Bachelor- og kandidatuddannelse i kommunikation Roskilde Universitet. Turnusakkreditering

Transkript

1 Bachelor- og kandidatuddannelse i kommunikation Roskilde Universitet Turnusakkreditering

2 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på akkrediteringsraadet.dk 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 9 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 18 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UDS for bacheloruddannelsen i kommunikation Oplysninger til UDS om bacheloruddannelsen i kommunikation Indstilling til UDS for kandidatuddannelsen i kommunikation Oplysninger til UDS om kandidatuddannelsen i kommunikation

4 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Uddannelsesstyrelsen (UDS) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Uddannelsesstyrelsen ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UDS-forhold) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i kommunikation består af en kernefaglig ekspert, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Gunilla Jarlbro, Professor i medie- og kommunikationsvidenskab, Lunds Universitet. Gunilla Jarlbro er Ph.d. i sociologi og professor i medie- og kommunikationsvidenskab ved Lunds Universitet, hvor hun har undervist siden 1980 erne. Gunilla Jarlbro har arbejdet som studierektor og prefekt i ca. 15 år ved Lunds Universitet, hvor hun har været med til at udvikle såvel kurser som uddannelser inden for området samt haft ansvaret for kvalitetssikringen af uddannelserne. Gunilla Jarlbro har desuden været ekspert for Högskoleverket i Sverige, hvor hun har været med til at vurdere uddannelser inden for journalistik og kommunikation. Aftagerrepræsentant Birte Darting Biker, chefrådgiver i Advice A/S Birte Darting Biker er kandidat i dansk og virksomhedsstudier (PR) fra RUC. Hun er leder for kampagneområdet og partner i Advice, hvor hun arbejder med holdnings- og adfærdspåvirkning, ofte med komplekse stakeholderrelationer og involvering af netværk. Hun har bred erfaring inden for hele kommunikationspaletten og har blandt andet beskæftiget sig en del med analyse og PR. Med sine snart 20 års konsulenterfaring har hun rådgivet en lang række offentlige og private virksomheder. Birte har desuden været særlig rådgiver for ledelsen i Dansk Design Center. Studerende Thomas Hansen, kandidatstuderende i filosofi og oldgræsk, Syddansk Universitet. Thomas Hansen har erfaring med studienævnsarbejde og har været faglig vejleder fra 2010 til Han har desuden deltaget som studenterrepræsentant i akkrediteringen af en række humanistiske uddannelser inden for blandt andet pædagogik og sprog. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 23. januar 2014 modtaget supplerende dokumentation ang.: - Dimittendundersøgelsen fra Forklaring på antal indskevne og optagne på kandidatuddannelsen - Forskningens samvirke med praksis Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 7. november 2013 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 7. februar

6 Høringssvar modtaget 28. februar 2014 Sagsbehandling afsluttet 19. marts 2014 Dato for Akkrediteringsrådets møde 9. april 2014 Bemærkninger I denne akkrediteringsrapport behandles bachelorfagmodulet i kommunikation som en del af den humanistiske bacheloruddannelse sammen med kandidatuddannelsen i kommunikation. RUC har afleveret to dokumentationsrapporter: en for bachelorfagmodulet i kommunikation som en del af den humanistiske bacheloruddannelse og en for kandidatuddannelsen i kommunikation. Der refereres derfor til begge dokumentationsrapporter og deres bilagsmateriale i akkrediteringsrapporten. 6

7 Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i kommunikation på Roskilde Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: Behov for uddannelsen (kriterium 1). Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), fordi der er mange studerende i forhold til antallet af VIP på bacheloruddannelsen, hvilket begrænser de studerendes mulighed for en tæt kontakt til VIP erne. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat initiativer til at løse problemerne. Bacheloruddannelsen i kommunikation giver grundlæggende viden om de problemer, der knytter sig til planlagt kommunikation af faglig viden til forskellige målgrupper. Uddannelsen bygger videre på basisdelen af bacheloruddannelsen og udbygger den studerendes kompetencer med kommunikationsfaglige kompetencer. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler et bachelorniveau. Der er desuden sammenhæng mellem kompetenceprofilen, fagelementernes læringsmål og indholdet i uddannelsen. Uddannelsen er baseret på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for kommunikation. Der er imidlertid mange studerende i forhold til antallet af VIP på bacheloruddannelsen, hvilket begrænser de studerendes mulighed for en tæt kontakt til VIP erne. Antallet af studerende pr. VIP var 60,82 målt i årsværk på den humanistiske basisdel og 67,60 målt i årsværk på bachelorfagmodulet i kommunikation i Universitet har ansat 7 nye VIP i efteråret 2013 og foråret 2014, hvilket kan forbedre situationen fremover. Universitetet er i løbende dialog med aftagere og dimittender, og der er et samfundsmæssigt behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Universitetets kvalitetssikringssystem er velfungerende og er med til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. Uddannelseslederrapporten indeholder desuden relevant information, som gør det muligt at styre og udvikle uddannelsen. 7

8 Indstilling for kandidatuddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i kommunikation på Roskilde Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: Behov for uddannelsen (kriterium 1). Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), fordi der er mange studerende i forhold til antallet af VIP på kandidatuddannelsen, hvilket begrænser de studerendes mulighed for en tæt kontakt til VIP erne. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat initiativer til at løse problemerne. Kandidatuddannelsen i kommunikation giver dyberegående viden om kommunikationsteorier og -metoder samt praktisk orienteret viden med særligt henblik på planlægning og tilrettelæggelse af kommunikationsprocesser. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler et kandidatniveau. Der er desuden sammenhæng mellem kompetenceprofilen, fagelementernes læringsmål og indholdet i uddannelsen. Uddannelsen er baseret på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for kommunikation. Der er imidlertid mange studerende i forhold til antallet af VIP på kandidatuddannelsen, hvilket begrænser de studerendes mulighed for en tæt kontakt til VIP erne. Antallet af studerende pr. VIP var 40,12 målt i årsværk på kandidatuddannelsen i kommunikation i Universitet har ansat 7 nye VIP i efteråret 2013, hvilket kan forbedre situationen fremover. Universitetet er i løbende dialog med aftagere og dimittender, og der er et samfundsmæssigt behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Universitetets kvalitetssikringssystem er velfungerende og er med til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. Uddannelseslederrapporten indeholder desuden relevant information, som gør det muligt at styre og udvikle uddannelsen. 8

9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Uddannelsen udbydes i Roskilde. Sprog Undervisningen foregår på dansk. Hovedområde Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Antallet af indskrevne og optagne er stort set identiske, fordi de studerende kun er indskrevet på bachelorfagmodulet på det sidste år af bacheloruddannelsen. Langt størstedelen af de studerende gennemfører inden for et år. De indskrevne omfatter derfor hovedsageligt en enkelt årgang. (Supplerende dokumentation, d. 23. januar 2014) Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende På kandidatuddannelsen indskrives de studerende på begge fag allerede fra begyndelsen, og de vil derfor indgå på begge fag under helle uddannelsen. Antallet af indskrevne vil derfor omfatte mindst to årgange. (Supplerende dokumentation, d. 23. januar 2014) 9

10 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Bachelorfagmodulet i kommunikation giver den studerende følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden: Grundlæggende viden om de problemer der knytter sig til planlagt kommunikation af faglig viden til forskellige målgrupper og faglig kommunikation mellem forskellige aktørgrupper. Indsigt i teori, metode og praksis med særligt henblik på problemer i forbindelse med planlægning og tilrettelæggelse af informativt materiale og kommunikationsprocesser. Indsigt i teori, metode og processer med særligt henblik på problemer i forbindelse med deling af viden mellem relevante aktører. Forståelse af etiske problemer i forbindelse med faglig kommunikation. Grundlæggende viden om det videnskabsteoretiske grundlag for teorier, metoder og praksis inden for det kommunikationsfaglige område, med henblik på at kunne redegøre for, reflektere over og identificere de videnskabsteoretiske forudsætninger for konkrete eksempler på teori, metode og praksis. Færdigheder: Færdighed i at formidle faglige problemstillinger til forskellige relevante målgrupper og formidle faglig kommunikation mellem forskellige aktørgrupper. Færdighed i analyse af kommunikationsprocesser, produktanalyse og produktafprøvning, samt analyse af målgruppers brug af kommunikationsmateriale. Færdighed i at anvende udvalgt medieteori inden for faglig kommunikation. Færdighed i at forklare erkendelses- og videnskabsteoretiske problemer i tilknytning til forskningsbaseret kommunikation. Færdighed i at håndtere fremstillingsmæssige og æstetiske problemer i arbejdet med faglig kommunikation i udvalgte medier, herunder problemer som i særlig grad knytter sig til den eller de forudsatte målgrupper. Praktisk færdighed i selvstændigt at planlægge og vurdere udformning af kommunikationsprodukter i udvalgte medier. Praktisk færdighed i at tilrettelægge og gennemføre kommunikations- og informationsprocesser i en specifik organisatorisk ramme. Færdighed i at formidle til fagfæller. Kompetencer: Kompetence til at arbejde selvstændigt med at tilrettelægge og gennemføre kommunikations- og informationsprocesser. Kompetence til at indgå i et produktionshold i samarbejde med andre, herunder professionelle teknikere og producenter. Kompetence til at igangsætte, tage ansvar for og styre komplekse og uforudsigelige kommunikationsprocesser. Kompetence til at evaluere, diskutere og bedømme teoretiske, metodiske og praktiske problemstillinger inden for kommunikationsfaget. (Fagmodul i kommunikation, 31. august 2013) 10

