Masteruddannelse i professionel kommunikation Roskilde Universitet. Turnusakkreditering

Transkript

1 Masteruddannelse i professionel kommunikation Roskilde Universitet Turnusakkreditering

2 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på akkrediteringsraadet.dk 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger... 8 Masteruddannelsens kompetenceprofil... 9 Masteruddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 13 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UDS om masteruddannelsen i professionel kommunikation Særlige forhold

4 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Uddannelsesstyrelsen (UDS) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Uddannelsesstyrelsen ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UDS-forhold) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i professionel kommunikation består af en kernefaglig ekspert, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Gunilla Jarlbro, Professor i medie- og kommunikationsvidenskab, Lunds Universitet. Gunilla Jarlbro er Ph.d. i sociologi og professor i medie- og kommunikationsvidenskab ved Lunds Universitet, hvor hun har undervist siden 1980 erne. Gunilla Jarlbro har arbejdet som studierektor og prefekt i ca. 15 år ved Lunds Universitet, hvor hun har været med til at udvikle såvel kurser som uddannelser inden for området samt haft ansvaret for kvalitetssikringen af uddannelserne. Gunilla Jarlbro har desuden været ekspert for Högskoleverket i Sverige, hvor hun har været med til at vurdere uddannelser inden for journalistik og kommunikation. Aftagerrepræsentant Birte Darting Biker, chefrådgiver i Advice A/S Birte Darting Biker er kandidat i dansk og virksomhedsstudier (PR) fra RUC. Hun er leder for kampagneområdet og partner i Advice, hvor hun arbejder med holdnings- og adfærdspåvirkning, ofte med komplekse stakeholderrelationer og involvering af netværk. Hun har bred erfaring inden for hele kommunikationspaletten og har blandt andet beskæftiget sig en del med analyse og PR. Med sine snart 20 års konsulenterfaring har hun rådgivet en lang række offentlige og private virksomheder. Birte har desuden været særlig rådgiver for ledelsen i Dansk Design Center Studerende Majken Houborg, masterstuderende på masteruddannelsen i læreprocesser på Aalborg Universitet. Majken Houborg, masterstuderende på masteruddannelsen i læreprocesser på Aalborg Universitet. Majken Houborg er kandidat i offentlig forvaltning fra RUC og har desuden en master i ideologi og diskursanalyse fra University of Essex og en europæisk Sokrates master i europæisk socialpolitik. Hun sad i studienævnet for offentlig forvaltning på RUC og har arbejdet for Danske Studerendes Fællesråd med policyudvikling og fundraising. Hun arbejder i HR Services på Copenhagen Business School og beskæftiger sig bl.a. med formidling af komplekse juridiske forhold. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 18. november (besøg på universitetet): Optagelsesgrundlag for MPK. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 18. november 2013 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 7. februar

6 Høringssvar modtaget 28. februar 2014 Kriterium 4 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at der ikke var specifikke læringsmål for de enkelte netseminarer og kurser i den gældende studieordning. Vurderingen er ændret, fordi en ny studieordning, som indeholder specifikke læringsmål for netseminarer og kurser, træder i kraft 1. august Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at konferencesystemet, der understøtter uddannelsen, manglede funktioner som chat, video og on-linevisninger. Panelet fik desuden indtryk af at der ikke var ressourcer til at udvikle et tidsvarende system.. Vurderingen er ændret, fordi Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier har afsat en tekniker til at få opdateret konferencesystemet. Den nye version kommer online i sommerferien 2014 og indeholder chat-moduler og onlinevisning. Vurderingen af kriterium 4 er på den baggrund ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Sagsbehandling afsluttet 19. marts 2014 Dato for Akkrediteringsrådets møde 9. april

