Tilfredshedsundersøgelse. Opsamling på tværs af bofællesskaberne i Hvidovre Kommune

Transkript

1 Tilfredshedsundersøgelse Opsamling på tværs af bofællesskaberne i Hvidovre Kommune Udført af: Udviklingshæmmedes LandsForbund I perioden: januar 2015

2 Indhold Introduktion... 3 Metode... 4 Interviewtemaer... 4 Rammer for udførelsen... 5 Bolig... 6 Personale... 6 Beskæftigelse... 7 Fritid... 8 Klage/klageadgang... 8 Selv- og medbestemmelse... 8 Økonomi

3 Introduktion Udviklingshæmmedes LandsForbund (herefter kaldet ULF) modtog i efteråret 2014 en henvendelse fra Hvidovre Kommune om at lave en tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne på fire af kommunens botilbud beliggende på hhv. Gl. Køge Landevej, Lille Friheden, Holmelundvej og Hvidovregade. Hvidovre Kommune ønskede en undersøgelse, som fokuserede på borgernes tilfredshed med det enkelte bofællesskab og de services, som beboerne ellers modtager eller har mulighed for at gøre brug af. Desuden ønskede man viden om beboernes kendskab til muligheder og tilbud i kommunen samt beboernes viden om rettigheder i form af selv- og medbestemmelse og beboernes udøvelse heraf. Udledt heraf ønskede kommunen også at blive oplyst om eventuelle udviklingsområder og forslag til ændringer set fra beboernes synsvinkel. Når vi i ULF byder ind på en opgave som denne, så hænger det sammen med vores specielle opbygning og særlige erfaringer med lige netop målgruppen selv. ULF er en forening for og af udviklingshæmmede, dvs. samtlige bestyrelsesposter er besat af udviklingshæmmede og man skal være udviklingshæmmet for at blive aktivt medlem og kun aktive medlemmer har stemmeret. I ULF er det ikke andre, som udtaler sig på vegne af udviklingshæmmede, det er udviklingshæmmede, som udtaler sig på vegne af dem selv og ligesindede. Det betyder også, at ULF arbejder på en anden måde end så mange andre. Vi har fokus på borgerne selv og inddrager dem i alt vi laver. Vi har derfor også god erfaring med at kommunikere med målgruppen og bruger særlige metoder, hvor borgerne inspirerer og deler erfaringer med hinanden. Undersøgelsen blev udført den januar Denne rapport indeholder udbyttet på tværs af bostederne og kan bruges til offentlig formidling. I store træk virker beboerne tilfredse med de services de modtager, og nogle af beboerne påpeger, at de oplever, at der er sket en forbedring i forhold til services og samarbejde med personalet. Kommunen har modtaget en uddybende rapport med handlepunkter. Det har været meget spændende at snakke med beboerne på bostederne i Hvidovre, og vi vil gerne sende en tak til alle de deltagende beboere. Tak fordi I tog godt imod os og bød os ind i jeres hjem, og tak for jeres åbenhed. 3

