Stress - definition og behandling

Transkript

1 Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede for tiden, og ofte hører vi i medierne om undersøgelser, der fx viser, at % af danskere i arbejde føler sig så stressede så hyppigt, at det kan være et alvorligt problem. 1 Men hvad er stress egentlig? Er det en sygdom eller en oplevelse af at have travlt? Defineres stress ud fra en vis grad af arbejdsmæssig belastning eller snarere ud fra fysiologiske tilstande i kroppen? Det har der hersket mange meninger om. I dag taler man hovedsageligt om tre betydninger af stress 2 : Den biologiske forståelse af stress fokuserer på de biologiske reaktioner, dvs. de ændringer, der kan måles i fx hjerte-kar systemet, hormonsystemet og immunsystemet ved stress. Den psykologiske definition af stress har den individuelle oplevelse i centrum. Både vores oplevelse af de stressende faktorer, vores oplevelse af egne evner til at mestre dem og vores reaktioner rent tanke- og følelsesmæssigt. Den sociologiske tilgang til stress ser på omfanget af de ydre belastende forhold i miljøet. Det kan fx være arbejdsbetingelser, livsbegivenheder eller konflikter. Som menneske består vi både af krop og psyke (sjæl) og står pr. definition altid i forhold til andre mennesker på en eller anden måde. Der er derfor ingen af de tre tilgange, der er mere rigtig end den anden. Derimod er det væsentligt at have alle tre perspektiver med, hvis vi vil anlægge et helhedsorienteret syn på mennesket. De tre perspektiver må derfor også anvendes i undersøgelse og behandling af stress.

2 10 Ifølge det kristne livs- og menneskesyn består mennesket ikke blot af krop og sjæl, men også af ånd. Forskellige forskningsområder peger da også på, at mennesket er et åndeligt væsen, der forholder sig til noget uden for sig selv, til eksistentielle vilkår og med et behov for at søge efter mening i tilværelsen. Dermed må vi også medtage: En åndelig tilgang til stress med fokus på relationen mellem mennesket og det åndelige både som en mulig og særlig kilde til stress og som en resurse i behandlingen. Den biologiske tilgang til stress Der sker mange fysiologiske ændringer i kroppen, når vi udsættes for belastninger. Jeg vil kort nævne nogle af de centrale her, og ønskes en grundigere udredning kan jeg anbefale Bo Netterstrøm 3. Vores nervesystem er styret af hjernen og består af flere dele. Én del er fx det motoriske nervesystem, der sørger for, at vi kan bevæge os, og det har vi normalt selv kontrol over, Den kortvarige stressreaktion er hensigtsmæssig for hvorimod det autonome nervesystem reguleres automatisk. Det automatiske nervesystem består igen af to systemer: Et til os. Når faren er drevet over, vil kroppen falde til ro igen. at øge kroppens parathed til fysisk udfoldelse (fx kamp eller flugt) og et andet, der modsat får kroppen til at slappe af. Den sidste del aktiveres, når vi fx sover, hviler og spiser, den første aktiveres fx ved stress og stopper automatisk med at virke igen, når belastningen ophører. Nervesystemet sender hormoner ud i blodet, og de kan have forskellige virkninger i kroppen. Ved stress sender det automatiske nervesystem bl.a. hormonet adrenalin ud i blodet, så hjertet slår hurtigere og blodtrykket stiger. Adrenalin påvirker også blodets størkningsevne, så en evt. blødning kan standses hurtigere. Når vi udsættes for belastninger, kan man også se, at produktionen af hormonet kortisol stiger. Den første times tid stimulerer kortisol immunsystemet, så evnen til at bekæmpe infektioner øges, men derefter er dets virkning direkte hæmmende

