Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Erhvervsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Kattegatcentret Færgevej 4, 8500 Grenaa Dato: Onsdag den 20. august 2014 Start kl.: 13:00 Slut kl.: 15:00 Medlemmer: Jan Petersen (A) Harald Grønlund (I) Torben Jensen (L) Helle Plougmann (Løsgænger) Hans Erik Husum (V) John Saaby Jensen (A) Hans Fisker Jensen (A) Fraværende: Helle Plougmann (Løsgænger) Norddjurs Kommune

2 Erhvervsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde med Kattegatcentret Budgetopfølgning pr. ultimo juli 2014 for erhvervsudvalget Halvårsregnskab pr. 30. juni erhvervsudvalget Budget 2015 og overslagsårene på erhvervsudvalgets område Orientering om vejledte iværksættere og virksomheder i Norddjurs Orientering om inspirationstur for VækstNorddjurs Huslejetilskud til drift af Grenaa Turistkontor Videreførsel af fokuseret erhvervsservice - Havets Muligheder Orientering om projektet "Energirenovering - kompetenceudvikling" Orientering om kortlægning af iværksættertilbud Regional vækst og udviklingsstrategi Arbejdsplan Meddelelser...28 Bilagsoversigt...29 Norddjurs Kommune

3 Erhvervsudvalget Dialogmøde med Kattegatcentret A00 13/22593 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Til efterretning. Erhvervsudvalgets møde indledes med dialog med Kattegatcentret v. direktør Bjarne Klausen. 1. Status for Kattegatcentret som turistattraktion og mulighederne for at styrke Norddjurs erhvervsliv v. Bjarne Klausen. 2. Strategiske overvejelser over Havets Hus v. Bjarne Klausen. 3. Dialog med erhvervsudvalget. 4. Konklusion det fremtidige samarbejde. Dialogmødet er berammet til 45 minutter. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen drøftes. Beslutning i Erhvervsudvalget den Udvalget drøftede Kattegatcentrets samarbejde med skoleområdet og besluttede at have en yderligere dialog om dette. 1

4 Erhvervsudvalget Budgetopfølgning pr. ultimo juli 2014 for erhvervsudvalget S00 14/2820 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift Det forventede resultat på driften viser et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Årets driftsbudget pr. juli viser, at der ikke forventes afvigelse, når der ses bort fra de overførte midler. For de overførte driftsmidler på 0,5 mio. kr. forventes et forbrug på 0,1 mio. kr. Anlæg På anlæg forventes der på nuværende tidspunkt ingen afvigelser i forhold til det korrigerede budget. Årsager: Drift Det forventede forbrug på overførte midler på 0,1 mio. kr. skyldes hovedsagelig udgifter til igangværende projekter under turisme og erhverv. Opmærksomhedspunkter: Udmøntning fra erhvervsudviklingspuljen vil kunne resultere i, at budgetbeløb flyttes fra drift til anlæg, afhængig af udmøntningens formål. 2

5 Erhvervsudvalget Ved gennemførelse af projekter som afvikles over flere år, kan der opstå ændrede terminer, hvilket kan medføre afvigelser i forhold til indeværende års budget. Budgetflytninger mellem udvalg: Der skal foretages budgetflytning i 2014 på 0,32 mio. kr. fra erhvervsudvalgets konto for erhvervsudviklingsaktiviteter over til økonomiudvalgets konto for administration, kultur- og udvikling. Budgetbeløbet skal anvendes til ansat erhvervsudviklingskonsulent. Økonomiske konsekvenser (Mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Forventet tillægsbevillingsbehov Drift ekskl. overførte midler 7,7 7,7 0,0 0,0 Overførte driftsmidler 0,5 0,1-0,4 0,0 Drift i alt 8,2 7,8-0,4 0,0 Anlæg 5,0 5,0 0,0 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at der omplaceres 0,32 mio. kr. i 2014 fra erhvervsudvalgets konto for erhvervsudviklingsaktiviteter til økonomiudvalgets konto for administration, kulturog udvikling vedrørende lønmæssig budgetdækning for ansat erhvervs-udviklingskonsulent. Bilag: 1 Åben EU bilag juli 2014 budgetopfølgning.pdf /14 2 Åben Anlæg ult juni 2014.pdf /14 3

6 Erhvervsudvalget Beslutning i Erhvervsudvalget den Tiltrådt. 4

7 Erhvervsudvalget Halvårsregnskab pr. 30. juni erhvervsudvalget S00 14/2820 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Ifølge den kommunale styrelseslov 45a og 57, skal kommunerne udarbejde et halvårsregnskab pr. 30. juni. Halvårsregnskabet skal godkendes af kommunalbestyrelsen senest på kommunalbestyrelsens første møde i september og inden 1. behandlingen af budgettet for det kommende år. Overordnet konklusion: Drift Det forventede resultat på driften viser et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Årets driftsbudget pr. juni viser, at der ikke forventes afvigelse, når der ses bort fra de overførte midler. For de overførte driftsmidler på 0,5 mio. kr. forventes et forbrug på 0,1 mio. kr. Anlæg På anlæg forventes der på nuværende tidspunkt ingen afvigelser i forhold til det korrigerede budget. Årsager: Drift Det forventede forbrug på overførte midler på 0,1 mio. kr. skyldes hovedsagelig udgifter til igangværende projekter under turisme og erhverv. 5

8 Erhvervsudvalget Opmærksomhedspunkter: Udmøntning fra erhvervsudviklingspuljen vil kunne resultere i, at budgetbeløb flyttes fra drift til anlæg, afhængig af udmøntningens formål. Ved gennemførelse af projekter som afvikles over flere år, kan der opstå ændrede terminer, hvilket kan medføre afvigelser i forhold til indeværende års budget. Økonomiske konsekvenser Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 7,7 7,7 0,0 Overførte driftsmidler 0,5 0,1-0,4 Drift i alt 8,2 7,8-0,4 Anlæg 5,0 5,0 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at halvårsregnskabet for erhvervsudvalget godkendes. Bilag: 1 Åben Note 8 Erhvervsudvalget halvårsregnskab 2014.pdf /14 2 Åben Anlæg ult juni 2014.pdf /14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Godkendt. 6

9 Erhvervsudvalget Budget 2015 og overslagsårene på erhvervsudvalgets område Ø00 14/10637 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Ifølge budgetprocedure for budgetåret 2015 og overslagsårene skal fagudvalgene på ekstraordinære udvalgsmøder i august 2014 orienteres om det tekniske budget godkendt af økonomiudvalget den 12. august 2014, samt behandle budgetbemærkninger for eget udvalg. Endvidere skal erhvervsudvalget drøfte de politiske forslag på eget udvalg, der blev gennemgået på temadagen om budget den 14. august Økonomiske konsekvenser Det tekniske budget 2015 for erhvervsudvalget er fremkommet således: Teknisk budget (i mio. kr.) 2015 P/L fremskrevet budget 8,7 Mængdeudvikling 0 Tekniske korrektioner 0,1 Lov- og cirkulæreprogrammet 0 Teknisk budget 8,8 Beskrivelser af tekniske korrektioner, mængdeudviklingsforslag samt lov- og cirkulæreprogrammet er vedlagt som bilag. I overensstemmelse med budgetproceduren har administrationen udarbejdet erhvervsudvalgets budgetbemærkninger til det tekniske budget Budgetbemærkningerne er vedlagt. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. orienteringen om det tekniske budget for erhvervsudvalget tages til efterretning, 2. erhvervsudvalget behandler de foreløbige budgetbemærkninger, 7

10 Erhvervsudvalget politiske forslag indenfor erhvervsudvalgets område drøftes. Bilag: 1 Åben EU budgetbemærkninger docx.pdf /14 2 Åben Tekniske korrektioner EU.pdf /14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Ad 1. Til efterretning. Ad 2. Til efterretning. Ad 3. Drøftet. 8

11 Erhvervsudvalget Orientering om vejledte iværksættere og virksomheder i Norddjurs A00 14/11459 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Effekterne af den lokale erhvervsservice overvåges af Væksthus Midtjylland og der er foretaget en effektmåling kaldet profilanalyse. I Norddjurs Kommune udføres den lokale erhvervsservice under navnet StartVækst Norddjurs, som er udliciteret til Væksthus Midtjylland.. Effektmålingen beskriver før-startere, iværksættere og virksomheders brug af den lokale erhvervsservice. Målingen rummer tre hovedområder: Sammenligning af udviklingen indenfor hver af de tre målgrupper med relevante kontrolgrupper Sammenligning af udviklingen på tværs af kommunerne i Region Midtjylland Forholder resultatet til udgifter til lokal erhvervsservice I 2013 brugte Norddjurs Kommune ca. 38 kroner pr. indbygger på lokal erhvervsservice. I dette beløb indgår midlerne til lokal erhvervsservice, Business Region Aarhus, Djurs WindPower og erhvervsservice under turismeindsatsen. Dermed placerer Norddjurs sig blandt den halvdel af de danske kommuner, som prioriterer flest midler til lokal erhvervsfremme. Dog ligger udgifterne pr. indbygger i Norddjurs under det samlede gennemsnit for Region Midtjylland (51 kr. pr. indbygger) og lidt under gennemsnittet for hele landet (47 kr. pr. indbygger). Det største beløb en kommune bruger er 178 kr. pr. indbygger. Profilanalysen tegner overordnet et positivt billede af den lokale erhvervsserviceindsats i Norddjurs Kommune. Der er i Norddjurs en række erhvervsservicetilbud, som når bredt ud til kommunens iværksættere, og som også i betydeligt omfang benyttes af kommunens etablerede virksomheder. 9

12 Erhvervsudvalget Forvaltningen har samlet de væsentligste konklusioner i bilag til sagen. Forvaltningen gør opmærksom på, at der er tale om en god effektmåling, men at der er forbedringspunkter med hensyn til at: få unge eller yngre til at starte virksomhed nå virksomhedsstørrelsen på 5-25 ansatte, hvor vækstvirksomheder som oftest befinder sig andre brancher end bygge/anlæg ligger lavt i anvendelsen af lokal erhvervsservice, og dermed er understøttelsen af brancher, som befinder sig i Norddjurs Kommunes erhvervspotentialer inden for turisme, fødevarer, energi/miljø og transport ikke godt nok udnyttet. for få virksomheder i Norddjurs er vækstvirksomheder. Operatøropgaven på den lokale erhvervsservice skal udbydes i efteråret I den forbindelse kan det være en mulighed at bygge særlige initiativer på udbuddet med henblik på at arbejde med at imødegå Norddjurs Kommunes udfordringer i forhold til erhvervsservicetilbuddet. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen drøftes. Bilag: 1 Åben notat om lokal erhvervsservice i Norddjurs - Norddjurs profilanalyse 98738/ docx 2 Åben Profilanalyse af vejledte i lokal erhvervsservice Profilanalyse 88808/14 10

13 Erhvervsudvalget pdf 3 Åben Hovedkonklusioner profilanalyse /14 4 Åben Lokale erhvervsservice i Norddjurs Kommune 2014.docx - Overblik /14 over den lokale erhvervsservice i Norddjurs Kommune 2014.docx Beslutning i Erhvervsudvalget den Drøftet. 11

14 Erhvervsudvalget Orientering om inspirationstur for VækstNorddjurs A00 14/477 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet nedenstående forslag til program for VækstNorddjurs inspirationstur til Ikast-Brande Kommune på baggrund af erhvervsudvalgets beslutning den 21. maj Datoen for inspirationsturen er sat til torsdag den 25. september Borgmester i Ikast-Brande Kommune Carsten Kissmeyer og kommunaldirektør Henning Hansen har givet tilsagn om at modtage VækstNordjurs. Jens Bjerg fra Iris Group holder oplæg om profilanalysen, som Iris Group har lavet for samtlige erhvervsserviceenheder i Danmark. Der er udsendt invitation til samtlige medlemmer af VækstNorddjurs. Der gives en status på mødet. Program: Tid Sted Aktivitet Fra Grenaa Rådhus via Auning til Ikast Rådhus Kørsel (opsamling i Auning kl. 7.30). Der vil være rundstykker og kaffe på bussen. Introduktion til VækstNorddjurs af borgmester Jan Petersen. Oplæg i bussen af IRIS group (Jens Bjerg) profilanalyse, samtlige erhvervsserviceenheder i Danmark. Ift. prisen for erhvervsservice i Norddjurs, hvad får man så for pengene ift. Ikast- Brande? Lære hinanden at kende i dialogforummet Ikast Rådhus Velkomst af borgmester i Ikast-Brande Kommune, Carsten Kissmeyer. Oplæg fra erhvervsaktører f.eks.: Erhvervsrådet Herning & Ikast Brande, erhvervsafdelingen (organisering, økonomi, strategi, rammebetingelser - infrastruktur, erhvervsservice etc.,) Ikast Rådhus Pause Ikast Rådhus Fortsættelse af oplæg Fra Ikast Rådhus Kørsel til erhvervspark Erhvervsparken Virksomhedsbesøg. Evt. Siemens Wind Power A/S, 12

15 Erhvervsudvalget Fra Ikast via Auning til Grenaa med oplæg. Kørsel (afstigning i Auning 14.00) Frokost i bussen. Debat: Hvad kan vi lære af Ikast-Brande Kommune? Økonomiske konsekvenser Alle udgifter til inspirationsturen er indeholdt i erhvervsudvalgets driftsbudget jf. beslutning i erhvervsudvalget den 20. februar Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at forslag til program for inspirationsturen til Ikast-Brande Kommune godkendes. Bilag: 1 Åben Udpegede medlemmer til VækstNorddjurs ( ).pdf 88361/14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Godkendt med den tilføjelse, at udvalget ønsker at besøge KK-Electronics. 13

16 Erhvervsudvalget Huslejetilskud til drift af Grenaa Turistkontor Ø40 14/13110 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling I starten af 2012 blev Det Gamle Rådhus, Torvet 1 i Grenaa vandskadet, og turistkontoret måtte flytte ud af de lokaler, som kontoret havde haft til huse i uden at skulle betale husleje i den kommunalt ejede bygning. Kultur- og udviklingsudvalget traf beslutning om at genhuse turistkontoret i tidligere forretningslokale, Torvet 6 på udvalgets møde den 21. maj Huslejen på 0,1 mio. kr. blev bevilget fra udvalgets udviklingspulje, og beløbet administreret af Destination Djursland, som har ansvaret for turistservice på Djursland. I 2013 blev midlerne til husleje bevilget på kultur- og udviklingsudvalgets driftsbudget af overførte midler fra 2012 og restmidler fra forskellige projektkonti i udviklingsområdet, som en midlertidig løsning. I 2014 og frem er der ikke blevet bevilget midler til at dække huslejen. I første halvår 2014 er Det Gamle Rådhus blevet renoveret. Der er for tiden ikke planer om at flytte turistkontoret tilbage i Det Gamle Rådhus, da bygningen indgår i områdefornyelsesprogrammet for Grenaa, som en bygning, der kan huse funktioner, der understøtter omdannelsen af midtbyen og hele torvepladsen. Derfor anvendes de ledige lokaler i stueetagen som udstillings- og arbejdskontor for områdefornyelsen en eftermiddag ugentligt fra september 2014 og indtil årets udgang, hvor der er åben udstilling og mulighed for at holde møder eller træffe medarbejdere for en dialog om områdefornyelsen. Forvaltningen gør opmærksom på, at der indtil anden beslutning træffes, er behov for at fastholde turistkontorets placering i midtbyen, og dermed en finansiering af et tilskud til Destination Djursland, der kan finansiere af erhvervsudvalgets udviklingspulje. Forvaltningen foreslår, at der i forbindelse med budget 2015 og overslagsårene indregnes en teknisk korrektion på husleje til turistkontor i Grenaa. Økonomiske konsekvenser 14

17 Erhvervsudvalget Det kan oplyses, at erhvervsudviklingspuljens uforbrugte budgetbeløb i 2014 udgør 0,393 mio. kr. Til dette møde i erhvervsudvalget er der desuden en sag angående medfinansiering af fokuseret erhvervsservice Havets Muligheder med en finansiering fra erhvervsudviklingspuljen i 2014 på 0,175 mio. kr. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. der ydes et ekstraordinært tilskud til finansiering af husleje af Torvet 6 på 0,1 mio. kr. til Destination Djursland i 2014, 2. tilskuddet finansieres af erhvervsudvalgets udviklingspulje, 3. forvaltningen foreslår at der indregnes en teknisk korrektion i forbindelse med budget 2015 og overslagsår på 0,100 mio. kr. årligt som husleje til turistkontor i Grenaa. Beslutning i Erhvervsudvalget den Ad 1. Godkendt. Ad 2. Godkendt. Ad 3. Tages ud. 15

18 Erhvervsudvalget Videreførsel af fokuseret erhvervsservice - Havets Muligheder A00 14/11521 Åben sag Sagsgang: EU, ØK, KB Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har i 2012, 2013 og første halvår af 2014 arbejdet med erhvervsserviceindsats i forhold til havets muligheder med tilskud fra Væksthus Midtjyllands erhvervsprogram fokuseret erhvervsindsats. Norddjurs Kommunes indsats har opnået 3 overordnede resultater: 1. Indsatsen har bidraget til, at en lang række iværksættere og virksomheder har fået bistand til forretningsudvikling, sådan at de enten har startet produktioner eller servicevirksomhed eller har udviklet eksisterende virksomhed. Eksempel på forløb kan ses i bilag. Den nyligt afholdte virksomhedscamp, hvor virksomheder mødte ressourcepersoner fra store virksomheder og fik sparring af disse, har åbnet op for forståelsen af potentialet for virksomhedsudvikling, når virksomheder og iværksættere kobles sammen. 2. Det seneste initiativ med konference om den strategiske udvikling af Havets Hus og virksomhedscamp har skabt en ny åbning for en bedre sammenhæng mellem Havets Hus og erhvervsudvikling, som bør udnyttes. 3. Processen og initiativerne i forbindelse med erhvervsindsatsen har endvidere vist, at potentialerne i havets muligheder er mangfoldige. Da der ikke er andre kommuner i Region Midtjylland eller i Danmark, der har anlagt det bredspektrede syn på mulighederne samtidig med en fastholdelse af havet som omdrejningspunkt, vil Norddjurs Kommune kunne konsolidere denne position regionalt, hvis indsatsen fortsættes og skærpes. Potentialerne for at tiltrække viden og kompetencer inden for feltet øges, hvis den fokuserede indsats på havets muligheder fastholdes og markedsføres som Norddjurs Kommunes særlige regionale kendetegn og styrke. 16

19 Erhvervsudvalget Forvaltningen foreslår, at Norddjurs Kommune fastholder fokus på erhvervspotentialerne i havets muligheder, og at der søges om en fortsættelse af indsatsen i to projekter. Et hvor Havets Hus som et regionalt fyrtårn er omdrejningspunkt og med medfinansiering herfra arbejder videre med iværksættere og unge virksomheder, og ét hvor der parallelt med ansøgning til væksthuset, søges om medfinansiering af Business Region Aarhus udviklingspulje med henblik på inddragelse af virksomheder. Formålet er, at der dannes virksomhedssamarbejde eller virksomhedsklynge med virksomheder i Norddjurs. Projekt 1 fokuseret erhvervsudvikling i forhold til iværksætteri Havets Hus og havets muligheder. I samarbejde med Havets Hus arbejdes der videre med modellen fra virksomhedscampen, hvor den enkelte iværksætter mandsopdækkes sådan, at der sikres konkret afprøvning af idéer til forretningsudvikling, at relevante kunder, leverandører og øvrige samarbejdspartnere inddrages, og at iværksætteren får hands-on erfaring med anvendelse af metoder og værktøjer, som er opbygget i de tidligere forløb. Aktiviteter under den hidtidige indsats er under evaluering og vil blive forlagt Erhvervsudvalget på næste kommende møde. Resultaterne fra evalueringen og læringen herfra vil blive inddraget i den fremtidige indsats, ligeledes vil Havets Hus og andre relevante videninstitutioner inddrages i forretningsudviklingsprocesser, hvor konkrete forretningskoncepter skal afprøves. Finansiering: 0,100 mio. kr. fra Havets Hus har givet tilsagn. 0,175 mio. kr. fra erhvervsudvalgets udviklingspulje i ,275 mio. kr. fra Væksthus Midtjyllands virksomhedsprogram for fokuseret erhvervsindsats. Væksthus Midtjylland har tilkendegivet, at være positivt indstillet. I alt 0,550 mio. kr. Virksomhedsaktiviteterne vil løbe i perioden august 2014 december

20 Erhvervsudvalget Projekt 2 - fokuseret erhvervsudvikling i forhold til Norddjurs Kommune som regionalt center for erhvervsudvikling baseret på havets muligheder. Forvaltningen ser et stort potentiale i at udbrede Havets Hus som centrum for erhvervsudvikling på havet til Business Region Aarhus (BRA), regionalt og nationalt. Derfor vil et samarbejdsprojekt for iværksættere og spin-out virksomheder i hele BRA med konkrete erhvervsudviklingsforløb for virksomheder i netværk styrke både Havets Hus og Norddjurs Kommune lokaliteten, hvor viden og erhvervsudvikling omkring havet finder sted. Finansiering: 0,150 mio. kr. fra Business Region Aarhus skal ansøges 0,125 mio. kr. fra erhvervsudvalgets udviklingspulje i ,275 mio. kr. fra Væksthus Midtjyllands virksomhedsprogram for fokuseret erhvervsindsats. Væksthus Midtjylland har tilkendegivet, at være positivt indstillet. I alt 0,550 mio. kr. Virksomhedsaktiviteterne vil løbe i perioden oktober 2014 marts Ved at afsætte 0,300 mio. kr. fra Norddjurs Kommunes erhvervsudviklingspuljen til indsatsen, vil virksomheder i Norddjurs Kommune få del i aktiviteter for i alt 1,1 mio. kr., ligesom Havets Hus bliver udbredt som fyrtårn for erhvervsudvikling på havet. Da den fokuserede indsats i regi af Væksthus Midtjylland stopper i marts 2015, er det sidste mulighed for at ansøge om midler til virksomhedsrettede aktiviteter i denne ordning. Derfor er det nødvendigt, at der træffes beslutning om fortsættelse af indsatsen, således at ansøgninger kan afsendes til Væksthus Midtjylland i umiddelbar forlængelse af erhvervsudvalgsmødet onsdag den 20. august Økonomiske konsekvenser Det kan oplyses, at erhvervsudviklingspuljens uforbrugte budgetbeløb i 2014 udgør 0,393 mio. kr. og i budgetgrundlaget for 2015 udgør puljen 1,0 mio. kr. Finansiering fra puljen på 0,125 mio. kr. i 2015 er under forudsætning af, at puljen vedtages i forbindelse med budgetlægning af Til dette møde i erhvervsudvalget er der desuden en sag angående 18

