BILAG 1 Punkter til fokusgruppeinterview med børnesagkyndige d tema inddragelse af børn

Transkript

1 BILAG 1 Punkter til fokusgruppeinterview med børnesagkyndige d Præsentation af mig og mit speciale og fokusgruppeinterviewets temaer - jeg har brug for at lære en masse af jer om jeres arbejdsområde I er eksperterne. Præsentation af deltagerne alder, baggrundsuddannelse, hvor mange år i Statsforvaltningen. Deres navne og arbejdsstedsted oplyses ikke i specialet (anonymisering) Præsentation af fokusgruppeinterview og begrundelse for valg af denne metode, og hvad det indebærer af spilleregler for jer og for mig: jeg er ikke interviewer, men moderator, der præsenterer et emne, som I skal tale om og forholde jer til i dialog med hinanden med henblik på at få holdninger og tavs viden / forforståelser frem, sammenligne erfaringer mv. Bagefter kan jeg stille spørgsmål. Jeg er interesseret i så mange forskellige holdninger og erfaringer som muligt og der findes ikke rigtige og forkerte svar. Temaerne overlapper hinanden, men jeg vil alligevel forsøge at skille dem ad, så I kan forholde jer lidt mere afgrænset til de forskellige spørgsmål. 1. tema: inddragelse af børn inddragelse her = børnesamtale - hvad er formålet med inddragelse? (afdække barnets holdning / barnets perspektiv - støtte til barnet flytte forældrenes fokus påvirke den børnesagkyndiges fokus nye info. giver nye handlemuligheder -) - hvilke overvejelser fører til en samtale med barnet i Statsforvaltningen eller til børnesagkyndig rådgivning til barn (og forældre) (hvad kendetegner et udsat barn, beskyttelse af barnet, forskel på aftalesager og afgørelsessager ) Muligheder og dilemmaer? KONKRETE BESKRIVELSER - selve børnesamtalen (hvilke oplysninger søges indhentet - er disse tilstrækkelige hvilke evt. andre oplysninger? Flytte forældrenes fokus: barnets oplevelser, tanker, følelser. Støtte til barnet: barnets mestring, kompetencer, potentialer ny indsigt og nye handlinger knyttes sammen.

2 Foretages en vurdering af barnets generelle trivsel? hvordan sorteres i oplysningerne ift. relevans / ikke relevans for samværssagen) Muligheder og dilemmaer? KONKRETE BESKRIVELSER - efter børnesamtalen: udarbejdelse af notat fra børnesamtalen muligheder og dilemmaer? (udeladelse af oplysninger - 2. tema: Barnets perspektiv - Hvilke elementer er vigtige for at beskrive barnets perspektiv? (andres (forældre inst./skole) beskrivelser af barnets adfærd barnets behov - barnets egen oplevelse KONKRETE BESKRIVELSER - Hvordan tilvejebringes disse oplysninger / barnets perspektiv? - muligheder og dilemmaer? (forældres oplysninger andres oplysninger samtale med barnet (børnesagkyndig rådgivning til barnet oftest vælges: samtale med barnet) 3. tema: begrebet barnets bedste - hvad forstår I ved begrebet barnets bedste? muligheder og dilemmaer? - hvilke elementer er indeholdt i barnets bedste? (barnets perspektiv forældres perspektiv andet) KONKRETE BESKRIVELSER 4. tema: organisationens rammer - det tværfaglige samarbejde (børnesagkyndige / jurister) lovgivning - det konkrete samarbejde - muligheder og dilemmaer? kultur, hvordan tales om barnets perspektiv og barnets bedste - Adskillelsen ml. børnesagkyndig rådgivning og juridisk sagsbehandling ift. afgørelser (notat om rådgivningens resultat notatpligt ift. oplysninger der er af betydning for afgørelsen (videregivelse kræver samtykke) sagkyndig udtalelse (videregivelse kræver samtykke) - notat fra børnesamtalen - - Hvilken rolle i afgørelsessagen spiller den børnesagkyndige vurdering?

