Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation

Transkript

1 Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation Referat Mødedato: Mandag den 27. april 2015 Mødetidspunkt 9:00 : Sluttidspunkt: 10:45 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: M.1.11/rådhuset Jens Rohde, Mette Nielsen, Niels Dueholm, Stine Damborg Pedersen, Åse Kubel Høeg Stine Damborg Pedersen

2 Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Forundersøgelse: Viborgs potentiale for at markere sig som destination for sundhedsturister Viborg International Billboard Painting Festival Orientering om optagelse i uddannelsesnetværket, Xarxa FP Evaluering af Viborgs deltagelse på Karrieredagene Profilanalyse Orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder Meddelelser og gensidig orientering...12 Underskriftsside

3 Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation Forundersøgelse: Viborgs potentiale for at markere sig som destination for sundhedsturister Sagsnr.: 14/80112 Sagsansvarlig: Peter Vestergaard SAGSFREMSTILLING Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation besluttede på mødet den 26. januar 2015, at Manto skulle udarbejde en forundersøgelse, der kunne afdække Viborg Kommunes potentiale som sundhedskommune/kurkommune. Udvalget besluttede, at der skulle udarbejdes en forundersøgelse for at afdække om potentialet var stort nok til at der efterfølgende skulle udarbejdes en egentlig business case for en strategisk indsats på sundhedsturismeområdet. Manto har udarbejdet forundersøgelsen, der forelægges til drøftelse, og som kan ses som bilag nr. 1. Manto deltager og giver et oplæg om forundersøgelsen på dagens møde. BILAG 1 Åben Forundersøgelse Manto /15 INDSTILLING Direktøren for Kultur, Service og Event indstiller, at Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation drøfter forundersøgelsen: Viborgs potentiale for at markere sig som destination for sundhedsturister. BESLUTNING I UDVALGET FOR UDDANNELSE, HANDEL OG INNOVATION DEN Fraværende: Jens Rohde Sagen udsat til møde den 27. april. BESLUTNING I UDVALGET FOR UDDANNELSE, HANDEL OG INNOVATION DEN Fraværende: Stine Damborg Pedersen Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation drøftede forundersøgelsen: Viborgs potentiale for at markere sig som destination for sundhedsturister. Kristian Bernth, Manto, orienterede om Mantos forundersøgelse, der fastslår, at der ikke pt. er basis for behandlingsorienteret/medicinsk turisme. Derimod kan der tiltrækkes turister, som søger sunde oplevelser ifm. natur og sport. Udvalget vil overveje, om der senere skal afholdes en konference, der har fokus på at samle og sammentænke værdikæder med fokus på turisme og sunde oplevelser i relation til Viborg Kommunes eventstrategi. VisitDenmark udarbejder i øvrigt pt. en analyse om Sundhedsturisme i samarbejde med en række andre europæiske turismefokuserede salgs- og markedsføringsorganisationer. 2

4 Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation Viborg International Billboard Painting Festival Sagsnr.: 15/26968 Sagsansvarlig: Peter Vestergaard SAGSFREMSTILLING Viborg International Billboard Painting Festival afholdes i 2015 fra 1. juni til 31. august for femte gang. Festivalen indledes med, at en række kunstnere udarbejder nye billboards i workshops i det offentlige rum. Disse nye billboards udstilles sammen med den resterende samling herefter i Viborg by og omkring Søndersø i Viborg. Temaet for festivalen er i 2015: Menneskekroppen: Handling, følelser, kommunikation. Et af formålene med festivalen, ud over det rent kunstneriske, er at opbygge reason-to-go. Festivalen er dermed en oplagt anledning til at profilere Viborg og tiltrække besøgende. Viborg International Billboard Painting Festival er den eneste af sin art i verden. Festivalen tiltrækker i løbet af årene flere og flere besøgende. De fleste har hidtil været lokale, men et voksende publikum kommer udenfor Viborg Kommunes grænser. Dette element kan og bør anvendes til offensivt at skabe muligheder for mersalg særligt ved de handlende i Viborg. Arrangørerne bag festivalen har været i kontakt med udvalgsformanden om, hvorvidt Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation kan bidrage med kr. til at styrke mulighederne for, at besøgende til Viborg International Billboard Painting Festival genererer mersalg. INDSTILLING Direktøren for Kultur, Service og Events indstiller, at Udvalget drøfter, om Udvalget støtter fonden bag Viborg International Billboard Painting Festival med kr. til mersalgsaktiviteter ifm. festivalen. BESLUTNING I UDVALGET FOR UDDANNELSE, HANDEL OG INNOVATION DEN Fraværende: Stine Damborg Pedersen Udvalget valgte at støtte fonden bag Viborg International Billboard Painting Festival med kr. til mersalgsaktiviteter ifm. festivalen. 3

5 Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation Orientering om optagelse i uddannelsesnetværket, Xarxa FP Sagsnr.: 14/20598 Sagsansvarlig: Henrik Holmskov SAGSFREMSTILLING Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation besluttede den 31. marts 2014, at Viborg Kommune skulle søge optagelse i netværket Xarxa FP ( ). Denne optagelse skete formelt på den nyligt afholdte generalforsamling i Spanien den februar Velkomstbrevet fra Xarxa kan ses som bilag nr. 1. Fra Viborg Kommune deltog næstformand i Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation, Mette Nielsen og repræsentanter for hhv. Erhverv og Udvikling, Mercantec og VIBORGegnens Erhvervsråd (VER). I forbindelse med generalforsamlingen holdt Mette Nielsen en præsentation af Viborg Kommune for medlemsbyernes og uddannelsesinstitutionernes delegerede på generalforsamlingen. Xarxa FP er et netværk mellem byer med tilhørende erhvervsskoler og erhvervskontorer, der blev etableret i 1999 mellem Barcelona og Lyon, og i dag omfatter mere end 20 europæiske store- og mellemstore byer fra Nord- til Sydeuropa. Xarxa FPs sekretariat er placeret i Barcelona i nær tilknytning til Barcelonas Byråd. Konstruktionen er således, at det er kommunerne, der står som formelle deltagere, selv om langt hovedparten af de direkte aktiviteter, som følger af deltagelsen i netværket, ligger hos de deltagende kommuners erhvervsskoler i forhold til elevudveksling. Viborg er den første danske medlemskommune, og i forbindelse med deltagelsen er der lavet en samarbejdsaftale herom mellem Viborg Kommune, Mercantec og VER. Netværket er således fokuseret på udveksling af elever fra erhvervsrettede uddannelser, primært EUD-uddannelserne. Mercantec har fra sin side initieret og haft et stort ønske om at deltage i netværket, da det vil styrke deres muligheder for denne type elevudvekslinger. Udveksling starter nu. Som et andet konkret resultat af Viborgs indtræden, havde Mercantec i marts 2015 et ugelangt besøg af en større spansk uddannelsesdelegation, der blandt andet også besøgte Viborg Kommune og blev introduceret til kommunen generelt og arbejdet med uddannelse i bred forstand i Viborg Kommune. Udover udveksling giver deltagelsen i Xarxa FP, Viborg Kommune adgang til et bredt netværk i Europa, som vil kunne blive til gavn for også andre lokale aktører uddannelses- såvel som erhvervsmæssigt mv. Konkret og i forlængelse heraf har sekretariat i Xarxa FP over for Viborg Kommune tilkendegivet, at man meget gerne bistår i forhold til eksempelvis studiebesøg fra Viborgdelegationer i Barcelona. BILAG 1 Åben Velkomstbrev XGF-VK_marts /15 INDSTILLING Direktøren for Kultur, Service og Events indstiller, at Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation tager orienteringen om optagelse i uddannelsesnetværket Xarxa FP til efterretning. 4

6 Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation BESLUTNING I UDVALGET FOR UDDANNELSE, HANDEL OG INNOVATION DEN Fraværende: Stine Damborg Pedersen Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation tog orienteringen om optagelse i uddannelsesnetværket Xarxa FP til efterretning. Mette Nielsen orienterede om optagelse på generalforsamlingen. Politisk deltagelse betyder meget i netværket, og Viborg er den første danske kommune, der er optaget i netværket. Det afsøges, om der skal laves en brandingkampagne ifm. netværket. Forvaltningen udarbejder udkast til brev til såvel Mercantec som Ministeriet, om parterne vil understøtte kampagne for at få flere unge til at vælge tekniske og merkantile uddannelser med international udveksling. 5

7 Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation Evaluering af Viborgs deltagelse på Karrieredagene 2015 Sagsnr.: 15/26986 Sagsansvarlig: Peter Vestergaard SAGSFREMSTILLING ViborgEgnens Erhvervsråd og Viborg Kommune deltog med en fælles Viborg stand på årets udgave af Karrieredagene 3.-6 marts. I forlængelse heraf er lavet en evaluering af deltagelsen, inkl. en vurdering af om man bør deltage igen, samt en række anbefalinger til justeringer ved en eventuel fremtidig deltagelse. Evalueringen kan ses i bilag 1. I bilag 2 og 3 kan ses hhv. de besøgendes og udstillernes evaluering af Karrieredagene, som gennemført af arrangøren Manova. Som det fremgår af bilag 2 og 3, så er både de besøgende og udstillerne meget tilfredse med udbyttet af hhv. besøg og udstilling. Om Karrieredagene Karrieredagene er Danmarks største job- og karrieremesse, der foregår i de fire store universitetsbyer Aalborg, Aarhus, Odense og København. Karrieredagene er primært målrettet de studerende på de længerevarende, videregående uddannelser. Deltagerne er både snart færdige kandidater og færdiguddannede. Karrieredagene 2015 havde i alt besøgende. Udstillerne er langt overvejende større virksomheder, forskellige organisationer, regionerne og et mindre antal kommuner. Enkelte udstillere er med i alle fire byer, andre er kun med på enkelte af disse. I alt 149 udstillere deltog i Karrieredagene Karrieredagene arrangeres af konsulentvirksomheden Manova. Resume af Viborgs deltagelse Det var første gang Viborg var repræsenteret på Karrieredagene og deltagelsen blev finansieret af VIBORGegnens Erhvervsråd og Viborg Kommunes markedsføringsstrategi. Der var ikke på forhånd opstillet nogen klare mål for deltagelsen det handlede primært om at promovere en række konkrete stillingsopslag og markedsføre Viborg generelt, som et godt og attraktivt sted at bo og arbejde jvf. markedsføringsstrategien og erhvervsstrategien. Der var generelt en overraskende stor interesse for Viborgs stand i alle fire byer. Der var stort set konstant besøgende på standen og ofte kø for at komme i dialog med én af de to tilstedeværende repræsentanter. De besøgende udviste en oprigtig interesse for at høre mere om Viborg og jobmuligheder i Viborg. Man kunne mærke, at deltagerne ER flytbare i deres holdning til hvor de kan/vil bo og arbejde. Deltage igen? Deltagerne på Karrieredagene er eftertragtet arbejdskraft og gode (højindkomst skatte-) borgere. Derfor er målgruppen absolut relevant både betragtet som kvalificeret arbejdskraft og som tilflyttere til Viborg Kommune. Den store interesse for Viborgs stand sammenholdt med oplevelsen af, at deltagerne ER flytbare i deres holdning til, hvor de kan og vil bo og arbejde, gør det anbefalelsesværdigt, at Viborg er repræsenteret på Karrieredagene igen. Hvis man vælger at deltage igen, anbefales det, at der ift laves nogle ændringer i standens udseende og det materiale, der medbringes på standen. BILAG 1 Åben Karrieredagene 2015: Evaluering af Viborgs deltagelse /15 2 Åben Karrieredagene 2015: Besøgendes evaluering /15 3 Åben Karrieredagene 2015: Udstilleres evaluering /15 6

8 Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation INDSTILLING Direktøren for Kultur, Service og Events indstiller, at Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation tager evalueringen af Viborgs deltagelse på Karrieredagene til efterretning. BESLUTNING I UDVALGET FOR UDDANNELSE, HANDEL OG INNOVATION DEN Fraværende: Stine Damborg Pedersen Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation tog evalueringen af Viborgs deltagelse på Karrieredagene til efterretning. 7

9 Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation Profilanalyse 2015 Sagsnr.: 15/27002 Sagsansvarlig: Peter Vestergaard SAGSFREMSTILLING Om profilanalyse 2015 Profilanalyse 2014 er en kvantitativ beskrivelse og analyse af før-startere (personer, som overvejer at starte egen virksomhed), iværksættere og etablerede virksomheder, der har modtaget vejledning via den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland i Profilanalysen sammenligner udviklingen indenfor hver af de tre målgrupper med relevante kontrolgrupper, samt på tværs af kommunerne i Region Midtjylland. Formålet med analysen er at belyse ligheder og forskelle mellem de, som har benyttet sig af vejledning via den lokale erhvervsservice, og de som ikke har. Som noget nyt viser profilanalyse 2015 udviklingen i antallet af vejledte i de enkelte kommuner over den treårige periode , for at give et overblik over netop udviklingen. Profilanalyse 2015 inddrager desuden, også som noget nyt, fokus på den specialiserede vejledning, som gennemføres af Væksthus Midtjylland. Analysen vedr. den specialiserede vejledning dækker alle 19 kommuner, mens analysen vedr. den lokale erhvervsservice dækker 16 af de 19 kommuner i Region Midtjylland (Hedensted, Odder og Samsø kommune indgår ikke). Analysen er udført af IRIS Group på vegne af Væksthus Midtjylland og de 16 kommuner. Alle opgørelser bygger dels på registerdata fra Danmarks Statistik og dels på oplysninger fra de lokale erhvervsservicekontorer om de personer og virksomheder, der har modtaget vejledning i Samarbejdsaftale med erhvervsrådet Profilanalysen er indskrevet som en af de analyser, der skal indgå i evalueringen af samarbejdsaftalen med VIBORGegnens Erhvervsråd. Profilanalysen giver et godt indblik i dels aktivitetsniveau og effekt af en del af erhvervsrådets indsats. I sagsfremstillingen til Økonomi- og Erhvervsudvalget vedr. samarbejdsaftalen med VIBORGegnens Erhvervsråd (møde , sag nr. 17) blev anført, at Desuden vil Økonomi- og Erhvervsudvalget løbende blive forelagt resultater fra relevante evaluerings- og effektmålinger som vedrører den lokale erhvervsservice, når disse offentliggøres. Dette drejer sig særligt om bl.a. om Profilanalyse, som gennemføres på vegne af Væksthus Midtjylland. Derfor vi profilanalyse 2015 også forelægges på Økonomi- og Erhvervsudvalgets førstkommende møde. Enkelte forbehold Der er enkelte forbehold ift. profilanalysens resultater. I nogle kommuner og ved flere af analysens delresultater udgøres datagrundlaget af ganske få iværksættere og virksomheder, hvilket kan give uforholdsmæssige store udsving i resultaterne. Selvom der i profilanalysen er foretaget sammenligninger mellem vejledte og kontrolgrupper, så er det i praksis meget svært at rense den målte effekt hos de vejledte iværksættere og virksomheder for andre forhold, herunder f.eks. iværksættere og virksomheders brug af andre erhvervsservice udbydere, f.eks. GTS er (Godkendt Teknologisk Service f.eks. FORCE, teknologisk Institut), Danmarks Eksportråd, innovationsnetværk osv. Endelig fremhæves det også i selve profilanalysen, at der er store forskelle blandt kommunerne med hensyn til, hvordan erhvervsservice bliver prioriteret og hvor mange ressourcer, der bruges herpå særligt via kommunal finansiering. Profilanalyse 2015 kan ses som bilag 1. 8

10 Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation Udvalgte resultater Der vejledes fortsat antalsmæssigt mange før-startere i Viborg Kommune i sammenligning med andre kommuner. Dog er antallet faldet i perioden , således at det procentmæssigt nu er det samme som regionsgennemsnittet. Både i 2012 og 2013 benyttede væsentligt flere iværksættere i Viborg Kommune den lokale erhvervsservice sammenlignet med andre kommuner. I 2014 er både antal og den procentvise andel faldet således, at det i Viborg nu er det samme som regionsgennemsnittet på 10%. Viborg er dog stadig en af de kommuner med flest iværksættere, kun overgået af Aarhus og Silkeborg. I Viborg Kommune har vejledte iværksættere i gennemsnit en væsentlig højere omsætning og antal ansatte end ikke-vejledte. Gennemsnittet i omsætning og antal ansatte hos vejledte iværksættere i Viborg Kommune er desuden en del højere end gennemsnittet i regionen som helhed. Viborg Kommune er fortsat den kommune i Region Midtjylland, hvor flest (antal) etablerede virksomheder vejledes. Procenten af vejledte ift. samtlige etablerede virksomheder er dog den samme i Viborg som gennemsnittet for hele regionen, nemlig 5,4%. Profilanalysen viser, at de vejledte etablerede virksomheder har en anden sammensætning målt på antal årsværk end virksomheder som helhed. Generelt vejledes færre små virksomheder (0-5 ansatte) og flere store (5-10, og ansatte). Tallene for Viborg Kommune er stort set identisk med gennemsnittet for alle kommuner i Region Midtjylland. Den gennemsnitlige omsætning er væsentlig større blandt vejledte etablerede virksomheder end virksomheder generelt. Dette hænger naturligt sammen med, at der er flere store virksomheder blandt de vejledte. Forskellen i omsætning mellem vejledte og alle virksomheder er stort set den samme for Viborg som for regionen som helhed. Viborg er efter Aarhus den kommune med det største antal virksomheder i vækstlaget (defineret som virksomheder, der over en toårig periode har oplevet mindst en 20% årlig gennemsnitlig vækst i antal ansatte og som i slutåret har mindst 5 ansatte). I Viborg Kommune udgør vækstlaget 2,6% af alle virksomheder og ligger dermed en del over regionsgennemsnittet på 2,1%. For regionen som helhed modtog 11% af vækstlags-virksomhederne vejledning i den lokale erhvervsservice i I Viborg modtog hele 20% af vækstlags-virksomhederne vejledning. Væksthus Midtjylland udfører specialiseret vejledning af før-startere, iværksættere og etablerede virksomheder. Profilanalysen viser, at i 2014 modtog 4% af samtlige iværksættere og 2% af samtlige etablerede virksomheder specialiseret vejledning hos Væksthus Midtjylland. Med undtagelse af Struer Kommune (hvor Væksthus Midtjylland også står for den lokale erhvervsservice) er det procentvise gennemsnit af hvor mange, der modtager specialiseret vejledning stor set det samme i alle kommuner. I gennemsnit modtog 6,3% af vækstlags virksomhederne i 2014 specialiseret vejledning. I Viborg Kommune var tallet 7,2%. BILAG 1 Åben Profilanalyse /15 INDSTILLING Direktøren for Kultur, Service og Events indstiller, at Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation tager profilanalyse 2015 til efterretning. BESLUTNING I UDVALGET FOR UDDANNELSE, HANDEL OG INNOVATION DEN Fraværende: Stine Damborg Pedersen 9

11 Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation Da Økonomi- og Erhvervsudvalget skal behandle sagen efterfølgende, ændres beslutningen til, at Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation indstillede, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager profilanalyse 2015 til efterretning. 10

