning GIS kort over: Jordbundsklassificering Sedimenttype Geo-region Landskabstype Lavbund Generaliserede drænprocenter GIS kort over sandsynlighed for dræning
11 Kvad_hoj_reg2_bh.shp Kvad_lav_reg_bh.shp Char+temaer.shp Kyst_kmp.shp Mhgpol_ny2.shp Dræningsoplysninger KVADRATNET m.fl.
12 EKSEMPEL PÅ KLASSIFICERING: Farvekode FK4 (sandbl. lerjord) Sedimenttype ML (moræneler) Landskabstype Yngre moræne Geo-region Østjylland Højbund Dræning 75 %
13 KORTLÆGNING PÅ SAMSØ Drænbehov Bebyggelse Skov Vand Marint Ikke klassificeret 0-10 % % % % % % % % % % ± Kilometers Olesen, :100,000
14 NOGLE KONKLUSIONER 50 % af landbrugsareal drænet Stort behov for omdræning Få erfarne drænteknikere Dårlig kortlægning af drænede arealer Nyt GIS kort over sandsynlighed for dræning Tak for jeres opmærksomhed!
15 Punktoplysninger om dræning Højbund KVADRATNETTET mv. HØJBUND Farvekode 4 Alle Farvekoder Antal observationer Antal observationer Geologi: ML øvr L DS ES MS TS YS øvr S Grus Sum Geologi: ML øvr L DS ES MS TS YS øvr S Grus Sum Landskab: Landskab: Yoldia Yoldia Klit Klit Bakkeø Bakkeø Hedeslette Hedeslette Yngre moræne Yngre moræne Randmoræne Randmoræne Dødis Dødis Øvrige Øvrige Alle FK Sum % drænet % drænet Geologi: ML øvr L DS ES MS TS YS øvr S Grus Alle geo Geologi: ML øvr L DS ES MS TS YS øvr S Grus Alle geo Landskab: Landskab: Yoldia Yoldia Klit Klit Bakkeø Bakkeø Hedeslette Hedeslette Yngre moræne Yngre moræne Randmoræne Randmoræne Dødis Dødis Øvrige Øvrige Alle FK Alle landskab
16 Dræningsbehov på højbund, FK4 Areal, ha Geologi: ML øvr L DS ES MS TS YS øvr S Grus FK 4 Landskab: Thy Midt-syd Østjyl+Fyn + Sjæl Storstr+Bh Øvrige Yoldia Klit Bakkeø Hedeslette Yngre moræne: Randmorøne Dødis Øvrige (Tunneldal mv) Alle landskab Drænbehov, % ML øvr L DS ES MS TS YS øvr S Grus FK 4 Kontrol Landskab: Thy Midt-syd Østjyl+Fyn + Sjæl Storstr+Bh Øvrige Yoldia Klit Bakkeø Hedeslette Yngre moræne: Randmorøne Dødis Øvrige (Tunneldal mv) Alle landskab Kontrol
Intern rapport A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et. Svend Elsnab Olesen
Intern rapport Kortlægning af Potentielt dræningsbehov på landbrugsarealer opdelt efter landskabselement, geologi, jordklasse, geologisk region samt høj/lavbund Svend Elsnab Olesen A A R H U S U N I V
Intern rapport. Jordtyper på lavbund A A R H U S U N I V E R S I T E T
Intern rapport Jordtyper på lavbund Opdeling af landbrugsarealer efter jordklasse (FK), georegion, kvartærgeologi og okkerklasse Svend Elsnab Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse
1. Naturlig dræning og grundvandsdannelse Bjarne Hansen (DJF), Svend Elsnab Olesen (DJF) og Vibeke Ernstsen (GEUS) 1.1 Baggrund og formål Mulighederne for nedsivning af overskudsnedbør og dermed grundvandsdannelse
Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. nyt JB-kort NaturErhvervstyrelsen har den 18. november 2014 fremsendt bestilling på en beskrivelse
Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14
Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14 Kristoffer Piil Temadag om drænvandsundersøgelsen 28. August 2014 Måleprogram Prøver udtages af landmænd og konsulenter Prøvetagning i drænudløb, drænbrønde,
Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,
Naturgrundlaget og arealanvendelse Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Indhold Grundlaget for landskabsanalysen Naturgrundlaget Arealanvendelse Et par eksempler fra Mols og Lolland
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.
Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret
LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER
LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER Søren Munch Kristiansen - Med hjælp fra Brian Kronvang, Institut for Bioscience, OPGAVEN Fortæl om lavbundsområder og jords fysiske rammer før, nu og fremover
HS Dræning og Nedbrydning
HS Dræning og Nedbrydning Erfa-møde om dræning Hørve 6 December 2018 Om os HS Dræning HS-Dræning er videreført fra det kendte og velrenommerede dræningsfirma Børge Christiansen, Agersted. Som startede
Naturen i det agrare Landskab - et historisk bidrag til landskabsanalyse og -vurdering
Naturen i det agrare Landskab - et historisk bidrag til landskabsanalyse og -vurdering & Pia Frederiksen (DMU) Bent Odgaard (AAU) Jørgen R. Rømer (Hasseris Gymnasium, Aalborg) Agrar 2000 projekt Det agrare
MÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED
MÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED & BO V. IVERSEN, -AGRO ANKER LAJER HØJBERG, GEUS GITTE BLICHER MATHIESEN, -BIOS KVÆLSTOFTRANSPORT I DRÆN Forudsætning Vandføring i dræn (indlæg
Avvattning från produktionsperspektiv
Avvattning från produktionsperspektiv i Danmark Foto: Janne Aalborg Nielsen VFL Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Indlæg til Vattendagen. Hydrotekniska Sällskapet 30. januar, 2014. SLU Uppsala, Sverige
Istider og landskaberne som de har udformet.
Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden
På kryds og tværs i istiden
På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ
Kvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM
AFVANDING VIA DRÆN OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING
OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING (AU, AGROØKOLOGI) CHARLOTTE KJÆRGAARD (AU, AGROØKOLOGI) KELD R. RASMUSSEN (AU, GEOSCIENCE) STEEN CHRISTENSEN (AU, GEOSCIENCE) UNI VERSITET AFSTRØMNING VIA
Fosforrisikoområder. Handlingsplan for Limfjorden
Fosforrisikoområder Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 I. Indledning/Baggrund Arbejdsgruppens opgave Tilførslen
Danmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Præcisionsjordbrug. - jordbundskortlægning og tildelingsplaner. BJ-Agro s Planteavlsdag den 14. januar Agronom Casper Szilas GPS Agro
Præcisionsjordbrug - jordbundskortlægning og tildelingsplaner BJ-Agro s Planteavlsdag 2019 den 14. januar 2019 Agronom Casper Szilas GPS Agro Præcisionsjordbrug Jordbundskemi og -geografi Jordbundskortlægning
Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen
m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Jordens frugtbarhed - med fokus på afvanding
Jordens frugtbarhed - med fokus på afvanding v/ Stinna Susgaard Filsø, SEGES 6. Februar 2018 Fagligt årsmøde hos LandboThy Indhold 2 Hvad er jordens frugtbarhed? Afvandingsforhold og jordens frugtbarhed
AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Minivådområdeeffekt (kg N pr. ha minivådområde) på ID15-oplandsniveau for egnede
Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion
Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion Seniorforsker Anker Lajer Højberg, GEUS Indhold Relevans
AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Landsdækkende kortlægning af potentielle områder til etablering af konstruerede minivådområder
Dræning af landbrugsarealer
Plantekongres 2010 Dræning af landbrugsarealer Michael Stokholm Sørensen Danske Maskinstationer og Entreprenører Porschevej 3, 7100 Vejle Kraftigt regnvejr over Danmark (11. og 12/6 2009) Et område med
KUPA-SAND: SANDEDE AREALERS SÅRBARHED FOR PESTICIDNEDSIVNING
KUPA-SAND: SANDEDE AREALERS SÅRBARHED FOR PESTICIDNEDSIVNING Udvikling af et forvaltningsegnet værktøj til udpegning af pesticidsårbare sandarealer på baggrund af KUPAsand (Værkstedsområde Grindsted) Bo
Notat vedr. adgangsveje
Projekttitel Udviklingen af markveje og stier i det åbne land Skov & Landskab Aktivitetsnummer Afdeling Projektleder Projektperiode Jan-marts 2011 Medarbejdere 7 OHC Ole Hjorth Caspersen, Patrik Karlsson
Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb
Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Vurdering af landskabskarakter på lokalt og regionalt niveau
Vurdering af landskabskarakter på lokalt og regionalt niveau Eksempler fra nationalparkpilot projekterne Blokkort Marker 54 Ole Hjorth Caspersen Roskilde Universitet Større sammenhænge i landskabet "Wilhjelmrapporten