3 BILAG 2 Kodning fokusgruppeinterview: udsagn om formålet med inddragelse. - lovgivningen, hvor der står at børn skal inddrages, når der skal træffes beslutning (lovgivning) - er godt for børn og mennesker i det hele taget i forhold til at blive hørt og set og forstået (aflastning) - det er meget naturligt, når det nu er dem, det handler om at vi taler med dem (barnets perspektiv) - jeg skal have afdækket nogle ting (barnets perspektiv) - rigtigt tit, når vi så kan inddrage barnets perspektiv, at det er det, vi kan lykkes med vi kan lykkes med kompromis et (barnets perspektiv-forlig) - bare det at vi har mødt barnet, det gør jo at forældrene ligesom ser på vores børnesagkyndige syn på en anden måde - altså man kan sige nogle ting, som er genkendelige for forældrene, der gør at vi bliver meget mere troværdige, når vi sidder og siger noget mere generelt (barnets perspektiv-forlig) - (kendskabet til barnet) Det har en helt anden gennemslagskraft (barnets perspektiv-forlig) - budbringer (barnets perspektiv) - vi lytter rigtigt meget til børnene (barnets perspektiv) - at få skabt et rum, hvor børnene kan tale om, hvordan er det ved mor, og hvordan er det ved far og hvad kan jeg godt tænke mig (aflastning) - vi putter jo også rådgivningen ind i en børnesamtale (børnesagkyndig rådgivning) - formålet med at få dem ind og få sagt det må være svært somme tider, og det er jo ikke meningen, at du skal tænke på de ting. (aflastning) - vi jo har en bestilt opgave, kan man sige vi har et mødenotat, hvor der står, at forældrene er uenige om det og det, og vi skal høre barnet i forhold til det (lovgivning) - Formålet er, at vi skal snakke om, hvordan er det ved din mor og hvordan er det ved din far og kunne du tænke dig noget svarende til det (barnets perspektiv) - hvad er det for et barn, lære det lidt at kende (barnets perspektiv) - børnesamtalen er jo rigtig meget et middel til, at der skal træffes en afgørelse (lovgivning) - det er en høringssamtale (lovgivning) - forældrene siger, vi har simpelthen brug for at høre en anden tale med vores barn og høre, hvad er det egentlig vores barn vil, så har forældrene ligesom tilkendegivet, at de vil lytte til det barn, og der skal ikke træffes nogen afgørelse (barnets perspektiv)

4 Kodning fokusgruppeinterview: udsagn om barnets perspektiv, tilvejebragt ved en børnesamtale - alder, modenhed det står også i lovgivningen (lovgivning) - jamen hvad er det for en virkelighed, du har lille ven, hvordan er det du oplever din hverdag og din verden, og hvad er det for problematikker, du står i, og hvad for nogle løsninger, har du (beskrivelser af hverdagen) - at få forstørret den der ondt-i-maven-hed eller kærlighed til fars nye kæreste eller hvad nu det er, som det der pågældende barn er optaget af (mestring og håndtering af følelser) - hele tiden have juraen i baghovedet, men vi skal også sikre, at det bliver en god samtale for barnet (lovgivning) - det er med til at kvalificere, at børnene bliver inddraget, at vi får en fornemmelse vi får et kendskab til de her forældre, så vi ved også lidt om, hvor er det, vi skal hen, når vi taler med børnene. - nuancerne omkring, hvem er det egentlig, der er forældre til det her barn. - hvor er tyngden henne, hvor skal jeg prøve at spørge ind (beskrivelser af hverdagen) - det der foregår hjemme ved far, og det er helt okay, det der foregår hjemme ved mor det er bare forskellige virkeligheder. når vi så har set barnet smile, når de snakker om det personen laver ved far eller hørt, at det er faktisk rigtigt rigtigt hyggeligt omvendt, det barnet laver ved mor (beskrivelser af hverdagen) - jeg vil gerne have mindre samvær hjemme hos mor eller far, og når vi så får en snak om det, så handler det måske om, at mor eller far har fået en ny baby og har ikke så meget tid til mig, og når vi så snakker om, jamen hvad kunne du tænke dig, I skulle bruge noget mere tid på og så har barnet jo masser af ideer (barnets ønsker) - man spørger om der er nogen ting ved deres forældres samarbejde, som I ønsker kommenteret. - du må gerne sige, at tasken den er så tung, når jeg skal tage den med ud til fortovskanten, jeg skal også have lillebror med (barnets ønsker) - der kan også være ting, du gerne vil have at jeg skal snakke med din mor og far om og der synes jeg faktisk, at der er mange børn, der bruger mig som budbringer til de ting (barnets ønsker) - gud ved hvordan det føles at være jeres barn altså det forhold at få børnene ind, og ligesom at få taget noget af dampen af (mestring og håndtering af følelser) - en del af formålet er at vise, hvad for nogle muligheder er der, hvis man som barn føler sig klemt (beskrivelser af hverdagen, barn) - forældrene er uenige om det og det - vi tænke vores spørgsmål ind i forhold til at få belyst det, og få talt om det - vi skal være konkrete om det, de er uenige om (beskrivelser af hverdagen)