12 Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation Orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder Sagsnr.: 14/79904 Sagsansvarlig: Peter Vestergaard BESLUTNING I UDVALGET FOR UDDANNELSE, HANDEL OG INNOVATION DEN Fraværende: Stine Damborg Pedersen Intet. 11

13 Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation Meddelelser og gensidig orientering Sagsnr.: 14/79900 Sagsansvarlig: Peter Vestergaard SAGSFREMSTILLING Mediedækning ifm. Song of the Sea udsat fra mødet 23 marts Fastlæggelse af rejsemål for studietur udsat fra mødet 23. marts Uddannelsesstrategi. Midtbykonference i Bjerringbro. BESLUTNING I UDVALGET FOR UDDANNELSE, HANDEL OG INNOVATION DEN Fraværende: Stine Damborg Pedersen Mediedækning ifm. Song of the Sea : Mediedækning fra større medier blev omdelt. Fastlæggelse af rejsemål for studietur: Barcelona blev valgt som mål for studieturen, der forventes at forløbe fra september Xarxa-netværket bliver hovedtema for turen. Uddannelsesstrategi: Der afholdes møde den 27. april om opsamling på boot camp, hvor deltagere herfra kan drøfte status på Uddannelsesstrategien. Midtbykonference i Bjerringbro: Konferencen den 18. maj skal flyttes. Der udmeldes ny dato snarest. 12

14 Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation Underskriftsside Jens Rohde Mette Nielsen Niels Dueholm Stine Damborg Pedersen Åse Kubel Høeg 13

15 Bilag: 1.1. Forundersøgelse Manto Udvalg: Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation Mødedato: 27. april Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

16 Forundersøgelse af Viborgs potentiale for at markere sig som destination for sundhedsturister Viborg Kommune marts 2015 Manto Jorcks Passage, Opg. B, 4. sal 1162 København K Denmark Tel: CVR:

17 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Konklusion Markedet for sundhedsturisme Sundhedsturismen består af to overordnede segmenter Tendenser, målgrupper og udvikling Hjemmemarkedet er en barriere for den primære sundhedsturisme Den sundhedsorienterede erhvervsturisme er også på vej frem Værdikæden omkring sundhedsturisme i Viborg Behandling Overnatning Fødevarer og restauration Kultur og oplevelser Natur Information og service Transport Metode Side 1

18 1 Introduktion Viborg Kommune ønsker at undersøge potentialet i at blive en destination for sundhedsturister. Udgangspunktet for undersøgelsen er, at sundhed i stigende grad er en vigtig faktor, både i vores hverdag, og når vi rejser som turister. Spørgsmålet er imidlertid, om der er grundlag for at arbejde videre med sundhedsturisme som strategisk satsning i Viborg Kommune. Dette spørgsmål har Viborg Kommune bedt Manto belyse med denne forundersøgelse. Her tager vi det første spadestik i forhold til at vurdere både Viborgs potentiale og markedet for kur- og sundhedsturisme. Målet er at skabe et godt fundament for de videre politiske drøftelser om perspektiverne i én samlet sundhedsturismestrategi i Viborg Kommune, samt styrke beslutningsgrundlaget for, om kommunen skal tage yderligere skridt i retning mod at udvikle byens og kommunens brand som destination for sundhedsturisme. Kommunen har ikke i dag en strategi inden for sundhedsturisme og har ej heller erfaring med netop dette turismesegment. Det har derfor været en del af opgaven at identificere og undersøge, hvorvidt, og i så fald hvor, der er et potentiale inden for sundhedsturismen for Viborg Kommune. Forundersøgelsen er udarbejdet gennem en blanding af desk research i eksisterende viden og data inden for både turismesektoren og sundhedsfeltet samt en lang række af interviews med udvalgte interessenter og eksperter. Sundhedsturisme er en stigende tendens, især i udlandet. Til gengæld er tilgangen til sundhed og sundhedsturisme anderledes uden for Danmarks grænser, og forundersøgelsen har derfor krævet en bredere tilgang til sundhed, end hvad vi normalt forstår i Danmark. I dette notat præsenterer vi resultatet af forundersøgelsen. Først præsenterer vi konklusionen af vores undersøgelse og opsummerer hvor Viborgs potentiale for sundhedsturisme ligger. I næste kapitel præsenterer vi analysen af markedet og tendenserne inden for sundhedsturismen. Dernæst gennemgår vi værdikæden omkring sundhedsturisme i Viborg og fremhæver eksisterende styrker og svagheder inden for de enkelte led. Til sidst har vi beskrevet metoden bag forundersøgelsen samt hvilke interessenter og eksperter, der har bidraget til analysen. God læselyst! Side 2

19 2 Konklusion Viborgs muligheder for at udvikle sig som center for kur- og sundhedsturisme er overordnet gode omend selve sundhedsbegrebet bør konkretiseres og målrettes ift. konkrete produkter, oplevelsestilbud og målgrupper. Særligt bør det præciseres i hvilket omfang sundhed opfattes som behandlingsrelateret eller snarere knytter sig til sunde oplevelser. Specialiseringen af sundhedsbegrebet bør ske med afsæt i de markedsmæssige tendenser samt i de eksisterende, lokale styrkepositioner i Viborg. En eventuel strategi bør dertil være dynamisk ift. at kunne rumme nye målgrupper og udnytte eventuelt kommende lokale styrkepositioner. Markedsanalysen viser, at der på nuværende tidspunkt er dårlige forudsætninger for at oparbejde et brand som destination for behandlingsorienteret turisme. Det skyldes, at der i Danmark ikke er en tilstrækkelig stærk tradition og base for at arbejde med sundhedsturisme af behandlingsorienteret karakter, hvad enten det er traditionelle eller alternative behandlinger. Det samme gør sig gældende inden for spa- og kurophold. Der er et større potentiale for at arbejde med sunde oplevelser, som udgangspunkt. Sunde oplevelser knytter sig til eksisterende tendenser inden for aktiv ferie og outdoor-turisme, hvor Viborg har markante styrkepositioner og dermed potentiale for at markere sig som en attraktiv destination. Potentialet opstår bl.a. i kraft af kommunens oplevelsesrige landskaber samt dens stærke DNA inden for motion og idræt. Mens der allerede med formuleringen af eventstrategien allerede er taget skridt i retning af øget kommercialisering af sports- og motionsoplevelser, er der også i landskabet et godt fundament for øget kommercialisering omkring sunde oplevelser. Dertil er Viborgs massive investeringer i tilgængeliggørelsen af byens rige kulturarv en unik lejlighed til at påkalde sig interesse fra mere tilgængelighedsbesværede målgrupper. Markedsanalysen omkring sundhedsturisme viser dog også markante tendenser til, at sundhed generelt spiller ind i flere og flere eksisterende turismemålgruppers forbrug, samt, at andelen af turister, der primært er motiveret af sundhed i deres rejseforbrug, også er i vækst særligt i udlandet. Dog kræver det en mere specialiseret indsats samt et solidt etableret hjemmemarked, at tiltrække de turister, der er motiveret primært af sundhed. Modsat er det mindre krævende at målrette indsatsen mod de turister, der opfatter sundhed som et blandt flere elementer, der, i form af bl.a. sunde oplevelser, kan krydre ferien. Dertil er det den sidstnævnte gruppe af mere sekundære sundhedsturister, der er den største gruppe i markedet. Analysen viser dermed, at Viborg har mulighed for at tage andel i sundhedsturismemarkedet ved at synliggøre og udvikle sunde oplevelser. Dertil skal tendensen til vækst inden for den såkaldte sportsturisme også fremhæves. Den knytter sig ikke nødvendigvis direkte til sundhed, men snarere til specialiserede interesser. Her arbejder Viborg som nævnt allerede målrettet i kraft af eventstrategien, og det vil være oplagt at sikre en stærk kobling mellem initiativerne der, og den eventuelt kommende sundhedsindsats. Side 3

20 På længere sigt kan en strategisk indsats for markedsføringen af eksempelvis sunde oplevelser for alle også gradvist føre yderligere lag af sundhedsturisme med sig. Her ser vi særligt velværesegmentet som et oplagt næste skridt, mens den behandlingsorienterede turisme er mere afhængig af både offentlige-private samarbejder, investeringsvillighed i erhvervet, samt strukturelle ændringer på nationalt plan. Viborg bør dog være omstillingsparat i tilfældet af, at nye gunstige markedsforhold omkring behandlingsorienteret turisme opstår. Med etableringen af et fælles sundhedsrelateret brand om turismen i Viborg hører behovet for at tænke i helhedsoplevelser, og sikre samarbejde på tværs af værdikæden. Her skal særligt overnatnings- samt fødevareområdet fremhæves, idet løftet om at kunne skabe rammen om en sund ferie, får særlig indflydelse på, at disse led er tænkt med i den sunde oplevelse. I takt med, at strategien måske på længere sigt også vil involvere behandlingsorienterede tilbud, vil behovet for investeringer i henholdsvis service- og infrastruktur også stige. Generelt vurderer vi Viborgs turismeværdikæde som relativt stærk og omstillingsparat. Dog vil behovet for private investeringer være betinget af, at det kan sandsynliggøres, at investeringerne bærer frugt, samt, at der er tale om en samlet strategisk satsning i hele kommunen. Et eventuelt strategiarbejde kan derfor med fordel involvere eksisterende relevante erhvervsnetværk, og være drevet med Viborg Kommune som afsender og tovholder. Side 4

21 3 Markedet for sundhedsturisme Sundhed er i stigende grad et vigtigt rejsemotiv. Både som del af den private turisme og erhvervsturisme spiller sundhed en voksende rolle som motiv eller parameter i forhold til vores valg af rejsemål, overnatningssted, aktiviteter og oplevelser. Markedet for sundhedsrelateret turisme er altså i vækst. Det skyldes, at sundhed i det hele taget er blevet en mere central faktor af vores liv. I både vores privatliv og i arbejdssammenhæng er vi mere bevidste om at ville leve sundt, træffe sunde valg og få sunde oplevelser. Det har en stor afsmittende effekt på, hvordan markedet for sundhedsturisme ser ud. Fordi sundhed kryber sig ind på flere områder af vores liv, består markedet for sundhedsturisme også af en lang række af segmenter, som overlapper, hænger sammen og understøtter hinanden. Når vi snakker om markedet for sundhedsturisme er det et meget sammensat begreb. Sundhedsturisme, i bred forstand, er blandt de største segmenter af turismesektoren og knytter sig til felter som aktiv ferie, outdoor turisme, sportsturisme, velvære- og behandlingsturisme. I det store billede af turismesektoren er sundhed som det primære motiv fortsat et relativt lille segment. Til gengæld er sundhed en vigtig sekundær faktor og et element, som i stigende grad spiller ind i forhold til rejsevalg inden for flere af turismens segmenter. Som niche-segment (på linje med andre segmenter af special interest tourism) har sundhedsturisme meget tilfælles med andre nicher, såsom sport, kultur, fødevarer, natur og eventyr. Markedssegmenterne overlapper i flere tilfælde, og turister, der rejser med sundhed som sekundært motiv, engagerer sig også i aktiviteter inden for de øvrige segmenter. Det giver mulighed for synergi på tværs af segmenterne. I dette kapitel analyserer vi de vigtigste tendenser inden for sundhedsturismens segmenter og uddyber konkurrencesituationen for Viborg. 3.1 Sundhedsturismen består af to overordnede segmenter Sundhedsturisme, som selvstændigt turismemarked, består af to overordnede segmenter; medical tourism (på dansk behandlingsturisme) og well-being tourism (på dansk velværeturisme) 1. Behandlingsturisme dækker over rejser forbundet med egentlige behandlinger. Her er der oftest tale om deciderede syge mennesker, der rejser for at få adgang til en bestemt behandling. Behandlingen er det primære motiv for rejsen, men kan involvere en lang række af yderlige aktiviteter. Velværeturisme dækker over rejser forbundet med sundhedsrelaterede aktiviteter af mere forebyggende karakter. Her er der altså tale om alt lige fra wellness og spa til sport, som sundhed, og sunde oplevelser i forbindelse med mad. Fælles er, at det handler om forebyggelse ved at opbygge et sundt helbred for både krop og sjæl. 1 De danske betegnelser er oversat fra de engelske begreber. I Danmark er kun sundhedsturisme kendt som begreb, og oftest er det synonym med den medicinske turisme. Derfor vælger vi i dette notat at bruge de mere præcise betegnelser for sundhedsturismens to største markedssegmenter, idet målgrupperne, aktørerne, tendenser og markedsmekanismerne er forskellige på de to markeder. Side 5

22 Selvom yderpolerne af de to segmenter kan være nemme at adskille, er grænsen mellem, hvad der er behandling og hvad, der er forebyggende, flydende. Der er altså et vis overlap mellem de to markedssegmenter. For eksempel kan kur- og spaophold både være for at helbrede en lidelse og for at forebygge eller bidrage til at opbygge et godt helbred. Samtidig knytter sundhedsturismen sig tæt til andre turismesegmenter. Omkring sundhedsturismen er andre typer af turisme, som enten har elementer af sundhed i sig eller, hvor sundhed også spiller en stor rolle. Det er især segmenter som sportsog eventyrturisme, fødevare- og økoturisme samt naturturisme. Figur 1: Figuren viser turismeforbruget på verdensplan fordelt på forskellige segmenter. Kilde: Global Wellness Institute, egen oversættelse fra The Global Wellness Tourism Economy Tendenser, målgrupper og udvikling Fælles for den samlede sundhedsturisme er, at den er i vækst. Både inden for den behandlingsorienterede turisme og velværeturismen vokser antallet af internationale rejser og det samlede turismeforbrug. Der er til gengæld stor forskel på, hvad potentialet er inden for de enkelte segmenter. Velværeturismen rummer et stort potentiale alene på grund af sin størrelse, og fordi segmentet grænser op til eksempelvis sportsferie, aktiv ferie og outdoor-turisme, som man i Danmark i forvejen arbejder med mange steder. Tendensen i markedet er altså, at turismer bevæger sig på tværs af det sportslige og sundhedsmæssige segment og engagerer sig i flere sundhedsmæssige aktiviteter, når de rejser Velvære er et stort marked i vækst Velværeturismen er det største segment inden for sundhedsturismen. Sammenholdt med den behandlingsorienterede turisme er segmentet for velværeturisme omkring otte gange så stort. Selvom den behandlingsorienterede turisme i flere henseender får mere opmærksomhed er det altså velværeturismen, som omfatter alt lige fra Side 6

23 wellness, spa og yoga til mere løst definerede sunde ferieoplevelser, som er det største. Velværeturismen spås vækstrater på op til 10% 2, hvilket er væsentligt højere end den øvrige turismeindustri. Dertil viser prognoser, at velværeturismen i 2017 vil udgøre op mod 16% af den samlede turismeøkonomi. En årsag til, at segmentet er så stort er blandt andet, at det både tæller turister, der rejser med velvære som primært og som sekundært motiv. Primære velværeturister rejser med sundhed, som det primære motiv. De tager eksempelvis på de velkendte spa- og kurophold i Tyskland eller yoga-ferier ved Middelhavet. De rejser med velværeaktiviteten som det primære rejsemotiv, og ferien er planlagt med udgangspunkt i netop det. Sekundære velværeturister er turister, hvor velværeaktiviteterne er noget ekstra i deres ferie. Det gælder de turister, som også benytter velværeaktiviteter som del af deres ferie, men hvor aktiviteten alene ikke er reason-to-go. De primære velværeturister udgør 13% af segmentet, mens de resterende 87% er sekundære velværeturister 3. Økonomisk er potentialet i de primære velværeturister større, da deres forbrug er højere. Organisationen Global Wellness Institute har opgjort at primære velværeturister bruger 130% mere end en almindelig turist, mens en sekundær velværeturist bruger 50% mere. Uanset om der er tale om primære eller sekundære velværeturister medfører sundhedselementet dog et højere forbrug sammenlignet med almindelige turister. Billedet er gældende uanset, om der er tale om nationale eller internationale turister. Spa- og kurophold udgør 41% af velværeturismen, hvor Tyskland er blandt de største destinationer. De øvrige 59% består af ikke-spa relateret turisme, såsom sundhedsorienterede hotelophold, fitness, yoga, livsstils-resorts, rejser til naturparker og sunde madoplevelser Behandlingsorienteret turisme handler om kvalitet, specialisering og tilgængelighed Inden for den rent behandlingsorienterede del af sundhedsturismen er der også tale om et voksende marked. Globalt er der nemlig stadigt flere, der vælger at rejse udenlands for at modtage behandling. Dels fordi det med globaliseringen er blevet lettere at finde og vurdere behandlingstilbud andre steder end dér hvor man bor, men også fordi visse udenlandske sundhedsordninger og forsikringer muliggør det. Hvad end det gælder generelle operationer, alternativ behandling eller specialiserede behandlinger er der dermed et stigende antal af patienter, der rejser til andre lande for at finde den rette behandling. 2 Wellness Tourism: The Trillion Dollar Future, Medical Tourism Association The Global Wellness Economy 2013, Global Wellness Institute 4 The Global Wellness Economy 2013, Global Wellness Institute Side 7

24 Motiverne bag rejserne er først og fremmest kvalitet, specialisering og tilgængelighed. Folk rejser for at få adgang til behandlinger, de enten ikke har i deres hjemland, eller som er af bedre kvalitet, eller som slet og ret er mere tilgængelige med kortere ventetid. Selvom man skulle tro at pris er en afgørende faktor, er det ikke nødvendigvis tilfældet. Mens 40% rejser for at få adgang til særligt specialiserede behandlinger, rejser 32% for at finde højere kvalitet, 15% for hurtigere adgang og kun 9% for at opnå lavere omkostninger for deres behandling 5. Inden for den behandlingsorienterede turisme køber turisterne i stigende grad samlede pakker, når de rejser. For at kunne tiltrække disse turister, skal man kunne tilbyde eller facilitere alle behovene, både inden for behandling, overnatning, oplevelser, restauration og ikke mindst visum samt håndtering af regler og love. Enten skal man som leverandør af behandlingen facilitere, eller også skal man have samarbejde med et agency, der fungerer som mellemled Outdoor-turisme og aktiv ferie rummer sundhedspotentiale Det er ikke kun sundhedsturismen, der er på vej frem. Sundhedsturismen knytter sig stærkt an til segmenterne omkring aktiv ferie, outdoor- og naturturisme. VisitDenmark har i øjeblikket meget fokus på den aktive ferieform og bruger både aktiv ferie og outdoor turisme som led i at tiltrække udenlandske turister. Den aktive ferie og den sportsorienterede og eventyrprægede ferie er på vej frem både i Danmark og blandt vores største turismemarkeder. 33% af de udenlandske turister var i VisitDenmarks turistundersøgelse fra 2011 på aktiv ferie i Danmark 6. Siden da er den aktive ferie kun blevet mere aktuel som konkurrenceparameter i den danske turismesektor. Både den aktive ferie og outdoor-turismen knytter sig tæt op ad sundhedsturismen og segmenterne har både det sportslige, bevægelsesorienterede og fokus på den sunde krop og sjæl som fællestræk. Det er særligt vandring, cykling og løb, som turisterne efterspørger, men ligesom for sundhedsturismen er der også her tale om primære og sekundære turister. De primære outdoor-turister er dem, der mest af alt rejser for at udøve deres passion, eksempelvis ved at deltage i events, mens de sekundære outdoor-turister er dem, der, på deres ferie, også engagerer sig mere sporadisk i outdoor-baserede aktiviteter. Ligesom ved velværeturismesegment er det de sekundære turister, der udgør den største målgruppe i markedet for outdoor-turisme og aktiv ferie. Generelt er der markante overlap og muligheder for synergi mellem de to segmenter. For både Outdoor-turismen og velværeturismen handler det om at udvikle aktive og sunde oplevelsestilbud ved at kommercialisere naturen og stedbundne ressourcer. Det er særligt de sekundære turister inden for begge segmenter, der er interessante, da der er tale om store målgrupper, som i vid udstrækning rejser med de samme motiver. 5 Medical tourism presentation, WHO, VisitDenmarks Turistundersøgelse 2011 Side 8