Kortlægning af dræn med georadar og karakterisering af drænstrømning via tracerforsøg
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Århus Kortlægning af dræn med georadar og karakterisering af drænstrømning via tracerforsøg Bo Vangsø Iversen Aarhus Universitet, Inst. for Agroøkologi Arbejdspakke
Bør jeg dræne? Eskild H. Bennetzen & Stinna S. Filsø SEGES. Plantekongres 2018
Bør jeg dræne? Eskild H. Bennetzen & Stinna S. Filsø SEGES Plantekongres 2018 Den røde tråd Konklusion så er vi på tæerne Generelt om dræningsbehovet i Danmark Ind på marken hvad gør vi? Hvilke elementer
Afprøvning af zoneringskriterier for sandede jorde, Nordøstlige Djursland, Århus Amt
Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer, KUPA Afprøvning af zoneringskriterier for sandede jorde, Nordøstlige Djursland, Århus Amt Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Miljøministeriet
Drænvandsundersøgelsen 2012/13 Resultater
Drænvandsundersøgelsen 2012/13 Resultater Juli 2013 Konsulent Kristoffer Piil Chefkonsulent Leif Knudsen vfl.dk Forord Denne rapport er en afrapportering af resultaterne fra den drænvandsundersøgelse,
Nordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE
Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE 23. FEBRUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Generelle geologiske forhold 3 2.1 Delstrækningerne 5 3 Estimeret sedimentvolumen
P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab
P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab MTM Geoinformatik, Rita Hørfarter Agenda Baggrund for udvikling af P-indeks Hvorfor er fosfor et problem? Hvad er et P-Indeks? Beregning
AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. december 2013
Udredningsprojekt vedrørende dræns betydning for afvanding - og de naturlige og menneskeskabte faktorer som influerer på dræns virke som vand-afleder fra marker Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø
Hjælp til husdyrgodkendelser
Dato: 14. januar 2015 Sagsbehandler: Therese Nissen, tgdn@dn.dk, 31 19 32 31 Hjælp til husdyrgodkendelser Start med: Hvornår er der klagefrist (hvis der ikke står en dato, er det 4 uger fra godkendelsesdato)?
Øvelse 2: Arealanvendelse og jordressourcer i nedbørsområdet
Øvelse 2: Arealanvendelse og jordressourcer i nedbørsområdet Formålet med denne øvelse er at lave en opgørelse af arealanvendelsen og jordressourcerne i nedbørsområdet For hver nedbørsområde findes et
Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Pilotprojekt. Forslag til en handleplan for Rold Skov
Pilotprojekt Forslag til en handleplan for Rold Skov N18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø Habitatområde nr. 20 Fuglebeskyttelsesområder nr. 3 og 4 8748 h Ca. 600 private ejere 5 statslige og 2 kommunale
Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV
Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV 17. december 2010 Hold Ge 28-1 Underviser Martin Hermansen Antal anslag: 28.831 Svarende til 11 normalsider Katrine Larsen Mosbæk
HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?
HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen
Intern rapport. Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et
Intern rapport Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 Inge T. Kristensen og Birger Faurholt Pedersen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et DJF m arkbrug nr. 19 ok
Lodsejere Berørte parter Myndigheder og organisationer. AFGØRELSE - Tilladelse til regulering af vandløb/dræn G-G8
Dato 13-02-2019 Sagsnr: 773-2014-29498 Lodsejere Berørte parter Myndigheder og organisationer MORSØ KOMMUNE AFGØRELSE - Tilladelse til regulering af vandløb/dræn G-G8 Der meddeles hermed tilladelse til
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend
Grindstedområdet, Ribe Amt
Afprøvning af KUPA zoneringskriterier for sandede jorde, Grindstedområdet, Ribe Amt Nygaard, E. 1, Greve, M.H. 2, Greve, M.B. 2, Iversen, B.V. 2, Møller, I. 1, Torp, S. 2 Forord I 1998 fik amterne ved
Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen
Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i
Kan dine marker tåle mere regn? Få vandet væk fra marken! Erik Sandal - Chefrådgiver, planteproduktion
Kan dine marker tåle mere regn? Få vandet væk fra marken! Erik Sandal - Chefrådgiver, planteproduktion BUDSKABET God afvanding er afgørende for god økonomi i markbruget Dyrkningssystem stor indflydelse
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.
