En far giver op: Her skulle du, min datter, have sovet, men...

Transkript

1 22. feb kl. 17:37 En far giver op: Her skulle du, min datter, have sovet, men... 'Jeg håber jeg ved at give op, kan slippe for at blive udsat for den ene løgn efter den anden. Og endelig håber jeg at begynde at leve igen, og frigøre mig fra en kronisk mavepine. Det her er ikke et liv, skriver en far, der ikke orker at kæmpe for samvær med sin datter mere Af:Thomas Harder

2 Sidst vi var i fogedretten havde jeg misset 9 overnatninger og fik 1 overnatning som erstatning - Sagen lukket. Læs historien iom en far, der nu ikke kan mere og overlader det til Statsforvaltningen at træffe beslutning om samvær. 1/2 NÆSTE»

3 Annonce: - Jeg trækker mit engagement i verserende samværssag. - Det skal således forståes, at Statsforvaltningen kan træffe endelig afgørelse vedr. mit samvær i direkte samråd med mor. Jeg giver op. - For at der ikke senere kan kan drages tvivl om min motivation for ovenstående beslutning vil jeg i det følgende redegøre for mine bevæggrunde. Skal hele tiden forsvare mig mod anklager Sådan indleder en nedbrudt far, lad os kalde ham Martin V, et åbent brev sendt til statsforvaltningen, Socialministeriet, kommunen og nationen! Martin - hvis rigtige navn og adresse er nationen! bekendt skriver, at han har ofret, kæmpet, rejst mig igen og igen, men nu er nået til, at det danske system ikke rummer en far i klemme. Hans brev om kampen for at se sin datter fortsætter derfor således: - Gennem de seneste 2,5 år er nedenstående blevet en del af min hverdag: En skilsmisse hvor jeg endte med at hænge på tunge økonomiske byrder alene. Bla pga snyd med børnepenge, tømning af konti, tvungen overtagelse af gæld o.m.a. 2,5 års kamp med mere eller mindre alvorlige anklager. Herunder anklager om at jeg er stofmisbruger. Ialt har mor skrevet tæt på 120 A4 sider om min adfærd, fra at jeg giver min datter juice til mit påstået stofmisbrug Ikke en eneste gang er hun blevet bedt om at redegøre for sine anklager. Jeg har brugt hundredvis af timer på at redegøre for alle anklager. Min søn har været anklaget for seksuelt overgreb på min datter. Jeg har deltaget i familieterapi og mødt op på familierådgivningen, hvor jeg har stået model til ikke så lidt. Jeg har forsvaret mig mod en børnehave, som ligeledes er påvirket af en mor, der kontinuerligt forsøger at miskreditere mig. Jeg har forsvaret mig på Kommune efter indberetning fra børnehave om min såkaldte chikane af mor. En indberetning som bliver indgivet uden at

4 personalet nogensinde har mødt mig, eftersom vedkommende netop var tiltrådt sin stilling. Jeg har været til afhøring af politiet. Kriminalforsorgen har været i mit hjem. Jeg har været i retten, og er dømt for at have kvalt mor foran begge mine børn. Afgørelsen er truffet på baggrund af mors vidneudsagn alene. Afgørelsen er imidlertidig anket, og jeg sværger ved alt som er mig helligt at det aldrig har fundet sted. Jeg slås med Udbetaling Danmark fordi mor har indberettet at jeg ikke har betalt børnepenge. Jeg har sågar fremsendt dokumentation fra banken til Udbetaling Danmark, men de holder for nærværende fast i beslutningen og beder mig klage og fremsende dokumentationen igen. Jeg har brugt store summer på hhv. en familie advokat og en strafferetsadvokat. Henover de seneste 2,5 år har der i gennemsnit været 2 breve hver måned fra mor hvis eneste formål umiddebart har været at miskreditere mig, og sætte sig selv i et bedre lys.. Jeg har ikke længere tal på de weekender, ferier og helligdage hvor mor ikke har ville udlevere vores datter til samvær. Jeg har ført sag i Fogedretten for at få min datter udleveret til samvær. Jeg oplever til stadighed og systematisk at mor placerer 'ferier' henover mine samværs weekender. Mor som ikke respekterer resolutionen hvad angår samvær, eller at jeg skal aflevere i børnehave. Jeg bevæger mig i miljøer, herunder børnehave, kommune, Statsforvaltning osv., hvor mor har iscenesat et grusomt billede af mig, med chikane, vold mv. Det er så tærende at jeg ikke kan beskrive det med ord. Mor har haft held til at nægte mig adgang til børnehave, og til at hente/aflevere mit barn i børnehave. Jeg har oplevet at da jeg ville aflevere min datter i børnehave at jeg blev afskåret adgang til børnehaven af mor og hendes bodyguard, som fravristede mig min datter og kørte afsted med hende. Jeg oplever at min datter refererer til at mor har talt nedladene om min famile, eller hun nævner at min søn fra tidligere forhold, ikke er hendes bror. Mor truer med at de flytter langt væk så snart hun har mulighed for det. Jeg kan se frem til at skulle i retten for at forsvare mig ret til den delte forældremyndighed. Statsforvaltningen har besluttet at børnesagkyndige skal overvære mit samvær med min datter.