21 Erhvervsudvalget huslejetilskud på 0,1 mio. kr. til drift af Grenaa Turistkontor finansieret af erhvervsudviklingspuljen for Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. der til projekt 1 fokuseret erhvervsudvikling i forhold til iværksætteri Havets Hus og havets muligheder i 2014 bevilges et udgiftsbudget på 0,550 mio. kr. og et indtægtsbudget på 0,375 mio. kr., med en restfinansiering fra erhvervsudviklingspuljen på 0,175 mio. kr. under forudsætning af, at Havets Hus medfinansierer med 0,1 mio. kr. 2. der til projekt 2 fokuseret erhvervsudvikling i forhold til Norddjurs Kommune som regionalt center for erhvervsudvikling baseret på havets muligheder i 2014 bevilges et udgiftsbudget på 0,425 mio. kr. og et indtægtsbudget på 0,425 mio. kr. samt et udgiftsbudget i 2015 på 0,125 mio. kr., finansieret af erhvervsudviklingspuljens budgetgrundlag for år 2015 på 0,125 mio. kr. under forudsætning af, at Business Region Aarhus medfinansierer projektet med 0,150 mio. kr. Bilag: 1 Åben Status og resultater på Havets Muligheder.docx /14 2 Åben Ansøgning Fokuseret Erhvervsservice Norddjurs Kommune /14 Ansøgning Fokuseret Erhvervsservice Norddjurs Kommune.pdf 3 Åben Notat Salg i vandkanten.pdf /14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Ad 1. Godkendt. Ad 2. Godkendt. 19

22 Erhvervsudvalget Orientering om projektet "Energirenovering - kompetenceudvikling" A00 13/20253 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Kultur- og udviklingsudvalget godkendte på møde den 25. november 2013 en ansøgning fra DJURS Wind Power om tilskud på 0,3 mio. kr. til udvikling og etablering af byggenetværk med særligt fokus på energirenovering. Det primære indhold i initiativet har været kompetenceudvikling for virksomheder i tæt samarbejde med VidenDjurs. Kompetenceudviklingen har haft til formål at klæde virksomheder indenfor bygge-anlægsbranchen bedre på til at blive en del af et bygge-netværk, der arbejder med energirenovering og -optimering. Målet har været, at netværkets virksomheder vil medvirke til at skabe vækst og beskæftigelse i Norddjurs Kommune samt at initiativet som minimum skulle have deltagelse af 15 relevante virksomheder i Norddjurs Kommune. Forløbet har haft deltagelse af 18 virksomheder med 21 deltagere samt 2 finansieringsinstitutter, primært fra Norddjurs Kommune. Virksomhederne har over 4 seminardage arbejdet med 3 segmenter inden for energirenovering: Landbrug Parcel- og sommerhuse fra 70 erne Det offentlige Forløbet er afsluttet medio juni og som bilag er rapport indeholdende en deltagerliste, en kort gennemgang og evaluering af forløbet samt anbefalinger til den videre indsats. 20

23 Erhvervsudvalget Viden Djurs har i forløbet identificeret to allerede eksisterende netværk: Energihåndværkerne Djursland ( og Energirenovering-Djursland ( Netværket Energihåndværkerne Djursland er forankret i seks håndværksvirksomheder fra Djursland, der alle er uddannede energivejledere og med en ansat professional netværkskoordinator. Netværket Energirenovering-Djursland består af 5 virksomheder, der arbejder i et uforpligtende underleverandørnetværk, hvor der henvises opgaver blandt netværksmedlemmerne og hvor også energi. 4 af de 5 deltagende virksomheder i netværket står ligeledes også bag samarbejdet omkring Albohus A/S. De to allerede eksisterende netværk arbejder således i formelle såvel som uformelle samarbejder og klynger, da det faglige felt indenfor energirenovering spreder sig over en lang række fagfelter og brancher. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at afrapporteringen af projektet tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Afrapportering vedr. byggenetværk - rapp inc deltagerliste.docx - Afrapportering vedr. byggenetværk - rapp inc deltagerliste.docx 99065/14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 21

24 Erhvervsudvalget Orientering om kortlægning af iværksættertilbud A50 14/11219 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Forvaltningen har i foråret 2014 foretaget en kortlægning af private tilbud til iværksættere ift. faciliteter. Med faciliteter menes de fysiske ressourcer, som iværksættere kan gøre brug af i arbejdet med deres virksomhed, som f.eks. kontor- og mødelokale, værksted, lager etc.. Baggrunden for kortlægningen bunder i et behov fra forvaltningens side for at få et bedre overblik over, hvad der udbydes af faciliteter i Norddjurs Kommune, så forvaltningen bedre kan vejlede iværksættere, som henvender sig til kommunen om ledige faciliteter. Forvaltningen har indhentet oplysninger om faciliteter i kommunen og samlet dem i en oversigt, som er vedhæftet som bilag. Som sidste fase i kortlægningen har forvaltningen informeret om den indsamlede information. Dette er bl.a. gjort ved at forvaltningen har skrevet en artikel om iværksætter og handskemager Dorthe Flarup Mikkelsens erfaring med at leje sig ind hos læderimportøren CAMO Leathers i Auning. Denne artikel blev sendt ud med pressemeddelelse og blev bl.a. taget op af Lokalavisen Norddjurs. Artiklen blev også publiceret på Norddjurs Kommunes hjemmeside og spredt på facebook-siden Iværksættere i Norddjurs, som forvaltningen administrerer. Forvaltningen vil løbende indhente oplysninger om udbudte faciliteter og opdatere oversigten over faciliteter. Ligeledes vil forvaltningen informere om, hvilke muligheder iværksættere har for at finde frem til private virksomheder i Norddjurs Kommune, som udbyder et stort antal ledige faciliteter med favorable priser for iværksættere, og at der er en række fordele for iværksættere, som lejer sig ind hos virksomheder i stedet for f.eks. at arbejde hjemmefra. Disse fordele er bl.a., at den enkelte iværksætter kan få adgang til: 22

25 Erhvervsudvalget specielle maskiner/arbejdsredskaber, som iværksætteren ikke selv behøver at investere i virksomhedens opstart adgang til kontor, mødelokaler, kontorfællesskab, printer, IT-netværk, kantine etc. socialt samvær i hverdagen Desuden kan der være store fordele for både iværksættere og værtsvirksomheder, hvis der kan laves decideret forretningsudvikling, f.eks. udvikling af produkter sammen. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Artikel - Læderleverandør + handskemager = gevinst.pdf 86840/14 2 Åben Iværksættertilbud (kortlægning)- artikel.pdf 86845/14 3 Åben Overblik over iværksættertilbud.pdf /14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 23

26 Erhvervsudvalget Regional vækst og udviklingsstrategi A00 14/7849 Åben sag Sagsgang: EU, KUU Sagsfremstilling Onsdag den 21. maj 2014 blev erhvervsudvalget introduceret til en ny regional vækst- og udviklingsstrategi (VUS), med baggrund i en ny vedtagen lov. Formålet med VUS er at skabe en sammenhængende indsats for vækst og udvikling i Region Midtjylland, og skal redegøre for den fremtidige udvikling for regionen, og belyse regionens vækst- og udviklingsvilkår på en række områder: Infrastruktur Erhvervsudvikling, herunder turisme Uddannelse og beskæftigelse Udvikling i byerne, landdistrikterne og yderområderne Natur og miljø, herunder rekreative formål Kultur Samarbejder med tilgrænsende landes myndigheder om udviklingsmæssige emner På baggrund heraf har Kommunernes Kontaktråd (KKR) Midtjylland udsendt en skrivelse, hvori Region Midtjyllands kommuner opfordres til at komme med input til KKR Midtjylland om kommunens egne strategiske overvejelser og konkrete erfaringer i arbejdet med at fremme vækst og udvikling, da VUS en samler erhvervsfremme og fysisk planlægning for Region Midtjylland til en fælles strategi, og vedtages i Regionsrådet. KKR Midtjylland har i opfordringen til de midtjyske kommuner opstillet 3 konkrete spørgsmål, der kan danne grundlag for kommunernes høringssvar. 24

27 Erhvervsudvalget Hvad ser kommunen som styrkepositioner for vækst og udvikling i den midtjyske region? Hvad er de vigtigste fremmere for væksten i den midtjyske region? Hvad er de væsentligste hæmmere for væksten i den midtjyske region? På baggrund heraf, har forvaltningen udarbejdet et udkast til høringssvar, som vil blive sendt til KKR Midtjylland. Høringssvaret beskriver Norddjurs Kommunes styrkepositioner, samt hvordan der overordnet arbejdes med disse. På baggrund af de indkomne høringssvar, vil KKR fortsat drøfte VUS en på møde den 12. september 2014, herunder om der kan tages fælles initiativer på tværs af de 19 midtjyske kommuner i denne sammenhæng, samt drøfte hvilke temaer kommunerne lægger vægt på som en del af VUS en, som skal udarbejdes af regionsrådet inden udgangen af Høringssvaret og den videre dialog er en del af den formelle og politiske proces frem mod den endelige vedtagelse af VUS en. Sideløbende hermed vil der løbende være kontakt mellem kommunerne og Region Midtjylland i forhold til de lokalt forankrede konkrete projekter og initiativer. For Norddjurs Kommune kunne dette eksempelvis være turismeprojekter, erhvervsinitiativer eller lignende. På baggrund af samtaler med Region Midtjylland, forventes det at der vil køre arbejdsgrupper på ovenstående områder, hvor kommunerne og andre aktører aktivt kan deltage efter ønske og behov. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at forslag til høringssvar til Kommunernes Kontaktråd godkendes. 25

28 Erhvervsudvalget Bilag: 1 Åben Høringssvar vedrørende regional vækst og udviklingsplan.docx /14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Godkendt, idet erhvervsudvalget ønsker tilføjet i høringssvaret, at planlovens begrænsninger i kystområder og detailhandel indgår med en regional belysning af udfordringerne og mulighederne. 26

29 Erhvervsudvalget Arbejdsplan A00 14/356 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Der er udarbejdet vedlagte forslag til en arbejdsplan for erhvervsudvalget i Af arbejdsplanen fremgår erhvervsudvalgets egne sager, der på nuværende tidspunkt er kendskab til og som skal behandles i Arbejdsplanen vil løbende blive opdateret. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at arbejdsplanen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Arbejdsplan EU /14 Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 27

30 Erhvervsudvalget Meddelelser A00 14/360 Åben sag Sagsgang: EU Sagsfremstilling Fra erhvervsudvalgets medlemmer: Fra udviklingsdirektøren: Økonomiske konsekvenser Indstilling Beslutning i Erhvervsudvalget den Til efterretning. 28

31 Erhvervsudvalget Bilagsoversigt 2. Budgetopfølgning pr. ultimo juli 2014 for erhvervsudvalget 1. EU bilag juli 2014 budgetopfølgning.pdf (101997/14) 2. Anlæg ult juni 2014.pdf (100780/14) 3. Halvårsregnskab pr. 30. juni erhvervsudvalget 1. Note 8 Erhvervsudvalget halvårsregnskab 2014.pdf (100781/14) 2. Anlæg ult juni 2014.pdf (100780/14) 4. Budget 2015 og overslagsårene på erhvervsudvalgets område 1. EU budgetbemærkninger docx.pdf (100881/14) 2. Tekniske korrektioner EU.pdf (100896/14) 5. Orientering om vejledte iværksættere og virksomheder i Norddjurs 1. notat om lokal erhvervsservice i Norddjurs - Norddjurs profilanalyse docx (98738/14) 2. Profilanalyse af vejledte i lokal erhvervsservice Profilanalyse 2014.pdf (88808/14) Hovedkonklusioner profilanalyse (101305/14) 4. Lokale erhvervsservice i Norddjurs Kommune 2014.docx - Overblik over den lokale erhvervsservice i Norddjurs Kommune 2014.docx (103967/14) 6. Orientering om inspirationstur for VækstNorddjurs 1. Udpegede medlemmer til VækstNorddjurs ( ).pdf (88361/14) 8. Videreførsel af fokuseret erhvervsservice - Havets Muligheder 1. Status og resultater på Havets Muligheder.docx (100637/14) 2. Ansøgning Fokuseret Erhvervsservice Norddjurs Kommune - Ansøgning Fokuseret Erhvervsservice Norddjurs Kommune.pdf (100639/14) 3. Notat Salg i vandkanten.pdf (103799/14) 9. Orientering om projektet "Energirenovering - kompetenceudvikling" 1. Afrapportering vedr. byggenetværk - rapp inc deltagerliste.docx - Afrapportering vedr. byggenetværk - rapp inc deltagerliste.docx (99065/14) 10. Orientering om kortlægning af iværksættertilbud 1. Artikel - Læderleverandør + handskemager = gevinst.pdf (86840/14) 2. Iværksættertilbud (kortlægning)- artikel.pdf (86845/14) 3. Overblik over iværksættertilbud.pdf (104746/14) 11. Regional vækst og udviklingsstrategi 1. Høringssvar vedrørende regional vækst og udviklingsplan.docx (104551/14) 12. Arbejdsplan Arbejdsplan EU (82581/14) 29

32 Erhvervsudvalget Underskriftsside Jan Petersen (A) Harald Grønlund (I) Torben Jensen (L) Helle Plougmann (Løsgænger) Hans Erik Husum (V) John Saaby Jensen (A) Hans Fisker Jensen (A) 30

33 Bilag: 2.1. EU bilag juli 2014 budgetopfølgning.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. august Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

34 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo juli 2014 for erhvervsudvalget Erhvervsudvalget samlet oversigt Korrigeret budget (Mio. kr.) Forventet regnskab Afvigelse* Forventet tillægsbevillingsbehov Drift ekskl. overførte midler 7,7 7,7 0,0 0,0 Overførte driftsmidler 0,5 0,1-0,4 0,0 Drift i alt 8,2 7,8-0,4 0,0 Anlæg 5,0 5,0 0,0 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Erhvervsudvalget udvikling i budgettet Budget 2013 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 6,5 1,2 7,7 Anlæg 0,0 5,0 5,0 Budgetopfølgningen for juli måned viser på nuværende tidspunkt et forventet regnskab på 7,8 mio. kr. Det korrigerede budget incl. overførsler fra 2013 udgør 8,2 mio. kr. og på nuværende tidspunkt kalkuleres der med et mindreforbrug på 0,4 mio. kr., der forventes overført til 2015.

35 Erhvervsudvalget drift fordelt på områder Korrigeret vedtagne budget Forbrug ultimo juli 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse ekskl. forbrug af overførsler* eksklusiv overførsler (Mio. kr.) 2014 Turisme 3,8 3,6 3,8 0,0 Erhvervsservice og iværksætteri 3,5 2,1 3,5 0,0 Erhvervsudviklingspulje 0,4 0,0 0,4 0,0 I alt 7,7 5,7 7,7 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Kultur- og udviklingsudvalget forbrug af overførsler Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (Mio. kr.) Turisme Erhvervsservice og iværksætteri Erhvervsudviklingspulje I alt Overført fra tidligere år Forventet forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb 0,2 0,1 0,1 0,3 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 0,5 0,1 0,4 Turisme På nuværende tidspunkt udviser området et forbrug på 3,6 mio. kr., svarende til 91,4 % af det korrigerede budget til turisme incl. overførsler fra 2013, som udgør 0,2 mio. kr. Årsagen til det relativt store forbrug skyldes, at en række tilskud for 2014 bogføres og udbetales først i regnskabsåret. Erhvervsservice og iværksætteri På nuværende tidspunkt udviser området et forbrug på 2,1 mio. kr., svarende til 55,9 % af det korrigerede budget til erhvervsservice- og iværksætteri incl. overførsler fra 2013, som udgør 0,3 mio. kr. En række tilskud bogføres først på året, mens erhvervsudviklingsprojekterne afvikles hen over året. Erhvervsudviklingspulje Puljen størrelse er aftalt til at udgøre 1,0 mio. kr., og er fremkommet ved en tilsvarende nedsættelse af kultur- og udviklingsudvalgets udviklingspulje. Reelt set udgør puljen i ,220 mio. kr., da kultur- og udviklingsudvalget den 25. november 2013 udmøntede 0,220 mio. kr. til projekt erhvervsserviceindsats om Havets Ressourcer, som er aftalt henhørende under erhvervsudvalget. Herudover har erhvervsudvalget udmøntet 0,607 mio. kr., hvorfor puljen på nuværende tidspunkt udgør 0,393 mio. kr.

36 Opmærksomhedspunkter Udmøntning fra erhvervsudviklingspuljen vil kunne resultere i, at budgetbeløb flyttes fra drift til anlæg, afhængig af udmøntningens formål. Ved gennemførelse af projekter som afvikles over flere år, kan der opstå ændrede terminer, hvilket kan medføre afvigelser i forhold til indeværende års budget. Budgetflytninger mellem udvalg Der skal foretages budgetflytning i 2014 på 0,32 mio. kr. fra erhvervsudvalgets konto for erhvervsudviklingsaktiviteter over til økonomiudvalgets konto for administration, kultur- og udvikling. Budgetbeløbet skal anvendes til ansat erhvervsudviklingskonsulent. Erhvervsudvalget anlæg (Mio. kr.) Korrigeret vedtagne budget 2014 Forbrug ultimo juli 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse* Erhvervsområdet 5,0 3,5 5,0 0,0 I alt 5,0 3,5 5,0 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Erhvervsområdet har på nuværende tidspunkt tilknyttet anlægsprojektet Kattegatcentret - renovering med et samlet budget i 2014 på 3,0 mio. kr. Projektet består af et oprindeligt budget på 1 mio. kr. til renovering samt igangsætning af ekstra anlæg for 2014 med 2,0 mio. kr. til renovering af sælanlæg, lagune m.m. Derforuden er der et anlægsprojekt vedrørende Viden Djurs Mad til mennesker med et budget på 2,0 mio. kr. Der er godkendt anlægsbevilling og frigivet rådighedsbeløb til de to anlægsprojekter og det forventes at hele anlægsbudgettet anvendes i indeværende år. Forventet forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune vedlægges som separat bilag.