3 11 på immunsystemet. Det betyder, at længerevarende stress bl.a. øger risikoen for infektioner. 4 Stressreaktionerne er altså på kort sigt med til at øge vores evne til at yde mentalt og fysisk, men varer belastningen ved, opstår der risiko for helbredsmæssige skader som fx åreforkalkning, forhøjet blodtryk og blodpropper. Psykologisk stress Den psykologiske forståelse af stress kan kort illustreres som følger: Når kravene udfordrer eller overstiger vores resurser stress Sagt på en anden måde: Stress er den proces eller det forhold mellem os og vores miljø, som vi, bevidst eller ubevidst, vurderer vil udfordre, belaste eller overstige vores resurser. Processen resulterer i psykologiske og biologiske ændringer, som kan være en trussel for vores velbefindende 5. Forstået på denne måde behøver stress ikke føre til sygdom, men kan gøre det. Man skelner derfor mellem akut stress og længerevarende eller kronisk stress 6. Akut stress opstår i situationer, hvor min evne til tilpasning udfordres, men hvor jeg er i stand til at tilpasse mig enten ved at fjerne truslen eller ved at fjerne mig selv. Evnen til at reagere ved akut stress har en vigtig overlevelsesmæssig funktion. Stress øger nemlig organismens evne til at yde både fysisk og mentalt. Går jeg hjem en mørk aften og oplever, at der er én, der følger efter mig, er det fx meget hensigtsmæssigt, at pulsen og blodtrykket stiger og adrenalinen pumper rundt i kroppen, fordi det i højere grad sætter mig i stand til enten at kæmpe mod min forfølger eller at tage benene på nakken. På den måde er den kortvarige stressreaktion hensigtsmæssig for os. Når faren er drevet over, vil kroppen stille og roligt falde til ro igen. Kronisk stress opstår, hvis jeg oplever vedvarende trusler eller krav, der overstiger mine resurser, uden jeg oplever at kunne handle el-

4 12 ler ændre på noget. Det er denne tilstand eller proces, der kan få negative konsekvenser for hele mennesket, dvs. både fysisk, psykisk, socialt/relationelt og åndeligt. Stressprocessen er illustreret i figur 1, og vi skal efterfølgende se nærmere på de forskellige elementer. Figur 1. Stressprocessen. (Frit efter Zachariae, 2003) Ydre krav: Store livsforandringer, udfordringer i hverdagen og generelle livsbetingelser Fortolkning af krav og af egne evner til håndtering af disse krav Oplevet stress Ingen stress Negative følelsesmæssige reaktioner. Risiko for negativ indvirkning på relationer og livsanskuelse Fysiologiske eller adfærdsmæssige reaktioner Risiko for fysisk sygdom Risiko for psykisk sygdom Selvom vi tit hører om arbejdet som kilden til stress, er det ikke kun arbejdspres eller dårligt arbejdsmiljø, der kan føre til stress. I forskningen har man fundet frem til, at der er flere forskellige former for ydre krav, som kan opleves stressende. De ydre krav kan være større livsforandringer som at blive fyret fra sit arbejde, at miste en nærtstående, sygdom o. lign. Det kan også være umiddelbart positive forandringer, der giver anledning til oplevelsen af tab, måske uden at man selv tænker over det. Fx kan man opleve en succeskrise, hvor man bliver helt tom og trist, når et ønsket mål nås, fordi det var selve processen, der gav glæden. Eller det at blive

5 gift eller få børn kan stille nye krav om fleksibilitet eller indebære tab af den frihed, man havde før. Andre faktorer, der kan opleves stressende, uden det indebærer de store forandringer i vores liv, er fx utilfredshed med det, man laver i hverdagen, konflikter i familien eller med chefen, at blive afvist af andre mennesker eller at skulle nå for meget på en gang. Generelle livsbetingelser som familierelationer, arbejdsbetingelser, økonomiske og sociale vilkår samt kulturelle faktorer har også alt sammen betydning for vores oplevelse af stress. At have et socialt netværk har fx i mange undersøgelser vist sig som en beskyttende faktor mod sygdom og stress. Det betyder altså noget, hvilke relationer vi har, og hvilken grad af støtte og hjælp, vi oplever at få. Det ser ligeledes ud til, at det ikke så meget er antallet af venner, men mere graden af især den følelsesmæssige støtte fra familie og venner, der betyder noget i denne sammenhæng 7. I forhold til arbejdsbetingelser har man tidligere primært fokuseret på de fysiske forhold på arbejdspladsen som støj, arbejdsstillinger, indeklima osv., men i de senere år er opmærksomheden også rettet mod ledelsesmæssige, organisatoriske og generelle arbejdsmæssige betingelser og deres betydning for udviklingen af stress. Det kan være mængden af arbejdsopgaver, skifteholdsarbejde, problematiske relationer til ledere eller kollegaer, uklare rollefordelinger eller følelsen af, at arbejdet ikke er meningsfuldt. Den kultur, vi lever i, har ligeledes betydning for graden af oplevet stress. Mange undersøgelser peger på, at asiaterne har et større netværk og oplever højere grad af social og familiær støtte end vesterlændinge. Denne forskel har ført til opdelingen i individualistiske og kollektivistiske kulturer 8. I de vestlige samfund er vi altså ofte præget af en mere individualistisk tilgang til livet i modsætning til en mere kollektivistisk i de asiatiske lande. Man har fundet ud af, at der i de individualistiske kulturer er en højere risiko for og forekomst af generel psykisk lidelse i forhold til i de kollektivistiske kulturer. Det ser altså ud til, at vi i vores kultur ikke har de samme beskyttelsesfaktorer 13

