Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Transkript

1 Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune

2 Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet af Videnscenter for i Københavns Kommune giver et kvantitativt overblik over anbringelsesområdet i Københavns Kommune pr. 1. januar Med denne opgørelse er det muligt at få en indsigt i udviklingen inden for de forskellige anbringelsesformer gennem det seneste år og i nogle tilfælde over en længere tidsperiode. Derudover er fordelingerne opdelt på de otte børnefamilieenheder i Københavns Kommune, hvilket giver den enkelte enhed mulighed for at identificere eventuelle ændringer, samt at sammenligne egne tal med andre enheders fordelinger og gennemsnittet for hele kommunen. 1. Anbringelsesmønster i Københavns Kommune Anbringelsesmønster blandt familieplejeanbragte Nyanbringelser i 2012 og Aflastningsophold for hjemmeboende børn og unge Skift i omsorgsmiljø... 9 Kvartalsstatistikken for januar 2013 omhandler emner som nyanbringelser, det overordnede anbringelsesmønster og anbringelsesmønsteret for familieplejeanbragte. Sidstnævnte viser, at nøgletallet på 45 procent, fastsat af Drift- og udviklingskontoret for Børn og Familier og Center for, er nået pr. 1. januar 2013, i det andelen af børn og unge i familiepleje udgør 46,2 procent ud af samtlige anbragte børn og unge i Københavns Kommune. Til sidst skal det nævnes, at akutpleje-familier, dagindskrivninger på døgninstitutioner, weekend/aflastningsfamiliepleje for i forvejen døgnanbragte børn og unge, samt refusionssager til andre kommuner, er ikke inkluderet i tallene.

3 1. Anbringelsesmønster i Københavns Kommune Fig. 1: Fordelingen af anbragte børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. januar Amager Vest (N=121) Amager Øst (N=89) Bispebjerg (N=121) Brønshøj-Husum-Vanløse (N=182) 20,2% 16,5% 29,1% 38,0% 36,0% 47,9% 26,4% 37,4% 4,5% 9,1% 2,5% 17,4% 6,6% 7,9% 9,1% 5,8% 25,8% 14,9% 5,6% 5,8% 12,6% 1,1% 14,8% 4,9% Fig. 2: Fordelingen af anbragte børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. juli Amager Vest (N=121) Amager Øst (N=95) Bispebjerg (N=137) Brønshøj-Husum-Vanløse (N=201) City-Østerbro (N=114) Nørrebro (N=181) 23,2% 21,2% 35,5% 31,8% 29,8% 26,5% 40,0% 41,6% 26,3% 36,5% 27,3% 34,8% 7,4% 3,3% 4,2% 9,5% 13,2% 7,2% 5,3% 12,9% 1,8% 3,3% 5,1% 2,5% 17,5% 19,0% 14,4% 21,1% 16,1% 7,4% 6,6% 6,3% 12,4% 5,5% 11,4% 12,2% City-Østerbro (N=114) 24,6% 28,9% 14,9% 1,8% 18,4% 11,4% Valby (N=109) 28,4% 35,8% 11,9% 0,9% 14,7% 8,3% Nørrebro (N=184) 23,9% 37,5% 7,1% 4,3% 15,8% 11,4% Vesterbro-Kgs. Enghave (N=97) 45,4% 30,9% 12,4% 1,0% 8,2% 2,1% Valby (N=110) 25,5% 40,0% 14,5% 2,7% 7,3% 10,0% Hele København (N=1055) 29,9% 34,4% 10,0% 2,9% 15,2% 7,7% Vesterbro-Kgs. Enghave (N=106) 48,1% 34,0% 7,5% 1,9% 6,6% 1,9% Hele København (N=1027) 28,0% 36,2% 10,0% 3,3% 15,0% 7,4% Værelser, hybler, kollegier og bofællesskaber Værelser, hybler, kollegier og bofællesskaber Fig. 3: Fordelingen af anbragte børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. januar Amager Vest (N=125) 39,2% 26,4% 8,8% 3,2% 15,2% 7,2% Figur 1, 2 og 3 viser den samlede oversigt over anbringelsesmønsteret for de otte børnefamilieenheder i Københavns Kommune for hhv. d. 1. januar 2013, d. 1. juli 2012 og d. 1. januar Overordnet set har anbringelsesmønsteret i