7 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Masteruddannelsen i professionel kommunikation på Roskilde Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen opfylder alle akkrediteringskriterierne tilfredsstillende. Masteruddannelsen i professionel kommunikation er en internetbaseret uddannelse, hvor hovedparten af uddannelsen foregår via et konferencesystem på nettet. De studerende og underviserne mødes 6 weekender om året, hvor de har kurser i kommunikationsaktuelle emner. I de mellemliggende perioder er der gruppearbejde og vejledning via konferencesystemet. Masteruddannelsen består af to moduler, som giver dybdegående viden om de teoretiske, metodiske og praktiske problemer om kommunikation i organisationer. Uddannelsen bygger videre på en relevant diplomuddannelse, professionsbacheloruddannelse eller kandidatuddannelse. Uddannelsen tilrettelægges og varetages af forskere, der forsker inden for relevante områder. Netseminarerne varetages til dels af eksterne undervisere med en ph.d. inden for kommunikation. Der er desuden tilknyttet en akademisk følgegruppe til uddannelsen, og der er kursusansvarlige forskere tilknyttet alle dele af uddannelsen. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifikationsrammens niveau for masteruddannelser. Der er desuden sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål. Universitetet er i løbende dialog med aftagere og dimittender om udviklingen af uddannelsen. Universitetets kvalitetssikringssystem er generelt velfungerende og er med til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. Uddannelsen har desuden en velfungerende evalueringskultur, og uddannelseslederrapporten indeholder relevant information, som gør det muligt at styre og udvikle uddannelsen. 7

8 Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen udbydes i Roskilde. Sprog Undervisningen foregår på dansk. Hovedområde Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Masteruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte

9 Masteruddannelsens kompetenceprofil Viden Forstår, og på et videnskabeligt grundlag kan reflektere over, samspillet mellem kommunikationsteori, metode og praksis ift. at planlægge, administrere, tilrettelægge, udforme og vurdere kommunikations- og informationsopgaver. Dybdegående viden om de teoretiske, metodiske og praktiske problemer i kommunikation i og fra organisationer og institutioner og imellem individuelle aktører. Herunder også viden om vilkår og kontekst for kommunikation. Evnen til at kunne identificere videnskabelige problemstillinger indenfor for feltet kommunikation. De faglige aspekter i projektarbejdet som den enkelte studerende selv vælger, medfører en stor faglig viden på det valgte specifikke felt. Hvilket felt der er tale om, fremgår af eksamensbeviset. Færdigheder Mestre at tilrettelægge og gennemføre omfattende arbejdsprocesser, både i real og virtuel verden og under stærkt tidspres. Mestre selvstændigt at planlægge, udforme og evaluere forskellige typer af formidlingsprodukter i udvalgte medier. Bevidsthed om kultur, identitet, værdier og etiske problemer i forbindelse med kommunikation af fagligt baseret viden. Mundtligt og skriftligt formidle forskningsbaseret viden til relevante målgrupper af fagfæller og ikke-specialister. Vurdere interaktionen afsender, kommunikationens form og indhold, mediernes muligheder og begrænsninger, og målgruppens behov og forudsætninger for at tilegne sig og anvende indholdet i kommunikationen. Kompetencer Meningskompetence: At overskue, organisere og skabe mening i komplekse problemstillinger. Gennemskue hvilken type argumentation, vinkel eller perspektiver, som kendetegner kommunikationen. Relationskompetencer: Styrkede relationskompetencer igennem samarbejde med personer fra helt andre faglige områder, både i real og virtuel verden. Kan påtage sig et professionelt ansvar og igangsætte og gennemføre kommunikationsfagligt og tværfagligt samarbejde. Læringskompetencer: Evne til at tilegne sig ny viden og metoder, og omsætte disse til nye måder at løse kommunikationsproblemer. Selvstændigt tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering. 9