6 14 af social art som i nogle andre lande. I stedet for at fokusere på den gruppe, jeg er en del af, fokuserer vi på individet og individets egne mål. Når jeg dermed bliver verdens centrum og mine behov er de vigtigste, så bliver jeg selv ansvarlig for mine succeser, men dermed også for mine fiaskoer! Det øger følsomheden over for modgang, at vi står mere alene med vores livsudfordringer. Individuelle reaktioner Der er altså forskning, der viser nogle af de faktorer, der kan udløse stress. Men det er jo ikke alle, der bliver stressede af at have en konflikt med chefen, skifte job, få børn osv. Det skyldes, at vi fortolker de krav, vi møder (Se figur 1: Fortolkningen ). Der sker en individuel fortolkning eller vurdering af de krav, vi møder, og ligeledes også en individuel vurdering af vores muligheder for at håndtere kravene. Det øger følsomheden Derfor er det individuelt, hvad der stresser os - og hvor stressede vi bliver. Fx har de over for modgang, at vi står alene med vores livsudfordringer. ydre omstændigheder ikke den samme betydning for os (en haglbyge i august betyder noget andet for en landmand, der skal til at høste, end for en bybo), og vi har hver vores personlighed, arvemasse og historie, der gør, at vi reagerer forskelligt. Vi reagerer forskelligt, selv på krav, der i en eller anden grad vil opleves og tolkes som udfordrende for de fleste af os. Vores reaktion afhænger af, om vi fx tror på, at vi har personlige og sociale resurser til at håndtere udfordringerne. Om vi forsøger at planlægge og analysere problemet og nå frem til konkrete handlingsmuligheder, om vi søger hjælp og støtte fra mennesker, vi kender, om vi føler os hjælpeløse og trækker os tilbage eller modsat: om vi tænker, at jeg plejer at klare udfordringer, så jeg klarer også det her. Fortolkningen af kravet og af egne resurser har altså betydning for oplevelsen af stress. Derfor er netop fortolkningen ret væsentlig at se på, når vi behandler stress.

7 Oplever vi stress, har det nogle følelsesmæssige, fysiologiske og adfærdsmæssige negative konsekvenser. Også selvom vi ikke oplever de ydre krav som stressende, vil vi jo reagere fysisk og adfærdsmæssigt på dem, og vores handlemåder får igen betydning for vores vurdering af situationen (jf. pilene i fig.1). Der er ligeledes en risiko for, at stress kan have en negativ betydning for vores sociale relationer, dels fordi du som stresset ikke har samme overskud til at vedligeholde relationer som normalt, dels fordi det ikke er sikkert, alle i dit netværk har overskud til i en periode at være den, der bærer. Den mulige negative indvirkning, stress kan have på en livsanskuelse, vil ofte først gøre sig gældende ved langvarig stress, hvor der også er risiko for depression. Her påvirkes nemlig også vores grundlæggende oplevelse af vore værdiers betydning i livet, og ligegyldigheden bliver ofte et kendetegnende symptom. Der er undersøgelser, der peger på, hvordan det at have en tro og det at bede har en beskyttende effekt. I første omgang vil det derfor være sandsynligt, at livsanskuelsen og den åndelige side hos et menneske, der oplever stress, kan være en resurse. Psykiateren Victor Frankl, der har overlevet de nazistiske koncentrationslejre, hævder, at en af de afgørende faktorer for overlevelse var evnen og viljen til at skabe mening i det meningsløse. Ved derimod at udsættes for langvarig stress og oplevelser, der ikke kan tilskrives nogen mening for individet, er der således en øget risiko for desillusion og oplevelsen af eksistentiel krise. Stress over længere tid indebærer risiko for både fysisk og psykisk sygdom (figur 1). Både direkte, hvor der er risiko for fx sukkersyge og depression, og mere indirekte, hvor kronisk stress kan forværre fysiske lidelser, man har i forvejen. Der er altså mange gode grunde til at forebygge og behandle stress, men for at kunne det, er det vigtigt at kende symptomerne. 15