37 Bilag: 2.2. Anlæg ult juni 2014.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. august Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

38 Anlægsbudget ult. juni 2014 excl. ældrebolighandlingsplan (1.000 kr.) Forventet regnskab 2014 Forventet Udvalg Tekst Forbrug Korr. budget regnskab 2014 Afvigelse i alt* ØKU Anlæg Arealerhvervelser Byggemodning, pulje Flytning af mole i Bønnerup Handicaprådets tilgængelighedspulje Hestehaven, færdiggørelse af stamvej Implementering af ESDH Indtægter jordforsyning boligformål Indtægter jordforsyning erhvervsformål 0 0 IT-administration IT-pulje Renovering adm.bygn. arbejdsmiljørelater Åbyen - etape Borgervenlig selvbetjening Hvedevænget, nørager etape Erhvervsområde Hesselvang Salg af diverse bygninger og arealer Slidlagsarbejder diverse byggemodninger Fuglsang/hessel, vejanlæg Nyvangsvej Auning - salg af 2 parceller Industrivej, Ørum Djurs ØKU Anlæg Sum BU - Anlæg Børnebyer Rougsø- og Toubroskolen Daginstitution i Allingåbro Etabl. af ventilationsanlæg Auning skole Forbedringer Djurslandsskolen It-dagtilbudsområdet It-folkeskolen Legestuen i Grenaa Ny daginstitution (Auning) Ombygning køkkener - madordning Overbygning Auning Overbygning Søndre Skole Renovering af Frihedslyst Udvidelse af juniorklubordningen Ung Norddjurs Allingåbroskolen Vivild børneby Ny daginstitution (Kattegatskolen) Dræn af legeplads Indretning af tandklinik - Søndre skole Indplacering af vuggestuepladser i en daginstitution i Grenaa BU - Anlæg Sum KUU - Anlæg Multihus ved Nørre Djurs Hallen Museum Østjylland tilgængelighedsprojekt Ny boldbane v. Auning idræts- og kunturc Områdefornyelse Grenaa - medfinansiering P-plads ved Grenaa Idrætscenter Renovering haller og idrætsanlæg mv Renovering haller og idrætsanlæg mv Renovering haller og idrætsanlæg mv Ungdomsunivers, Arresten Ørsted Rideklub Velfærdsfaciliteter Djursland Rideklub Naturpark Randers Porten til Naturpark Randers Fjord

39 Forventet Udvalg Tekst Forbrug Korr. budget regnskab 2014 Afvigelse i alt* KUU - Anlæg Ungdomsunivers GD-NP Josiassensvej Banestien Allingåbro-Ryomgaard Renovering Grenaa Idrætscenter KUU - Anlæg Sum MTU - Anlæg Asfaltbelægninger Belysningsplan + investering i LED-lys Bygningsrenoveringspulje Cykelpendler pladser Cykelsti Auning -Ø. Alling -Tårup Cykelsti pulje Div. belægninger 2014-fortove, vejvedlig Dokning Grenaa-Anholtfærgen Energiinvesteringspulje Hjælpemiddeldepotet - nyt tag Hovedgaden Allingåbro asfaltbelægning Indsats tomme boliger Indsats tomme boliger Kabellægning Klimahandlingsplan Kommunale legepladser Letbane - forlængelse til Grenaa Havn Nordkystvejen - ny belægning Omfartsvej nord for Grenaa Renovering af det gamle rådhus i Grenaa Revision af vandløbsregulativer mv Sti mellem Fjellerup og Skovgårde Stiforbindelse ml. Sygehusvej-Skyttevej Trafikafvikling ny daginst. Kattegatskol Turiststi vest for Fjellerup Vejføring i Glesborg Energimærkning Bygninger Kattegatskolen - tilgængelighed Kyst og strandpulje Asfaltarbejder ekstra pulje Elektronisk byggesagsarkiv Kabellægning Kabellægning af gadelys Stiprojekt Allingåbro-Ørsted Landsbyfornyelse Energiplan Grenaa Områdefornyelse - Tunnel Søndergade Forberedelse af el målere - ledlys MTU - Anlæg Sum VPU - Anlæg Hjemmeplejen i Glesborg Nyt aktivitetscenter i Ørsted Pulje til velfærdsteknologi IT indenfor socialområdet Frivillighus på Hedebocentret Etablering af nyt storkøkken VPU - Anlæg Sum EU - Anlæg Kattegatcentret - renovering Uddannelsen "Mad til mennesker" EU - Anlæg Sum Hovedtotal *-=mindreforbrug/merindtægt, +=merforbrug/mindreindtægt

40 Bilag: 3.1. Note 8 Erhvervsudvalget halvårsregnskab 2014.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. august Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

41 Note 8 Erhvervsudvalget Erhvervsudvalget samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 7,7 7,7 0,0 Overførte driftsmidler 0,5 0,1-0,4 Drift i alt 8,2 7,8-0,4 Anlæg 5,0 5,0 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Erhvervsudvalget udvikling i budgettet Budget 2013 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 6,5 1,2 7,7 Anlæg 0,0 5,0 5,0 Budgetopfølgningen for juni måned viser på nuværende tidspunkt et forventet regnskab på 7,8 mio. kr. Det korrigerede budget incl. overførsler fra 2013 udgør 8,2 mio. kr. og på nuværende tidspunkt kalkuleres der med et mindreforbrug på 0,4 mio. kr., der forventes overført til 2015.

42 Erhvervsudvalget drift fordelt på områder (Mio. kr.) Korrigeret vedtagne budget eksklusiv overførsler 2014 Forbrug ultimo juni 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse ekskl. forbrug af overførsler* Turisme 3,8 3,6 3,8 0,0 Erhvervsservice og iværksætteri 3,5 2,0 3,5 0,0 Erhvervsudviklingspulje 0,4 0,0 0,4 0,0 I alt 7,7 5,6 7,7 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Erhvervsudvalget forbrug af overførsler Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (Mio. kr.) Turisme Erhvervsservice og iværksætteri Erhvervsudviklingspulje I alt Overført fra tidligere år Forventet forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb 0,2 0,1 0,1 0,3 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 0,5 0,1 0,4 Turisme På nuværende tidspunkt udviser området et forbrug på 3,6 mio. kr., svarende til 91,4 % af det korrigerede budget til turisme incl. overførsler fra 2013, som udgør 0,2 mio. kr. Årsagen til det relativt store forbrug skyldes, at en række tilskud for 2014 bogføres og udbetales først i regnskabsåret. Erhvervsservice og iværksætteri På nuværende tidspunkt udviser området et forbrug på 2,0 mio. kr., svarende til 52,1 % af det korrigerede budget til erhvervsservice- og iværksætteri incl. overførsler fra 2013, som udgør 0,3 mio. kr. En række tilskud bogføres først på året, mens erhvervsudviklingsprojekterne afvikles hen over året. Erhvervsudviklingspulje Puljen størrelse er aftalt til at udgøre 1,0 mio. kr., og er fremkommet ved en tilsvarende nedsættelse af kultur- og udviklingsudvalgets udviklingspulje. Reelt set udgør puljen i ,220 mio. kr., da kultur- og udviklingsudvalget den 25. november 2013 udmøntede 0,220 mio. kr. til projekt erhvervsserviceindsats om Havets Ressourcer, som er aftalt henhørende under erhvervsudvalget. Herudover har erhvervsudvalget udmøntet 0,607 mio. kr., hvorfor puljen på nuværende tidspunkt udgør 0,393 mio. kr.

43 Opmærksomhedspunkter Udmøntning fra erhvervsudviklingspuljen vil kunne resultere i, at budgetbeløb flyttes fra drift til anlæg, afhængig af udmøntningens formål. Ved gennemførelse af projekter som afvikles over flere år, kan der opstå ændrede terminer, hvilket kan medføre afvigelser i forhold til indeværende års budget. Erhvervsudvalget anlæg (Mio. kr.) Korrigeret vedtagne budget 2014 Forbrug ultimo juni 2014 Forventet regnskab 2014 Afvigelse* Erhvervsområdet 5,0 3,5 5,0 0,0 I alt 5,0 3,5 5,0 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Erhvervsområdet har på nuværende tidspunkt tilknyttet anlægsprojektet Kattegatcentret - renovering med et samlet budget i 2014 på 3,0 mio. kr. Projektet består af et oprindeligt budget på 1 mio. kr. til renovering samt igangsætning af ekstra anlæg for 2014 med 2,0 mio. kr. til renovering af sælanlæg, lagune m.m. Derforuden er der et anlægsprojekt vedrørende Viden Djurs Mad til mennesker med et budget på 2,0 mio. kr. Der er godkendt anlægsbevilling og frigivet rådighedsbeløb til de to anlægsprojekter og det forventes at hele anlægsbudgettet anvendes i indeværende år.

44 Bilag: 3.2. Anlæg ult juni 2014.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. august Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

45 Anlægsbudget ult. juni 2014 excl. ældrebolighandlingsplan (1.000 kr.) Forventet regnskab 2014 Forventet Udvalg Tekst Forbrug Korr. budget regnskab 2014 Afvigelse i alt* ØKU Anlæg Arealerhvervelser Byggemodning, pulje Flytning af mole i Bønnerup Handicaprådets tilgængelighedspulje Hestehaven, færdiggørelse af stamvej Implementering af ESDH Indtægter jordforsyning boligformål Indtægter jordforsyning erhvervsformål 0 0 IT-administration IT-pulje Renovering adm.bygn. arbejdsmiljørelater Åbyen - etape Borgervenlig selvbetjening Hvedevænget, nørager etape Erhvervsområde Hesselvang Salg af diverse bygninger og arealer Slidlagsarbejder diverse byggemodninger Fuglsang/hessel, vejanlæg Nyvangsvej Auning - salg af 2 parceller Industrivej, Ørum Djurs ØKU Anlæg Sum BU - Anlæg Børnebyer Rougsø- og Toubroskolen Daginstitution i Allingåbro Etabl. af ventilationsanlæg Auning skole Forbedringer Djurslandsskolen It-dagtilbudsområdet It-folkeskolen Legestuen i Grenaa Ny daginstitution (Auning) Ombygning køkkener - madordning Overbygning Auning Overbygning Søndre Skole Renovering af Frihedslyst Udvidelse af juniorklubordningen Ung Norddjurs Allingåbroskolen Vivild børneby Ny daginstitution (Kattegatskolen) Dræn af legeplads Indretning af tandklinik - Søndre skole Indplacering af vuggestuepladser i en daginstitution i Grenaa BU - Anlæg Sum KUU - Anlæg Multihus ved Nørre Djurs Hallen Museum Østjylland tilgængelighedsprojekt Ny boldbane v. Auning idræts- og kunturc Områdefornyelse Grenaa - medfinansiering P-plads ved Grenaa Idrætscenter Renovering haller og idrætsanlæg mv Renovering haller og idrætsanlæg mv Renovering haller og idrætsanlæg mv Ungdomsunivers, Arresten Ørsted Rideklub Velfærdsfaciliteter Djursland Rideklub Naturpark Randers Porten til Naturpark Randers Fjord

46 Forventet Udvalg Tekst Forbrug Korr. budget regnskab 2014 Afvigelse i alt* KUU - Anlæg Ungdomsunivers GD-NP Josiassensvej Banestien Allingåbro-Ryomgaard Renovering Grenaa Idrætscenter KUU - Anlæg Sum MTU - Anlæg Asfaltbelægninger Belysningsplan + investering i LED-lys Bygningsrenoveringspulje Cykelpendler pladser Cykelsti Auning -Ø. Alling -Tårup Cykelsti pulje Div. belægninger 2014-fortove, vejvedlig Dokning Grenaa-Anholtfærgen Energiinvesteringspulje Hjælpemiddeldepotet - nyt tag Hovedgaden Allingåbro asfaltbelægning Indsats tomme boliger Indsats tomme boliger Kabellægning Klimahandlingsplan Kommunale legepladser Letbane - forlængelse til Grenaa Havn Nordkystvejen - ny belægning Omfartsvej nord for Grenaa Renovering af det gamle rådhus i Grenaa Revision af vandløbsregulativer mv Sti mellem Fjellerup og Skovgårde Stiforbindelse ml. Sygehusvej-Skyttevej Trafikafvikling ny daginst. Kattegatskol Turiststi vest for Fjellerup Vejføring i Glesborg Energimærkning Bygninger Kattegatskolen - tilgængelighed Kyst og strandpulje Asfaltarbejder ekstra pulje Elektronisk byggesagsarkiv Kabellægning Kabellægning af gadelys Stiprojekt Allingåbro-Ørsted Landsbyfornyelse Energiplan Grenaa Områdefornyelse - Tunnel Søndergade Forberedelse af el målere - ledlys MTU - Anlæg Sum VPU - Anlæg Hjemmeplejen i Glesborg Nyt aktivitetscenter i Ørsted Pulje til velfærdsteknologi IT indenfor socialområdet Frivillighus på Hedebocentret Etablering af nyt storkøkken VPU - Anlæg Sum EU - Anlæg Kattegatcentret - renovering Uddannelsen "Mad til mennesker" EU - Anlæg Sum Hovedtotal *-=mindreforbrug/merindtægt, +=merforbrug/mindreindtægt

47 Bilag: 4.1. EU budgetbemærkninger docx.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. august Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

48 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2015 Erhvervsservice og iværksætteri 35,0% Erhvervsudvalget 0,4% Andre udvalg 99,6% Turisme 53,5% Erhvervsudviklingspulje 11,5% Erhvervsudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 8,8 7,6 7,6 7,6 Erhvervsudviklingspuljen 1,0 1,0 1,0 1,0 Turisme 4,7 4,6 4,6 4,6 Erhvervsservice og iværksætteri 3,1 2,1 2,1 2,0 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Udvalget i alt 8,8 7,6 7,6 7,6 Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2015 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2014 Regnskab 2013 Regeringens lov- og cirkulæreprogram Månedlige budgetopfølgninger i

49 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Erhvervsområdet generelt o o o Erhvervsservice og erhvervsudvikling. Turismeudvikling herunder driftstilskud til Kattegatcentret/Havets Hus Samarbejde med Væksthus Midtjylland, Business Region Aarhus og Central Denmark EU Office. Området er reguleret af lov om erhvervsfremme. Politiske visioner og udviklingsmål Norddjurs Kommunes erhvervspolitik er rammen for arbejdet med erhvervsudvikling og erhvervsservice i kommunen. Der er udpeget tre erhvervsområder, turisme, energi og miljø og fødevarer, som har en særlig tyngde i Norddjurs Kommune, og som med den rette indsats danne rammen om ny erhvervsudvikling. Herudover er Grenaa Havn, Havets Hus og virksomhedsnetværk vigtige fokusområder, som har potentialer for tiltrækning af virksomheder og dermed skabelse af arbejdspladser og tiltrækning af nye borgere

50 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Erhvervsudviklingspuljen Beskrivelse af området Der er afsat en udviklingspulje på 1,1 mio. kr. i 2015 og overslagsårene Puljen anvendes primært som medfinansiering til eksterne puljer, hvor kultur- og udviklingsområdet har mulighed for at opnå finansiering gennem EU-midler, statslige eller regionale midler samt fonde. Politiske visioner og udviklingsmål Visionen i Norddjurs Kommunes udviklingsstrategi er den overordnede ramme for anvendelsen af erhvervsudviklingspuljens midler, der konkret udmønter mål beskrevet i erhvervspolitikken og den fælles turismestrategi for Djursland. Budgettal Erhvervsudviklingspuljen Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 1,0 1,0 1,0 1,0 Erhvervsudviklingspuljen 1,0 1,0 1,0 1,0 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Området i alt 1,0 1,0 1,0 1,0 Budgetforudsætninger Erhvervsudviklingspuljen udgør 1 mio. kr. årligt

51 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Turisme Beskrivelse af området Turisme er en af de erhvervsmæssige styrkeområder i Norddjurs Kommune. Syddjurs og Norddjurs kommuner har etableret den fælles turismeorganisation Destination Djursland, som står for udvikling af turismen på Djursland i samarbejde med kommunerne. Herudover driver destinationen turistservice og varetager markedsføringen af Djursland som turistmål. Turistområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2015: Turisme aktiviteter 2% Tilskud til turistformål 98% Politiske visioner og udviklingsmål Den fælles turismestrategi for Djursland skal lede frem i mod kvalitetsudvikling i turismeproduktet, højere omsætning, flere gæster i skuldersæsonen og bedre kendskab til Djursland som turistmål. Målsætninger Opfyldelse af turismestrategiens målsætning påhviler Destination Djursland. Målsætningerne omhandler flere turister, bedre omsætning og højere kvalitet i turismeproduktet. Budgettal Området Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 4,7 4,6 4,6 4,6 Tilskud til turistformål 4,6 4,6 4,6 4,6 Turisme aktiviteter 0,1 0,0 0,0 0,0 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Området i alt 4,7 4,6 4,6 4,6-4 -

52 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Budgetforudsætninger Opgaven til turisme er udliciteret til Destination Djursland, som er den fælles turismeorganisation på Djursland etableret i samarbejde med Syddjurs Kommune. Organisationen er etableret i regi af DUR Djurslands Udviklingsråd, som er destinationens bestyrelse. Destination Djurslands hovedfokus er udvikling af Djursland som kystferiedestination og markedsføring af Djursland. I forbindelse med udarbejdelsen af en fælles turismestrategi for Djursland vil der i de kommende år blive arbejdet med udvikling af turismefaciliteter. Arbejdet udføres i det fælles samarbejde om udvikling af turisme på Djursland med Destination Djursland som projektejer og Syddjurs og Norddjurs kommuner som projektpartnere. De øvrige midler på turismeområdet er bundet op på tilskud til Kattegatcentret og Havets Hus. Kultur- og udviklingsafdelingen arbejder herudover med projekter, som helt eller delvist understøtter turismeudviklingen i Norddjurs Kommune. Turismen måles samlet på Djursland, da området opfatter sig som et samlet ferieturismemål med en fælles organisering af arbejdet med turismen gennem Destination Djursland

53 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget Erhvervsservice og iværksætteri Beskrivelse af området Området omfatter: o o Erhvervsservice og erhvervsudvikling. Samarbejde med Væksthus Midtjylland, Business Region Aarhus og Central Denmark EU Office. Erhvervsservice og iværksætteri s nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2015: Erhvervsrettet øvrige 51% Erhvervsrettet tilskud 49% Politiske visioner og udviklingsmål Erhvervspolitik Kommunalbestyrelsen har vedtaget Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune Den erhvervspolitiske vision er, at Norddjurs Kommune udnytter sin tætte beliggenhed til vækstcentret Østjylland til at skabe ny vækst i virksomheder og iværksætteri samt tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Norddjurs Kommune udvikler sig dermed til at være det yderområde i Danmark, der skaber mest vækst. Målsætninger Det er målet med Norddjurs Kommunes erhvervspolitik, at fastholde eksisterende virksomheder i kommunen samt tiltrække nye virksomheder såvel i form af tilflyttende virksomheder som etablering af nye virksomheder gennem iværksætteri. Det skal ske gennem strategiske samarbejder med kommunerne i det østjyske vækstcenter, øget kontakt med videnmiljøer og uddannelsesinstitutioner, erhvervsudviklingsprojekter samt synliggørelse af Norddjurs Kommunes fordele som erhvervs- og bosætningskommune. Initiativer udvikles i en tæt dialog med erhvervslivet i kommunen. Indsatserne i erhvervspolitikken tager udgangspunkt i de erhvervsmæssige styrkepositioner, der er i Norddjurs Kommune. Det er erhvervsområder, som omfatter flere forskellige brancher. Styrkepositioner er herudover defineret som erhvervsområder, der med en særlig indsats kan ske en vækst inden for

54 Budgetbemærkninger Erhvervsudvalget I Norddjurs Kommune er energi og miljø, fødevarer, turisme og transport styrkepositioner. Herudover er der tre særlige indsatområder, der handler om etablering af netværk og klynger, udvikling af Grenaa Havn og Havets Hus. Som særlige initiativer er der afsat midler på budgettet til en styrket erhvervsindsats i forbindelse med tiltrækning af nye virksomheder til Grenaa Havn. Der er ligeledes afsat midler til udvikling af ungemiljøet i Grenaa og campus i forbindelse med ungdomsuddannelserne. Budgettal Området Drift (i mio. kr.) Indenfor serviceramme: 3,1 2,1 2,1 2,0 Erhvervsrettede tilskud 1,5 1,5 1,5 1,4 Erhvervsrettede i øvrigt 1,6 0,5 0,5 0,5 Udenfor serviceramme: 0,0 0,0 0,0 0,0 Området i alt 3,1 2,1 2,1 2,0 Budgetforudsætninger Området omfatter en lang række udviklingsprojekter, som skal skabe vækst og udvikling i Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune tilbyder vejledning af virksomheder og iværksættere i start og udvikling af virksomheder i samarbejde med Væksthus Midtjylland, som gennemfører den basale lokale erhvervsservice med en koordineret indsats sammen med kultur og udvikling. Der er et tæt samarbejde med Væksthus Midtjylland og erhvervsområdet om erhvervsservice for iværksættere og virksomheder, idet Væksthus Midtjylland administrerer en lang række virksomhedsudviklingsprogrammer og startprogrammer for iværksættere for det midtjyske vækstforum. Samarbejdet er baseret på en resultatkontrakt som Norddjurs Kommune har med Væksthus Midtjylland. Der er afsat 0,5 mio. kr. for at understøtte initiativer vedrørende erhvervsmæssig vækst og udvikling samt branding af Norddjurs Kommune. Opgaven løses af Djurs Wind Power. I forhold til erhvervsudvikling drejer det sig om deltagelse i erhvervssamarbejdet Business Region Århus, som omfatter Århus, Randers, Silkeborg, Samsø, Odder, Skanderborg, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner. Samarbejdet har som formål at skabe erhvervsudvikling i det geografiske område gennem projekter, som kommuner løser bedre sammen end hver for sig. Endvidere har Norddjurs Kommune et medlemskab af Central Denmark EU Office, som de 19 kommuner i Region Midtjylland og regionen finansierer med henblik på at følge mulighederne for at få EU-finansiering til udviklingsprojekter

55 Bilag: 4.2. Tekniske korrektioner EU.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. august Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

56 Tekniske korrektioner Budget

57 Tekniske korrektioner budget Udvalg Nr. Tekst Erhvervsudvalget T601 Fælles fond for sundhedsinnovation i den midtjyske region 0,076 0,076 0,076 0,000 Erhvervsudvalget Total 0,076 0,076 0,076 0,000 Hovedtotal 0,076 0,076 0,076 0,000

58 Teknisk korrektion budget 2015 og overslagsår Erhvervsudvalget Nummer: T601 Korrektionen vedrører: Fælles fond for sundhedsinnovation i den midtjyske region Indenfor serviceramme: x Udenfor serviceramme: I mio. kr. (2015 priser) Udgifter 0,076 0,076 0,076 0,000 Indtægter Netto 0,076 0,076 0,076 0,000 Antal fuldtidsstillinger - = mindreudgift/merindtægt; + =merudgift/mindreindtægt Baggrund for og beskrivelse af korrektion: I den midtjyske region er der både stærke kompetencer inden for sundhedsinnovation, men også et behov for et stærkere samarbejde på området, og det er blevet påpeget, at Midtjylland - trods mange indsatser og gode kompetencer - halter bagefter på det interne samarbejde mellem aktørerne i regionen. Region Midtjylland har derfor taget initiativ til at invitere samtlige midtjyske kommuner til stiftelse af en fælles fond, der samler kræfterne om at sikre et fælles og stærkt økosystem for sundhedsinnovation i regionen i en forsøgsperiode på foreløbig 3 år. Målet er at styrke den tredobbelte bundlinje; forbedret sundhed, forbedret sundhedsøkonomi og øget vækstpotentiale for klyngens virksomheder. Drøftelse af etableringen af en fond for fælles sundhedsinnovation i den midtjyske region har været drøftet på mødet i Kommunaldirektørnetværket den 23. maj Det er regionens holdning, at kun ved at have et fælles ejerskab til fonden og strategien, kan opnås det stærke samarbejde, som er en forudsætning for at styrke det midtjyske økosystem for sundhedsinnovation. Den kommende fond skal have fokus på en række vigtige områder: Styrke samarbejdet blandt aktørerne indenfor sundhedsklyngen Fremme offentlig - privat innovation Forretningskritiske kompetencer og kapitalbehov Fælles aktiviteter for at skabe synlighed og skaffe eksterne midler Den årlige grundfinansiering af fondens aktiviteter består af 2 mio. kr. fra Region Midtjylland, 2 mio. kr. fra Aarhus Universitet, et endnu ikke afklaret beløb fra VIA, og 2 kr. pr. indbygger fra de deltagende kommuner. Norddjurs Kommunens har pr. 1. januar personer, hvilket medfører en årlig betaling på 0,076 mio. kr. i 3 år. Side 1 af 2