25 3.3 Hjemmemarkedet er en barriere for den primære sundhedsturisme Inden for både den behandlingsorienterede og velværeorienterede del af sundhedsturismen, er der stor forskel rejsemotiverne og betalingsvilligheden blandt danske og udenlandske turister. Det er en barriere for den danske sundhedsturisme, da det begrænser hjemmemarkedet og dermed gør det sværere for de danske aktører at etablere sig inden for sundhedsturismen. I Danmark har vi tradition for at se sundhed som noget funktionelt, der handler om at reparere eller kurere en syg eller tilskadekommen krop. Vi har altså ikke samme tradition som i Tyskland for at gøre brug af spa- og kurophold til at forebygge og vedligeholde vores helbred. Samtidig er der en opfattelse af at sundhedsopgaven er et offentligt anliggende, som vi betaler via skatten. Det betyder, at danskerne ikke er særligt betalingsvillige, når det kommer til sundhedsophold. Konsekvensen er, at markederne for de primære turister ikke er oparbejdet herhjemme. Uden et hjemmemarked er det sværere for sundheds- og turistaktører at etablere sig inden for sundhedsturismen, da de ikke har en eksisterende base at oparbejde et internationalt marked ud fra. Den privatbetalte velværeturisme, som eksempelvis at tage på kur- og spaophold eller yoga-ferier, er på vej frem i Danmark, men er endnu kun en mindre tendens. Det samme gør sig gældende når det gælder behandlinger af både medicinsk og velværeorienteret karakter. Erfaringer fra eksempelvis Hotel Vejlefjord, som arbejdede i en lang periode for at etablere sig som en stress-behandlende destination viste, at det danske marked endnu ikke er klart til den primære sundhedsturisme. 3.4 Den sundhedsorienterede erhvervsturisme er også på vej frem Hvor Danmark endnu ikke har et hjemmemarked for de primære sundhedsturister, er erhvervsturismen til gengæld en væsentlig målgruppe både som primære og sekundære sundhedsturister. Inden for erhvervsturismen er der både et potentiale inden for sundhedsfaglige eksperter, der rejser med sundhed som fagligt formål, men også indenfor den generelle erhvervsturist, der engagerer sig i sundhedsmæssige aktiviteter, på samme måde som de førnævnte sekundære sundhedsturister. Ligesom velvære i stigende grad bliver et sekundært rejsemotiv for private turister, er der også blandt erhvervsturister en tendens til at velvære og sundhed er et vigtigt motiv for valg af destination, overnatningssted, aktiviteter og oplevelser. Med 46% erhvervsturisme i Viborgs eksisterende turisme, er byen allerede specialiseret inden for erhvervsturisme, sammenlignet med det nationale gennemsnit. Blandt den målgruppe er der dermed et potentiale for at tilføje en aktiv-, outdoor- og sundhedsvinkel. Blandt de større danske hotelkæder er der flere, der især markerer sig inden for erhvervsturismen med en sundhedsvinkel for at differentiere sig fra øvrige aktører inden for feltet. Side 9

26 Forudsætningerne for at arbejde med den sundhedsfaglige erhvervsturisme er, at man både har en eksisterende aktør med speciale i et fagligt og et internationalt netværk at arbejde ud fra. Gennem enten et akademisk eller professionelt fagligt speciale åbner der sig en dør til faglige konferencer og møder, som søger hen, hvor en destination kan tilbyde både de rette aktører, de rette faciliteter og den rette tilgængelighed. I Trekantsområdet arbejder man målrettet med at tiltrække sundhedsfaglige erhvervsturister gennem de internationale, lægevidenskabelige netværk hos Syddansk Universitet. Der er tale om konferencer i størrelsesordenen 120 deltagere og mere, som vælger beliggenhed ud fra en kombination af flere faktorer. Foruden et internationalt netværk, der kan åbne dørene ind til konferencerne, er de vigtigste parametre en solid infrastruktur, hotelkapacitet, velegnede mødefaciliteter og et modtage- og serviceapparat, der kan tilgodese en stor gruppe af internationale fagfolk. Side 10

27 4 Værdikæden omkring sundhedsturisme i Viborg Dette afsnit belyser værdikæden omkring sundhedsturisme i form af aktører og værdikædeled i Viborg Kommune. Analysen viser, at Viborg har et godt fundament for at udvikle et stærkt brand omkring sundhedsturisme. Allerede i dag rummer kommunen rige muligheder for at turister, der er motiveret ved høj grad af aktivitet og fysisk udfoldelse, kan få unikke, stedbunde oplevelser i Viborg. Dette gælder både familien, den enlige, gruppen med særlige interesser, erhvervsturisten eller den tilgængelighedsbesværede gæst. I Viborg kan alle få sunde oplevelser. Vi vurderer dertil, at der er et stærkt behov for et fælles strategisk afsæt for turismen i Viborg. En række forskellige netværk og initiativer så som eventorganisation samt oplevelses- og fødevarenetværk er sat i søen, og med en fælles brandplatform omkring sundhed, vil initiativerne kunne opnå fælles retning og adskille sig fra øvrige destinationer. Et fælles sundhedsbrand i Viborg opnår imidlertid først for alvor succes gennem øget samarbejde på tværs af turismeværdikæden, herunder særligt ift. fødevarer og restauration samt ift. overnatning. Dertil vil det sundhedsbegreb, som der kan arbejdes med i Viborg ikke i første omgang være knyttet til behandling, men snarere til sunde oplevelser og på sigt til sund livsstil eller velvære. Analysen viser hvor i værdikæden Viborg står stærkt og hvor står kommunen står svagt ift. at opnå en markedsposition som sundhedsturismedestination. Dertil er særligt vigtige aktører fremhævet dér, hvor de er opstået i denne analyse. Det skal dog bemærkes, at der ikke er foretaget en egentlig interessentkortlægning og - analyse. Nedenfor har vi skitseret ledende i sundhedsturismens værdikæde. Figur 1: Sundhedsturismens værdikæde Kilde: Manto Side 11

28 4.1 Behandling Viborg rummer et stort, centralt beliggende, offentligt hospital samt et mindre privathospital, der gennemfører ca skanninger om året og har specialiseret sig indenfor ortopæd og urologi. Dermed har Viborg Kommune et godt udbud af traditionelle behandlingstilbud. Dertil kommer specialiserede fysiologiske behandlinger der relaterer sig til hhv. sportsskader og alvorlige rygskader. Ud over det traditionelle og specialiserede behandlingstilbud rummer kommunen et mindre antal alternative behandlere og enkelte skønheds/wellnesrelaterede udbydere. Styrker: Der er grobund for høj specialisering i fysiologiske behandlinger i forbindelse med bl.a. sports- og rygskader. Dertil pågår der pt. drøftelser mellem Viborg Hospital og Viborg Kommune om et strategisk samarbejde omkring specialiserede behandlinger, hvilket vil være en markant styrke for Viborg ift. at tiltrække både erhvervsturister og behandlingskrævende patienter og pårørende. Udviklingsmuligheder: Der er i dag ikke decideret reason to go iblandt behandlingstilbuddene i Viborg. Hverken tilbuddet indenfor alternativ behandling eller wellnes/kurbehandlinger fremtræder særligt markant i Kommunen. Etableringen af et spa- eller kurtilbud, vil derfor være en oplagt udviklingsmulighed, om end det ikke vil være i tråd med kommunens målsætning om, at udviklingen af turismen primært skal komme de eksisterende ferieanlæg til gode 7. Viser det sig at de førnævnte drøftelser mellem Viborg kommune og Viborg hospital bærer frygt, kan der opstå nye præmisser for særligt behandlingsorienteret sundhedsturisme. Vigtige aktører: Viborg hospital og Viborg kommune drøfter pt. et muligt strategisk samarbejde med stort potentiale for øget sundhedsrelateret erhvervsturisme og på sigt også behandlingsturisme. Viborg rummer derudover en række enkelte private behandlingstilbud heriblandt et privathospital samt den kombinerede klinik og uddannelse Helsepraktik. De tiltrækker allerede bl.a. erhvervsturister i form af kursister, ligesom den lokale virksomhed Chiroform (totalleverandør af hjælpemidler til læger, kiropraktorer, fysioterapeuter, hospitaler, institutioner, træningscentre m.v.) også har lang erfaring og netværk ift. et specialiseret, sundhedsfagligt erhvervsturismesegment. 4.2 Overnatning Overnatningstilbuddet i Viborg er bredt sammensat men består for størsteparten af campingpladser/vandrehjem/lystbådehavne (7 stk.) og hoteller (5 stk.) og flere overnatningstilbud er beliggende i særdeles naturskønne omgivelser. I 2013 dominerede overnatningerne på Viborgs campingpladser med 62 % af det samlede antal kommercielle overnatninger i kommunen. Samme år blev der foretaget i alt hotelovernatninger, hvilket udgør 30 pct. af kommunens overnatninger. 7 Kommuneplan for Viborg Kommune. Side 12

29 Blandt hotelgæsterne står erhvervsturisterne for to tredjedele af overnatningerne, og denne målgruppes andel af hotelovernatningerne er dermed steget med ca. 17 % siden I forhold til resten af landet er Viborg også kendetegnet ved at have en stor afhængighed af erhvervsturismen. I 2013 var hele 219 mio. kr. eller 46 pct. af turismeforbruget knyttet til erhvervsturister. 8 Styrker: Viborg rummer et bredt udvalg af overnatningsformer, og blandt hotelejerne er der også tradition for innovation og investeringsvilje. Dertil har man over en årrække oparbejdet stærke kompetencer og erfaringer ift. erhvervsturismen. Svagheder: Der er ikke udpræget høj tilgængelighed på overnatningsstederne, hvilket er en udfordring for gæster med særlige handicap eller behandlingsbehov. Golfhotellet har i alt 4 handicapvenlige værelser. Skal investeringsviljen vækkes hos blandt andet overnatningsaktørerne, er der behov for at identificere vækstpotentialet omkring sundhed. Vigtige aktører: Viborg Golfhotel har rig erfaring med at servicere erhvervsturismesegmentet, og har investeret i bl.a. handikapvenlige værelser. Hotellet arbejder i kraft af sit golfbrand allerede indenfor sundhedsfeltet, og bakker op om de strategiske overvejelser om Viborg som sundhedsturismedestination. 4.3 Fødevarer og restauration Viborg Kommune er med sin placering i Region Midtjylland en del af en større regional satsning på fødevareområdet, og har god adgang til kompetencer og puljemidler indenfor innovation og erhvervsfremme i fødevaresektoren. Dertil er kommunen blandt Danmarks største landbrugskommuner, og rummer både traditionel- økologisk og specialiseret/niche landbrugsdrift samt virksomheder indenfor fødevareproduktion. En del landbrug supplerer produktionen med oplevelsesvirksomhed i form af bl.a. gårdbutik, besøgshave, café, B&B, foredrag, rundvisninger, markedsdage mv. Afslutningsvist rummer Viborg by og omegn et bredt udvalg af restauranter og cafeer med varierende standard, og af det samlede turismerelaterede forbrug, blev der i 2012 brugt 52 mio. kr. eller 11 % af det samlede forbrug på restauranterne. Styrker: Der er etableret et fødevarenetværk kaldet Smag på Viborgegnen som vil sætte Viborg-egnen på det kulinariske danmarkskort og skabe nemmere adgang for den almindelige forbruger til unikke fødevareprodukter. Der er gode muligheder for at styrke dette netværk via ét fælles strategisk sigte i form af sundhed. Svagheder: Der er ikke et samlet strategisk fokus på sundhed blandt fødevareproducenter og restaurationerne i Viborg. Sidstnævnte har dertil ikke udpræget tradition for at betragte turisten som en vigtig kunde, og for at indgå i forpligtende værdikædesamarbejder ift. produktudvikling. 8 Turismens økonomiske betydning i Viborg Visit Denmark. Side 13

30 Vigtige aktører: Viborgegnens erhvervsråd som faciliteter omtalte fødevarenetværk. 4.4 Kultur og oplevelser Viborg Kommune har dybe historiske rødder, og en tusindårig middelalderby med mange fredede og historiske bygninger. Igennem en årrække har kommunen investeret massivt i at tilgængeliggøre bymidtens rige kulturarv, og er på vej til at udvikle sig til best practice ift. tilgængelig kulturarv. Ligeledes har en af områdets større attraktioner Mønsted Kalkminer investeret i en handikaprute gennem minen. Attraktionen har en høj andel af gangbesværede besøgende og vurderer, at segmentet rummer et stort potentiale. Derfor arbejdes der pt. på yderligere investeringer i styrket tilgængelighed i og omkring kalkminen. Dertil har Viborg har et stærkt fundament for at tilbyde sundhedsrelaterede oplevelser i form af motionsog bevægelsesorienterede faciliteter og tilbud for borgere såvel som turister. Dette både i kraft af kommunens fokuserede indsats som eventdestination samt i kraft af det rige udbud af faciliteter og kompetencer indenfor sport og motion. Styrker: Viborg har en særlig styrkeposition i kraft af sin høje grad af tilgængelighed til kulturelle oplevelser. Dertil rummer kommunen stærke kompetencer og tilbud der kobler sig til Viborgs DNA indenfor idræt og motion. Allerede i dag arbejdes der på at omdanne en række lokale løb til internationale begivenheder, ligesom nye events skal tiltrække yogaudøvere, håndboldentusiaster og mountainbikere til byen. En del events bygges op omkring den tilbagevendende historiske festival Snapstinget. Svagheder: Der mangler ét samlet tematisk fokus, der binder feltets mange aktører sammen og skaber en fælles retning på private, offentlige og frivillige udviklingsinitiativer. Her er sundhed i bred forstand et godt bud. Der mangler signaturoplevelser indenfor kur- og wellnes. Vigtige aktører: Organisationen Generation Handball samt organisationen omkring Snapstinget repræsenterer i dag oplevelses/eventtilbuddet i Viborg. Dertil er Gymnastik- og idrætsskolen med deres ca m2 idrætsfaciliteter en vigtig aktør, idet faciliteterne og kompetencerne kan sættes i spil på nye måder gennem en eventuel sundhedssatsning. Afslutningsvist skal det nyligt etablerede netværk Oplev Viborg fremhæves. Netværket rummer kommunens oplevelses- og turismevirksomheder, og skal arbejde på fælles forretningsudvikling og pakketilbud. 4.5 Natur Landskabet i Viborg Kommune rummer stor variation i form af det kupperede terræn og de forskellige naturtyper der knytter sig til fjord, søer, heder, ådale og skove. Landskaberne er generelt rige på oplevelser, og danner rammen om mountainbike, løb, vandring, golf lystfiskeri m.m.. Ud over de eksisterende tilbud arbejdes der til stadighed på mere aktivitet og højere anvendelse af søerne, ligesom der igennem tværkommunale samarbejdsprojekter omkring Gudenåen arbejdes strategisk på Side 14

31 kommercialisering af natur/outdoor oplevelser. Generelt er der god tilgængelighed til naturen i form af stier og ruter, der inviterer til bevægelse. Styrker: Der er god adgang til naturen og mange muligheder for at dyrke sundheden i form af bevægelse og frisk luft. Naturen omkring Viborg har generelt kvaliteter, der kan minde om traditionelle kurdestinationers, og der er dermed et godt fundament for at skabe kur- og wellnestilbud, særligt i forbindelse med sølandet. Der er dertil, i regi af Gudenåsamarbejdet, blevet identificeret et særligt potentiale ift. kommercialisering af naturoplevelserne, særligt ift. kombinationen af vand- og landaktiviteter Svagheder: I dag brandes de rekreative muligheder i Viborgs naturområder ikke som et sundhedsrelateret produkt, og der er generelt et potentiale for i højere grad at kommercialisere oplevelser i naturen. Bl.a. via udlejning af grej, guidede ture samt etableringen af et kurtilbud i tilknytning til sølandet. Vigtige aktører: en række kommuner i et fælles udviklingsarbejde omkring turisme på Gudenåen, i ålandskabet samt i de tilstødende byer. Dertil er der omkring naturen tilknyttet en række forskellige private aktører samt foreninger med afsæt i enten benyttelse og/eller beskyttelse af naturen. 4.6 Information og service VisitViborg udvikler og udfører turistservice overfor turismevirksomheder og gæster på egnen. Fremadrettet er der fokus på markedsføring på udvalgte markeder og på at højne omsætningen i turisterhvervet samt skabe mulighed for øget beskæftigelse. Sidstnævnte kræver kompetenceudvikling af VisitViborgs medarbejdere, så medarbejderne kan honorere de udfordringer, som et skift mod rollen som katalysatorer for turismeudviklingen kræver. I markedsføringen tages der pt. afsæt i Viborg Kommunes brandingløfte Viborg glæd dig og markedsføringen finder i høj grad sted på digitale medier. Der arbejdes også på at opsætte flere touchskærme med information om aktiviteter og tilbud. Bl.a. har man afprøvet opsætning af skærme på Viborg hospital, hvilket imidlertid blev besværliggjort af manglende forståelse fra hospitalet ift. deres rolle i turismen. Styrker: Der er et veludviklet informations- og servicessystem omkring turismen i Viborg, og der er opmærksomhed på VisitViborgs rolle som katalysator i forretningsudvikling i erhvervet. Svagheder: Der er behov for øget opmærksomhed ift. forretningsudvikling på tværs af turismeerhvervets og sundhedsaktørernes værdikæder førend et samlet strategisk fokus vil skabe effekt. Til gengæld kan udarbejdelsen af en fælles strategi være anledningen til flere samarbejder. Der er ingen eller kun lidt erfaring ift. servicering af gæster med særlige servicebehov, herunder behandlingskrævende gæster, og der er behov for at decentralisere den generelle turismeservice til relevante erhvervsaktører. Side 15