11 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidatmodulerne i Kommunikation giver de studerende følgende kompetencer: Viden: Dyberegående viden om begreber, teorier og metoder samt praktisk orienteret viden med særligt henblik på planlægning og tilrettelæggelse af kommunikationsmateriale og kommunikations- og informationsprocesser. Dyberegående viden om kommunikationsteori, vilkår og kontekst for planlagt kommunikation i og fra organisationer og institutioner til forskellige målgrupper og faglig kommunikation mellem forskellige aktørgrupper. Viden om medieteori med særlig vægt på medier der anvendes i faglig kommunikation, herunder mediernes historiske udvikling, typiske fremstillingsformer og tekniske forudsætninger. Viden om udvalgte medie- og kommunikationsinstitutioners interne og eksterne organisation og funktion. Viden om og evne til at reflektere over kommunikation og information som en samfundsmæssig, kulturel og videnskabelig aktivitet på et højt teoretisk niveau. Viden om faglig formidling samt erkendelses- og vidneskabsteoretiske problemer, især i tilknytning til formidling af forskning. Viden om etiske problemer i forbindelse med faglig kommunikation. Dyberegående viden om fremstillingsmæssige og æstetiske problemer i arbejdet med faglig kommunikation i udvalgte medier, herunder problemer som i særlig grad knytter sig til den eller de forudsatte målgrupper. Færdigheder: Uddybende behandling af begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling af praktiske færdigheder i forbindelse med at kunne planlægge, gennemføre og vurdere kommunikations- og informationsprocesser og produktion af kommunikationsmateriale i udvalgte medier der sigter mod formidling af eller kommunikation om faglig viden til en eller flere nærmere afgrænsede målgrupper eller mellem forskellige aktørgrupper. Skal kunne planlægge, designe og vurdere et medieprodukt der sigter mod kommunikation af faglig viden til en eller flere nærmere afgrænsede målgrupper. Skal kunne analysere og vurdere planlagte kommunikations- og informationsprocesser inden for en organisationskommunikativ ramme, herunder undersøgelser af online eller offline medierede kommunikationsaktiviteter. Skal kunne foretage produktanalyser og produktafprøvninger samt foretage analyser og afprøvninger af målgrupper og deres brug af et eller flere formidlingsprodukter, dele af produkter eller kommunikations- og informationsaktiviteter. Skal kunne analysere forholdet mellem på den ene side organisationers kommunikative produkter og informationsaktiviteter, og på den anden organisationers målsætning, struktur, økonomiske forhold og medarbejdernes kvalifikationer. Skal kunne tage ansvar for planlægning og valg af metoder til empiriske undersøgelser af brugerne og virkningen af den online eller offline medierede kommunikation. Skal kunne analysere og formulere avancerede kommunikationsrelevante problemstillinger i kommunikationsfaglige termer. Skal kunne vurdere relevansen af en given kommunikationsindsats i forhold til indsatsens mål. Skal kunne dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset problemstilling inden for det udvalgte fagområde. Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle videnskabelige kommunikationsproblemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. 11

12 Kompetencer: Skal opnå et sådant kendskab til medier der arbejdes med under uddannelsen at den studerende selvstændigt kan igangsætte og gennemføre kommunikationsindsatser samt indgå professionelt i produktionshold i samarbejde med andre, herunder professionelle teknikere og producenter. Skal kunne rådgive virksomheders og organisationers ledelser om den nødvendige indsats på kommunikations- og informationsområdet. Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for kommunikationsområdet. Skal kunne håndtere og styre komplekse og uforudsigelige kommunikationsplanlægningsstrategier som forudsætter nye løsningsmodeller. (Studieordning for kandidatuddannelsen i kommunikation af 31. august 2010, Appendiks A2) 12

13 Bacheloruddannelsens struktur Bacheloruddannelsen i kommunikation gennemføres i kombination med et andet fag. Bacheloruddannelserne på RUC består af en basisdel (85 ECTS), to fag på hver 35 ECTS, 10 ECTS valgfag og et bachelorprojekt på 15 ECTS. Den studerende har mulighed for at vælge mellem en humanistisk, en humanistisk teknologisk, en samfundsvidenskabelig og en naturvidenskabelig bacheloruddannelse. Efter at have gennemført en basisdel inden for et af de fire områder vælger de studerende to fag, hvoraf det ene skal være inden for hovedområdet. Bachelorprojektet kan skrives inden for de enkelt bachelorfag eller kombinere elementer fra begge fag (integreret bachelorprojekt). Hvis det kun skrives inden for et enkelt fag, skal det være inden for hovedområdet. Nedenfor er givet et eksempel på en humanistisk bacheloruddannelse med kommunikation som det ene fag. Humanistisk bacheloruddannelse med kommunikation og andet kombinationsfag Projektarbejde (15 ECTS) Kursus (5 ECTS) Kursus (5 ECTS) Kursus (5 ECTS) 6. semester Bachelorprojekt Fag 1 og/eller Fag 2 Valgfri Valgfri Faglig formidling (progression) 5. semester Projekt Fag 2 Fag 2 Fag 2 Fag 2 4. semester Projekt Kommunikation (Fag 1) 3. semester Basisprojekt 3 2. semester Basisprojekt 2 Workshop i faglig planlagt kommunikation (Fag 1) Teoretiske perspektiver på kommunikation (Fag 1) Historie og Kultur (dimension) Kommunikation: aktører, processer, kontekster (Fag 1) Fag 2 Subjektivitet og Læring (dimension) Planlagt kommunikation med skrift/billedproduktion (workshop) (Fag 1) Videnskabsteori (progression) Metode (progression) 1. semester Basisprojekt 1 Tekst og Tegn (dimension) Videnskab og Filosofi (dimension) Projektarbejde (progression) Humanistisk basisdel Kommunikation (kombinationsfag 1) 2. kombinationsfag Bachelorprojekt (enkelt-fags eller integreret de to fag) Valgfag 13

14 Kandidatuddannelsens struktur Kandidatuddannelsen i kommunikation gennemføres i kombination med et andet fag. Hvis specialet skrives i kommunikation får den studerende betegnelsen cand.comm. Hvis specialet skrives i det andet fag får den studerende ret til den titel, der knytter sig til dette fag. Hvis der skrives et integreret speciale, kan den studerende vælge, hvilken af de to mulige betegnelser, som han/hun vil anvende. Nedenfor er strukturen fremstillet for hver af de tre muligheder. Hvert kvadrat svarer til 30 ECTS-point. (Dokumentationsrapport, s. 6) 14

15 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Bachelor- og kandidatuddannelsen i kommunikation er knyttet til aftagerpanelet på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier. Aftagerpanelet har eksisteret siden 2009 og dækker alle instituttets fag, dvs. udover kommunikation uddannelserne i datalogi, informatik, performance-design, journalistik, virksomhedsstudier, virksomhedsledelse samt erhvervsøkonomi (Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s. 15). Panelet består af 16 aftagere, der repræsenterer kandidaternes arbejdsmarked. I panelet sidder flere medlemmer fra kommunikationsbranchen, hvoraf flere repræsenterer enkeltmandsvirksomheder (Bilag 7.A). Aftagerpanelet mødes flere gange hvert semester og diskuterer forslag til nye uddannelser, og væsentlige ændringer af eksisterende uddannelser. Panelet drøfter desuden løbende studielederrapporterne om instituttets fag (Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s. 15). På møderne har aftagerpanelet bl.a. drøftet implementeringen af en 2-årig fagintegreret kandidatuddannelse i kommunikation med praktikforløb samt akkrediteringsansøgningerne. Det fremgår af mødereferaterne, at der kun er mødt fire aftagere frem til de tre møder, som er blevet afholdt i Desuden fremgår det, at de alle har relevant kommunikationsfaglige baggrund (Bilag 7.A). Aftagerpanelet har selvstændigt taget initiativ til, at det ujævne fremmøde adresseres. Der er sat gang i en proces, hvor panelet udvides med op til 10 flere medlemmer for at sikre et større fremmøde fremover. I den forbindelse vil det blive prioriteret at udvide aftagerpanelet med medlemmer, som repræsenterer større kommunikationsfirmaer. (Høringssvar 28. februar 2014) I studielederrapporterne redegøres der for, hvordan der følges op på aftagerpanelet anbefalinger. Som eksempel nævnes det, at der udbydes et fag i global kommunikation på uddannelsen efter opfordring fra aftagerpanelet. (Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s. 15) Akkrediteringspanelet konstaterer, at aftagerrepræsentanterne fra kommunikationsvirksomheder primært kommer fra enmandsfirmaer. Panelet konstaterer desuden, at fremmødet i panelet har været lavt i 2013 og bemærker derfor positivt, at aftagerpanelet bliver udvidet med flere medlemmer, som repræsenterer større kommunikationsfirmaer. Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med aftagerpanelet er uddannelsesspecifik og finder sted på et relevant grundlag. Panelet bemærker i den forbindelse positivt, at aftagerpanelet drøfter uddannelseslederrapporten, som samler centrale informationer om uddannelsernes kvalitet og relevans. Samlet vurderer panelet, at uddannelsen er i løbende dialog med aftagerpanelet, og at dialogen anvendes til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. 15

16 Dialog med dimittender Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Hovedparten af bachelorerne med kommunikation fortsætter med en kandidatuddannelse med samme fagkombination. I 2009 fortsatte 77 % af bachelorerne med kommunikation som det ene fag på kandidatuddannelsen i kommunikation. I 2010 var det 79 % af bachelorerne, som fortsatte på kandidatuddannelsen. (Dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen, s. 12) Der gennemføres dimittendundersøgelser for RUC s kandidater hvert 5. år. I dimittendundersøgelsen har dimittenderne mulighed for at angive, hvad de positivt har kunnet anvende fra uddannelsen, men også, hvad de opfatter som mangler. I undersøgelen fra 2007 efterspurgte dimittenderne fra kommunikation yderligere kompetencer inden for følgende områder: Forretningsforståelse i form af mere viden om de typer af organisationer, som de finder ansættelse ved. Erfaringer med praktiske vilkår for arbejdet med informations- og kommunikationsarbejdet. IT færdigheder i form af bedre forudsætninger for arbejdet med nye IT-baserede informations- og kommunikationsmedier. Bedre sproglige og fremstillingsmæssige forudsætninger for udarbejdelse af skriftligt materiale. Som følge af en generel beslutning på RUC er det blevet muligt at tilbyde projektorienterede forløb ( praktik ), hvilket delvist imødekommer de to første kritikpunkter. Desuden inddrages den organisatoriske kontekst for kommunikationsarbejdet i alle aspekter af kandidatuddannelsen. En styrkelse af de sproglige og fremstillingsmæssige forudsætninger for udarbejdelse af skriftligt materiale er tilstræbt gennem et tilbud om et kursus i journalistisk skrivning på bachelorniveau og et opfølgende kursus på kandidatniveau. Det er også muligt at udbygge disse kompetencer ved at vælge journalistik eller dansk som det andet fag. Et resultat af kritikken er desuden oprettelsen af den nye to-årige fagintegrerede kandidatuddannelse i kommunikation, hvor især IT-faglige kompetencer og strategisk organisationskommunikation vil blive styrket. (Bilag 2.A, s ) Den seneste dimittendundersøgelse blev gennemført i Her fik 1041 dimittender, der havde læst kommunikation i perioden tilsendt et spørgeskema. Af disse svarede 59,7 % på spørgeskemaet. Resultaterne af dimittendundersøgelsen blev offentliggjort i november 2013 og vil blive behandlet på det næstkommende studienævnsmøde samt aftagerpanelmøde. (Supplerende dokumentation, 23. januar 2014) Der samles løbende op på dialogen med dimittender i den årlige uddannelseslederrapport, som udgør det centrale redskab i kvalitetssikringsarbejdet på RUC s uddannelser. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er dialog med bachelordimittenderne, idet over 75 % af dimittenderne fortsætter på kandidatuddannelsen i kommunikation. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at universitetet er i løbende dialog med kandidatuddannelsens dimittender gennem dimittendundersøgelser hvert 5. år. Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med uddannelsens dimittender anvendes til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Over 90 % af dimittenderne fra bacheloruddannelsen fortsatte i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet i perioden (Dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen, s ). Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige bachelordimittender. 16