5 Børnehave/mor har taget initiativ til at der skal en psykolog til at overvåge min datters adfærd. Og meget mere. Se også: Kæmpeslagsmål: 2527 vrede mødre i retten mod 2527 vrede mænd Datteren får det skidt af at have det godt hos mig - Statsforvaltningen har nu brugt 13 måneder på at re-vurdere en beslutning omkring mit samvær, dvs. en beslutning Statsforvaltningen allerede har truffet en gang, og der er ikke udsigt til at sagen bliver afsluttet i nærmeste fremtid. - Reelt er der ikke noget som har ændret sig ift. grundlaget hvorved beslutningen er truffet på tidligere. - Den lange sagsbehandling har været en katalysator for eskaleringen af konflikt niveauet, og mor har benyttet den lange tid på at miskreditere mig, hvilket tilsyneladende viser sig en god taktik - for hende. - En taktik som også indebærer udtalelser om hvor skidt min datter har det hjemme hos mor, åbenbart opstået efter nogle gode dage hos mig? Jeg oplever kun en glad pige - Jeg har aldrig oplevet min datter med de omtalte store humørsvingninger, eller en datter som er ked af det, eller som udfordrer mig og alt det andet som mor oplever. - Jeg oplever kun en glad pige som leger og er glad. Hun leger med sin bror, hun leger alene og hun leger med mig. - Selv børnehaven har sagt, at det nok skyldes at 'mor bruger mange ord og en fyldt kalender'. - Alle som kommer i mit hjem kan bekræfte at det er sandt, og jeg har i 2,5 år inviteret Stats-forvaltningen hjem på besøg, således at I ved selvsyn kan konstantere at forholdene er som jeg beskriver dem. - Børnehaven har også bekræftet at hun altid er glad ved mine afhentninger/ afleveringer dengang jeg fik lov til det. Min datter siger hun elsker mig - Der er ikke en dag, hvor jeg har min datter, hvor hun ikke fortæller mig at hun elsker mig, og gerne vil være mere hjemme hos mig.

6 - Alligevel er det mit samvær som er under angreb og nu ønsker mor også den fulde forældremyndighed. - Udtalelser fra dagpleje og børnehave er positive omkring mit forhold til min datter, og er mindre positive omkring forholdet til hendes mor. - I underretningen fra børnehaven til kommunen fremgår følgende udtalelser som er fremkommet under det arbejde som hedder Drømmelomme; 'kan vi ikke spørge min mor, om far ikke godt må komme og hente mig, for det kunne jeg godt tænke mig' og videre 'Jeg savner min far. Kan du ikke spørge.. (pause). Jeg skal i Lalandia med min far. Jeg skal sove i 3 dage ved min far. Det vil jeg godt'. Ligeledes omtaler min datter sin mor for min Store mor i samme underretning. Men nu skal mine forhold granskes - Senest har Statsforvaltningen reageret på mors udtalelser om hvor skidt vores datter har det, og på den baggrund besluttet at forholdene omkring hendes samvær hos mig skal granskes ved en børnesagkyndig undersøgelse. - Jeg kan kun støtte beslutningen, men undrer mig over at det er forholdene hos mig der skal undersøges, og ikke hos mor. Hvordan kan det være at der endnu ikke er stillet spørgsmålstegn ved hendes adfærd? - Der er ikke tvivl om at der er noget alvorlig galt. Men det bør også være indlysende for enhver at mors dominans er arnested for konflikten. - En dominans som også er understøttet af udtalelser fra dagpleje og børnehave. Min datters mor har gjort det før - Jeg vil i den forbindelse atter engang henlede opmærksomheden på at mor også tidligere har haft held med at adskille sin nu voksne søn fra at have kontakt med sin far. Historien gentager nu sig selv med vores fælles datter, og tilsyneladende med Statsforvaltningen og system Danmarks fulde accept. - Uanset hvor jeg henvender mig i system Danmark tales der ned til mig. - Jeg sidder hver gang tilbage med en følelse af at jeg er dum eller kriminel eller måske begge dele. - Det er muligt at en overvejende del af jeres klienter er kriminelle eller måske hører til de svageste i samfundet. Men jeg er forholdsvis velfungerende. Jeg har en stor familie og en sund økonomi - Jeg har en længerevarende uddannelse, aldrig tidligere været i konflikt med

