Cykling, motion, miljø og sundhed. Økologisk Råd og Thomas Krag Mobility Advice
|
|
- Inger Fog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Cykling, motion, miljø og sundhed
2 Introduktion Generelt om cykling, sikkerhed og sundhed Fokus på cykelbyer hvad er de drivende faktorer og hvordan er resultaterne?
3 Baggrund 2.5 million years 50 years 1. Øget fokus på fedme og risici knyttet til en stillesiddende livsstil. 2. Mere cykling som vej til mere motion.
4 Fysisk inaktivitet og sundhed Fysisk inaktivitet øger risikoen for en række sygdomme Risikoen for de samme sygdomme kan reduceres ved at øge graden af fysisk aktivitet
5 Fysisk inaktivitet og sundhed Potential disease risk reduction by moderate exercise, in per cent Disease/report Denmark, 2003 Norway, 2001 WHO, 2003 Switzerland, 2001 Used later Hypertension Cardiovascular disorders Diabetes 2 > Osteoporosis Breast cancer Colon cancer Gallstone 34 - Depression 68 - Back pain 26 -
6 Cykling og fysisk aktivitet Dansk befolkningsundersøgelse (justeret for en række faktorer): 28% mindre dødelighed blandt dem, der cykler til arbejde. Andre undersøgelser: Cykling giver øget velvære. ( 2004) (Århus, 1996)
7 Cykling og fysisk aktivitet
8 Cykling og luftforuerening Konklusion: Luftforurening er et problem, også for cyklister men det er ikke et argument imod at cykle.
9 Cykling og sikkerhed Er cykling farligt? Risiko kan beregnes på flere måder: skader pr. km (stort tal) dødsfald pr. km (mindre tal end for fodgængere) dødsfald pr. time (tal sammenligneligt med brug af bil)
10 Cykling og sikkerhed Er cykling farligt? Risiko kan beregnes på flere måder: skader pr. km (stort tal) dødsfald pr. km (mindre tal end for fodgængere) dødsfald pr. time (tal sammenligneligt med brug af bil)
11 Cykling og sikkerhed Er cykling farligt? Risiko kan beregnes på flere måder: skader pr. km (stort tal) dødsfald pr. km (mindre tal end for fodgængere) dødsfald pr. time (tal sammenligneligt med brug af bil)
12 Cykling og sikkerhed
13 Cykling og sikkerhed (Holland)
14 Cykling og sikkerhed (København)
15 Cykel-infrastruktur Cykelstier er meget populære, da de får cykelbrugerne til at føle sig sikre øger sikkerheden ved veje med høje hastigheder
16 Valg og fravalg af cykel Adgang til bil er en stærkt demotiverende faktor.
17 Valg og fravalg af cykel Hurtighed og motion er de vigtigste grunde til at cykle til arbejde
18 Valg og fravalg af cykel Afstand (tid) er den vigtigste grund til ikke at cykle til arbejde
19 Valg og fravalg af cykel Ujævne veje er den væsentligste gene for cykelbrugerne
20 Valg og fravalg af cykel Cyklens evner undervurderes af ikke-brugere
21 Valg og fravalg af cykel Kampagner virker - som for eksempel en dansk cykle til skole-kampagne
22 Prissætning af sundhed Arbejdsgiver Arbejdsgiveren vinder kr. pr. år. pr. fysisk aktiv ansat (i følge nordamerikanske vurderinger) Produktiviteten stiger 2-52% hvis den ansatte er fysisk aktiv (WHO) Behandlingsomkostninger, livslængde og livskvalitet Besparelser er norske kr pr. år pr. fysisk aktiv (Norge, Sælensminde/TØI) Besparelser er danske kr pr. år pr. fysisk aktiv (Schweiz, Brian Martin) Besparelser er danske kr pr. år pr. fysisk aktiv (Det finske trafikministerium, cost-benefit retningslinier)
23 Cost-benefit analyse Cost-benefit analyse af storstilet cykelfremme i Danmark 50% mere cykling and 30% mere gang målet nås i løbet af 12 år årlig investering 150 millioner kr årlig sundhedseffekt (efter 12 år) 1,8 milliarder kroner, heraf 700 millioner kroner for det offentlige mindre offentlige indtægter på offentlig trafik og mindre skatteindtægter på biler samlet nutidsværdi 23 milliarder kroner (50 årigt perspektiv)
24 Cost-benefit analyse
25 Internationale målsætninger Mange lande har nationale cykelstrategier Cykelstrategierne har i reglen mål for forøgelse af cykeltrafikken Målsætningerne nås i reglen ikke Der mangler ofte ressourcer WHO kan med 1999 London Chartret om Transport, miljø og sundhed som udgangspunkt anses for at arbejde med en international cykelstrategi.