10 Masteruddannelsens struktur Masteruddannelsen i professionel kommunikation er en internetbaseret uddannelse, hvor hovedparten af uddannelsen gennemføres via et konferencesystem på nettet kaldet BSCW (Basic Support Collaborative Workspace). De studerende og underviserne mødes 6 weekender om året, hvor de har kurser i kommunikationsaktuelle emner. På weekendseminarerne bliver de studerende introduceret til det kommende netseminar, som finder sted imellem to weekendseminarer. Netseminarerne er organiseret som gruppearbejde med 1-2 skriftlige afleveringer, som bliver fulgt op af skiftlig respons fra en vejleder. Netseminarerne afsluttes med en outro-forelæsning på det efterfølgende weekendseminar, hvor der samles op på generelle problemstillinger, og den kursusansvarlige giver en perspektiverende forelæsning. 1. modul 2. modul Struktur for masteruddannelsen i professionel kommunikation Netforløb planlagt kommunika-tion (3 ECTS) Netforløb medieret kommunika-tion (3 ECTS) Netforløb fremstillingsformer (3,5 ECTS) Netforløb organisationskommunikation (3,5 ECTS) Netforløb metode (3,5 ECTS) Netforløb strategisk kommunikation (3,5 ECTS) 6-9 kurser kommunikationsaktuelle emner (i alt 5 ECTS) 6-8 kurser kommunikationsaktuelle emner (i alt 5 ECTS) Projekt (15 ECTS) Masterprojekt (15 ECTS) Figuren viser, hvordan studieåret er struktureret på Modul 1. (Dokumentationsrapport, s. 20) 10

11 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Uddannelsen hed i starten Interkom og var en åben uddannelse i kommunikation. I 2003 blev den ændret til en masteruddannelse og fik titlen master i professionel kommunikation. I den forbindelse blev der etableret et panel af aftagere inden for kommunikationsfeltet. Siden 2009 har aftagerpanelet været forankret på institutniveau og repræsenteret instituttets 12 uddannelser, som udover kommunikationsuddannelserne tæller uddannelserne i datalogi, informatik, performance-design, journalistik, virksomhedsstudier, virksomhedsledelse og erhvervsøkonomi. Aftagerpanelet består af 16 eksterne medlemmer, som kommer fra virksomheder, institutioner og organisationer, som repræsenterer kandidaternes arbejdsmarked. I panelet sidder flere medlemmer fra kommunikationsbranchen, hvoraf flere repræsenterer enkeltmandsvirksomheder (Bilag 8a). Aftagerpanelet har siden 2009 afholdt 15 møder, heraf flere som hele temadage. Det fremgår af mødereferaterne, at der kun er mødt fire aftagere frem til de tre møder, som er blevet afholdt i Desuden fremgår det, at de alle har relevant kommunikationsfaglig baggrund (Bilag 8b-8d). Aftagerpanelet har selvstændigt taget initiativ til, at det ujævne fremmøde adresseres. Konkret er der sat gang i en proces, hvor panelet udvides med op til 10 flere medlemmer for at sikre et større fremmøde fremover. I den forbindelse vil det blive prioriteret at udvide aftagerpanelet med medlemmer, som repræsenterer større kommunikationsfirmaer. (Høringssvar til akkrediteringsrapport for bachelor og kandidat i kommunikation, 28. februar 2014) Panelet drøfter desuden løbende studielederrapporterne om instituttets fag på møderne. Dialogen med aftagerpanelet har bl.a. været anvendt til at drøfte de studerendes evalueringer. De studerende har efterspurgt mere undervisning i mundtlig kommunikation i forbindelse med evalueringerne, og aftagerne er blevet hørt om dette, hvilket har medført en ekstra dags undervisning i retorik og mundtlig kommunikation på modul 2. Aftagerpanelet har også drøftet uddannelsens brug af DVIP og hæfter sig ved, at uddannelsen har været god til at finde eksterne undervisere, der er kendt for deres viden inden for praksisfeltet eller toneangivende inden for fagområdet. Aftagerpanelet har desuden været med til at identificere to spørgsmål, som vil blive stillet til de studerende på modul 1 og 2 de næste par år: 1) har uddannelsen styrket arbejdslivet, 2) i hvor høj grad kan de studerende overføre teori til praksis. Desuden optræder spørgsmålene i dimittendundersøgelsen for at måle på udviklingen efter endt uddannelse. (Dokumentationsrapport, s. 2) Akkrediteringspanelet konstaterer, at aftagerrepræsentanterne fra kommunikationsvirksomheder primært kommer fra enmandsfirmaer. Panelet konstaterer desuden, at fremmødet i panelet har været lavt i 2013 og bemærker derfor positivt, at aftagerpanelet bliver udvidet med flere medlemmer, som repræsenterer større kommunikationsfirmaer. Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med aftagerpanelet er uddannelsesspecifik og finder sted på et relevant grundlag. Panelet bemærker i den forbindelse positivt, at aftagerpanelet drøfter uddannelseslederrapporten, som samler centrale informationer om uddannelsens kvalitet og relevans. Samlet vurderer panelet, at uddannelsen har en god tradition for at være i løbende dialog med aftagerpanelet, og at dialogen anvendes til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. 11