32 4.7 Transport Viborg Kommune ligger centralt i Region Midtjylland og Karup Lufthavn ligger centralt om end der er behov for fortsat at prioritere de udviklings- og samarbejdsmuligheder som ligger i det tværkommunale ejerskab om lufthavnen, dens afgange og opkobling til bynettet omkring den. Det samme gælder for vejnettet, hvor arbejdet for en ny midtjysk motorvej i tilknytning til Rute 13 (den såkaldte Hærvejsmotorvej), vil kunne få markant betydning for turismen i kommunen. Jernbanen mellem Århus og Struer går tværs igennem kommunen om end jernbanesystemet pt. ikke udnyttes optimalt. En optimering af jernbanenettet vurderes til at kunne få betydning primært for endagsbesøgende fra nærområdet og for erhvervsturismen. Viborg kommune er beriget af et rigt stisystem der, som nævnt, skaber unikke rekreative muligheder i landskaberne. Der skal dog fortsat arbejdes på at sikre tilgængelighed og forbindelser mellem strategiske led i turismens værdikæde. Eksempelvis via Mønsted Kalkminer og Hærvejen. Styrker: Viborg rummer en bred vifte af transportmuligheder til og fra destinationen. Svagheder: Der er behov for en optimering af både fly- tog- og vejnettet hvis Viborgs potentiale som sundhedsturismedestination for alvor skal indfris. I dag er de få afgange med fly og tog samt manglen af motorvejsforbindelser en vigtig barriere for øget turisme. Vigtige aktører: Karup Lufthavn Side 16

33 5 Metode Forundersøgelsen har haft til formål at undersøge potentialet for sundhedsturisme i Viborg. For at undersøge feltet har det først været nødvendigt at identificere og afgrænse sundhedsturismen. Sundhedsturisme knytter sig til både den behandlingsorienterede turisme og velværeturismen, som har en mere forebyggende karakter. Vi har gennemført desk research inden for begge felter, ligesom vi har undersøgt feltet inden for aktiv ferie og outdoor-turisme, som knytter sig tæt til sundhedsfeltet. Foruden markedsanalysen har vi gennemført en kortlægning af Viborg eksisterende styrkepositioner. Vi har indledningsvist interviewet embedsfolk fra relevante forvaltninger under Viborg Kommunes. På baggrund af de indledende interviews har vi identificeret de aktører og projekter, der har informeret analysen yderligere. Som del af forundersøgelsen har vi gennemørt interviews med følgende personer: Anne-Mette Hjalager, professor, Syddansk Universitet Annelie Karlsson, turist- og servicechef, Göteborg & Co Charlotte Kastbjerg, turistchef, Viborg Kommune Claus Bo Andreasen, forstander, Gymnastik og Idrætshøjskolen Flemming Jacobsen, direktør, Hotel Vejlefjord Henrik Hansen, erhvervschef, Viborg Kommune Jan Haurits, direktør, Kiroform Jesper Luthman, sekretariatschef, private hospitaler og klinikker Karl Marchl, direktør, Golf Hotel Viborg Lars Stentoft, direktør for kultur, service og events, Viborg Kommune Lene Lysholt, senior projektleder, Inspiring Denmark Lis Katrup, sundhedschef, Viborg Kommune Per Vegger, daglig leder, Mønsted Kalkminer Pernille Wantsin, projektchef, VisitDenmark Peter Cassøe, projektdirektør, Generation Handball Svend Åge Møller, projektchef, Viborg Kommune Vi har foretaget desk research i følgende publikationer og rapporter: Fakta om mødemarkedet i Danmark Dansk Erhverv, WoCo,, VisitDenmark og Meeting Professionals International (2013) Kommuneplan for Viborg Kommune. Medical tourism: Health care in the global economy The Physician Executive (2007) Medical Tourism: Treatments, Markets and Health System Implications: A scoping review OECD The Economic Contribution of Meeting Activity in Denmark VisitDenmark (2012) The Global Wellness Tourism Economy Global Wellness Institute (2013) Turismens Økonomiske Betydning i Viborg VisitDenmark (2014) Udviklingsplan for events og fyrtårne Viborg Kommune (2013) Wellness Tourism: Trillion Dollar Future? Medical Tourism Association (2014) Side 17

34 Bilag: 3.1. Velkomstbrev XGF-VK_marts 2015 Udvalg: Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation Mødedato: 27. april Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

35

36 Bilag: 4.1. Karrieredagene 2015: Evaluering af Viborgs deltagelse Udvalg: Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation Mødedato: 27. april Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

37 1 Karrieredagene 2015: Evaluering af Viborgs deltagelse Om Karrieredagene Karrieredagene er Danmarks største job og karrieremesse. Karrieredagene foregår i de fire store universitetsbyer Aalborg, Aarhus, Odense og København og er primært målrettet de studerende på de længerevarende, videregående uddannelser. Deltagerne er både snart færdige kandidater og færdiguddannede. Udstillerne er langt overvejende større virksomheder, forskellige organisationer, regionerne og et mindre antal kommuner. Enkelte udstillere er med i alle fire byer, andre er kun med på enkelte af disse. Resume af Viborgs deltagelse ViborgEgnens Erhvervsråd og Viborg Kommune deltog med en fælles Viborg stand på årets karrieredage 3. 6 marts dvs. i alle fire byer. Det er, så vidt vides første gang Viborg er repræsenteret på Karrieredagene. Der var ikke på forhånd opstillet nogen klare mål for deltagelsen det handlede primært om at promovere en række konkrete stillingsopslag og markedsføre Viborg generelt, som et godt og attraktivt sted at bo og arbejde. Deltagelse med en Viborg stand var desuden en test af om det overhovedet er relevant at deltage, om man kunne tiltrække deltagernes opmærksomhed og hvilke midler og materialer der giver mening og efterspørges af deltagerne. Standen Viborg standen bestod af en stor pop up standvæg, to roll ups med Viborg glæd dig, konkrete stillingsoplag (fra både private virksomheder og offentlige organisationer) tilgængelig online på web og synlig på medbragt pc, VisitViborgs brochure om Viborg og endelig en skål grønne æbler en reference til Apple. Se billederne fra standen i nedenstående. ViborgEgnens Erhvervsråd og Viborg Kommune var hver repræsenteret med én person alle fire dage. Der var desuden lavet en Viborg quiz for at tiltrække besøgende men den blev aldrig taget frem da det meget hurtigt viste sig unødvendigt med særlige tiltræknings tiltag. Viborg standen var placeret ganske godt i alle fire byer. Men det lod ikke til at placeringen var voldsomt afgørende alle stande var meget velbesøgte uanset placering. Stor interesse for Viborgs stand Der var generelt en overraskende stor interesse for Viborgs stand i alle fire byer. Dog var antallet af besøgende mindst i Odense. Der var stort set konstant besøgende på standen og ofte kø for at komme i dialog med én af de to tilstedeværende repræsentanter. De studerende havde mange spørgsmål: Hvad og hvor er Viborg?, Hvilke jobmuligheder er der i Viborg?, Hvilke virksomheder er der i Viborg?, Hvad kan jeg (den studerende) bruge min uddannelse til i Viborg?, Hvad er mulighederne for speciale og projektsamarbejde med virksomheder/kommune? Hvad laver du (repræsentant på standen) selv i kommunen/på erhvervsrådet? Er der nogen konkrete stillingsopslag? De besøgende på standen De besøgende på standen var en stor blanding af studerende/færdiguddannede fra alle uddannelsesretninger og med oprindelse fra alle steder i landet (og enkelte fra udlandet). De

38 2 besøgende udviste en oprigtig interesse for at høre mere om Viborg og jobmuligheder i Viborg. Man kunne mærke at deltagerne ER flytbare i deres holdning til hvor de kan/vil bo og arbejde. En stor del af de besøgende på standen var opmærksomme på nyheden om Apples placering af et datacenter i Viborg men omvendt var det ikke oplevelsen at det var det der fik dem til at besøge Viborg standen. Mediedækning På dagen i Aarhus (dag 2) blev der produceret en kort tekst og billeder med citater fra en besøgende på Viborg standen til Viborg Kommunes facebook side. En uge efter havde opslaget haft ikke færre end 6000 visninger, hvilket er usædvanligt højt. Der blev desuden produceret en pressemeddelelse om Viborgs deltagelse på Karrieredagene, som også blev listet på viborg.dk. Denne pressemeddelelse blev dog (så vidt observeret) ikke brugt af medierne. Deltage igen? Deltagerne på Karrieredagene er eftertragtet arbejdskraft og gode (højindkomst skatte ) borgere. Derfor er målgruppen absolut relevant både betragtet som kvalificeret arbejdskraft og som tilflyttere til Viborg Kommune (jf. både erhvervsstrategi og markedsføringsstrategi). Deltagerne på Karrieredagene er statistisk set også nogle af de sværeste borgere at tiltrække, da mange af dem er blevet forvænt med de muligheder som er i de større byer. Den store interesse for Viborgs stand sammenholdt med oplevelsen af, at deltagerne ER flytbare i deres holdning til hvor de kan og vil bo og arbejde gør det anbefalelsesværdigt at Viborg er repræsenteret på Karrieredagene igen. Evt. deltagelse skal selvfølgelig sammenholdes med de samlede omkostninger til deltagelse og en vurdering af om midlerne er givet godt ud ift. alternative tiltag (f.eks. annoncering, eller andre bosætningskampagne tiltag) se om økonomi i nedenstående. Der findes også andre uddannelses/karrieremesser, herunder DSE messen som er målrettet ingeniører, som det er værd at overveje deltagelse i. Anbefalinger til evt. fremtidig deltagelse Baseret på erfaringerne fra deltagelse i Karrieredagene i 2015 gives følgende anbefalinger med til evt. fremtidig deltagelse: Repræsentanter på standen: Det er, naturligvis, afgørende at repræsentanterne på standen er udadvendte og i stand til at tale med mange forskellige mennesker. Deltagerne på messerne har mange spørgsmål vedr. job og karrieremuligheder derfor er det vigtigt, at man som repræsentant på standen har et nogenlunde indblik i mulighederne. Det vurderes at det er mest optimalt, hvis de samme personer deltager på alle messedage. To repræsentanter på standen er minimum, men samtidig nok. Standens placering: Oplevelser var, at det ikke var voldsomt afgørende med standens placering. De studerende går interesserede rundt til alle dele af messeområdet.

39 3 Standens udseende: Mange deltagerne forstod ikke helt standens udseende og budskab i Det væsentligste budskab skal og bør være Viborg og jobmulighederne dvs. meget tydelig angivelse af Viborg evt. suppleret med logoer fra en række virksomheder/arbejdspladser. Materiale med på standen: Rigtig mange deltagerne efterspurgte både konkrete stillingsopslag i papirformat og ligeledes i papirformat kortfattet information om Viborg og jobmuligheder i Viborg. Begge ting anbefales således fremadrettet. Rigtig mange deltagere efterspurgte også information om projekt /speciale /praktiksamarbejdsmuligheder hos virksomheder og offentlige arbejdspladser i Viborg. Kortfattet materiale herom inkl. relevante kontaktpersoner bør også indgå i det medbragte materiale. Det vurderes at det ikke er nødvendigt med konkurrencer, eller andre gimmicks på standen til at tiltrække deltagere. Hvis man laver det er der en risiko for, at det stjæler både deltagernes og stand personalets sparsomme tid. Økonomi Nedenstående viser udgifterne i forbindelse med deltagelse i Karrieredagene i Aalborg, Aarhus, Odense og København. Der er ikke angivet udgifter på den forbrugte arbejdstid før, under og efter messerne. Listeprisen på leje af stand var kr. men blev forhandlet ned til de anførte kr. Standleje (Manova) Hotel, frokost, kaffe (Manova) Standmateriale (Skiltecentret) Kørsel (inkl. broafgift) Øvrig forplejning I alt: kr kr kr kr kr kr. Billeder fra Karrieredagene

40 4

41 Bilag: 4.2. Karrieredagene 2015: Besøgendes evaluering Udvalg: Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation Mødedato: 27. april Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

42 EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE ANTAL BESVARELSER 3.523

43 ALLE BESØGENDE TOTAL : % 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på år Studerende på 4. -?? år Nyligt dimitterede/jobsøgende Ingeniør, IT, naturvidenskab I job 31% Humaniora 14% Sundhedsvidenskab 46% 2

44 AALBORG : BESØGENDE 12% 3% 28% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 17% 1% 28% Studerende på år Studerende på 4. -?? år Nyligt dimitterede/jobsøgende Ingeniør, IT, naturvidenskab I job 37% Humaniora 20% Sundhedsvidenskab 54% 3

45 AARHUS : BESØGENDE 25% 11% 3% 47% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund Ingeniør, IT, naturvidenskab 32% 2% 21% Studerende på år Studerende på 4. -?? år Nyligt dimitterede/jobsøgende I job Humaniora Sundhedsvidenskab 14% 45% 4

46 ODENSE : BESØGENDE 6% 1% 15% 41% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 21% 21% Studerende på år Studerende på 4. -?? år Nyligt dimitterede/jobsøgende Ingeniør, IT, naturvidenskab I job 23% Humaniora Sundhedsvidenskab 15% 57% 5

47 KØBENHAVN : BESØGENDE 28% 12% 4% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund Ingeniør, IT, naturvidenskab Humaniora Sundhedsvidenskab 43% 4% 17% 36% Studerende på år Studerende på 4. -?? år Nyligt dimitterede/jobsøgende I job 18% 6

48 HVORFOR DELTOG DU PÅ MESSEN? 7 %

49 HVAD HAR DU FÅET UD AF AT BESØGE MESSEN? % 8

50 KUNNE DU FORESTILLE DIG AT SENDE EN ANSØGNING TIL EN AF MESSE- VIRKSOMHEDERNE PÅ BAGGRUND AF DIT BESØG PÅ KARRIEREDAGENE 2015? 27% Ja = 73% Nej = 27% 73% 9

51 HAR DU STIFTET BEKENDTSKAB MED NOGLE VIRKSOMHEDER, DU IKKE HAR VÆRET I KONTAKT MED FØR? 29% Ja = 71% Nej = 29% 71% 10

52 HVOR TILFREDS ER DU OVERORDNET SET MED DIT BESØG PÅ KARRIEREDAGENE 2015? 3% 14% 16% 67% Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds 11

53 UDTALELSER FRA BESØGENDE I AALBORG: Tak for et godt arrangement, jeg fik større udbytte af det end forventet. Efter mit besøg på messen er jeg blevet opmærksom på muligheder efter endt studietid, som jeg ikke havde forestillet mig, men som i høj grad har vakt min interesse der har åbnet sig en ny verden! Aalborg Kataloget var meget gennemført, og det var rart med nogle gode råd til, hvordan man bør forberede sig inden messen. Aalborg Det er SUPER fedt, at man har muligheden for at komme til sådan et arrangement her! Dejligt at mødes med måske kommende arbejdsgivere i sådan et forum, hvor man føler at alle ens (dumme) spørgsmål er modtaget med kyshånd. Aalborg Foredragene var rigtig gode, og man fik nogle nye vinkler på jobsøgningen. Aalborg 12

54 UDTALELSER FRA BESØGENDE I AARHUS: Jeg har besøgt flere slags messer, og dette var den eneste, jeg har fået noget ud af. Udover at få taget billede og snakket med min fagforening følte jeg, at der var god tid til at få snakket med virksomheder, og jeg oplevede helt nye muligheder for hvad jeg kan bruge min jurauddannelse til, bl.a. Forsvaret og som graduate hos fx Energinet. Jeg har helt sikkert fået inspiration til, hvor jeg vil søge studiejob, når jeg i januar 2016 kommer hjem fra udveksling. Aarhus Jeg kommer på Karrieredagene, fordi jeg søger den personlige kontakt. Det er netop i dialogen med virksomhederne, at man for alvor finder ud af, hvem virksomhederne er, og om man fornemmer et positivt match. Jeg har været her de sidste par år, hvor jeg har talt med mange virksomheder en del af dem vil jeg meget gerne tale med igen i dag. Nu, hvor jeg læser på 5. år, skal jeg for alvor søge job, og Karrieredagene er et oplagt sted at blive inspireret og skabe kontakter. Aarhus Det er et rigtig godt arrangement, som jeg også deltog i sidste år. Noget af det jeg konkret fik ud af at deltage i Karrieredagene var, at jeg kom i snak med flere virksomheder, jeg ikke tidligere har overvejet at søge job hos det overvejer jeg kraftigt nu. Aarhus Kanon arrangement. Blev endelig ved med at holde det. Det skaber god viden og mange kompetencer for de besøgende. Jeg har kun ros til overs for virksomhederne. Aarhus Blev positivt overrasket, da flere af de deltagende virksomheder havde opslag med til studerende og jobsøgende, end mine tidligere erfaringer har vist. Aarhus 13

55 UDTALELSER FRA BESØGENDE I ODENSE: Super smart med forhåndsregistrering og ID-klistermærker! Odense Foredragene gjorde en stor forskel, fordi det blev konkret, og det var personer med noget på hjertet. Odense Jeg fandt nok mit fremtidige job, så jeg er selvfølgelig meget glad. Odense Det var en meget positiv oplevelse. Jeg havde lidt præstationsangst forud for messen, men alle var meget interesserede og behagelige at tale med. Odense I think you should go on with this kind of event because it allows students to get in touch with organizations, I mean with the professional world. It was my first time to attend that event and I really liked to be there. I was really lucky to be among other students invited to that event. Odense 14

56 UDTALELSER FRA BESØGENDE I KØBENHAVN: Fantastisk arrangement! Bliv endelig ved med at lave disse messer, det bringer en tættere på virksomhederne - det giver kendskab og øger motivationen for at gå nye veje. København Sikke dog en fantastisk dag! Jeg er så fuld af inspiration, mod, lyst og det vildeste gå-på-mod. Jeg har skrevet ansøgninger, siden jeg kom hjem, connected med folk fra messen og fået så positive tilbagemeldinger, at jeg virkelig glæder mig til at se, om noget af det bærer frugt. Jeg havde SÅ stor fornøjelse af mit besøg på Karrieredagene! København Der var rigtig mange relevante virksomheder repræsenteret på messen, og det var også dejligt at tale med nogle, man ikke har kendskab til og ikke har mødt før. Alle dem, jeg talte med, var meget imødekommende og hjælpsomme. Jeg havde så travlt, at jeg kun nåede at deltage i ét foredrag. Desuden var det en rigtig god idé, at man på forhånd kunne forberede sig og bl.a. orientere sig om, hvilke virksomheder der var interesserede i netop min studieretning. København Tak for en god oplevelse og ny info på baggrund af at snakke med de forskellige virksomheder/organisationer. Det gav ny viden - til brug til den videre jobsøgning! Tak København Det var også positivt, at der var et område, hvor virksomhederne kunne sætte deres jobopslag. København 15

57 Bilag: 4.3. Karrieredagene 2015: Udstilleres evaluering Udvalg: Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation Mødedato: 27. april Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

58 EVALUERING FRA KUNDERNE DELTAGENDE VIRKSOMHEDER KARRIEREDAGENE 2015 = 149 BESVARELSER = 73 SVARPROCENT = 49%

59 EVALUERING FRA KUNDER Profil af udstillere: 149 virksomheder/organisationer Store/små, lokale/nationale/internationale, private/offentlige, kendte/mindre kendte Formål med deltagelse: Indhente navne til pipeline Talent Relationship Management Gøre opmærksom på aktuelle ledige stillinger Generel Employer Branding Screening/rekruttering Udbytte af deltagelse: 96% af kunderne var meget tilfredse/tilfredse i deres samlede vurdering af Karrieredagene % af kunderne var meget tilfredse/tilfredse med antallet af fremmødte studerende. 86% af kunderne fremhæver de besøgendes profiler/engagement som meget tilfredsstillende/ tilfredsstillende. 93% af kunderne regner med at deltage på Karrieredagene

60 HVORFOR DELTOG I PÅ KARRIEREDAGENE 2015? 3

61 KARRIEREDAGENE 2015 HVORDAN OPLEVEDE I HELT OVERORDNET SAMARBEJDET MED MANOVA INDEN KARRIEREDAGENE? HVORDAN OPLEVEDE I INFORMATIONSNIVEAUET FRA MANOVA INDEN KARRIEREDAGENE? 1% 4% Meget tilfreds/tilfreds = 95 % 16% Meget tilfreds/tilfreds = 81 % Utilfreds/meget utilfreds = 1 % 3% Utilfreds/meget utilfreds = 3 % 95% Neutral = 4 % 81% Neutral = 16 % Vi havde ændringer og tilføjelser helt op til messens start, men det blev alligevel modtaget med et smil. Anne Junker Mörck-Larsen, DTU Dejligt med god responstid på mails osv. Godt samarbejde ifm. alternativ levering af stand. Aske Sten Andersen, PwC Selv om vi tilmeldte os dagen inden, var jeres staff utroligt hjælpsomme og servicemindede, og messen virkede professionelt og kompetent udført. Michael Simon, Tupperware I var hjælpsomme som altid. Mette Foli, Djøf 4

62 HVILKEN VÆRDI GIVER DE BESØGENDES NAVNESKILTE JER? Det er bedre at målrette sin kommunikation, når man ved, hvem man snakker med. Christine Maria Andersen, Region Nordjylland Navneskiltene gør, at vi har et udgangspunkt at spørge ind til. Maiken Pedersen, CGI Danmark A/S 5

63 KARRIEREDAGENE 2015 HVOR TILFREDSE ER I MED ANTALLET AF FREMMØDTE STUDERENDE? HVOR TILFREDSE ER I MED PROFILERNE OG ENGAGEMENTET AF DE FREMMØDTE STUDERENDE? 2% 9% 3% 11% Meget tilfreds/tilfreds = 89 % Meget tilfreds/tilfreds = 86 % 89% Utilfreds/meget utilfreds = 2 % Neutral = 9 % 86% Utilfreds/meget utilfreds = 3 % Neutral = 11 % Vi fik talt med en masse spændende studerende, som havde en god profil ift. vores forretningsområder. Louise Andersen, EY Vi fik stort set kun relevante henvendelser fra velforberedte studerende, og det var en stor fornøjelse. Lisbeth Flugt, Dansk Supermarked Det var meget bedre end sidste år i Odense, og vi er meget glade for, at vi gav det en chance! Vi kommer igen. Anne Junker Mörck-Larsen, DTU Vi står foran at skulle ansætte konsulenter, og jeg tror, der blandt dem, vi talte med, er 5 potentielle kandidater. Niels-Henrik Glisbjerg, Sorø Kommune 6

64 HVORDAN OPLEVEDE I DEN GENERELLE SERVICE PÅ KARRIEREDAGENE? 4% 11% 85% Meget tilfreds/tilfreds = 85 % Utilfreds/meget utilfreds = 4 % Neutral = 11 % Dygtige og engagerede medarbejdere, der gjorde deltagelsen i Karrieredagene til en god oplevelse. Mette Sønderskov, Schantz Det var en fornøjelse at være med på Karrieredagene. Super, super service fra jeres side, og dejligt at der var fuldstændig styr på det hele, når man er ny deltager. Anne Bundgaard, Viborgegnens Erhvervsråd Det var en rigtig god, spændende og gnidningsløs uge. Det er virkelig en gennemført og professionel messe, I har skabt, og deltagelsen skaber stor værdi for os. Anders Witzel, Forbundet Kommunikation & Sprog 7

65 HVAD ER DIN SAMLEDE VURDERING AF KARRIEREDAGENE 2015? 4% 96% 85% Meget tilfreds/tilfreds = 96 % Utilfreds/meget utilfreds = 0 % Neutral = 4 % Karrieredagene 2015 i København var en god oplevelse for Novo Nordisk. Vi var velbesøgt og fik mulighed for at brande Novo Nordisk over for flere kandidat-typer. Næste gang skal vi arbejde på at effektivisere processen ved standen, da der var lang kø til alle repræsentanter. Caroline Bloch Poulsen-Hansen, Novo Nordisk A/S Vi har deltaget på Karrieredagene flere gange, og vi har altid været rigtig glade for at være med på messen. Vi har noteret mange gode talenter ned, både til konkrete graduate-stillinger, til studenterjob og til vores case competition. Efterfølgende har vi allerede været i kontakt med nogle af dem. Det har virkelig givet et godt udbytte at deltage på messen. Louise Andersen, EY 8

66 ØNSKER I AT DELTAGE PÅ KARRIEREDAGENE 2016? (IKKE BINDENDE) 7% Ja = 93 % Nej/Ved ikke = 7 % 93% 9

67 HVAD HAR I FÅET UD AF AT DELTAGE PÅ KARRIEREDAGENE 2015? Vi har fået en fin dialog i gang med interessante studerende og nyuddannede. Vi har også fået en snak med de studieretninger, vi ellers ikke rammer med vores employer branding, og det har betydet, at vi har fået øjnene op for nogle anderledes alliancer end dem, vi plejer. Rikke Alkert, NEAS ENERGY A/S Vi har fået placeret os i bevidstheden hos flere studerende og fået fortalt, hvad det er, vi kan tilbyde som organisation. Vi har ligeledes fået flere kandidater til vores opslåede stillinger pt., hvilket var vores formål med at deltage på Karrieredagene. Jeanette Schelde Hansen, Skatteankestyrelsen Kontakt til potentielle kandidater samt praktikanter/studentermedhjælpere/specialesamarbejder. Edith Kristensen, Region Nordjylland Bedre kendskab til Dansk Supermarked, vores Corporate Graduate Program og jobtyper i vores virksomhed. Lisbeth Flugt, Dansk Supermarked Vi har spredt det gode budskab og gjort opmærksom på byen og kommunen som potential arbejdsplads I fremtiden. Vi har registreret studerende og håber på en succesfuld opfølgning af disse. Birgitte Marie Christensen, Randers Kommune 10

68 UDTALELSER FRA KARRIEREDAGENE: Vi fik en masse relevant viden om, hvad de studerende går efter. Vi oplever selv, at vi fik brandet os godt over for mange studerende. Henrik Knudsen, Lidl Synlighed, så vor virksomhed vil ligge højt i de studerendes bevidsthed, når de skal til at vælge samarbejdspartner ifm. opgaveskrivning og skal søge job. Bente Jensen Ovesen, Ecco Sko A/S Kontakt til interessante unge mennesker og en god mulighed for at brande vores virksomhed. Vi har efterfølgende modtaget ansøgninger om praktik forløb og samarbejde om kandidatafhandling. Sinne Porsgaard Stemann, SYD ENERGI Føler vi fik et godt udbytte, og vi fik gjort en del studerende opmærksomme på, hvad vores virksomhed også er. Tine Hebeltoft, Statens Serum Institut Spredt budskabet omkring jobmulighederne i Esbjerg. Fået snakket med mange potentielle og spændende kandidater. Lasse Litzen Jensen, Esbjerg Erhvervsudvikling Vi har ansat flere, efter vi har etableret den første kontakt på Karrieredagene. Karrieredagene kræver et ret stort ressourcetræk over ganske få dage. Men det kan ikke være anderledes. Allan Eriksen, Danfoss A/S 11

69 Bilag: 5.1. Profilanalyse 2015 Udvalg: Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation Mødedato: 27. april Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

70 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland i 2014

71 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse De lokalt vejledte De specialiserede vejledte... 6 Del 1: De lokalt vejledte Kapitel 2: Før-startere og den lokale vejledning Antal vejledt fra Kapitel 3: Iværksættere og den lokale vejledning Antal vejledte fra Brancher Årsværk Omsætning Kapitel 4: De etablerede virksomheder og den lokale vejledning Antal vejledte fra Brancher Årsværk Omsætning Eksport Kapitel 5: Vækstlaget og den lokale erhvervsfremme Vækstlaget i de 16 kommuner Vækstlagets brug af lokal vejledning Del 2: De specialiserede vejledte Kapitel 6: Før-startere og den specialiserede vejledning Antal vejledte i Kapitel 7: Iværksættere og den specialiserede vejledning Antal vejledte i Brancher Årsværk Omsætning Kapitel 8: Etablerede virksomheder og den specialiserede vejledning Antal vejledte i Brancher Årsværk Omsætning Eksport Kapitel 9: Vækstlaget og den specialiserede vejledning Vækstlaget i region og brug af specialiseret vejledning Bilag: Afgrænsning af målgruppe og kontrolgrupper Definition af vejledte Metode og afgrænsning

72 Forord Profilanalyse 2015 giver en kvantitativ beskrivelse af de personer, iværksættere og etablerede virksomheder, der har modtaget vejledning via erhvervsservicen i Region Midtjylland i året Profilanalyse 2015 består af to dele: Del 1 de lokalt vejledte: Fokuserer som de forrige års profilanalyser på de lokalt vejledte. Dækker 16 af de i alt 19 kommuner i Region Midtjylland. Del 2 de specialiserede vejledte: Fokuserer som noget nyt på de virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning hos Væksthus Midtjylland. Dækker alle 19 kommuner i regionen. Begge dele af Profilanalyse 2015 skelner ligesom de forrige års profilanalyser særskilte mellem følgende tre hovedgrupper, som modtager vejledning: 1) Før-startere : Personer som overvejer at starte egen virksomhed, men som på vejledningstidspunktet ikke har et CVR-nummer. 2) Iværksættere: Virksomheder, som er under tre år gamle på vejledningstidspunktet. 3) Etablerede: Virksomheder mere end tre år gamle på vejledningstidspunktet. Hver gruppe sammenlignes løbende i profilanalysen med relevante kontrolgrupper. De 16 kommuner der indgår i del 1 af Profilanalyse 2015 er Favrskov, Herning, Holstebro, Horsens, Ikast-Brande, Lemvig, Norddjurs, Randers, Ringkøbing-Skjern Silkeborg, Skanderborg, Skive, Struer, Syddjurs, Viborg og Aarhus. I forhold til de tidligere gennemførte analyser er profilanalysen 2015 blevet mere fokuseret og målrettet mod at kortlægge aktivitetsomfanget og -udviklingen i de lokale erhvervsservicecentre. Det betyder konkret, at en række analyser af før-starternes demografiske profil i forhold til køn, alder, uddannelse, branche og indkomst ikke længere indgår. Profilanalysen 2015 fokuserer derimod i højere grad på at vise udviklingen i antallet af vejledte i de enkelte kommuner over den treårige periode fra , da det giver de enkelte kommuner og erhvervsserviceoperatører et bedre sammenligningsgrundlag og overblik over aktivitetsomfanget og udviklingen. Derudover indeholder profilanalyse 2015 ligesom de forrige år en særlig analyse af kontakten til vækstlaget både blandt de lokale erhvervsserviceenheder (del 1) og den specialiserede vejledning i Væksthus Midtjylland (del 2). Formålet med analysen af vækstlaget er både at undersøge størrelsen af vækstlaget i de forskellige kommuner, og i hvilket omfang virksomhederne i vækstlaget har benyttet den lokale og specialiserede erhvervsservice. Analysen er udført af IRIS Group på vegne af Væksthus Midtjylland. Alle opgørelser bygger på registerdata fra Danmarks Statistik. De lokale erhvervskontorer og Væksthus Midtjylland har været ansvarlige for at levere lister med CPR- og CVR-numre på de personer og virksomheder, som de har ydet vejledning i IRIS Group, forår

73 Kapitel 1 Hovedresultater fra Profilanalyse 2015 Profilanalyse 2015 er en ren deskriptiv analyse af de tilgængelige kvantitative indikatorer om virksomhederne og personerne, som har fået vejledning i 2014 fra henholdsvis de lokale erhvervsservicecentre og Væksthus Midtjylland. Der er store forskelle blandt kommunerne med hensyn til, hvordan erhvervsservice bliver prioriteret og hvor mange ressourcer, der er tilknyttet området. Profilanalysen søger ikke årsagsforklaringer af de observerede data og tendenser, eller holder disse op mod den enkelte kommunes ressourceforbrug. Det er op til de enkelte kommuner og lokale erhvervsserviceoperatører at drage deres egne konklusioner om brugen af den lokale erhvervsservice. De følgende to afsnit opsummerer hovedresultaterne fra profilanalysen af henholdsvis de lokalt og specialiserede vejledte, der hver består af fire delanalyser af før-startere, iværksættere, etablerede virksomheder og vækstlaget. 1.1 DE LOKALT VEJLEDTE Før-startere Før-startere er personer, der overvejede at starte egen virksomhed. Blandt de 16 medvirkende kommuner blev der i 2014 ydet vejledning til i alt før-startere, hvilket svarer til 88 i gennemsnit per kommune. I 2013 var gennemsnittet 73 før-startere per kommune og dermed lavere. Profilanalyse 2015 viser ligesom de foregående år, at andelen af vejledte før-startere i forhold til den samlede arbejdsstyrke er nogenlunde ens på tværs af kommunerne i Region Midtjylland. Selvom antallet af vejledte før-startere varierer fra eksempelvis 29 i en kommune til 317 i en anden kommune, svarer det i begge tilfælde til 0,2 procent af den samlede arbejdsstyrke i kommunen Iværksættere Blandt de 16 medvirkende kommuner blev der i 2014 ydet vejledning til i alt 810 iværksættere. Generelt viser profilanalysen, at antallet af vejledte iværksættere er nogenlunde konstant, men at der kan konstateres en mindre nedgang. I 2014 blev der i gennemsnit vejledt 51 iværksættere per kommune mod 55 i Derudover viser profilanalyse 2015, at de vejledte iværksættere generelt er karakteriseret ved: At udgøre mellem tre og 21 procent af den samlede population af iværksættere i de enkelte kommuner. Primært at tilhøre brancherne handel og transport samt erhvervsservice ligesom den samlede population af iværksættere. 4

74 At de i gennemsnit beskæftiger 3,1 årsværk, hvilket er over gennemsnittet på 1,8 årsværk for den samlede population af iværksættere. At de i gennemsnit har en større omsætning (2.285 t.kr.) end den samlede population af iværksættere (1.727 t.kr), men at der også er store forskelle på tværs af kommunerne Etablerede virksomheder Profilanalyse 2015 viser, at antallet af vejledte etablerede virksomheder er steget. I 2014 blev der i gennemsnit vejledt 127 etablerede virksomheder per kommune mod 88 i I alt blev der blandt de 16 medvirkende kommuner i 2014 ydet lokal vejledning til 2031 etablerede virksomheder, hvilket svarer til 4,8 procent af alle virksomheder. Derudover viser profilanalyse 2015, at de lokalt vejledte etablerede virksomheder generelt er karakteriseret ved: At udgøre mellem en halv og knap 14 procent af den samlede virksomhedspopulation i de enkelte kommuner. Primært at tilhøre branchen handel og transport ligesom størstedelen af alle virksomheder, men at være væsentligt overrepræsenteret inden for industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed samt væsentligt underrepræsenteret inden for landbrug, skovbrug og fiskeri i forhold til den samlede virksomhedspopulation. At de i 2014 i gennemsnit beskæftigede 17 årsværk, hvilket er betydeligt over den samlede virksomhedspopulation, der i gennemsnit beskæftiger cirka tre årsværk. Det er desuden en stigning i forhold til 2013, hvor det gennemsnitlige antal årsværk i de vejledte virksomheder var 14. At de i gennemsnit har en omsætning på t.kr., hvilket er betydeligt over gennemsnittet på t.kr. for alle virksomheder, men at der også er store forskelle på tværs af kommunerne. Der kan desuden observeres en betydelig stigning i forhold til 2013, hvor det gennemsnitlige omsætning i de vejledte virksomheder var t.kr. At 39 procent har eksport mod kun 10 procent blandt den samlede population af virksomheder i de 16 kommuner. Samlet set tegner profilanalyse 2015 således et billede af, at den lokale erhvervsservice i højere grad er blevet orienteret mod de lidt større etablerede virksomheder med højere omsætning og flere beskæftigede. 5

75 1.1.4 Vækstlaget Profilanalyse 2015 viser, at antallet af virksomheder i vækstlaget 1 er faldet fra 68 i gennemsnit per kommune i 2013 til 62 i Vækstlagets andel af den samlede virksomhedsbestand er ligeledes falder fra i gennemsnit 2,2 procent i 2013 til 1,9 procent i Derudover viser profilanalysen, at vækstlaget generelt er karakteriseret ved: At udgøre mellem 1,0 og 2,3 procent af den samlede virksomhedsbestand i kommunerne. Primært at tilhøre branchen handel og transport. At der er stor variation mellem kommunerne i forhold til hvor stor en andel af vækstlaget, der har modtaget lokal vejledning. I Ringkøbing-Skjern er det eksempelvis blot to procent, og i Struer er det hele 33 procent af vækstlaget. At det i alt er 11 procent af virksomhederne i vækstlaget, der har modtaget lokal vejledning i 2014, hvilket er en stigning i forhold til de forudgående to år. Samlet set indikerer analysen således, at vækstlagets størrelse er faldet en smule, men at en større andel af virksomhederne i vækstlaget har modtaget lokal vejledning. 1.2 DE SPECIALISEREDE VEJLEDTE Før-startere Der blev i 2014 ydet specialiseret vejledning til i alt 103 før-startere af Væksthus Midtjylland fordelt på 16 ud af i alt 19 kommuner i Region Midtjylland. Sammenlignet med de lokalt vejledte før-startere er det således relativt få, hvilket afspejler at Væksthuset i højere grad henvender sig til iværksættere og etablerede virksomheder Iværksættere Profilanalysen viser, at der samlet set er 406 iværksættere, som har fået specialiseret vejledning af Væksthus Midtjylland i 2014, hvilket svarer til fire procent af den samlede population af iværksættere i regionen. Derudover viser profilanalysen, at de specialiseret vejledte iværksættere generelt er karakteriseret ved: Primært at tilhøre brancherne handel og transport samt erhvervsservice ligesom den samlede population af iværksættere i hele regionen, men at være overrepræsenteret inden for industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed samt information og kommunikation i forhold til den samlede virksomhedspopulation. 1 Defineret som virksomheder, der over en toårig periode har haft mindst 20 procent årlig gns. vækst i antal beskæftigede, og som i slutåret har mindst fem ansatte. 6