Københavns Kommune (nederste bjælke i alle tre figurer) ikke ændret sig nævneværdigt i løbet af det seneste år. Der er fortsat flest børn og unge anbragt i den samlede familiepleje (både ordinær familiepleje og netværkspleje), idet denne andel udgør 46,2 procent (36,2+10,0 procent) af alle aktive anbringelser pr. 1. januar Dette er en stigning fra 43,7 procent (34,6+9,1 procent) året før. Amager Øst (N=93) Bispebjerg (N=136) Brønshøj-Husum-Vanløse (N=184) City-Østerbro (N=118) Nørrebro (N=173) Valby (N=118) Vesterbro-Kgs. Enghave (N=99) Hele København (N=1046) 18,3% 20,6% 31,0% 30,5% 22,5% 33,1% 40,4% 29,2% 38,7% 4,3% 5,4% 22,6% 10,8% 42,6% 8,1% 5,1% 15,4% 8,1% 37,5% 14,7% 2,7% 7,1% 7,1% 25,4% 10,2% 3,4% 16,9% 13,6% 37,6% 4,6% 5,8% 15,6% 13,9% 33,1% 10,2% 1,7% 13,6% 8,5% 32,3% 10,1% 2,0% 12,1% 3,0% 34,6% 9,1% 3,7% 14,2% 9,2% Anbringelsesmønsteret afviger en smule på tværs af børnefamilieenhederne, hvor bl.a. andelen af børn og unge anbragt på døgninstitution varierer fra 16,5 procent i Bispebjerg til 48,1 procent på Vesterbro-Kgs. Enghave pr. 1. januar Denne variation er gældende i alle tre figurer og de forskellige andele er nogenlunde stabile gennem det seneste år. Værelser, hybler, kollegier og bofællesskaber Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 1

4 Fig. 4: Fordelingen af anbragte børn i alderen 0-12 år pr. 1. januar 2013, Københavns Kommune. Amager Vest (N=34) Amager Øst (N=23) Bispebjerg (N=45) Brønshøj-Husum-Vanløse (N=66) City-Østerbro (N=29) Nørrebro (N=60) Valby (N=45) Vesterbro-Kgs. Enghave (N=44) Hele København (N=346) 8,9% 18,2% 26,1% 24,1% 23,3% 22,2% 23,4% 38,2% 34,1% Figur 4 og 5 viser fordelingen af anbragte børn og unge i de forskellige børnefamilieenheder opdelt i to aldersgrupper børn mellem 0-12 år og unge over 12 år. Størstedelen af Københavns Kommunes anbragte børn og unge er over 12 år, idet ca. to tredjedele (66,3 procent) af de anbragte børn og unge hører inden for denne aldersgruppe, mens den sidste tredjedel (33,7 procent) er i alderen 0-12 år. 77,8% 59,1% 51,1% 56,5% 60,0% 59,5% 47,1% 69,0% 54,6% 8,8% 5,9% 13,0% 4,4% Ifølge figurerne er der væsentlige forskelle i anbringelsesmønsteret på tværs af aldersgrupperne. Til sammen udgør den samlede familiepleje den hyppigste anbringelsesform for børn i alderen 0-12 år i hele Københavns Kommune (73,7 procent), hvorimod 23,4 procent er anbragt på en døgninstitution. Det er derfor disse anbringelsesformer, der optræder hyppigst blandt anbragte børn i denne aldersklasse, hvorimod anbringelsesformer som socialpædagogiske opholdssteder, samt kostskole, efterskole og skibsprojekter benyttes mere sjældent. Derudover er kategorien værelser, hybler, kollegier og bofællesskaber ikke aktuel i figur 4, da ingen børn under 13 år er anbragt i denne foranstaltning. 22,7% 6,7% 24,4% 13,3% 11,4% 6,9% 1,7% 8,3% 2,2% 14,2% 0,3% 2,6% Fig. 5: Fordelingen af anbragte teenagere (unge over 12 år) pr. 1. januar 2013, Københavns Kommune. Amager Vest (N=87) Amager Øst (N=66) Bispebjerg (N=76) Brønshøj-Husum-Vanløse (N=116) City-Østerbro (N=85) Nørrebro (N=124) Valby (N=65) Vesterbro-Kgs. Enghave (N=62) Hele København (N=681) 18,2% 21,1% 24,7% 24,2% 27,7% 37,9% 35,3% 30,4% Værelser, hybler, kollegier og bofællesskaber For anbragte unge over 12 år er anbringelsesmønstret noget mere varierende, hvilket ses af figur 