Cost-benefit analyse af cykling og sundhed. Thomas Krag Mobility Advice
|
|
- Merete Torp
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Cost-benefit analyse af cykling og sundhed Aalborg, 23 August 25
2 Baggrund Cykling, motion, miljø og sundhed - rapport fra Det Økologiske Råd, Hjerteforeningen, Skole og Samfund og Dansk Cyklist Forbund (støttet af Sundhedsstyrelsen og Rockwool-fonden)
3 Cykelfremme i Danmark 1. Baggrund for beregningerne 2. Potentialer for more cykling 3. Omkostninger til cykelfremme 4. Transportmæssige effekter 5. Fravær af officielle tal 6. Sundhedseffekter 7. Projektspecifikke tal 8. Generelle tal 9. Projektresultat 1. Beregning af brugergevinster 11. Følsomhedsanalyse 12. Anbefalinger
4 Baggrund for beregningerne General nedadgående tendens for cykling Dog stigning i cykeltrafik i Odense og København bil cykel
5 Baggrund for beregningerne Odense, opnået i 4-års periode: 2% stigning i cykeltrafik (når der kompenseres for andre effekter) 2% færre cyklist-skader 5 mill. kr ekstra om året befolkningstal (i by): 17. Cykeltrafik i København København, faktisk udvikling over 1 år: 4% stigning i cykeltrafik 27% færre cyklist-skader 25 mill. kr. brugt årligt befolkningstal: 5.
6 Potentialer for mere cykling Cykling og bystørrelse Område Cykling (km pr. person pr. dag) København og Frederiksberg 2,5 Københavns forstæder 1,4 byer med over 1. indbyggere 1,8 byer med 1-1. indbyggere 1,3 byer med 2-1. indbyggere,9 mindre byer og land,6
7 Potentialer for mere cykling De mest cyklende kommuner Kommune Cykling (km pr. person pr. dag) Frederiksberg 2,5 København 2,4 Odense 2,1 Holstebro 2,1 Rønne 2,1 Gladsaxe 2,1
8 Potentialer for mere cykling Antagelse 1: Cykling i byer med mindst 5. indbyggere (2,7 milllioner) øges til niveauet i København. Antagelse 2: En del af de korte, motoriserede ture overføres til cykel. Turlængde antal bil- tog og busture (1. pr. dag) gennemsnitlig turlængde (km) transport (mio. km pr. år) andel antaget overført til cykel transport overført til cykel (mio km. pr. år) 1-2 km , % km , % km 924 5, % 371 I alt 96
9 Potentialer for mere cykling Konklusion: 9 millioner kilometer mere cykling pr. år blandt de 1-84-årige (nuværende niveau: millioner kilometer pr. år, dvs. en forventet 5% stigning) -> 1 milliard (1...) kilometer mere cykling pr. år, mindre børn medregnet
10 Omkostninger til cykelfremme Opbygningsfase: Vedligeholdelse: Begrundelse: projekt indtægt 15 millioner kr. pr. år (i 12 år) 12 millioner kr. til infrastruktur 3 millioner kr. til information og kampagner 5 millioner kr. pr. år (i 38 år) 25 millioner kr. til infrastruktur 25 millioner kr. til information og kampagner Odense (17.) brugte 5 millioner kr. ekstra pr. år over 4 år København (5.) bruger 25 millioner kr. om året år
11 Transportmæssige effekter Gang: 2 million person-km pr. år (+3%) Cykling: 1. million person-km pr. år (+5%) Offentlig transport: -9 million person-km pr. år (-12%) Bilkørsel: -9 million person-km pr. år (-2%) Nettoeffekt: -6 million person-km pr. år (-1%)
12 Fravær af officielle tal Transport- og Energiministeriets manual for samfundsøkonomisk analyse Markedspris-metode. Nøgletalskataloget (kørselsomkostninger, skat, tidsomkostninger, eksterne omkostninger etc.) indeholder ingen tal for gang og cykling, og derfor heller ingen tal for sundhedseffekter. Behov for en række antagelser.
13 Sundhedseffekter Officiel anbefaling: En halv times motion om dagen Input: 183 timers aktivitet pr. år (f.eks. gang eller cykling). Effekt: 4-5% reduktion af risikoen for en række sygdomme (hjertekar, kræft, diabetes, muskel/skelet, rygsmerter, depression), mindre sygefravær og øget produktivitet, længere levetid (flere sunde leveår). Årlige besparelser pr. aktiv person: 4.2 kr. (Schweiz, Brian Martin et. al, 21) 7.3 kr. (Norge, TØI, 22) 5.5 kr. (UK/Harry Rutter, statistisk værdi af liv, upubliceret)??? kr. (ingen danske tal, men de vil formentlig ligne) pr. time 23 kr. 4 kr. 3 kr.