26 Cykelfremme i Danmark Cykling anses som en normal aktivitet 12% of de 70,000 km vej har cykelstier Særlige statsmidler til cykelinfrastruktur og cykelprojekter har været afsat siden 1980erne Penge fra staten er dog ikke anvendt siden 2001
27 Cases fra byer og regioner Land by/region befolkning tæthed af by (pers/km 2 ) Danmark København Danmark Odense Danmark Næstved Norge Trondheim Norge Sandnes Norge Kristiansand Sverige Stockholm Skotland Glasgow nøgleord Mange års systematisk udvikling, cykelregnskab, stor stigning i cykeltrafik, 34% cykler til arbejde. Mange forsøgsprojekter, intensiv PR og markedsføring, støtte fra Trafikpuljen, engagerede planlæggere, evaluering af sundhedseffekter. Stort projekt med stibro og parkeringshus, cykelhandlingsplan, systematisk udbygning, støtte fra trafikpulje mv., ildsjæl. Storstilet udbygning, stor del-finansiering fra bompenge og stat, stor cykeltrafikstigning, engagerede enkeltpersoner. Tradition for at være "Norges sykkelby nr. 1", grundig udbygning, bred opbakning og tilfredshed, men ingen stigning i cykeltrafikken. Langsigtet udbygning, engagement i forvaltningen, statslig medfinansiering, nogen cykeltrafikstigning, realistiske målsætninger. Nye cykelstier og cykelbaner i centrum, politisk krav med efterfølgende konflikt og ihærdig debat, stor cykeltrafikstigning. Sundhedsorienteret enkeltprojekt, afgørende enkeltpersoner, sundhed som hovedargument i ellers ret cykelfremmede omgivelser. Belgien Flandern 5,7 mill. Regionalt projekt med hidtil uset finansieringsomfang, ensartede retningslinier for kommunal cykelplanlægning, mobilitetskontrakter med kommuner og provinser.
28 Case København
29 Case København Cykelpolitik Målsætninger: Andelen, der cykler til arbejdspladser i København, skal øges fra 34% til 40%. Cyklisternes risiko for at komme til skade eller blive dræbt reduceres med 50%. Andelen af københavnske cyklister, der synes det er trygt at cykle i byen, øges fra 57% til 80%. Cyklisternes rejsehastighed på ture over 5 km forbedres med 10%. Cyklisternes komfort forbedres, så max. 5% af cykelstistrækningerne har utilfredsstillende belægning.
30 Case København Cykelregnskab
31 Case København Gode resultater for brug og sikkerhed
32 Case Stockholm Stockholmspartiet i vippeposition mange kontroverser
33 Case Stockholm
34 Case Stockholm Cykelfelter ikke populære men tilsyneladende sikre Ulykker med cyklister og åbnet bildør Innerstaden i Stockholm ulykker ulykker Hornsgatan centrumgade med megen trafik ulykker ulykker
35 Case Stockholm Stor stigning i cykeltrafikken
36 Case Stockholm
37 Case Stockholm
38 Case Flandern Region i Belgien 5,7 millioner indbyggere km 2 (1/3 af Danmark) 15% cykelture 1,9 km cykling pr. person pr. dag 560 millioner kr. pr. år til cykelinfrastruktur (+90 millioner kr. pr. år til vedligeholdelse)
39 Case Flandern Målsætninger i cykelhandlingsplan En forøgelse af cykeltrafikken fra 15% til 19% af alle ture En reduktion på 50% i antal dræbte og skadede cyklister
40 Case Flandern
41 Case Flandern Mobilitetskontrakter (mobiliteitsconvenants) Kommune/provins Stat Kollektiv trafik (de Lijn)
42 Case Flandern
43 Case Flandern
44 Case Trondheim Bil som fører Kollektivt Går Sykkel Bil som passasjer Vinter Sommer 1990: 6-8% 2002: 22% MC / moped 0 2 Annet 1 1 Har ikke jobb / ikke skole 9 9