5. Her er døgninstitution den næsthyppigste anbringelsesform, idet 30,4 procent af alle anbragte unge over 12 år er anbragt på en døgninstitution pr. 1. januar 2013, mens 32,3 procent er anbragt i den samlede familiepleje (24,4 procent i ordinær familiepleje og 7,9 procent i netværkspleje). De forskellige anbringelsesformer spænder vidt på tværs af børnefamilieenhederne, ligesom antallet af anbragte unge også varierer fra 62 unge på Vesterbro-Kgs. Enghave til næsten dobbelt så mange på Nørrebro (124 unge). Derudover er alle anbringelsestyper repræsenteret i alle børnefamilieenheder, når der tages udgangspunkt i anbragte unge pr. 1. januar Unge på værelser, hybler, kollegier eller bofællesskaber udgør også en stor andel og i gennemsnit er lidt over hver femte ung i Københavns Kommune anbragt på netop en af disse foranstaltningsformer. Derudover opholder ca. hver tiende anbragte ung sig på et socialpædagogisk opholdssted. 28,8% 15,3% 58,1% 30,3% 26,6% 18,4% 32,3% 24,4% 1,5% 10,6% 25,0% 17,7% 6,6% 7,3% 9,2% 5,7% 7,9% 9,2% 3,5% 6,9% 1,7% 2,4% 7,7% 4,6% 12,3% 19,4% 4,8% 3,2% 11,3% 3,2% 4,8% 24,7% 24,1% 34,9% 23,7% 23,4% 23,3% 22,6% 15,3% 6,9% 9,2% 7,8% 12,9% 15,4% 9,8% 6,1% Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 2

5 2. Anbringelsesmønster blandt familieplejeanbragte Fig. 6: Fordelingen af familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. januar City-Østerbro (N=50) Valby (N=60) Amager Vest (N=43) Brønshøj-Husum-Vanløse 34,0% 26,7% 25,6% 25,3% 66,0% 73,3% 74,4% 74,7% Fig. 7: Fordelingen af familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. juli City-Østerbro (N=45) Valby (N=52) Amager Vest (N=42) Brønshøj-Husum-Vanløse (N=96) Vesterbro-Kgs. Enghave (N=42) 25,0% 21,4% 33,3% 27,1% 28,6% 75,0% 78,6% 66,7% 72,9% 71,4% Vesterbro-Kgs. Enghave (N=44) 18,2% 81,8% Bispebjerg (N=70) 18,6% 81,4% Bispebjerg (N=69) 15,9% 84,1% Nørrebro (N=79) 16,5% 83,5% Nørrebro (N=82) 15,9% 84,1% Amager Øst (N=42) 21,4% 78,6% Amager Øst (N=36) 11,1% 88,9% Hele København (N=468) 22,4% 77,6% Hele København (N=475) 21,7% 78,3% Figurerne 6, 7 og 8 giver et overblik over andelen af børn og unge i henholdsvis netværkspleje og ordinær familiepleje ud af de samtlige familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. januar 2013, 1. juli 2012 og 1. januar Pr. 1. januar 2013 er 475 børn og unge anbragt enten i netværkspleje eller i ordinær familiepleje, hvoraf 103 er anbragt i netværkspleje (21,7 procent), mens 372 er anbragt i ordinær familiepleje (78,3 procent). Fig. 8: Fordelingen af familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune pr. 1. januar City-Østerbro (N=42) Valby (N=51) Amager Vest (N=44) 28,6% 23,5% 25,0% 71,4% 76,5% 75,0% Udviklingen i andelen af netværksplejeanbragte børn og unge i hele Københavns Kommune har gennem det seneste år stabiliseret sig på et niveau omkring 20 procent. Går man i stedet længere tilbage, er fordelingen anderledes. I januar 2010, var 476 børn og unge anbragt i familiepleje, hvoraf ca. 14 procent var anbragt i netværket. Dette understreger den udvikling i andelen af anbringelser i netværkspleje, som Københavns Kommune har gennemgået de seneste år. Brønshøj-Husum-Vanløse (N=96) Vesterbro-Kgs. Enghave (N=42) Bispebjerg (N=69) Nørrebro (N=73) Amager Øst (N=40) 28,1% 23,8% 15,9% 11,0% 10,0% 71,9% 76,2% 84,1% 89,0% 90,0% Procentdelen af netværksanbragte ud af samtlige familieplejeanbragte varierer på tværs af børnefamilieenhederne, hvor halvdelen af enhederne (City-Østerbro, Valby, Amager Vest og Brønshøj-Husum-Vanløse) ligger over gennemsnittet på 21,7 procent og den resterende halvdel ligger under (Vesterbro Kgs. Enghave, Bispebjerg, Nørrebro og Amager Øst). Hele København (N=457) 20,8% 79,2% Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 3