17 Gælder kun for kandidatuddannelsen Uddannelsesministeriets tal for dimittendledigheden for kandidater fra kommunikation på RUC fremgår af tabellen, som også viser ledigheden for humanistiske dimittender på landsplan. Dimittendledighed RUC kommunikation 11 % 6 % 4 % 13 % 8 % HUM landsgennemsnit 10 % 9 % 6 % 10 % 10 % (Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s. 19) Som det fremgår, har ledigheden for uddannelsens dimittender ligget på niveau med eller under ledigheden på hovedområdet, bortset fra 2009, hvor ledigheden lå på 13 % for uddannelsens dimittender. Ingen af årene har ledighede været dobbelt så høj som på hovedområdet. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Dimittendundersøgelsen fra 2012 viser, at knap halvdelen (48,8 %) af dimittenderne i undersøgelsen har fundet beskæftigelse i en privat virksomhed. 40,7 % har fundet beskæftigelse i staten, regioner og kommuner, mens 10,5 % har fundet beskæftigelse i interesseorganisationer o.l. (Bilag 2.A) I dimittendundersøgelsen har dimittenderne angivet, hvilke arbejdsopgaver de typisk varetager i deres første job. De har haft mulighed for at angive flere opgavekategorier i undersøgelsen. Det fremgår, at de primært varetager opgaver indenfor formidling, kommunikation og tekstproduktion (61,8 %), projektledelse (35,4 %), sekretariatsfunktioner, sagsbehandling og administration (26,2 %). Derudover varetager mange opgaver inden for IT (18,8 %), analyse, evaluering og forskning (18,8 %) samt salg, markedsføring og reklame (18,7 %). (Bilag 2.A) Akkrediteringspanelet vurderer, at fordelingen af arbejdsopgaver indikerer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen, s Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s Bilag 2.A: Dimittendundersøgelser Bilag 7.A: Medlemmer af aftagerpanelet Supplerende dokumentation, d. 23. januar 2014 Høringssvar 28. februar

18 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Bachelor- og kandidatuddannelsen er forskningsmæssigt knyttet til Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier. Instituttets medarbejdere deltager i følgende tværfaglige forskningsgrupper: Dialogisk kommunikation Kommunikation, Journalistik og Social forandring Visuel Kultur og Performance-design Programmering, Logik og Intelligente Systemer Brugerdreven IT-innovation Management in Transition Innovation i Service og Oplevelse Magt, Medier og Kommunikation The Dynamics of Globalization, Inequality and New Processes of International Interaction Designing Human Technologies Det fremgår af oversigterne over sammenhængen mellem de forskningsområder, der er knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer, at såvel fagelementerne på bachelorfagmodulet som på kandidatuddannelsen varetages af VIP er, der forsker inden for områder, som er relevante for uddannelsens fagelementer. Det fremgår desuden af bilagsmaterialet, at der er sammenhæng mellem forskningsområder og fagelementerne på den humanistiske basisdel. (Bilag 4.E.-4.F.og Bilag 5.B. til bacheloruddannelsen; Bilag 5.A. tilkandidatuddannelsen) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af supplerende oplysninger at: Alle forskningsområderne på Kommunikation er professions- og praksisrettede og stort set al forskning samvirker med praksisfelter. Her er både tale om, at forskningen inddrager offentlige organisationer såvel som private virksomheder som cases og at forskningen er empirisk baseret fx i form af receptionsundersøgelser, hvor både borgere, brugere såvel som virksomhedsansatte inddrages som respondenter i undersøgelserne. Der forskes i strategisk kommunikation med tilhørende kommunikationsplaner, hvor blandt andet landsdækkende kampagneindsatser analyseres og evalueres med henblik på forståelse af kommunikationens effekter. Forskningen relaterer sig derudover til praksisfelter, som de studerende skal ud at virke i. (Supplerende oplysninger 23. januar 2014) Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis. 18

19 Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Studienævnet på den humanistiske basisuddannelse har det formelle og reelle ansvar for den humanistiske bacheloruddannelse. I studienævnet sidder 4 VIP repræsentanter, der er valgt som repræsentanter fra de tre institutter, som leverer undervisning til bacheloruddannelsen. Fra Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier deltager lektor Karsten Pedersen, som også er tilknyttet bachelor og kandidatuddannelsen i kommunikation. Det er studienævnet for kommunikation, som har ansvaret for at allokere lærere til undervisning og vejledning på basisdelen og bachelorfagmodulet i kommunikation. (Bilag 5.A til bacheloruddannelsen) Følgende VIP repræsentanter sidder i studienævnet for kommunikation, jf. studienævnets hjemmeside: Henrik Juel, lektor Lisbeth Thorlacius, lektor og studieleder for kommunikation indtil for nylig Sanne Knudsen, lektor Pernille Almlund, lektor og ny studieleder for kommunikation Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af tilrettelæggernes CV er, at bachelor- og kandidatuddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for forskningsområder, der er relevante for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Gælder kun for bacheloruddannelsen VIP/DVIP-ratio for basisdelen af den humanistiske bacheloruddannelse i (Dokumentationsrapport, s. 21) På basisdelen af den humanistiske bacheloruddannelse var VIP/DVIP-ratioen på 2,86 i 2012, hvilket er over ratioen på humaniora på landsplan, som lå på 2,57 i samme år. (Dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen, s. 21; Notat om sammenligningsgrundlag, april 2013) VIP/DVIP-ratio for bachelorfagmodulet i kommunikation i (Dokumentationsrapport, s. 19) På bachelorfagmodulet i kommunikation var VIP/DVIP-ratioen 0,70 i Dette var markant under rationen på humaniora på landsplan og skyldes ifølge universitetet, at der manglede en række VIP-stillinger, som var under opslag eller endnu ikke endeligt bevilligede. Dertil kommer, at de faste lærere over en årrække har haft et betydeligt overarbejde i forbindelse med undervisning og vejledning, som det har været nødvendigt at afspadsere over kort tid. Overarbejdet skyldtes et ansættelsesstop som medførte, at de fastansatte lærere måtte påtage sig ekstra undervisningsopgaver for at kunne håndtere et stigende studentertal. Afviklingen af overarbejdet medførte en forøget anvendelse af deltidslærere som kompensation. Afspadseringen vil være afviklet i sommeren (Dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen, s. 19) 19

20 I forårssemesteret 2013 var VIP/DVIP-ratioen steget til 1,05. I efteråret 2013 og foråret 2014 er der ansat 7 nye adjunkter/lektorer, hvoraf flertallet skal varetage undervisningen på bachelorfagmodulet i kommunikation. Den forventede VIP/DVIP-ratio vil som følge heraf blive 2,03 i Universitetet oplyser desuden, at der er udsigt til yderligere stillingsopslag i 2014 (Dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen, s. 20; Høringssvar d. 28. februar 2014) Det fremgår af dokumentationsrapporten, at det er workshopkurserne og vejledningen, som i overvejende grad varetages af eksterne lektorer. De eksterne lektorer har alle tilknytning til kommunikationsbureauer eller arbejder som selvstændige konsulenter på de områder, som de behandler i deres undervisning eller vejledning. (Dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen, s. 20) På besøget fortalte ledelsen, at der er tilknyttet fagansvarlige VIP til workshopkurserne på bacheloruddannelsen. De studerende gav udtryk for, at DVIP erne inddrager relevante teorier, og at de er glade for DVIP ernes inddragelse af praksis i undervisningen. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at der har været en høj andel af DVIP på bacheloruddannelsen i 2012, men konstaterer samtidig, at der er ansat 7 nye lektorer/adjunkter, og at dette vil nedbringe forbruget af DVIP på uddannelsen fremover. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende på bacheloruddannelsen i tilstrækkelig grad undervises af VIP er. Gælder kun for kandidatuddannelsen VIP/DVIP-ratioen for kandidatuddannelsen i kommunikation i (Dokumentationsrapport, s. 27) På kandidatuddannelsen i kommunikation var VIP/DVIP-ratioen i ,53, hvilket var markant under hovedområdet for humaniora (2,86). Ligesom for bacheloruddannelsen skyldes dette ifølge universitetet behovet for afspadsering med den forøgede anvendelse af DVIP til følge. I forårssemesteret 2013 var VIP/DVIPratioen for kandidatuddannelsen steget til 2,04. Som følge af de 7 ny ansættelser i efteråret 2013 og foråret 2014 forventes ratioen i 2014 at stige yderligere til 2,47, hvilket er på niveau med hovedområdet. Universitetet oplyser desuden, at der er udsigt til yderligere stillingsopslag i 2014 (Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s ; Høringssvar 28. februar 2014) Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at der har været en høj andel af DVIP på kandidatuddannelsen i 2012, men konstaterer samtidig, at der er ansat 7 nye lektorer/adjunkter, og at dette vil nedbringe forbruget af DVIP på uddannelsen fremover. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende på kandidatuddannelsen i tilstrækkelig grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Gælder kun for bacheloruddannelsen Antal studerende pr. VIP på basisdelen af den humanistiske bacheloruddannelse i 2012 fremgår af tabellen. 20

21 (Dokumentationsrapport, s. 21) På basisdelen af den humanistiske bacheloruddannelse var antallet af studerende pr. VIP 18,06 og 60,82 opgjort i STÅ pr. VIP-årsværk i (Dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen, s. 21) Antal studerende pr. VIP på bachelorfagmodulet i 2012 fremgår af tabellen. (Dokumentation, s. 19) På bachelorfagmodulet i kommunikation var antallet af studerende pr. VIP 19,90 og 67,60 opgjort i STÅ pr. VIP-årsværk i 2012 (Dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen, s. 19). På besøget fortalte underviserne og de studerende, at undervisernes dør altid står åben, og at det er muligt at komme i kontakt med underviserne direkte eller pr. mail. De studerende efterlyste dog også mere sparing med underviserne og fortalte, at kontakten til underviserne fungerede bedste på de mindre fag. Akkrediteringspanelet konstaterer, at antallet af studerende pr. VIP var 60,82 målt i årsværk på den humanistiske basisdel og 67,60 målt i årsværk på bachelorfagmodulet i kommunikation i Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at de 7 nyansættelser kan forbedre situationen. Panelet vurderer dog, at der mange studerende i forhold til antallet af VIP på bacheloruddannelsen, som begrænser de studerenes mulighed for en tæt kontakt til VIP erne. Gælder kun for kandidatuddannelsen Antallet af studerende pr. VIP for kandidatuddannelsen i kommunikation fremgår af tabellen. Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s. 27 Antallet af studerende pr. VIP på kandidatuddannelsen var 18,50 og 40,12 opgjort i STÅ pr. VIP-årsværk. Akkrediteringspanelet konstaterer, at antallet af studerende pr. VIP var 40,12 målt i årsværk på kandidatuddannelsen i kommunikation i Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at de 7 nyansættelser kan for- 21

22 bedre situationen. Panelet vurderer dog, at der mange studerende i forhold til antallet af VIP på kandidatuddannelsen, som begrænser de studerends mulighed for en tæt kontakt til VIP erne. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Antallet af forskningspublikationer for de 25 VIP, som er tilknyttet uddannelsen, fremgår af opgørelsen nedenfor. (Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s. 17) Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af tilstrækkelig kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi der er mange studerende i forhold til antallet af VIP på bacheloruddannelsen, hvilket begrænser de studerendes mulighed for en tæt kontakt til VIP erne. Antallet af studerende pr. VIP var 60,82 målt i årsværk på den humanistiske basisdel og 67,60 målt i årsværk på bachelorfagmodulet i kommunikation i De 7 nyansættelser på kommunikationsuddannelsen kan dog forbedre situationen fremover. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer, og at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for forskningsområder, der er relevante for uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi der er mange studerende i forhold til antallet af VIP på kandidatuddannelsen, hvilket begrænser de studerendes mulighed for en tæt kontakt til VIP erne. Antallet af studerende pr. VIP var 40,12 målt i årsværk på kandidatuddannelsen i kommunikation i De 7 nyansættelser på kommunikationsuddannelsen kan dog forbedre situationen fremover. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer, og at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for forskningsområder, der er relevante for uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. Dokumentation Dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen, s Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s Bilag 4.D: CV er for de tilknyttede forskere Bilag 4.E, bacheloruddannelsen: Forskningsgrupper med relation til den humanistiske bacheloruddannelse Bilag 4.F, bacheloruddannelsen: Forskere med særlige roller på den humanistiske bacheloruddannelse Bilag 5.A, bacheloruddannelsen: Den Humanistiske Basisuddannelse 22

23 Bilag 5.B, bacheloruddannelsen: Oversigt over sammenhængen mellem de forskningsområder, der er knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer på bachelorfagmodulet i Kommunikation Bilag 5.A, kandidatuddannelsen: Oversigt over sammenhængen mellem de forskningsområder, er er knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer på kandidatuddannelsen (Supplerende dokumentation, d. 23. januar 2014) 23

24 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Bachelorer med kommunikation fra Roskilde Universitet får tildelt titel efter den bacheloruddannelse faget indgår i. Hvis bachelorfagmodulet i kommunikation f.eks. indgår i den humanistiske bacheloruddannelse, får den studerende betegnelsen bachelor (BA) i kommunikation og [andet kombinationsfag]. Den engelske titel er: Bachelor of Arts (BA) in Communication and [andet kombinationsfag]. Det fremgår af uddannelsens kompetenceprofil, at bacheloren har grundlæggende viden om de problemer, der knytter sig til planlagt kommunikation af faglig viden til forskellige målgrupper og faglig kommunikation mellem forskellige aldersgrupper. Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i kommunikation gennemføres i kombination med et andet fag. Hvis specialet skrives i kommunikation får den studerende betegnelsen cand.comm. Den engelske titel er Master of Arts (MA) in Communication Studies. Ifølge kompetenceprofilen har kandidaten dyberegående viden om begreber, teorier og metoder samt praktisk orienteret viden med særligt henblik på planlægning og tilrettelæggelse af kommunikationsmateriale og kommunikations- og informationsprocesser. Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen I skemaet er vist eksempler på sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammens krav til niveauet på en bacheloruddannelse. Kvalifikationsrammen Skal kunne forstå og reflektere over teorier, videnskabelige metoder og praksis. Uddannelsens kompetenceprofil Grundlæggende viden om det videnskabsteoretiske grundlag for teorier, metoder og praksis inden for det kommunikationsfaglige område, med henblik på at kunne redegøre for, reflektere over og identificere de videnskabsteoretiske forudsætninger for konkrete eksempler på teori, metode og praksis. 24

25 Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyseog løsningsmodeller. Færdighed i analyse af kommunikationsprocesser, produktanalyse og produktafprøvning samt analyse af målgruppers brug af kommunikationsmateriale. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang (Dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen, s ) Kompetence til at indgå i et produktionshold i samarbejde med andre, herunder professionelle teknikere og producenter Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af hele skemaet i dokumentationsrapporten, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til bachelorniveauet i kvalifikationsrammen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Eksempler på sammenhængen mellem kandidatuddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammens krav til niveauet på en kandidatuddannelse fremgår af skemaet. Kvalifikationsrammen Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. Skal mestre fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet. Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. Kompetenceprofilen Viden om og evne til at reflektere over kommunikation og information som en samfundsmæssig, kulturel og videnskabelig aktivitet på et højt teoretisk niveau. Skal kunne analysere og formulere avancerede kommunikationsrelevante problemstillinger i kommunikationsfaglige termer. Skal kunne analysere forholdet mellem på den ene side organisationers kommunikative produkter og informationsaktiviteter, og på den anden side organisationers målsætning, struktur, økonomiske forhold og medarbejdernes kvalifikationer. Skal kunne rådgive virksomheders og organisationers ledelser om den nødvendige indsats på kommunikations- og informationsområdet. (Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s ) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af hele skemaet, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den kvalifikationsrammens beskrivelse af kandidatniveauet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen, s Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s

26 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Adgangskravene til den humanistiske bacheloruddannelse er: Dansk A, engelsk B samt enten historie B, idehistorie B eller samtidshistorie B. Desuden skal man have yderligere et fremmedsprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om et fortsættersprog. (Dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen, s ) Basisdelen giver en bred indføring i bacheloruddannelsens fagområder, hovedområdets metode og videnskabsteori samt en indføring i projektarbejdet som studieform. (Dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen, s. 28) Der stilles ikke særlige krav til de studerende, der ønsker at vælge kommunikation som bachelorfag, udover bestået basisdel. De studerende introduceres til kommunikationsfagets teori i det første fagelement på bachelorfagmodulet: Teoretiske perspektiver på kommunikation. (Bilag: Fagmodul i kommunikation) En opgørelse fra 2013 viser, at hovedparten (60 %) af de studerende på bachelorfagmodulet i kommunikation, går på den humanistiske bacheloruddannelse. 25 % går på den samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse og 9 % går på den humanistisk-teknologiske bacheloruddannelse. Mindre end 1 procent går på den naturvidenskabelige bacheloruddannelse. Endelig er der 5 %, som optages direkte gennem indslusningsordningen. (Dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen, s. 6-7) På besøget fremgik det, at teori og metodeundervisningen er opdelt i to hold: et for studerende fra den humanistiske basisdel og et for studerende fra den samfundsvidenskabelige basisdel. Formålet er at undgå gentagelser fra teori- og metodeundervisningen på basisdelen og samtidig sikre et ensartet niveau på bachelorfagmodulet i kommunikation. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester På den humanistiske bacheloruddannelse introduceres de studerende til uddannelsens fire dimensioner gennem fire kurser: subjektivitet og læring, kultur og historie, tekst og tegn samt videnskab og filosofi. Der er indbygget en metodisk progression i basisdelen, hvor de studerende introduceres til projektarbejdet på første semester, til metode på andet semester og til videnskabsteori på tredje semester. Der gennemføres 3 projekter på basisdelen, som skal forankres fagligt inden for rammerne af mindst én dimension. Progressionen i projekterne fremgår af læringsmålene. I første semesters projekt skal den studerende kunne anvende humanistiske teorier og metoder, som er relevante for den valgte problemstilling. I projektet på tredje semester skal den studerende kunne begrunde projektets metoder og deres muligheder og begrænsninger, herunder også i forhold til andre humanvidenskabelige metoder. (Studieordning for Den Humanistiske Basisuddannelse) 26

27 På bachelorfagmodulet i kommunikation følger de studerende to kurser: Teoretiske perspektiver på kommunikation og Kommunikation: aktører, processer og kontekster. Disse fag introducerer til kommunikationsfagets teorier, herunder målgruppeanalyse og receptionsanalyse. Dernæst følger en workshop i planlagt kommunikation med skrift/billed-produktion og en workshop i faglig planlagt kommunikation. Workshopene er baseret på aktiv undervisningsdeltagelse og veksler mellem teori og praksis med henblik på planlægning og gennemførsel af en kommunikationsplan. Kurset Kommunikation: aktører, processer og kontekster samt workshopene skal gennemføres i samme semester som projektetarbejdet, idet der er tale om et didaktisk sammentænkt forløb, hvor projektet tager udgangspunkt i de tre fagmodulkurser. (Bilag: Fagmodul i Kommunikation) Den studerende vælger om bachelorprojektet skal tage udgangspunkt i kommunikation, det andet fag eller begge fag. Hvis bachelorprojektet kun tager udgangspunkt i det ene af fagene, skal det være det fag, der ligger inden for samme hovedområde, som bacheloruddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Skemaet viser eksempler på sammenhængen mellem bacheloruddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål. Kompetenceprofil Grundlæggende viden om det videnskabsteoretiske grundlag for teorier, metoder og praksis inden for det kommunikationsfaglige område, med henblik på at kunne redegøre for, reflektere over og identificere de videnskabsteoretiske forudsætninger for konkrete eksempler på teori, metode og praksis. Færdighed i analyse af kommunikationsprocesser, produktanalyse og produktafprøvning samt analyse af målgruppers brug af kommunikationsmateriale. Kompetence til at indgå i et produktionshold i samarbejde med andre, herunder professionelle teknikere og producenter (Bilag 5.B, bacheloruddannelsen) Fagelementernes læringsmål Viden om videnskabsteoretiske forudsætninger for begreber, teori og metode i en kommunikationsfaglig sammenhæng. (Kommunikation: aktører, processer og kontekster) Færdighed i at foretage valg af og sammentænke forskellige teoretiske og metodiske tilgange til målgruppeanalyse og receptionsanalyse. (Kommunikation: aktører, processer og kontekster) Kompetence til at indgå i et produktionshold i samarbejde med andre, herunder professionelle teknikere og producenter. (Planlagt kommunikation med skrift/billedproduktion) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Frafaldet på første år af den humanistiske bacheloruddannelse fremgår af tabellen. 27

28 (Dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen, s. 31) Frafaldet lå på % for det humanistiske hovedområde i perioden. (Notat om sammenligningsgrundlag, april 2013) Akkrediteringspanelet vurderer, at frafaldet lå under eller på niveau med hovedområdet i den opgjorte periode. Gælder kun for kandidatuddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Optagelse på kandidatuddannelsen i kommunikation forudsætter en gennemført bacheloruddannelse med mindst 35 ECTS-point inden for kommunikation. Bachelorer, som har gennemført en bacheloruddannelse med kommunikation fra RUC, har retskrav på optagelse. På grund af kombinationsstrukturen vil studerende med 35 ECTS-point kommunikation fra andre universiteter desuden skulle opfylde krav om supplering svarende til bachelorfagmodulet i et andet fag på RUC. Professionsbachelorer vil normalt skulle gennemføre supplering på bachelorniveau for det ene eller begge de ønskede kandidatfag. (Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s. 14) På kandidatuddannelsens første modul udbygger de studerende deres kommunikationsfaglige kompetencer gennem tre kurser og et projekt. Det fremgår af læringsmålene, at kurserne og projekterne er på et videregående niveau, som forudsætter et grundlæggende niveau inden for kommunikation. (Studieordning for kandidatuddannelsen i kommunikation) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Kandidatuddannelsen i kommunikation og et andet fag kan gennemføres på 3 måder: Hvis den studerende vælger at skrive speciale i kommunikation, skal der gennemføres 15 ECTS valgfri kurser i kommunikation og et projekt i kommunikation svarende til 15 ECTS inden specialet. Derudover gennemføres 60 ECTS kurser og projekter i det andet fag. Hvis den studerende vælger at skive speciale i det andet fag, skal der gennemføres 30 ECTS valgfri kurser i kommunikation og 2 projekter i kommunikation af 15 ECTS inden for kommunikation inden specialet. Derudover gennemføres 30 ECTS kurser og projekter i det andet fag. Hvis den studerende vælger at skrive integreret speciale, skal der gennemføres 30 ECTS kurser i kommunikation og et projekt på 15 ECTS inden for kommunikation inden specialet. Derudover gennemføres 30 ECTS kurser og projekter i det andet fag. (Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s ) Kurserne på første kandidatmodul udbygger de studerendes kommunikationsfaglige viden i bredden. De studerende, som ikke vælger at skrive speciale i kommunikation, følger kurser på andet kandidatmodul, som er på et højere fagligt niveau end kurserne på første kandidatmodul. (Bilag 5.C) 28

29 Akkrediteringspanelet konstaterer, at på grund af RUC s struktur får studerende, som vælger at skrive integreret speciale eller speciale i det andet fag, dobbelt så meget kursusundervisning som studerende, der skriver speciale i kommunikation. Panelet bemærker positivt, at det fremover vil være muligt at tage en fagintegreret kandidatuddannelse i kommunikation. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester på kandidatuddannelsen. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Eksempler på sammenhængen mellem kandidatuddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål fremgår af skemaet. Kompetenceprofilen Viden om og evne til at reflektere over kommunikation og information som en samfundsmæssig, kulturel og videnskabelig aktivitet på et højt teoretisk niveau. Skal kunne analysere og formulere avancerede kommunikationsrelevante problemstillinger i kommunikationsfaglige termer Skal kunne analysere forholdet mellem på den ene side organisationers kommunikative produkter og informationsaktiviteter, og på den anden side organisationers målsætning, struktur, økonomiske forhold og medarbejdernes kvalifikationer. Skal kunne rådgive virksomheders og organisationers ledelser om den nødvendige indsats på kommunikations- og informationsområdet. (Bilag 5.B, kandidatuddannelsen) Fagelementernes læringsmål Kritisk analyse af hvordan kommunikation i og med sociale medier påvirker forudsætninger og forandringer i kultur, organisering og identiet. (kursus i tværmedialitet, identitet og kaotisk kommunikation) ( ) kan anvende begreber, teorier og metoder og praktisk færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og/eller vurdering af kommunikationsprocesser og produktion af informativt materiale på et højt teoretisk og praktisk niveau. (Projekt på første kandidatmodul) Skal kunne analysere forholdet mellem på den ene side organisationers kommunikative produkter og informationsaktiviteter, og på den anden side organisationers målsætning, struktur, økonomiske forhold og medarbejdernes kvalifikationer. (Projekt på første kandidatmodul) Kompetence til at kunne rådgive virksomheders og organisationers ledelser om den nødvendige indsats i forbindelse med udformning af kommunikativ praksis i sociale medier og med digitale teknologier. (kursus i tværmedialitet, identitet og kaotisk kommunikation) Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at læringsmålene i flere tilfælde er meget ambitiøse inden for analyse af organisationers økonomiske forhold og medarbejdernes kvalifikationer samt kompetence til at kunne rådgive virksomheders og organisationers ledelse om den nødvendige indsats på kommunikationsområdet. Akkrediteringspanelet konstaterer, at det eneste obligatoriske fagelement for alle kandidatstuderende er projektet på første kandidatmodul. Den studerende vælger derudover selv sammensætningen af kurser. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at læringsmålene for kurser og projekter er formuleret på kandidatniveau, og at der i vid udstrækning er sammenhæng mellem fagelementer og kompetenceprofil uanset valget af kurser. Frafald Frafaldet på kandidatuddannelsen fremgår af tabellen. 29

30 (Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s. 40) Det fremgår, at frafaldet lå på 5-9,3 % i perioden. Frafaldet lå på % for det humanistiske hovedområde i samme periode (Notat om sammenligningsgrundlag, april 2013). Det fremgår desuden, at halvdelen af de studerende fortsat er aktive efter normeret tid + 1 år. Akkrediteringspanelet vurderer, at frafaldet for kandidatuddannelsen ligger under hovedområdet. Prøveformer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Følgende prøveformer anvendes på bachelor- og kandidatuddannelsen: Projekteksamen, som er en mundtlig prøve med udgangspunkt i en projektrapport. Kursusprøve, der kombinerer tilfredsstillende aktiv deltagelse i kurset (herunder løsning af evt. opgaver) og en afsluttende skriftlig prøve i form af en skriftlig hjemmeopgave. Værkstedsprøve, som kombinerer tilfredsstillende aktiv deltagelse i et værkstedsforløb (minimum 80 % tilstedeværelse) og en afsluttende mundtlig fremlæggelse af en mindre produktion. Fremlæggelsen suppleres med et individuelt skriftligt essay. Specialeeksamen: En skriftlig eller en kombineret skriftlig og mundtlig bedømmelse af en specialeafhandling. Specialet kan omfatte en praktisk produktion, som indgår i bedømmelsen. (Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s. 38) I forbindelse med workshoppen på bacheloruddannelsen i planlagt kommunikation med skrift/billedproduktion skal de studerende udarbejde en skriftlig kommunikationsplan og en mindre skrift/billedproduktion, som skal fremlægges mundligt. På den måde udprøves de studerendes praktiske færdigheder i selvstændigt at planlægge og vurdere udformning af kommunikationsprodukter i udvalgte medier. (Bilag 5.B) De studerende fortalte på besøget, at de var glade for mundlige fremlæggelser som en del af workshopeksamen. På kandidatuddannelsen skal projektet på første kandidatmodul indeholde et væsentligt element af kommunikationsfaglig praksis, dvs. planlægning, gennemførelse og vurdering af faglig kommunikation, herunder arbejde med målgrupper og kommunikationens organisatoriske kontekst. Den studerende skal herigennem demonstrere kenskab og anvendelse af kommunikationsfaglige teorier og metoder, som er relevante for projektets problemstilling. Gennem projekteksamen udprøves en række af kompetenceprofilens målsætninger. (Bilag 5.D) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Nyansatte faste lærere får tilbud om introduktion til RUC s pædagogiske principper, herunder projektvejledning, og alle adjunkter gennemgår et adjunktkursus, som varetages af den universitetspædagogiske enhed. 30

31 De fastansætte lærere har i deres tidsnorm indarbejdet et antal timer pr. semester til faglig og pædagogisk videreudvikling. 14 af de 28 timer om året, som alle VIP råder over til videreuddannelse og kompetenceudvikling, skal bruges til pædagogisk udvikling af undervisning og vejledning inden for en bred ramme af muligheder (kurser, kollegial supervision, mentorforløb mv.). (Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s. 40) Hvert semester evalueres 8-10 ud af de ca. 40 kurser på kommunikation ved en online spørgeskemaevaluering. På de kurser, der ikke udtages til kursusevalueringerne er det kursuslærerne, som står for evalueringen. For nye undervisere og nyoprettede kurser afholdes der typisk både midtvejsevalueringer og afsluttende evalueringer af kurserne. I forbindelse med evalueringerne evaluerer de studerende bl.a. det faglige niveau, blandingen af læreroplæg og øvelser, undervisernes faglighed og formidlingsevne samt deres åbenhed over for spørgsmål og diskussioner. (Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s ) Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og vejledning følges af studielederen og studienævnet. Der afholdes jævnligt møder for lærergruppen, hvor problemer i forbindelse med undervisning og vejledning drøftes. (Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s. 40) Det fremgik af besøget, at der var etableret en følordning, hvor nye undervisere og DVIP er følger VIP ernes undervisning, før de selv får lov til at undervise. Der er også videnskabsteorikursus for DVIP er, som skal sikre et fælles videnskabsteoretisk grundlag for undervisningen. Både VIP og DVIP undervisere deltager i kollegial supervision. På besøget fortalte underviserne desuden, at de løbende holder møder og at der sker meget erfaringsudvekling blandt underviserne. De studerende fortalte, at de generelt er tilfredse med undervisernes pædagogiske evner, og at der bliver lyttet til og fulgt op på deres evalueringer. Akkrediteringspanelet fik på besøget et positivt indtryk af en velfungerende faglig og kollegial kultur blandt underviserne. I den forbindelse bemærker panelet positivt brugen af kollegial supervision blandt underviserne. Akkrediteringspanelet bemærker desuden positivt, at der er etableret følordning og videnskabsteorikursus for DVIP. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at institutionen evaluerer den pædagogiske afvikling af undervisningen, og at der bliver fulgt op på evalueringerne. Fysiske forhold Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Bachelor- og kandidatuddannelsen i kommunikation har adgang til auditorier og lokaler til kursusundervisning med udstyr til digital præsentation og afspilning af lyd og video. Faget har desuden adgang til værksteder og laboratorier, hvor der kan arbejdes i praksis med de relevante medier (trykte, audiovisuelle, digitale mv.). Et nyligt etableret Experience Lab retter sig mod digitalt baserede oplevelsesorienterede produkter og forløb. De studerende har også mulighed for at mødes og samarbejde i deres projektgrupper inden for instituttets rammer. RUC er desuden forsynet med et trådløst netværk, som bl.a. giver muligheder for at etablere digitale grupperum og andre samarbejdsfaciliteter. (Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s. 41) En sammenfatning af den seneste UMV-redegørelse for faget Kommunikation fremgår af Bilag 6. Det fremgår bl.a., at der er mangel på grupperum og projektorer i grupperummene. På besøget bekræftede de studerende og underviserne, at pladsmangel var et generelt problem, både i forhold til grupperum, workshops og auditorier. Særligt undervisningen i Biografen bliver oplevet som problematisk, fordi der ikke er borde til de studerendes computere. Det fremgik desuden, at Institutledelsen er i gang med at prioritere og finde midler til at udbedre manglerne. 31

32 Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at der er udfordringer med de fysiske rammer. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at institutionen tager hånd om problemerne og arbejder for at sikre, at der er tilstrækkelige fysiske rammer på uddannelsen. Studieophold i udlandet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen På bacheloruddannelsen har de studerende mulighed for et meritgivende studieophold ved et udenlandsk universitet, men af praktiske grunde skal det placeres som en del af basisdelen, hvor det normalt placeres på 3. semester. De studerende har på kandidatuddannelsen mulighed for at tage på studieophold i udlandet på første eller andet modul på kandidatuddannelsen. (Dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen, s. 35; dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s. 43) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport for bacheloruddannelsen, s Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s Bilag: Studieordning for Den Humanistiske Basisuddannelse Bilag: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Kommunikation Bilag: Fagmodul i Kommunikation Bilag 5.B, bacheloruddannelsen: Eksempler på sammenhæng mellem kompetenceprofil, fagelementer og prøveformer Bilag 5.C, kandidatuddannelsen: Den faglige progression på kandidatuddannelsen Bilag 5.B og 5.D, kandidatuddannelsen: Eksempler på sammenhæng mellem kompetenceprofil, fagelementer og prøveformer Bilag 6: UMV Notat om sammenligningsgrundlag, april

33 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at Roskilde Universitets beskrevne kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Kvalitetssikringssystemet indeholder en kvalitetspolitik med definerede mål, klare procedurer og en klar ansvarsfordeling, der lever op til ESG erne. Udmønter uddannelsen institutionens kvalitetssikringssystem? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen udmønter institutionens kvalitetssikringssystem/praksisser i forhold til følgende punkter: ESG 1.1. En kvalitetssikringspolitik med tilhørende procedurer. ESG 1.2. Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger. ESG 1.3. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer. ESG 1.4. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer (jf. kriterium 4). ESG 1.5. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer (jf. kriterium 4). ESG 1.6.: Systemer, der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne herunder procedurer for og praksis med aftager- og dimittenddialog, beskæftigelsesstatistikker, undervisningsevalueringer, UMV og frafaldstal. ESG 1.7. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer. Det centrale redskab, som sikrer udmøntningen af universitetets kvalitetssikringssystem, er uddannelseslederrapporten, som bl.a. indeholder informationer om: Optagne, indskrevne, færdiguddannede og frafald Evalueringer Studiemiljøet Tilbagemeldinger fra dimittender, aftagerpanel og censorer Forskningsbasering, herunder VIP/DVIP ratioer Uddannelseslederrapporten indeholder uddannelseslederens refleksioner over disse informationer og munder ud i en handlingsplan for det kommende år. Uddannelseslederrapporten indeholder desuden en opfølgning på sidste års handlingsplan. Uddannelseslederrapporten for indeholder dog ikke nøgletal om optagene, indskrevne, færdiguddannede og frafaldne (Uddannelseslederrapport ). Det fremgik imidlertid af besøget, at der har været nogle udfordringer med nøgletal pga. kombinationsstrukturen, men at disse informationer vil fremgå af uddannelseslederrapporterne fremover. Jf. kriterium 1 afholdes der flere møder i instituttets aftagerpanel om året, hvor bachelor- og kandidatuddannelsen bliver drøftet. Aftagerpanelet forholder sig også til uddannelseslederrapporten på deres møder. Der gennemføres desuden dimittendundersøgelser for uddannelsen hvert 5. år. 33

34 Jf. kriterium 4 gennemføres der løbende evalueringer af kurser og vejledning samt studiemiljøet. Der gennemføres desuden en samlet semesterevaluering 1 gang årligt, som omfatter projektvejledning, kursusundervisning samt andre faktorer af betydning for de studerendes oplevelse af uddannelsen, f.eks. studiemiljøet (dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s. 46). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen samlet set har udmøntet institutionens kvalitetssikringssystem/praksisser, fordi uddannelseslederrapporten indeholder relevant information, som gør det muligt at styre og udvikle uddannelsen. Tager uddannelsesledelsen løbende og systematisk hånd om identificerede problemer på uddannelsen? Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen I uddannelseslederrapporterne identificeres en række udfordringer på uddannelsen, som uddannelsesledelsen forsøger at tage hånd om, herunder: Det relativt store forbrug af DVIP. Som det fremgår af kriterium 2 er der ansat 7 nye VIP fra 2013, hvilket forventes at nedbringe brugen af DVIP er fremover. For stort overlap mellem teori og metodeundervisningen på basisdelen og på bachelorfagmodulet i kommunikation, fordi de studerende kommer fra forskellige basisdele. Jf. kriterium 4 har dette medført en opdeling af undervisningen for de studerende fra den humanistiske og den samfundsvidenskabelige basisdel. Studiemiljøet. Der er nedsat en gruppe studerende, der sammen med studielederen planlægger en faglige og sociale arrangementer. Jf. kriterium 2 vurderer akkrediteringspanelet, at der er mange studerende i forhold til antallet af VIP på både bachelor- og kandidatuddannelsen, hvilket begrænser de studerends mulighed for en tæt kontakt til VIP erne. Samtidig vurderer panelet, at de 7 nyansættelser kan forbedre situationen fremover. Jf. kriterium 4 er mere end halvdelen af de studerende fortsat studieaktive efter normeret tid + 1 år. På besøget fortalte ledelsen, at en analyse af gennemførselstiden viser, at de studerende bliver forsinkede i forbindelse med specialet. På den baggrund er der indført nye specialeregler, som betyder, at specialet skal afleveres inden for normeret tid for at blive bestået. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at halvdelen af de studerende fortsat er aktive efter normeret tid + 1 år. Panelet bemærker dog samtidig, at ledelsen er opmærksom på problemet og forsøger at tage hånd om det med indførelsen af nye specialeregler. Akkrediteringspanelet bemærker desuden, at der er udfordringer med de fysiske rammer, men at institutionen tager hånd om problemerne og arbejder for at sikre, at der er tilstrækkelige fysiske rammer på uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at uddannelseslederrapporten har en form og et indhold, som gør det muligt at identificere og tage hånd om problemer på uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer samlet, at uddannelsesledelsen tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen på baggrund af indsamling, analyse og anvendelse af relevant information. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 34

35 Dokumentation Dokumentationsrapport for kandidatuddannelsen, s Bilag: Studielederrapport for faget kommunikation

36 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Det fremgår af Roskilde Universitets hjemmeside, at universitets kvalitetssikringssystem omfatter en politik, et kvalitetssikringssystem og dokumentation. Politikken beskriver de overordnede rammer, herunder ansvarsfordeling, for kvalitetsarbejdet på universitetet. Kvalitetssikringssystemet omfatter en beskrivelse af systemets elementer inden for følgende 8 områder, som universitetet definerer som de primære dele af systemet: Rammer for uddannelse Institutionel understøttelse Kompetenceudvikling af ansatte Samfundsrelevans Roller og ansvar Evalueringer og eksaminer Internationalisering Undervisning. Dokumentationen af kvalitetssikringssystemet omfatter studie- og uddannelseslederrapporter, henvisning til akkrediteringer og relevante undersøgelser som for eksempel frafaldsundersøgelser. Kvalitetssikringssystemet har en række delelementer med mål og procedurer for de enkelte politikområder. For eksempel har systemet et mål for, at universitetets uddannelser skal være relevante i forhold til samfund og arbejdsmarked, og procedurerne for at opfylde målet er samarbejde med en række eksterne parter (aftagerpanel, censorkorps, praktikværter, virksomheder, dimittender m.fl.). Opfølgningen sker via de årlige studie- og uddannelseslederrapporter samt uddannelsesevalueringer, der skal gennemføres hvert 3. år, og hvor studieleder og studienævn har ansvaret for opfølgningen. Det fremgår af universitetets hjemmeside, at kvalitetspolitikken tages op på i uddannelsesudvalget hvert halve år. Kvalitetssikringssystemet drøftes ligeledes minimum en gang hvert halve år på møder mellem studieog uddannelsesledergruppen og prorektor. På en række af kvalitetssikringssystemets delområder er fastsat mål for arbejdet, og i nogle tilfælde udmøntes det i standarder for kvalitetsarbejdet. For eksempel er der et mål for internationalisering, der kommer til udtryk i mål for udbud af kurser for udenlandske studerende og servicemål for administrativ understøttelse af internationalisering. De standarder, universitetet har fastsat, er for eksempel antal timer til pædagogisk efteruddannelse, krav til evalueringer og opfølgning og faste møder i studieledelsen. Det fremgår dog ikke, om universitetet har fastsat standarder for resultater, for eksempel af evalueringer, nedbringelse af frafald og lignende. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at kvalitetssikringssystemets enkelte dele er beskrevet forskelligt, og det beskrevne system dermed ikke i alle tilfælde fremstår sammenhængende. Det fremstår således i nogen grad uklart, i hvilket omfang de decentrale miljøer kan eller skal følge enkelte af procedurerne. For eksempel fremgår det af systembeskrivelsen, at RUC s uddannelser skal kunne relateres til arbejdsliv og konkrete opgaver. Derfor lægges der vægt på muligheden for forskellige former for praksisintegration i alle uddannelser. (RUC s kvalitetssikringssystem) Til at understøtte dette, formidler Projektforum kontakt til virksomheder, organisationer og foreninger og vejleder de studerende om samarbejdet og projektforslag. Det fremgår imidlertid ikke, hvilke krav der eventuelt stilles til mulighederne for praksisinddragelse i studieordningerne. Om Samfundsrelevans og aftagerkontakt fremgår det, at Gymnasieskolen er en vigtig samarbejdspartner fordi RUC s danske studerende medbringer faglige og metodiske kompetencer derfra, og fordi RUC blandt andet uddanner gymnasielærere. Det er grundlæggende vigtigt at studienævn og undervisere er bevidste om den faglige og metodiske ballast som nye studerende medbringer fra gymnasieskolen i kraft af gymnasiets 36