12 Dialog med dimittender Masteruddannelsen har haft en alumneforening siden 2005, som afholder 2-3 årlige gå-hjem-møder. Alumneforeningen er en integreret del af uddannelsen, idet de studerende automatisk bliver tilmeldt alumneforeningen, når de bliver indskrevet på uddannelsen. Alumneforeningen holder bl.a. forsker-aftener, hvor en forsker inden for kommunikation præsenterer sin seneste forskning for alumner og repræsentanter fra erhvervslivet. Desuden afholdes 2-3 årlige kaffemøder med oplæg fra alumner eller erhvervsfolk. (Dokumentationsrapport, s. 3) Uddannelsen gennemførte en dimittendundersøgelse i efteråret På et gå-hjem-møde i alumneforeningen besvarede de 24 tilstedeværende spørgeskemaet, som efterfølgende blev sendt ud via LinkedIn til alumneforeningens øvrige medlemmer, hvilket resulterede i yderligere 25 besvarelser. 49 ud af uddannelsens i alt 265 dimittender har således deltaget i undersøgelsen, heraf flest fra årgangene og færre fra årgangene I spørgeskemaet bliver dimittenderne bedt om at beskrive deres nuværende job, og om at vurdere uddannelsens kvalitet og anvendelighed. Undersøgelsen viser bl.a., at nogle dimittender savner mere skriftlig kommunikation og journalistik. Som en konsekvens heraf er der indført en forelæsning fra næste år, om hvordan man skriver en pressemeddelelse og får sit budskab igennem i medierne (Dokumentationsrapport, s. 4-6). På besøget fortalte ledelsen, at dimittendundersøgelsen fremover vil blive gentaget hvert andet år. Akkrediteringspanelet konstaterer, at der er en aktiv alumneforening, som anvendes til at drøfte ny forskning og til at fortsætte alumnernes videreuddannelse, men at alumneforeningen ikke anvendes til at drøfte uddannelsens kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet bemærker derfor kritisk, at der ikke har været en løbende dialog med uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans før dimittendundersøgelsen i Akkrediteringspanelet vurderer dog, at institutionen er i dialog med uddannelsens dimittender, og at dimittendundersøgelsen fremover vil sikre en løbende dialog vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at dialogen med uddannelsens dimittender anvendes til udvikling af uddannelsen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 1-6 Bilag 2b: Resultater af dimittendundersøgelse Bilag 8a: Medlemmer af aftagerpanelet Bilag 8a-8h: Referater af møder i aftagerpanelet Høringssvar til akkrediteringsrapport for bachelor og kandidat i kommunikation, 28. februar

13 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Masteruddannelsen varetages af undervisere fra følgende forskningsmiljøer: Dialogisk kommunikation, som bl.a. forsker i dialogisk kommunikation inden for uddannelses- og sundhedssektoren samt organisationsudvikling. Kommunikation, Journalistik og Social Forankring, som bl.a. forsker i skriftlig kommunikation samt studiet af sprog og kommunikation i organisationer. Magt, medier og kommunikation, hvor der forskes i magt, medier og politik. Desuden fokuserer forskningsgruppen på produktion, indhold og brug af medier. (Dokumentationsrapport, s. 8-9) Nedenfor er gengivet et uddrag af skemaet fra dokumentationsrapporten, som viser sammenhængen mellem forskningsområder og kursusansvarlige undervisere/vejledere på modul 1. (Dokumentationsrapport, s. 8) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Der gives i dokumentationsrapporten eksempler på, at forskningen inddrager praksis gennem bl.a. aktionsforskning af mikrosociologisk samproduktion af viden og magt på et sygehus samt gennem studier af digital literacies and innovation blandt unge. (Dokumentationsrapport, s. 10) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at forskningen samvirker med praksis. 13