45 Cases fra byer og regioner Land by/region befolkning tæthed af by (pers/km 2 ) Danmark København Danmark Odense Danmark Næstved Norge Trondheim Norge Sandnes Norge Kristiansand Sverige Stockholm Skotland Glasgow nøgleord Mange års systematisk udvikling, cykelregnskab, stor stigning i cykeltrafik, 34% cykler til arbejde. Mange forsøgsprojekter, intensiv PR og markedsføring, støtte fra Trafikpuljen, engagerede planlæggere, evaluering af sundhedseffekter. Stort projekt med stibro og parkeringshus, cykelhandlingsplan, systematisk udbygning, støtte fra trafikpulje mv., ildsjæl. Storstilet udbygning, stor del-finansiering fra bompenge og stat, stor cykeltrafikstigning, engagerede enkeltpersoner. Tradition for at være "Norges sykkelby nr. 1", grundig udbygning, bred opbakning og tilfredshed, men ingen stigning i cykeltrafikken. Langsigtet udbygning, engagement i forvaltningen, statslig medfinansiering, nogen cykeltrafikstigning, realistiske målsætninger. Nye cykelstier og cykelbaner i centrum, politisk krav med efterfølgende konflikt og ihærdig debat, stor cykeltrafikstigning. Sundhedsorienteret enkeltprojekt, afgørende enkeltpersoner, sundhed som hovedargument i ellers ret cykelfremmede omgivelser. Belgien Flandern 5,7 mill. Regionalt projekt med hidtil uset finansieringsomfang, ensartede retningslinier for kommunal cykelplanlægning, mobilitetskontrakter med kommuner og provinser.
46 Cases fra byer og regioner Sundhed har stigende vigtighed. Personer (ildsjæle) og planlægning over lang tid spiller i reglen en stor rolle. Økologisk Råd Råd og og Thomas Krag Krag Mobility Mobility Advice Advice 9.
Cykling og fysisk aktivitet. Introduktion. Cykling, motion, miljø og sundhed. Baggrund. Fysisk inaktivitet og sundhed. Fysisk inaktivitet og sundhed
Introduktion Cykling, motion, miljø og sundhed Generelt om cykling, sikkerhed og sundhed Fokus på cykelbyer hvad er de drivende faktorer og hvordan er resultaterne? Baggrund Fysisk inaktivitet og sundhed
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004
KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%
Læs mereCYKELPOLITIK for første gang
CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002
Læs mereCost-benefit analyse af cykling og sundhed. Thomas Krag Mobility Advice
Cost-benefit analyse af cykling og sundhed Aalborg, 23 August 25 Baggrund Cykling, motion, miljø og sundhed - rapport fra Det Økologiske Råd, Hjerteforeningen, Skole og Samfund og Dansk Cyklist Forbund
Læs mereNotat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mereIdékatalog for cykeltrafik 2011
Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige
Læs mereCOWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT COWI A069401 A069401-002 5.0 18. JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI INDLEDNING og cyklen til. andet i kraft af kommunens egenskab
Læs mereCykling, sundhed og økonomi
Baggrundsnotat til Københavns Kommunes Cykelregnskab 2006 Søren Underlien Jensen Marts 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Sund af fysisk aktivitet Enhver
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mereBenchmarking af Øresund som cykelregion. Søren Fischer Jepsen
Benchmarking af Øresund som cykelregion Søren Fischer Jepsen Øresund som cykelregion Del af et større Interreg IVA projekt om cykelforhold i Øresundsregionen Målsætningen er at styrke cykling i et regionalt
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mereCykelPolitik ESBJERGKOMMUNE
CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE 2012-20 541 TRYKSAG 457 Rosendahls f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel
Læs mereFlere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler
Flere cyklister Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG Mål og midler Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor
Læs mereCykling, motion, miljø og sundhed
Cykling, motion, miljø og sundhed Det Økologiske Råd, Hjerteforeningen, Skole & Samfund og Dansk Cyklist Forbund Cycling is a convenient and enjoyable form of exercise Yet its benefits to health and the
Læs mereTrafikken, ven og fjende
Trafikken, ven og fjende Mulighederne for mere motion og sundhed gennem den daglige transport - kommunernes rolle Medvind på sundheden Et godt udgangspunkt Eksempler Hvor batter det? Anette Enemark Tetraplan
Læs mereHvorfor stiller vi cyklen?
Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006
KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200 København cyklernes by! København skal være verdens bedste cykelby. Vi er allerede i verdensklasse, men vi kan stadig gøre
Læs mereINTRODUKTION CYKELPOLITIK INDEHOLDER 8 INDSATSOMRÅDER:
CYKELREGNSKAB2016 INDHOLDSOVERSIGT 3 Introduktion 4 Overordnede målsætninger 6 Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 8 Cyklistadfærd 10 Børn på cykel 12 Ældre på cykel 13 Cykelparkering ved trafikale
Læs mereCykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Læs mereCykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009
Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest
Læs mereCYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ
152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas
Læs mereNotat. Målsætninger. Cykelpolitikken og den tilhørende handlingsplan blev vedtaget af byrådet i 2011.
Notat Vedrørende: Status på realisering af cykelstiplan Sagsnavn: Cykelregnskab 2015 Sagsnummer: 05.04.00-P05-1-15 Skrevet af: Grethe Helledi Kristensen E-mail: grh@randers.dk Forvaltning: Veje og Trafik
Læs mereNotat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC
Notat TU data DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes som interviews. Kun i
Læs mereIkke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.
Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere
Læs mereHvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008
Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar
Læs mereCyklens potentiale i bytrafik
Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereProjektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde
Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg
Læs mereAALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen
AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere
Læs mereCykeltrafik - noget for sig?
Indhold 1. 2. Kommunikation Cykeltrafik - noget for sig? 3. Lyngby 4. Nogle betragtninger Thomas Krag Mobility Advice Lyngby-Taarbæk Kommune 28. november 2005 Grundkursus i trafik kens mængde er nogenlunde
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af cykelfremme
Samfundsøkonomisk analyse af cykelfremme Thomas Krag Direktør, Thomas Krag Mobility Advice www.thomaskrag.com / tk@thomaskrag.com Baggrund I forbindelse med Det Økologiske Råds rapport "Cykling, motion,
Læs mereByplanlægning. Indhold
Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår
Læs mereCykelpolitik 2013-18
Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde
Læs mereRegion Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB
Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget
Læs mereTrafiksaneringer og cykelprojekter giver sundhedsbesparelser for en halv milliard
Trafiksaneringer og cykelprojekter giver sundhedsbesparelser for en halv milliard Nationale Cykelkonference 2016 i Odense Ivan Christensen, tmfich@gladsaxe.dk, Gladsaxe Kommune Investeringer kontra besparelser
Læs mereVi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:
Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%
Læs mereTo-vejs cykling i gader med ensretning for biltrafikken
To-vejs cykling i gader med ensretning for biltrafikken. Thomas Krag Mobility Advice, september 2008, side 1 To-vejs cykling i gader med ensretning for biltrafikken Dette notat er resultatet af indhentning
Læs mereIndhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.
Cykelregnskab 2014 1 Indhold Indledning Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister Cyklistadfærd Cyklister på Frederiksberg Børn på cykel Ældre på cykel Cykelparkering
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mere1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende:
NOTAT VEJDIREKTORATET DOK 24 Dato 1. maj 2009 Dok.id J. nr. 101-93 Udmøntning af pulje til mere cykeltrafik 1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende: Parterne
Læs mereCykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Læs mereFREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN
FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt
Læs mereHelsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:
Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.
Læs mereKOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK
KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK Publiceret af Trine Stig Mikkelsen RESULTATER SAMLET KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK Publiceret af Trine Stig Mikkelsen Hvilket parti stiller du op for? 10 6,3% Alternativ
Læs mereHENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1
Cykel infrastruktur investeringer HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014 http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 UDGANGSPUNKTET I dette oplæg er fokus på hvilken
Læs mereCyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form.
Intet andet transportmiddel kombinerer så effektivt hurtig og billig transport med ønsket om bæredygtig udvikling og forbedring af folkesundheden som cyklen. Cyklen kombinerer på enestående vis motion
Læs mereCyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Randers
Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Randers Publiceret af Trine Stig Mikkelsen 14 september 17 klokken 15:09 Introduktion til rapporten Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes
Læs mereInvitation til deltagelse i et nordisk cykelprojekt
Odense d. 26. oktober 2007 Invitation til deltagelse i et nordisk cykelprojekt Trængsel, sundhed og klima står højt på de fleste kommunale dagsordener i disse år. Problemstillingerne er komplekse og løsningerne
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012
KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD Verdens bedste cykelby. Intet mindre. Det er Københavns mål for 2015. Og vi er allerede godt på vej. Hvert år tiltrækker vores unikke cykelkultur
Læs mereIndhold. Cyklisterne mener. Indledning. Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg. Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister.
Cykelregnskab 2014 1 Indhold Indledning 3 Nøgletal for cykeltrafik på Frederiksberg 4 Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 6 Cyklistadfærd 7 Cyklister på Frederiksberg 8 Børn på cykel 10 Ældre på
Læs mereLars Gemzøe, associate partner Gehl Architects. Bløde cykelbyer
Lars Gemzøe, associate partner Gehl Architects Bløde cykelbyer Nye udfordringer Sundhed og fedmeepidemi Mobilitet og trængsel Miljøet og global opvarmning Gå Cykle Offentlig transport Byrum Bæredygtig
Læs mereNørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.
Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere
Læs mereCykling. sundhed og regional vækst. Udviklingsplan 2012-2016. Bilag til ansøgning til Transportministeriets Cykelpulje Marts 2012
Cykling sundhed og regional vækst Udviklingsplan 2012-2016 Bilag til ansøgning til Transportministeriets Cykelpulje Marts 2012 Kolofon Borgmesterens forord Udviklingsplanen er udarbejdet af en tværfaglig
Læs mereSocialdemokraternes udspil til en ny og ambitiøs cykelpolitik vil gøre Danmark til verdens førende cykelnation.
Op på cyklen, Danmark! Socialdemokraternes udspil til en ny og ambitiøs cykelpolitik vil gøre Danmark til verdens førende cykelnation. 27. juli 2007 Indledning Danmark er allerede kendt som en ivrig cykelnation.
Læs mereCykling i Region Hovedstaden. Helen Lundgaard, Region Hovedstaden 4. september 2014
Cykling i Region Hovedstaden Helen Lundgaard, Region Hovedstaden 4. september 2014 1 af 5 danske regioner Regioner, hovedsæde og befolkningsstørrelse Nordjylland (Aalborg - 500.000) Midtjylland (Viborg
Læs mereCykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012
KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver
Læs mereCyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for København
Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for København Publiceret af Trine Stig Mikkelsen 14 september 2017 klokken 15:09 Introduktion til rapporten Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes
Læs mereCykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen
Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Juni 2002 Johan Nielsen Transportrådet Arbejdsnotat nr. 02-02 Transportrådet, Chr. IX's Gade 7, 4., 1111 Købehavn K. Tlf. 33 93 37 38 Fax
Læs mereBilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2
Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt
Læs mereDet er sundt at cykle
Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereCyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Frederiksberg
Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Frederiksberg Publiceret af Trine Stig Mikkelsen 14 september 2017 klokken 14:09 Introduktion til rapporten Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes
Læs mereNVF workshop om cykeltrafik
NVF workshop om cykeltrafik CV Troels Andersen 1990 2007 Trafikplanlægger og Projektleder Odense Cykelby 2007 2008 Udviklingskonsulent TTS A/S 2008 2010 Rådgiver COWI A/S 2010 - Projektleder Fredericia
Læs mereIndhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik...
Cykelregnskab 2010 Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik... 4 Infrastruktur... 5 Cykelstinettet... 5 Cykelparkering...
Læs mereMange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre
KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK ANALYSEPAPIR OKTOBER 2017 Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre Hver anden byrådskandidat er ifølge en ny undersøgelse fra Cyklistforbundet
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereMobilitet og byudvikling Best practice i et europæisk perspektiv
Mobilitet og byudvikling Best practice i et europæisk perspektiv v/ Ute Stemmann, Grontmij A/S Fyns Fremtid 5, 10. November 2014 Billede: Hovenring, Eindhoven. Copyright 2013 Grontmij A/S CVR 48233511
Læs mereCykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune
Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse
Læs mereProcesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber
Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver
Læs mereCykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Læs mereDen Nationale Cykelkonference 2016, Odense, 31. maj-1. juni. Nye analyser af sammenhængen mellem by, infrastruktur og cykling.