37 fokus på tværfaglighed og projektarbejde, og at der fokuseres på at anerkende og anvende deres kompetencer herfra. Dette kræver erfaringsopsamling, kontakt med censorer fra gymnasieskolen og med rektorer. (RUC s kvalitetssikringssystem) Akkrediteringspanelet vurderer, at det fremstår uklart, hvilken ansvarsfordeling og procedure, der understøtter dette mål. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at universitetet i 2013 vil lave kvalitetshjemmesider for de enkelte uddannelser, hvoraf implementeringen af kvalitetssikringssystemet vil fremgå. Ligeledes vil universitetet i næste revision af kvalitetssikringssystemet præcisere hvilke procedurer, der er obligatoriske for uddannelserne. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at beskrivelsen af kvalitetssikringssystemet på nogle områder mangler en udfoldelse og klargørelse af ansvarsfordeling og procedurer, men at det samlet set beskriver ansvarsfordeling og procedurer på en række vigtige områder, der dækker ESG erne, for eksempel i form af gennemførsel af undervisningsmiljøvurderinger, undervisningsevaluering og studie- og uddannelseslederrapporter. Akkrediteringspanelet vurderer videre, at rammerne for kvalitetsarbejdet på nogle områder er overordnede og dermed stiller store krav til den konkrete udmøntning i de decentrale miljøer. Akkrediteringspanelet vurderer samlet, at universitetet har en kvalitetspolitik og et kvalitetssikringssystem, der indeholder politikområder, procedurer og ansvarsfordeling. Ansvarsfordeling Akkrediteringspanelet vurderer, at kvalitetspolitikken og kvalitetssikringssystemet overordnet beskriver en klar ansvarsfordeling for de enkelte processer i kvalitetssikringssystemet. Det fremgår tydeligt af hjemmesiden, at der er en veldefineret struktur for samarbejdet med kvalitetssikringen. Ansvaret og opfølgningen ligger først og sidst i processen hos studie-/uddannelsesledelsen og studienævnet. Ansvarsfordelingen omfatter forholdet til eksterne dokumentationskrav, implementering af nye lovkrav, legalitetskontrol af studieordninger og fremme af intern vidensdeling i forhold til kvalitetsarbejdet ( Det løbende arbejde med at kvalitetssikre og udvikle uddannelserne foregår så tæt på uddannelserne som muligt. Det omfatter undervisningsevaluering, og fra foråret 2010 har studielederne haft ansvar for udarbejdelse af studie-/uddannelseslederrapporter. Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger Hvad angår udarbejdelse af studieordninger, fremgår det af universitetets hjemmeside, at der findes fælles regler for henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelserne og for masteruddannelserne, der danner den overordnede ramme for studieordningerne. Studienævnene har ansvar for at udarbejde studieordningerne i samarbejde med Uddannelses- og Forskningsafdelingen, der foretager legalitetskontrollen. Studieordningerne bliver desuden behandlet i RUC s Uddannelsesudvalg og Akademisk Råd, inden de godkendes af rektor. Studie-/uddannelseslederrapporterne giver en status på uddannelsen ud fra information om dialog med aftagere, dimittender og censorer, kursusevalueringer, forskningsdækning med mere. Studie-/uddannelseslederrapporten indeholder desuden en identifikation af problemområder samt forslag til opfølgning og videreudvikling af uddannelserne. Rapporten skal også give et kort overblik over relevante nøgletal (optag, frafald mm.) 37

38 Det er på den baggrund vurderingen, at universitetet har procedurer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har krav, regler og procedurer, der sikrer de studerendes eksamen. Universitet har en fælles eksamensordning, der fastsætter regler i forbindelse med eksamener såsom tilmelding, afmelding, sygeeksamen, brug af hjælpemidler mm. Eksamensreglerne er offentliggjort på universitets hjemmeside, hvor der ligger relaterede bekendtgørelser og regler, herunder reglerne for klager over eksamen. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer Akkrediteringspanelet bemærker at Roskilde Universitet har udarbejdet en politik for kompetenceudvikling til RUC-ansatte, som er offentliggjort på RUC s hjemmeside. Det er Universitetspædagogisk efteruddannelse (UniPæd) som i samarbejde med Language and Intercultural Communication Services (LICS) og Akademisk IT (AIT) der sørger for kompetenceudvikling i relation undervisning, vejledning, eksamen og andre undervisningsrelaterede aktiviteter. Kompetenceudvikling er forankret i afdelingen HR og Kommunikation. Det er institutlederne som er personaleansvarlige og har ansvaret for at sikre, at den enkelte med arbejder får de rette tilbud og sparring. Politikken fremsættes af ledelsen i samarbejde med Akademisk Råd (AR) og Hovedsamarbejdsudvalget (HSU). Akkrediteringsrådet bemærker positivt, at Roskilde Universitet lægger vægt på efter- og videreuddannelse for alle ansatte med undervisningsopgaver. Der er ikke et eksempel på disse undervisningsopgaver, men RUC fremhæver, at adjunkter tilbydes et særligt adjunktpædagogikum. Alle adjunkter og ph.d.-studerende skal have mulighed for at deltage. Det fremgår desuden af universitets hjemmeside, at underviserne i gennemsnit skal bruge 14 timer årligt på pædagogisk kompetenceudvikling, og at afviklingen aftales med institutlederen i forbindelse med medarbejderudviklingssamtaler. Universitetet stiller desuden krav om, at undervisningsportefolio inddrages i forbindelse med ansættelse af undervisere, at deltidslærere bliver introduceret til undervisningsformerne på RUC, og at undervisere med vejledningsopgaver uden tidligere kendskab til dette som minimum følger adjunktkurserne i projektpædagogik. Endeligt stiller universitet krav om, at undervisere, der underviser på engelsk, får tilbudt en sprogvurdering med henblik på certificering. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er procedurer, der sikrer undervisernes pædagogiske og faglige kompetencer og kvalifikationer. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter Det fremgår af RUC s hjemmeside, at universitetet har en række tiltag, der skal understøtte studiemiljøet, både det fysiske og psykiske studiemiljø og de æstetiske rammer. Det drejer sig for eksempel om studieintroduktion, studiemiljøpulje, studievejledning, sportsfaciliteter mm. Universitetet har en række fælles faciliteter som store auditorier, bibliotek og kantine. Derudover råder hvert enkelt institut over større undervisningslokaler, grupperum, køkken, kontorer mm. Universitetet gennemførte en undervisningsmiljøvurdering i 2008 og har på den baggrund udarbejdet en vedligeholdelsesplan for centrale undervisningslokaler for perioden Universitetet er desuden i 2011 og 2012 gennemført den seneste undervisningsmiljøvurdering, der dækker både de centrale og decentrale undervisningsområder. 38

39 Resultaterne for de decentrale undervisningsområder er blevet sendt til de enkelte institutter og indgår i studienævnenes løbende arbejde med uddannelsernes kvalitet. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har procedurer for systematisk sikring af tilstrækkelige ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter, og at der regelmæssigt gennemføres og følges op på undervisningsmiljøvurderinger for både universitetets fælles/centrale områder og for de enkelte institutter/fag. Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne Det fremgår af siden at følgende indgår som datagrundlag for uddannelsesledelsens styring af uddannelserne: Undervisningsevaluering Frafaldsundersøgelse fra 2011 Karaktergennemsnit og karakterfordeling for bachelorprojekter og specialer Antal nyoptagne, antal indskrevne, frafald og bachelor- og kandidatproduktion Undervisningsmiljøvurdering for de centrale, fælles områder, gennemføres hvert 3. år Kandidatundersøgelse, der gennemføres hvert 5. år. Dialog med aftagerpanel Dialog med censorer. Hvad angår undervisningsevaluering, har det enkelte studienævn ansvar for at vælge evalueringsmetoder og offentliggøre dem på fagets hjemmeside. Der er dog en række standarder for evalueringen, som skal følges, fx at evalueringen i udgangspunktet er dialogisk. Nye kurser skal også altid evalueres skriftligt ligesom alle andre kurser og projektforløb skal evalueres skriftligt minimum hvert tredje år. Proceduren for analyse og anvendelse af relevant information omfatter 2 elementer: opgørelse og opfølgning på nøgletal og en studie- og uddannelseslederrapport. RUC s fællesadministration udsender en gang om året i oktober nøgletal (antal nyoptagne, antal indskrevne, frafald og bachelor- og kandidatproduktion) for hver enkelt uddannelse/fag, som sendes til studielederne. Studielederne har desuden mulighed for at få trukket tal i fællesadministrationen efter eget ønske. I de tilfælde, hvor frafaldet ligger over landsgennemsnittet, tilbydes studielederen en analyse, der kan vise, i hvilket omfang der er tale om fejlregistreringer på grund af fagskifte, studieordningsskift eller andet. Hvis det reelle frafald ligger væsentligt over landsgennemsnittet, beder prorektors administration studielederen om at lave en analyse af årsagerne til frafaldet og en handlingsplan for at nedbringe det. Handlingsplaner og opfølgning på nøgletal vil fremgå af studielederrapporten. Opfølgning på nøgletal tages desuden op på de månedlige møder mellem prorektor og studielederne. Universitetet har nedsat en arbejdsgruppe med det formål at undersøge, om der kan udvikles et system, der giver studielederne løbende adgang til nøgletal, og hvordan opgørelserne kan forbedres. Universitetet har på baggrund af frafaldsundersøgelsen fra 2011 udarbejdet en handlingsplan for Studie- og Karrierevejledningen med henblik på at nedbringe frafaldet. Undersøgelsen viste blandt andet, at en stor procentdel af de frafaldne ikke havde fået/opsøgt vejledning i forbindelse med fravalget, og handlingsplanen har derfor til formål at synliggøre og styrke vejledningsindsatsen. Studielederrapporten udarbejdes af studielederen og indeholder en beskrivelse af den evaluering, der har fundet sted på uddannelsen, og gengiver relevant input udefra (aftagerpanel/følgegruppe, rapporter fra censorer, oplysninger fra dimittendundersøgelser mm.). Rapporten skal indeholde forslag til opfølgning på eventuelle problemer på uddannelsen og eventuelle andre forslag til videreudvikling af uddannelsen, blandt andet på baggrund af nøgletal. Desuden skal rapporten indeholde en beskrivelse af den opfølgning, der har fundet 39