5 - det kommer ret præcist de fleste gange hvad de ønsker (holdning til forældrenes uenighed) (lovgivning) - i en eller anden form for loyalitetskonflikt eller virkelig klemt af forælderene (beskrivelser af hverdagen, samspil) - det ikke skal blive et øjebliksbillede, for børn taler jo tit i den situation, de lige er i og der tænker jeg da, hvad det er for nogen spørgsmål, jeg stiller for også at komme andre steder hen (beskrivelser af hverdagen) - hvor vi godt ved, at der er nogen forældre, der har sendt dem med et budskab, og det synes jeg jo at vi er meget trænet i at lytte til, hvad er det for nogen ting, de siger vi får det mere nuanceret (beskrivelser af hverdagen) - var der forskel på relationen til din mor, dengang mor og far var sammen, altså ligesom få det sådan få et eller andet forløb ind i det, og også nogen gange få dem til at tale om, hvad skete der egentlig der, kan du huske det (beskrivelser af hverdagen) - der er jo nogen børn, som har brug for, at man lige dvæler lidt ved skole og fritidsinteresser, og så er der andre børn, hvor det er bare forstyrrer alt for meget, fordi der skal vi bare have snakket om svesken på disken med det samme (beskrivelser af hverdagen) - modenhedsvurdere dem, og for at kan gøre det, så har jeg brug for at komme ind og høre lidt, hvad er du for et barn, hvad er det du interesserer dig for, og hvordan har du det med.. altså det barn der siger, at jeg har ingen venner, eller jeg har alle venner det er der jo stor forskel på (lovgivning) - hvis han fortæller, at han går til fodbold, jamen så spørger jeg selvfølgelig på en naturlig måde, om han også gør det begge steder, og det samme med at have venner på besøg og er det både hjemme ved mor, du har venner på besøg og ved far og hvad med lektier, bakker begge forældre op om det få en fornemmelse af det (beskrivelser af hverdagen) - snakke om konflikten (beskrivelser af hverdagen) - barnet fortæller, at så er begge to ude at se kampen, og står på hver sin side af banen kan vi jo godt snakke om, hvordan er det for dig (mestring og håndtering af følelser) - meget påpasselig med (at rådgive / tale om andre handlemuligheder i situationen) at gøre inde til børnesamtalen, der tror jeg mere, at jeg hører, hvad gør du så (mestring og håndtering af følelser) - og så anerkende det når de så siger det til os, kan det godt være, at de ikke var klar over, at de gjorde det, men det bliver de klar over, idet de siger det (mestring og håndtering af følelser) - Nogen gange kan det også være med til at stimulere dem til at fortælle jeg ved, at der er nogen andre børn, jeg snakker også med andre børn, og de siger sådan og sådan (beskrivelser af hverdagen)