6 Fig. 9: Udvikling i andelen af netværksplejeanbragte i Københavns Kommune for perioden januar 2012 januar Fig. 10: Udviklingen i andelen af samtlige familieplejeanbragte i Københavns Kommune for perioden januar 2012 januar % City-Østerbro 60% Bispebjerg Valby Valby 35% 25% 15% 5% 28,6% 21,7% 20,8% 18,2% januar 2012 juli 2012 januar 2013 Brønshøj-Husum-Vanløse Amager Vest Vesterbro-Kgs. Enghave Bispebjerg Nørrebro Amager Øst Hele København 50% 40% 30% 20% 46,2% 45,0% 45,0% 43,7% januar 2012 juli 2012 januar 2013 Brønshøj-Husum-Vanløse Nørrebro City-Østerbro Vesterbro-Kgs. Enghave Amager Øst Amager Vest Hele København Mållinje for nøgletal Figur 9 og 10 illustrerer, ved hjælp af kurver, udviklingen i andelen af henholdsvis netværksplejeanbragte blandt samtlige familieplejeanbragte, samt andelen af alle familieplejeanbragte (både netværks- og ordinær familiepleje) ud af samtlige anbragte børn og unge i Københavns Kommune. Hver kurve repræsenterer en børnefamilieenhed, og den sorte kurve repræsenterer gennemsnittet for hele Københavns Kommune. Figur 9 giver desuden et visuelt billede af, hvilke børnefamilieenheder der ligger hhv. under og over gennemsnittet. Der er overordnede forskelle i andelen af netværksanbragte på tværs af børnefamilieenhederne. Andelen for Amager Øst ligger omkring 10 procent gennem det seneste år, mens City-Østerbro nærmer sig 35 procent pr. 1. januar Figur 10 viser udviklingen i andelen af samtlige familieplejeanbragte (både netværkspleje og ordinær familiepleje) børn og unge i Københavns Kommune med udgangspunkt i tre datoer: 1. januar 2012, 1. juli 2012 og endelig 1. januar Det er hermed muligt at se udviklingen inden for den enkelte børnefamilieenhed, samt den gennemsnitlige udvikling for hele Københavns Kommune. Inden for det seneste år er andelen af samtlige familieplejeanbragte steget fra 43,7 procent til 46,2 procent. Per 1. januar 2013 spænder denne andel desuden fra ca. 35 procent på Amager Vest til ca. 55 procent i Bispebjerg. Brønshøj-Husum-Vanløse har tidligere haft den højeste andel, men ligger pr. 1. januar 2013 under både Bispebjerg og Valby. Nøgletal, januar 2013 Den sorte kurve viser den mindre stigning i andelen af netværksanbragte blandt Drifts- og udviklingskontoret for Børn og Familier og Center for har samtlige familieplejeanbragte, der er forekommet det seneste år. De resterende sammen fastsat flere nøgletal vedr. anbringelsesmønstret i Københavns kurver er ligeledes stigende, med undtagelse af børnefamilieenhederne Brønshøj- Kommune. I figur 10 er den stiplede mållinje et eksempel herpå, i det den Husum-Vanløse og Vesterbro-Kgs. Enghave. Sidstnævnte enhed har samtidig repræsenterer ét af disse nøgletal nemlig at 45 procent af samtlige anbringelser den kurve, der skiller sig mest ud pga. knækket på midten og den nedadgående skal være i familiepleje (ordinær familiepleje og netværkspleje) ved udgangen af form. Denne enheds andel af netværksanbragte er faldet fra 28,6% til 18,2% Som det fremgår af figuren, er målet nået og andelen er 46,2 procent pr. 1. inden for det seneste halve år. januar Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 4