59 Teknisk korrektion budget 2015 og overslagsår Erhvervsudvalget Iværksættelsestidspunkt: 1. januar 2015 Side 2 af 2

60 Bilag: 5.1. notat om lokal erhvervsservice i Norddjurs - Norddjurs profilanalyse docx Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. august Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 98738/14

61 Juli 2014 Lokale erhvervsservice i Norddjurs Kommune - styrker og udfordringer 1. LOKAL ERHVERVSSERVICE I NORDDJURS KOMMUNE I 2013 brugte Norddjurs Kommune ca. 38 kroner pr. indbygger på lokal erhvervsservice. Dermed placerer kommunen sig blandt den halvdel af de danske kommuner, som prioriterer flest midler til lokal erhvervsfremme, jf. figur 1.1. Figur 1.1. Udgifter til lokal erhvervsservice 2013 (kr. pr. indbygger.) Kilde: IRIS Group (2014): De kommunale rammer for vækst og erhvervsudvikling i Danmark. Udarbejdet for Erhvervsog Vækstministeriet & Kommunernes Landsforening. Note: Data er indhentet gennem en spørgeskemaundersøgelse til kommunerne og deres eksterne operatører på erhvervsområdet. Grundet anonymitet i svarafgivelsen repræsenterer tallene 1-69 på den vandrette akse kommunerne. Men der er også et stort antal kommuner, som bruger betydeligt flere penge på lokal erhvervsservice. Udgifterne pr. indbygger i Norddjurs ligger således under gennemsnittet for Region Midtjylland (51 kr. pr. indbygger) og lidt under gennemsnittet for hele landet (47 kr. pr. indbygger). Formålet med dette notat er at sætte fokus på resultaterne af den lokale erhvervsserviceindsats i Norddjurs og vurdere om resultaterne står mål med de midler, der 1

62 bruges på området. Udgangspunktet er en netop offentliggjort Profilanalyse af brugerne af lokal erhvervsservice i 19 midtjyske kommunerne, der sammenligner brugerne af lokal erhvervsservice i 2013 på tværs af 19 midtjyske kommuner. Profilanalysen beskriver fire centrale brugersegmenters anvendelse af det lokale erhvervsservicetilbud og sammenligner brugerne på tværs af kommuner på udvalgte nøgleparametre. De fire hovedsegmenter, som indgår i analysen er: Før-startere - det vil sige personer, der overvejer at etablere egen virksomhed. Iværksættere det vil sige virksomheder, som er op til 3 år gamle. Etablerede virksomheder det vil sige virksomheder, der er ældre end tre år. Vækstlaget det vil sige om de virksomheder, der realiserer høj vækst også benytter den lokale erhvervsservice. Styrker og udfordringer i den lokale erhvervsservice i Norddjurs Kommune Profilanalysen tegner overordet et ganske positivt billede af den lokale erhvervsserviceindsats i Norddjurs Kommune. Til trods for at der bruges færre midler pr. indbygger på erhvervsservice end i mange af de øvrige kommuner, er det lykkedes at skabe et erhvervsservicetilbud, som når bredt ud til kommunens iværksættere og som også i betydeligt omfang benyttes af kommunens etablerede virksomheder. Styrker og opmærksomhedspunkter i den lokale erhvervsservice i Norddjurs kommune kan sammenfattes i følgende hovedpunkter: Norddjurs Kommunes styrker: Den lokale erhvervsservice har godt fat i iværksætterne. I alt har godt 13 procent af kommunens iværksættere benyttet den lokale erhvervsservice i Det bringer Norddjurs ind på en placering som nummer syv blandt de 19 midtjyske kommuner. De vejledte iværksættere i Norddjurs har i gennemsnit en omsætning på kr. Det er på niveau med gennemsnittet for vejledte i alle 19 kommuner. Den lokale erhvervsservice har relativt godt fat i de etablerede virksomheder. I 2013 benyttede 3,3 procent af kommunens etablerede virksomheder lokal erhvervsservice. Gennemsnittet for alle 19 kommuner var 3,4 procent. Den lokale erhvervsservice i Norddurs har god kontakt til både mindre og de større etablerede virksomheder i kommunen. En tredjedel af de etablerede virksomheder, der modtog vejledning og sparring havde mere end 25 ansatte. Det er den højeste andel blandt alle de midtjyske kommuner. 2

63 Etablerede virksomheder som modtog vejledning i Norddjurs havde en omsætningsvækst betydeligt over gennemsnittet for vejledte i de øvrige midtjyske kommuner. Generelt har den lokale erhvervsservice i Norddjurs god kontakt i vækstlaget blandt kommens virksomheder. 20 procent af Norddjurs højvækstvirksomheder benyttede lokal erhvervsservice i Norddjurs Kommunes udfordringer: I Norddjurs er de vejledte før-startere i gennemsnit ca. 43 år. Det er den højeste gennemsnitsalder blandt alle midtjyske kommuner og 6 år over regionsgennemsnittet. Det kan overvejes, om erhvervsvejledningens tilbud til før-startere når bredt nok ud i forhold til kommunens yngre borgere. Den lokale erhvervsservice har særligt godt fat i de helt små og de helt store virksomheder. Til gengæld udgør virksomheder med mellem 5-25 ansatte en relativt lille del af brugerne. Ofte rummer virksomheder i netop dette segment et stort vækst og udviklingspotentiale. Det kan overvejes, om der er behov for at gøre en særlig indsats for at nå ud til flere af kommunens mindre og mellemstore etablerede virksomheder med 5-25 ansatte. En meget stor andel af de vejledte virksomheder er inden for Bygge og Anlæg. Det bør overvejes, om der er behov for en indsats for at øge antallet af brugere inden for øvrige brancher/sektorer. Vækstlaget, dvs. antallet af virksomheder der oplever høj vækst, ikke ret stort i Norddjurs kommune. Kun 1,8 procent af virksomhederne oplevede høj vækst i perioden Det bør være en vigtig målsætning for den lokale erhvervsservice i Norddjurs at bidrage til at udvikle et bredere funderet vækstlag. Samlet er billedet, at Norddjurs Kommune opnår ganske pæne resultater. Hovedindtrykket er at der bruges færre midler på erhvervsservice end i flere af øvrige midtjyske kommuner, men de opnåede resultater ligger typisk omkring eller lidt over gennemsnittet for regionen. Men indtrykket er også, at der er plads til at hæve ambitionsniveauet. På de fleste af de nøgleparametre som kommunerne sammenlignes på, ligger Norddjurs kommune typisk et godt stykke efter den bedst performende kommune. Bilag 1 sammenligner Norddjurs Kommune med udvalgte kommuner: Holstebro, Ikast-Brande, Randers, Skive og Syddjurs. Figurerne viser også regionsgennemsnittet (den grå linje) samt den midtjyske kommune, som klarer sig bedst på det pågældende område (markeret med en grøn søjle). 3

64 2. BILAG 1 TALLENE BAG PROFILEN FOR NORDDJURS I det følgende afsnit beskrives, hvordan Norddjurs Kommune klarer sig i forhold til udvalgte sammenligningskommuner. Som beskrevet i indledningen gøres dette for de fire brugerkategorier: Før-startere, iværksættere, etablerede virksomheder og vækstlaget. Før-startere I nedenstående figur 2.1 vises andelen af vejledte før-startere i procent af alle beskæftigede i kommunerne. Norddjurs Kommune vejledte ca. 0,15 procent før-startere. Dette er den laveste andel blandt sammenligningskommunerne, og lidt lavere end regionsgennemsnittet. Randers Kommune klarer sig bedst og har den største andel af vejledte med ca. 0,35 procent. Figur 2.1. Vejledte før-startere i procent af alle beskæftigede Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik Iværksættere Nedenstående figur 2.2 viser, at Norddjurs Kommune vejledte ca. 13 procent af kommunens iværksættere. Dette er to procentpoint over gennemsnittet for alle kommunerne i Region Midtjylland. Figuren viser yderligere, at der er store forskelle blandt kommunerne. Struer Kommune er den kommune, der har bedst fat i iværksætterne. Her benyttede 37 procent af kommunens iværksættere tilbuddet om uvildig sparring og vejledning via den lokale erhvervsservice. Figur 2.2. Vejledte iværksættere i procent af alle iværksættere Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik I figur 2.3 vises gennemsnitsomsætningen for vejledte iværksættere. Den gennemsnitlige omsætning for vejledte iværksættere er ca. 2,2 millioner kroner i Norddjurs Kommune, hvilket svarer til gennemsnittet for alle kommuner i Region Midtjylland. Blandt sammenligningskommunerne har iværksættere i Norddjurs Kommune den højeste gennemsnitsomsætning. Figur 2.3. Gennemsnitlig omsætning for vejledte iværksættere 4

65 Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik Etablerede virksomheder Figur 2.4 viser andelen af vejledte etablerede virksomheder i procent af alle virksomheder. I Norddjurs Kommune udgjorde de vejledte ca. 3,3 procent af alle etablerede virksomheder. Norddjurs Kommunes andel svarer til gennemsnittet for regionen, men niveauet er lidt lavere end i flere af sammenligningskommunerne. Struer Kommune klarer sig bedst på denne indikatorer blandt alle midtjyske kommuner. Figur 2.4. Vejledte etablerede virksomheder i procent af alle virksomheder Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik I nedenstående figur 2.5 vises fordelingen af vejledte etablerede virksomheder i forhold til deres størrelse. Norddjurs Kommune har blandt sammenligningskommunerne den største andel af virksomheder med over 25 ansatte svarende til 31 procent. Norddjurs Kommunes fordeling indikerer, at den lokale erhvervsservice er attraktiv for etablerede virksomheder uanset størrelse. 5

66 Figur 2.5. Vejledte etablerede virksomheder fordelt på størrelsesgrupper i procent Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik Figur 2.6 viser væksten i årsværk for perioden for vejledte etablerede virksomheder. Norddjurs Kommune har på denne indikator den største vækst blandt alle kommuner i Region Midtjylland. Figur 2.6. Vækst i antal årsværk i i procent for vejledte etablerede virksomheder Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik Figur 2.7 viser den gennemsnitlige omsætning for vejledte og alle etablerede virksomheder. Vejledte etablerede virksomheder i Norddjurs Kommune omsætter gennemsnitligt for ca. 13,2 millioner kroner, mens ikke-vejledte kun omsætter for 2,3 millioner kroner. Vejledte norddjurske virksomheder ligger ca. 2,8 millioner over regionens gennemsnittet, mens ikkevejledte virksomheder ligger 2,7 millioner kroner under gennemsnittet for Region Midtjylland. Skive Kommune har det højeste gennemsnit for vejledte i Region Midtjylland. Figur 2.7. Gennemsnitlig omsætning for vejledte og alle etablerede virksomheder Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik Vækstlaget Nedenstående figur 2.8 viser vækstlaget, det vil sige andelen af kommunens virksomheder der har realiseret høj vækst i omsætningen. Vækstlaget i Norddjurs Kommune udgør 1,8 procent af den samlede virksomhedsbestand svarende til 32 virksomheder. Dette er ca. 0,4 procentpoint under gennemsnittet for alle kommuner i Region Midtjylland. Aarhus Kommune har den højeste andel med 2,7 procent. 6

67 Figur 2.8. Vækstlagets andel af den samlede virksomhedsbestand Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik Nedenstående figur 2.9 viser andelen af vækstlaget, der har benyttet den lokale erhvervsservice. Norddjurs Kommune har godt fat i vækstlaget og har vejledt ca. 19 procent svarende til 32 vækstvirksomheder. Det er den tredjestørste andel af alle kommuner i Region Midtjylland. Struer Kommune klarer sig bedst og har vejledt 29 procent af deres vækstlag. Figur 4.8. Andel af vækstlaget, der har benyttet lokal erhvervsservice Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik 7

68 Bilag: 5.2. Profilanalyse af vejledte i lokal erhvervsservice Profilanalyse 2014.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. august Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 88808/14

69 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2014: Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 En sammenlignende analyse af 17 udvalgte kommuner i Region Midtjylland

70 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1 Hovedresultater fra Profilanalyse Målgrupper, nøgleparametre og metode Udvalgte hovedresulater fra de 4 delanalyser... 4 Kapitel 2 Profil af før-startere, som har modtaget vejledning Vejledte fordelt på køn Gennemsnitsalder Højest fuldførte uddannelse Forudgående branchetilknytning Skattepligtig indkomst Kapitel 3 Profil af iværksættere, der har modtaget vejledning Antal vejledte iværksættere Fordeling på brancher Gennemsnitligt antal årsværk Gennemsnitlig omsætning Kapitel 4 Profil af etablerede virksomheder, som er blevet vejledt Antal vejledte Fordeling på størrelse Gennemsnitligt antal årsværk samt vækst i årsværk Fordeling på brancher Fordeling på omsætning Andel med eksport Kapitel 5 Vækstlagets brug af lokal erhvervsservice Vækstlaget i de 17 kommuner Vækstlagets brug af lokal erhvervsservice Kapitel 6 Afgrænsning af målgrupper og kontrolgrupper Definition af vejledte Afgrænsning af kontrolgruppe for før-startere Afgrænsning af kontrolgruppe for iværksættere Afgrænsning af kontrolgruppe for etablerede virksomheder Afgrænsning af vækstlaget Bilag 1 Tabeller

71 Forord Profilanalyse 2014 giver en kvantitativ beskrivelse af de personer, iværksættere og etablerede virksomheder, der har modtaget vejledning via den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland i året Analysen dækker 17 af de i alt 19 kommuner i Region Midtjylland. De 17 kommuner er Favrskov, Herning, Holstebro, Horsens, Ikast-Brande, Lemvig, Norddjurs, Odder, Randers, Ringkøbing-Skjern Silkeborg, Skanderborg, Skive, Struer, Syddjurs, Viborg og Aarhus. Profilanalyse 2014 indeholder i lighed med sidste års profilanalyse særskilte profiler af de tre hovedgrupper, som modtager vejledning i den lokale erhvervsservice: 1) Før-startere - personer som overvejer at starte egen virksomhed, men som på vejledningstidspunktet ikke har et CVR-nummer. 2) Iværksættere - nystartede virksomheder, som er under tre år gamle på vejledningstidspunktet. 3) Etablerede virksomheder - virksomheder, som er mere end tre år gamle på vejledningstidspunktet. Hver af de tre målgrupper sammenlignes på en række nøgleparameter med relevante kontrolgrupper. Profilanalyse 2014 er ligesom sidste år udbygget med en særlig analyse af den lokale erhvervsserviceenheders kontakt til vækstlaget. Formålet med analysen er både at undersøge størrelsen af vækstlaget i de forskellige kommuner og i hvilket omfang, virksomheder i vækstlaget har benyttet lokal erhvervsservice i deres kommuner. Det nye ved Profilanalysen 2014 er, at det er muligt i år at iagttage udviklingen på de forskellige kvantitative indikatorer i forhold til sidste års analyse. Det betyder, at årets resultater vil blive holdt op imod resultaterne fra sidste år. Analysen er udført af IRIS Group på vegne af Væksthus Midtjylland og de 17 kommuner, der indgår i analysen. Alle opgørelser bygger på registerdata fra Danmarks Statistik. De lokale erhvervskontorer har været ansvarlige for at levere lister med CPR- og CVR-numre på de personer og virksomheder, som de har ydet vejledning i God læselyst IRIS Group, forår

72 Kapitel 1 Hovedresultater fra Profilanalyse MÅLGRUPPER, NØGLEPARAMETRE OG METODE Profilanalyse 2014 består af fire delanalyser. Det er profilopgørelserne for hver af de tre grupper af brugere af den lokale erhvervsservice, samt den tværgående analyse af vækstlaget og vækstlagets brug af den lokale erhvervsservice. Formålet er at belyse ligheder og forskelle mellem de, som har benyttet sig af vejledning via det lokale erhvervskontor, og de som ikke har. Analysen gør det også mulig at undersøge forskelle og ligheder blandt de vejledte på tværs af de 17 kommuner. Analysen af vækstlaget belyser, om kommunernes vækstvirksomheder også er brugere af den lokale erhvervsservice. Profilanalyse 2014 bygger på samme fremgangsmåde, metode og struktur som Profilanalyse Derfor er det muligt i denne rapport, at sammenligne årets resultater med sidste år og observere udviklingen. Profilanalyse 2014 er en ren deskriptiv analyse af de tilgængelige kvantitative indikatorer om virksomhederne og personerne, som har fået vejledning i Der er store forskelle blandt kommunerne med hensyn til, hvordan erhvervsservice bliver prioriteret og hvor mange ressourcer, der er tilknyttet området. Profilanalysen søger ikke årsagsforklaringer af de observerede data og tendenser, eller holder disse op mod den enkelte kommunes ressourceforbrug. Det er op til de enkelte kommuner og lokale erhvervsserviceoperatører at drage deres egne konklusioner om brugen af den lokale erhvervsservice. I det tilsendte data fra kommunerne var der unikke CPR-numre og unikke CVR-numre - heraf 929 iværksættere og etablerede virksomheder. Af disse kunne Danmarks Statistik matche CPR-numre og CVR-numre heraf 385 iværksættere og etablerede virksomheder. For en nærmere definition og afgrænsning af de fire grupper og de forskellige indikatorer henvises til kapitel 6, hvor disse gennemgås mere detaljeret. 1.2 UDVALGTE HOVEDRESULATER FRA DE 4 DELANALYSER Generelle hovedresultater Profilanalysen viser ligesom foregående år, at der er store forskelle på tværs af kommunerne. Dette gælder både antallet og andelen af vejledte, samt profilen af de vejledte før-startere, iværksættere og etablerede virksomheder. 4

73 Vejledte etablerede virksomheder i procent af alle virksomheder I nedenstående figur 2.1 opsummeres på baggrund af datamaterialet brugen af lokal erhvervsservice i Særligt tre forhold er vigtige til at forklare de markante lokale forskelle i figuren: Store forskelle i ressourceforbruget og i antallet af vejledninger på tværs af kommuner. Store forskelle i antallet af virksomheder på tværs af kommuner. Forskelle i organiseringen af lokal erhvervsservice og operatørernes tilgang til målgruppen. Hver kommune har med baggrund i disse tre faktorer nogle unikke forhold, der karakterer deres lokale erhvervsservice. Figurens kvantitative data er et resultat af disse forskelle. Figur 1.1. Andel af erhvervslivet, der har benyttet lokal erhvervsservice i % 8% Skive 7% Struer 6% 5% 4% 3% Ikast-Brande Herning Horsens Randers Odder Holstebro Lemvig Viborg 2% Favrskov Norddjurs 25,0% Syddjurs 1% 15,0% Aarhus Ringkøbing-Skjern 5% 0% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Vejledte iværksættere i procent af alle iværksættere Kilde: IRIS Group Ovenstående figur 1.1 viser, hvor stor en andel af de lokale virksomheder, som benytter lokal erhvervsservice i de enkelte kommuner. Cirklernes placering på den vandrette akse viser, hvor stor en andel af iværksætterne, der har modtaget vejleding i kommunen. Cirklernes placering på den lodrette akse viser, hvor stor en andel af de etablerede virksomheder, der har modtaget vejledning i kommunen. Selve cirklen størrelse repræsenterer, hvor godt den enkelte kommune har fat i vækstlaget (Størrelsesforklaringen kan ses i nedre højre hjørne). Det er for omfattende at gennemgå de mange lokale forskelle, som datamaterialet dokumenterer. I det følgende fremhæves en række overordnende konklusioner, som gør sig gældende, når der ses samlet på de vejledte inden for hver af de fire delanalyser. 5

74 1.2.2 Hovedresultater for vejledte før-startere Figur 1.2 viser på kommuneniveau de vejledte før-startere i procent af alle beskæftigede i kommunen. Figur 1.2. Vejledte før-startere i procent af alle beskæftigede 0,40% 0,35% 0,30% 0,25% 0,20% 0,15% 0,10% 0,05% 0,00% Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik Overordnede hovedresultater for før-starterne : Der blev i 2013 ydet erhvervsvejledning til før-vejledere heraf 58 procent mænd og 42 procent kvinder. Det svarer til ca. 0,2 procent af arbejdstyrken fik vejledning som før-starter samme niveau som 2011 og Før-starternes gennemsnitsalder er ca. 36,9 år, hvilket er 4,4 år yngre end den samlede arbejdsstyrke. Før-starterne er blevet 0,6 år yngre i Før-startere ligner i store træk den øvrige arbejdsstyrke, mht. uddannelsesmæssig baggrund. Dog er der en mindre andel af før-starterne, som har grundskole som højest fuldførte uddannelse. Til gengæld har før-startere en lidt større andel med erhvervsfaglige, kort videregående eller lang videregående uddannelser. Før-startere kommer fra alle typer af brancher, dog er der en overvægt af før-startere med forudgående branchetilknytning inden for især handel og transport samt erhvervsservice, mens relativt færre har en baggrund inden for offentlig administration, undervisning og sundhed end arbejdsstyrken samlet set. I 2012 var den gennemsnitlige skattepligtige indkomst for før-startere 16 procent lavere end gennemsnittet for den samlede arbejdsstyrke. 6

