Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.)

Transkript

1 Interaktiv filmanalyse med YouTube Fag: Filmkundskab, Dansk, Mediefag Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Målgruppe: Lærere på ungdomsuddannelser Hvorfor fokus på levende billeder? LEVENDE BILLEDER fylder stadigt mere i formidlingen. Kommunikation og information gennem billedmateriale bidrager i et hidtil uset omfang til udviklingen af den enkeltes opfattelse af verden, og på de digitale platforme foregår formidlingen i tiltagende grad via levende billeder: virale videoer på YouTube, video-præsentationer på LinkedIn, opdateringer på Facebook m.m. Interaktivitet og refleksion med YouTube Tidligere var man i undervisningssammenhæng henvist til først at vise en film for eleverne for dernæst at analysere og reflektere over den. Det resulterede som oftest i nogle meget indholdsorienterede analyser (hvem gjorde hvad og hvorfor?), hvor mediets (billed-flowets) prægning af indholdet og oplevelsen gik tabt. Når man inddrager platforme som eksempelvis YouTube i undervisningen, kan man med fordel stille de relevante spørgsmål til de studerende, inden de ser klippet og ved hjælp af en interaktiv opløsning af billed-flowet (med talebobler, fremhævelser m.m.) i langt højere grad undervise eleverne i samspillet mellem de enkelte værkelementer (indstillinger, klip, sekvenser) og syntesedannelsen i de levende billeder. Og hvor analysen tidligere nemt kunne ryge i alle mulige ikke-relevante retninge, kan man ved hjælp af annoteringer guide og fastholde eleven i en bestemt retning: analyse, fortolkning og refleksion kommer til at foregå ud fra forudbestemte mål. Interaktiviteten kan skabes gennem såkaldte annoteringer i YouTube: særlige tidskoder gør det således muligt for modtageren at springe til sekvenser, der på forhånd er vurderet som værende af speciel relevans, lige som pause-annotering

2 giver den studerende mulighed for at reflektere over indholdet eller arbejde mere indgående med det. Når man skaber en annotation, dukker den op inde i videoens billedfelt. Placeringen af annoteringen kan justeres ved at klikke og trække i teksten, og det er generelt en fordel at placere den i kanten af skærmen, så den ikke støjer i forhold til indholdet. En sådan form for arbejde med videoer kan ikke erstatte klasseundervisning, men den kan underbygge og supplere plenums-analyser ved at involvere eleverne i analysens genstandsfelt før undervisningen finder sted. Hvordan skaber man en annotation? (1) Gå ind i dit skaberstudie og klik Rediger på din video Fra listen af videoer, som du har uploadet, skal du vælge en hvortil du vil tilføje interaktivitet. Det gør du ved at klikke på den nedadrettede pil ved siden af Rediger og her vælger du så annoteringer via drop down menuen.

3 (2) Gå ind på annoteringsområdet (3) Tilføj annoteringer til din video Ved siden af den video, som du vil redigere, skal du klikke på den nedadrettede pil ved siden af rediger-knappen, og vælge Annoteringer. Du har herefter mulighed for at tilføje tekst, talebobler, noter, titler m.m. samt at linke til andre sider eller videoer.

4 Typer af annoteringer Du kan vælge mellem 5 typer annotationer: Taleboble, Note, Titel, Fremhævning og Etiket. Taleboble og fremhævning anvendt i en viral video Taleboble: Bruges til at lave pop op-talebobler med tekst, der udpeger betydningsfulde elementer i videoen Fremhævning: Bruges til at fremhæve områder i en video. Når brugeren bevæger musen hen over de udvalgte områder, fremvises den indtastede tekst. Dette kan anspore brugeren til interaktivt at gå på opdagelse i filmen. Noter: Anvendes til at lave pop op-bokse, der indeholder tekst og som kan anvendes til eksempelvis at udpege centrale stil-elementer.

5 Titel: Bruges til at lave en tekst som en titel til videoen. Etiket: Anvendes til at lave en etiket, der navngiver en bestemt del af videoen Bemærk vedr. links: En annotering kan transformeres til et link til fx en anden film eller en analyse eller tekst.