7 3. Nyanbringelser i 2012 og 2011 Fig. 11: Nyanbringelser i 2012, fordelt på anbringelsestype, Københavns Kommune. Fig. 12: Nyanbringelser i 2011, fordelt på anbringelsestype, Københavns Kommune. Amager Vest (N=66) 48,5% 3,0% 4,5% 6,1% 28,8% 9,2% Amager Vest (N=64) 46,9% 7,8% 12,5% 3,1% 25,0% 4,7% Amager Øst (N=43) 32,6% 14,0% 2,3% 41,9% 9,3% Amager Øst (N=45) Bispebjerg (N=56) 42,2% 42,9% 11,1% 4,4% 6,7% 14,3% 12,5% 3,5% 33,3% 23,2% 2,3% 3,5% Bispebjerg (N=48) Brønshøj-Husum-Vanløse (N=98) 37,5% 46,9% 8,3% 10,4% 12,2% 12,5% 14,3% 20,8% 5,1% 13,3% 10,4% 8,2% Brønshøj-Husum-Vanløse (N=112) 42,0% 17,9% 6,3% 1,8% 24,1% 8,0% City-Østerbro (N=87) 44,9% 5,7% 10,3% 5,7% 28,8% 4,6% City-Østerbro (N=77) 44,2% 15,6% 7,8% 6,5% 20,8% 5,2% Nørrebro (N=80) 37,5% 18,8% 6,3% 6,3% 21,3% 10,0% Nørrebro (N=91) 42,8% 12,1% 7,7% 3,3% 18,7% 15,4% Valby (N=50) 50,0% 8,0% 16,0% 18,0% 8,0% Valby (N=53) 39,7% 18,9% 11,3% 3,7% 17,0% 9,4% Vesterbro-Kgs, Enghave (N=56) 60,7% 10,7% 8,9% 12,5% 7,1% Vesterbro-Kgs, Enghave (N=67) Hele København (N=565) Værelser, hybler, kollegier og bofællesskaber 45,5% Udover de faste figurer er en oversigt over nyanbringelser ligeledes inkluderet i kvartalsstatistikken, da det muliggør at spotte eventuelle tendenser og kommende ændringer i det samlede anbringelsesmønster i Københavns Kommune. Figur 11 illustrerer fordelingen af nye anbringelser fordelt på børnefamilieenhederne i 2012 og figur 12 viser samme fordeling i Det er i den forbindelse vigtigt at gøre opmærksom på, at et barn/ung vil kunne bidrage med mere end én anbringelse til det samlede antal, hvis barnet/den unge genanbringes inden for samme år. Fordelingen af nyanbringelser inden for den enkelte børnefamilieenhed varierer en del og særligt Vesterbro-Kgs. Enghave skiller sig ud på baggrund ved at have den højeste andel af nyanbringelser på døgninstitutioner (64,2 procent), samt den mindste andel (7,4 procent) på både værelser, hybler, kollegier og bofællesskaber samt på socialpædagogiske opholdssteder (1,5 procent). 64,2% 14,9% 19,4% 8,3% 3,5% 20,9% 6,0% 7,4% 1,5% 6,9% Hele København (N=528) 45,1% Værelser, hybler, kollegier og bofællesskaber Ved at sammenligne figur 11 og figur 12 er det muligt at se på udviklingen i nyanbringelser i Københavns Kommune inden for de seneste to år. I 2012 blev 565 børn og unge nyanbragt fordelt på de otte børnefamilieenheder, mens lidt færre (528 børn og unge) blev nyanbragt i Ud af disse børn og unge blev ca. halvdelen anbragt på en døgninstitution (45,5 procent i 2012 og 45,1 procent i 2011). Enheden Brønshøj-Husum-Vanløse foretog i begge år det største antal nyanbringelser (112 nyanbringelser i 2012 og 98 nyanbringelser i 2011), hvilket stemmer godt overens med tidligere figurer der viste, at Brønshøj- Husum-Vanløse har det næsthøjeste antal anbragte børn og unge sammenlignet med de resterende enheder. Per 1. januar 2013 var dette antal 182 børn og unge, se figur 1. Derudover tillader sammenligningen en identifikation af andre forskelle, bl.a. er andelen af nyanbringelser i den samlede familiepleje steget fra at udgøre 19,5 (10,2+9,3 procent) procent i 2011 til at udgøre 23,2 (14,9+8,3 procent) procent i Det overordnede anbringelsesmønster for nye anbringelser har dog, bortset fra dette tilfælde, ikke ændret sig nævneværdigt fra 2011 til ,2% 9,3% 4,9% 22,3% 8,1% Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 5

8 Fig. 13: Udvikling i nyanbringelser i 2010, 2011 og 2012 for hele Københavns Kommune. Fig. 14: Udvikling i nyanbringelser af teenagere (unge over 12 år), 2011 og 2012, Københavns Kommune. 50% 45% 40% Samlede familiepleje 7,8% 5,8% 44,7% 44,8% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 20,6% 20,6% 17,6% 19,5% Hele København 2010 (N=590) Hele København 2011 (N=528) Figur 13 illustrerer den overordnede udvikling i nyanbringelser i hele Københavns Kommune for hhv. 2010, 2011 og Hver kurve viser udviklingen inden for de forskellige anbringelsestyper. Særligt den mærkegrønne kurve er værd at bemærke, idet den viser udviklingen inden for den samlede familiepleje (ordinær familiepleje og netværkspleje), som er steget fra 17,6 procent til 23,2 procent. Det vil sige, at omtrent hver femte nyanbringelse i 2012 er i enten familiepleje eller netværkspleje. 23,2% Hele København 2012 (N=565) Kostskole, efterskole og skibsprojekter Værelser, hybler, kollegier og bofællesskaber Socialpædagogisk opholdssted Mållinje for nøgletal Nøgletal, januar 2013 Andelen af nyanbringelser i den samlede familiepleje repræsenterer endnu et nøgletal fastsat i samarbejde mellem Drifts- og udviklingskontoret for Børn og Familier og Center for. Dette nøgletal gik på, at den samlede andel af nyanbringelser i familiepleje for hele 2012 skulle være 20,6 procent ved udgangen af Ifølge figur 13 er dette mål opnået. Kostskole, efterskole og skibsprojekter Værelser, hybler, kollegier og bofællesskaber Socialpædagogisk opholdssted 6,8% 6,2% 4,2% 6,0% 8,5% 9,9% 28,0% 27,3% 2012 (N=425) 2011 (N=433) 0% 10% 20% 30% 40% 50% Figur 14 omhandler ligeledes nyanbringelser 2011 og 2012, men tager udgangspunkt i unge over 12 år i Københavns Kommune. Figuren viser således, at ud af samtlige nyanbringelser i 2012 (565), var 75,2 procent over 12 år (425). I 2011 var 433 ud af 528 nyanbringelser unge over 12 år, hvilket svarer til 82,0 procent. Ved en sammenligning af fordelingen for 2011 og 2012 ses der ikke den store forskel med undtagelse af familieplejeområdet. I 2011 blev 5,8 procent af alle nyanbringelser af unge over 12 år nyanbragt i familiepleje, mens denne andel er steget til 7,8 procent i Det er dog en svag tendens, at andelen af anbringelser i familiepleje, netværkspleje samt værelser, hybler, kollegier og bofællesskaber er blevet større, mens der ses en nedgang i anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder. Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 6

9 4. Aflastningsophold for hjemmeboende børn og unge Fig. 15: Aflastningsophold 1 i hhv. netværks- og familiepleje for hjemmeboende børn og unge, Københavns Kommune, i perioden fra den 1. januar 2012 til den 1. januar Januar 2012 Juli 2012 Januar Fig. 16: Aflastningsophold i hhv. netværks- og familiepleje for hjemmeboende børn og unge fordelt på børnefamilieenheder, Københavns Kommune, pr. 1. januar Amager Vest (N=38) Vesterbro-Kgs. Enghave (N=31) City-Østerbro (N=29) Amager Øst (N=17) Bispebjerg (N=15) Brønshøj-Husum-Vanløse (N=41) Nørrebro (N=13) Valby (N=30) Hele København (N=214) 3,3% 17,7% 13,3% 12,2% 7,7% 24,1% 19,2% 34,2% 29,0% 92,3% 96,7% 82,4% 86,7% 87,8% 75,9% 80,8% 65,8% 71,0% 0% 25% 50% 75% 100% Aflastningsophold i familiepleje Aflastningsophold i netværk Aflastningsophold i netværk Aflastningsophold i familiepleje Figur 15 illustrerer antallet af hjemmeboende børn og unge, der er tilknyttet aflastning i familiepleje eller netværkspleje per d. 1. i den pågældende måned. Det vil sige, at aflastningsophold for børn og unge anbragt uden for hjemmet ikke er medtaget i statistikken. Det samlede antal aflastningsophold er faldet i ovenstående periode. Per 1. januar 2013 er der i alt 214 aflastningsophold, hvilket er et fald på 5,3 procent i forhold til den 1. januar 2012, hvor der i alt blev foretaget 226 aflastningsophold. For alle søjler er der indsat en stiplet tendenslinje, som viser udviklingen inden for det seneste år. Begge linjer viser en overordnet tendens, hvor aflastningsophold i familiepleje er faldende, mens aflastningsophold i netværkspleje ligger på et relativt stabilt niveau. Den 1. januar 2013 var der 173 aflastningsophold i familiepleje, hvilket er fald på 6,5 procent i forhold til den 1. januar 2012, hvor der var 185 oplastningsophold i familiepleje. Figur 16 tager udgangspunkt i aktive aflastningsophold for hjemmeboende børn pr. 1. januar 2013 i Københavns Kommune fordelt på de otte børnefamilieenheder. Samlet set er 214 børn og unge tilknyttet et aflastningsophold i familiepleje, hvoraf 80,8 procent er i ordinær familiepleje og 19,2 procent er i netværkspleje. Det fremgår af figur 16, at enhederne Amager Vest og Brønshøj-Husum-Vanløse med hhv. 38 og 41 børn og unge har de højeste antal børn og unge, der modtager aflastning. Nørrebro, Bispebjerg og Amager Øst har med hhv. 13, 15 og 17 børn og unge det laveste antal aflastningsophold. I modsætning til kvartalsstatistikken fra juli 2012 anvender alle børnefamilieenheder nu aflastningsophold i netværk. Generelt varierer andelen af aflastningsophold i netværket hos de otte børnefamilieenheder. Amager Vest har det højeste andel med 34,2 procent og sammen med Vesterbro-Kgs. Enghave og City-Østerbro ligger de over gennemsnittet på 19,2 procent for hele Københavns Kommune. Valby har den laveste andel med 3,3 procent og sammen med Nørrebro, Brønshøj-Husum- Vanløse, Bispebjerg og Amager Øst ligger de under gennemsnittet. 1 Et aflastningsophold vil ofte være kortvarige ophold i en plejefamilie eller på institutioner. En aflastningsplejefamilie har mulighed for at tage imod et eller flere børn i weekender, ferier og i nogle tilfælde i hverdagene. Barnet eller den unge er således stadig hjemmeboende, men besøger aflastningsplejefamilien efter behov. Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 7

10 Fig. 17: Aflastningsophold i hhv. netværks- og familiepleje for hjemmeboende børn og unge fordelt efter alder, Københavns Kommune, pr. 1. januar år (N=156) 15,4% 84,6% år (N=58) 29,3% 70,7% 0-17 år (N=214) 19,2% 80,8% 0% 25% 50% 75% 100% Aflastningsophold i netværk Aflastningsophold i familiepleje Figur 17 tager udgangspunkt i aktive aflastningsophold for hjemmeboende børn og unge i alderen 0-17 år i Københavns Kommune. Figuren er fordelt efter alder og gælder per 1. januar Figuren viser, at der er flere børn i alderen 0-12 år, der er tilknyttet et aflastningsophold, sammenlignet med unge i alderen år. I alt er der registreret 156 aflastningsophold blandt hjemmeboende børn i alderen 0-12 år pr. 1. januar 2013, mens dette tal er 58 for unge i alderen år. Figur 17 viser ligeledes, at næsten hvert tredje aflastningsophold blandt de unge finder sted i netværket og det derved i højere grad er denne aldersgruppe, der benytter denne form for aflastningsophold. For den yngre aldersgruppe, børn mellem 0-12 år, gælder det, at 15,4 procent er tilknyttet et aflastningsophold i netværket. Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 8

11 5. Skift i omsorgsmiljø Fig. 18: Gennemsnitlige antal skift i omsorgsmiljø i perioden d. 1. januar 2011 til d. 1. januar 2013, Københavns Kommune. Fig. 19: Udviklingen i skift i omsorgsmiljø i perioden d. 1. januar 2011 til d. 1. januar 2013, Københavns Kommune. 2 1,82 1,73 1,58 40% 33,1% 37,6% 0 skift i omsorgsmiljø jan (N=1079) 1. jan (N=1046) 1. jan (N=1027) Figur 18 illustrerer det gennemsnitlige antal skift i omsorgsmiljø 2 for anbragte børn og unge i Københavns Kommune per d. 1. januar 2011, d. 1. januar 2012 og endelig d. 1. januar Per 1. januar 2011 havde anbragte børn og unge i gennemsnit oplevet 1,82 skift i løbet af deres anbringelsesforløb, mens dette var faldet til 1,73 skift året efter. De nyeste tal for januar 2013 viser endnu et fald, idet det gennemsnitlige antal skift pr. barn/ung er 1,58. Figur 18 kan således være et udtryk for, at anbragte børn og unge i Københavns Kommune generelt oplever færre skift og derved et mere stabilt anbringelsesforløb. 2 Skift i omsorgsmiljø er defineret som det antal gange et barn/ung skifter mellem forskellige anbringelser og/eller hjemgivelse. En hjemgivelse er i denne kvartalsstatistik defineret som en periode på minimum 90 dage uden registreret anbringelse. Figur 19 viser udvikling i det samlede antal skift i omsorgsmiljø for anbragte børn og unge i Københavns Kommune. Ligesom i figur 18, er denne udvikling registreret pr. 1. januar 2011, 1. januar 2012 og 1. januar Antallet af skift er opdelt i fem forskellige kategorier, hvor den øverste mørkeblå kurve illustrerer udviklingen i andelen af anbragte børn og unge, der er blevet boende på det samme anbringelsessted, hvor de blev anbragt til at starte med. De har derfor ikke i løbet af anbringelsesforløbet oplevet skift i omsorgsmiljø. Denne andel er, på to år, steget fra 29,8 procent til at omfatte 37,6 procent af samtlige anbragte børn og unge i Københavns Kommune. Denne tendens stemmer godt overens med udviklingen i de resterende kategorier, hvor der ses et fald i andelen af børn og unge, der oplever ét eller flere skift. Særligt andelen af børn og unge, der har oplevet 3-5 skift, er faldet gennem de seneste to år (fra 20,9 procent i 2011 til 17,5 procent i 2013). Per 1. januar 2013 har 37,6 procent aldrig oplevet et skift, næsten hver fjerde barn/ung har oplevet ét skift (24,2 procent), 15,6 procent har oplevet 2 skift, 17,5 har været ude for 3-5 skift og 5,1 har oplevet 6 eller flere skift. Kilde: BUS Det interne registreringssystem i Københavns Kommune 9 30% 20% 10% 0% 29,8% 26,0% 17,1% 25,5% 20,9% 19,2% 6,1% 16,3% 24,2% 17,5% 15,6% 5,9% 5,1% 1. jan jan jan skift i omsorgsmiljø 2 skift i omsorgsmiljø 3-5 skift i omsorgsmiljø 6 eller flere skift i omsorgsmiljø