75 1.2.3 Hovedresultater for vejledte iværksættere Figur 1.3 viser de vejledte iværksættere i procent af alle iværksættere fordelt på kommuner. Figur 1.3. Vejledte iværksættere i procent af alle iværksættere 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik Overordnede hovedresultater for iværksætterne: Der blev i 2013 ydet vejledning til knap 929 iværksættere i de 17 kommuner ud af et samlet antal på ca nystartede virksomheder. Dette svarer til, at ca. 11 procent af alle iværksættere er blevet vejledt i den lokale erhvervsservice. Det er samme niveau som sidste år. Flest iværksættere starter inden for brancherne handel, transport og erhvervsservice. Der er ikke store branchemæssige forskelle blandt de vejledte iværksættere og samtlige iværksættere. Dog er andelen af vejledte lidt højere inden for især industri, mens andelen omvendt er mindre inden for landbrug samt ejendomshandel og udlejning. De vejledte iværksættere er typisk lidt større end gennemsnittet af iværksættere målt på antal årsværk som er beskæftiget i virksomheden. De vejledte iværksættere havde en gennemsnitlig omsætning på t.kr., mens omsætningen var t.kr. for alle iværksættere svarende til en forskel på 415 t.kr Hovedresultater for vejledte, etablerede virksomheder 7

76 Figur 1.4 viser andelen af vejledte, etablerede virksomheder i procent af alle virksomheder på kommuneniveau. Der er ikke data for Silkeborg og Skanderborg kommuner 1. Figur 1.4. Vejledte etablerede virksomheder i procent af alle virksomheder 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik Overordnede hovedresultater for etablerede virksomheder: I 2013 blev der vejledt etablerede virksomheder i kommunerne ud af estimeret virksomheder. Dette svarer til, at 3,4 procent af alle etablerede virksomheder modtog vejledning i den lokale erhvervsservice i De vejledte virksomheder havde en markant anderledes størrelsesfordeling målt på årsværk end den samlede virksomhedsbestand. Hvor ca. 50 procent af de vejledte virksomheder havde 0-5 årsværk i 2013, var det hele 85 procent af alle virksomheder som havde mellem 0-5 ansatte. Til gengæld var der en langt større andel af de lidt større virksomheder som benyttede lokal erhvervsservice i Det gennemsnitlige antal årsværk i de vejledte virksomheder var ca. 14 årsværk i 2013, mens det tilsvarende kun var fire årsværk for samtlige virksomheder. Dette er ca. det samme niveau som i Samlet steg beskæftigelsen i de vejledte, etablerede virksomheder i perioden med 12 procent, hvilket er fem procent højere end for samtlige virksomheder. 1 Silkeborg og Skanderborg har ikke registreret deres brugere på en måde, hvor det var muligt at skelne mellem virksomheder der har deltaget i informationsarrangementer og virksomheder der har modtaget 1-1 vejledning. 8

77 Der er en overvægt af vejledte etablerede virksomheder inden for Industri, bygge og anlæg, handel og transport samt erhvervsservice. Omvendt er der færre vejledte inden for bl.a. landbrug, ejendomshandel og udlejning. I 2013 var den gennemsnitlige omsætning i de vejledte, etablerede virksomheder kr., mens den var kr. for samtlige etablerede virksomheder. På tværs af kommunerne havde 40 procent af de vejledte virksomheder eksport, men kun 11 procent af den samlede virksomhedsbestand havde eksport. Det svarer til samme niveau som i Hovedresultater for vækstlaget og vækstlagets brug af lokal erhvervsservice Figur 1.5 viser andelen af vækstlaget, som har benyttet lokal erhvervsservice i deres hjemkommune. Den grå vandrette linje viser gennemsnittet for alle kommunerne i Figur 1.5. Andel af vækstlaget, der har benyttet lokal erhvervsservice 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik Overordnede hovedresultater for vækstlaget: I 2013 bestod vækstlaget i de 17 kommuner af virksomheder mod virksomheder i 14 kommuner i Vækstlaget i 2013 er ca. 2,2 procent af den samlede virksomhedsbestand, mens den var 2,8 procent sidste år. Andelen vækstlaget, som benyttede den lokale erhvervsservice var ca. 7,5 procent i

78 Kapitel 2 Profil af før-startere, som har modtaget vejledning 2.1 VEJLEDTE FORDELT PÅ KØN Der blev i 2013 ydet vejledning til i alt før-startere. Defineret som de personer, som overvejede at starte egen virksomhed (jf. kapitel 6 for en nærmere beskrivelse af gruppens afgrænsning). Dette er 210 flere før-startere end sidste år. Nedenstående figur 2.1 viser kønsfordelingen for hhv og Kønsfordelingen er stort set uændret, og der er i begge år en lille overvægt af mænd blandt før-starterne. Figur 2.1. Kønsfordeling for før-startere i Region Midtjylland 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Kvinder Mænd 30% 20% 10% 0% Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og IRIS Group (2013): Profilanalyse 2013 Tabel 2.1 viser antallet af vejledte før-startere fordelt på mænd og kvinder i hver af de 17 kommuner. 10

79 Tabel 2.1. Antal vejledte før-startere opgjort på køn og som andel af den samlede arbejdsstyrke Antal vejledte før-startere Kønsfordeling Vejledte før-startere i procent af arbejdsstyrken Kommune I alt Mand Kvinde Mand Kvinde Favrskov % 43 % 0,1 % 0,1 % Herning % 35 % 0,3 % 0,2 % Holstebro % 33 % 0,4 % 0,2 % Horsens % 29 % 0,2 % 0,1 % Ikast-Brande % 39 % 0,2 % 0,2 % Lemvig % 42 % 0,3 % 0,3 % Norddjurs % 41 % 0,2 % 0,1 % Odder % 47 % 0,3 % 0,3 % Randers % 50 % 0,3 % 0,4 % Ringkøbing-Skjern % 51 % 0,1 % 0,1 % Silkeborg % 47 % 0,2 % 0,2 % Skanderborg % 54 % 0,1 % 0,1 % Skive % 45 % 0,3 % 0,2 % Struer % 50 % 0,2 % 0,2 % Syddjurs % 50 % 0,2 % 0,2 % Viborg % 37 % 0,4 % 0,2 % Aarhus % 43 % 0,1 % 0,1 % I alt % 42 % 0,2 % 0,2 % Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik På tværs af kommunerne er der store forskelle i antallet af vejledte før-startere. Aarhus, Randers og Viborg er de tre kommuner, hvor der er blevet vejledt flest før-startere i absolutte tal, mens der er vejledt færrest i Struer, Favrskov og Norddjurs kommuner. Af samme tabel kan det ses, at Horsens Kommune har den skæveste kønsfordeling i mændenes favør, mens Skanderborg og Ringkøbing-Skjern er de eneste kommuner, hvor der er flest kvinder blandt førstarterne. I forhold til de vejledte før-startere i procent af arbejdsstyrken er Holstebro, Randers og Viborg kommuner igen i år blandt dem, som har den største andel. 11

80 2.2 GENNEMSNITSALDER I nedenstående tabel 2.2 vises gennemsnitsalderen for de vejledte før-startere og for den samlede arbejdsstyrke. Tabel 2.2. Gennemsnitsalder for vejledte før-startere og for den samlede arbejdsstyrkerne Kommune Før-starteres gennemsnitsalder Ændring ift Arbejdsstyrkens gennemsnitsalder Ændring ift Favrskov 41,1 N/A 42,6 N/A Herning 35,8 0,7 41,1 0,3 Holstebro 36,3 1,3 41,3 0,1 Horsens 37,0 2,2 41,0 0,1 Ikast-Brande 39,5-0,2 41,8 0,2 Lemvig 40,5-2,9 43,5 0,3 Norddjurs 42,9 0,1 43,3 0,2 Odder 40,1 N/A 43,7 N/A Randers 35,6-1,9 41,2 0,1 Ringkøbing-Skjern 37,6-0,1 42,4 1,2 Silkeborg 38,0-1,0 42,1 0,3 Skanderborg 39,9 N/A 43,1 N/A Skive 40,7 N/A 42,5 N/A Struer 41,4 5,2 43,2 0,3 Syddjurs 37,1-5,8 44,4 0,3 Viborg 36,1-2,2 42,2 0,3 Aarhus 33,9 0,3 38,9 0,1 I alt 36,9-0,6 41,3 0,4 Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og IRIS Group (2013): Profilanalyse 2013 I alt er gennemsnitsalderen blandt de vejledte før-startere 4,4 år lavere end gennemsnittet for arbejdsstyrken generelt. Samtlige kommuners vejledte før-startere ligger under gennemsnittet for arbejdsstyrken generelt. Yderligere viser en sammenligning med sidste års analyse, at de før-vejledte er blevet lidt yngre, mens arbejdsstyrken er blevet lidt ældre. 12

81 Aarhus Kommune har den laveste gennemsnitsalder med 33,9 år, mens Syddjurs Kommunes før-startere er gennemsnit 7,3 år lavere end arbejdsstyrken. Norddjurs er den kommune med den højeste gennemsnitalder. 2.3 HØJEST FULDFØRTE UDDANNELSE Figur 2.2 viser fordelingen på højest fuldførte uddannelse for før-startere og for arbejdsstyrken for kommunerne samlet set. Figur 2.2. Før-starteres fordeling efter højeste fuldførte uddannelse 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Vejledte før startere Arbejdstyrken generelt Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik Det fremgår af figuren, at andelen af vejledt før-startere også i år er lidt bedre uddannet end arbejdsstyrken generelt. Vejledte før-startere med grundskole som højeste fuldførte uddannelse er seks procent lavere end arbejdsstyrken generelt, mens de vejledte til gengæld har en større andel med eksempelvis gymnasial uddannelse og lang videregående uddannelse. I nedenstående tabel 2.3 vises udviklingen for før-starteres fordeling ift. Profilanalyse Både for før-startere og arbejdsstyrken generelt er der blevet færre med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau. Derudover er der kommet flere med gymnasiale-, erhvervsfaglige- og lang videregående uddannelser blandt de vejledte før-startere, mens der er kommet to procent færre med en mellemlang videregående uddannelse/bachelor. 13

82 Tabel 2.3. Vejldte før-starteres uddannelsesniveau og ændring i procentpoint Vejledte før-startere Ændring ift Arbejdsstyrken generelt Ændring ift Grundskole 17 % -2 % 23 % -3 % Gymnasial uddannelse 12 % 3 % 9 % 0 % Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse/bachelor 38 % 1 % 37 % 1 % 7 % 0 % 6 % 0 % 16 % -2 % 18 % 1 % Lang videregående uddannelse/ph.d. 9 % 1 % 8 % 0 % Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og IRIS Group (2013): Profilanalyse 2013 Nedenstående tabel 2.4 giver et mere detaljeret overblik på kommuneniveau. Af tabellen fremgår det, at Skanderborg og Aarhus kommuner har den højeste andel før-startere med en videregående uddannelse. Lemvig og Struer er de kommuner, der har den største andel af før-startere med en erhvervsfaglig uddannelse. Tabel 2.4. Vejledte før-starteres fordeling på uddannelsesniveau fordelt på kommuner Vejledte før-startere fordelt på uddannelse i procent Arbejdsstyrken fordelt på uddannelse i procent Kommune Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige Kort videreg. Mellemlang/bach. Lang viderereg/ph.d Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige Kort videreg. Mellemlang/bach. Lang viderereg/ph.d Favrskov Herning Holstebro Horsens Ikast-brande Lemvig Norddjurs Odder

83 Randers Ringkøbing- Skjern Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus I alt Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik 15

84 2.4 FORUDGÅENDE BRANCHETILKNYTNING Figur 2.3 viser andelen af vejledte før-startere og alle beskæftigede fordelt efter, hvilken branche de kommer fra. Der er en overvægt af "før-startere", som kommer fra brancherne handel og transport samt erhvervsservice. Omvendt er der færre "før-startere" indenfor offentlig administration, undervisning og sundhed end arbejdsstyrken samlet set. Figur 2.3. Før-startere og alle beskæftigedes forudgående branchetilknytning 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% "Før-startere" Alle beskæftigede Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik Nedenstående tabel viser før-starternes fordeling i forhold til brancheerfaring fordelt på de enkelte kommuner. Tabellen viser, at der er forskelle mellem kommunerne. Eksempelvis har 40 procent af før-startere i Struer Kommune branchetilknytning til industri, mens det kun gælder for 6 procent af før-starterne i Syddjurs. Tilsvarende har 38 procent tilknytning til handel og transport i Holstebro Kommune, mens det kun gælder for 9 procent af før-starterne i Lemvig. 16

85 Tabel 2.5. Forudgående branchetilknytning i år 2012 for hhv. før-startere og arbejdsstyrken samlet i procent Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstof og forsyning Bygge og anlæg Handel og transport Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Off. Adm., undervisning, sundhed Kultur, fritid og anden service Kommune Vejledte Alle Vejledte Alle Vejledte Alle Vejledte Alle Vejledte Alle Vejledte Alle Vejledte Alle Vejledte Alle Vejledte Alle Vejledte Alle Favrskov Herning Holstebro Horsens Ikast-brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus I alt Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik 17

86 2.5 SKATTEPLIGTIG INDKOMST I nedenstående figur 2.4 vises den gennemsnitlige skattepligtige indkomst for før-startere og for arbejdsstyrken samlet. Kun de personer, som var fuldt skattepligtige i 2012, indgår i analysen. På tværs af alle kommuner har alle beskæftigede en højere gennemsnitlig indkomst end før-startere. Favrskov og Skive er de kommuner, hvor der er den mindste forskel, mens Holstebro og Syddjurs kommune har den største forskelle i indkomst mellem før-startere og arbejdsstyrken.. Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst for før-startere var i kr. For arbejdsstyrken samlet var den kr. - svarende til 16 procent forskel. Figur 2.4 Gennemsnitlig årlig skattepligtig indkomst for før-startere og alle beskæftigede "Før-startere" gns. indkomst Alle beskæftigede gns. indkomst Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik Af figuren kan det aflæses, at Favrskov og Silkeborg kommune har den højeste gennemsnitlige skattepligtig indkomst for før-startere. I Syddjurs og Holstebro kommuner er der, hvor der er den største forskel i skattepligtig indkomst mellem før-startere og alle øvrige beskæftigede. I Syddjurs erder fx en forskel kr. mellem grupperne. En mulig forklaring på det samlede fald i gennemsnitsindkomst blandt før-startere er formentlig at de vejledte i denne gruppe er blevet yngre (jf. tabel 2.2) De bagvedliggende data for de enkelte kommuner samt ændringen i procent ift kan findes i tabel B.1 i bilag 1. 18

87 Kapitel 3 Profil af iværksættere, der har modtaget vejledning 3.1 ANTAL VEJLEDTE IVÆRKSÆTTERE Tabel 3.1 indeholder en oversigt over antal vejledte iværksættere og det samlede antal iværksættere fordelt på de 17 kommuner (jf. kapitel 6 for en nærmere beskrivelse af gruppens afgrænsning). Der blev vejledt 929 iværksættere i de 17 kommuner ud af et samlet antal på ca iværksættere. Dette er ca. 300 virksomheder flere end sidste år, hvilket svarer til ca. 11 procent af alle iværksættere. Det skal dog nævnes, at stigningen i de absolutte tal dækker over, at profilanalysen i år dækker 17 kommuner i stedet for 14 sidste år. Tallene viser, at der er store forskelle mellem kommunerne, når det gælder andelen af iværksættere, der har modtaget vejledning. I eksempelvis Skanderborg Kommune er der blevet vejledt to procent af alle iværksættere, mens der i Struer er blevet vejledt 37 procent. Viborg og Silkeborg kommuner har vejledt flest iværksættere, mens Favrskov Kommune har vejledt færrest. Tabel 3.1 Antal vejledte iværksættere samt andel vejledte i forhold til alle iværksættere Kommune Antal vejledte iværksættere Antal iværksættere i alt Vejledte i procent af alle iværksættere (2013) Vejledte i procent af alle virksomheder (2012) Favrskov % 4 % Herning % 5 % Holstebro % 23 % Horsens % 6 % Ikast-Brande % 4 % Lemvig % 41 % Norddjurs % 15 % Odder % N/A Randers % 15 % Ringkøbing-Skjern % 10 % Silkeborg % 22 % Skanderborg % N/A 19

88 Skive % N/A Struer % 46 % Syddjurs % 39 % Viborg % 23 % Aarhus % 2 % I alt % 12 % Kilde: IRIS Group på baggrund af kommuneres egne data, Danmarks Statistik og IRIS Group (2013): Profilanalyse FORDELING PÅ BRANCHER Det var kun muligt at genfinde 385 af de godt 929 iværksættere i Danmarks Statistiks registre. Det skyldes bl.a., at data i Danmarks Statistik kun går frem til første halvår 2013 og en del iværksættere, som er etableret i andet halvår af 2013, er derfor ikke registreret i Danmarks Statistik. De følgende tabeller baserer sig på oplysninger om de 385 iværksættere, som kunne genfindes. I nedenstående figur 3.1 vises den branchemæssig fordeling af hhv. vejledte iværksættere og alle iværksættere. Figur 3.1. Branchemæssig fordeling for hhv. vejledte iværksættere og alle iværksættere 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Vejledte iværksættere Alle iværksættere Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik. 20

89 De vejledte iværksættere har i store træk samme branchefordeling som den samlede population af iværksættere. Dog er er der lidt flere vejledte inden for industri, råstof og forsyning samt erhvervsservice og færre inden for landbrug, skovbrug og fiskeri samt ejendomshandel og udlejning. På næste side viser tabel 3.2 den branchemæssige fordeling af hhv. de vejledte iværksættere og alle iværksættere for kommunerne. Der er betydelige forskelle på branchefordelingen af de vejledte på tværs af kommunerne. I Skanderborg Kommune er eksempelvis 75 procent af alle vejledte iværksættere inden for handel og transport, mens flertallet - 60 procent - af vejledte i Odder Kommune er inden for erhvervsservice. 21

90 Tabel 3.2. Branchefordeling i procent for hhv. iværksættere og arbejdsstyrken samlet Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstof, forsyning Bygge og anlæg Handel og transport Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Off. Adm., undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Kommune Vejledte Alle Vejledte Alle Vejledte Alle Vejledte Alle Vejledte Alle Vejledte Alle Vejledte Alle Vejledte Alle Vejledte Alle Vejledte Alle Favrskov Herning Holstebro Horsens Ikast-brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus I alt Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik. 22

91 3.3 GENNEMSNITLIGT ANTAL ÅRSVÆRK Tabel 3.3 viser det gennemsnitlige antal årsværk for hhv. vejledte iværksættere og alle iværksættere. Lemvig og Herning kommuner har det højeste antal årsværk for vejledte iværksættere med hhv. 6,1 og 5,1 årsværk, mens Skanderborg har det laveste med 1,2 årsværk. Tabel 3.3. Gennemsnitlig antal årsværk for hhv. vejledte iværksættere og alle iværksættere Kommune Vejledte Alle Favrskov 3,0 1,6 Herning 5,1 1,8 Holstebro 1,8 1,6 Horsens 2,0 1,4 Ikast-Brande 1,5 1,6 Lemvig 6,1 1,5 Norddjurs 2,5 1,0 Odder 1,8 1,1 Randers 2,0 1,9 Ringkøbing-Skjern 3,0 1,4 Silkeborg 4,8 2,1 Skanderborg 1,2 1,0 Skive 2,9 1,9 Struer 2,3 1,1 Syddjurs 1,6 1,1 Viborg 3,4 1,5 Aarhus 1,9 1,7 I alt 3,1 1,6 Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik. 23

92 T.kr. 3.4 GENNEMSNITLIG OMSÆTNING I nedenstående figur 3.2 vises den gennemsnitlige omsætning for vejledte iværksættere og for alle iværksættere. I figuren kan det ses, at gennemsnittet for vejledte iværksættere er t.kr. og t.kr. for alle vejledte iværksættere svarende til en forskel på 415 t.kr. Der er dog store forskelle på tværs af kommunerne. Ringkøbing-Skjern og Herning kommuner har den højeste gennemsnitlige omsætning for vejledte iværksættere samt den største forskel mellem vejledte iværksættere og alle iværksættere. Odder og Syddjurs kommuner har det laveste gennemsnit, mens Aarhus Kommune er kendetegnet ved, at de vejledte iværksættere har en betydelig mindre gennemsnitlig omsætningen end de ikke-vejledt iværksættere. De bagvedliggende data for de enkelte kommuner kan findes i tabel B.2. i bilag 1. Figur 3.2 Gennemsnitlig omsætning for vejledte iværksættere og alle iværksættere kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 500 kr. - Vejledte iværkstættere Alle iværksættere Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik 24

93 Kapitel 4 Profil af etablerede virksomheder, som er blevet vejledt 4.1 ANTAL VEJLEDTE Tabel 4.1 viser antallet af vejledte virksomheder, samt andelen af vejledte i forhold til den samlede bestand af etablerede virksomheder i hver af de 15 kommuner 2 (Se kapitel 6 for en nærmere beskrivelse af gruppens afgrænsning). Samlet for de 15 kommuner er det 3,4 procent af de etablerede virksomheder, der har modtaget vejledning via den lokale erhvervsservice svarende til ud af virksomheder. På tværs af alle kommuner er der blevet vejledt 1,2 procent færre etablerede virksomheder end sidste år. De største fald findes i Viborg og Ringkøbing-Skjern kommuner. I absolutte tal har Viborg Kommune vejledt flest virksomheder, mens Struer Kommune har den relativt største andel af vejledte virksomheder i procent. Igen i år har Aarhus Kommune den laveste andel af etablerede virksomheder, der har modtaget vejledning. I modsætning til sidste år er der ikke store lokale forskelle mellem kommunerne. Tabel 4.1. Antal og andel vejledte virksomheder i procent af alle virksomheder Kommune Antal vejledte virksomheder Antal etablerede virksomheder Vejledte i procent af alle virksomheder 2013 Vejledte i procent af alle virksomheder i 2012 Favrskov ,3% 1,1 % Herning ,3% 3,4 % Holstebro ,1% 4,2 % Horsens ,2% 4,2 % Ikast-Brande ,1% 4,0 % Lemvig ,9% 5,3 % Norddjurs ,3% 2,9 % Odder ,7% N/A Randers ,7% 5,4 % Ringkøbing-Skjern ,2% 4,5 % Skive ,7% N/A 2 I kapitel 4 er Silkeborg og Skanderborg kommuner udeladt, da de ikke har haft mulighed for at opgøre de vejledte etablerede virksomheder. 25

