Film Hastighed Film Speed

Transkript

1 Arbejdskopi Ikke final!! Film Hastighed Film Speed Oprindelig blev kameraet hånddrevet. Dette betød at filmen konstant varierede i i hastighed, selv i løbet af filmen. Af denne årsag er varigheden på en stumfilm næsten aldrig oplyst. I stedet er oplyst filmens længde i feet. Stumfilm var oftest skudt ved 16 fps (frames pr. sekund) derfor virker de ofte speedet op når de afvikles ved dagens 24 eller 25 fps. Når der tales om 24 fps (frames pr. sekund), tales der om projektions hastigheden 24 fps som benyttes til afvikling. Under optagelsen kan et kamera indstilles til forskellige hastigheder. Dette er mest for at opnå en special effect af slow eller fast motion. Fordi fremvisningshastigheden fortsat er 24 fps. Ved alle andre tilfælde er kamera hastigheden 24 fps. Forskellen mellem den originale film hastighed på 24 fps og tv s 25 fps er 4,16666%. D.v.s. at når der digitaliseres til Film Composeren fra Beta i 25 fps nedsættes hastigheden med 4,16666% så filmen vises i den rigtige hastighed og i den rette længde. Dette betyder at stemmer bliver næsten en halvtone lavere fps % - LYD 44.1 Khz Khz - 2 min. 24 sek. langsommere pr. time En EDL vil altid være baseret på 25 fps. Sync Hastighed Sync speed er det antal frames et kamera kører, og som tonemesteren skal henvise til for at få lyd og billed i sync med hinanden. For det meste er det den samme hastighed som der benyttes ved fremvisning

2 f.eks. 24 fps. Til video- distribution og TV benyttes oftest 25 fps. Dette fordi der benyttes 50 Hz. En anden årsag for at skyde i 25 fps er brugen af HMI lamper som vil årsage Flicker når der skydes i 24fps. Edge numbers Er den traditionelle standard til at identificere individuelle frames på en rulle film. Under fremstillingen af rå filmen bliver edge numbers fotograferet på kanten. De er ikke synlige så længe rå filmen ikke er blevet fremkaldt. Frames imellem 2 edge numbers har ikke deres egen identifikation. Edge numbers kan ikke aflæses af en maskine, fordi de er simple tal, ikke kode. Kant nummeret KJ består af to dele. KJ er rulle identifikation som viser filmens fabrikat, type og rulle nummer er tæller, som præcist fortæller hvor den enkelte frame befinder sig i forhold til feet of film. En fuld cirkel indikerer hvor NUL framen begynder og slutter???. Den enkelte frame identificeres via et offset. F.eks. KJ Dette betyder at vi kan finde frem til en helt specifik frame på rullen. Keykode ved siden af edge numbers, er til rådighed på de fleste rå film. Kan kun læses efter fremkaldelse. Det er streg kode oversættelsen af edge numbers. Det betyder at den kun kan aflæses af maskiner. Keykode erstatter ikke edge numbers, det er præcis den samme information i et andet format. Den eneste forskel er at Keykode også findes mellem 2 edge numbers. De fleste moderne laboratorier kan håndtere Keykode. Timecode