19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU
Afprøvning af zoneringskriterier for sandede jorde, Grindstedområdet, Ribe Amt
Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer, KUPA Afprøvning af zoneringskriterier for sandede jorde, Grindstedområdet, Ribe Amt Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Miljøministeriet Danmarks
Storlandbrug i Danmark - Landskab og beplantning
Nye helhedsplaner Storlandbrug i Danmark - Landskab og beplantning Nee Rentz-Petersen 8 Storlandbrug i Danmark - Landskab og beplantning Indledning Landbrugets nye produktionsanlæg er de seneste år vokset
Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027
MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter
Ekstensivering af lavbundsarealer
Ekstensivering af lavbundsarealer Lavbundareal I denne opgørelse er Jordklassifikationens afgrænsning af organisk jord (Farvekode 7; Jb nummer 11) udvidet med arealer som i Jordartskortet er klassificeret
Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde
Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde - hvad betyder jordbundsforhold og anvendelse? Søren O. Petersen, Carl Chr. Hoffmann og Mogens H. Greve DMU og DJF, Aarhus Universitet præsen TATION Hvad
Biomasse til kraftvarme hvor skal den komme fra?
Biomasse til kraftvarme hvor skal den komme fra? Plantekongres 2011 12. januar 2011, Herning Anders Evald, FORCE Technology 1 Om FORCE Technology FORCE Technology er blandt de førende teknologiske rådgivnings-
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion
Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III
Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III i henhold til Fødevareministeriets aktstykke166 af 17. maj 2004, tiltrådt af Finansudvalget den 26. maj 2004 1. Projektets titel Udpegning af risikoområder
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 4. november 2013 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Registrering af dræn Gesager Å- En del af C2CCC - C15
Registrering af dræn Gesager Å- En del af C2CCC - C15 Coast2coast climate challange- C2Ccc Rapporten om registreringen af dræn er en del af arbejdet til Coast2Coast climate challange- Projekt C15 Klimatilpasning
Grundejerforeningen Jegum Ferieland
Grundejerforeningen Jegum Ferieland Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 79947400 Lovliggørelse af dræn på Enebær-/Blåbærvangen etape 1,2 og 3 Grundejerforeningen Jegum Ferieland har d. 27. november
19. Gedser Odde & Bøtø Nor
19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter
Kortbilag 9 Hoed Ådal.
Kortbilag 9 Hoed Ådal. Indhold: Molslandet (Århus amt) Side 02 Molslandet (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Molslandets kyster (Skov- og Naturstyrelsen) Side 21 Side 1 af 21 Molslandet Glacial landskabsserie
Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:
Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret
Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Tilladelse til dræning på matr. nr. 7a Byrsted By, Veggerby ved tilløb til Harrild Rende og Harrild Rende
Center Natur og Miljø Allan Sørensen Byrstedvej 77 Byrsted 9240 Nibe Sendes til: allan_byrsted@hotmail.com Hobrovej 88 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 06.02.35-K08-1-12
Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS
Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske
Udvikling i Agerlandet
københavns universitet institut for geovidenskab og naturforvaltning Udvikling i Agerlandet 1954-2025 Kortlægning af markstørrelse, markveje og småbiotoper Ole Hjorth Caspersen og Patrik Karlsson Nyed
Notat VURDERING AF KONSEKVENSER FOR KYSTLANDSKABET VED UDVIDELSE AF GRAVEOMRÅDET VED SKARREHAGE 1 BAGGRUND
Notat VURDERING AF KONSEKVENSER FOR KYSTLANDSKABET VED UDVIDELSE AF GRAVEOMRÅDET VED SKARREHAGE 5. oktober 2015 Projekt nr. 220849 Dokument nr. 1217679221 Version 1 Udarbejdet af SEH Kontrolleret af BRE
Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser
Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres
AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION
Landbrugets rolle i klimakampen Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mange forskellige kilder til klimagasser Nogle kilder til klimagasser øges med stigende input (fx gødning) eller antal dyr CO 2 CO 2
1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?
at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger
Drænvandsundersøgelsen 2011/12 Resultater
Drænvandsundersøgelsen 2011/12 Resultater Juli 2012 Konsulent Camilla Lemming Chefkonsulent Leif Knudsen vfl.dk Forord Denne rapport er en afrapportering af resultaterne fra den drænvandsundersøgelse,
Skal og kan befolkningen overtage naturovervågningen i Danmark?