14 Uddannelsens tilrettelæggere Det formelle ansvar for uddannelsen er placeret hos institutleder Lene Palsbro, mens den daglige tilrettelæggelse, drift og udvikling af uddannelsen varetages af uddannelsesleder Jody Shaw, som er studielektor og medlem af forskningsgruppen Dialogisk Kommunikation. Akkrediteringspanelet fik på besøget et positivt indtryk af en engageret og kompetent uddannelsesleder. Dette indtryk blev også underbygget af de studerendes tilkendegivelser på besøget. Uddannelseslederen er med til alle forelæsningerne på weekendseminarerne og sørger for at holde en rød tråd i uddannelsen. Masteruddannelsen har tilknyttet en akademisk følgegruppe bestående af 4 VIP, der udover at undervise på uddannelsen også giver uddannelsesledelsen faglig sparing på uddannelsens faglige profil, indhold og progression. Den akademiske følgegruppe mødes hvert år i januar i forbindelse med planlægningen af det kommende studieår. Der er desuden tilknyttet en kursusansvarlig VIP til de dele af uddannelsen, hvor underviseren er en ekstern lektor eller studielektor. (Dokumentationsrapport, s. 9-11) Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at der er tilknyttet en akademisk følgegruppe til uddannelsen, og at der er kursusansvarlige VIP tilknyttet alle dele af uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsen tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio VIP/DVIP-ratioen for de seneste tre år fremgår af skemaet: * Tallene i parentes viser, hvordan VIP/DVIP ratioen ville se ud, hvis man flyttede Jørgen Bloch-Poulsens timeforbrug fra DVIP til VIP. Han er lektor på AAU, men også tilknyttet forskningsgruppen i Dialogisk Kommunikation på RUC. Han varetager netseminaret Dialogisk Kommunikation på modul 2 (Dokumentationsrapport, s. 11). Landsgennemsnittet for humaniora har ligget på hhv. 2,95; 2,71 og 2,57 i de seneste tre år (Notat om sammenligningsgrundlag, november 2013). I 2010/2011 og 2011/2012 lå VIP/DVIP-ratioen for master i professionel kommunikation dermed mere end 25 % under hovedområdet på landsplan, hvilket er en indikator på et højt forbrug af DVIP på uddannelsen. Hvis man medregner den eksterne underviser Jørgen Bloch-Poulsens undervisning som VIP timer, stiger ratioen imidlertid, så den ligger på niveau med hovedområdet i 2011/2012. (Dokumentationsrapport, s. 11) Det fremgår af Bilag 7a-7c, at Jørn Helder er den DVIP, der har leveret lagt flest undervisningstimer til uddannelsen de seneste tre år. Han er ph.d. og underviser og vejleder i diskursanalyse og organisationskommunikation på uddannelsen. Alle DVIP har tilknytning til kommunikationsbureauer eller arbejder som selvstændige konsulenter på de områder de behandler i deres undervisning og vejledning. Universitetet forventer desuden, at DVIP forbruget vil falde i de kommende år, da antallet af forskere på kommunikation bliver suppleret med 7 adjunkter/lektorer og et professorat. (Dokumentationsrapport, s ) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende på masteruddannelsen i tilstrækkelig grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Antallet af studerende pr. VIP fremgår af skemaet nedenfor: 14