14 Sundhedseffekter Sundhedsbesparelser (gevinster) Offentlige besparelser Brugergevinster sundhedseffekt motion Valgt: 35 kr. pr. time, reduktionsfaktor,5, offentlig / bruger 4% / 6%
15 Projektspecifikke tal Transportmiddel Hastighed (km/time) Kørselsomkostninger (kr./pkm) Tidsomkostninger (kr./time) Sundhedsgevinster (kr./time) gang cykel 16, off. tr. 25 2, 59 bil 4 1,89 59 Direkte brugerkonsekvenser: 44 millioner ekstra timer pr. år brugt på transport (+75%) 3 milliarder kr. i kørselsomkostninger sparet pr. år
16 Projektspecifikke tal Transportmiddel Hastighed (km/time) Kørselsomkostninger (kr./pkm) Brugergevinster (kr./pkm) Sundhedsgevinster (kr./pkm) gang 5,81 3,5 cykel 16,4,43 1,9 off. tr. 25 2, bil 4 1,78
17 Projektspecifikke tal Transportmidde Hastighed (km/time) Eksterne omkostninger (kr./pkm) Ulykkesomkostninger (kr./pkm) gang 5 cykel 16 off. tr. 25 bil 4,38
18 Projektspecifikke tal adfærdsændring 12 år
19 Generelle tal Kalkulationsrente 6% p.a. (til beregning af nutidsværdi) Forvridningstab 2% Nettoafgiftsfaktor 1,17
20 Projektresultat Offentlige udgifter mv. Initial investering i infrastruktur Vedligehold af infrastruktur Kampagner og information Offentlig andel af sundhedseffekter Ændret skatteprovenu Driftsindtægter offentlig trafik Restværdi af infrastruktur Brugergevinster Eksterne omkostninger Øvrige sundhedseffekter Forvridningstab nettonutidsværdi (mill. kr.) fuld årlig effekt (mill. kr. pr. år)
21 Projektresultat
22 Projektresultat Nettonutidsværdi Benefit-costforhold Intern rente ,35 66,4 mill. kr % p.a.
23 Beregning af brugergevinster GRO GRO 1 gang 8,62 7, cykel 3,45 2,59 GRO: Generaliserede rejseomkostninger = Kørsels- og tidsomkostninger Cost-elasticitet anvendt (normalt -1,2 til -,5; -1, brugt for gang og cykling)
24 Følsomhedsanalyse Væsentligste faktorer: Sundhedseffekter (omfang, offentlig andel) Overføringsforhold (km gang/cykel/offentlig transport/bil) Brugergevinster (cost-elasticitet for gang og cykling, tidsomkostninger) Mindre vigtigt: Forholdet mellem investering og adfærdseffekter
25 Andre data Tidsomkostninger cykelsti blandet trafik Forsinkelser ventetid ved kryds Komfort og tryghed Forbedringer målt med willingness-to-pay (WTP), SEK per oprindelig tur på den analyserede strækning. 7 SEK/h 9 SEK/h. 14 SEK/h Omfattende cykelprogram (cykelstier, parkering, kampagner) 1-2 Enkeltstående højklasset cykelrute 5-1 Jævnere overflade 5-1 Separat cykelsti 3-5 Forbedret vintervedligeholdelse 1-3 Sikker cykelparkering 1-3 Skiltning og vejafmærkning,5-2 Sundhed. 2.6 SEK pr. ny cyklist, for ældre inaktive dog op til 8.3 SEK. Kilde: Den samhällsekonomiska nyttan av cykeltrafikåtgärder - förbättring av beslutsunderlag. Naturvårdsverket, rapport 5456, april 25.
26 Anbefalinger At undersøge nærmere: Sundhedseffekter (omfang, offentlig andel) Overføringsforhold (km gang/cykel/offentlig transport/bil) Tidsomkostninger og cost-elasticitet for gang og cykling (til beregning af brugergevinster)
Samfundsøkonomisk analyse af cykelfremme
Samfundsøkonomisk analyse af cykelfremme Thomas Krag Direktør, Thomas Krag Mobility Advice www.thomaskrag.com / tk@thomaskrag.com Baggrund I forbindelse med Det Økologiske Råds rapport "Cykling, motion,
Læs mereSamfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases
Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål
Læs mereNotat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Læs merePotentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang. Linda Christensen, LCH@Transport.DTU.dk Thomas Jensen, TCJ@Transport.DTU.
Potentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang Linda Christensen, LCH@Transport.D.dk Thomas Jensen, TCJ@Transport.D.dk Andelen, der går og cykler afhængig af rejselængden Rejselængden er
Læs mereCykling og fysisk aktivitet. Introduktion. Cykling, motion, miljø og sundhed. Baggrund. Fysisk inaktivitet og sundhed. Fysisk inaktivitet og sundhed
Introduktion Cykling, motion, miljø og sundhed Generelt om cykling, sikkerhed og sundhed Fokus på cykelbyer hvad er de drivende faktorer og hvordan er resultaterne? Baggrund Fysisk inaktivitet og sundhed
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mereCykling, motion, miljø og sundhed. Økologisk Råd og Thomas Krag Mobility Advice
Cykling, motion, miljø og sundhed Introduktion Generelt om cykling, sikkerhed og sundhed Fokus på cykelbyer hvad er de drivende faktorer og hvordan er resultaterne? Baggrund 2.5 million years 50 years
Læs mereSamfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCykling, sundhed og økonomi
Baggrundsnotat til Københavns Kommunes Cykelregnskab 2006 Søren Underlien Jensen Marts 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Sund af fysisk aktivitet Enhver
Læs mereTrafiksaneringer og cykelprojekter giver sundhedsbesparelser for en halv milliard
Trafiksaneringer og cykelprojekter giver sundhedsbesparelser for en halv milliard Nationale Cykelkonference 2016 i Odense Ivan Christensen, tmfich@gladsaxe.dk, Gladsaxe Kommune Investeringer kontra besparelser
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereCykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Læs mereHENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014. http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1
Cykel infrastruktur investeringer HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet 2014 http://www.bikeability.dk/ 13-09-2013 1 UDGANGSPUNKTET I dette oplæg er fokus på hvilken
Læs mereTransportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune
Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart
Læs mereIdékatalog for cykeltrafik 2011
Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereINDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel-
ITS MERE POWER TIL PEDALERNE SUPERCYKELSTI HVEM ER VI? 2 INDHOLD Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel- Supersti
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereCYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ
152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas
Læs mereCykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Læs mereCykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009
Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereCOWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT COWI A069401 A069401-002 5.0 18. JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI INDLEDNING og cyklen til. andet i kraft af kommunens egenskab
Læs mereCykeltrafik - noget for sig?
Indhold 1. 2. Kommunikation Cykeltrafik - noget for sig? 3. Lyngby 4. Nogle betragtninger Thomas Krag Mobility Advice Lyngby-Taarbæk Kommune 28. november 2005 Grundkursus i trafik kens mængde er nogenlunde
Læs mereNotat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC
Notat TU data DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes som interviews. Kun i
Læs mereCykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Læs mereCYKELPOLITIK for første gang
CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereCykling, motion, miljø og sundhed
Cykling, motion, miljø og sundhed Det Økologiske Råd, Hjerteforeningen, Skole & Samfund og Dansk Cyklist Forbund Cycling is a convenient and enjoyable form of exercise Yet its benefits to health and the
Læs mereHvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter.
Hvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter. Hans Skov-Petersen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Projektmedarbejdere i øvrigt:
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereSupercykelstier den korte version
4. september 2014 Supercykelstier Et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne skal gøre det let, fleksibelt og trygt
Læs mereFaktaark om trængselsudfordringen
trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster
Læs mereAllerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereDet er sundt at cykle
Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov
Læs mereNy samfundsøkonomisk manual og forudsætninger v/lars Olsen - Transportministeriet. Den 27. august 2013 Trafikdage i Aalborg
Ny samfundsøkonomisk manual og forudsætninger v/lars Olsen - Den 27. august 2013 Trafikdage i Aalborg Hvorfor en ny samfundsøkonomisk manual? 1. Der er sket (sker) en række centrale ændringer i forudsætningerne
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mereCykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser
Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske
Læs mereTRAFIKSTØJ HVOR MEGET STØJER DET I DANMARK?
TRAFIKSTØJ HVOR MEGET STØJER DET I DANMARK? Allan Jensen, afdelingsleder, Rambøll Tlf. 51615812 aaj@ramboll.dk LYDEN AF TRAFIK Kontakten mellem dæk og vejbane Hastigheden Antallet af køretøjer En lastvogn
Læs mereCykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Læs mereHvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008
Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar
Læs mereAALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen
AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere
Læs mere01-2015 CYKLISTFORBUNDET EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER
01-2015 CYKLISTFORBUNDET EVALUERING AF ABC MED FOKUS PÅ SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 02-2015 CYKLISTFORBUNDET
Læs mereCykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne
Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?
Læs mereHVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1
RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft
Læs mereDu kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier
ni nye supercykelstier på vej Supercykelstier 17 kommuner og står sammen bag ni nye Supercykelstier. Der bliver investeret 208 mio. kr. i de nye ruter. Staten og kommunerne dækker hver halvdelen. De 53
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereRegionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler
January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereNVF workshop om cykeltrafik
NVF workshop om cykeltrafik CV Troels Andersen 1990 2007 Trafikplanlægger og Projektleder Odense Cykelby 2007 2008 Udviklingskonsulent TTS A/S 2008 2010 Rådgiver COWI A/S 2010 - Projektleder Fredericia
Læs mereFodgængertrafik Samfundsøkonomisk nøgletalsanalyse
Fodgængertrafik Samfundsøkonomisk nøgletalsanalyse BAGGRUND FOR PROJEKTET Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune (TMF) har bedt Realise ApS om at foretage en indledende analyse af det samfundsøkonomiske
Læs mereHelsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:
Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.
Læs mereForhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel
N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel 1. Beskrivelse af virkemidlet I forbindelse med energiaftalen af 22. marts 2012 blev
Læs mereSamfundsøkonomisk evaluering af ABC
Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Samfundsøkonomisk evaluering af ABC Frederik Møller-Laugesen, Nis Vilhelm-Benn, Ole Kveiborg, COWI Trine Juncher Jørgensen, Dansk Cyklistforbund Billeder venligst
Læs mereMiljø og sundhed NOTAT
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat
Læs mereDen samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik
Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for
Læs mereSamfundsøkonomiske. Luft- og Støjforureningen i Danmark. Signe Anthon, Christa Lindholm, Jesper Schou & Kathrine Veie. Christiansborg, 16/11-2011
Samfundsøkonomiske omkostninger ved trafikstøj Signe Anthon, Christa Lindholm, Jesper Schou & Kathrine Veie Luft- og Støjforureningen i Danmark Christiansborg, 16/11-2011 Trafikstøj - Økonomi og Miljø
Læs mereBRT OG HØJKLASSET BUSTRAFIK
BRT OG HØJKLASSET BUSTRAFIK TØF Kollektiv Trafik Konference 3. Seminarrunde - Seminar S Mogens Møller mm@viatrafik.dk OPLÆGSHOLDER OG ORDSTYRER Trafikplanlægger i 20 år Medstifter af VIA TRAFIK siden 2000
Læs mereHvorfor stiller vi cyklen?
Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.
Læs mereImprosa-resultater Cases med cyklistuheld
Improsa-resultater Cases med cyklistuheld Thomas C. Jensen 30. marts 2016 Uheldsanalyserne To artikler om uheld cyklist vs. bil i Hovedstadsregionen Hver med en analyse med en Poisson-model 1. 269 zoner
Læs mereCykelregnskab for Region Hovedstaden
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEn grøn transportpolitik 2009
En grøn transportpolitik 2009 Bred trafikpolitisk aftale mellem V,K, S, SF, R, DF og LA af 29. januar 2009. Grøn transportvision, der både skal sikre høj mobilitet og mindske forureningen og andre negative
Læs mereRegion Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB
Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget
Læs mereBilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2
Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt
Læs mereHvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?
Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt
Læs mereITS til prioritering af cyklister
ITS til prioritering af cyklister Eksempler på tiltag til prioritering af cyklister ved lyskryds Ute Stemmann Aalborg Trafikdage, 25. august 2015 Snelfietsroute (supercykelstier på hollandsk) 2 Siden 2005
Læs mereFREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN
FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium
Læs mereNotat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper
Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen
Læs mereCykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen
Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Juni 2002 Johan Nielsen Transportrådet Arbejdsnotat nr. 02-02 Transportrådet, Chr. IX's Gade 7, 4., 1111 Købehavn K. Tlf. 33 93 37 38 Fax
Læs mereCykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds
Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Vejdirektoratet, Trafiksikkerhed og Miljø Dette paper beskriver resultater fra en før/efter-uheldsundersøgelse
Læs mereTagboliger i København. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Tagboliger i København Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kommunens fordele ved flere tagboliger Den eksisterende by behøver ikke ny dyr infrastruktur Nye tagboliger medvirker til energiforbedring af
Læs mereLejre som cykelkommune Borgermøde 6. juni 2013, kl. 19-21. Danske cykelvaner
Lejre som cykelkommune Borgermøde 6. juni 2013, kl. 19-21 Hvalsø Kulturhus, Hvalsø Danske cykelvaner Thomas Sick Nielsen; DTU, email: thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen, Københavns Universitet
Læs mereCykelpolitik 2008-2012
Cykelpolitik 2008-2012 FREDERIKSBERG KOMMUNE Cykelpolitik 2008-2012 Indhold Forord 2 Status for cykeltrafikken 3 En cykelpolitik bliver til 5 Vision, mål og indsatsområder 6 Fremkommelighed 7 Sikkerhed
Læs mereKortlægning af Danmarks cykelinfrastruktur
Vejforum 2015, E9: Cykeltrafik, Nyborg, 3 december 2015 Kortlægning af Danmarks cykelinfrastruktur Thomas Sick Nielsen Jacob Senstius Søren Hasling Pedersen Hjalmar Christiansen Indhold Hvorfor kortlægning
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Læs mereGenerelt for hele distriktet
Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring
Læs mereBenchmarking af Øresund som cykelregion. Søren Fischer Jepsen
Benchmarking af Øresund som cykelregion Søren Fischer Jepsen Øresund som cykelregion Del af et større Interreg IVA projekt om cykelforhold i Øresundsregionen Målsætningen er at styrke cykling i et regionalt
Læs mere8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.
8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej
Læs mereFlere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler
Flere cyklister Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG Mål og midler Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor
Læs mereCykel klima test. Benchmarking. www.trendy-travel.eu. supported by
Benchmarking Cykel klima test supported by www.trendy-travel.eu Det fulde ansvar for indholdet i denne publikation ligger hos forfatterne. Indholdet afspejler ikke nødvendigvis holdningerne ved den Europæiske
Læs mereStigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer
A N A L Y S E Stigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer Danske Regioners nye analyse viser, at de beskæftigede danskere i stigende grad er villige
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mereSUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH
BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne
Læs mereHvordan flytter vi bilister over i den kollektive transport?
Hvordan flytter vi bilister over i den kollektive transport? Per Homann Jespersen FLUX Center for Transportforskning ENSPAC Roskilde Universitet phj@ruc.dk Hvorfor flytte? 2 hovedfunktioner af kollektiv
Læs mereHELSINGØR. 60,3 MIO. KR. Så meget kan Helsingør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HELSINGØR 60,3 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereSOLRØD. 4,6 MIO. KR. Så meget kan Solrød Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
SOLRØD 4,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,1 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereIkke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.
Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere
Læs mereSamfundsøkonomisk vurdering af Vi cykler på arbejde -kampagnen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAABENRAA. 50,6 MIO. KR. Så meget kan Aabenraa Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
AABENRAA 50,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereGRIBSKOV. 3,0 MIO. KR. Så meget kan Gribskov Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
GRIBSKOV 3,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: Årlige lønomkostninger for 7 pædagoger Årlige lønomkostninger for 6 skolelærere
Læs mereNørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.
Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere
Læs mereArrangør: Konferencen var arrangeret af European Cyclists Federation i samarbejde med bystyret i Sevilla.
jph/marts 2011 Rapport fra konferencen Velo-City 2011 23-25 marts, 2011, Sevilla, Spanien Arrangør: Konferencen var arrangeret af European Cyclists Federation i samarbejde med bystyret i Sevilla. Deltagere:
Læs mereMotivators to participate in the Danish bike-to-work campaign Kira Hyldekær Janstrup, Thomas Kjær Rasmussen, Sigal Kaplan, Otto Anker Nielsen
Trafikdage på Aalborg Universitet, 22. august 2016 Motivators to participate in the Danish bike-to-work campaign Kira Hyldekær Janstrup, Thomas Kjær Rasmussen, Sigal Kaplan, Otto Anker Nielsen Formål Forstå
Læs mereBRØNDERSLEV 25,8 PCT. Konkurrenceudsættelse i Brønderslev Kommune
BRØNDERSLEV 25,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereBoligejere er forberedte på rentestigninger
Analyse: S339 - D20554 21. januar 2011 Boligejere er forberedte på rentestigninger Cirka en halv million boligejere har fået en rekordlav rente på deres rentetilpasningslån i november og december 2010.
Læs mere6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers
Læs mere