76 At de i gennemsnit beskæftiger 3,2 årsværk, hvilket er over gennemsnittet på 1,7 årsværk for den samlede population af iværksættere i hele regionen. At de i gennemsnit har en større omsætning (2.172 t.kr.) end den samlede population af iværksættere (1.624 t.kr.), men at der også er store forskelle på tværs af kommunerne Etablerede virksomheder Profilanalysen viser, at Væksthus Midtjylland samlet set har ydet specialiseret vejledte til i alt 721 etablerede virksomheder i 2014, hvilket svarer til to procent af alle virksomheder i regionen. Væksthus Midtjylland har således ydet specialiseret vejledning til væsentligt flere etablerede virksomheder end iværksættere og før-startere. Derudover viser profilanalysen at de etablerede virksomheder, som har modtaget specialiseret vejledning, generelt er karakteriseret ved: At være væsentligt overrepræsenteret inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomheder og væsentligt underrepræsenteret inden for landbrug, skovbrug og fiskeri i forhold til den samlede virksomhedspopulation i regionen. At de i gennemsnit beskæftiger 17 årsværks, hvilket er betydeligt over den samlede virksomhedspopulation i hele regionen, hvor gennemsnittet er tre årsværks. At de i gennemsnit har en større omsætning ( t.kr.) end den samlede population af virksomheder (3.805 t.kr.) i hele regionen. At 56 procent har eksport mod kun 11 procent blandt den samlede virksomhedspopulation i hele regionen. Samlet set tegner profilanalyser således et billede af, at den specialiserede erhvervsservice i Væksthus Midtjylland høj grad er rettet mod de lidt større etablerede virksomheder med højere omsætning, eksport og flere beskæftigede Vækstlaget Profilanalysen viser, at der i 2014 i alt var virksomheder i Region Midtjylland, der tilhører vækstlaget. Det svarer til 1,9 procent af den samlede virksomhedspopulation i hele regionen. Derudover viser profilanalyse 2015: At i alt 6,3 procent af hele vækstlaget i regionen har benyttet den specialiserede vejledning hos Væksthus Midtjylland. At det varierer fra nul til cirka 29 procent af vækstlaget i de enkelte kommuner, som har fået specialiseret vejledning. At vækstlaget i Region Midtjylland primært tilhører branchen handel og transport 7

77 Del 1: De lokalt vejledte Kapitel 2 Før-startere og den lokale vejledning 2.1 ANTAL VEJLEDT FRA Der blev i 2014 ydet vejledning til i alt før-startere i de 16 medvirkende kommuner. Der er i gennemsnit vejledt 88 før-startere per kommune, hvilket er stigning i forhold til 2013, hvor der i gennemsnit blevet vejledt 73. Tabel 2.1. Antal og andel årligt vejledte før-startere fra 2012 til 2014 Antal Vejledte før-startere Procent af arbejdsstyrken Antal i arbejdsstyrken Kommune Favrskov ,1% 0,2% Herning ,3% 0,2% 0,2% Holstebro ,2% 0,3% 0,3% Horsens ,1% 0,1% 0,2% Ikast-Brande ,2% 0,2% 0,2% Lemvig ,3% 0,3% 0,3% Norddjurs ,1% 0,2% 0,2% Odder ,3% - - Randers ,3% 0,4% 0,4% Ringkøbing-Skjern ,1% 0,1% 0,2% Silkeborg ,3% 0,2% 0,3% Skanderborg ,1% 0,1% Skive ,2% 0,2% Struer ,2% 0,2% 0,4% Syddjurs ,2% 0,2% 0,3% Viborg ,4% 0,3% 0,3% Aarhus ,1% 0,1% 0,2% I alt* ,2% 0,2% 0,2% Gennemsnit ,2% 0,2% 0,3% Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik samt profilanalyser fra 2014 og *Alene for de medvirkende kommuner. Den årlige udvikling i antallet af vejledte i alt kan derfor ikke sammenlignes. 8

78 De tidligere gennemførte profilanalyser fra 2013 og 1014 har tegnet et forholdsvist klart billede af før-starterne. Samtidig har de vist, at der ikke er væsentlige årlige udsving i før-starternes demografiske profil. Der er med andre ord allerede en tydelig profil af før-starterne på disse parametre, og de årlige ændringer har vist sig at være marginale. Nedenstående tekstboks opsummerer derfor den generelle demografiske profil af før-starterne ud fra de forrige års profilanalyse. Generelt kan profilen sammenfattes sådan, at der typisk er tale om yngre veluddannede mænd med en baggrund inden for handel og transport samt med en årsindkomst under gennemsnittet for den samlede arbejdsstyrke. Opsummering af før-starternes generelle demografiske profil Blandt de vejledte før-starterne er omtrent 58 procent mænd med en gennemsnitalder på cirka 37 år, hvilket er cirka fire et halvt år under arbejdsstyrkens gennemsnitsalder. Derudover er de vejledte før-startere generelt lidt bedre uddannet end den samlede arbejdsstyrke, men deres gennemsnitlige indkomst er samtidig lavere end den gennemsnitlige indkomst blandt alle beskæftigede. Der er desuden en overvægt af før-startere, som kommer fra brancherne handel og transport samt erhvervsservice, hvorimod der er en mindre andel af før-startere med en forudgående branchetilknytning fra offentlig administration, undervisning og sundhed sammenlignet med den samlede arbejdsstyrke. Kilde: Profilanalyse 2014, IRIS Group. 9

79 Kapitel 3 Iværksættere og den lokale vejledning 3.1 ANTAL VEJLEDTE FRA Tabellen herunder viser udviklingen i antallet og andelen af vejledte iværksættere fra Som det fremgår af tabellen, blev der i 2014 vejledt 810 iværksættere i de 16 kommuner ud af et samlet antal på ca iværksættere. Det svarer til cirka ni procent af alle iværksætterne. Der er store forskelle mellem kommunerne. Det gælder både antallet vejledte samt andel af iværksættere, der har modtaget vejledning. I eksempelvis Aarhus Kommune er der blevet vejledt tre procent af alle iværksættere, mens der Struer Kommune har vejledte hele 21 procent. Silkeborg og Aarhus kommuner har vejledt flest med hhv. 120 og 92 iværksættere, mens Syddjurs har vejledt færrest. Dette års højdespringer er Favrskov Kommune, som er gået 5 vejledninger til 52 (svarende fra to procent til 13 procent). Tabel 3.1. Antal og andel årligt vejledte iværksættere fra 2012 til 2014 Antal Vejledte iværksættere % af alle iværksættere Antal iværksættere Kommune Favrskov % 2% 13% 373 Herning % 6% 5% 703 Holstebro % 18% 15% 397 Horsens % 14% 9% 598 Ikast-Brande % 5% 5% 365 Lemvig % 23% 13% 156 Norddjurs % 13% 10% 283 Odder % - - Randers % 13% 11% 735 Ringkøbing-Skjern % 3% 5% 426 Silkeborg % 26% 15% 745 Skanderborg % 6% 485 Skive % 15% 364 Struer % 37% 21%

80 Syddjurs % 7% 4% 329 Viborg % 31% 10% 741 Aarhus % 7% 3% I alt* % 11% 9% Gennemsnit % 14% 10% 587 Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og kommunerne. *Alene for de medvirkende kommuner. Den årlige udvikling i antallet af vejledte i alt kan derfor ikke sammenlignes. 3.2 BRANCHER Nedenstående figur viser den branchemæssig fordeling af de vejledte iværksættere og alle iværksættere. Der er ikke markante forskelle i forhold til branchefordeling blandt vejledte iværksættere og alle iværksættere. Det er i begge grupper brancherne handel og transport samt erhvervsservice, som størstedelen af iværksætterne kommer fra. Figur 3.1. Branchemæssig fordeling for hhv. vejledte iværksættere og alle iværksættere Handel og transport mv. 28% 34% Erhvervsservice 20% 23% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 7% 14% Bygge og anlæg 11% 13% Information og kommunikation 6% 9% Kultur, fritid og anden service 4% 7% Offentlig administration, undervisning og sundhed 3% 5% Ejendomshandel og udlejning 1% 7% Landbrug, skovbrug og fiskeri 0% 6% Finansiering og forsikring 0% 0% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Vejledte iværksættere Alle iværksættere Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og kommunerne. På næste side kan der i tabel 3.2 ses den branchemæssige fordeling for de enkelte kommuner. 11

81 Tabel 3.2. Branchefordeling i procent for hhv. vejledte iværksætter og alle virksomheder Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Finansiering og forsikring Handel og transport mv. Industri, råstofindvinding og forsyning Information og kommunikation Kultur, fritid og anden service Landbrug, skovbrug og fiskeri Offentlig adm. undervisning og sundhed Kommune Alle Alle Alle Alle Alle Alle Alle Alle Alle Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Alle Favrskov 23% 21% 4% 5% 31% 20% 0% 0% 15% 24% 8% 7% 0% 6% 12% 6% 0% 6% 8% 5% Herning 4% 12% 0% 10% 25% 16% 0% 1% 57% 31% 4% 7% 0% 4% 4% 7% 0% 7% 7% 5% Holstebro 10% 12% 3% 8% 21% 15% 0% 0% 24% 27% 7% 7% 21% 2% 3% 8% 3% 12% 7% 8% Horsens 5% 16% 0% 8% 48% 17% 0% 1% 14% 31% 14% 7% 10% 6% 5% 6% 0% 5% 5% 5% Ikast-Brande 6% 14% 0% 9% 6% 16% 0% 1% 61% 31% 17% 9% 6% 3% 0% 7% 0% 8% 6% 4% Lemvig 30% 16% 0% 4% 0% 5% 0% 0% 30% 34% 30% 17% 0% 1% 10% 5% 0% 18% 0% 0% Norddjurs 30% 12% 10% 6% 10% 18% 0% 0% 30% 30% 10% 8% 0% 5% 0% 7% 0% 9% 10% 4% Randers 16% 15% 0% 5% 16% 17% 0% 0% 28% 30% 16% 9% 12% 4% 8% 10% 0% 5% 4% 6% Ringkøbing- Skjern 8% 17% 0% 6% 0% 12% 0% 0% 42% 28% 33% 11% 0% 2% 17% 7% 0% 13% 0% 5% Silkeborg 7% 15% 2% 7% 21% 19% 0% 0% 41% 28% 9% 7% 18% 4% 2% 7% 0% 6% 0% 6% Skanderborg 7% 14% 0% 5% 40% 20% 0% 1% 27% 26% 7% 8% 20% 9% 0% 7% 0% 5% 0% 6% Skive 14% 18% 0% 6% 18% 10% 0% 0% 32% 30% 23% 11% 5% 2% 5% 10% 0% 10% 5% 3% Struer 17% 10% 0% 9% 8% 12% 0% 0% 42% 35% 25% 11% 8% 2% 0% 7% 0% 6% 0% 9% Syddjurs 33% 17% 0% 5% 33% 21% 0% 0% 33% 31% 0% 8% 0% 3% 0% 4% 0% 6% 0% 6% Viborg 11% 15% 0% 6% 20% 18% 0% 0% 31% 29% 29% 7% 9% 6% 0% 6% 0% 8% 0% 5% Aarhus 5% 9% 0% 7% 52% 28% 0% 0% 24% 26% 5% 5% 10% 11% 0% 7% 0% 1% 5% 7% 12

82 3.3 ÅRSVÆRK Figur 3.2 viser det gennemsnitlige antal årsværk for hhv. vejledte iværksættere og alle iværksættere. Blandt de deltagende kommuner har de vejledte iværksættere i gennemsnit 3,1 årsværk mod 1,8 årsværk for alle iværksættere. I langt de fleste kommuner har de vejledte iværksættere således flere årsværk end alle iværksættere. Eneste undtagelse er Norddjurs, Skive og Syddjurs 2. Forskellen mellem de vejledte og alle iværksættere er størst i Favrskov Kommune. Figur 3.2. Gennemsnitlig antal årsværk for hhv. vejledte iværksættere og alle iværksættere ,2 5,4 4,1 4,2 4,3 4,4 3,7 3,3 2,6 2,8 2,9 3,1 2,2 1,8 1,4 1,5 0,0 1,3 2,3 1,6 1,4 1,9 1,5 1,8 2,2 1,8 1,5 1,8 2,0 1,4 1,8 1,5 2,2 1,8 Vejledte iværksættere Alle iværksættere Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og kommunerne. 3.4 OMSÆTNING Figur 3.3 neden for viser den gennemsnitlige omsætning for vejledte iværksættere og for alle iværksættere blandt de medvirkende 16 kommuner. For de enkelte kommuner er der dog kun indsat de eksakte værdier for de vejledte iværksættere. Gennemsnittet for de vejledte iværksættere er samlet set t.kr., mens det er t.kr. for alle iværksættere. Figuren viser også, at der igen i år er store forskelle på tværs af kommunerne. 2 Der skal tages forbehold for, at det for Syddjurs Kommune kun har været muligt at finde tre ud af 15 iværksættere i Danmarks Statistiks registre. 13

83 T.kr. Horsens, Viborg og Favrskov har den højeste gennemsnitlige omsætning. Ligeledes har Horsens Kommune det største forskel mellem vejledte iværksættere og alle iværksættere. Aarhus og Syddjurs har den laveste gennemsnitlige omsætning blandt de vejledte iværksættere. I nogle kommuner har de ikke-vejledte iværksættere en større gennemsnitlig omsætning. Det gælder bl.a. for Aarhus, Ringkøbing-Skjern og Lemvig kommuner. Figur 3.3. Gennemsnitlig omsætning for vejledte iværksættere og alle iværksættere Vejledte iværksættere Alle iværksættere Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og kommunerne. Note: De viste værdier er relateret til de vejledte iværksættere med undtagelse af søjlen Gennemsnit. 14

84 Kapitel 4 De etablerede virksomheder og den lokale vejledning 4.1 ANTAL VEJLEDTE FRA Tabellen herunder viser antallet af vejledte etablerede virksomheder samt andelen af vejledte i forhold til den samlede bestand af etablerede virksomheder i hver af de 16 kommuner, der har deltaget i profilanalysen i Blandt de 16 kommuner har i alt etablerede virksomheder modtaget vejledning via den lokale erhvervsservice, hvilket svaret til 4,8 procent af i alt virksomhed. Tabel 4.1. Antal og andel årligt vejledte etablerede virksomheder fra 2012 til 2014 Antal Vejledte etablerede virksomheder % af alle virksomheder Antal virksomheder Kommune Favrskov ,1 % 1,3 % 7,3% Herning ,4 % 4,3 % 5,1% Holstebro ,2 % 3,1 % 4,6% Horsens ,2 % 6,2 % 6,4% Ikast-Brande ,0 % 5,1 % 5,0% Lemvig ,3 % 4,9 % 4,9% 988 Norddjurs ,9 % 3,3 % 4,0% Odder ,7 % - - Randers ,4 % 4,7 % 4,6% Ringkøbing-Skjern ,5 % 1,2 % 3,7% Silkeborg ,6 % - 13,6% Skanderborg ,2% Skive ,7 % 5,5% Struer ,7 % 7,2 % 9,8% 798 Syddjurs ,8 % 1,2 % 2,4% Viborg ,8 % 5,6 % 5,4% Aarhus ,2 % 0,9 % 0,5% I alt* ,6 % 3,4 % 4,8% Gennemsnit 119, ,9 % 4,0 % 5,4% Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik samt profilanalyser fra 2014 og *Alene for de medvirkende kommuner. Den årlige udvikling i antallet af vejledte i alt kan derfor ikke sammenlignes. 15

85 4.2 BRANCHER I figur 4.1 vises fordelingen af vejledte virksomheder og alle etablerede virksomheder ift. hovedbrancher. Hovedparten af de vejledte etablerede virksomheder tilhører disse brancher: Handel og transport, industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed samt bygge og anlæg. Dette adskiller sig fra alle etablerede virksomheder, hvor landbrug, skovbrug og fiskeri samt ejendomshandel og udlejning udgør en større andel af den samlede branchefordeling. Især industrivirksomheder fylder meget blandt de vejledte igen i år, mens vejledte virksomheder inden for landbrug, skovbrug og fiskeri er underrepræsenteret i erhvervsvejledningen. Figur 4.1. Branchefordeling for vejledte og alle etablerede virksomheder Handel og transport mv. 23% 34% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 7% 28% Bygge og anlæg 11% 15% Erhvervsservice 10% 14% Information og kommunikation 3% 5% Kultur, fritid og anden service 2% 5% Ejendomshandel og udlejning 2% 13% Landbrug, skovbrug og fiskeri 2% 19% Offentlig administration, undervisning og sundhed 1% 5% Finansiering og forsikring 1% 0% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Vejledte etablerede virksomheder Alle etablerede virksomheder Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og kommunerne. I tabel 4.2 er branchefordelingen opgjort for de enkelte kommuner. 16

86 Tabel 4.2. Vejledte etablerede virksomheder og alle virksomheder fordelt på brancher Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Finansiering og forsikring Handel og transport mv. Industri, råstofindvinding og forsyning Information og kommunikation Kultur, fritid og anden service Landbrug, skovbrug og fiskeri Offentlig adm. undervisning & sundhed Kommune Alle Alle Alle Alle Alle Alle Alle Alle Alle Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Alle Favrskov 18% 14% 0% 11% 12% 14% 0% 0% 29% 22% 36% 7% 1% 3% 1% 4% 3% 21% 0% 3% Herning 11% 10% 2% 15% 12% 10% 0% 1% 35% 22% 26% 8% 7% 2% 4% 5% 2% 23% 2% 3% Holstebro 15% 10% 0% 15% 15% 9% 1% 1% 31% 21% 26% 7% 4% 1% 6% 5% 0% 27% 1% 4% Horsens 14% 12% 0% 15% 20% 12% 0% 1% 41% 27% 17% 8% 3% 2% 1% 5% 2% 14% 1% 4% Ikast-Brande 13% 11% 2% 14% 10% 10% 0% 0% 38% 23% 32% 8% 0% 2% 5% 4% 2% 25% 0% 3% Lemvig 19% 9% 3% 11% 11% 7% 0% 0% 17% 19% 44% 10% 0% 1% 3% 4% 3% 37% 0% 3% Norddjurs 22% 11% 2% 9% 11% 9% 0% 0% 22% 21% 33% 8% 7% 2% 2% 5% 0% 30% 0% 5% Randers 3% 10% 2% 12% 13% 13% 0% 0% 21% 27% 52% 9% 3% 3% 0% 5% 2% 16% 5% 5% Ringkøbing-Skjern 6% 10% 5% 13% 8% 7% 0% 0% 33% 18% 37% 8% 0% 1% 4% 4% 7% 36% 0% 3% Silkeborg 21% 10% 3% 14% 2% 14% 0% 1% 46% 22% 19% 7% 7% 3% 2% 6% 1% 19% 0% 6% Skanderborg 6% 13% 6% 12% 12% 16% 0% 0% 38% 23% 31% 8% 6% 4% 0% 4% 2% 14% 0% 4% Skive 7% 12% 0% 11% 16% 9% 0% 0% 34% 21% 26% 9% 4% 2% 7% 5% 6% 27% 0% 4% Struer 15% 12% 0% 12% 17% 10% 0% 0% 27% 19% 29% 8% 10% 2% 0% 4% 2% 31% 0% 3% Syddjurs 13% 14% 3% 9% 0% 14% 0% 0% 38% 23% 47% 7% 0% 2% 0% 5% 0% 21% 0% 4% Viborg 19% 12% 1% 11% 13% 11% 1% 0% 24% 22% 26% 6% 10% 2% 2% 5% 3% 26% 1% 5% Aarhus 8% 8% 0% 14% 29% 24% 0% 1% 17% 24% 8% 6% 17% 7% 4% 6% 0% 3% 17% 8% 17