94 Struer ,2% 5,7 % Syddjurs ,2% 2,8 % Viborg ,6% 10,8 % Aarhus ,9% 0,2 % I alt ,4% 4,6 % Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik 4.2 FORDELING PÅ STØRRELSE I nedenstående figur 4.1 vises hhv. vejledte og alle etablerede virksomheder fordelt på størrelse. Årsværksfordelingen i figuren viser, at virksomheder med 0-5 årsværk udgør en relativt mindre andel af de vejledte set i forhold til det samlede antal virksomheder. Omtrent halvdelen af alle vejledte etablerede virksomheder i de 15 kommuner havde mellem 0-5 ansatte, mens det gælder for 85 procent af alle etablerede virksomheder i kommunerne. Den samlede årsværkfordeling viser, at de vejledte virksomheder er mere ligeligt fordelt ift. størrelse, end det gælder for gruppen af alle etablerede virksomheder. Det er udtryk for at, at den lokale erhvervsvejledning overordnet set er attraktivt for virksomhederne uanset størrelse. Figur 4.1. Årsværkfordeling for hhv. vejledte etablerede virksomheder og ale virksomheder 100% 90% 16% 3% 5% 7% 80% 70% 20% 60% 50% 40% 30% 20% 17% 46% 85% < 25 < < % 0% Vejledte etablerede virksomheder Alle etablerede virksomheder Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik I nedenstående tabel er årsværksfordelingen for hhv. vejledte og alle etablerede virksomheder gjort op på kommuner. 26

95 Tabel 4.2. Vejledte og alle virksomheder fordelt på størrelsegrupper i procent 0-5 årsværk < 5-10 årsværk < årsværk < 25 årsværk Kommune Alle Alle Alle Vejledte Vejledte Vejledte Vejledte Alle Favrskov 56 % 87 % 13 % 6 % 19 % 4 % 13 % 2 % Herning 29 % 84 % 32 % 8 % 23 % 5 % 17 % 3 % Holstebro 40 % 85 % 13 % 8 % 28 % 5 % 19 % 3 % Horsens 45 % 83 % 16 % 9 % 19 % 5 % 20 % 3 % Ikast-Brande 41 % 84 % 19 % 8 % 26 % 5 % 14 % 3 % Lemvig 32 % 87 % 16 % 7 % 32 % 4 % 19 % 2 % Norddjurs 38 % 89 % 18 % 6 % 13 % 3 % 31 % 2 % Odder 70 % 86 % 5 % 9 % 10 % 4 % 15 % 1 % Randers 58 % 85 % 17 % 7 % 17 % 5 % 8 % 2 % Ringkøbing-Skjern 45 % 87 % 27 % 7 % 5 % 4 % 23 % 2 % Skive 53 % 87 % 9 % 7 % 16 % 4 % 21 % 3 % Struer 51 % 86 % 17 % 6 % 26 % 5 % 6 % 2 % Syddjurs 79 % 91 % 7 % 5 % 14 % 3 % 0 % 1 % Viborg 47 % 87 % 15 % 7 % 21 % 4 % 18 % 2 % Aarhus 81 % 83 % 6 % 8 % 6 % 6 % 6 % 3 % I alt 46 % 85 % 17 % 7 % 20 % 5 % 16 % 3 % Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik I tabellen kan det ses, at der store lokale forskelle mellem kommunerne. Dog er den overordnede tendens i kommunerne, at der blandt de vejledte er færre små virksomheder og flere store virksomheder end for alle virksomheder med undtagelse af Aarhus Kommune, hvor størrelsesfordelingen af de vejledte ligner fordelingen blandt samtlige virksomheder. 4.3 GENNEMSNITLIGT ANTAL ÅRSVÆRK SAMT VÆKST I ÅRSVÆRK Tabel 4.3 viser det gennemsnitlige antal årsværk samt væksten i antal årsværk i perioden for hhv. de vejledte og for alle etablerede virksomheder. De vejledte virksomheder har i gennemsnit 14 årsværk, mens alle etablerede virksomheder har fire årsværk. Det samme billede gjorde sig gældende i sidste års analyse. Norddjurs og Holstebro kommuner har det største gennemsnit med hhv. 21 og 19 årsværk. Overordnet set har både de vejledte og ikke-vejledte oplevet en positiv vækst i beskæftigelsen i perioden Gruppen af vejledte har oplevet en fem procent højere vækst end ikke vejledte. Dette 27

96 dækker dog betydelige lokale forskelle. Eksempelvis har Norddjurs og Aarhus kommuner haft en vækst for vejledte på hhv. 38 og 39 procent, mens Syddjurs og Odder har haft en negativ vækst på hhv. -34 og -11 procent. Tabel 4.3. Antal årsværk og vækst i antal årsværk for hhv. vejledte og samtlige virksomheder Gennemsnitligt antal årsværk 2013 Vækst i antal årsværk i procent Kommune Vejledte Alle Vejledte Alle Favrskov % 5 % Herning % 7 % Holstebro % 3 % Horsens % 4 % Ikast-Brande % 19 % Lemvig % 4 % Norddjurs % 0 % Odder % 10 % Randers % 5 % Ringkøbing-Skjern % 4 % Skive % 7 % Struer % -4 % Syddjurs % 7 % Viborg % 8 % Aarhus % 7 % I alt % 7 % Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik 4.4 FORDELING PÅ BRANCHER I figur 4.2 vises fordelingen af vejledte virksomheder og alle etablerede virksomheder ift. hovedbrancher. Hovedparten af de vejledte etablerede virksomheder tilhører disse brancher: Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, bygge og anlæg, handel og transport samt erhvervsservice. Dette adskiller sig fra alle etablerede virksomheder, hvor landbrug, skovbrug og fiskeri samt ejendomshandel og udlejning udgør de største andele af den samlede branchefordeling. Især industrivirksomheder fylder meget blandt de vejledte igen i år, mens vejledte virksomheder indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri er underrepræsenteret i erhvervsvejledningen. 28

97 Figur 4.2. Branchefordeling for hhv. vejledte og alle etablerede virksomheder 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Vejledte etablerede virksomheder Alle etablerede virksomheder Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik I nedenstående tabel 4.4 er branchefordelingen opgjort på kommunerne. Ligesom for før-startere og iværksættere er der også for etablerede virksomheder store lokale forskelle. Eksempelvis er 51 procent af alle vejledte virksomheder i Lemvig Kommune industri-, råstofindvindings- og forsyningsvirksomheder. I Skive Kommune er 42 procent af de vejledte virksomheder fra handel og transport, mens halvdelen af alle vejledte virksomheder i Aarhus Kommune er indenfor erhvervsservice. 29

98 Tabel 4.4. Vejledte etablerede virksomheder og alle virksomheder fordelt på brancher i procent Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstof, forsyning Bygge og anlæg Handel og transport Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Off. Adm., undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Kommune Vejledte Alle Vejledte Alle Vejledte Alle Vejledte Alle Vejledte Alle Vejledte Alle Vejledte Alle Vejledte Alle Vejledte Alle Vejledte Alle Favrskov Herning Holstebro Horsens Ikast-brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus I alt Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik 30

99 t.kr 4.5 FORDELING PÅ OMSÆTNING I nedenstående figur 4.3 vises den gennemsnitlige omsætning for vejledte etablerede virksomheder og for alle virksomheder. Gennemsnittet for vejledte etablerede virksomheder var i kr., mens omsætningen kun var kr. for gruppen af samtlige etablerede virksomheder. Tallene dækker over store forskelle på tværs af kommunerne, men det generelle billede er, at de vejledte virksomheder har en omsætning, der ligger betydeligt over de ikke-vejledte. Det hænger naturlig sammen med at der er flere store virksomheder blandt de vejledte (jf. tabel 4.2). Figur 4.3 Gennemsnitlig omsætning for vejledte etablerede og alle etablerede virksomheder Vejledte etablerede virksomheder Alle etablerede virksomheder Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik I nedestående tabel 4.5 beskrives de bagvedliggende grund for de enkelte kommuner. Skive Kommune har det største gennemsnit for vejledte virksomheder samt den største forskel mellem vejledte virksomheder og samtlige virksomheder. I Ikast-Brande og Aarhus kommuner har de samtlige virksomheder en større gennemsnitlig omsætning end de vejledte. I forhold til vækst i omsætningen i perioden har Aarhus Kommune den største vækst med 56 procent for vejledte virksomheder. Vejledte virksomheder i Odder og Syddjurs kommuner havde en negativ vækst, mens der i Struer Kommune var den største forskel mellem vejledte virksomheder og samtlige virksomheder. 31

100 Tabel 4.5. Gennemsnitlig omsætning for vejledte etablerede virksomheder og vækst i omstætning Kommune Vejledte etablerede Alle etablerede Vækst i omsætning vejledte Vækst i omsætning alle Favrskov t.kr t.kr 32 % 14 % Herning t.kr t.kr 24 % 22 % Holstebro t.kr t.kr 25 % 17 % Horsens t.kr t.kr 27 % 30 % Ikast-Brande t.kr t.kr 42 % 39 % Lemvig t.kr t.kr 27 % 24 % Norddjurs t.kr t.kr 39 % 13 % Odder t.kr t.kr -9 % 16 % Randers t.kr t.kr 13 % 14 % Ringkøbing-Skjern t.kr t.kr 26 % 23 % Skive t.kr t.kr 23 % 19 % Struer t.kr t.kr 42 % -9 % Syddjurs t.kr t.kr -18 % 20 % Viborg t.kr t.kr 28 % 19 % Aarhus t.kr t.kr 56 % 33 % I alt t.kr t.kr 26 % 26 % Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik 4.6 ANDEL MED EKSPORT Tabel 4.6 viser andelen af de vejledte samt alle etablerede virksomheder, der har eksport. I Profilanalyse 2013 havde de vejledte virksomheder generelt en meget høj andel af eksport. Det tilsvarende gør sig gældende i år - 40 procent for vejledte virksomheder og 11 procent for samtlige virksomheder. Generelt er der store forskelle mellem kommunerne i forhold til eksport. Lemvig Kommune har den største andel af vejledte etablerede virksomheder, men der i Holstebro Kommune er den største forskel mellem vejledte og samtlige virksomheder. I Favrskov Kommune var der den største stigning i forhold til sidste år med 23 procentpoint, mens der i Randers Kommune var et fald på 15 procentpoint. 32

101 Tabel 4.6. Andel vejledte etablerede virksomheder med eksport. Kommune Andel vejledte med eksport Andel af alle med eksport Andel vejledte med eksport (2012) Andel af alle med eksport (2012) Favrskov 44 % 10 % 21 % 11 % Herning 50 % 11 % 47 % 11 % Holstebro 55 % 9 % 51 % 8 % Horsens 40 % 11 % 43 % 12 % Ikast-Brande 55 % 14 % 52 % 14 % Lemvig 57 % 8 % 49 % 9 % Norddjurs 41 % 9 % 38 % 9 % Odder 35 % 10 % N/A N/A Randers 28 % 12 % 43 % 12 % Ringkøbing-Skjern 36 % 11 % 41 % 8 % Skive 37 % 9 % N/A N/A Struer 34 % 6 % 17 % 9 % Syddjurs 0 % 11 % 25 % 10 % Viborg 35 % 8 % 35 % 7 % Aarhus 19 % 15 % 0 % 14 % I alt 40 % 11 % 38 % 11 % Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og IRIS Group (2013): Profilanalyse

102 Kapitel 5 Vækstlagets brug af lokal erhvervsservice 5.1 VÆKSTLAGET I DE 17 KOMMUNER Lige som sidste år indeholder dette års profilanalyse en særlig analyse af det såkaldte vækstlag blandt erhvervslivet i de 17 kommuner og vækstlagets brug af lokal erhvervsservice. Vækstlaget defineres som virksomheder, der over en toårig periode har oplevet mindst en 20 procent årlig gennemsnitlig vækst i antal beskæftigede og som i slutåret har mindst fem ansatte. I tabel 5.1 vises antal virksomheder, der tilhører vækstlaget i de enkelte kommuner samt vækstlagets andel i forhold til den samlede bestand af iværksættere og etablerede virksomheder i kommunen 3. Tabel 5.1. Antal virksomheder i vækstlaget og deres andel af den samlede virksomhedsbestand Kommune Virksomheder i vækstlaget Vækstlag i forhold til virksomhedsbestand Virksomheder i vækstlaget (2012) Vækstlag i forhold til virksomhedsbestand (2012) Favrskov 30 1,4 % 42 2,2 % Herning 109 2,6 % 117 3,1 % Holstebro 58 2,3 % 66 3,0 % Horsens 88 2,6 % 109 3,6 % Ikast-Brande 46 2,2 % 48 2,6 % Lemvig 27 2,4 % 18 1,8 % Norddjurs 32 1,8 % 32 1,9 % Odder 23 2,4 % N/A N/A Randers 64 1,7 % 83 2,6 % Ringkøbing-Skjern 50 1,6 % 83 3,0 % Silkeborg 75 N/A 95 2,6 % Skanderborg 47 N/A N/A N/A Skive 42 1,9 % N/A N/A 3 Virksomheder med arbejdssteder i flere kommuner skal have mindst 50 procent af beskæftigelsen i den pågældende kommune for at indgå i opgørelsen. 34

103 Struer 21 2,2 % 22 2,6 % Syddjurs 21 1,0 % 31 2,9 % Viborg 115 2,6 % 113 2,9 % Aarhus 309 2,7 % 325 3,2 % I alt ,2 % ,8 % Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og IRIS Group (2013): Profilanalyse 2013 Note: Det er ikke muligt at udregne vækstlaget ift. virksomhedsbestanden for hhv. Silkeborg og Skanderborg kommuner, da der ikke er tilgængeligt information om de etablerede virksomheder. Der var i alt iværksættere og etablerede virksomheder, der opfylder kriterierne for vækstlaget 4. Sidste år var det iværksættere og etablerede virksomheder. Tallene kan dog ikke direkte sammenlignes, da det ikke er de samme kommuner, som indgår i analysen som sidste år. Vækstlaget udgør mellem 1,0 og 2,7 procent af den samlede virksomhedsbestand i de 17 kommuner. I nedenstående figur 5.1 vises vækstlagets fordeling på brancher for Region Midtjylland. Figur 5.1. Branchefordelingen for vækstlaget i Region Midtjylland 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik I figuren kan det ses, at den største branche i vækstlaget er handel og transport med 32 procent, herefter er det industri, bygge og anlæg samt erhvervsservice, der er næststørst med ca procent. 4 Definitionen er minimum 20 procents vækst om året i gennemsnit i en periode på to år og et krav om mindst fem ansatte i slutåret (2012). 35

104 Branchefordelingen i absolutte tal og relative tal kan findes i tabel B.3 i bilag VÆKSTLAGETS BRUG AF LOKAL ERHVERVSSERVICE Figur 5.2 viser andelen af vækstlaget, som har benyttet lokal erhvervsservice i deres hjemkommune. Den grå vandrette linje viser gennemsnittet for alle kommunerne i Figur 5.2. Andel af vækstlaget, der har benyttet lokal erhvervsservice 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik Ligesom sidste år dækker gennemsnittet over en stor variation på tværs af kommunerne, når det gælder vækstlaget brug af lokal erhvervsservice. På trods af et fald for de fleste kommuner har Lemvig, Struer og Viborg kommuner også igen i år godt fat i vækstlaget i den lokale erhvervsservice. Mens Odder, Syddjurs og Aarhus kommuner ikke har vejledt virksomheder, der tilhører vækstlaget i

105 Kapitel 6 Afgrænsning af målgrupper og kontrolgrupper 6.1 DEFINITION AF VEJLEDTE Det er de lokale erhvervskontorer, der har haft ansvar for at sammensætte lister med CPR-numre og CVR-numre for de vejledte personer, iværksættere og etablerede virksomheder. For at sikre en ensartet forståelse af begrebet vejledte personer og virksomheder - på tværs af kommunerne - er de lokale erhvervskontorer blevet opfordret til kun at medtage personer og virksomheder, der opfylder nedenstående definition af vejledning. Med vejledte forstås personer, iværksættere og virksomheder, der har modtaget individuel sparring eller problemafklaring inden for blandt følgende områder; Forretningsplaner Udviklingssamtaler Strategiudvikling Vejledning om anvendelse af lokale, regionale og nationale erhvervsfremmetilbud Bistand i forbindelse med møder/sager i kommunen Ejerskifte. Deltagelse i kollektive forløb (fx netværksmøder, fyraftensmøder, seminarer, uddannelse) skal ikke tælles med. Korte telefonsamtaler, hvor virksomheder fx henvender sig for at få oplysninger om en relevant kontaktperson i en bestemt organisation, skal heller ikke tælles med. Udgangspunkt for vejledningen skal således være en individuel dialog/samtale om 1) et konkret behov, et problem, en idé hos virksomheden eller 2) en åben dialog eller udviklingssamtale om virksomhedens situation, udvikling, forretningsplaner eller lign. 6.2 AFGRÆNSNING AF KONTROLGRUPPE FOR FØR-STARTERE Personer, der har modtaget vejledning, bliver i profilanalysen sammenlignet med arbejdsstyrken i de enkelte kommuner på udvalgte parametre. Der er indsendt CPR-numre fra de lokale erhvervskontorer. Disse er blevet matchet mod Danmarks Statistiks registre: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik med status ultimo 2012, Uddannelsesregister med status pr. pr. 1. okt og Befolkningsstatistikken med status pr. 1. jan Kun de personer, der matcher befolkningen pr. 1. jan er medtaget i analysen. Af de personer fandt et match. Kontrolgruppen består af de personer i kommunerne, som indgår i arbejdsstyrken, herunder de personer, der er midlertidigt uden for arbejdsstyrken. I tabellen 37

106 med gennemsnit indkomst indgår kun de personer, der har været fuldt skattepligtige i det gælder både for de vejledte personer og for kontrolgruppen. 6.3 AFGRÆNSNING AF KONTROLGRUPPE FOR IVÆRKSÆTTERE Der er indsendt CVR-numre på iværksættere, hvor af 929 CVR-numre er unikke. Disse er blevet matchet mod et aktuelt udtræk af Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske register (ESR). Heraf matcher 385 CVR-numre. Kontrolgruppen afgrænses til private byerhverv og virksomheder, der er højst tre år gamle i 2012, baseret på startdato i ESR. I kontrolgruppen indgår kun virksomheder, som ligger over bagatelgrænsen i andet halvår 2013, dvs. virksomheder med en vis omsætning og/eller beskæftigelse svarende til mindst 0,5 årsværk. 6.4 AFGRÆNSNING AF KONTROLGRUPPE FOR ETABLEREDE VIRKSOMHEDER Der er indsendt CVR-numre på etablerede virksomheder, hvor af CVR-numre er unikke. Disse er blevet matchet mod Regnskabsstatistikken 2010, hvor der er fundet et match for 917 CVRnumre. Kontrolgruppen i profilanalysen udgøres af populationen i Regnskabsstatistikken 2013, idet virksomheder med mere end 250 årsværk udelades, og kun virksomheder ældre end tre år i 2013 indgår i analysen. Oplysningerne baserer sig på et nyt og mere opdateret datagrundlag i Danmarks Statistik som baserer sig på oplysninger fra e-indkomst og momsstatistikken. 6.5 AFGRÆNSNING AF VÆKSTLAGET Vækstlaget er i Profilanalysen afgrænset til virksomheder, der i perioden fra i mindst to på hinanden følgende år har haft en årlig vækst i omsætningen på 20 procent eller derover. I 2013 havde mindst 5 ansatte det vil sige, at væksten har resulteret i, at der er beskæftiget 5 personer eller flere i virksomheden på sluttidspunktet for opgørelsen. For virksomheder, der har arbejdssteder i flere kommuner, er kun de som har mindst 50 procent af deres beskæftigelse i kommunen medregnet som vækstlaget i den pågældende kommune. Vi har derefter opgjort, hvor mange af de virksomheder, der opfylder kriteriet for vækstlaget, som har gjort brug af lokal erhvervsservice i enten 2012 eller

107 Bilag 1 Tabeller Tabel B.1. Gennemsnitlig årlig skattepligtig indkomst for før-startere i 2012 Før-startere Alle beskæftigede Kommune Gennemsnitlig indkomst i kr. Ændring i procent ift Gennemsnitlig indkomst i kr. Ændring i procent ift Favrskov N/A N/A Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder N/A N/A Randers Ringkøbing-Skjern Silkeborg Skanderborg N/A N/A Skive N/A N/A Struer Syddjurs Viborg Aarhus I alt Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik og IRIS Group (2013): Profilanalyse 2013 Tabel B.2. Gennemsnitlig omsætning for iværksættere Kommune Vejledte iværksættere Alle iværksættere Favrskov kr kr. Herning kr kr. Holstebro 928 kr kr. Horsens kr kr. 39

108 Ikast-Brande kr kr. Lemvig kr kr. Norddjurs kr kr. Odder 354 kr. 875 kr. Randers kr kr. Ringkøbing-Skjern kr kr. Silkeborg kr kr. Skanderborg 825 kr kr. Skive kr kr. Struer kr kr. Syddjurs 568 kr. 920 kr. Viborg kr kr. Aarhus 919 kr kr. I alt kr kr. Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik Tabel B.3. Branchefordelingen for vækstlaget i Region Midtjylland Branche Antal virksomheder i vækstlaget Andel virksomheder i vækstlaget Landbrug, skovbrug og fiskeri 94 8 % Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % Bygge og anlæg % Handel og transport mv % Information og kommunikation 91 8 % Finansiering og forsikring 12 1 % Ejendomshandel og udlejning 24 2 % Erhvervsservice % Offentlig administration, undervisning og sundhed 43 4 % Kultur, fritid og anden service 26 2 % I alt % Kilde: IRIS Group på baggrund af data fra Danmarks Statistik 40

109 Bilag: Hovedkonklusioner profilanalyse Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. august Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

110 o Udviklingsforvaltningen Dato: 8. august 2014 Journalnr.: 14/11459 Profilanalyse lokal erhvervsservice i Norddjurs Kommune Styrker og opmærksomhedspunkter i den lokale erhvervsservice i Norddjurs kommune kan sammenfattes i følgende hovedpunkter: Norddjurs Kommunes styrker: I alt har godt 13 procent af kommunens iværksættere benyttet den lokale erhvervsservice i Det bringer Norddjurs ind på en placering som nummer syv blandt de 19 midtjyske kommuner. De vejledte iværksættere i Norddjurs har i gennemsnit en omsætning på kr. Det er på niveau med gennemsnittet for vejledte i alle 19 kommuner. Den lokale erhvervsservice har relativt godt fat i de etablerede virksomheder. I 2013 benyttede 3,3 procent af kommunens etablerede virksomheder lokal erhvervsservice. Gennemsnittet for alle 19 kommuner var 3,4 procent. Den lokale erhvervsservice i Norddurs har god kontakt til både mindre og større etablerede virksomheder i kommunen. En tredjedel af de etablerede virksomheder, der modtog vejledning og sparring havde mere end 25 ansatte. Det er den højeste andel blandt alle de midtjyske kommuner. Etablerede virksomheder som modtog vejledning i Norddjurs havde en vækst på 39 % i årsværk hvilket er betydeligt over gennemsnittet for vejledte i de øvrige midtjyske kommuner hvor væksten var på 14%. Generelt har den lokale erhvervsservice i Norddjurs god kontakt i vækstlaget blandt kommunens virksomheder. 20 procent af Norddjurs højvækstvirksomheder benyttede lokal erhvervsservice i Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

111 Norddjurs Kommunes udfordringer: I Norddjurs er de vejledte før-startere i gennemsnit ca. 43 år. Det er den højeste gennemsnitsalder blandt alle midtjyske kommuner og 6 år over regionsgennemsnittet. Det kan overvejes, om erhvervsvejledningens tilbud til før-startere når bredt nok ud i forhold til kommunens yngre borgere, og om der skal ske en bedre kobling til folkeskole og ungdomsuddannelses-niveau. Den lokale erhvervsservice har særligt godt fat i de helt små og de helt store virksomheder. Til gengæld udgør virksomheder med mellem 5-25 ansatte en relativt lille del af brugerne. Ofte rummer virksomheder i netop dette segment et stort vækst- og udviklingspotentiale. Det kan overvejes, om der er behov for at gøre en særlig indsats for at nå ud til flere af kommunens mindre og mellemstore etablerede virksomheder med 5-25 ansatte. En meget stor andel af de vejledte virksomheder er inden for bygge og anlæg. Det bør overvejes, om der er behov for en indsats for at øge antallet af brugere inden for øvrige brancher/sektorer, som modsvarer Norddjurs potentialer indenfor de erhvervsmæssige styrkepositioner erhvervspolitikken peger på: Turisme, fødevarer, energi og miljø samt transport. Vækstlaget, dvs. antallet af virksomheder, der oplever høj vækst, er ikke ret stort i Norddjurs Kommune. Kun 1,8 procent af virksomhederne oplevede høj vækst i perioden Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

112 Bilag: 5.4. Lokale erhvervsservice i Norddjurs Kommune 2014.docx - Overblik over den lokale erhvervsservice i Norddjurs Kommune 2014.docx Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. august Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

113 Kultur og udvikling Dato: 15. august 2014 Journalnr.: 14/11459 Lokale erhvervsservice i Norddjurs Kommune 2014 Kommunalbestyrelsen fastlægger de overordnende rammer for virksomhederne og mange af de vilkår, som virksomhederne skal fungere i, f.eks. den overordnede fysiske planlægning, infrastrukturforhold m.v. Samtidig er Norddjurs Kommune en direkte dialogpartner i forhold til myndighedsbehandling, f.eks. miljøgodkendelser og byggesagsbehandling. Derfor er kommunen ofte virksomheders primære indgang til erhvervsservicesystemet. Den kommunale erhvervsservice varetages af følgende aktører: De kommunale afdelinger (Erhverv, Byg, Miljø, Jobcenter, osv) Den lokale erhvervsservice STARTVÆKST Norddjurs i samarbejde med Væksthus Midtjylalnd Tværkommunale samarbejder - Business Region Aarhus Væksthus Midtjylland. Alle kommuner udfører lokal erhvervsservice, men der er forskellige modeller for den praktiske organisering af den lokale erhvervsservice. Norddjurs Kommunes model i forhold til at tilbyde den basale lokale erhvervsservice til kommunens virksomheder sker i samarbejde med Væksthus Midtjylland i form af virksomhedsvejledninger, iværksættercafeer samt temamøder og kollektive forløb under navnet STARTVÆKST Norddjurs. Vejledninger for virksomheder og iværksættere Virksomheder og iværksættere kan få vejledning om bredt spektrum af emner af betydning for at drive virksomhed. Det kan være: - etablering af bestyrelse, generationsskifte, human ressource, professionalisering af bestyrelsesarbejdet, ansættelser og profiltests, strategiudvikling, outplacement, organisationsudvikling, jura og kontrakter, kompetenceudvikling og efteruddannelse, patenter, LEAN, Told og Skat, certificering og mærkninger, sprog og oversættelser, værdikædeinnovation, kreativitet og innovation, oplevelsesbaseret eller eventbaseret innovation, revision og regnskaber, prototypeudvikling og testninger, låntagning og vækstkaution, markedsanalyser, finansiering af vækst, eksport til nær og fjernmarkeder, generationsskifte, sourcing, opkøb af virksomhed, godkendelser hos off. Myndighed, salg af virksomhed, markedsføring, deltagelse i EU projekter, branding og PR, indførelse af ny teknologi og IT, salg og salgstræning, oparbejdelse af samarbejdsrelationer, IT og Apps-udvikling. Iværksættere

114 STARTVÆKST Norddjurs afholder i samarbejde med Norddjurs Kommune 4 iværksættercafeer hvert år, fordelt på 2 om foråret/sommeren og 2 om efteråret/vinteren. Det er gratis for iværksættere eller aspirerende iværksættere at deltage. På cafeerne kan iværksættere få konsultationer hos advokat, revisor, Skat, a-kasse for selvstændige, erhvervs- og vækstkonsulent og marketing. Der er ikke tilmelding til iværksættercafeerne, man møder blot op med sine spørgsmål og får hjælp til at finde den rådgiver, som kan besvare spørgsmålene. Der udføres cirka 100 konsultationer med iværksættere om året i dette regi. Udover at møde rådgivere er iværksættercaféerne også et forum, hvor iværksættere, der endnu er i opstartsfasen eller nystartede virksomheder kan komme i dialog, få inspiration og skabe netværk med andre iværksættere, rådgivere og aktører inden for iværksættermiljøet. Fokuseret erhvervsservice Norddjurs Kommune har de seneste år igangsat en række fokuserede indsatser, som bl.a. Succesfuld Forretningsudvikling i Praksis, Games R Us, KreaFabrikken, Vokseværket og Havets Muligheder. Norddjurs Kommune har i 2014 i samarbejde med Favrskov Kommune og eksterne konsulenter gennemført vejlednings- og kompetenceudviklingsforløbet KreaFabrikken, hvor fokus på baggrund af Kulturhovedstad 2017 var på værdikædeinnovation, innovationsevne, samarbejdsrelationer og produktudvikling. Kampagner Under STARTVÆKST Norddjurs iværksættes 3-4 kampagner årligt under nationale indsatser. Det kan være under temaer som finansiering under Vækstfonden, Innovationstjek, Innovationsmiljøer og Business Angels, Early Warning, Eksportpakker, mentortilbud, Vækstmatch o. lign. Disse kampagner målrettes brancher, indsatsområder efter Norddjurs kommunes erhvervspolitik. Information til virksomheder og iværksættere Alle virksomheder tilbydes gratis nyhedsmail med tilbud og invitationer. Der er pr. august 2014 ca modtagere af mailen. Ligeledes tilbydes alle virksomheder og iværksættere gratis og uvildig sparring på deres forretningsidé og udviklingsmuligheder. Der kommunikeres og markedsføres tilbud til virksomheder gennem erhvervssiderne på kommunens hjemmeside samt Nystartede virksomheder modtager alle et velkomstbrev med oplysninger om erhvervsservicemuligheder i kommunen og ved årsskiftet sendes nytårs hilsen til alle kommunens cvr. nr.

115 Bilag: 6.1. Udpegede medlemmer til VækstNorddjurs ( ).pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. august Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 88361/14

116 Kommissorium for VækstNorddjurs Oversigt over udpegede medlemmer per 25. juni 2014 Organisation / netværk Dansk Byggeri, Lokalforening for Djursland Handelsstandsforenin gen i Auning Repræsentant Titel mail Torben Nielsen Bjarne Nielsen Murer, Murerfirmaet Torben Nielsen Stenvad ApS Campingfatter, Auning Camping ShopiCity - Grenaa Carsten Thygesen Formand, ShopiCity - Grenaa Djurslands Landboforening Destination Djursland Djursland Erhvervsråd og Norddjurs Erhvervsnet [email protected] [email protected] t.com [email protected] Anders Overgaard Gårdejer [email protected] Flemming Rasmussen Ole Nørgaard Turismedirekt ør, Destination Djursland Direktør, Nørgaard Teknik A/S Væksthus Midtjylland Erik Krarup Udviklingschef, VHM VidenDjurs Niels Ole Svit Direktør for VidenDjurs LO Torben Jakobsen Formand, LO Djursland LO Lydia Callesen Formand, 3F Djursland Dansk Industri Poul Petersen Direktør, Seafood Dansk Transport og Logistik Dansk Iværksætterforening Finansrådet Dansk Arbejdsgiverforening Afventer udpegning Birgitte Christiansen (foreslået af forvaltningen) Ingen medlemmer har taget imod muligheden for at udpege Udpeger ikke medlemmer blandt deres medlemsorganisatio ner Supply.dk ApS x Indehaver, BirBond Consult x x [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected]

117 Bilag: 8.1. Status og resultater på Havets Muligheder.docx Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. august Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

118 Status og resultater på Havets Muligheder Havets muligheder har gennemført aktiviteter for virksomheder med havets ressourcer som muligheder i perioden Formålet har været at realiserer det erhvervsudviklingsmæssige potentiel som havets ressourcer kan genererer, samt at arbejde med iværksættere, unge virksomheder samt spin out-iværksætteri fra eksisterende virksomheder i kollektive kompetanceudviklingsforløb. En evaluering af indsatsen vil finde sted i august-september for fremlæggelse i Erhvervsudvalget i september Evalueringen vil vurdere indsatsen med henblik på at kunne pege på, hvad der virker, og i forlængelse heraf hvordan en eventuel forlængelse af indsatsen kan planlægges og forankres efter indsatsens afslutning. Ligeledes vil evalueringen belyse effekt, værdiskabelse hos deltagerne samt om indsatsen har haft en positiv effekt på Norddjurs kommunes omdømme som en attraktiv og professionel erhvervskommune. Ydermere vil evaluereingen belyse om erhvervsfremmeaktørers og videninstitutioners vilje til at indgå i strategiske muligheder og nye vækstsamarbejde med Norddjurs Kommune er øget. I perioden har ca. 120 virksomheder deltaget i et eller flere forløb. Deltagerne er gennem oplæg og specifikke workshops blevet kompetenceudviklet dels mod konkret forretningsudvikling af egen virksomhed, dels med partnerskab og brug af netværk. Virksomhederne har arbejdet med hvordan deres varer/services bedst sælges, med alt fra produktudvikling, markedsføring, salgskanaler m.m. Derudover er virksomhederne blevet indført i hvordan netværk, samarbejde og partnerskaber har afgørende betydning for virksomhedens udvikling og vækst. Forløbene har haft varierende længde, fra længerevarende karakter til intensiv virksomheds camp over 24 timer. Deltagerne har kunnet vælge blandt de forskellige aktiviteter, efter interesse og udviklingsstadie. Temamæssigt har forløbene været afviklet inden for en række forretningsområder, baseret på ønsker for virksomhederne: Oplevelsesøkonomi Energi og miljø Produktudvikling Fødevarer Fremstilling Konsortier og partnerskaber Finansiering Offshore branchen Fremtidsworkshops Samme virksomhed kan have deltaget under forskellige forretningsområder. Formålet med disse forretningsområder har været at sætte fokus på de udviklingsmuligheder den enkelt virksomheder har, samtidig med der skabes netværk og forpligtende samarbejder virksomhederne imellem.

119 På baggrund af ovenstående aktiviteter, er der opstået en række konkrete cases blandt de deltagende virksomheder i Havets Muligheder, bl.a: Høstmaskine for sandorm Badesalt udvundet ved Fjellerup strand Kaffebar og Bogcafé på Anholt Havn Tang som kosmetisk behandling Bryllupskørsel til strandens hemmelige steder Havsalat og tang til Sushikæde Virksomhederne er blevet kompetenceudviklet af en lang række videninstitutioner og konsulenter. Et afsæt for indsatsen har været at få tilført viden til virksomhederne som ikke på forhånd har været til stede i området.der er således samarbejde med bl.a. DTI, Algecenter Danmark, Offshore Center Denmark, Havets Hus, Vindmølleindustrien, Væksthus Midtjylland, IVU, Videnscenter for KystTurisme, Salgskonsulenterne, Kommunikationsbureauet Makers, Ålborg Universitet, Erhvervsskolerne, Syddansk Universitet, RCC Retail. Konsulenthuset Vovemod, The Yes Company, Studenterhuset, Vestas og Siemens, Dansk Supermarked, Karlbak samt en lang række etablerede virksomheder. Sidste aktivitet har været en 24-timers virksomhedscamp på Kystvejens Hotel i Grenaa. Nedenstående er 3 citater for virksomhedsdeltagere på campen: Heine Max Olesen, FriskFisken, Grenaa Første dag har været som skræddersyet til vores planer med flere nye tangprodukter og 2. dag har været super inspirerende med bl.a. at høre Torsten Malling som jo allerede har været hvor vi er nu. Det har været værd at deltage og jeg har fået optimal udbytte at campen. Inge Marie Fruerlund, Fruerlund og Høg Tegnestuen ApS, Ørsted Jeg har fået et spark bagi og er blevet rykket ud af min dagligdag. Der har været rigtig gode oplæg og jeg har suget en masse ting til mig. Helt konkret vil jeg kontakte Studenterhuset på Aarhus Universitet og få fat i en studerende, som jeg vil lave projekter med. Claus Laursen, EL:CON, Grenaa Jeg er gået ind i Havets Muligheder med åben sind og det har været rigtig spændende at deltage. Campen har givet gode værktøjer der kan bruges i hverdagen. Deltagerne har været blandet lige fra studerende, til bygge-anlægsbranchen, revisorer osv. og det giver også et rigtig godt afsæt for netværk og nye samarbejde.

120 Bilag: 8.2. Ansøgning Fokuseret Erhvervsservice Norddjurs Kommune - Ansøgning Fokuseret Erhvervsservice Norddjurs Kommune.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. august Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

121

122

123

124

125

126 Bilag: 8.3. Notat Salg i vandkanten.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. august Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

127

128

129 Bilag: 9.1. Afrapportering vedr. byggenetværk - rapp inc deltagerliste.docx - Afrapportering vedr. byggenetværk - rapp in c deltagerliste.docx Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. august Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 99065/14 Fusion ID: Bilag Afrapportering vedr. byggenetværk - rapp inc

130 deltagerliste.docx - Afrapportering vedr. byggenetværk - rapp in c deltagerliste.docx kunne desværre ikke findes.

131 Bilag: Artikel - Læderleverandør + handskemager = gevinst.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. august Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 86840/14

132 Læderleverandør + handskemager = gevinst? Fløjlshandskerne er taget af, når vi fortæller en virkelig historie fra Norddjurs erhvervsliv om iværksætteren og handskemageren Dorthe Flarup Mikkelsen og læderleverandøren CAMO Leathers fra Auning. - Af Rene Meyer, erhvervskonsulent Norddjurs Kommune Plads - til Skrevet iværksætteri af erhvervskonsulent i Auning Rene Meyer, Norddjurs Erhverv valgte hun at følge sin drøm om at have sin egen Handskemageren Dorthe Flarup Mikkelsen har i handskemagervirksomhed. Hun er i dag knap et år haft arbejdsplads hos Danmarks eneste arbejdende handskemager og læderleverandøren CAMO Leathers A/S i Auning. har en vision om at vise, at håndværket har et Norddjurs Erhverv har stillet Dorthe og Jørgen eksistensgrundlag i det 21. århundrede. Birch, direktør for CAMO Leathers, nogle spørgsmål om, hvordan det er, henholdsvis at lægge hus til en iværksætter og bo hos en etableret virksomhed. Svarene giver et lille indblik i både fordele og ulemper ved at etablerede virksomheder og iværksættere deler arbejdsplads og illustrerer, hvor svært det kan være at finde det rigtige match. CAMO Leathers A/S domicil i Auning Handskemagerens vej til selvstændighed Dorthe startede med at arbejde med handsker i 1990 hvor hun startede sin uddannelse som fransk handskemager, en 3-årig uddannelse. Efter endt uddannelse arbejdede hun 14 år hos Randers Handskefabrik, hvorefter hun ville prøve noget nyt. Det blev til 5 år hos Vestas. Handskerne trak dog stadig, og i sommeren 2013 CAMOs vej til succes CAMO Leathers A/S blev stiftet i 1996 af Jørgen Birch og har kontordomicil og lager i Auning. Virksomheden har et netværk af samarbejdspartnere i Italien, Tyskland, Østrig og Brasilien og har i dag etableret sig som værende én af de største læderleverandører til møbelindustrien og kontraktmarkedet i Nordeuropa. 1

133 Læderleverandør søges Da Dorthe sprang ud som selvstændig, skulle hun bruge en skindleverandør, hvorfor hun tog kontakt til Jørgen. Det viste sig dog, at det ikke var handskeskind men møbelskind, der var CAMOs spidskompetence. Til gengæld havde Jørgen et lokale, som Dorthe kunne leje. Dette tog hun imod med kyshånd, som hun fortæller: jeg ville ikke være hjemme. For det første egner jeg mig ikke til hjemmearbejde, jeg behøver at se og tale med andre og det får jeg opfyldt her. Det kan nemlig hurtigt blive ensomt, hvis man starter sin egen virksomhed op hjemmefra, og det skal ikke undervurderes, hvor meget det betyder, at man i løbet af sin arbejdsdag kommer ud blandt andre mennesker, som Dorthe fortsætter: Meget vigtigt er at jeg spiser sammen med andre. Og så er jeg blevet taget godt imod, jeg er jo den fremmede-nye i klassen. Der er altid hjælp at hente. For at springe ud som iværksætter, skal man have en vis portion is i maven, for det er da risikofyldt. Du kan ikke være sikker på, hvornår du kommer til at leve af det og så er der en lang række praktiske og administrative ting, som man skal forholde sig til, som f.eks. den nævnte skindleverandør. Skindleverandøren er siden fundet, men i Auning fandt hun noget nok så vigtigt, nemlig gode arbejdsfaciliteter. Selvfølgelig koster det noget, men til gengæld har hun bl.a. fået socialt samvær og nok så vigtigt fået løst en række praktiske ting, som hun fortæller: Det er også dejlig nemt at bare tænde for min pc, og den smutter selv på nettet. Her er kopi, printer mm som altid virker optimalt. Her er rigtig fine lokaler, især frokoststuen er rigtig dejlig. Her kan jeg afholde kurser og jeg kan låne et møde lokale, hvis det var aktuelt. Dorthe Flarup Mikkelsen på sin plads hos CAMO Leathers A/S Økonomisk og social kapital På den anden side har Jørgen og CAMO Leathers også fået noget positivt ud af at have Dorthe boende. Som Jørgen fortæller, så kunne han sagtens sætte sig ind i Dorthes situation, da han selv havde været der engang og var derfor glad for at kunne være med til at hjælpe Dorthe i gang. Til gengæld kunne CAMO Leathers også få lejet et ledigt lokale ud og få styrket bundlinjen. 2