6 Kodning fokusgruppeinterview: udsagn om barnets perspektiv, tilvejebragt ved en forældresamtale - de udtalelser, der er indkommet (beskrivelser af hverdagen) - vores opgave som børnesagkyndige at få beskrevet barnet med de spørgsmål, vi nu kan stille til forældrene - spørgsmål, der jo gør, at vi får det åbnet mere op, og forældrene får nogle flere ord sat på - barnet velfungerende og trives godt og bla bla bla der er ikke noget eller det kan også være at barnet er præmaturt, sensitivt, har forskellige vanskeligheder (beskrivelser af hverdagen, barn) - hjemme ved mor er barnet sådan og sådan, og hjemme ved far er barnet sådan og sådan (beskrivelser af hverdagen) - når han kommer hjem fra samvær hos dig, så har jeg et kæmpe (beskrivelser af hverdagen) - er det noget med samværet de forskellige steder, eller er det noget med skiftet, eller er det noget med, at det barn har specielt svært ved skift generelt eller er det noget med, at der er så stor konflikt mellem mor og far (beskrivelser af hverdagen, barn og forældre) - Markus har lidt svært ved skift er det også noget de oplever i børnehaven det der med, at så kan vi få det målrettet lidt jamen, hvad i forhold til de motoriske milepæle, har han fulgt dem, som han skulle altså den der med at finde ud af, er der andre steder, han har svært ved at sove end hjemme ved far, er det også hos farmor og i fodboldklubben altså det kommer rigtigt meget an på, hvad det er, der sker i selve mødet. Hvad så når I to er sammen, og skal hvad sker der så, hvordan er det så (beskrivelser af hverdagen, barn og forældre) - en af forældrene vil jo nok godt tale det lidt op, hvor vi kan hjælpe med lige at få det bragt lidt ned. Det er jo ikke ualmindeligt, at børn synes, at det er svært at skal være i to forskellige hjem - så lytter vi jo efter er det her mere svært end normalt (samarbejdspotentiale) - far han var slet ikke til stede i det her samvær. Han var helt sikkert hjerneskadet, alkoholskadet (oplysning om samværsforælderen) - få forældrene til at tale om deres fælles barn (beskrivelser af hverdagen, barn) - at evaluere hvordan er det for jer at snakke sammen (samarbejdspotentiale) - barnets trivsel og udvikling, hvad er det forældrene fortæller, hvordan oplever forældrene hver især barnet (beskrivelser af hverdagen, barn og forældre) - godtage, at barnets perspektiv eller barnets virkelighed er forskellige, når det er ved far, og når det er ved mor, og det der med at det bliver nødt til at være okay (samarbejdspotentiale) - vi forstørrer barnets perspektiv og snakker rigtigt meget om, hvor hvad hedder det, skadeligt eller hvilke konsekvenser, det vil have at man ikke kan få lov til at have positive følelser for far hjemme ved mor, eller positive følelser for mor hjemme ved far (samarbejdspotentiale) - barnets perspektiv, det er jo også at indhente udtalelser, og det er juristen, der gør det og det er typisk børnehave, kommune og egen læge (beskrivelser af hverdagen, barn)

7 - belyse barnets perspektiv hører den vinkel vel også med, at vi skal belyse samværsforælderens perspektiv, for at finde ud af, hvad er det for vilkår, eller hvad er det for en situation, barnet kan komme hjem til hvis det er en far på kokain eller et massivt hashmisbrug eller (oplysning om samværsforælderen) - det er jo barnets perspektiv, at vi ikke sidder på mødet og laver en samværsaftale, hvor man kan sige, at den, barnet skal til samvær hos, har forhold, som ikke er godt for barnet (oplysning om samværsforælderen) - bopælsforælderens forhold har vi ikke nogen indflydelse på og skal ikke forholde os til det det er kommunen (oplysning om bopælsforælderen) - hvor man virkelig styrkede barnets perspektiv, fordi man har sagt, jamen det er ikke så meget fokus på jeres forældres rettigheder - men man har forsøgt at vende perspektivet om og sige, hvordan kan vi gøre sådan, at vi fik løst nogle af de konflikter, der er mellem jer (samarbejdspotentiale) - barnets perspektiv det er en belysning, det er nogle faktuelle en faktuel viden, beskrivelse, vurdering-agtig nogle oplysninger (beskrivelser af hverdagen)