87 4.3 ÅRSVÆRK Størrelse I nedenstående figur er de etablerede virksomheder fordelt på størrelse i forhold til antal årsværk. Virksomheder med 0-5 årsværk udgør en mindre andel af de vejledte set i forhold til det samlede antal virksomheder. Cirka 40 procent af alle vejledte etablerede virksomheder har 0-5 ansatte. For alle etablerede virksomheder er det hele 86 procent. Den samlede årsværkfordeling viser, at de vejledte virksomheder generelt er større og mere ligeligt fordelt i forhold til de definerede størrelseskategorier, end det gælder for gruppen af alle etablerede virksomheder. Det kan ses som et udtryk for at, at den lokale erhvervsvejledning overordnet set er attraktivt for virksomhederne uanset størrelse. Figur 4.2. Årsværkfordeling for vejledte etablerede virksomheder og alle virksomheder 100% 90% 17% 2% 5% 7% 80% 70% 21% 60% 25-<250 50% 40% 30% 20% 86% 10-<25 5-<10 0-<5 20% 42% 10% 0% Vejledte etablerede virksomheder Alle etablerede virksomheder Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og kommunerne. I nedenstående tabel er årsværksfordelingen for hhv. vejledte og alle etablerede virksomheder gjort op på kommuner. Tabel 4.3. Vejledte virksomheder og alle virksomheder fordelt på størrelsesgruppe i procent 0-<5 ansatte 5-<10 ansatte 10-<25 ansatte 25-<250 ansatte Kommuner Vejledte Alle Vejledte Alle Vejledte Alle Vejledte Alle Favrskov 36% 89% 18% 6% 24% 3% 22% 2% Herning 37% 84% 22% 8% 23% 5% 18% 2% Holstebro 45% 85% 22% 8% 16% 5% 18% 2% 18

88 Horsens 46% 84% 19% 8% 17% 5% 19% 3% Ikast-Brande 42% 86% 27% 7% 14% 5% 17% 2% Lemvig 49% 87% 18% 8% 13% 4% 21% 1% Norddjurs 35% 90% 21% 6% 29% 2% 15% 2% Randers 39% 85% 20% 8% 25% 5% 16% 2% Ringkøbing-Skjern 30% 88% 16% 6% 27% 4% 28% 2% Silkeborg 51% 90% 19% 6% 16% 3% 14% 1% Skanderborg 36% 86% 25% 7% 28% 4% 11% 3% Skive 55% 87% 8% 7% 21% 4% 16% 2% Struer 39% 89% 27% 6% 26% 4% 8% 2% Syddjurs 21% 91% 9% 6% 42% 3% 27% 1% Viborg 33% 88% 25% 7% 19% 4% 23% 2% Aarhus 74% 82% 4% 8% 22% 6% 0% 3% I alt 42% 86% 20% 7% 21% 5% 17% 2% Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og kommunerne Gennemsnitlig antal årsværk Nedenstående figur viser, at de vejledte virksomheder i 2014 i gennemsnit har 17 årsværk, mens alle etablerede virksomheder har tre årsværk. Særligt Syddjurs og Aarhus kommuner skiller sig ud med henholdsvis 35 og 4 årsværk i gennemsnit blandt de lokalt vejledte etablerede virksomheder. I 2013 var der i gennemsnit 14 årsværk i de vejledte virksomheder, og størrelsen på de vejledte virksomheder er dermed generelt steget. Figur 4.3. Gennemsnitlig antal årsværk for vejledte og ikke-vejledte etablerede virksomheder Vejledte etablerede virksomheder Alle virksomheder Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og kommunerne. 19

89 T.kr. 4.4 OMSÆTNING Figur 4.4 viser den gennemsnitlige omsætning for vejledte etablerede virksomheder og for alle virksomheder. For de enkelte kommuner er der dog kun indsat de eksakte værdier for de vejledte virksomheder. I 2014 var gennemsnittet for de vejledte etablerede virksomheder t. kr., mens omsætningen blot var kr. for gruppen af samtlige etablerede virksomheder i de 16 medvirkende kommuner. I 2013 var de tilsvarende omsætningstal t.kr. for de vejledte og t.kr. for alle. Generelt er de vejledte virksomheders omsætning således blevet endnu større end de ikke-vejledte. Dette harmonerer også med billedet af, at der er kommet flere store virksomheder i forhold til antallet af årsværk blandt de lokalt vejledte (jf. afsnit 4.3) Tallene dækker over store forskelle på tværs af kommunerne, som er illustreret i figuren herunder. Figur 4.4. Gennemsnitlig omsætning for vejledte og ikke-vejledte etablerede virksomheder Vejledte etablerede virksomheder Alle etablerede virksomheder Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og kommunerne. Note: De viste værdier er relateret til de vejledte iværksættere med undtagelse af søjlen Gennemsnit. 4.5 EKSPORT Figur 4.5 viser andelen af de vejledte samt alle etablerede virksomheder, der har eksport. I Profilanalyse 2014 havde de vejledte virksomheder generelt en meget høj andel af eksport. Det tilsvarende gør sig gældende i år med 39 procent for vejledte virksomheder og 10 procent for samtlige virksomheder. I Profilanalyse 2014 var de tilsvarende tal henholdsvis 40 og 11 procent. Generelt er der store forskelle mellem kommunerne i forhold til eksport. Syddjurs Kommune har den største andel af vejledte etablerede virksomheder med eksport, og Aarhus Kommune har den laveste. 20

90 Figur 4.5. Andel vejledte og ikke etablerede virksomheder med eksport 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 52% 58% 55% 46% 34% 37% 37% 38% 39% 40% 41% 42% 39% 27% 29% 29% 22% 14% 8% 11% 9% 13% 12% 11% 9% 6% 9% 9% 14% 8% 8% 12% 9% 10% Vejledte etablerede virksomheder Alle etablerede virksomheder Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og kommunerne 21

91 Kapitel 5 Vækstlaget og den lokale erhvervsfremme 5.1 VÆKSTLAGET I DE 16 KOMMUNER Tabel 5.1 viser udviklingen i antallet af virksomheder, der tilhører vækstlaget 3 samt vækstlagets andel i forhold til den samlede bestand af iværksættere og etablerede virksomheder i de enkelte kommuner. Som det fremgår af tabellen, er der over den treårige periode fra 2012 til 2014 samlet set sket i fald i vækstlagets andel af virksomhedsbestanden fra 2,8 til 1,9 procent. Tabel 5.1. Antal og andel virksomheder i vækstlaget i forhold til den samlede virksomhedsbestand Antal virksomheder i vækstlaget Vækstlag i forhold til virksomhedsbestand Kommune Favrskov ,2 % 1,4 % 1,3% Herning ,1 % 2,6 % 2,3% Holstebro ,0 % 2,3 % 2,3% Horsens ,6 % 2,6 % 2,0% Ikast-Brande ,6 % 2,2 % 1,9% Lemvig ,8 % 2,4 % 2,1% Norddjurs ,9 % 1,8 % 1,8% Odder ,4 % - Randers ,6 % 1,7 % 1,6% Ringkøbing-Skjern ,0 % 1,6 % 1,3% Silkeborg ,6 % - 1,4% Skanderborg ,2% Skive ,9 % 1,6% Struer ,6 % 2,2 % 2,2% 3 Vækstlaget er i profilanalysen defineret som virksomheder, der over en toårig periode har oplevet mindst en 20 procent årlig gennemsnitlig vækst i antal beskæftigede, og som i slutåret har mindst fem ansatte. Se metodebilag for uddybning. 22

92 Syddjurs ,9 % 1,0 % 1,0% Viborg ,9 % 2,6 % 2,2% Aarhus ,2 % 2,7 % 2,3% I alt* ,8 % 2,2 % 1,9% Gennemsnit ,7% 2,1% 1,8% Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik samt Profilanalyse 2013 og Profilanalyse *Alene for de medvirkende kommuner. Den årlige udvikling i antallet af vejledte i alt kan derfor ikke sammenlignes. Figur 5.1 viser vækstlagets fordeling på brancher, hvilket stort set er identisk med resultatet fra sidste års profilanalyse. Handel og transport er således fortsat den branche, som den største andel af virksomhederne i vækstlaget tilhører. Figur 5.1. Vækstlagets branchefordeling for de 16 midtjyske kommuner Handel og transport mv. 32% Bygge og anlæg Erhvervsservice Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Landbrug, skovbrug og fiskeri Information og kommunikation 16% 14% 13% 9% 8% Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Ejendomshandel og udlejning Finansiering og forsikring 3% 2% 1% 1% Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og kommunerne. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 5.2 VÆKSTLAGETS BRUG AF LOKAL VEJLEDNING Figuren herunder viser, hvor mange virksomheder fra vækstlaget der er blevet lokal vejledt i hver af de 16 kommuner i I alt har 111 virksomheder fra vækstlaget fået lokal vejledning, hvilket svarer til et gennemsnit på syv virksomheder på tværs af de medvirkende kommuner. Som det fremgår, har Viborg, Silkeborg og Herning vejledt flest virksomheder fra vækstlaget, og Ringkøbing-Skjern, Favrskov og Skanderborg har vejledt færrest. 23

93 Figur 5.2. Antal virksomheder i vækstlaget der har benyttet lokal vejledning i Antal vejledte virksomheder i vækstlaget Gennemsnit Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og kommunerne. Resultaterne i figur 5.2 afspejler i høj grad, hvor stort vækstlaget er i de enkelte kommuner. Tabel 5.2 viser derfor også hvor stor en andel af vækstlaget, som er blevet er blevet lokalt vejledt i 2012, 2013 og Som det fremgår, er den samlede andel af virksomheder fra vækstlaget som har fået lokal vejledning steget fra otte procent i 2013 til 11 procent i Der er en særligt stor andel af virksomheder fra vækstlaget, som er blevet vejledt i Struer og Silkeborg med henholdsvis 33 og 26 procent. Derimod er kun en af de i alt 270 virksomheder i vækstlaget blevet vejledt i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvilket blot svarer til to procent. Tabel 5.2. Andelen af virksomheder i vækstlaget der har benyttet lokal vejledning Favrskov 10% 3% 7% Herning 8% 14% 15% Holstebro 15% 7% 17% Horsens 9% 11% 15% Ikast-Brande 6% 9% 12% Lemvig 33% 22% 17% Norddjurs 16% 19% 15% Odder - 0% - 24

94 Randers 11% 3% 7% Ringkøbing-Skjern 22% 4% 2% Silkeborg 26% - 26% Skanderborg - - 6% Skive 10% 14% 11% Struer 32% 29% 33% Syddjurs 10% 0% 14% Viborg 38% 16% 20% Aarhus 1% 0% 2% I alt 7% 8% 11% Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik samt Profilanalyse 2013 og Profilanalyse

95 Del 2: De specialiserede vejledte Kapitel 6 Før-startere og den specialiserede vejledning 6.1 ANTAL VEJLEDTE I 2014 Der blev i 2014 ydet specialiseret vejledning til i alt 103 før-startere af Væksthus Midtjylland. Figuren herunder viser hvilke kommuner i Region Midtjylland, som de 103 specialiserede vejledte før-startere kommer fra. Figur 6.1. Antal før-startere der har modtaget specialiseret vejledning fordel på kommuner Kilde: IRIS Group på baggrund af data Væksthus Midtjylland 26

96 Kapitel 7 Iværksættere og den specialiserede vejledning 7.1 ANTAL VEJLEDTE I 2014 Tabellen herunder viser antallet af specialiserede vejledte iværksættere i 2014 samt hvilke kommuner, som de kommer fra. I alt er 406 iværksættere blevet vejledt, hvilket svarer til fire procent af alle iværksættere i Region Midtjylland. Struer Kommune har den største andel vejledte iværksættere, mens Aarhus Kommune har det største antal. Cirka en fjerdedel af alle de vejledte iværksættere er fra Aarhus Kommune. Tabel 7.1. Antal og andel vejledte iværksættere i 2014 Vejledte iværksættere Kommune Antal % af alle iværksættere Antal iværksættere Favrskov 14 4% 373 Hedensted 10 3% 393 Herning 22 3% 703 Holstebro 25 6% 397 Horsens 27 5% 598 Ikast-Brande 13 4% 365 Lemvig 9 6% 156 Norddjurs 11 4% 283 Odder 5 3% 188 Randers 36 5% 735 Ringkøbing-Skjern 17 4% 426 Samsø 1 3% 33 Silkeborg 25 3% 745 Skanderborg 11 2% 485 Skive 20 6% 364 Struer 18 13% 138 Syddjurs 4 1% 329 Viborg 25 3% 741 Aarhus 113 4% I alt 406 4% Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik samt Væksthus Midtjylland. 27

97 7.1 BRANCHER Figur 7.1 viser den branchemæssig fordeling af de specialiserede vejledte iværksættere og alle iværksættere i regionen. De vejledte iværksættere har nogenlunde den samme fordeling på brancher som alle iværksættere. Dog repræsenterer de vejledte iværksættere i højere grad brancher som industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed samt information og kommunikation end alle iværksættere. Desuden er der en mindre andel af de vejledte iværksættere, der kommer fra branchen bygge og anlæg. Figur 7.1. Branchemæssig fordeling for vejledte iværksættere og alle iværksættere Handel og transport mv. 28% 28% Erhvervsservice 20% 25% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 7% 17% Information og kommunikation 6% 16% Bygge og anlæg 7% 13% Kultur, fritid og anden service 3% 7% Offentlig administration, undervisning og sundhed 2% 5% Ejendomshandel og udlejning 2% 7% Landbrug, skovbrug og fiskeri 0,4% 6% Finansiering og forsikring 0,4% 0,4% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Vejledte iværksættere Alle iværksættere Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik samt Væksthus Midtjylland På næste side viser tabel 7.2 den branchemæssige fordeling for de specialiserede vejledte iværksættere og alle iværksættere for kommunerne. Der er betydelige forskelle på branchefordelingen af de vejledte på tværs af kommuner. 28

98 Tabel 7.2. Branchefordeling i procent for vejledte iværksættere og alle iværksættere Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Finansiering og forsikring Handel og transport mv. Industri, råstof, & forsyning Information og kommunikation Kultur, fritid og anden service Landbrug, skovbrug og fiskeri Offentlig adm. undervisning & sundhed Kommune Alle Alle Alle Alle Alle Alle Alle Alle Alle Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Alle Favrskov 22% 21% 0% 5% 22% 20% 0% 0% 0% 24% 22% 7% 33% 5% 0% 7% 0% 5% 0% 5% Hedensted 0% 16% 0% 6% 0% 20% 0% 0% 50% 29% 50% 8% 0% 3% 0% 8% 0% 6% 0% 4% Herning 0% 12% 0% 10% 33% 16% 0% 1% 44% 32% 0% 6% 11% 4% 0% 7% 0% 7% 11% 5% Holstebro 16% 12% 5% 8% 16% 15% 0% 0% 32% 27% 11% 6% 11% 3% 5% 8% 0% 12% 5% 8% Horsens 11% 16% 11% 8% 17% 18% 0% 1% 22% 31% 6% 7% 28% 5% 6% 6% 0% 5% 0% 5% Ikast-Brande 0% 13% 0% 8% 17% 15% 0% 1% 33% 32% 33% 9% 17% 3% 0% 6% 0% 8% 0% 4% Lemvig 0% 18% 0% 4% 17% 4% 0% 0% 33% 33% 50% 17% 0% 1% 0% 5% 0% 18% 0% 0% Norddjurs 17% 12% 17% 6% 17% 18% 0% 0% 17% 30% 33% 8% 0% 5% 0% 7% 0% 9% 0% 5% Odder 25% 13% 0% 6% 50% 22% 0% 0% 0% 25% 25% 10% 0% 3% 0% 8% 0% 5% 0% 7% Randers 6% 16% 0% 5% 22% 17% 0% 0% 44% 29% 17% 9% 6% 4% 0% 10% 0% 5% 6% 6% Ringkøbing-Skjern 13% 17% 0% 6% 13% 11% 0% 0% 38% 28% 13% 12% 0% 2% 25% 7% 0% 13% 0% 5% Samsø - 0% 0% 15% - 9% - 0% - 39% - 6% - 3% - 9% - 9% - 9% Silkeborg 6% 14% 0% 7% 31% 19% 6% 0% 25% 29% 13% 7% 13% 5% 6% 7% 0% 5% 0% 5% Skanderborg 0% 14% 0% 5% 29% 21% 0% 1% 43% 25% 0% 8% 29% 9% 0% 7% 0% 5% 0% 5% Skive 8% 18% 0% 6% 17% 10% 0% 0% 25% 31% 33% 11% 8% 2% 0% 10% 8% 10% 0% 3% Struer 25% 10% 0% 8% 13% 12% 0% 0% 25% 36% 25% 12% 13% 2% 0% 7% 0% 5% 0% 8% Syddjurs 0% 17% 0% 5% 33% 21% 0% 0% 0% 31% 33% 8% 33% 3% 0% 4% 0% 6% 0% 6% Viborg 5% 15% 0% 6% 27% 18% 0% 0% 23% 29% 23% 8% 23% 5% 0% 6% 0% 8% 0% 4% Aarhus 2% 9% 0% 7% 35% 28% 0% 0% 27% 26% 8% 5% 21% 11% 3% 7% 0% 1% 3% 7% 29

99 7.2 ÅRSVÆRK Figur 7,2 viser det gennemsnitlige antal årsværk for de specialiserede vejledte iværksættere og alle iværksættere. Samlet set har de specialiseret vejledte iværksættere 3,2 årsværk sammenlignet med et regionalt gennem 1,7. Iværksætterne fra Syddjurs og Lemvig kommuner har det højeste gennemsnitlige antal årsværk for vejledte iværksættere med hhv. 7,2 og 6,6 årsværk, mens Samsø, Randers og Favrskov kommuner har det laveste. Figur 7.2. Gennemsnitlig antal årsværk for hhv. vejledte iværksættere og alle iværksættere ,6 7,2 5,4 5,5 3,7 3,8 3,9 1,3 1,6 1,8 2 2,1 2,4 2,6 2,6 2, ,2 00,2 1,8 1,8 1,5 1,4 1,8 1,2 1,9 2,2 1,6 1,8 1,6 1,8 1,5 2 1,8 2,2 2,2 1,3 1,7 Vejledte iværksættere Alle iværksættere Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik samt Væksthus Midtjylland 7.3 OMSÆTNING Figur 7.3 viser, at den gennemsnitlige omsætning for alle de vejledte iværksættere er t.kr. og t.kr. for alle iværksættere i Region Midtjylland. For de enkelte kommuner er der dog kun indsat de eksakte værdier for de vejledte iværksættere. De vejledte iværksættere fra Skanderborg og Ikast-Brande kommuner har den højeste gennemsnitlige omsætning. Det er også blandt disse to kommuner, at den største forskel mellem vejledte iværksættere og alle iværksættere kan ses. 30

100 T.kr. Figur 7.3. Gennemsnitlig omsætning for vejledte iværksættere og alle iværksættere Vejledte iværksættere Alle iværksættere Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik samt Væksthus Midtjylland. Note: De viste værdier er relateret til de vejledte iværksættere med undtagelse af søjlen Gennemsnit. 31