3 benyttes til både billede og lyd. Oprindelig et reference system for video. Benyttes i dag også til film. Som navnet antyder er den baseret på tid. Den genereres under optagelsen, og kan ikke ændres, lige pånær i helt specielle tilfælde. Da den bliver optaget på bånd sammen med video og/eller lyd, kan timecode kun aflæses af maskiner. Den kan laves om til lyd, men dette er ikke en standard. Mange forskellige timecode læsere kan oversætte timecode signalet, og gøre det synligt på mange forskellige måder. De fleste laboratorier og lyd-studier kan håndtere timecode. Common code er fællesbetegnelsen som benyttes for systemer som Aäton-code og Arri-code. Disse systemer leverer en timecode reference både på filmen og i lyden. Denne timecode genererer en permanent link mellem billede og lyd, og benyttes fortrinsvis til synkronisering. Ikke alle laboratorier kan håndtere common code, selvom antallet som kan er fortsat stigende. Kantnummerering - Ink number også kaldet Rubber stamping er en måde hvor der er læsbar reference på billede og lyd efter synkronisering. Lyden overføres på perforeret bånd og sync es på traditionel vis til arbejds kopien. På både perf og arbejds kopi printes hver 16 frame på 35 mm og hver 20 frame på 16 mm den samme kode af stigende tal, for at opnå en fælles reference. Denne reference kan starte fra et sync mærke i begyndelsen af rullen, og når den er puttet ind på filen i overførslen, og derpå importeret ind i Film Composeren, dette er den eneste måde at opnå en permanent reference til det originale negativ. En anden brug af kantnummerering, er at have hver slate og take, sync marked, og så benytte dette som en ny reference. Under logging eller digitalisering skal denne reference manuelt fastsættes i Media Composeren. Hver 1000 foot 35mm film svarer til ca. 11 minutter. Før optagelse er der en række spørgsmål der skal tages stilling til. 1. Ved hvilken hastighed skal filmen fremvises? Film eller TV. 2. Hvilket reference system skal benyttes til billed og lyd? Keycode kan linkes både til billede og lyd tidskode. Common code er en identisk timecode for både film og lyd, og at foretrække. 3. På hvilket tidpunkt i post-production skal der laves kopier af originalen? Traditionelle dailies kan springes over. Istedet kan dailies gennemses på video. Enten med eller uden Sync lyd afhængig af det valgte workflow. På et senere tidspunkt i post-production kopier af scener eller sekvenser kan laves inden negativet er klippet sammen til den endelige version på Media Composeren. 4. Skal lyden som fra Media Composeren benyttes i det endelige lyd mix? Lyd kan ikke altid direkte overføres til et audio system. 5. Hvordan er laboratoriet udstyret. Cut list indeholder de præcise kantnumre og i hvilken rækkefølge de skal klippes sammen. Benyttes til at matche film versionen med digi cut versionen fra Media Composeren. Pull List

4 Benyttes af negativ klipperen til at lave et positiv af de takes som er benyttet i den endelige film. Listen indeholder keykode information fra kamera start til kamera stop. Hvis en del af filmen er benyttet 2 gange eller benyttes i en optisk effekt benyttes Pull list til at vise hvilke dele af original negativet som skal kopieres mere end en gang. Assemble list Viser i hvilken rækkefølge de enkelte sekvenser kal komme. Er i virkeligheden den endelige EDL. Bruges sammen med dupe list og optical list til at klippe det endelige negativ???. Dupe list Viser alle de frames der skal duplikeres fordi de er benyttet mere end en gang. Dupe list benyttes kun til de frames som har med lige klip at gøre. Optical list Viser de specifikke kant numre som bruges til at lave fades og dissolves optisk. Scene pull list er en liste som viser filmen som enkelte scener. Sorteret i kantnumre. Change list sammenligner to versioner og viser kun forskellen fra den originale version. På denne måde behøver negativ klipperen kun at finde frem til rettelserne. Film Composeren kan liste alle ændringer fra den seneste version. Ved at benytte de forskellig film lister samler negativ klipperen de forskellige segmenter fra forskellige ruller til den endelige film. Det endelige negativ bliver kopieret og farvesat, foruden der bliver trukket yderligere kopier. Det er disse kopier der vil blive vist i biografen. 1 PAL video frame ca pixels 35mm Film 5000x3760 pixels Det menneskelige syn kan se ca. 2500x2500 pixels Super 16mm 1.66:1 Widescreen 1.85:1 US Panavision 2.35:1 35 mm Widescreen 1.66:1 Ved aspect ratio over 1.33 vil det være nødvendigt med Letterbox når filmen skal vises i et 4:3 format.

5 Letterbox på 4:3 TV 1.66:1 10% sort i top og bund 16:9 12,5% sort i top og bund (evt. 14:9) 1.85:1 14% sort i top og bund 2.35:1 22% sort i top og bund (anamorph) 4,6 % crop video-film Punch frame En måde hurtigt at finde frem til et sync mærke på, er fysisk at lave et hul i filmen. Hullet vil indikere sync mærke. Film til Video overførslen Telecine processen involverer en sofistikeret maskine som sørger for at vise et bestemt antal film frames pr. sekund. Under overførslen af film til video via Telecine, transformeres enten positiv eller negativ til et elektrisk signal som optages på video båndet. I denne proces genereres Keykode information og common code som overføres til video båndet, samt en database som kan importeres i Film Composeren. Farven på filmen kan ændres og sepecial effects som f.eks. større korn kan tilføjes. Keykode og common kode bliver læst af specielle hoveder på Telecine maskinen. Martin Ladegaard