15 Masteruddannelsen er et deltidsstudium som derfor kun udløser et halvt STÅ pr. betalende studerende. (Dokumentationsrapport, s. 16) Masteruddannelsen i professionel kommunikation er en internetuddannelse, hvor hovedparten af uddannelsen foregår på et konferencesystem kaldet BSCW (Basic Support Collaborative Workspace). På BSCW kan de studerende daglig få kontakt til med deres undervisere og vejledere i deres Til-og fra-mappe. (Dokumentationsrapport, s. 14) På besøget fortalte de studerende, at de havde god til kontakt til deres vejledere via BSCW. Desuden har de mulighed for at have kontakt til VIP erne, når de mødes til weekendseminarer 6 gange om året. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende på masteruddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø Weekendseminarerne finder sted på RUC s konferencecenter Søminestationen ved Holbæk. VIP erne, som underviser på uddannelser, indgår i forskningsmiljøerne inden for kommunikation på RUC. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen udbydes i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet Nedenstående tabel viser antallet af forskningspublikationer for de seneste 3 år for forskningsmiljøerne bag uddannelsen. I alt dækker opgørelsen 31 VIP (Bilag 3a). (Dokumentationsrapport, s. 15) Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af tilstrækkelig kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 3a: Publikationer Bilag 3c: CV er for undervisere Bilag 7a: Beregning af VIP og DVIP

16 Bilag 7b: Beregning af VIP og DVIP 2011 Bilag 7c: Beregning af VIP og DVIP

17 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Uddannelsens danske titel er master i professionel kommunikation. Den engelske titel er Master of Professional Communication. Det fremgår af uddannelsens kompetenceprofil, at den færdige master Forstår, og på et videnskabeligt grundlag kan reflektere over, samspillet mellem kommunikationsteori, metode og praksis ift. at planlægge, administrere, tilrettelægge, udforme og vurdere kommunikations- og informationsopgaver. Akkrediteringspanelet vurderer, at masteruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau I nedenstående skema er fremstillet nogle eksempler på sammenhængen mellem kvalifikationsrammen og uddannelsens kompetenceprofil. Kvalifikationsrammen for masteruddannelser Viden og forståelse: Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. Færdigheder: Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Uddannelsens kompetenceprofil Viden: Dybdegående viden om de teoretiske, metodiske og praktiske problemer i kommunikation i og fra organisationer og institutioner og imellem individuelle aktører. Herunder også viden om vilkår og kontekst for kommunikation. Evnen til at kunne identificere videnskabelige problemstillinger indenfor for feltet kommunikation. Færdigheder: Vurdere interaktionen afsender, kommunikationens form og indhold, mediernes muligheder og begrænsninger, og målgruppens behov og forudsætninger for at tilegne sig og anvende indholdet i kommunikationen. Skal kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister. Skemaet er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution på baggrund af bilag 16 Mundtligt og skriftligt formidle forskningsbaseret viden til relevante målgrupper af fagfæller og ikke-specialister. 17

18 Akkrediteringspanelet vurderer, at masteruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 16: Skema over kvalifikationsrammen og uddannelsens kompetenceprofil 18

19 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Adgangsgrundlaget til masteruddannelsen er: En relevant diplomuddannelse i medie og kommunikation, ledelse, it og teknik, sundhed, pædagogik eller markedsføring. En relevant bacheloruddannelse inden for det humanistiske, samfundsvidenskabelige eller naturvidenskabelige område. Relevante bacheloruddannelser kan være bacheloruddannelser i kommunikation, medier, ledelse, it, sundhed, pædagogik, psykologi, markedsføring eller organisation. En relevant professionsbacheloruddannelse. Eksempelvis sygeplejerske, folkeskolelærer eller fysioterapeut. Ansøgere skal endvidere have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. På modul 1 får de studerende gennem weekendseminarer og netseminarer grundlæggende viden om de problemer, der knytter sig til kommunikation af fagligt baseret viden til forskellige målgrupper. De studerende indgår i administrativt nedsatte grupper på første del af modul 1, som er sammensat på tværs af uddannelsesbaggrunde og erhvervserfaring. Ifølge optaget fra 2013 har mere end halvdelen af de studerende en professionsbacheloruddannelse, mens en fjerdedel har en kandidatuddannelse (Optagelsesgrundlag for MPK). På besøget fremgik det, at det er en udfordring, at de studerende kommer med meget forskellige faglige forudsætninger. De studerende oplever det imidlertid som motiverende, at de lærer at arbejde sammen på tværs af faglige baggrunde. Deres forskellige faglige og erhvervsmæssige baggrunde betyder, at de har forskellige styrker og svagheder, og at de kan supplere hinanden i gruppearbejdet. I netseminaret om skriftlig kommunikation forsøger underviserne at tage højde for forskellene i faglige forudsætninger ved at stille en ekstra skriveopgave til studerende, som allerede er stærke i skriftlig formidling. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at underviserne er opmærksomme på de studerendes forskellige faglige forudsætninger, og at de forsøger at tage hånd om dem i undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Masteruddannelsen består af 2 moduler. Hvert modul består af 6 weekendseminarer med forelæsninger, workshops og øvelser i grupper. På weekendseminarerne bliver de studerende introduceret til det kommende netseminar, som finder sted imellem to weekendseminarer. Netseminarerne er organiseret som gruppearbejde med aflevering af 2-3 essays, som bliver fulgt op af skiftlig respons fra en vejleder. Netseminarerne afsluttes med en outro-forelæsning på det efterfølgende weekendseminar, hvor der samles op på generelle problemstillinger, og den kursusansvarlige giver en perspektiverende forelæsning. (Dokumentationsrapport, s. 14) Modul 1 giver de studerende grundlæggende viden om de problemer, der knytter sig til kommunikation af fagligt baseret viden til forskellige målgrupper. Dette behandles på weekendseminarerne og på netseminarerne i planlagt kommunikation, skriftlig kommunikation og metode. Modul 1 afsluttes med et projektarbejde. 19

20 På Modul 2 er fokus på teoretiske, metodiske og praktiske problemer ved kommunikation af fagligt baseret viden. Her får de studerende mulighed for at fordybe sig i forskellige retninger gennem weekendseminarer og netseminarer i sociale medier, kommunikation i organisationer og dialogisk kommunikation. Modul 2 afsluttes med et masterprojekt. Progressionen er beskrevet i læringsmålene for modulerne som går fra elementære kommunikationsfaglige begreber, teorier og metoder på modul 1 til uddybende behandling af kommunikationsfaglige begreber, teorier og metoder på modul 2. (Studieordning for Masteruddannelsen i professionel kommunikation) Akkrediteringspanelet spurgte på besøget ind til placeringen af videnskabsteorien på modul 2. Blandt de studerende var der delte meninger om, hvorvidt de savnede videnskabsteori på Modul 1. Nogle studerende lagde vægt på, at en indføring i videnskabsteori på modul 1. ville gøre det nemmere at forstå de teoretiske tekster, mens andre gav udtryk for, at det ville sætte abstraktionsniveauet for højt fra begyndelsen. Ifølge underviserne sker indføringen af videnskabsteori løbende allerede på modul 1, hvor de studerende bliver indført i det erkendelsesmæsssige grundlag i forbindelse med forelæsninger på weekendseminarerne, men det er først på 2. semester, at de studerende får en samlet introduktion til emnet. De studerende gav på besøget udtryk for at de generelt oplevede en klar faglige progression fra modul 1. til modul 2. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der sker en løbende progression inden for videnskabsteori på uddannelsen, som er tilpasset de studerendes faglige forudsætninger. Panelet vurderer desuden, at der er en god faglig progression fra modul 1 til modul 2. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil I studieordningen er der beskrevet læringsmål for de to moduler og projekterne, men der er ikke specifikke læringsmål for de enkelte netseminarer og kurser. Af læringsmålene til de to moduler fremgår det bl.a., at de studerende skal have: Grundlæggende viden om de problemer, der knytter sig til kommunikation af fagligt baseret viden til forskellige målgrupper. (Modul 1) Praktiske færdigheder i at producere kommunikationsmateriale. (Modul 1) Dybdegående viden om de problemer, der knytter sig til kommunikation af faglig viden inden for et afgrænset praksisfelt. (Modul 2) Uddybende kunne behandle kommunikationsfaglige begreber, teorier og metoder. (Modul 2) Praktiske og analytiske kompetencer ved planlægning, produktion og vurdering af informationsprocesser. (Modul 2) (Studieordning for Masteruddannelsen i professionel kommunikation) Målet med masterprojektet er, at den studerende anvender begreber, teorier, metoder og praktiske færdigheder ved planlægning, tilrettelæggelse eller vurdering af kommunikationsprocesser og produktion af informativt materiale på et højt teoretisk og praktisk niveau, i det omfang emne- og teorivalg dikterer det, og derved opnår en dybdegående viden om de teoretiske, metodiske og praktiske problemer i kommunikation relateret til organisationer, institutioner og/eller individuelle aktører. (Studieordning for Masteruddannelsen i professionel kommunikation) I fagbeskrivelserne for kurserne på de enkelte moduler er beskrevet målsætninger, undervisningsformer og arbejdsformer for de enkelte kurser, men ikke egentlig læringsmål (Bilag 4 og Bilag 5). Ifølge universitetet vil en ny studieordning, som indeholder specifikke læringsmål for netseminarer og kurser, træde i kraft 1. august I den nye studieordning vil uddannelsen også komme til at indeholde fire moduler i stedet for to, hvilket vil medføre endnu mere specifikke læringsmål. (Høringssvar 28. februar 2014) Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at den nye studieordning vil indeholde specifikke læringsmål for de enkelte netseminarer og kurser. 20