101 Kapitel 8 Etablerede virksomheder og den specialiserede vejledning 8.1 ANTAL VEJLEDTE I 2014 Tabellen herunder viser antallet af specialiserede vejledte virksomheder i 2014 i Region Midtjylland fordelt på kommunerne. Tabel 8.1. Antal og andel vejledte etablerede virksomheder i 2014 Vejledte etablerede virksomheder Kommune Antal % af alle virksomheder Antal virksomheder Favrskov 19 1% Hedensted 23 1% Herning 36 1% Holstebro 69 3% Horsens 62 2% Ikast-Brande 21 1% Lemvig 21 2% 988 Norddjurs 26 2% Odder 6 1% 798 Randers 47 2% Ringkøbing-Skjern 24 1% Samsø 1 0% 261 Silkeborg 41 1% Skanderborg 26 1% Skive 28 2% Struer 46 6% 798 Syddjurs 16 1% Viborg 41 1% Aarhus 168 2% I alt 721 2% Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik samt Væksthus Midtjylland. 32

102 Som det fremgår af tabellen, har Væksthus Midtjylland samlet set ydet specialiseret vejledte til i alt 721 etablerede virksomheder i 2014, hvilket svarer til to procent af alle virksomheder i regionen. Væksthus Midtjylland har således ydet specialiseret vejledning til væsentligt flere etablerede virksomheder end iværksættere og før-startere. 8.2 BRANCHER Branchefordelingen for de specialiserede vejledte og alle etablerede virksomheder fremgår af figur 8.1. Figuren viser, at der er store branchemæssige forskelle mellem de virksomheder, som har modtaget specialiseret vejledning og alle de etablerede virksomheder i Region Midtjylland. De specialiserede vejledte virksomheder er væsentligt overrepræsenteret inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomheder, hvorimod de er væsentligt underrepræsenteret inden for landbrug, skovbrug og fiskeri i forhold til den samlede virksomhedspopulation i regionen. Figur 8.1. Branchefordeling for vejledte og alle etablerede virksomheder Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 8% 37% Handel og transport mv. 23% 30% Erhvervsservice 14% 16% Information og kommunikation 3% 8% Bygge og anlæg 5% 11% Kultur, fritid og anden service 2% 5% Offentlig administration, undervisning og sundhed 5% 1% Ejendomshandel og udlejning 0,4% 13% Landbrug, skovbrug og fiskeri 0,2% 19% Finansiering og forsikring 0,2% 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Vejledte etablerede virksomheder Alle etablerede virksomheder Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik samt Væksthus Midtjylland. På næste side viser tabel 8.2 den branchemæssige fordeling af de specialiserede vejledte virksomheder og alle etablerede virksomheder for kommunerne. Der er betydelige forskelle på branchefordelingen af de vejledte på tværs af kommuner. 33

103 Tabel 8.2. Branchefordeling for vejledte etablerede virksomheder og alle virksomheder Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Finansiering og forsikring Handel og transport mv. Industri, råstofindvinding og forsyning Information og kommunikation Kultur, fritid og anden service Landbrug, skovbrug og fiskeri Off.adm, undervisning og sundhed Kommune Alle Alle Alle Alle Alle Alle Alle Alle Alle Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Alle Favrskov 0% 15% 0% 11% 6% 14% 0% 0% 35% 22% 41% 8% 18% 3% 0% 4% 0% 20% 0% 3% Hedensted 0% 13% 0% 14% 0% 11% 0% 0% 38% 23% 63% 10% 0% 2% 0% 3% 0% 21% 0% 2% Herning 4% 10% 0% 15% 15% 10% 4% 1% 31% 23% 38% 9% 0% 2% 4% 5% 0% 22% 4% 3% Holstebro 13% 10% 0% 15% 10% 9% 0% 1% 29% 21% 38% 7% 4% 1% 4% 5% 0% 27% 2% 4% Horsens 2% 12% 0% 14% 19% 13% 0% 1% 38% 27% 34% 8% 4% 2% 2% 5% 0% 14% 0% 4% Ikast-Brande 0% 11% 0% 14% 5% 10% 0% 0% 65% 23% 30% 9% 0% 2% 0% 4% 0% 24% 0% 3% Lemvig 0% 10% 0% 11% 0% 7% 0% 0% 18% 19% 76% 11% 0% 1% 6% 4% 0% 36% 0% 3% Norddjurs 14% 11% 0% 9% 19% 9% 0% 0% 29% 21% 38% 9% 0% 2% 0% 5% 0% 29% 0% 5% Odder 0% 11% 0% 11% 0% 17% 0% 0% 50% 22% 50% 7% 0% 4% 0% 5% 0% 17% 0% 5% Randers 0% 10% 0% 12% 19% 13% 0% 0% 44% 26% 25% 10% 9% 3% 0% 5% 0% 15% 3% 5% Ringkøbing-Skjern 0% 10% 0% 13% 10% 7% 0% 0% 19% 18% 62% 9% 5% 1% 0% 4% 5% 35% 0% 3% Samsø - 10% - 8% - 10% - 0% - 27% - 8% - 3% - 3% - 28% - 2% Silkeborg 3% 11% 0% 13% 16% 12% 0% 1% 19% 24% 55% 8% 3% 3% 0% 5% 0% 17% 3% 5% Skanderborg 9% 13% 0% 12% 17% 16% 0% 0% 26% 23% 30% 8% 13% 4% 4% 4% 0% 14% 0% 4% Skive 14% 12% 0% 11% 9% 9% 0% 0% 14% 22% 59% 9% 5% 2% 0% 5% 0% 26% 0% 4% Struer 18% 12% 0% 12% 13% 11% 0% 0% 21% 19% 39% 8% 8% 2% 0% 3% 0% 30% 0% 3% Syddjurs 0% 14% 10% 9% 10% 13% 0% 0% 30% 23% 50% 8% 0% 2% 0% 5% 0% 21% 0% 4% Viborg 0% 12% 0% 11% 20% 11% 0% 0% 32% 22% 36% 7% 8% 3% 4% 4% 0% 25% 0% 5% Aarhus 2% 1% 1% 1% 28% 2% 0% 0% 28% 2% 18% 1% 17% 1% 4% 1% 0% 0% 2% 1% 34

104 8.3 ÅRSVÆRK Størrelse Figur 8.2 viser de specialiserede vejledte og alle etablerede virksomheder fordelt på størrelse. Den samlede årsværkfordeling viser, at de vejledte virksomheder generelt er større og mere ligeligt fordelt på de definerede størrelseskategorier end gruppen af alle etablerede virksomheder. Det kan tolkes som et udtryk for, at den specialiserede erhvervsvejledning overordnet set er attraktivt for alle etablerede virksomhederne uanset størrelse. Figur 8.2. Årsværkfordeling for vejledte etablerede virksomheder og alle virksomheder 100% 90% 15% 3% 5% 7% 80% 70% 26% 60% 25-<250 50% 40% 30% 23% 85% 10-<25 5-<10 0-<5 20% 10% 35% 0% Vejledte etablerede virksomheder Alle etablerede virksomheder Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik samt Væksthus Midtjylland. I nedenstående tabel er årsværksfordelingen for de specialiserede vejledte og alle etablerede virksomheder gjort op på kommuner. Tabel 8.3. Vejledte virksomheder og alle virksomheder fordelt på størrelsesgruppe i procent 0-<5 ansatte 5-<10 ansatte 10-<25 ansatte 25-<250 ansatte Kommuner Vejledte Alle Vejledte Alle Vejledte Alle Vejledte Alle Favrskov 29% 87% 24% 7% 18% 4% 29% 2% Hedensted 40% 85% 30% 6% 15% 6% 15% 3% Herning 31% 83% 21% 9% 21% 6% 28% 3% 35

105 Holstebro 34% 85% 27% 8% 25% 5% 14% 2% Horsens 39% 83% 37% 8% 22% 6% 2% 3% Ikast-Brande 39% 84% 17% 8% 28% 5% 17% 3% Lemvig 18% 87% 12% 9% 29% 4% 41% 1% Norddjurs 19% 89% 19% 7% 38% 3% 24% 2% Odder 40% 87% 0% 7% 40% 4% 20% 2% Randers 41% 84% 24% 8% 27% 6% 8% 3% Ringkøbing-Skjern 14% 87% 33% 6% 29% 5% 24% 2% Samsø - 93% - 4% - 3% - 0% Silkeborg 42% 86% 22% 7% 22% 4% 14% 3% Skanderborg 39% 85% 13% 7% 35% 4% 13% 3% Skive 21% 87% 8% 7% 46% 4% 25% 3% Struer 30% 88% 28% 6% 33% 4% 10% 2% Syddjurs 55% 90% 27% 6% 18% 3% 0% 1% Viborg 38% 86% 24% 7% 18% 4% 21% 2% Aarhus 41% 83% 21% 8% 26% 6% 11% 3% I alt 35% 85% 23% 7% 26% 5% 15% 3% Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik samt Væksthus Midtjylland. 36

106 8.3.2 Gennemsnitlig antal årsværk Samlet set er der i gennemsnit 17 årsværks i de specialiserede vejledte virksomheder i Væksthus Midtjylland mod et regionsgennemsnit på kun tre årsværk. Virksomhedernes størrelse varierer dog også i forhold til, hvilken kommune som de kommer fra. Hvor de vejledte etablerede virksomheder fra Skive, Hedensted og Lemvig i gennemsnit har henholdsvis. 28, 26 og 26 årsværk, har virksomhederne fra Syddjurs, Horsens og Randers henholdsvis 8, 11 og 12. Figur 8.3. Gennemsnitlig antal årsværk for vejledte virksomheder og alle virksomheder Vejledte etablerede virksomheder Alle etablerede virksomheder Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik samt Væksthus Midtjylland 8.4 OMSÆTNING Figur 8.4 viser den gennemsnitlige omsætning for de specialiserede vejledte etablerede virksomheder og alle virksomheder i Region Midtjylland. Som det fremgår, er omsætningen i gennemsnit for de specialiserede vejledte på t.kr, hvilket er væsentligt over regionsgennemsnittet på t.kr. Derudover kan det ses, at de vejledte etablerede virksomheder fra Hedensted, Herning og Favrskov har de største gennemsnit, mens virksomhederne fra Samsø, Syddjurs, Struer og Odder har den laveste gennemsnitlige omsætning. 37

107 T.kr. Figur 8.4. Gennemsnitlig omsætning for vejledte etablerede virksomheder og alle virksomheder Vejledte etablerede virksomheder Alle etablerede virksomheder Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik samt Væksthus Midtjylland Note: De viste værdier er relateret til de vejledte iværksættere med undtagelse af søjlen Gennemsnit 8.5 EKSPORT I figur 8.5 er andelen med eksport opgjort for de specialiseret vejledte etablerede virksomheder og alle virksomheder i Region Midtjylland. I alt har 58 procent af de vejledte virksomheder eksport, mens den kun er 11 procent for alle etablerede virksomheder i regionen. Til sammenligning var det blandt de lokalt vejledte virksomheder i gennemsnit 39 procent af virksomhederne, der havde eksport (jf. kapitel 4), og en større andel af de specialiserede vejledte virksomhederne er således internationalt orienteret. 38

108 Figur 8.5. Andel af vejledte og andel af alle virksomheder med eksport 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 76% 77% 72% 40% 45% 45% 46% 50% 50% 50% 52% 53% 55% 56% 59% 62% 63% 65% 56% 11% 13% 12% 10% 9% 7% 14% 8% 10% 12% 13% 10% 13% 9% 13% 14% 9% 8% 11% Vejledte etablerede virksomheder Alle etablerede virksomheder Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik samt Væksthus Midtjylland 39

109 Kapitel 9 Vækstlaget og den specialiserede vejledning 9.1 VÆKSTLAGET I REGIONEN OG BRUG AF SPECIALISERET VEJLEDNING Tabellen herunder viser antallet af virksomheder i vækstlaget i de enkelte kommuner samt antallet og andelen af disse, der har modtaget specialiseret vejledning fra Væksthus Midtjylland. Som tabeller viser, er der i 2014 blevet ydet specialiseret vejledning til 66 virksomheder fra vækstlaget, hvilket svarer til lidt over seks procent af det samlede vækstlag i regionen. Samlet set udgør vækstlaget imidlertid under to procent af alle virksomheder i regionen. Tabel 9.1. Virksomheder i vækstlaget og anvendelsen af specialiseret vejledning Antal virksomheder i vækstlaget Vækstlag i forhold til samlet virksomhedsbestand Antal vejledte virksomheder fra vækstlaget Andel af virksomheder i vækstlaget der er vejledt Favrskov 27 1,3% 1 3,7% Hedensted 51 2,1% 2 3,9% Herning 95 2,3% 4 4,2% Holstebro 59 2,3% 10 16,9% Horsens 67 2,0% 4 6,0% Ikast-Brande 41 1,9% 1 2,4% Lemvig 24 2,1% 2 8,3% Norddjurs 33 1,8% 2 6,1% Odder 17 1,7% 2 11,8% Randers 61 1,6% 0 0,0% Ringkøbing-Skjern 41 1,3% 1 2,4% Samsø 1 0,3% 0 0,0% Silkeborg 57 1,4% 3 5,3% Skanderborg 33 1,2% 2 6,1% Skive 36 1,6% 3 8,3% 40

110 Struer 21 2,2% 6 28,6% Syddjurs 22 1,0% 0 0,0% Viborg 97 2,2% 7 7,2% Aarhus 270 2,3% 16 5,9% I alt ,9% 66 6,3% Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik samt Væksthus Midtjylland. Figur 9.1 viser vækstlagets fordeling på brancher for hele Region Midtjylland. Som det fremgår, kommer virksomhederne i vækstlaget særligt fra branchen handel og transport, hvilket som forventet også er i overensstemmelse med vækstlagets branchemæssige fordeling blandt de 16 kommuner, der indgår i analysen af de lokalt vejledte (jf. kapitel 5). Figur 9.1. Vækstlagets branchefordeling for de 19 midtjyske kommuner Handel og transport mv. 33% Bygge og anlæg Erhvervsservice Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 16% 14% 13% Landbrug, skovbrug og fiskeri Information og kommunikation 9% 7% Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Ejendomshandel og udlejning Finansiering og forsikring 3% 2% 1% 1% Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik samt Væksthus Midtjylland. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 41

111 Bilag Afgrænsning af målgruppe og kontrolgrupper DEFINITION AF VEJLEDTE Det er de lokale erhvervskontorer og Væksthus Midtjylland, der har haft ansvar for at sammensætte lister med CPR-numre og CVR-numre for de vejledte personer, iværksættere og etablerede virksomheder. For at sikre en ensartet forståelse af begrebet vejledte personer og virksomheder - på tværs af kommunerne - er de lokale erhvervskontorer blevet opfordret til kun at medtage personer og virksomheder, der opfylder nedenstående definition af vejledning. Med vejledte forstås personer, iværksættere og virksomheder, der har modtaget individuel sparring eller problemafklaring inden for blandt følgende områder; Forretningsplaner Udviklingssamtaler Strategiudvikling Vejledning om anvendelse af lokale, regionale og nationale erhvervsfremmetilbud Bistand i forbindelse med møder/sager i kommunen Ejerskifte. Deltagelse i kollektive forløb (fx netværksmøder, fyraftensmøder, seminarer, uddannelse) skal ikke tælles med. Korte telefonsamtaler, hvor virksomheder fx henvender sig for at få oplysninger om en relevant kontaktperson i en bestemt organisation, skal heller ikke tælles med. Udgangspunkt for vejledningen skal således være en individuel dialog/samtale om 1) et konkret behov, et problem, en idé hos virksomheden eller 2) en åben dialog eller udviklingssamtale om virksomhedens situation, udvikling, forretningsplaner eller lign. METODE OG AFGRÆNSNING Alt data i profilanalysen, der stammer fra Danmarks Statistik, baserer sig på et udtræk af Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske register (ESR), Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL), Firmaernes køb og salg (FIKS). I profilanalysen afgrænses der fra offentlige virksomheder også selvom de agerer på markedsmæssige vilkår Afgrænsning af iværksættere og kontrolgruppe Der blev indsendt 810 unikke CVR-numre for lokalt vejledte iværksættere til Danmarks Statistik, heraf opnåede 314 et match i Danmarks Statistiks registre. Det er disse 314 iværksættere, som kapitel 3 er baseret på. 42

112 For de specialiserede vejledte var det muligt at genfinde 226 af de godt 406 iværksættere i Danmarks Statistiks registre. Kapitlet 7 baserer sig på oplysninger om de 226 iværksættere, som kunne genfindes. Begge grupper af iværksættere er blevet matchet mod et aktuelt udtræk af Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske register (ESR), Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL), Firmaernes køb og salg (FIKS) Kontrolgruppen er afgrænset til virksomheder, der er oprettet i 2011 og frem, baseret på startdato i ESR. For at frasortere ikke-aktive virksomheder i kontrolgruppen, skal virksomhederne ligge over en bagatelgrænse svarende til mindst 0,5 årsværk. Data i Danmarks Statistik kun går frem til første halvår 2014 og en del iværksættere, som er etableret i andet halvår af 2014, er derfor ikke registreret i Danmarks Statistik. Ligeledes betyder dette, at data kan ændre sig ved genkørsel på et senere tidspunkt. Populationsafgrænsningerne er opgjort på arbejdsstedsniveau. Det betyder, at en virksomhed skal have over 50 procent af den samlede beskæftigelse i den kommune, hvor den tæller med Afgrænsning af kontrolgruppe for etablerede virksomheder Der er indsendt unikke CVR-numre på etablerede virksomheder, der har modtaget lokal vejledning. Disse er blevet matchet mod Regnskabsstatistikken, hvor der er fundet et match for CVR-numre. For virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning, blev der indsend 721 unikke CVR-numre, hvoraf der blev fundet et match for 548 virksomheder. Kontrolgruppen i profilanalysen udgøres af virksomheder med under 250 årsværk, og kun virksomheder der er oprettet før 2011, indgår i analysen. Populationsafgrænsningerne er opgjort på arbejdsstedsniveau. Det betyder, at en virksomhed skal have over 50 procent af den samlede beskæftigelse i den kommune, hvor den tæller med Afgrænsning af vækstlaget Vækstlaget er i profilanalysen et udtræk af virksomheder, der falder inden for følgende afgrænsning: Der i perioden fra i mindst to på hinanden følgende år har haft en årlig gennemsnitlig vækst i årsværk på 20 procent eller derover. Dette svarer til en samlet stigning på mindst 44 %. Dermed kan en virksomhed være vokset mere i et år end i et andet år. I 2014 havde mindst 5 ansatte det vil sige, at væksten har resulteret i, at der er beskæftiget 5 personer eller flere i virksomheden på sluttidspunktet for opgørelsen. Virksomhederne må godt have vokset til over 250 årsværk. For virksomheder, der har arbejdssteder i flere kommuner, er kun de, som har mindst 50 procent af deres beskæftigelse i kommunen, medregnet som vækstlaget i den pågældende kommune. Vi har derefter opgjort, hvor mange af de virksomheder, der opfylder kriteriet for vækstlaget, som har gjort brug af lokal erhvervsservice i enten 2013 eller Dermed eksisterer der to populationer i vækstlaget: 1) Vejledte iværksættere og virksomheder, der er baseret på tilsendte CVR-numre, og 2) det samlede vækstlag 43

113 for alle deltagende kommuner, der baserer sig på bilagets afgrænsninger. Dette gælder både for lokalt vejledte og specialiseret vejledte. Virksomhedsbestanden, der er blevet brugt til udregning af vækstlagets relative størrelse, består af kontrolgrupperne for hhv. iværksættere og etablerede virksomhederne. 44