4 Metode Tilfredshedsundersøgelsen bliver udført af en brugervejleder, der er en person med udviklingshæmning, samt en medinterviewer, der hjælper med at skrive notater og evt. stille supplerende spørgsmål. Vores erfaring er, at det giver en mere ligeværdig samtale, når det er en brugervejleder, som er den primære interviewer. Brugervejlederen kender til nogle af de udfordringer og den hverdag, man kan have som et menneske med udviklingshæmning, og bruger sine egne erfaringer i samtale-interviewet. Borger og brugervejleder kan derved relatere sig til hinanden, og man føler, at man kan sige nogle ting, der ellers kan være svære at få sagt. Denne forståelse mellem brugervejleder og borger gør også, at interviewet indimellem har karakter af samtale, hvilket medvirker til åbenhed og uddybning af det fortalte. For at benytte denne metode, hvor beboeren er i centrum og der skabes en fortrolig samtale mellem beboeren og brugervejlederen, så skal rammerne være med til at støtte op om dette. Det betyder, at interviewet gerne skal foregå i rolige omgivelser uden hverken direkte eller indirekte forstyrrelser, ligesom det foretrækkes, at beboeren deltager alene, så man ikke føler, at man skal sige det, de andre gerne vil høre. Interviewtemaer Da Hvidovre Kommune har ønsket en bred undersøgelse af beboernes tilfredshed med bolig, personaler og øvrige services og tilbud, er undersøgelsen inddelt i flere forskellige temaer. Indholdet af temaerne er beskrevet ganske kort herunder. Bolig Det ønskes at undersøge, hvor tilfredse beboerne er med boligen og fællesområderne og om beboerne føler, at de har selv- og medbestemmelse i forhold til hhv. egen bolig og det fælles i bofællesskabet. Personale Det ønskes at undersøge, om beboerne føler, at de får den hjælp de har behov for samt hvordan samarbejde og kommunikation med personalet er. Yderligere ønskes det at undersøge, om beboerne er med til at bestemme deres hjælp og samarbejde med personale. Beskæftigelse/uddannelse Det ønskes at undersøge, om beboerne er tilfredse med deres beskæftigelses/uddannelsestilbud og om de får den støtte, de har behov for, for at have og/eller få et tilfredsstillende arbejdsliv. Fritidsliv Det ønskes at undersøge, om beboerne har så aktivt et fritidsliv, som de ønsker, om de kender mulighederne for fritidsaktiviteter og hvad de evt. kan gøre, hvis de gerne vil lave mere i deres fritid. Klageadgang Det ønskes at undersøge, hvad beboerne gør, hvis de er utilfredse med noget og om de kender deres klagemuligheder. 4

5 Selv- og medbestemmelse Temaet selv- og medbestemmelse hører også ind under alle de øvrige temaer. Desuden undersøges, hvorvidt beboerne føler, at de har indflydelse på handleplaner, om de føler, at de har selv- og medbestemmelse i forhold til personale og pårørende samt økonomi. Rammer for udførelsen Det blev aftalt, at hvis beboerne var indforstået med det, så ville interviewene blive udført i beboernes egne lejligheder, da dette ville medvirke til trygge, fortrolige rammer. Dette ville samtidig give ro til samtalen uden forstyrrelser ved at andre skulle interviewes i samme lokale eller at andre beboere eller personale kom rendende. Grundet faciliteterne blev interviewene på Gl. Køge Landevej foretaget i hver sin afdeling af fællesområderne, men de øvrige steder blev interviewene foretaget i beboernes egne lejligheder. Interviewene blev udført i dagtimerne, og der var afsat ca. en time til hvert interview. Der blev opfordret til, at beboerne deltog alene i hvert deres interview, for derved at have den enkelte beboer i centrum og undgå risikoen for, at tilstedeværelsen af andre beboere, personale eller pårørende kunne gå hen at påvirke samtalen. Samtlige beboere tog imod denne opfordring og deltog alene i samtalen med brugervejleder og medinterviewer. Hvert interview blev indledt med at fortælle beboeren om formålet med undersøgelsen, hvordan det ville foregå samt opfordre deltageren til at komme med såvel gode som dårlige ting i forhold til de enkelte emner. Beboerne fik at vide, at de var velkomne til at komme med ønsker og forslag til forbedringer/ændringer, som vi gennem rapporten ville bringe videre til Hvidovre Kommune, men vi kunne selvfølgelig ikke love, at det kan lade sig gøre. Beboeren blev informeret om, at rapporten ville blive afleveret i anonymiseret form, således man kunne fortælle frit uden at frygte, at andre blev sure eller kede af det, over noget beboeren havde sagt. Ikke alle beboere har valgt at deltage i undersøgelsen. Der deltog tre beboere fra Gl. Køge Landevej (disse var i en lidt speciel situation, da de var blevet informeret om, at de skulle flytte, men da interviewene blev afholdt vidste de ikke hvorhen), ni beboere fra Lille Friheden, otte beboere fra Holmelundvej og fire beboere fra Hvidovregade. 5

6 Bolig Stort set alle beboerne giver udtryk for, at de selv bestemmer i deres egen lejlighed og selv har bestemt indretning m.m. kun en enkelt beboer føler ikke dette. Nogle af beboerne har fået input og hjælp fra forældre eller pårørende, men det er noget, de selv har været interesseret i at få, og de har været glade for hjælpen. I forhold til lejlighederne på Gl. Køge Landevej, så kommer det frem, at der er nogle forhold ved selve bebyggelsen, som er med til at begrænse beboerne (hvilket sandsynligvis er nogle af samme forhold, der danner baggrund for, at bofællesskabet skal flytte). På de øvrige bosteder udtrykker beboerne tilfredshed med egne lejligheder og øvrige faciliteter. Et enkelt sted udtrykkes der ønske om mere støtte til at lave fælles aktiviteter. Overordnet set er beboerne glade for de øvrige beboere selvfølgelig kan der være uoverensstemmelser, men disse kan som regel løses enten internt blandt de berørte beboere eller med personalets hjælp. Beboerne fortæller, at der regelmæssigt afholdes beboermøder, hvor beboerne sammen bestemmer de fælles ting, fx i forhold til fælleslejligheden, indkøb, udflugter osv. Det er beboerne, der bestemmer. Nogle af beboerne fortæller, at sådan har det ikke altid været. Førhen havde man ikke den store indflydelse, hvilket var meget utilfredsstillende. Det er blevet meget bedre, og i dag er det beboerne, der sammen bestemmer. I forhold til det fælles regnskab, så er det for de fleste beboere svært at forhold sig til og ikke mindst forstå. Flere af beboerne fortæller, at personalet gerne forklarer det igen og evt. omformulerer sig, hvis man siger, at man ikke forstår det, men det er ikke altid at det hjælper, og så har man ikke lyst til at blive ved med at spørge. Det ønskes, at man kunne få noget mere forklaring i forhold til regnskabet og evt. individuel hensynstagen, når det fremlægges. Personale Beboerne føler overordnet set, at de får den hjælp, som de har behov for, dels på hjemmedagen, og flere nævner også, at man kan få hjælp til akutte ting, hvis man lige stikker hovedet over i fælleslejligheden. Det opleves, at personalet har fået mere tid og overskud til akut-tid. Selvom beboerne overordnet set får den hjælp, de har behov for, så kan der være enkeltsituationer, hvor hjælpen kan trække ud. En enkelt beboer fortæller også, at pædagogerne ikke altid er så gode til at overholde tiden på hjemmedagen, og vedkommende kunne godt tænke sig, at de gav besked, når de bliver forsinkede. Beboerne fortæller, at de har indflydelse på, hvad de laver på deres hjemmedag, og de har også indflydelse på, hvordan personalet hjælper dem. Andre kan have givet forslag, men det er dem, der bestemmer. Beboerne fortæller også, at de selv er med til at bestemme, hvordan tingene gøres og hvordan samarbejdet med pædagogen skal være, når de skal have hjælp. Flere giver udtryk for, at hvis personalet og beboeren er uenige om måden at gøre tingene på, eller man ønsker noget gjort anderledes, så er personalet gode til at lytte og sammen med beboeren finde en løsning, som passer beboeren. 6

7 Personalet arbejder med beboernes udvikling og selvstændighed i forhold til praktiske gøremål, ved at lade beboerne prøve tingene selv og eventuelt give støtte i form af mundtlige instruktioner, og hvis der er tale om noget nyt, så kan personalet vise, hvordan man gør. Et par af beboerne fortæller også, at pædagogerne har hjulpet dem med nogle redskaber, der giver dem overblik over ting i hverdagen og over, hvem der kommer og hjælper. Før var det meget forvirrende, da der kom mange forskellige pædagoger og hjalp, uden man vidste hvem der skulle komme. En af beboerne fortæller, at beboeren får hjælp til en ting, som pågældende faktisk gerne ville klare selv. Beboeren har fortalt personalet, at pågældende gerne vil klare det selv, men får ikke lov til det. Bortset fra denne situation, så føler beboeren, at hjælpen bliver tilrettelagt sammen med personalet. Størstedelen af beboerne fortæller, at de generelt snakker godt med pædagogerne og føler, at pædagogerne lytter til beboerne. De fortæller, at de føler, de kan snakke med deres hjemmevejleder eller det øvrige personale, hvis der er noget, de er utilfredse med. Hvis man kommer og fortæller personalet om et problem, så hjælper de som regel med at gøre noget ved det. En enkelt af beboerne oplever dog, at kommunikationen med personalet ikke er særlig god, og at pågældende oplever, at nogle af pædagogerne snakker om beboerne, når de ikke er til stede, hvilket for beboeren føles ubehagelig og signalerer manglende respekt overfor beboerne. På et af bostederne er nogle af beboerne lidt utilfredse med den ene af pædagogerne, da de ikke føler, at pædagogen lytter til beboerne, har respekt for beboerne og nogle gange ignorerer dem. En enkelt af beboerne nævner, at det kunne være rart, hvis man selv kunne være med til at bestemme, hvem der skulle være ens kontaktpædagoger. Pågældende er ikke som sådan utilfreds med sine nuværende kontaktpædagoger, men der er nogle af de andre pædagoger, som pågældende snakker bedre med og derfor føler sig mere tryg/fortrolig sammen med. Beskæftigelse Størstedelen af de beboere, som er i arbejde, er glade og tilfredse med både arbejdsopgaverne, arbejdspladsen og kollegaerne. Beskæftigelsestilbuddene er forskelligartede, og ud fra beboernes tilfredshed, lader de til at matche beboernes interesser og ønsker. Nogle af beboerne fortæller også, at de har fået deres nuværende arbejde ved selv at have ønsket netop denne arbejdsplads eller jobtype. Et par af beboerne fortæller, at der tidligere har været nogle problemer i forhold til arbejdet, men efter at have snakket med arbejdspladsen om det, så er problemerne blevet løst. Der nævnes også et par ikke-løste problemer, bl.a. at der nogle gange er for lidt at lave på arbejdet samt at samarbejdet med kollegaerne ikke altid er så godt, fordi det ikke er alle, der respekterer hinanden. Der er nogle stykker, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse. Nogle af disse giver udtryk for, at der ikke rigtig er nogen, som taler med dem om hvilke muligheder der er, og/eller opfordrer dem at komme i gang med beskæftigelse/uddannelse. For nogle er dette fint nok, da de ikke føler sig klar til arbejde, og derfor ikke ønsker at blive presset, mens andre synes det kunne være rart at snakke med nogen om mulighederne, men har svært ved selv at starte samtalen. 7

8 Fritid En del af beboerne har de fritidsaktiviteter, de er interesseret i, og ved også hvad der ellers er af muligheder. De giver udtryk for, at personalet enten allerede har hjulpet dem eller ville hjælpe, hvis de havde behov for støtte til at komme i gang med noget nyt. Det lader til, at der er forskellige muligheder for at få et varieret fritidsliv med udgangspunkt i egne ønsker, men der er dog beboere på tværs af bostederne, som enten mangler viden om tilbud eller støtte til at komme i gang med den ønskede fritidsaktivitet. Det er ikke alle beboere, som er klar over, om fritidsaktiviteter også kan indgå som en del af handleplanen. Der er nogle enkelte beboere, som har opgivet deres ønskede fritidsaktivitet på forhånd, fordi de ikke mener, at personalet vil hjælpe eller bakke op om det eller også har de oplevet, at der ikke er sket noget, selvom de har bedt om hjælp. Nogle af beboerne fortæller, at de også kommer i Klub Hvid. Der er lidt delte meninger om klubben, nogle stykker nævner, at det er en god klub, mens der også er et par stykker, som synes, at der er lidt kedeligt. Der kommer forslag om, at klubben kunne arrangere nogle flere udflugter og måske nogle fester med en DJ (DJ en kan evt. være fra brugergruppen) samt flere ting for unge, fx pc er og spil. En beboer fortæller, at det kan være lidt svært at komme med forslag til aktiviteter, og den pågældende ved ikke rigtig, hvordan man kan komme med forslag. Nogle af beboerne fortæller også, at de har ledsagere, som tager dem med på udflugter det er de glade for. Klage/klageadgang Langt de fleste beboere snakker med deres personale ved klager eller utilfredshed, men giver ellers ikke indtryk af at kende andre klagemuligheder. Selv- og medbestemmelse Ud fra de gennemførte interviews er det vores opfattelse, at der er blevet arbejdet med og har været fokus på selv- og medbestemmelsen på de fire deltagende bosteder. Størstedelen af beboerne virker bevidste om selv- og medbestemmelsen og er i stand til at udøve denne, ligesom rammerne i bofællesskaberne indbyder til dette. For størstedelens vedkommende opleves det, at personalet har respekt for den enkelte beboer og beboerens selvbestemmelse, at de selv bestemmer i deres eget liv, og hverken personale eller pårørende blander sig, ud over det beboeren selv vælger at inddrage dem i. Tilsvarende er det beboerne som sammen bestemmer over det fælles i bofællesskabet. Nogle gange kan beboerne have behov for støtte til at udøve deres selvbestemmelse, men de giver indtryk af, at personalet er gode til at give denne støtte. De fleste af beboerne er klar over, at de har en handleplan, men kun få af dem ved/kan huske, hvad der står i handleplanen og dermed om der arbejdes med deres mål. De fleste føler dog, at de bliver hørt, når der er handleplansmøder, og at de bestemmer sammen med de øvrige mødedeltagere enten ved selv at komme med forslag eller ved at acceptere eller afvise andres forslag. Nogle enkelte fortæller, at det kan være svært bryde igennem på møderne, og at det kun er nogle gange, at der bliver lyttet til deres ønsker. 8

9 Der er nogle enkelte beboere, som virker meget bevidste om deres handleplan, hvad de kan få hjælp til og om der arbejdes med det, der står i handleplanen. Beboerne får hjælp til økonomien af pårørende eller personale. Alle beboerne får lommepenge, som de giver udtryk for, at de selv styrer, men ikke alle beboerne føler, at de får indblik i den øvrige økonomi, og hvordan deres penge bruges. Nogle af beboerne fortæller, at de selv har været med til at vurdere, hvor meget de har behov for til mad og lommepenge. Nogle af beboerne fortæller om bruger/pårørenderådet og at nogle af de pårørende godt kan blande sig i pædagogernes arbejde, beslutninger og måden man gør tingene på i bofællesskabet. Der er lidt delte meninger i forhold til, hvad man synes om dette. I forhold til den enkelte beboer, så føler langt de fleste, at de pårørende respekterer beboerens selvbestemmelse og kun bestemmer/hjælper med de ting, som beboeren har givet lov til. De pårørende kan godt komme med forslag, men beboeren bestemmer i sidste ende selv. To af beboerne fortæller, at de har det okay med, at de pårørende hjælper med nogle ting, men beboerne kan have lidt svært ved at sige fra, hvis de pårørende kommer til at bestemme lidt for meget eller gerne vil have indflydelse på ting, som beboeren selv ønsker at bestemme. En af beboerne klager over, at kommunens sagsbehandling er meget langsom. Økonomi Gennemgående for alle bofællesskaberne så virker det vanskeligt for beboerne at forholde sig til det fælles regnskab og ikke mindst forstå det. Tilsvarende er det også i forhold til beboernes private økonomi, at der opleves den største styring, og det varierer, hvor meget selvbestemmelse beboerne har over de penge, der ikke går til faste udgifter. Man kunne derfor godt arbejde lidt mere med beboerne omkring økonomi. 9