7 loven, en fornuftig karriere med et job som rådgiver og partner i en stor virksomhed, jeg har en sund økonomi med en vis frihed og endelig har jeg en stor familie og netværk bag mig, (det kan iøvrigt sættes op imod en mor som ikke er i arbejde, aldrig haft et job i en længere periode, minimalt netværk, og ingen kontakt til egne forældre). - Og alligevel hører jeg sætninger som 'du kan jo nok forstå', der er truffet en beslutning, sådan er reglerne, jamen så må du klage, det kan jeg ikke gøre noget ved osv osv. - Det er standard bemærkninger, og afsender reflekterer ikke over hverken mine spørgsmål eller egne svar. Og det er mennesker med den indstilling som bærer min skæbne i deres hænder. - Jeg oplever at det for medarbejdere i systemet ikke handler om retfærdighed, eller om at gøre det rigtige. Sidder og venter på samvær men jeg skriver dette brev - For jer er det et stykke arbejde, og sager skal kunne puttes ned i en boks, med minimal involvering, ingen rigtig forståelse, vel ikke det fulde overblik og umiddelbart uden empati. - Mor kan gentagne gange anklage mig, berette bredt om hvordan vores datter mistrives hjemme hos mig, eller lade være med at udlevere vores datter til samvær. - Det er fuldstændigt risikofrit for mor. - Hun bliver ikke stillet til ansvar for sine handlinger og der bliver ikke stillet spørgsmål tegn ved hendes udtalelser eller handlinger. - Det gælder også de anklager hun har fremsat i Statsforvaltningen, det gælder den anklage om vold som er rettet mod mig, og det gælder når hun ikke udleverer vores datter til samvær. - Sidst vi var i fogedretten havde jeg misset 9 overnatninger og fik 1 overnatning som erstatning - Sagen lukket. - I denne weekend, hvor jeg skriver dette brev og taget denne hårde beslutning, har mor endnu engang ikke udleveret vores datter til samværet, angiveligt fordi hun angiveligt har feber. Oplever at systemet bakker moderen op - Statsforvaltningen og jeg ved dog også at mor på seneste møde i Statsforvaltningen i januar sagde direkte til Statsforvaltningen, at hun ikke ville

8 udlevere vores datter til samvær før Statsforvaltningen begrænsede min samværs periode. - Statforvaltningens holdning og rådgivning er 'at så må jeg bare gå i Fogedretten'. - Det er en ansvars fraskrivelse, og ud fra det gamle ordsprog den som tier samtykker kan jeg konstantere at systemet bakker op omkring mors adfærd, idet der efterfølgende ingen sanktioner er mod mor. - Nuvel jeg kan da bare gå i fogedretten, igen. Men sandt at sige har jeg ikke overskud til det mere. Så jeg ender atter som taberen i system Danmark. - Til ligningen hører også at weekend planlægning lader sig vanskeliggøre, fordi jeg ikke ved om jeg får min datter udleveret. Hvor meget tror i et menneske kan holde til? - Endelig sidder jeg hver gang på en parkeringsplads og venter, og har efterfølgende en søn i bilen som ikke kan forstå, at hans søster ikke kommer i weekenden. - Og det her er blot en af de følge virkninger som er blevet en del af min hverdag i kølvandet på denne konflikt. - I mors iver efter at straffe mig, og holde mig adskilt fra vores datter, er det min datter, min søn og jeg som bliver ofrene. - Jeres proces, handlinger og beslutninger er et overgreb imod os. - I har magten og I bærer ansvaret for at forvalte den korrekt- og I gør det skidt! Se også: Aha: 83 procent kvinder i statsforvaltningens samværskontor - Det er har været en lang skrivelse ift. det forholdsvise enkle budskab. Men for min egen skyld er det vigtigt at nuancerne er med, da de er essensen i min frustationen og dermed fundamentet for min beslutning. - Jeg ved ikke hvor meget I tillægger et menneske kan holde til? - Jeg har ganske enkelt ikke flere kræfter tilbage. Jeg er trist og tungsindet - Jeg har problemer med at passe mit arbejde, jeg har problemer med at være tilstede, jeg isolerer mig, jeg er der ikke for min familie, jeg har konstant har

9 ondt i maven, jeg er ked af det, jeg er opbrugt, jeg er trist og jeg er tungsindet. Mit liv er en ruin. - Som om det ikke er nok, har jeg selv finanseret min deroute. - Jeg vælger at give op, i kampen mod systemet, af kærlighed til min datter. - Jeg håber hun med min beslutning, bliver mindre påvirket af en dominerende mor i tiden fremover. - Jeg håber jeg ved at give op, kan slippe for at blive udsat for den ene løgn efter den anden. Og endelig håber jeg at begynde at leve igen, og frigøre mig fra en kronisk mavepine. - Det her er ikke et liv, slutter Martin sit åbne brev, som Statsforvaltningen har modtaget, læst OG svaret på således: Martin er ikke den eneste, der oplever at samværssager tager lang tid og koster mange kræfter. har du et bud på, hvordan man, altså systemet, kunne håndtere disse sager bedre/hurtigere?