6 Transformation af annotering til link Analysens opbygning Den måde man stiller spørgsmål på er ikke ligegyldig, men styrer vores refleksioner: de kan være bogstavelige eller empiriske: Bogstavelige spørgsmål kræver svar, der er specifikke og kan bekræftes, fx hvordan kameraet anvendes i sekvensen (statisk eller dynamisk), hvor mange karakterer er tilstede i værket

7 Empiriske spørgsmål kræver svar, der formidler sammenhænge og implicerer følgeslutninger som man selv skal skabe: hvorfor agerer karakteren som han gør, i hvilken del af berettermodellen tror du sekvensen befinder sig på, hvilken betydning og værdi tillægges karakteren i forhold til aktantmodellen etc. I opbygningen af analysen kan det give god mening af bevæge sig fra kan opbygge det mere beskrivende og overordnede til en mere dybtgående analyse af de enkelte elementer i værket som man så samler op på i forhold til en fortolkning. Dette kan se sådan ud: 1) Parateksten Ligesom man ved analyse af litteratur ofte lægger ud med at diskutere titlen og evt. bogcover kan det give god mening at starte med at analysere og se på den virale videos præsentationsbillede/sekvens og titel. 2) Forløbet/formen Analysen af formen, dvs. videoens forløb og dramaturgi, kan italesættes ved at man indsætter annoteringer på dramatisk relevante nøglepunkter (klimaks, eksposition eller lign.) og på et lavere niveau spørger til Hvad vil der nu ske og på højere analytiske niveauer spørger til konventioner for opbygningen (fx i relation til berettermodellen). Desuden kan der stilles spørgsmål karakterernes funktion og betydning ved at stoppe filmen og indsætte spørgsmål, evt. med udgangspunkt i aktantmodellen. Dette er især relevant for film med fiktivt indhold. 3) Stilen Formålet med at stille spørgsmål eller give kommentarer i denne sammenhæng er at bevidstgøre den studerende omkring æstetikken, dvs. betydningen af fx lyd, kamerakørsel, musik, billedvinkler etc.

8 Musik og lyd: Afspil en sekvens af lydsporet og lad de studerende reflektere over lydens betydning. Understreger det stemningen eller miljøet, er det knyttet til selve handlingen etc. Herefter afspilles sekvensen med billedsiden og man kan spørge ind til betydningen: Hvad ville der ske hvis man brugte en anden slags musik? Er lyden med til at skabe bedre overgange (evt. afspil en sekvens uden lyd), ændrer lyden betydningen af scenen (evt. gør den mere dramatisk eller stemningsfuld) etc. Scenens opbygning: Frys billedet og stil spørgsmål der får den studerende til at reflektere over brug af farver, kameravinkler, lys etc. Hvilken betydning skaber farven, hvordan er lyssætning og hvilken effekt skaber der etc.? I denne sammenhæng kam man evt. inddrage produktion der samtidigt opsummerer filmen (og hermed angiver en helhedsforståelse for værkets form og indhold): fx producer en podcast-trailer for filmen, producer en PowerPoint der formidler filmens stil og form, producer en skitse over berettermodel og aktantmodel over filmen, pitch filmen på 25 ord etc. 4) Fortolkning I forhold til syntesen og et højere analytisk niveau kan man spørge til mønstre og temaer: hvilken genre relaterer værket sig til, hvilet samtidstema italesætter filmen Tips og tricks for brug af annoteringer Udstrækning: Det er vigtigt at vælge den rette længde for annotationer hvis den er for kort kan brugeren ikke læse indholdet og hvis den er for lang, vil den skabe støj. En velfungerende længde ligger på omkring 5-7 sekunder. Størrelse: Annoteringen bør være så kort som mulig, således at helheden stadig fastholdes

9 Farver: Dynamiske fyldfarver som rød, orange og gul fanger blikket. De kan imidlertid også skabe distraktion og bør derfor kun anvendes med måde - når der skal henledes ekstra opmærksomhed omkring særlige pointer. Vær opmærksom på kontraster ved valg af tekstfarve: sort fungerer bedre på hvid baggrund end gul, grøn og rød på hvid. Hvid på farvet baggrund er vanskelig at læse. Position: Den optimale placering for en annotation er ved kanten af de levende billeder, gerne øverst (således at undertekster ikke forstyrrer). Tekstlængde: Så kort som muligt, og undgå versaler Andre værktøjer Vibby er et værktøj der kan opløse YouTube-videoer i mindre segmenter og indsætte kommentarer på disse segmenter. Educanon muliggør at man kan sende refleksionspauser ind og at formidle linket videre: