Gaddisijn April årgang nr. 1

Transkript

1 April årgang nr. 1

2 Formand for DOF-Bornholm: Carsten Andersen Bagå 1, 3790 Hasle Tlf eller DOF-Bornholms formål: At arbejde for beskyttelse af fuglene og deres levesteder på Bornholm, at udbrede kendskabet til fuglene samt at indsamle viden om øens fugleliv. GADDISIJN udkommer 3 gange årligt, plus 1 årsrapport. Udsendes til ordinære, junior- og seniormedlemmer. Man kan abonnere separat på, ved at indbetale 100,- kr. årligt til foreningens kasserer: Kåre Kristiansen eller indsætte beløbet på vor konto i Danske Bank: Reg. nr kontonr Observationer indsendes til: Carsten Andersen (se adresse øverst på siden) Indslag til sendes til: Redaktør: Lis Jensen Pæretræsdalen 27, 3700 Rønne [email protected] Tlf Tryk: Søe Knudsen, Offset-Kopiering Hammeren 5, 7850 Stoholm Bornholms Tidende står for distributionen af. INDHOLDSFORTEGNELSE Ny formand Side 3 DOF-Bornholms bestyrelse Side 5 Årsberetning Side 5 Undersøgelse af vejkanternes tilstand på Bornholm 2012 Side 19 Fokus på Ederfuglene Side 24 Kommentar til vandfugletælling Side 26 Statistik 10 års vandfugletælling Side 27 Tak til vandfugle optællere Side 28 Natur på Bornholm Side 29 Stortur ti Öland Side 30 Skovhornugler i dagtræ Side 31 Tur til Christiansø Side 32 Pinsesolen danser Side 33 Fugle og Grill ved Hammersøen Side 33 En lille historie Side 34 Endnu en lille historie Side 35 Turreferater Side 36 Vidste du Side 38 Sæt X i kalenderen Side 40 Siden sidst Side 44 Kære læsere af. Så blev bladet endelig færdigt. Jeg har haft megen glæde (og arbejde) med at sætte dette blad op. Det er fantastisk så meget aktuelt stof og så mange smukke billeder, som bliver sendt til mig. Tak for det. Tak til Hanne Tøttrup, der brugte en hel dag sammen med mig, med at læse korrektur. Jeg håber at I vil få mindst ligeså meget glæde ved at læse bladet og nyde billederne, som jeg har haft! - og det hele er jo for fuglenes skyld. Lis Jensen Forsidebillede: Thorshane i Listed. Foto: Johanna M. Hartmann Deadline for : 1. marts 1. aug. 1. nov.

3 KÆRE BORNHOLMSKE DOF - ERE Så blev det min tur til at sætte mig i lokalforeningens formandsstol. Det gør jeg med stor respekt. Ikke mindst for den store indsats Per C. Pedersen har ydet de sidste fem år. Det skal derfor være min første handling som ny formand at takke Per for hans utrættelige arbejde for DOF-Bornholm! Jeg håber at kunne videreføre det gode arbejde, Per har lagt for dagen i samarbejde med bestyrelsen. Samtidig fortsætter jeg med mine hidtidige hverv i lokalforeningen som bl.a. redaktør af årsrapporten og Siden sidst, DOFbasekoordinator, ekskursionsudvalgsmedlem og turleder. Så der bliver jo i virkeligheden nok ikke så meget tid til at sidde på sin flade i den formandsstol. Der skulle jo også gerne blive tid til at komme ud og kigge på en fugl i ny og næ samt dyrke min store interesse for fuglefotografering. Jeg har i øvrigt været medlem af DOF i over 35 år og siddet i lokalbestyrelsen godt ti år. I bestyrelsen har vi foretaget en udskiftning. Ud er gået Oluf Lou efter i en årrække at have bidraget med sin store viden om fugle. Ind er kommet My Størup. Vi har dermed for første gang i tre år atter en kvinde i bestyrelsen. My har Rødhalset Gås, Humledal. Foto: Carsten Andersen

4 stor erfaring med arbejdet i foreningens hovedbestyrelse og er med det samme indtrådt som DOF- Bornholms repræsentantskabssuppleant. Vores andet medlem er fortsat ud over formanden Mogens T. Kofod. Endelig har Christian Lau lovet at hjælpe mig med en del af fodarbejdet som formand, så han nærmest bliver vores departementschef. Billede af ny formand DOF-Bornholm 2012, Carsten Andersen. Jeg sætter stor pris på kontakten til øens fuglekiggere og håber at I vil kontakte mig, hvad enten det drejer sig om gode idéer, spørgsmål, problemer vi kan løse i lokalafdelingen, eller når I næste gang løber ind i en sjov fugl! Carsten Andersen Per C. Pedersen takkede af ved generalforsamlingen 2012 med disse ord: Dette var min femte og sidste årsberetning som formand for DOF-Bornholm. Jeg vil gerne takke for den store tillid I har vist mig i bestyrelsen og udvalgene. Uden bestyrelsens og de mange frivilliges store arbejde og opbakning havde det været en umulig opgave. Jeg er sikker på, at den næste formand vil tage udfordringerne op til gavn for DOF-Bornholm. Der er masser at tage fat på. (s trofaste redaktion bestående af Hanne Tøttrup og Lis Jensen takker Per for et rigtigt godt samarbejde. Red.) 4

5 DOF-BORNHOLMS BESTYRELSE 2012 ÅRSBERETNING DOF- BORNHOLM 2011 Carsten Andersen (formand) Tlf.: Kåre Kristiansen (kasserer) Tlf.: Per C. Pedersen Tlf.: Jens Christensen Tlf.: Mogens T. Kofod Tlf.: / [email protected] My Størup Tlf.: [email protected] Niels-Christian Lau Tlf.: [email protected] Sune Riis Sørensen Tlf.: [email protected] Thomas Christensen Tlf.: [email protected] Repræsentantskabsmedlemmer Per C. Pedersen Mogens T. Kofod DOF-Bornholm havde igen i 2011 et travlt og virksomt år. Foreningens bestyrelse, udvalg og repræsentanter har været involveret i en lang række af sager og begivenheder. Vi har igennem et par år arbejdet efter et sæt af målsætninger for foreningens virke og aktivitetsniveau. Jeg kan konstatere, at vi på de fleste områder lever op til de mål vi satte os i begyndelsen af året og mere til. I løbet af året holdt vi 8 bestyrelsesmøder. Derudover har flere i bestyrelsen deltaget i en lang række møder, det har været møder i diviverse råd, udvalg og med offentlige instanser. Medlemsstatus Trods lavkonjunktur lykkedes det os at fastholde medlemstallet, det er meget glædeligt. Foreningen tæller nu ca. 250 medlemmer. Det er vi meget glade for og vi tager det som et tegn på, at foreningens virke er synligt og vedkommende. Vi har ganske få medlemmer under 18, som det ikke er lykkedes os at involvere på trods af en stor indsats. Jeg håber, at der i husstandsmedlemsskaberne gemmer sig børn og unge. Jeg vil gerne igen opfordre forældre og bedsteforældre til at tage deres børn og børnebørn med ud på foreningens ture. Ungdomsarbejdet Jeg har svært ved at se, hvad vi lokalt kan gøre for at løfte ungdomsarbejdet. Måske var det værd at overveje de nye sociale medier, som kunne gøre vo- 5

6 res lokalafdeling tiltrækkende for de yngre målgrupper. Vi overvejer for øjeblikket at oprette en Facebookgruppe for DOF-Bornholm, der vil i den nærmeste fremtid blive taget stilling til hvordan. På hjemmesiden har vi desuden en Twitterfunktion. Nyt logo DOF-Bornholms bestyrelse har længe ønsket et nyt logo for foreningen. Vi har diskuteret udformning, signalværdi og hvad der burde være i et tidssvarende logo. Vi besluttede, at det nye logo skulle indeholde en af de genindvandrede arter på øen, og som samtidig var typisk og speciel for øens natur. Vi valgte at pege på Alken, der de seneste år er genindvandret som ynglefugl på Bornholm og som næsten kan ses året rundt. Vi forelagde en lokal fuglekunstner opgaven og nu foreligger det nye logo designet af Ben Woodhams. DOF-Bornholms bestyrelse er meget begejstrede for resultatet og har besluttet at anvende det nye logo. Logoet vil fremover kunne ses på, Årsrapporten, Fugle og Naturs foreningssider og som brevhoved på DOF-Bornholms breve. Året i DOF Der har været afholdt to formandsmøder i forbindelse med repræsentantskabsmøderne. Forårets repræsentantskabsmøde foregik i Skærbæk tæt på vadehavet. Mogens og undertegnede var af sted og vi havde udover møderne en lang række 6 gode oplevelser i det sønderjyske. Mogens fandt et hidtil ukendt ynglepar af Hvid Stork, hvilket vakte en del opmærksomhed i forsamlingen. Desværre viste det sig senere at storkeparret ikke formåede at få ungerne på vingerne, sandsynligvis pga. fødemangel. Forårets program var præget af de mange beretninger samt fremlæggelse af hovedforeningens regnskab og budget. DOF s medlems- og mediestrategi var på dagsordenen. En fremlæggelse af aktivundersøgelsen gav et spændende billede af DOF s kernetropper. Undersøgelsen viste bl.a., at DOF-Bornholm med ca. 50 aktive har procentvis flest aktive medlemmer, det er vi ret stolte af! Konklusionen er, at de aktive er modne, trofaste og garvede mennesker med overskud og lyst til at yde et stykke frivilligt arbejde. De mange aktive udfører et stort arbejde med registreringer, undersøgelser, formidling og foreningsarbejde. Det er beregnet, at tidsforbruget hertil på landsplan svarer til 9,5 mio. kr. hvert år! På forårets rep.-møde blev vores afgåede formand Christian Hjorth fejret af repræsentantskabet for sit lange og engagerede formandskab ved et festligt aftenarrangement. Christian holdt op som formand og dagen efter blev Egon Østergaard DOF s nye formand udpeget af HB. Christian blev på efterårets repræsentantskabsmøde indvalgt som medlem af repræsentantskabet.

7 Lokalafdelingsseminar i Dalum 17. sept. ang. Atlas 3 og caretakerprojektets exitstrategi. Jeg var sammen med Kåre på lokalafdelingsseminar i Dalum, hvor Caretakerprojektets fortsættelse i lokalafdelingerne blev diskuteret. Det kommende Atlas 3 projekt blev skitseret og debatteret. I vores lokalafdeling vil Jens og Kåre koordinere projektet, der vil få brug for mange optællere til at dække kvadrater og linietakseringer. Landbrugskampagnen. Landbrugskampagnen blev på forårets repræsentantskabsmøde skudt i gang af Christian Hjorth. I løbet af foråret og sommeren blev der på landsplan skrevet mange læserbreve og der var mange debatindlæg om landsbrugets forvaltning af naturværdierne. Vi deltog i den lokale debat og redegjorde for vores holdninger og ønsker. DOF-Bornholm foreslog, at den dårligste landbrugsjord, med økonomisk støtte, kan tilbageføres til naturtilstand. Fra naturens hånd er noget jord bedre egnet til dyrkning end andet. I dag kompenserer landmændene ved at dræne jorden eller pumpe den fuld af forurenende gødningsstoffer. Det skader den omliggende natur og det giver heller ikke rigtig godt udbytte for landmanden. De våde og de sandede arealer bør tages ud af landbrugsdriften og gives tilbage til naturen. Natur på den dårlige landbrugsjord vil give mere plads til naturen og flere oplevelser med Sanglærker, Agerhøns og Viber. Naturpolitisk arbejde i DOF-Bornholm. DOF-Bornholm får som høringsberettiget part tilsendt en lang række sager, der vedrører alt fra nye sommerhustilbygninger til færdsel på søterritoriet. I år har bestyrelsen arbejdet med en række naturpolitiske sager. Jeg vil ridse nogle sager op, som vi har reageret overfor og sendt høringssvar til. DOF-Bornholms forslag til ny kommuneplan. Vi har kommenteret Kommuneplan 2009 overfor Teknik og Miljø og har stillet forslag til forbedringer af kommende planer. Vi mener, at landzoneloven i forbindelse med terrænændringer bør administreres restriktivt af hensyn til ikke på andre måder beskyttede småbiotoper. Vi tænker især på opfyldningen af våde markarealer og terrænændringer på f.eks. campingpladser i kystzonen. Derudover ønsker vi at udpegningsgrundlaget for Natura områder ajourføres, Vandrefalk, Alk og Baltisk Sildemåge er ikke med på udpegningsgrundlaget for Slotslyngen og Hammeren. I Almindingen bør arterne Lærkefalk og Rørdrum være med i udpegningsgrundlaget. 7

8 Offentlig høring vedr. vand- og naturplaner: Vi har fremsendt høringssvar til Roskilde Miljøcenter vedr. Natura 2000-område nr. 186: Almindingen, Ølene, og Paradisbakkerne. I vores kommentarer påpegede vi især, at vi savnede en række arter i udpegningsgrudlaget og at vi ønskede, at en række arealer burde indgå i området. Vi påpegede desuden, at selvom der ligger veldokumenterede oplysninger om en række vigtige arter, f.eks. Rød Glente, Rørhøg, Perleugle, Sortspætte, Rødrygget Tornskade og Hvepsevåge, så er disse tal ikke med i beskrivelsen. Vi mener desuden, at de beskrevne antal for Trane og Rørhøg er for uambitiøse og ude af trit med virkeligheden. Område nr. 184 Hammeren og Slotslyngen: I naturplanforslaget er Vandrefalken nu nævnt som en art, der kræver særlig beskyttelse inden for EU, og det nævnes også, at området indeholder fuglefjeld med en række rødlistede fuglearter. Vi er glade for, at disse forhold nu nævnes, men forekomsterne bør konkretiseres ved at nævne arternes navne. Ellers kan der være meget stor risiko for, at disse interesser tilsidesættes af myndigheder og ejere i den videre proces. Der står stadig intet om, hvordan disse væsentlige arter bør forvaltes. Vi finder derfor stadig områdets udpegningsgrundlag helt utilstrækkeligt. Kort sagt mener vi, at de meget væsentlige fugleforekomster i Natura 2000-området slet ikke er tilstrækkeligt beskyttede med denne Naturplan. Vi er for begge områder på sigt bekymrede for vedligeholdelsen af lysåbne arealer ved afgræsning og slæt. 8 Mulighedernes Land Ringebakke og Almeløkkebruddet. Årets største naturpolitiske udfordring for DOF-Bornholm var at få sat et tydeligt aftryk på planen for reetableringen og brugen af området. Bestyrelsen har besigtiget forholdene i Vangbruddet, Almeløkkebruddet og ved pieren for at få en klar og fælles holdning til projektet. Vi kunne konstatere, at der er klare fugleinteresser i områderne, både i selve bruddene og på kysten. Vi formulerede herefter en række forslag, som DOF- Bornholm skulle fremføre i forårets møder og workshops. Sidst i maj måned deltog vi i planværkstederne om Ringebakkebruddet. Det er mit indtryk, at vores forslag blev hørt og blev indarbejdet i den færdige plan for området. Vores fornemste opgave i processen har været at påpege vigtigheden i at beskytte fuglelivet i bruddene, således at de øvrige aktiviteter ikke skaber konflikter i forhold til ynglefuglene i området. Der er/har været mange interesser repræsenteret i processen og det har været særdeles vanskeligt at tilgodese alles interesser. Vi håber, at man vil opretholde et forbud mod bilkørsel i området. I skrivende stund er denne sag endnu ikke afgjort og vi afventer Fredningsnævnets afgørelse.

9 Nyt fugletårn ved Kærgård. Naturstyrelsen har for nogle år siden erhvervet ejendommen Kærgård på Skørrebrovej. Ejendommen omfatter arealer, der ligger op til Kærgårdsmosen og et betydeligt stykke af selve mosearealet. Vi har i DOF-Bornholms bestyrelse et ønske om, at der etableres adgang og fugletårn med udsigt til Kærgårdsmosen. Ved de årlige møder med Naturstyrelsen og i andre sammenhænge har vi peget på, at der ved Kærgård er en oplagt mulighed for at etablere et nyt fugletårn med en enestående udsigt. Et tårn placeret her vil få udsigt ud over mosen og op til Almindingens stejle skrænter og klippepartier. Derudover er der netop her mulighed for offentlig adgang til et stykke bornholmsk natur med klippeløkker, små overdrev, engarealer og mose. Denne mulighed er der pt. ikke andre steder i området. I den forbindelse var vi på besigtigelse med repræsentanter fra Naturstyrelsen. På mødet var der enighed om, at lokaliteten var unik og at der i området var gode muligheder for at etablere et fugletårn. Der blev set på mulige adgangsforhold, tårnplaceringer og ønsker vedr. udformning af fugletårnet. Repræsentanten fra Naturstyrelsen gjorde opmærksom på, at styrelsen for øjeblikket ikke har midler til opførelse af fugletårne på Bornholm og foreslog, at vi undersøgte muligheden for at få fondsmidler til projektet. Vi gav udtryk for, at DOF-Bornholm ville være meget tilfreds med et tårn i samme stil og kvalitet som det nordre tårn i Ølene. Vi påpegede muligheden for et grønt partnerskab. 9 Vallensgårds mose og FVF. DOF-Bornholms bestyrelse henvendte sig i sommer til Fugleværnsfonden for at få en vurdering af, om Vallensgårds mose og enge ved opkøb kunne blive et nyt FVF reservat. Området har et stort potentiale som et væsentligt aktiv for naturen og fuglelivet, hvis det tilbageføres til mose og våde enge. Sommerens store nedbør og de heraf oversvømmede enge viste helt klart områdets muligheder og potentialer som et vigtigt fugleområde helt på højde med Udkæret. Vi mener, det er oplagt, at et sådant projekt sker i et samarbejde med Naturstyrelsen, da de i forvejen ejer store arealer i området. DOF-Bornholm vi selvfølgelig gerne bidrage til og være med i projektet. Fra DOF-Bornholms side prioriterer vi, at engene inden for det afgrænsede område gøres våde igen, således som vi har set det i den regnfulde periode i denne sommer. Ved at etablere våde enge vil man få en meget stor kvalitetsforbedring af områdets naturværdier. Området har et stort formidlingspotentiale. Vi forestiller os, at formidlingen af områdets naturværdier kan ske i samarbejde med DOF-Bornholm, FVF og Naturstyrelsen. Vi ser gerne, som vi tidligere har beskrevet, at der etableres et fugletårn på Kærgårdsområdet, der er ejet af Naturstyrelsen. Vi afventer nu FVF s vurdering af projektmulighederne og håber, der snart kommer en afklaring.

10 Nylars plantage og fredning. DOF-Bornholm støttede fredningsforslaget, som det er udarbejdet af DN. Vi finder det vigtigt at frede området, da det indeholder en lang række naturværdier. En fredning sikrer, at der ikke foretages større renafdrifter og at området bevarer sine naturværdier. En fredning gør det muligt at skabe en endnu bedre natur for både fugle og fauna i et enestående kulturlandskab. DOF-Bornholm gik i denne sag imod Friluftsrådets indstilling til fredningen. Vores kredsrepræsentant i Friluftsrådet på Bornholm har talt for støtte til fredningsforslaget af Nylars plantage. Grønne partnerskaber i Poulsker og Bodilsker plantager. Det er Lars Wilhjelm, ejer af Poulskerog Bodilsker plantager, der i samarbejde med Naturstyrelsen, BRK, DN, Friluftsrådet, DOF og Svampevennerne har indgået et grønt partnerskab. DOF-Bornholm har ikke været synderligt inddraget i processen, men vi forventer selvfølgelig at blive indbudt, når der skal udpeges plads til fugletårn. Hvordan perleuglekasserne oprindelig er kommet ind i billedet, er jeg ikke klar over, men ideen stammer fra tidligere forslag fra DOF-Bornholm til forbedring af naturindholdet i plantagerne, som vi lavede til KU-Lifes projekt for 4 år siden. Halemejse. Foto: Carsten Andersen, Hammeren

11 Hættemåge i smukt vinterlys i Sandvig. Foto: Johanna M. Hartmann Salthammer møde med Snogebæk havn og fællesanliggender. I august holdt naturforeningerne og en repræsentant fra BRK et møde med Snogebæk havn og fællesanliggener. På mødet fremførte foreningerne deres holdninger til terrænændringer, helikopterlandingsplads og formidling af Salthammer-området. Der var forståelse for, at det var uhensigtsmæssigt at lande med helikopter på og i nærheden af Salthammer Odde. Lokaliteten er en vigtig rastelokalitet for vadere, måger og andefugle. Vi håber, at der findes en løsning på problemet, således at aktiviteterne i området ikke kommer i konflikt med og forstyrrer naturværdierne. DOF-Bornholm lovede at bidrage til formidlingen af Salthammer Odde ved skiltning i samarbejde med BRK. Vi håber, at vi ad denne vej kan oplyse om områdets naturværdier til gavn for lokale og turister. 11 Formidling. 4H deltagelse. St. Bededag deltog DOF -Bornholm ( Ben, Eilif og Per) i 4H s indvielse af aktivitetshuset i Hareløkkerne sammen med mange foreninger og organisationer. Vi havde fået materialer fra DOF og fine blå veste. Der var en rimelig interesse for vores forening og mange var forbi og fik information og en snak om fugle. Desværre druknede vi nok i mængden af udstillere og i hård konkurrence fra mavedanserne. Formidling ved Nexø Sydstrand. Vi blev i 2010 opmærksom på, at Nexø Skytteforenings aktiviteter på Lange Skanse var ophørt. Vi foreslog, at man i stedet lavede Skyttehuset om til formidlingsted for områdets naturværdier. Området har spændende muligheder for at formidle gode naturoplevelser til turister og fastboende.

12 Stedet er ideelt til formidling af den lokale natur. I 2011 har DOF-Bornholm udarbejdet ideer og oplæg til informationstavler m.m. Det er Jens, Sune og Mogens, der har stået for udarbejdelsen af idematerialet og kontakten til BRK. Kredsrepræsentant i Friluftrådet på Bornholm. Kurt Pedersen har repræsenteret DOF i den lokale kreds af Friluftsrådet. Det er vigtigt, at vi som naturforening har sæde her og kan tale naturens sag i sagsbehandlingen. DOF-Bornholms engagerede kredsrepræsentant i Friluftsrådet har gjort en stor indsats for at fremme DOF- Bornholms synspunkter til fordel for naturen. Tak for din indsats. Ministeraftalemøde mellem DOF- Bornholm og Naturstyrelsen. Møde afholdt den Medieudvalg. DOF-Bornholms bestyrelse har siden 2009 haft et medieudvalg bestående af bestyrelsesmedlemmer, redaktører og en pressemedarbejder. Det har vi gjort for at koordinere medieindsatsen så optimalt og tilfredsstillende som muligt. Udvalget holdt to møder, hvor det især var logo og layout i vores medier, der var på dagsordenen. Hjemmesiden og lokalbladet udvikler og fornyer sig fortsat. Det nye logo er i løbet af året indarbejdet i foreningens medier. Herfra skal lyde en stor tak til redaktørerne for deres store indsats og vigtige arbejde for DOF-Bornholms medier. Tak til Lis, Eilif, Sune og Thomas. Jeg håber, I vil fortsætte det flotte arbejde. 12 Årsrapport. Desværre har vi ved udgangen af 2011 endnu ikke fået årsrapporten for 2008 i trykken. Der mangler dog ganske lidt og vi håber fra redaktionen at have den klar inden for kort tid. Når dette er sket, kan vi endelig komme i gang med de næste årgange. Det er derfor et stort ønske at få flere skribenter til årsrapporten, så vi kan få afviklet det vi er bagud så hurtigt som muligt. Carsten har som redaktør og hovedforfatter ydet en kæmpe indsats igennem 12 år herfra skal lyde en stor tak for det flotte arbejde i rapportgruppen. DOFbasen. DOFbasen har efterhånden eksisteret i over ti år. Den er det naturlige medie, når der skal indberettes iagttagelser af stort og småt og der kommer en halv snes nye bidragydere til hvert år - således også i På fem år er antallet af brugere hermed mere end fordoblet. I alt benytter over hundrede bornholmere nu DOFbasen og der er i øvrigt over ti millioner observationer fra landet som helhed. På Bornholm oplevede vi dog - trods de flere brugere - en mindre tilbagegang i antallet af indtastninger i Vi har derfor mistet førstepladsen over flest årlige iagttagelser til Frederikshavn. Her på øen indberettedes dog stadig fire gange flere fugle end i en gennemsnitlig kommune i 2011! Dette svarer til næsten 120 observationer dagligt! Årets artsrigeste lokalitet var Dueodde, hvor 231 arter re-

13 gistreredes, mens der på Hammeren taltes 229. DOFbasen udvikler sig med jævne mellemrum og i 2011 blev det muligt at uploade billeder til alle typer observationer. Samtidig er det blevet meget lettere at indberette sine iagttagelser direkte fra basens hjemmeside og på sigt er det meningen at det lille indtastningsmodul, mange har liggende på deres PC-er, skal nedlægges. Medlemsaktiviteter. Grøftekantundersøgelsen. Det har gennem de senere år gentagne gange været diskuteret, om landmændene tog tilstrækkeligt hensyn til vejkanternes natur. DOF-Bornholm har gentagne gange gjort opmærksom på en udbredt oppløjning af bagkanterne til grøfter og cykelstier. Vejkanterne har stor biologisk betydning som levested og spredningskorridorer for både vilde dyr og planter i det åbne land og i takt med, at der bliver færre hegn og markskel, stiger vejkanternes relative betydning. Problemerne opstår, når den lokale landmand pløjer dele af vejkanten op eller sprøjter plantevæksten på vejkanten. På mødet i Grønt Dialogforum 6/ foreslog DOF derfor et samarbejdsprojekt mellem kommunens vejvirksomhed, Bornholms Landbrug, Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling (DN) og DOF om at gennemgå et antal vejstrækninger for at dokumentere omfanget af eventuelle overtrædelser af gældende regler. Dette samarbejde blev etableret: DOF og DN skulle udføre feltarbejdet med hjælp fra deres medlemmer. Vejvirksomheden skulle levere den faglige information om regler for vejkanternes ejendomsforhold og benyttelse samt udarbejde kort i stor målestok til feltarbejdet. Ifølge aftalen skulle DOF afrapportere undersøgelsen og sende resultatet til kommunens vejvirksomhed samt Bornholms Landbrug. Deltagerne i undersøgelsen registrerede forholdene på vejkanterne på de aftalte strækninger og hvor der var klare overtrædelser af reglerne, skulle disse dokumenteres ved udmåling med målebånd/ tommestok samt et foto. Der var enighed om, at det ikke handlede om mmdemokrati, men at vi koncentrerede os om de klare overtrædelser. Mange overtrædelser blev registreret og dokumenteret. I undersøgelsen er der undersøgt i alt 102 km vejkanter, og i alt er der registreret 121 skader, dvs. 1,2 skade pr. km vejkant. Vi håber, at undersøgelsen har været med til, at der er opmærksomhed på de vigtige bagkanter og at der fremover udføres bedre landmandskab i forbindelse med driften af arealerne. 13

14 Rågeundersøgelsen. I foråret gennemførte DOF-Bornholm en undersøgelse af antallet af besatte reder i rågekolonierne. Mange medlemmer var ude i april og maj for at registrere antallet af ynglepar. Rågetællingen påviste en markant nedgang i rågebestanden, der nu kun er 1/3 af bestanden i 60 erne. Undersøgelsen blev forelagt vildtkonsulenten i Naturstyrelsen og en landskabsmedarbejder i Regionskommunen. Udover det konkrete talmateriale har vi udarbejdet detailkort med koloniernes størrelse og placering. Vi forventer, at materialet vil indgå i den kommende forvaltning på området. Det er særdeles gode nyheder, at Naturstyrelsen reagerede positivt på DOF- Bornholms rågetælling. Vi håber og forventer, at tilladelser til regulering af råger ikke gives de næste mange år eller at ordningen ophører. Landskabsforvalteren i regionskommunen fortalte, at man fremover vil være mere restriktiv med at anbefale regulering i rågekolonier på kommunes arealer. Dompap spiser rønnebær på Hammeren. Foto: Johanna M. Hartmann

15 Ture og møder. Ekskursionsudvalget har i det forløbne år planlagt og afholdt mange møder og ture. Der har været et medlemsmøde på NaturBornholm og to på Bornholms Centralbibliotek, hvoraf det ene var arrangementet med Jule-fugle-flet. Ved Årets Naturoplevelser, som DOF- Bornholm er medarrangør af, var der indlæg ved uglegruppen. I årets løb har der været afholdt 11 ture. I dette tal er inkluderet Ørnens Dag og Fuglenes Dag samt sejlturen langs de bornholmske fuglefjelde. Tre af turene har været offentlige, nemlig Ørnens Dag, Fuglenes Dag og en tur til Dueodde ultimo august. Der har været afholdt to storture, dels ørneturen til Sverige i februar og dels vadehavsturen til Rømø og Mandø i april. Begge ture havde en rigtig god tilslutning. Kongeørn på ørneturen Foto: Mogens T. Kofod. Caretaker. Fællesmøde for caretakere på Klippely med foredrag, fælles spisning og uglelyt. Årets fælles caretakerarrangement blev holdt på Klippely. Formålet med disse arrangementer er først og fremmest at deltagerne i projektet får mulighed for at møde hinanden på tværs af grupperne. Thomas Wikstrøm, projektkoordinator fra DOF s naturfaglige afdeling, gav en status på projektet og deltagerne fik mulighed for at drøfte caretakerarbejdet. Efter fælles spisning havde Hanne arrangeret perleuglelyt i den kolde og næsten klare vårvinteraften. Desværre lykkedes det ikke denne aften at høre noget til uglerne. Grupperne har i 2011 fortsat det flotte arbejde med registrering og overvågning af fuglene i IBAområderne. Caretakerarbejdet fortsætter formodentlig i lokalafdelingsregi mange år endnu. Caretakerprojektet er bevilliget midler indtil Hvad der herefter skal ske, ved vi ikke præcist, men jeg regner med at lokalitetsarbejdet fortsætter og at de aktive caretakere også vil deltage i et kommende atlasprojekt. Udover IBA-Almindingen har vi herovre ansvaret for Rønne Banke og Ertholmene. 15

16 Punkttællinger blev der indrapporteret 19 ynglefugle-punkttællinger og fem vinterfugle -punkttællinger på Bornholm. Der er plads til endnu flere deltagere i tællingerne. Vi ser gerne, at endnu flere deltager i aktiviteterne, gerne i samarbejde med erfarne optællere. Jens er koordinator og hjælper gerne med at komme i gang. Kystfugletælling. Bornholms vandfugletælling 15. og 16. januar Trods dårligt føre med megen tøsne og rigtig våde stier, dertil tåge og tågedis, der særligt om lørdagen gav noget nedsat sigtbarhed, blev årets vandfugletælling gennemført. Resultaterne bearbejdes til offentliggørelse i og hjemmesiden og obstallene indtastes i DOFbasen. Det er Mogens, der koordinerer indsatsen og foretager bearbejdningen af resultaterne i samarbejde med Carsten. Arrangement for de aktive. I DOF-Bornholms bestyrelse har vi altid fokus på det frivillige arbejde for fuglesagen. En lørdag i marts inviterede bestyrelsen de aktive i foreningen på brunch, foredrag og med en ekskursion i Svanekes smukke skærgård. Per Ekberg Petersen, caretaker fra Gribskov, fortalte om fuglene i Gribskov og viste sine fremragende fotos herfra. Det var et par spændende og inspirerende timer sammen med Per, der sidste år modtog DOF s hæder for sit virke for fuglene. Fuglene. Vores fælles interesse er fuglene, jeg vil til sidst kort redegøre for nogle enkelte, men meget markante arter på Bornholm, som nogle af DOF-Bornholms aktive medlemmer bruger rigtig mange timer på at undersøge, hjælpe og beskytte. Tranerne fortsatte deres positive bestandsudvikling. Det anslås, at bestanden i 2011 var på par. Tranens indvandring på Bornholm er en succeshistorie i den bornholmske fugleverden. Vi kan håbe på, at den bornholmske bestand som helhed fortsætter sin positive udvikling. DOF-Bornholm fik i sommer besøg af en svensk trane-ringmærker fra Tranemo i Sverige. Eilif stod for besøget og rundvisning og har tilbudt at medvirke ved en evt. ringmærkning. Jesper Tofft forsøger at lave et ringmærkningsprojekt i samarbejde med Zoologisk Museum, Naturstyrelsen og DOF-Bornholm. Perleugle: For tredje år i træk ynglede Perleuglen på Bornholm og det i samme kasse som i I år havde ringmærkningsafdelingen på Zoologisk Museum 16

17 også ønsket, at hunnen skulle ringmærkes og dette skete den 16. april, hvor Klaus Dichmann kom til øen for at foretage ringmærkningen. Det viste sig dog overraskende, at perleuglehunnen allerede havde ring på og at hun var ringmærket som unge i selvsamme kasse i Den 27. april kom Klaus Dichmann atter til øen for at ringmærke ungerne sammen med David Nestved, der i 2011 har fået ringmærkningslicens til at ringmærke Perleugler. Antallet af ringmærkede unger blev fire, hvor der den 16. april blev registreret seks unger i kassen. Slørugle: Efter endnu en hård vinter i 2010/2011 gik sløruglebestanden ned fra 6 ynglepar i 2010 til kun 2 par i Begge sløruglepar fik et kuld på vingerne. Det ene par forsøgte at yngle for anden gang, men yngleforsøget mislykkedes. 7 unger blev ringmærket mod 21 i En unge er genmeldt som død, fundet her på Bornholm. Der blev sat 14 sløruglekasser op på nye steder i 2011, fortrinsvis på kvæggårde. Vandrefalkene havde igen ynglesucces på bornholms kystklipper. Et kort rids over ynglesæsonens iagttagelser og begivenheder: Vandrefalkene opholder sig omkring sidste års redehylde Rødrygget Tornskade. Foto: Mogens T. Kofod

18 De ligger på æg. Æggene er antagelig lagt for 3-4 dage siden Der er unger i reden Ringmærkning Knud Falk og Søren Møller. Der er 3 unger 2 hunner og 1 han. De er Sto re og livskraftige ungerne flyver for første gang ungerne opholder sig stadig omkring reden Stor Skallesluger Jan Riis-Hansen blev ny lokalkoordinator for Stor Skallesluger. Jan har i mange år arbejdet med opsætning af kasser til arten og registrering af ynglesucces i disse. I 2012 iværksættes et nyt stort kasseprojekt. Arten indgår i DOF s overvågningsprogram for otte udvalgte arter, InAidOf Eight, hvoraf vi på Bornholm også har fokus på Vandrefalk og Perleugle. De sjove, smukke og usædvanlige. Vi havde tre SU-arter i 2011: Stellersand, som endnu var på øen til 2/1, Høgeørn (som kun blev set af en håndfuld tilrejsende) og så vel årets hit i form af Rosenbrystet Tornskade. Desuden tror jeg, vi vil huske 2011 for mange Lundsangere, Hvidvingede Korsnæb og Hvidbrynet Løvsanger. Afslutning. Dette var min femte og sidste årsberetning som formand for DOF-Bornholm. Jeg vil gerne takke for den store tillid, I har vist mig i bestyrelsen og udvalgene. Uden bestyrelsens og de mange frivilliges store arbejde og opbakning havde det været en umulig opgave. Jeg er sikker på, at den næste formand vil tage udfordringerne op til gavn for DOF-Bornholm. Der er masser at tage fat på. Jeg vil til slut takke alle jer aktive for jeres store engagement i fuglesagen. Uden jeres store arbejde havde vi ikke haft en så velfungerende og aktiv forening. Tak til alle der bidrog og støttede foreningen og fuglelivet i På bestyrelsens vegne Per C. Pedersen [email protected] Rosenbrystet Tornskade. Foto: Johanna M. Hartmann. 18

19 UNDERSØGELSE AF VEJKANTERNES TILSTAND PÅ BORNHOLM Af Jens Christensen. Rapporteringen af denne undersøgelse bringes nu af hensyn til undersøgelsens deltagere og s læseres interesse i almene naturbeskyttelsesforhold, skønt Regionskommunens Vejvirksomhed endnu ikke har gennemgået alle registreringerne. Der kan derfor efterfølgende ske korrektioner i de registrerede overtrædelser på grundlag af enkelte lokale afvigelser fra normale ejendomsforhold omkring vejene. Baggrunden for denne undersøgelse er, at det gennem de senere år gentagne gange har været diskuteret, om landmændene tager tilstrækkeligt hensyn til vejkanternes natur. Der har fra især Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling været fremført eksempler på udbredt oppløjning af bagkanterne, mens det i Bornholms Landbrugs officielle kommentarer har været karakteriseret som enkelttilfælde. Vejkanterne har stor biologisk betydning som levested og spredningskorridorer for både vilde dyr og planter i det 19 åbne land, og i takt med at der bliver færre hegn og markskel stiger vejkanternes relative betydning. Problemerne opstår, når den lokale landmand pløjer dele af vejkanten op eller sprøjter plantevæksten på vejkanten. På mødet i Grønt Dialogforum 6/ foreslog DOF derfor et samarbejdsprojekt mellem kommunens vejvirksomhed, Bornholms Landbrug, Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling (DN) og DOF om at gennemgå et antal vejstrækninger for at dokumentere omfanget af eventuelle overtrædelser af gældende regler. Dette samarbejde blev etableret: DOF og DN skulle udføre feltarbejdet med hjælp fra deres medlemmer. Vejvirksomheden skulle levere den faglige information om regler for vejkanternes ejendomsforhold og benyttelse samt udarbejde kort i stor målestok til feltarbejdet. Det offentliges interesser på vejkanterne knytter sig dels til ejendomsretten, dels til beskyttelse af vejanlægget. Undersøgelsen skulle fokusere på det overordnede vejnet, hvor vejkanterne er udmatrikulerede. Langs de tidligere kommuneveje er vejkanterne ikke udmatrikulerede, og ejendomsforholdene og regler for beskyttelseszoner er derfor mere spegede. Ifølge aftalen skulle DOF afrapportere undersøgelsen. Rapporten skal sendes til kommunens vejvirksomhed samt Bornholms Landbrug. Vejvirksomheden kontakter lodsejerne, hvor der er problemer, med henblik på at udbedre skaderne. Bornholms Landbrug bruger resultaterne til en generel indsats over for medlemmerne for at nedbringe et eventuelt konstateret problem. Den lokale presse skal også underrettes om undersøgelsen og dens resultater.

20 Vejkanttyperne: Efter en dialog med vejvirksomheden bliver der skelnet mellem følgende vejkanttyper: 1. Vejkant med åben grøft. Her udgør kommunens areal, og dermed det beskyttede areal: Forkanten, hele grøften og en bagkant bag grøften på 60 cm bredde. Bagkanten måles derfra, hvor grøftens skråning møder terrænet bag grøften. Dette gælder for at beskytte skråningen, også selvom skråningerne nogle steder er ret mange meter høje. 2. Vejkant med rørlagt grøft. Her har det beskyttede areal en bredde på først 2 m til den nedgravede grøft og derpå en beskyttelseszone på 60 cm, dvs. i alt 260 cm. Langs de rørlagte grøfter ligger der med jævne mellemrum brønddæksler i beton. Der skal altid være mindst 50 cm bagkant bag disse dæksler. 3. Vejkanter med cykelsti. Her har det beskyttede areal en bredde på 110 cm fra cykelstiens asfaltkant, nemlig 50 cm beskyttelseszone af vejanlægget + 60 cm bagkant. Uanset typen af vejkant forekommer der mange steder skråninger bag vejkanten. Hvor der er en skråning opad gælder det, at skråningen + 60 cm bagkant er beskyttet. Hvor en skråning går nedad, er både skråningen og en zone på 60 cm nedenfor beskyttet. Lokalt kan der forekomme forhold, der ikke stemmer overens med vejtyperne, men det skulle ikke indvirke på selve registreringen. Det er noget kommunen bagefter vil undersøge. Undersøgelsen: Deltagerne skulle registrere forholdene på vejkanterne på de aftalte strækninger, og hvor der var klare overtrædelser af reglerne skulle det dokumenteres ved udmåling med målebånd/tommestok samt et foto. Både overtrædelser ved oppløjning og spøjteskader skulle registreres. Der var enighed om, at det ikke handlede om mm-demokrati, men at vi koncentrerede os om de klare overtrædelser. I 2011 er følgende vejstrækninger udvalgt som stikprøver : A. Blykobbe Nyker Klemensker Rø. B. Hasle Allinge. C. Åkirkeby Pedersker. D. Louisenlund Ibsker Nexø. E. Arnager Pedersker. 20 Fig. 1. Stort set hele bagkanten bag den åbne grøft er pløjet op. Der burde være 60 cm bagkant. Foto: Thorbjørn Stenholm.

21 Vejafdelingen fremstillede kort i 1:8000 målestok over vejstrækningerne i A3 format. Deltagere: Følgende deltog i feltarbejdet: Søren og Birgit Nielsen, Helge og Else Clausen, Christian Lau, Klaus Hermansen, Karsten Rasmussen, Kåre Kristiansen, Carsten Andersen, Thorbjørn Stenholm, Hanne Tøttrup, David Nestved, Thomas Christensen, Else Steffin, Ole Low, Lene Pedersen, Sune Riis Sørensen, Anders Hartmann, Hans Peter Holm Jensen, Bjarne Olesen, Jens Christensen, Mogens Kofod, Bjarne Biggas. Alle takkes hermed for deres deltagelse. Resultater: Undersøgelsens resultater er gjort op i tabel 1, hvor de registrerede skader er opgjort efter vejkantstype og vejstrækning. Der foreligger også fotodokumen- Fig. 2. Her er der pløjet alt for tæt på cykelstien, hvor der burde være 110 cm fra asfaltkant til mark. Foto. Jens Christensen 21 tation af alle registreringer. Sædvanligvis ses på dokumentationsbillederne en lys pind, der er sat i jorden, hvor grænsen for det beskyttede vejareal ligger (se fotos i denne artikel). Tabel 1: Opgørelse over de registrerede overtrædelser på de undersøgte vejstrækninger. Strækning A B C D E I alt Åben grøft Rørlagt grøft Cykelsti Skråning op Skråning ned Overtrædelser i alt Km vej 13,3 9,6 4,4 9,1 14,7 51,1 Km vejkant 26,6 19,2 8,8 18,2 29,4 102,2 Overtrædelser pr. km vejkant 0,2 2,2 1,7 1,7 0,9 1,2

22 Det ses, at der totalt er undersøgt 51 km vej og dermed 102 km vejkanter. Her er strækninger i bymæssig bebyggelse og gennem sammenhængende skov ikke Fig. 4. Her er grøften rørlagt. Landmanden har derpå pløjet en væsentlig del af den beskyttede vejkantsbredde op. Der skal være 260 cm fra asfalt til mark. Foto. Jens Christensen. medregnet. Det er svært at lave håndfast statistik på resultaterne, da de fem strækninger ikke er ens med hensyn til de forekommende vejkanttyper, og da disse typers udbredelse ikke er kortlagt. De fem vejstrækninger er heller ikke ens med hensyn til, hvad der findes langs vejkanterne ud over marker, eks. småskove, bebyggelse m.m., og disse elementer er heller ikke kortlagt. Når det er sagt, er det dog alligevel ganske klart, at der er stor forskel Fig. 3. Her er der pløjet og sået helt ind til skråningen ned fra vejen. Der skal være 60 cm kant neden for skråningen. Foto: Jens Christensen. 22 på, hvor mange overskridelser af beskyttelseslinierne, der er på de fem undersøgte strækninger. På strækning A: Blykobbe-Nyker-Klemensker-Rø er der kun registreret i gennemsnit 0,2 skade pr. km vejkant, mens der på strækning B: Hasle- Allinge er registreret 2,2 skader pr. km vejkant. De øvrige strækninger fordeler sig derimellem. I gennemsnit er der registreret 1,2 skade pr. km vejkant. Det er oftest bagkanten bag åbne grøfter, der bliver beskadiget. Ud af i alt 121 registrerede skader udgør denne type de 96 (79%). Her skal man igen huske, at vejkanttypernes udstrækninger ikke er kortlagt, men der er dog cykelsti og rørlagte grøfter på betydelige dele af de samlede undersøgte strækninger. Det fremgår også af bilag 1, at langt, langt de fleste registrerede skader er udbredte skader (73%), dvs. der er ikke tale om, at traktoren lige et øjeblik har slingret ud mod kanten. Ved en udbredt skade forstås en beskadiget vejkant på en strækning på mindst m, men typisk drejer det sig om flere hund-

23 rede meter. De fleste registrerede overtrædelser handler om oppløjning af vejkanten, men som det fremgår af bilag 1 er der også registreret en del sprøjteskader. Et lidt specielt forhold kan ses langs væsentlige dele af Sdr. Landevej fra Arnager til Pedersker. Her ligger vejen ca. trekvart meter over terræn, og grøften er rørlagt. Her pløjes der helt almindeligt helt ind til skråningen ned til marken, og skråningen står meget stejlt. Her burde der være en bagkant på 60 cm neden for skråningen. Vi har kun registreret klare overtrædelser. Det svinger stærkt, hvor meget vejkant, der i de enkelte registreringer er pløjet op. I gennemsnit drejer det sig om 49 cm af det beskyttede areal, med yderpunkterne 10 og 150 cm. Flere steder ses f.eks., at hele bagkanten bag en åben grøft er væk, og ploven har været helt nede på grøftens bagskråning. Konklusion I undersøgelsen er der undersøgt i alt 102 km vejkanter, og i alt er der registreret 121 skader, dvs. 1,2 skade pr. km vejkant. Der er med andre ord tale om ganske mange skader på vejkanterne. Der er dog stor forskel på antallet af skader på vejkanterne på de fem undersøgte strækninger, idet der heldigvis er vejstrækninger, hvor der er ganske langt mellem skaderne. Hvis vejstrækningerne opstilles efter, hvor belastede af skader, de er, med den mest belastede først, kommer de i denne rækkefølge: B: Hasle Allinge C: Åkirkeby Pedersker D: Louisenlund Ibsker Nexø E: Arnager Pedersker A: Blykobbe Nyker Klemensker Rø. De fleste overtrædelser er registreret, hvor der er åbne grøfter. De konstaterede skader er normalt ikke ganske lokale skader over få meter, men udstrakte skader, der strækker sig over mindst m, og typisk flere hundrede meter. Afsluttende kan det konkluderes, at der absolut er behov for opstramninger på markdriften langs vejene. 23 Fig. 5. Udbredte sprøjteskader på bagkant og skråning, ligesom der er væltet jord ned over skråningen, fordi der er pløjet for tæt på vejkanten. Foto. Jens Christensen

24 FOKUS PÅ EDERFUGLENE OMKRING BORNHOLM. Vejledning til kystfugletællingen 2. og 3. juni Metoden er den samme som ved den årlige kystfugletælling i januar, dog med den forskel, at vi særligt er interesseret i at registrere ynglefugle, specifikt Ederfugle. Vi vil gerne vide, hvor mange rugende hunner der er. Da det kan være svært at registrere dette på Bornholm, vil vi også gerne vide, hvor mange rastende hanner der har været stedfaste, da dette kan bidrage til vurderingen af antallet af ynglepar. Foruden de lokale ynglefugle vil vi gerne vide, hvor mange af de ællinger, der er udruget på Ertholmene, der kommer til Bornholm, hvor de kommer i land og hvordan de klarer sig. På Ertholmene bliver alle Ederfugle registreret af Peter Lyngs, de tal vil vi så efterfølgende sammenligne med registreringerne på Bornholm. Når du er ude og tælle ederfuglene, bedes du ved hvert kuld notere: hvor mange ællinger, hvor mange hunner og hvor mange hanner. Hvis der er flere kuld på samme lokalitet, kan du i notesfeltet angive kuldene som a, b, c osv. Brug kun det almindelige registreringsmodul i DOFbasen, ikke specielle moduler. Vi vil være meget glade for, at der bliver indtastet straks, da vi vil forsøge at følge kuldene også efter tælledagene. Ederfugl med ællinger ved Hammeren. Foto: Carsten Andersen

25 Når du indtaster i DOFbasen, bedes du specificere, hvor mange ællinger (PUL), hunner (F) og hanner (M), du har registreret. Hvis du ikke indtaster selv, kan du også sende dine observationer til Mogens. Foruden disse to obligatoriske dage er alle velkomne til at holde godt øje med kysten i hele april og maj. Husk at rapportere alle Ederfugle i denne periode, særligt stedfaste hanner. Hvis I i sidste øjeblik bliver forhindret i at komme ud og tælle, bedes I kontakte Mogens, der så vil sørge for at den givne strækning bliver talt af en alternativ optæller. Hele kyststrækningen skal nemlig optælles i den pågældende weekend. Hvis der er tvivlspørgsmål, er I meget velkomne til at ringe til Mogens på Håber alle får en spændende oplevelse med mange gode naturoplevelser på denne første fælles bornholmske sommer-kystfugletælling. Tak fordi I vil være med i denne undersøgelse, der vil bringe mere viden om fuglelivet på Bornholm og Ertholmene. Mogens Kofod og Kurt Buchmann Bogfinke, Paradisbakkerne. Foto: Carsten Andersen

26 KOMMENTAR TIL VANDFUGLETÆLLING Der er en del mønstre som går igen. Der er ingen tvivl om, at der for Troldand, Bjergand og ikke mindste Hvin- og Taffelands vedkommende raster langt flere fugle ved de bornholske kyster, når vinteren er kold. Jo koldere jo flere, kunne man godt sige. Dette stemmer meget fint overens med de tal vi havde i januar Utrolig nok ikke en eneste Taffeland! Et lignende forhold gør sig gældende for Gråand - men her mistænker jeg, at en del kommer fra vandområder inde på øen og ikke alle fra vore nabolande i Østersøen. Det stemmer fint for For Lille Lappedykker er tendensen omvendt - jo koldere jo færre. Denne art er derfor en af årets overraskelser, da der jo var ganske få af dem. Mon ikke de stadig ligger i moserne? Ederfugle bryder sig åbenbart ikke om kølige vintre og satte rekord i år. Havlitterne har svinget voldsomt de seneste ti år. Der synes dog at være et vigende antal ved de bornholmske kyster. Årets antal var dog lidt over gennemsnittet for 00'erne. Hvorfor var der så få Grav- og Knarænder?? Der var godt nok flere af førstnævnte end de to seneste kolde vintre, men alligevel...og Knarand som ellers bare er gået frem og frem - det forstår jeg ikke rigtig. Spændende at se, hvad der sker de kommende år. Stor og Lille Skallesluger udebliver i stor stil, når det er lunt lige som i år, men sikke et flot antal Toppede Skalleslugere. Det er en art, vi bør være stolte af. Sammen med Irland og Skotland udgør vi sydgrænsen for arten som er et usædvanligt syn i Syd- og Mellemeuropa. Thorshanen fra Listed Foto: Johanna M. Hartmann Carsten Andersen 26

27 Vandfugletælling Rødstrubet lom Sortstrubet lom Toppet lappedykker Lille lappedykker Nordisk lappedykker Skarv Knopsvane Gravand Knarand Gråand Krikand Taffeland Troldand Bjergand Ederfugl Havlit Hvinand Lille skallesluger Toppet skallesluger Stor skallesluger Blishøne Hættemåge Stormmåge Sølvmåge Svartbag Engpiber Snespurv

28 TIL DELTAGERNE I VANDFUGLETÆLLINGERNE JANUAR 2012 Kære alle friske observatører, der kom ud trods regn og blæst. Tak for jeres indsats. DOF-Bornholm er glade for, at denne tradition og den vigtige indsamling af data kan fortsætte. Det kan den kun på grund af jeres store indsats. Der har været 43 personer ude, og når man tæller mandetimerne sammen, bliver det til mere end hundrede. Vi er også meget glade for at have en så aktiv forening, hvor så mange deltager. Det være sig som punkttællere, caretakere, forfattere til årsrapporten, deltagere i ugle- og hvinand projekter samt alle de andre aktiviteter, der foregår i foreningen, hvilket tydeligt fremgår af de mange brugere af DOFbasen. I dette år foregår der yderligere en vandfugletælling, hvor vi særligt vil have fokus på Ederfuglene. Alle, der har været med til januartællingen, vil blive kontaktet, men hvis der er flere, der gerne vil være med, kan I blot kontakte mig. Tællingen vil foregå langs kysten hele Bornholm rundt i dagene 2. og 3. juni. En nærmere instruks vil blive sendt til alle deltagerne. I det sidste nummer af Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift nr er der publiceret en meget spændende undersøgelse Status over den danske ynglebestand af Ederfugl af Thomas Kjær Christensen og Thomas Bregneballe. Her er der blandt andet beskrevet, hvordan man kan skønne antallet af rugende hunner ud fra antallet af adulte hanner omkring redestederne. Da det faktisk er 28 ret svært at finde de rugende hunner i klipperne på Bornholm, særligt i de terroristsikrede moleanlæg omkring Rønne havn, kan man få et rimeligt skøn ved at tælle hannerne tidligt i ynglesæsonen og dernæst og indtaste dem i DOFbasen under YF. Dette skal man gøre ved at afsøge egnede ynglelokaliteter i april og først i maj. Antallet af rugende hunner på Ertholmene og Bornholm blev i 2010 opgjort til 1850, hvoraf 150 blev talt på Bornholm, så det skal blive spændende, hvad det bliver i år. Den første syngende han hørte jeg i år 25. februar i Hullehavn, hvor en han med hovedet tilbage udstødte sit langstrakte rullende ouuuh. I sandhed et af de dejlige forårstegn på Bornholm. I Danmark yngler der ca par Ederfugle på omtrent 2000 forskellig pladser, hvor de største er Saltholm, Ertholmene og Stavns Fjord på Samsø. Tak for jeres indsats i Vintervandfugletællingen og på gensyn i felten første weekend i juni. DOF-Bornholm, Mogens Kofod Lomvie på Hammeren. Foto: Carsten Andersen

29 NATUR PÅ BORNHOLM 10 Der er gået 10 år med dette årsskrift med fast udgivelsesdato 1. marts. De første 8 år har NaturBornholms forlag udgivet skriftet dog uden at censurere i indholdet. NaturBornholm og i særdeleshed den forrige direktør Sven-Erik Jensen har en stor andel i, at det lykkedes at få det første tidsskrift trykt i 2003, efter mange problemer. Finn Hansen har ligeledes været en vigtig støtte som formand for Naturhistorisk forening på Bornholm. I 2011 blev Natur på Bornholm udgivet på redaktørens eget forlag BugBook Publishing i Østermarie. Efter de to turbulente år har redaktionen bestået af Morten Top-Jensen som ansvarshavende og faglig redaktør og John Krüger (Buda) som teknisk ansvarlig. Dette samarbejde har skabt ro omkring udgivelserne og nu har Natur på Bornholm etableret sig i brede kredse. Det er ikke usædvanligt, at redaktøren modtager forslag fra forskellige forfattere, da folk gerne vil yde faglige bidrag til årsskriftet. For år tilbage var det redaktøren, der konstant skulle prikke egnede forfattere på ryggen og bede dem om at levere en artikel. Natur på Bornholm 10 indeholder som sædvanlig artikler om den bornholmske natur i bred forstand dog er der i dette nummer en overvægt af fuglerelaterede artikler. Ellers omhandles svampe, insekter, 29 gopler, planter, sæler, flagermus, edderkopper, en anmeldelse og en artikel om naturtidsskrifter i Danmark gennem de sidste 125 år. Det er et stort arbejde hvert år at udgive dette tidsskrift, og det er mit håb, at flere folk opdager, at stoffet er tilgængeligt og ikke for videnskabeligt. Det er ligeledes mit håb, at flere end de 800, der er nu, vil abonnere på tidsskriftet, så det kan vokse sig stærkere. Morten Top-Jensen Redaktør

30 STOR-TUR TIL ÖLAND SEPTEMBER 2012 Torsdag d. 6. til søndag d. 9. september Så kan du igen komme til Öland med DOF-Bornholm! Denne gang har vi henlagt turen til sensommeren, hvor mange spændende fugle samles på øen. Det drejer sig f.eks. om en masse vadefugle, som raster ved øens langstrakte Østersøkyst. Her er adskillige smålokaliteter at besøge, og vi kommer ofte tæt på de mange forskellige arter. På en fin dag trækker overraskende mange rovfugle over øen, og ved Ottenby samles de inden udtrækket og her møder vi dem. På det store steppeagtige alvar raster Traner fra store dele af Skandinavien i tusindvis, så her er endnu en mulighed for at imponeres over de store fugle. Endelig er Öland berømt for at tiltrække en mængde småfugle. Modsat Bornholm er de ofte nemme at lokalisere, da mulighederne for at gemme sig er få. Havørn, Stenåsa. Foto: Carsten Andersen Især sjældenheder østfra er kendt for at dukke op på Öland. Øen besøges samtidig af en del ornitologer på denne årstid, så hvis der dumper et hit ned, vil det hurtigt rygtes. Turlederne vil have fingeren på pulsen! Et besøg i starten af september 2011 gav bl.a Traner, 11 Havørne, Steppehøg, Sort Glente, adskillige Fiskeørne, Hvepsevåger og Lærkefalke samt masser af gæs og vadere inklusiv en Terekklire! Da der ikke er så langt at køre, har vi desuden mulighed for at indlægge et stop ved f.eks. Vombs Enge i Skåne. Prisen er endnu ikke fastsat, men kommer sandsynligvis til at ligge på omkring 1500 kr. Dette dækker transport i minibusser og overnatning samt en del af måltiderne. Tilmelding til turen er mulig fra 1. juli til 15. august ved at kontakte en af turlederne som er Karsten Rasmussen ([email protected] eller ) og Carsten Andersen (se side 2). Deltagerantallet er begrænset til stk.

31 SKOVHORNUGLER I DAGTRÆ. Hver vinter finder man større eller mindre flokke af Skovhornugler, som samles for at tilbringe dagen sammen, indtil de igen skal ud og fouragere, når det blir mørkt. Nogle steder er meget traditionelle, år efter år vælger uglerne de samme træer, eller i det mindste noget lige i nærheden, f. eks. fyrretræerne ved Sandkås, nogle cedertræer i Nørreløkke i Rønne, for slet ikke at tale om fyrretræerne på Campingpladsen på Galløkken. I Nørreløkke er der i januar 2012 set op til en snes dagsrastende ugler. 31 I Svaneke holdt op til 17 ugler i mange vintre til i en rødgran i en have i Vigen. Da den blev fældet, flyttede de over i en meget gammel tuja. Siden har de været set i en anden have og er nu igen fundet i området. Forleden fandt Lene Bregninge fem under hundeluftning, i dag fandt jeg seks samme sted. Det er ikke noget godt sted. Uglerne sidder meget eksponeret i en vedbend, der gror op ad en tjørn, i ret lav højde og lader sig nemt skræmme væk. Det kan være ugler, der er på vinterophold fra nordlige egne, men også den lokale uglefamilie, som yngler i Svaneke Nordskov. I 2011 hørte jeg ikke tiggende unger, men det er der naboer der har, så de har ynglet. Der er ikke ellers noteret sikre ynglefund på Bornholm i Billedet her er taget 13. januar Mogens T. Kofod

32 10 TIMERS FUGLETUR Det lyder voldsomt, ikke? Men vi skal til Ertholmene og man forlader vel hjemmet kl. ca for at være i Gudhjem kl Inden hjemmets fire vægge igen er nået, ja, så er klokken omkring Der er så gået 10 timer i gode venners lag med masser af frisk havluft i lungerne og dejlige naturoplevelser. Kan man forlange mere for sølle 180,- kr. i vore dage? Måske jeg får skipper til at sejle nord om Tat og øst om Østerskær. Blandt andet for bedre at se sæler, og så i det hele taget for at se øerne fra en anden vinkel. Kunne være fedt, ikke? Jeg har forudbestilt 20 pladser på skibet Ertholm, men der er pladser til endnu flere. Fra Christiansø sejler vi til Allinge, hvor vi kun er ved kaj i 5 min. for derefter at sejle mod syd til Gudhjem. Sidste del af turen er ret betagende, idet skipper sejler tæt på den klippefyldte kyst og guider lidt om de forskellige stednavne. Selv om det er en hver-/arbejdsdag - så tag dog fri! Hold en øv-dag, som de kalder det ved Ringsted politi. Man meddeler simpelthen, at man ikke kommer på arbejde. Sådan! Måske du vil hævde, at der er fare for søsyge, når vi nu skal sejle så meget denne dag. Det må du/vi bare leve med. Tag dig sammen og deltag i denne forårstur til søs. Vi ses, ikke? Evt. spørgsmål til mig på tlf Eilif Lomvie på Christiansø. Foto: Mogens T. Kofod

33 PINSESOLEN DANSER I år er Fuglenes Dag henlagt til området ved Stampen sydøst for Rønne. Mange kender ikke dette område særlig godt, selv om det ligger tæt på øens hovedstad, Rønne. Turen er vel ca. 3 km lang i et meget varieret terræn. Vi vil følge Onsbækken, Vellens Å m.v. Faktisk møder vi en Grand Canyon på turen. Det og meget mere vil jeg fortælle om. Det vigtigste er naturligvis fuglene, men vi vil også se på planter - bl.a. tyndakset gøgeurt. Området gemmer mange sangfugle. Måske er vi heldige at se/høre en Lundsanger, som næsten hvert år yngler her. Mejser, spætter, Træløber, Kernebider, ja, lad os nu se, hvor meget vi finder. Vi vil nogle hundrede meter gå langs havet. Derudover skulle vi gerne se pinsesolen danse. Da jeg planlagde denne tur tænkte jeg: Hvis vi møder meget tidligt (kl ), så kommer der næsten ingen. Hvis vi møder langt op ad formiddagen, ja, så kommer der sikkert rigtig mange. Prøv at overraske mig, når jeg nu bestemmer, at vi mødes kl Vandreturen tager sikkert omkring 2 timer, hvorefter vi (alle) drikker den medbragte morgenkaffe ved mødestedet. Jeg vil så evaluere turen, hvorfor følgende forventes: Nye tider, idet vi alle er sammen før, under og efter turen. Vi ses denne søndag 50 dage efter påske. Eilif LØRDAG D. 9. JUNI 2012 KL FUGLE & GRILL VED HAMMERSØEN. Traditionen tro afholdes dette medlemsarrangement som afslutning på sæsonens 1. halvår. Denne gang foregår det på Nordbornholm, hvor vi satser på at starte med en sejltur langs kysten. Der skulle være mulighed for at se bl.a. Vandrefalk, Alkefugle og Baltisk Sildemåge. Pris for sejlturen er 60 kr. pr. person. Efterfølgende vil vi gå en lille tur ad kendte og ukendte stier og observere fuglelivet undervejs. Nattergal, Huldue, Gulbug og Havesanger lader sig måske se eller høre. Til sidst vil vi grille vores medbragte lækkerier ved bålpladsen nær Hammersøen. Medbring mad, drikkevarer, tallerkener, glas, bestik m.m. samt godt humør. Mødested: Hammerhavn. Turledere Carsten Andersen (tlf ) og Birthe Egebjerg (mobil ) Tilmelding til Carsten senest torsdag d I tilfælde af dårligt vejr aflyses turen. 33

34 EN LILLE SJOV HISTORIE.. Jeg løb en morgen af sted pål min rundtur på Hammeren...uden kamera...og i starten af løbeturen ved campingpladsen så jeg en Ravn komme flyvende lidt fremme og fordi jeg blev glad for at se den, så sagde jeg for sjov "Hej min ven, dejligt at se dig"...ravnen begyndte at snakke og fløj helt hen og kiggede ned på mig...jeg løb jo videre og så ikke, hvad der blev af Ravnen, men da jeg på tilbagevejen atter kom til campingpladsen, dukkede Ravnen atter op og snakkede videre lige over mig, mens den fulgtes med mig et godt stykke, inden den atter forsvandt. Et par dage efter tog jeg på Hammeren med kamera i dejligt solskins vejr og gik bare af sted derudaf. På afstand så jeg et Ravnepar og stod og kiggede lidt på dem, mens de fløj lidt rundt og småsnakkede med hinanden indimellem. Jeg prøvede for sjov at sige hej igen på samme måde, som da jeg mødte den ene på løbeturen og med det samme reagerede den ene Ravn og fløj helt hen over hovedet på mig og snakkede løs, og så fløj den hen og snakkede med sin mage, som om den sagde "kom lige og se her"... og så fløj de begge to snakkende lige over hovedet på mig og begyndte at lave en masse flyvekunster, som mindede lidt om det, jeg har set lidt af i foråret nogle gange. De fløj op og ned og på hovedet og vendte rundt og det var rent cirkus at se på og de snakkede i et væk uden på nogen måde at virke truende mod mig, selvom de var ME- GET tæt på mig og kiggede på mig. Jeg prøvede jo at få billeder, men kunne næsten ikke følge med på den meget nære afstand, men jeg tænker, om jeg mon var populær eller upopulær, interessant eller i vejen. Har andre prøvet noget lignende, for jeg har i hvert fald aldrig prøvet det før! men en sjov oplevelse var det.. Johanna M. Hartmann 34

35 ENDNU EN LILLE HISTORIE En gammel villahave som min har et dejligt fugleliv, som jeg nyder hver dag. En oplevelse fra i går må jeg altså dele med andre, udover min mand: Skaderne larmede voldsomt, og til sidst kiggede jeg ud- der sad 8-10 skader i det høje kirsebærtræ, på græsset nedenunder lå en skade og en Spurvehøg i et drabeligt slagsmål, så fjerene fløj. Min synsvinkel var ikke så god som ønsket, da der var smågrene imellem, men skaden var vist øverst de fleste gange. Til sidst slæbte de hinanden ind under nogle buske og pludselig kom skaden flyvende ud - ikke spurvehøgen - og så lettede skadeflokken også. Jeg gik forsigtig ud for at se, hvor den blev af. Den sad under busken og flyttede sig ikke, da jeg kom, så jeg lod den sidde og samle sig. Til gengæld benyttede en Musvit sig af chancen og skældte den ud fra busken lige over den. Jeg "har" en musvit-han med et flot bredstribet bryst, som hele foråret i kulde og sne, trofast har mødt mig med "snak", når jeg kom med mad, sommetider kunne jeg (næsten) klappe den, så tæt på kom den og så kaldte den på en mage - mindre sortstribet bryst - som svarede og kom for at spise. Det nød jeg - nu har den travlt med at forsvare den nye fuglekasse i pæretræet. Stærene har været på visit og en har beset stærekasserne. Vi har jo haft stære i kasserne hvert år, så forhåbentlig også i år. Jeg glæder mig til foråret... Grethe Grønnegaard. Ravnepar på Hammeren. Foto: Johanna M. Hartmann

36 Turreferater RUTSKER HØJLYNG (FREDET I 1930) søndag den 15. januar fugleinteresserede mødte op på denne kolde og solskinsklare søndag. Lidt over kl. 10 gik vi ind mod skoven blandet løv- og nåleskov. Vi havde ikke gået ret langt, før Carsten stoppede op: LYT og ja, nu kunne vi høre Lille Korsnæb s karakteristiske metalliske glipp-glipp eller var det ib-ib. Lidt længere henne kunne vi se en mindre flok af dem - både den flotte røde han, den gul-grønne hun samt juveniler højt oppe i granerne i færd med at spise frø af koglerne. Carsten fortalte, at de nogle gange brækker koglen af, flyver hen og sætter sig for at spise et mere komfortabelt sted, end når de i toppen af en gran hænger med hovedet nedad for at få fat i frøene. Carsten fortalte også, at de meget snart her sidst på vinteren - lægger æg, idet frøene fra koglerne er næringsrige nu for ungerne. Et sted var der et fint grønt tæppe på flere m 2 af ulvefod. Blev man enige, om det var den 5-radede eller den 8-radede? Hvis det var den 5-radede, kan der være tale om ét eneste individ. Længere inde ved et åbent terræn fik vi øje på tre sorte Ravne med deres karakteristiske vifteformede haler (her lærte 36 Blåmejse på gammel pumpe. Foto: Johanna M. Hartmann jeres ukyndige fugleinteresserede referent igen noget nyt! En Musvåge sad meget længe og meget synligt i et træ flere andre Musvåger fløj rundt ovenover og bagved trætoppene. Så blev der klappet små islandske heste, som går her i et indelukke hele vinteren og spiser af det tørre græs. Vi gik forbi både Rokkestenen og Stenrøret. Sidstnævnte, som er en omskrivning af Stenrøsen, er en vandreblok med mindre sten rundt om og er en gravplads fra jernalderen.

37 Så fik vi øje på en flok Grønsisken, der bl.a. mæskede sig med koglerne i et lærketræ. På landevejen sad en flok Bogfinker, nogle Musvitter. Senere kunne vi ud over markerne se Stære, Stormmåger, Sølvmåger og Råger og tættere på Sjaggere, som fouragerede på jorden. Et stykke derfra var en landmand i gang med forårspløjningen. Vi håbede selvfølgelig på at se vores Lille Korsnæb, inden turen sluttede, men næh! Til gengæld så vi Grønsisken en hel flok i deres karakteristiske flugt, idet de flyver på kryds og tværs af hinanden. Ravn, Fuglekonge, Musvåge, Solsort, Gråsisken, Gulspurv, Rødhals, Kvækerfinke, Musvit, Stillits, Sortmejse, Stær, Sjagger, Sølvmåge, Råge. I alt 26 arter. 2 timer var pludselig gået heldigvis var det frostvejr joh for ellers havde vi fået endog meget våde fødder undervejs. Tak til Carsten og Karsten samt alle jer andre for en dejlig tur. Ida Karstens samlede optegnelse fortæller, at vi så Blåmejse, Gråkrage, Stormmåge, Bogfinke, Skovskade, Stor Flagspætte, Svartbag, Ringdue, Lille Korsnæb, Hvidvinget Korsnæb, Grønsisken, Råge med valnød i Sandvig Jeg vidste ikke, at Råger gemte forråd, men det ved jeg nu, for i efteråret så jeg dem gemme de lækre valnødder i sand og løs jord og nu da sneen er forsvundet, så finder de dem frem igen. Johanna M. Hartmann. 37

38 ...at jeg efter næsten 50 års søgen endelig fik en Rødhalset Gås at se og så på Bornholm! I mange år troede jeg, at det var i Vadehavet ved Rømø, jeg skulle finde dyret. Flere har ledt forgæves for mig gennem tiderne. Således Susanne ved Ribe. Hun sagde: JEG finder den fugl til dig, men trods flere forsøg lykkedes det ikke. Men hvordan kan man også finde fuglen blandt Bramgæs? Det var såmænd vanskeligt nok at få øje på den blandt 42 Bramgæs ved Hollændergård nord for Humledal! Tak til Richard Sode, der var så venlig at ringe til mig om gåsen. Eilif...at ørneturen fik 42 deltagere til Slamrebjerg, hvor der blev observeret fra en bakke med en udmærket udsigt over landskabet. Der var bare næsten ingen fugle. En Tårnfalk, Musvåge, Ravn og gæs i det fjerne var vist alt. Heldigvis kørte vi efter en times tid til Salthammer Odde. På vej dertil vest for Langedeby stod der flere hundrede Canadaog Grågæs på marken. Ved Salthammer Odde så vi en masse ænder, skalleslugere, Blishøns, svaner m.v. Ørne var der som forventet ingen af. På Sjælland sås flere steder omkring 10 Havørne. Så er der noget ved at arrangere en ørnetur. Jeg tror ikke, at jeg næste år vil arrangere tur på Ørnens Dag. Eilif 38...at Vandfugletællinger viser I kolde vintre : + Troldand, Bjergand og ikke mindst Hvin- og Taffeland. Gråand, som dog sikkert mest er vore egne fra moserne. Vejret i januar var mildt, derfor ikke en eneste Taffeland. I kolde vinter: Lille Lappedykker, derfor overraskende, at der var så få i år. Ederfugl, derfor mange i år. I varme vintre: + Toppet Skallesluger, i år 500! Vi ligger sammen med Irland og Skotland på sydgrænsen af denne art. I varme vintre: Stor Skallesluger, Lille Skallesluger: Sidstnævnte er kommet i pænt tal sammen med kulden i februar. Gravand: Trods en mild januar er der kun kommet ganske få. Knarand: Har haft rivende fremgang i flere år, men er her i ganske få tal. Havlit. Svinger meget, men generelt er den vigende ved vore kyster. Mangler tal for hvor mange der raster på Rønne Banke. Carsten Andersen og Mogens T. Kofod

39 ...at jeg nu er flyttet til Grisby ved Rønne. Her bor jeg i et udmærket hus lige op til skoven. Både hunden og jeg er glade. Nu vil vi falde til ro her i mange år. Jeg har flere fugleture i ærmet. Både i Danmark og udlandet. Glæd jer! Eilif...at Vandfugletællingen er en speciel bornholmsk ide. I årene 1965 til 1969 blev der talt i februar. I årene 1981 til 1993 blev vandfugletællingerne genoptaget. Siden 1997 har det foregået tredje weekend i januar og efter omtrent samme retningslinjer.da den moderne teknik med DOFbasen slog igennem blev alle fugle noteret og det blev standard, at de kystnære søer også blev optalt, hvorimod Christiansø blev udeladt, da vi ikke hvert år kunne komme derover. Mogens T. Kofod...at jeg den 22. januar i år med skop aflæste en ring på en ung Sølvmåge (2K) i jollehavnen/rønne Havn. På højre ben sad en stor gul ring (5 cm høj) med 4 store bogstaver OLPE. Jeg kontaktede Zoologisk Museum i København, der i løbet af få dage meddelte, at fuglen var ringmærket den 14. juni 2011 i Lithauen som unge. Den var således fløjet 420 km mod vest til Bornholm. Du kan sikkert også finde måger med ringe, der kan aflæses. Med eller uden skop. Flere ornitologer aflæser måger på Rønne Havn og andre steder, men desværre kommer oplysningerne aldrig her i bladet. Hermed en opfordring i sagens anledning. Eilif Spurverække Sker der noget spændende på den anden side. Foto: Gustav Svendsen. 39

40 ÅRETS NATUROPLEVELSER tirsdag den 10. april kl på Natur- Bornholm. Kom og hør hvad naturforeningerne har at byde på af spændende oplevelser fra året der gik. I samarbejde med Naturhistorisk Forening, Svampevennerne og Stenklubben. BOKUL/GRÅMYR søndag den 22. april kl Mødested: Bokul ved flagstangen. Lederen vil tage os med på en vandretur i området. Vi ser primært på fugle, men han har også en masse andre ting at fortælle. Der vil være en del småfugle og måske en Lille Flagspætte! Turen varer ca. 2 timer. Tøj og fodtøj efter årstiden. Turleder: Naturvejleder Jens Kofoed. CHRISTIANSØ CRUISE tirsdag den 8. maj. Mødested: Gudhjem Havn kl Det er første dag i år, at det er muligt at få 5- timers ophold på Ertholmene. Derfor er turdatoen lavet om fra lørdag den 28. april som nævnt i forrige blad. I øvrigt sejles der ikke til Allinge lørdag/søndag. Afgang kl fra Gudhjem. Afgang fra Christiansø kl Afgang fra Allinge kl Ankomst Gudhjem kl Fællesbillet sørger lederen for. Det koster 180,- kr. pr. deltager. For dette beløb får du over 3 timer til søs og over 4 timer i land. Fællesspisning af medbragt mad i Kongens Have på Christiansø. Forinden og efter hygger vi os på disse paradisiske øer, hvor der vil være omkring fugle. Især Ederfugle, Alke, Lomvier og Sølvmåger. Og mon ikke også vi får gråsæler at se? Turleder: Eilif S. Bendtsen, tlf

41 FUGLENES DAG TIL STAMPEN søndag den 27. maj (pinsedag). Mødested: Onsbæk, hvor der tidligere var kiosk, nærmere betegnet miljøstationen ved 4,3 km mærket på Søndre Ringvej. Mødetid: Om morgenen kl En vandretur langs vandløb, havet og skoven i området ved Stampen. Her er mange forskellige fugle, bl.a. Løv-, Gran- og Lundsanger. Sidstnævnte er lidt sjælden, men den yngler næsten hvert år i området. Mejser og spætter er der som regel mange af, ligesom Kernebider, Sangdrossel m.fl. vil vise sig for os på denne flotte morgen, hvor pinsesolen danser. Efter ca. 2 timer er vi tilbage ved udgangspunktet, hvorefter det forventes, at alle drikker den medbragte morgenkaffe, inden vi kører hver til sit - efter at turen er evalueret. Turleder: Eilif S. Bendtsen, tlf FUGLE & GRILL VED HAMMERSØEN lørdag den 9. juni kl Mødested: Hammerhavn. Traditionen tro afholdes dette medlemsarrangement som afslutning på sæsonens 1. halvår. Denne gang foregår det på Nordbornholm, hvor vi satser på at starte med en sejltur langs kysten. Der skulle være mulighed for at se bl.a. Vandrefalk, alkefugle og Baltisk Sildemåge. Pris for sejlturen er 60 kr. pr. person. Efterfølgende vil vi gå en lille tur ad kendte og ukendte stier og observere fuglelivet undervejs. Nattergal, Huldue, Gulbug og Havesanger lader sig måske se eller høre. Til sidst vil vi grille vores medbragte lækkerier ved bålpladsen nær Hammersøen. Medbring mad, drikkevarer, tallerkener, glas, bestik m.m. samt godt humør. Turledere: Carsten Andersen, tlf og Birthe Egebjerg, mobil Tilmelding: til Carsten senest torsdag den 7. juni. I tilfælde af dårligt vejr aflyses turen. 41

42 SOMMERKYSTFUGLE- TÆLLING 2. OG 3. JUNI. Mogens Kofod står for kystfugletællingen. Mogens mailadresse er: NEXØ SYDSTRAND SAMT CYKELTUR TIL SALTHAMMER. Torsdag den 2. august kl Mødested: Ved fugletårnet på Nexø Sydstrand. Igen i år afholder vi den populære madpakketur ved Nexø Sydstrand, hvor vi spiser og hygger os, mens vi ser på fugle fra første parket. Ved kysten vil der være Grågæs, ænder, skalleslugere, præstekraver, klirer og ryler og blandt rylerne vil der givetvis være arter i flotte adulte dragter. For de, der har lyst til en cykeltur, cykles der til Salthammer, hvor fuglelivet dér tages i øjesyn. Øvrige deltagere uden medbragt cykel, kører i bil til Salthammer. Husk altså madpakke og evt. cykel. Turen varer ca. 2½ time. Turledere: Ole Leegaard Jensen og Hanne Tøttrup, tlf SVANEKE OG OMEGN lørdag den 18. august kl Mødested: Svaneke Havn ved den gamle Toldbod. Der er gode parkeringsmuligheder på Gruset. By, land med åbne marker, klipper og krat, skov og skærgård, er, hvad DOF-Bornholm denne lørdag byder på. Turen går gennem byen forbi kirken til det spændende område Pærebakkerne og derefter gennem Frennegårdsskoven til Hjortehavn i Grisby, hvor vi følger kyststien forbi Frenneodde, Kirreskær, Hullehavn og Svaneke Fyr tilbage til udgangspunktet. Godt fodtøj anbefales, da der er ret uvejsomt nogle steder. Turlænge godt 6 km. Turen varer ca. 3 timer. Turledere: Sune Riis Sørensen og Mogens Kofod, tlf STORTUR TIL ÖLAND torsdag den 6. - søndag den 9. september Så kan du igen komme til Öland med DOF-Bornholm! Prisen er endnu ikke fastsat, men kommer sandsynligvis til at ligge på omkring 1500 kr. Dette dækker transport i minibusser og overnatning samt en del af måltiderne. Tilmelding til turen er mulig fra 1. juli til 15. august ved at kontakte en af turlederne, som er: Karsten Rasmussen ([email protected] eller tlf ) og Carsten Andersen (se side 2). Deltagerantallet er begrænset til stk. Se nærmere omtale side 30 her i bladet. 42

43 Silkehaler slapper af i solen på Hammeren. Foto: Johanna M. Hartmann GALLØKKEN NATUR I BYNÆRE OMGIVELSER søndag den 16. september kl Mødested: P-pladsen ved Rønne Vandrerhjem. Galløkken byder året rundt på spændende fugleoplevelser. Området har mange forskellige naturtyper, hvor der er rig mulighed for at opleve fuglene tæt på. Området er om efteråret et godt rastested for småfugle, hvoraf mange er på vej til sydligere himmelstrøg. På denne tur håber vi på især på at se stenpikkere, fluesnappere og rødstjerter. Der vil sandsynligvis være mange sangere og finker i krattene og rastende fugle på kysten. 43 Vi vil helt sikkert møde de lokale ynglefugle. Hvis vi er heldige, ser vi spætter, træløbere og måske et par rovfugle. Undervejs vil der være mulighed for at opleve områdets varierede natur og spændende kulturspor. Turen, som er offentlig, varer ca. 2 timer. Leder: Per C. Pedersen tlf

44 44

45 Denne udgave af Siden sidst dækker november og de tre følgende vintermåneder. Efteråret sluttede lunt og tørt med de relativt høje temperaturer fortsættende resten af året. December blev dog grå og våd og på fuglefronten ganske skuffende startede ligeledes lunt, men i den sidste uge af januar faldt termometeret betydeligt, og den første halvdel af februar blev rigtig kold med en del sne. Siden dog atter noget højere temperaturer end normalt. Bemærk at arter som lappedykkere og ænder er dækket under behandlingen af vandfugletællingen andetsteds i bladet. Vi starter derfor med Rørdrum som observeredes i Hundsemyre 26/2. Ikke langt herfra taltes 30/12 et uhørt stort antal Grågæs ud for Nexø Sydstrand: 2150! Det var med lethed vores største vinterforekomst. Og så til periodens helt store oplevelse: Rødhalset Gås ved Humledal. Fuglen opdagedes 21/1 i et sandt uvejr. Heldigvis blev den på stedet Mosehornugle på Hammeren. Foto: Johanna M. Hartmann

46 sammen med de 37 Bramgæs og to Tundrasædgæs, den fulgtes med. Helt frem til vinteren satte ind 1/2, blev denne ungfugl på stedet, og gæssene i flokken blev stedse mere tillidsfulde. Det var øens syvende fund, men blot den anden rastende. En håndfuld Havørne gæstede Bornholm, og også en enkelt Kongeørn viste sig 13/2 ved Bromme. Som sædvanligt var der en del iagttagelser af Vandrefalke. Den meste interessante var dog 29/1 to fugle siddende ved Jons Kapel. Skal der til at etablere sig et nyt par her? I de allersidste dage af februar dukkede de første Traner op i Ølene, som det efterhånden er blevet en tradition. Også Viberne indfandt sig på øen i disse dage med bl.a. 27/2 30 Skørrebro. Der var dog flere spændende vadefugle: 13/2 9 Sortgrå Ryler ved Svaneke Fyr typisk for det kolde vejr 8/12 Stenvender Sorthat Odde og i alt fire Enkeltbekkasiner. Endnu mere spændende var dog periodens andet store tilløbsstykke i form af en ung Thorshane ved Listed Havn. Dette tålmodige individ kunne nydes fra 7/1 til 30/1. Det var vores tredje stationære eksemplar på fire år. Det blev et fint år, hvad Rider angår, med næsten ti individer. Af havfugle desuden en Lunde trækkende forbi Hammeren 14/1. Trods to hårde vintre i 2010 og 2011 var der godt med Skovhornugler: 31/12 15 Bastemose, 30/1 11 Nørre Løkke i Rønne og i februar op til 7 på Vindrossel i sneen. Foto: Johanna M. Hartmann, Sandvig

47 Galløkken. Til gengæld er der trods eftersøgning ikke hørt Perleugle endnu i 2012, og heller ikke invasionen af Spurveugler lod høre fra sig hos os. Skærpiber lokaliseredes på fem havneområder og flere steder optrådte sene Hvide Vipstjerter og Sangdrosler. Blandt de ret få Silkehaler kan nævnes 7/ Svaneke, 5/ Listed og 25/ Rønne. Vores åer stod næsten tomme, og hverken Vandstær eller Isfugl blev set trods eftersøgning. Det milde vejr har bestemt haft sin andel heri og i at vi havde 4-5 vintergransangere. Mange Ravne blev set rundt omkring; men 85 nær Humledal i januar var det hidtil største antal på Bornholm. Mange Gråsisken blev det til gengæld ikke til. 18/1 100 Almindingen var eneste større tal. At der blev noteret en Hvidsisken 24/2 Dueodde var derfor overraskende, og der blev da heller ikke set andre i Danmark hele vinteren. Som i store dele af 2011 blev Hvidvinget Korsnæb ofte indberettet fra Bornholm. Mindst 55 blev det til med bl.a. 15/1 12 Rutsker Højlyng på en DOF-tur og fem dage senere 18 Paradisbakkerne. En enkelt Stor Korsnæb sås 8/1 ved Bastemose. Endelig skal det nævnes, at Dueodde gæstedes af et par småflokke af Snespurve repræsenteret af 13/1 18. Carsten Engpiber. Foto: Carsten Andersen

48 naturligvis 48