Thomas Sick Nielsen, Vejdirektoratet (tasn@vd.dk) Hans Skov-Petersen, Inst. For Geovidenskab og Naturressourceforvaltning, KU Den Nationale Cykelkonference 2016, Odense, 31. maj-1. juni. Nye analyser af
Læs mereegnskab 2002 elr Cyk
Cykelregnskab 2002 Forord København har et godt image som cykelby. Næsten 80% af cyklisterne synes, at København er god at cykle i bedre end andre storbyer. Igennem alle de år, Københavns Kommune har lavet
Læs mereEvalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion
Læs mereHvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter.
Hvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter. Hans Skov-Petersen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Projektmedarbejdere i øvrigt:
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om bedre vilkår for cyklismen
2007/1 BSF 17 (Gældende) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. oktober 2007 af Poul Henrik Hedeboe (SF), Morten Homann (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til
Læs mereArrangør: Konferencen var arrangeret af European Cyclists Federation i samarbejde med bystyret i Sevilla.
jph/marts 2011 Rapport fra konferencen Velo-City 2011 23-25 marts, 2011, Sevilla, Spanien Arrangør: Konferencen var arrangeret af European Cyclists Federation i samarbejde med bystyret i Sevilla. Deltagere:
Læs mereTRAFIKSTØJ HVOR MEGET STØJER DET I DANMARK?
TRAFIKSTØJ HVOR MEGET STØJER DET I DANMARK? Allan Jensen, afdelingsleder, Rambøll Tlf. 51615812 aaj@ramboll.dk LYDEN AF TRAFIK Kontakten mellem dæk og vejbane Hastigheden Antallet af køretøjer En lastvogn
Læs mereCykelScore Når chips sætter gang i cyklisterne. Vejforum 2011
CykelScore Når chips sætter gang i cyklisterne Vejforum 2011 Baggrund Fredericia Cykelby vil øge cykeltrafikken med over 25 % - det kan kun nås ved at gå nye veje. Kampagnerne Vi Cykler til Arbejde & Alle
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse
Læs mereI dette cykelregnskab vil vi fortælle om: Facts om cykling i Kolding Kommune. Information og kampagner. Anlæg.
CYKELREGNSKAB 2012 INDLEDNING I 2012 har der været stor fokus på cykelfremme. Der er anlagt cykelstier, opsat 300 cykelstativer og gennemført en række kampagner for at få flere til at cykle. I dette cykelregnskab
Læs mereSamfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier
Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w
Læs mereAENEAS et EU projekt om ældre og mobilitet
AENEAS et EU projekt om ældre og mobilitet Åbent seminar om svage trafikanter, 27. maj 2010 Dorthe Råby Odense Kommune Formål og baggrund Formål fremme sundheden for ældre i EU og reducere energiforbruget
Læs mereEvaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Læs mereCykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne
Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?
Læs mereByfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?
Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Thomas S. Nielsen, DTU, Email: thnie@transport.dtu.dk Den nationale cykelkonference 2014, Værket, Randers, 14 Maj 2014 Agenda Hvorfor byfunktioner
Læs mereKøbenhavn. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008
København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,
Læs mereFodgængertrafik Samfundsøkonomisk nøgletalsanalyse
Fodgængertrafik Samfundsøkonomisk nøgletalsanalyse BAGGRUND FOR PROJEKTET Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune (TMF) har bedt Realise ApS om at foretage en indledende analyse af det samfundsøkonomiske
Læs mereIndledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab
Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne
Læs mereSELVKØRENDE KØRETØJER SET FRA KØBENHAVNS KOMMUNE
SELVKØRENDE KØRETØJER SET FRA KØBENHAVNS KOMMUNE / Anders Rody Hansen, Projektleder Teknik- og Miljøforvaltningen, København Kommune Elbilnetværksmøde for kommuner tirsdag d. 15. maj 2018 Selvkørende Køretøjer
Læs mereXHusk tilmelding til: Transportforum i Linköping d. 11.-12. januar 2006. er ikke farlige. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks
Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 9 Årgang 4 november 2005 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Flere midler til seriøs forskning - cykelstier er ikke farlige side 1 Af Jens E.
Læs mere