Skal og kan befolkningen overtage naturovervågningen i Danmark? Anders P. Tøttrup @anderstottrup Naturmødet 2017 Center for Macroecology, Evolution and Climate Statens Naturhistoriske Museum University
AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION
Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Klimaændringer er reelle og vor tids største udfordring Temperatur stigningen følger den samlede CO2 udledning IPCC WG-I (2014)
Modellering af nitrat transport Oplands- til national skala
DGF møde 14. december 2017, Århus Modellering af nitrat transport Oplands- til national skala Seniorforsker Anker Lajer Højberg Indhold Nationale kvælstofmodel, lidt historik og oversigt (Nogle) udfordringer
D I S P O S I T I O N. Baggrund og problemstilling. Landskabstyper i Danmark. Herregårdsstudier. Ny beplantningsstrategi
D I S P O S I T I O N Baggrund og problemstilling Landskabstyper i Danmark Herregårdsstudier Ny beplantningsstrategi Eksempelsamling fra Ph.d. afhandling Andre eksempler Pig City og Videbæk Biogas Opsamling
Plantekongres 2019 onsdag den Dræning af vanskelige arealer
Plantekongres 2019 onsdag den 16-01-2019. Dræning af vanskelige arealer Kjeld Morel Vi er en rådgivende konsulentvirksomhed med statsautorisation til at arbejde med dræn, vandløb, pumpestationer o.m.a.
Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand
Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand Charlotte Kjaergaard Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet MÅLRETTET REDUKTION AF DRÆNTAB (N, P) Fakta om dræn og dræntab
Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab
Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster
- Den faglige baggrund for lavbundsordningen -
7 th Int. Childhood Cancer Cohort Consortium Workshop, Lyon, France AARHUS UNIVERSITY DCE DANISH CENTRE for ENVIRONMENT and ENERGY 8 juni 2017 - Den faglige baggrund for lavbundsordningen - UNI VERSITET
Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune. Marts-april 2013
Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune Marts-april 2013 Indledning Herning Kommune har modtaget to ansøgninger med projektforslag til opstilling af vindmøller i to områder
DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Samkøring af DJF s nye jordbundskort med det nyeste blokkort Fakultetssekretariatet Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 18. januar 2011 Direkte tlf.: 8999 1858 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
FREMTIDENS MILJØFORVALTNING
FREMTIDENS MILJØFORVALTNING DISPOSITON Målrettet regulering - Udfordringer og Muligheder Retensionskort. Fokusområder og krav ift. præcis modellering og monitorering på lokaltniveau Nye virkemidler Erfaring
Vertigo i Tivoli. Lindita Kellezi. 3D Finit Element Modellering af Fundament. Nordeuropas vildeste og hurtigste interaktive forlystelse
Vertigo i Tivoli 3D Finit Element Modellering af Fundament Nordeuropas vildeste og hurtigste interaktive forlystelse Lindita Kellezi Vertigo - svimmelhed Dynamisk højde 40 m Max hastighed 100 km/t Platform
Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg og Slagelse
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg og Slagelse kommuner KALUNDBORG OG SLAGELSE INTERESSEOMRÅDERNE I-100, I-271 OG I- 270 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand,
Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl
Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl Anton Rasmussen, Økologi konsulent, Økologisk Landsforening ØRD; Next step, 9 og 10 januar 2019 Projektet Næringsstoffer for fremtidens
Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler
Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Hvordan opnår vi en tilstrækkelig stor viden og detaljeringsgrad? Et eksempel fra Odense Vest. Peter B.
HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?
Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Planlægningsværktøj for terrænnært grundvand projekt med machine learning
Planlægningsværktøj for terrænnært grundvand projekt med machine learning v. Helen Berger, COWI Perspektivering af digitalisering af data ATV-møde den 18. juni 2019 Planlægningsværktøj til beskrivelse