40 sted i forhold til problemer, som er blevet beskrevet i tidligere rapporter. Rapporten skal drøftes i studienævnet og danner grundlag for en samtale mellem studieleder og institutleder, der i fællesskab har ansvaret for opfølgningen. Derudover har institutlederen ansvar for at orientere rektoratet om rapporter og opfølgning. Studielederrapporten skal også indeholde relevante nøgletal om optag, frafald mm. Det fremgår imidlertid ikke af universitetets procedurer, hvornår tallene skal medføre handling eller hvilke elementer en eventuel handlingsplan skal indeholde. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at der ikke er defineret klare standarder for alle dele af kvalitetsarbejdet. Det kunne for eksempel være retningslinjer for, hvornår der skal følges op på en evaluering, eller mål for hvornår uddannelsesledelsen skal reagere på faldende optag. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at universitetet hverken har styringsmekanismer eller en klar ansvarsfordeling i forhold til kvalitetssikring af de studerendes samlede uddannelse, da de indsamlede data og studielederrapporterne udelukkende retter sig mod ét kombinationsfag og altså ikke en samlet uddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet indsamler, analyserer og følger op på relevante data. Størstedelen af informationen om uddannelsen behandles i studielederrapporten som også indeholder nøgletal. Akkrediteringspanelet anerkender, at procedurerne for indsamling og opfølgning på nøgletal er nye og derfor ikke nedskrevet. Panelet forudsætter derfor, at procedurerne præciseres og beskrives. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set på den baggrund, at institutionen har systemer der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer Universitetet offentliggør i henhold til lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelse relevante data på hjemmesiden; magenta.ruc.dk/ruc/omruc/gennemsigtighed og bidrager desuden til Danske Universiteters statistikberedskab. Tallene bliver indsamlet og opdateret flere gange årligt, og der finder opfølgning sted gennem studieledernes/uddannelsesledernes rapporter, der fra 2010 udarbejdes en gang om året, og som også offentliggøres på universitetets hjemmeside. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet offentliggør såvel kvantitative som kvalitative informationer. Institutionens system for kvalitetssikring Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at Roskilde Universitets beskrevne kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Kvalitetssikringssystemet indeholder en kvalitetspolitik med definerede mål, klare procedurer og en klar ansvarsfordeling, der lever op til ESG erne. Dokumentation Ansøgning, s

41 Indstilling til UDS for bacheloruddannelsen i kommunikation Titel Bacheloruddannelsens titel er p.t. godkendt til Hvis bachelorfagmodulet indgår i en humanistisk bacheloruddannelse, får de studerende ret til at anvende betegnelsen: Dansk: Engelsk: Bachelor (BA) i kommunikation og [andet kombinationsfag] Bachelor of Arts (BA) in Communication and [andet kombinationsfag] Hvis bachelorfagmodulet i kommunikation indgår i en naturvidenskabelig bacheloruddannelse, får de studerende ret til at anvende betegnelsen: Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i [første kombinationsfag] og kommunikation Bachelor of Science (BSc) in [første kombinationsfag på engelsk] and Communication Hvis bachelorfagmodulet i kommunikation indgår i en samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse, får de studerende ret til at anvende betegnelsen: Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i [første kombinationsfag] og kommunikation Bachelor of Science (BSc) in [første kombinationsfag på engelsk] and Communication Hvis bachelorfagmodulet i kemi indgår i en teknisk-videnskabelig bacheloruddannelse, får de studerende ret til at anvende betegnelsen: Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i [andet kombinationsfag] og kommunikation Bachelor of Science (BSc) in [andet kombinationsfag på engelsk] and Communication Bacheloruddannelsens titel indstilles til Universitetet indstiller den godkendte titel. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Adgangskrav for bacheloruddannelser Uddannelsen er p.t. godkendt til Gymnasial Eksamen. Specifikke adgangskrav er dansk A, engelsk B samt enten historie B, idehistorie B eller samtidshistorie B. Desuden skal man have yderligere et fremmedsprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om et fortsættersprog. Alle fag skal være bestået. Hvis bachelorfagmodulet indgår i Den Humanistisk-teknologiske, Den Samfundsvidenskabelige eller Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse, gælder adgangskravene for disse uddannelser. Universitetet indstiller Universitetet indstiller de godkendte adgangskrav. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger 41

42 Uddannelsens normerede studietid Bacheloruddannelsen er p.t. godkendt til 180 ECTS-point Universitetet indstiller 180 ECTS-point Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Tilskudsmæssig indplacering Bacheloruddannelsen er p.t. godkendt til Heltidstakst 2 Universitetet indstiller Heltidstakst 2 Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Takstindplaceringen gælder kun for bachelorfagmodulet i kommunikation og berører ikke basisforløbet. Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Har bacheloruddannelsen en ministerielt fastsat maksimumramme? Nej Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger 42

43 Oplysninger til UDS om bacheloruddannelsen i kommunikation Bekendtgørelsesforhold Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer, kapitel 4. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger. Hovedområde Hovedvægten ligger inden for humaniora. Universitetets begrundelse Bachelorfagmodulet i Kommunikation kan indgå i alle 4 bacheloruddannelser på Roskilde Universitet, men udbydes af Den Humanistiske Bacheloruddannelse. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Sprog Uddannelsen udbydes på dansk og engelsk. Bachelorfagmodulet udbydes som led i universitetets internationale bacheloruddannelser. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger. Udbudssted Uddannelsen udbydes på Roskilde Universitet i Roskilde. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for Kommunikation, Journalistik og Performancedesign ved Roskilde Universitet. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger. Adgang til kandidatuddannelser Hvilke kandidatuddannelser giver bacheloruddannelsen direkte adgang til? 2-faglig kandidatuddannelse (kombinationsuddannelse) ved Roskilde Universitet med kommunikation og det andet bachelorfag (retskrav). 2-årig fagintegreret kandidatuddannelse i kommunikation fra Roskilde Universitet. Retskrav Dimittenderne har retskrav på optagelse på 2-faglig kandidatuddannelse (kombinationsuddannelse) ved Roskilde Universitet med Kommunikation og det andet bachelorfag 43

44 Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Der er ikke angivet kandidatuddannelser ved andre universiteter, som bacheloruddannelsen i kommunikation fra RUC giver adgang til. Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Kan bacheloruddannelsen føre til udøvelsen af lovregulerede erhverv? Nej Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Er bacheloruddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser? Nej Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger 44

45 Indstilling til UDS for kandidatuddannelsen i kommunikation Titel/Betegnelse Kandidatuddannelsens titel er p.t. godkendt til Hvis hovedvægten af uddannelsen ligger inden for kommunikation tildeles titlen: Dansk: Engelsk: Cand.comm. i kommunikation og [andet kombinationsfag] Master of Arts (MA) in Communication Studies and [andet kombinationsfag på engelsk]. Hvis der er fuldstændig ligevægt mellem de to kombinationsfag, tildeles titlen cand.comm., hvis specialet skrives i kommunikation. Hvis hovedvægten af uddannelsen ligger inden for det humanistiske hovedområde tildeles titlen: Dansk: Engelsk: Cand.mag. i [første kombinationsfag] og kommunikation Master of Arts (MA) in [første kombinationsfag] and Communication Studies Hvis der er fuldstændig ligevægt mellem de to kombinationsfag, tildeles titlen cand.mag., hvis specialet skrives i et fag inden for det humanistiske hovedområde. Hvis hovedvægten af uddannelsen ligger inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde tildeles titlen: Dansk: Engelsk: Cand.soc. i [første kombinationsfag] og kommunikation Master of Social Sciences in [første kombinationsfag på engelsk] and Communication Studies Hvis der er fuldstændig ligevægt mellem de to kombinationsfag, tildeles titlen cand.soc., hvis specialet skrives i et fag inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde. Hvis hovedvægten af uddannelsen ligger inden for det naturvidenskabelige hovedområde tildeles titlen: Dansk: Engelsk: Cand.scient. i [første kombinationsfag] og kommunikation Master of Science (MSc) in [første kombinationsfag på engelsk] and Communication Studies Hvis der er fuldstændig ligevægt mellem de to kombinationsfag, tildeles titlen cand.scient., hvis specialet skrives i et fag inden for det naturvidenskabelige hovedområde. Hvis hovedvægten af uddannelsen ligger inden for det teknisk-videnskabelige hovedområde tildeles titlen: Dansk: Engelsk: Cand.scient.techn. i [første kombinationsfag] og kommunikation Master of Science (MSc) in Technology in [første kombinationsfag på engelsk] and Communication Studies Hvis der er fuldstændig ligevægt mellem de to kombinationsfag, tildeles titlen cand.scient.techn., hvis specialet skrives i et fag inden for det teknisk-videnskabelige hovedområde. Hvis hovedvægten af uddannelsen ligger inden for kommunikation med fokus på journalistik tildeles titlen: Dansk: Engelsk: Cand.comm. i kommunikation med fokus på journalistik og [andet kombinationsfag] Master of Arts (MA) in Communication Studies in Journalism and [andet kombinationsfag på engelsk] 45

46 Hvis der er fuldstændig ligevægt mellem de to kombinationsfag, tildeles titlen cand.comm., hvis specialet skrives i kommunikation med fokus på journalistik. Hvis den studerende skriver et integreret speciale, der dækker to hovedområder på Roskilde Universitet, tildeles kandidatbetegnelsen cand.mag., cand.scient., cand.scient.techn., cand.soc. eller cand.comm. efter den hovedområdemæssige tyngde i adgangsgrundlaget. Kandidatuddannelsens titel indstilles til Universitetet indstiller den p.t. godkendte titel. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Uddannelsens normerede studietid Kandidatuddannelsen er p.t. godkendt til 120 ECTS-point Universitetet indstiller 120 ECTS-point ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger Tilskudsmæssig indplacering Kandidatuddannelsen er p.t. godkendt til Heltidstakst 2 Universitetet indstiller Heltidstakst 2 Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Ministeriel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Har kandidatuddannelsen en ministerielt fastsat maksimumramme? Nej Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger 46

47 Oplysninger til UDS om kandidatuddannelsen i kommunikation Bekendtgørelsesforhold Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Hovedområde Hovedvægten ligger inden for humaniora. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Sprog Uddannelsen udbydes på dansk. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Udbudssted Uddannelsen udbydes på Roskilde Universitet i Roskilde. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for Kommunikation, Journalistik og Performance-design ved Roskilde Universitet Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Adgangskrav Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen? Bachelor (BA) i kommunikation og [andet kombinationsfag] fra RUC Bachelorer fra andre danske universiteter kan optages, hvis de opfylder kravene til både kommunikation og et andet af Roskilde Universitets kombinationsfag. Optagelse på kandidatuddannelsen i kommunikation forudsætter en gennemført bacheloruddannelse med mindst 35 ECTS-point inden for kommunikation. Retskrav Bacheloruddannelse med Kommunikation og andet fag fra Roskilde Universitet (retskravsbachelorer). Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger 47

48 Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen fastsat af universitetet Har universitetet fastsat adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen? Nej Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Kan kandidatuddannelsen føre til udøvelsen af lovregulerede erhverv? Nej Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Er kandidatuddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser? Nej Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger 48