8 Kodning fokusgruppeinterview: udsagn om barnets bedste - vi kan lykkes med kompromis et, vi kan lykkes med at få forældre til at træde over i den andens sted og se det derfra - for det er jo den der mistillid mellem forældrene altså det er jo den, vi arbejder hovedsagligt med - jeg har bare set, hvordan det kan give børn skader, når mor og far de ikke kan samarbejde. - det I kan aftale som forældre, det er den bedste løsning. I det øjeblik der skal træffes en afgørelse, så vil mindst en af jer føle, at I ikke fik jeres behov opfyldt og med stor sandsynlighed begge to - Der hvor de har det godt, det er der, hvor man kan samarbejde i et eller andet omfang -det er jo svært at sige, hvad det gode samarbejde er - Man skal også lade være med at holde den fælles konfirmation, hvis ikke man kan finde ud af det det synes jeg, at man har et vigtigt ansvar som voksen for at kigge ind i sig selv og sige - kan jeg klare det kan det blive en god dag og kan det ikke, jamen så må man snakke sig fra at lave to. - Og det er mega mega positivt, så det stiller vi selvfølgelig op til alle de steder, hvor vi kan få forældrene til at mødes - jeg tænker også sagtens, at man kan snakke om barnets bedste i forhold til præcis det, vi laver - og jeg synes netop, det der med valget mellem onder er et fint billede vi kan godt sidde med både de og 8. bedste muligheder ud fra den situation, man nu er i, og der er ikke nogen af muligheder, der faktisk er optimale på nogen måder og er god for barnet, men det er der, vi er. - hvor barnets bedste det er måske sådan mere fremadrettet - og mere tænke hvordan kan vi få drejet på nogle knapper, sådan at mor og far samarbejder til barnets bedste så det kun kan blive bedre forhold. - det kan da godt være, at du suverænt som bopælsforælder må bestemme det og det, men hvis det skal være til barnets bedste, så skal I da gå i en dialog omkring fritidsaktiviteter og forskellige ting og sager - barnets bedste det er til enhver tid at få mor og far til at reflektere. - at få skabt det der rum det er jo virkelig meget til barnets bedste - og der er nogen, der benytter det rum og siger, når vi nu er i gang, så kan vi også lige så godt få snakket om - vores oplevelse er jo i rigtigt rigtigt mange tilfælde, at hvis forældrene kan lave en aftale, så er den jo mere fleksibel det er ikke den der firkantede kasse, som jura er, for det er meget firkantet - så det er da det bedste for de aller aller fleste, at forældrene kan lave en aftale, fordi der er nogle særlige hensyn at tage, og det kun er forældrene, der kender til de - Så er der der, hvor det giver en ro, at der bliver truffet en afgørelse det oplever vi også. Men det er det andet, vi går efter. - barnets ret til begge forældre, hvis omstændighederne ved de forældre er på en måde, som gør at det er fornuftigt for barnet at være der

9 - hvis vi kan mærke, at de er ved at indgå fx en 7/7 aftale med et lille bitte barn eller en aftale, hvor vi skifter mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag, søndag vi har bare en dag hver, altså så er det jo vores opgave at sige stop, stop, stop kære venner julen er jo et glimrende eksempel, hvor der er godt nok mange, der godt kunne tænke sig at være med til 1. juledag ved farmor, 2. juledag ved mormor og så har vi også onkel og tante der har vi jo en klar holdning til, jamen det er ikke barnets bedste at drøne rundt så på den måde kan vi sige, at der er også en kant for, hvad de kan aftale