134 Iflg. Jørgen understregede Finanskrisen vigtigheden af, at man som virksomhed udnytter alle kapaciteter effektivt og f.eks. lejer ledige lokaler ud. Derudover kan man som etableret virksomhed drage nytte af iværksætteres friske ideer. Giver læderleverandør + handskemager så gevinst? Ja. For Dorthe får opfyldt en række praktiske og sociale behov som iværksætter. Og Jørgen får noget ekstra på bundlinjen og glæden ved at hjælpe en iværksætter. Men kunne det være bedre? Igen ja. For det, der kunne løfte samarbejdet helt op i skyerne, var, hvis Dorthe og CAMO f.eks. bedre kunne inspirere hinanden i hver deres respektive arbejde eller bruge hinanden til at udvikle nye produkter sammen. Dorthe fortæller da også ærligt: For mig selv, ville det være lidt mere optimalt med et firma, der har en mere... Ja hvad skal jeg sige, kunstnerisk indgangs vinkel end CAMO har. Måske ikke det rette udtryk, men det er et importfirma og jeg ville måske bedre egne mig sammen med en produktionsvirksomhed eller med en kreativ virksomhed. Den betragtning er Jørgen enig i, da han fortæller, at på trods af økonomiske gevinster og hvor rart, det ellers er at have Dorthe hos dem, så drager de egentlig ikke fordel af hinanden arbejdsmæssigt. Man skal finde de rigtige samspillere Med andre ord er der mange fordele ved at sidde som iværksætter hos en etableret virksomhed og omvendt for virksomheden, men jo bedre et match mellem de to arbejdsmæssigt, jo større chance er der for, at virksomhed og iværksætter kan løfte hinanden op til helt nye højder og virkelig mærke samarbejdet på bundlinjen. Hverken Dorthe eller Jørgen er dog blevet afskrækket af samarbejdet og Dorthe har da stadig sin plads hos CAMO. Jørgen er meget interesseret i fortsat at få iværksættere ind og Dorthe fortæller ligeledes: Jeg vil til en hver tid anbefale andre at dele virksomheds lokaler med et allerede eksisterede firma. Det er dejligt at vi kan deles om tingene. På den anden side vil jeg komme med det råd, at man skal finde de rigtige samspillere. Denne historie illustrerer hvorfor Norddjurs Erhverv gerne vil hjælpe med at matche iværksættere med de rigtige faciliteter og om muligt finde et arbejdsmæssigt match. Vi ved, at disse fine faciliteter for iværksættere findes i kommunen, og vi ved at det kan være til stor gavn for både iværksættere og virksomheder at dele arbejdsplads. Derfor kan Norddjurs Erhverv kun opfordre jer som virksomheder og iværksættere til at starte sådanne samarbejder op imellem jer. Her står Norddjurs Erhverv klar til at hjælpe med at skabe forbindelserne, skriv blot på [email protected] til Rene Meyer. 3

135 Bilag: Iværksættertilbud (kortlægning)- artikel.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. august Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 86845/14

136 Plads til iværksætteri i Norddjurs I denne artikel giver Norddjurs Erhverv et lille indblik i de mange spændende tilbud, som private virksomheder i Norddjurs Kommune har til iværksættere - Skrevet af erhvervskonsulent Rene Meyer, Norddjurs Erhverv Kortlægning af iværksættertilbud Måske opdagede du, at Norddjurs Erhverv i foråret 2014 indhentede information om private iværksættertilbud. Baggrunden var et ønske om at kortlægge, hvilke private tilbud der egentlig findes i kommunen for iværksættere, når det gælder faciliteter som f.eks. kontorlokaler, mødelokaler og produktionslokaler. Med denne kortlægning vil kommunen bedre kunne matche virksomheders og iværksætteres ønsker til gensidig gavn. Fra snedkeri til laboratorium Kortlægningen identificerede bl.a., at der i kommunen er mulighed for at leje eller låne sig ind i alt fra f.eks. kontor- og mødelokaler, bogbinderi, fremkaldelseslokale, tømrer- /snedkerværksted, lager og sågar laboratorium til fødevaretest. Men det blev også klart, at der måtte være flere faciliteter end de, der var blevet rapporteret ind til kommunen. Derfor tager Norddjurs Erhverv i fremtiden også imod information om iværksættertilbud. 1

137 Iværksætter-facilitets-match På baggrund af denne kortlægning vil Norddjurs Erhverv gerne hjælpe dig som iværksætter i kommunen ved at oprette forbindelse til virksomhederne og guide dig videre til de faciliteter, som vi har information om. Vi kalder det Iværksætter-facilitets-match. Er du iværksætter i Norddjurs Kommune, og ønsker at prøve at bo hos en etableret erfaren virksomhed, kan du altså ligeledes kontakte Norddjurs Erhverv på [email protected], og så vil vi bruge de indsamlede informationer til at guide dig til det bedste virksomhedsmatch. Så hvis du er etableret virksomhed i Norddjurs Kommune med faciliteter, som kunne være brugbare for iværksættere samt lyst til at have en frisk iværksætter boende, kan du rapportere det ind til Norddjurs Erhverv på [email protected]. Så får vi den fornødne information til at guide iværksættere frem til jer. Du kan også se vores side om Iværksætter-facilitets-match her: rhvervsservice/ivaerksaettermatch 2

138 Bilag: Overblik over iværksættertilbud.pdf Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. august Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

139 Virksomhed og placering Mercatus - den gamle StenaLine færgetermin al Mercatus - Østergade 20 StenaLine - Lagerbygnin g StenaLine - Færgevej 1 Auning Industrivej 18 - kontor Kontorlokaler Mødelokaler Produktionsfacilite ter Foretruk ne iværksæt tere 3 lejemål. (Ledige lokaler) 1 mødelokale. Nej. Foretræk ker kreative, men andre kan også komme ind. 2 lejemål (lille og stort), 200 m2. i det hele. (ledige lokaler) Lokale på 60 m2 i lagerbygning, tidligere toldkontor. Ledige kontorlokaler i terminalen Færgevej sal. 13 kontorlokaler + forkontor og 2 åbne receptionsarealer. Særlige forhold Intro-deal til iværksættere, Mercatus er meget interesserede i at støtte iværksættere. 1 mødelokale. Nej. Frit slag Intro-deal til iværksættere, Mercatus er meget interesserede i at støtte iværksættere. Nej. Nej. Tidligere været IT fra Viden Djurs. Frit slag. 1 mødelokale. Nej. Kreative foretræk kes ift. f.eks. Mercatus. 2 decideret mødelokaler, andre kontorlokaler kan indrettes sådan. x Alle er velkomn e, særlige gode forhold for ITiværksæt billig leje, 435 kr. per m2 om året. Samt ca. 75 kr. i forbrug per m2. billig leje, 435 kr. per m2 om året. Samt ca. 75 kr. i forbrug. Der er lagt fiberbredbånd.

140 Auning Industrivej 18 - produktion Kystvejens Hotel Stenvad Mosebrugsc enter Stationsbyg ningen i Grenaa Stefco x x Bogbinderi, sætteri, mørkekammer, fremkaldseslokale og trykkeri. Vareindlevering og udlevering samt film til varer. Udluftning. Mulighed for "alle" produktionsformer. tere og grafikere. Alle produktionsiværksættere er velkomne. Kontorlokaler fra ml. 10 og 900 m2 Der forefindes adskillige mødelokaler. 55 kr per m2 om måneden eksl. Moms (inkl. el og varme). Reception, telefonomstilling, fri internet, Rengøring, print- og kopiservice. Kontorlokale i Allingåbro x Godkendt tømrerog snedkerværksted på Stenvad Mosebrugscenter (tidligere brugt som produktionsskole) Kontorlokaler i stationsbygningen i Grenaa Har et hus med stue og køkken, som man kan leje efter aftale ift. lokaler i Allingåbr o kunne være perfekte for kiroprakt or, fysiotera peut eller revisor. ikke taget stilling til leje af kontorlokale, lån af produktionsfaciliteter gratis ja. x nej. over 300 m2 kontorlokaler, så god mulighed for at komme ind. Som de siger, har de altid fordelagtige priser for iværksættere. x Nej. ingten bestemte De har tidligere ladet iværksættere leje deres maskiner, men de bruger det hele

141 Erhvervspar ken Grenaa - Kontor Erhvervspar ken Grenaa - Lager Erhvervspar ken Grenaa - Værksted Erhvervspar ken Grenaa - Blandet Food Diagnostics Auning 18 a - Kommunal Aarbog kontorplads typer. selv nu. Oversigt over ledige lokaler på x lokaler/kontor Oversigt over ledige lokaler på lokaler/lager Oversigt over ledige lokaler på lokaler/vaerksted Oversigt over ledige lokaler på lokaler/blandet Flere af lejemålene har lokaler som kan indrettes som mødelokale efter behov. Ingen bestemte typer iværksæt tere. x x - - x x Tidligere autolakør med værkstedsfacilitete r. Blandet butik, kontor og værksted i bygning 14. x x Har laboratoriefacilitet er og laboratorieydelser til rådighed. Ja. Ja, 290 m2 kontorlokaler (se Industrivej 18) se industrivej se industrivej 18 - // - - // - Efter samtale med udviklingschef i Søgaard Ejendomme, Steen Kodahl Ledet: deres filosofi er at hjælpe iværksættere så vidt muligt. De kan tilbyde op mod 25% nedsat pris ift. de på hjemmesiden angivne priser. De foretrækker dog tomme lokaler, hvis det ikke er iværksættere, da de i forvejen har 90% dækningsprocent, og etablerede virksomheder uden tidsbegrænsning stiller for høje krav, specielt ift. at de m2, en ny lokalplan til udvikling og et håb om at kunne lave nybyggeri i området, når markedet passer dertil. - Mulighed for at låne, da det ofte står tomt, når der ikke er decideret projekter i gang. Djurs x x ja, se særlige x Værkstedsfællesskaber, erfaringsdeling

142 Markedspla ds CA-MO Mulighed for indretning og leje af Leathers kontorlokaler til små erhverv. Industrivej 24, Auning Hutters kontorlokaler - i alt 90 m2 mulighed for Reklamebro at lave deri ApS, mødelokale Huldre Mosevej 17a, Ramten Grenaa Ikke ledige lokaler, de henviser til Havn StenaLine. Åbyen ved Nej. Flyttet ud til Ørum, ingen Pink Nose mulighed for at leje noget. Eglu Har lejet ud, men bruger alt selv nu. Har mødelokale og undervisnings lokale, som kan lejes, hvis det giver mening. forhold ja. x nej. Mulighed for administrativ hjælp, mulighed for lagerplads. værksted nej, men det er ideelt for en internetb utik. x x x x x x x x Nej. Tidligere været IT-firma i lokalerne med serverrum etc.. Der er lette vægge som kan flyttes rundt ift. fleksibilitet

143 Bilag: Høringssvar vedrørende regional vækst og udviklingsplan.docx Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. august Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

144 l Dato: Journalnr.: 14/7849 Høringssvar vedr. den regionale vækst og udviklingsstrategi Norddjurs Kommune vil gerne kvittere for KKR s invitation til at komme med input om kommunens egne strategiske overvejelser og konkrete erfaringer i arbejdet at fremme vækst og udvikling. Vi ser det som af afgørende karakter, at der arbejdes ambitiøst, så vi kan realisere de styrkepositioner, der findes, og skabe en global, konkurrencedygtig Region Midtjylland. Styrkepositioner for vækst og udvikling Vi ser erhvervsudvikling på havet som et vigtigt tema, og Grenaa Havn er en central aktør inden for energi og miljø, pladskrævende erhverv, grovvarer, færge og- linjefart. Grenaa Havn er en driftig virksomhed og erhvervshavn med stor lokal, regional og national betydning. Havnen har store kajnære arealer, god beliggenhed og tæt ved de centrale sejlruter i Kattegat. Grenaa Havn ligger i tilknytning til erhvervsarealer med plads til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, og der er i den seneste kommuneplan udlagt yderligere areal til denne type virksomheder. Det er endvidere politisk vedtaget, at der ikke skal være boliger på Grenaa Havn. Grenaa Havn har derfor potentialer for at huse nye virksomheder, der kræver afstand til beboelse. Grenaa Havn er derfor vigtig for erhvervsudvikling i Region Midtjylland på grund af adgangen til den blå motorvej og pladsen til særlige typer virksomheder, der vil være i konflikt med beboelse. Vi ser også turisme som en styrkeposition i Region Midtjylland, hvor der inden for de seneste år er investeret regionalt såvel som nationalt i den østjyske turismeregion. Der er tale om investeringer for mange milliarder kroner i oplevelser som forlystelsesparker, dyreparker, hoteller, messefaciliteter, lokale fødevarer, gourmet-restauranter, natur- og oplevelsesture og mange andre. Norddjurs Kommune er udpeget som et af 2 stærke feriesteder for kystturisme, og i arbejdet med dette ser vi et stærkt regionalt samarbejde som vigtigt. Region Midtjylland skal fortsat have de dygtigste virksomheder inden for fødevareerhvervet. Det kræver udvikling. På fødevareerhvervet står Norddjurs Kommune står stærkt. Vores virksomheder er verdenskendte som værende nogle af de ypperste inden for services og ydelser fra produktion til salg. Vores virksomheder er højteknologiske og har fundet deres nicheområder, hvor deres innovation gør dem til stærke samarbejdspartnere i et globalt marked. Fremmere for vækst I Region Midtjylland har vi mange dygtige fremstillingsvirksomheder, som kan skabe arbejdspladser. Det kræver, at vi formår at understøtte dem i deres udvikling. I Norddjurs Kommune er vores fokus på produktionsarbejdspladser, eksempelvis omkring Grenaa Havn, og relaterede industrier som transport og logistik, der kan skabe vækst. Skal vi på Djursland fortsat bidrage til det Østjyske vækstcenter, er en stærk infrastruktur vigtig. Her er gode transportmuligheder til Djursland via letbane og busser af afgørende betydning. Det giver vores arbejdskraft gode vilkår, og vi får en dynamisk arbejdsstyrke, der gavner vores virksomheders vækst og udvikling. En velfungerende digital infrastruktur er også afgørende for at drive virksomhed. Manglen på digital infrastruktur kan hæmme væksten for erhverv. Skal vores virksomheder i Region Midtjylland og Norddjurs Kommune kunne vækste, ser vi forbedringer af den digitale infrastruktur som en absolut nødvendighed. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa - Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

145 Globalisering er endnu en af de vigtigste fremmere for væksten her i Norddjurs Kommune, og i Region Midtjylland som helhed. I Norddjurs Kommune er vi aktive i Business Region Aarhus, Central Denmark Europe, nationale og internationale samarbejder og strategiske partnerskaber, (triple-helix samarbejder m.m.). Vi ønsker et fortsat fokus på globaliseringens muligheder og udfordringer i regi af Region Midtjylland, da vi ser et stort vækstpotentiale for vores virksomheder her. I Norddjurs Kommune lægger vi vægt på, at støtten fra Vækstforum også fremadrettet skal være rettet mod virksomheder. Vi mener, at indsatsen fortsat skal tilrettelægges mod de områder, hvor der er størst potentiale for jobskabelse, som eksempelvis inden for turisme, off-shore eller fremstillingsindustrien. Hæmmere for vækst Det er vores opfattelse, at det nuværende lave uddannelsesniveau er en væsentlig hæmmer for vækst. Vores virksomheder efterspørger dygtige medarbejdere, men analyser udtrykker problemer med at finde disse. Dertil kommer, at de ansatte, som vores virksomheder ansætter, ikke har det tilstrækkelige uddannelsesmæssige niveau. Mobiliteten i regionen kan modvirke noget af dette men ikke løse udfordringerne. Infrastruktur er som nævnt overstående en fremmer, men kan også opfattes som hæmmer for vækst, når den ikke er velfungerende. Endvidere er virksomheders udfordringer med at skaffe kapital og arbejdskraftens manglende muligheder for at få finansieret boligkøb i yderområder en hæmmer for vækst. Norddjurs Kommune ser frem til det videre arbejde med den regionale vækststrategi og stiller sig til rådighed for samarbejdet. Med venlig hilsen Jan Petersen Borgmester - 2 -

146 Bilag: Arbejdsplan EU Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 20. august Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 82581/14

147 1 August /356 Erhvervsudvalget, EU Arbejdsplan for 2014 Onsdag den 22. januar 2014 Rådhuset Grenaa Valg af formand og næstformand Mødeplan introforløb Arbejdsplan 2014 Ændring af kontrakt med Djurs Wind Power Business Region Aarhus - brobygningsprojekt Godkendelse af budget 2014 for Kattegatcentrets Driftsfond Forslag til Vækst Norddjurs dialogforum Statusopgørelse 2013 Startvækst Norddjurs Orientering om energi- og miljøindsatsen i erhvervspolitikken med særlig fokus på vindmøller Omplacering af midler fra KUU til EU Oplæg samarbejde væksthus Midtjylland v. direktør Erik Krarup Meddelelser o Orientering om Havets Muligheder fremtidens Vækst Torsdag den 24. februar 2014 kl Bønnerup Havn Rundvisning på Bønnerup Havn Drøftelse af erhvervsudvalgets arbejdsform Drøftelse af Bønnerup Havns udvikling Orientering om oplandsanalyse Grenaa Havn Godkendelse af samarbejdsaftale med Væksthus Midtjylland Godkendelse af kommissorium for VækstNorddjurs Orientering om udvidelse af Business Region Aarhus

148 2 Forslag til ændret mødeplan for erhvervsudvalget for 2014 Arbejdsplan 2014 Meddelelser Lukket møde: Ansøgning om tilskud til markedsvurdering af erhvervspotentialer for Grenaa Havn A/S og virksomheder i Norddjurs Kommune i forbindelse med råstofprojekter i Grønland Onsdag den 12. marts 2014 kl Genanvendelse i erhvervsudviklingsperspektiv Reno Djurs Djurs WindPower Budgetopfølgning Genindvinding og genanvendelse, Reno Djurs Djurs Windpower Bæredygtighedsanalyse på Bønnerup Havn Drøftelse af handlingsplan for erhvervspolitikken 2014 Analyse af erhvervsklima Orientering om DI s erhvervsklima-analyse Forslag til mødeplan og emner for møder i VækstNorddjurs 2014 Ansøgning om renovering turistinformation i Fjellerup Arbejdsplan 2014 Onsdag den 23. april 2014 kl Detailhandel Besøg af handelsstandsforeningerne fra Auning og Grenaa Gæstekantinen Grenaa Meddelelser o Arbejdsplan 2014 herunder drøftelse af studietur til Ikast- Brande Budgetopfølgning Dialog med handelsstandsforeningerne Kommissorium Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune Revidering af forretningsorden for Djurslands Udviklingsråd Drøftelse af handlingsplan for erhvervspolitikken Strategisk turismesamarbejde i Business Region Aarhus

149 3 Vindmølleprojekt i Aarhus Bugt Udmøntning af renoveringsmidler til Kattegatcentret Meddelelser o Onsdag den 21. maj 2014 kl På Destination Djursland v. Flemming Rasmussen Besøg af Djurslands Turistforening v. Britta Mosdal Dialogmøde Turismestrategi Budgetopfølgning Orientering om spørgsmål/beregninger udvidelses- og/eller reduktionsforslag budget 2015 Budget 2015 og overslagsårene prioritering af anlæg Orientering om aktiviteter i landdistriktsprojektet Fremtidens landsbyturisme på Norddjurslands kyst Drøftelse af handlingsplan for erhvervspolitikken Handelsstandsforeningerne i Norddjurs Kommunes repræsentantskab i VækstNorddjurs Orientering om oplevelsespladser i turismestrategi Ansøgning fra foreningen GameBusiness til virksomhedsarrangement Orientering om lov vedrørende ny regional vækst- og udviklingsstrategi Arbejdsplan 2014 Meddelelser o Djurs Wind Globe Torsdag den 19. juni 2014 kl Kl Dialogmøde med arbejdsmarkedsudvalget Rådhuset i Grenaa Budgetopfølgning Orientering om spørgsmål/beregninger - udvidelses- og/eller reduktionsforslag - budget 2015 på erhvervsudvalgets område Dialogmøde arbejdsmarkedsudvalget Evaluering Djurs Wind Power

150 4 Evaluering af første halvår 2014 i erhvervsudvalget og det kommende arbejde Ansøgning om medfinansiering af turistservice projekt for handelstandsforeninger Drøftelse af handlingsplan for erhvervspolitikken Evaluering KreaFabrikken Beslutning om udpegning af medlem til VækstNordjdurs Orientering om Central Denmark EU kontors årsrapport 2013 Orientering om turismefokuseret erhvervsservice Orientering om genanvendelse og genindvind Orientering om udvikling af Bønnerup Havn Tilstandsvurdering og vedligeholdelsesplan for Bønnerup Havn Arbejdsplan 2014 Onsdag den 20. august 2014 kl budgetmøde Dialogmøde med Kattegatcentret, Havets Hus. Direktør Bjarne Klausen deltager. Meddelelser o Budgetopfølgning Halvårsregnskab Budget 2015 og overslagsår Dialogmøde med Kattegatcentret Afrapportering af midler til kompetenceudvikling for bygge- og anlægsbranchen om energirenovering Orientering om vejledte iværksættere og virksomheder i Norddjurs Orientering om kortlægning af iværksættertilbud Ansøgning om fortsættelse af Havets Muligheder Orientering om inspirationstur for VækstNorddjurs Høringssvar vedr. den regionale vækst- og udviklingsstrategi Ansøgning om huslejetilskud til drift af Grenaa Turistkontor

151 5 Arbejdsplan 2014 Meddelelser o Onsdag den 17. september 2014 kl Grenaa Havn Repræsentanter fra DI deltager. Budgetopfølgning Evaluering af Havets Ressourcer Evaluering Games"R"Us Arbejdsplan 2014 Torsdag den 25. september 2015 Meddelelser o Inspirationstur for VækstNorddjurs til Ikast-Brande Kommune Fredag den 24. oktober 2014 kl Viden Djurs, Science Center Niels Højberg, Aarhus Onsdag den 19. november 2014 kl Gl. Estrup Landbrugsmuseum Budgetopfølgning Arbejdsplan 2014 Meddelelser o Budgetopfølgning Arbejdsplan 2014 Meddelelser o Onsdag den 10. december 2014 Budgetopfølgning Evaluering VækstNorddjurs Arbejdsplan 2014 Meddelelser o