21 Akkrediteringspanelet vurderer, at læringsmålene i den nuværende studieordning understøtter, at de studerende får Dybdegående viden om de teoretiske, metodiske og praktiske problemer i kommunikation i og fra organisationer og institutioner og imellem individuelle aktører. Herunder også viden om vilkår og kontekst for kommunikation. Læringsmålene understøtter også, at de studerende kan Vurdere interaktionen afsender, kommunikationens form og indhold, mediernes muligheder og begrænsninger, og målgruppens behov og forudsætninger for at tilegne sig og anvende indholdet i kommunikationen., jf. uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet vurderer, at læringsmålene for modulerne og masterprojektet understøtter kompetenceprofilens målsætninger. Prøveformer På masteruddannelsen anvendes følgende prøveformer: Netseminarerne bedømmes bestået/ikke bestået på baggrund af aktiv undervisningsdeltagelse, herunder deltagelse i 2-3 essays og fremmøde på weekendseminarerne. Fra næste studieår vil alle netseminarerne på modul 2 blive udprøvet i en individuel skriftlig 24 timers prøve. De kommunikationsfaglige kurser bedømmes på baggrund af en individuel skriftlig 24 timers prøve, hvor der gives karakter efter 7-trins-skalaen. Projektet på modul 1 og masterprojektet udprøves mundtligt og der gives en samlet bedømmelse af den fremlagte projektrapport og den mundtlige fremstilling. (Dokumentationsrapport, s ) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Eksempelvis udprøves de studerende i masterprojektet i mundtligt og skriftligt at formidle forskningsbaseret viden til relevante målgrupper af fagfæller og ikke-specialister. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Nyansatte faste lærere får tilbud om introduktion til RUC s pædagogiske principper, herunder projektvejledning. Alle adjunkter gennemgår et adjunktkursus, som varetages af Den Universitetspædagogiske Enhed. De fastansætte lærere har i deres tidsnorm indarbejdet et antal timer pr. semester til faglig og pædagogisk videreudvikling: 14 af de 28 timer om året, som alle VIP råder over til videreuddannelse og kompetenceudvikling, skal bruges til pædagogisk udvikling af undervisning og vejledning inden for en bred ramme af muligheder (kurser, kollegial supervision, mentorforløb mv.). Alle undervisnings- og vejledningsaktiviteter på masteruddannelsen evalueres af de studerende via konferencesystemet BSCW, hvor de også kan læses af andre studerende. Det er et obligatorisk for de studerende, at evaluere hver forelæsning, introduktionen til hvert netseminar, selve netforløbet og outroen på netseminaret. Desuden evalueres hver eneste projektvejledning. I alle evalueringerne får de studerende stillet to spørgsmål: 1) Hvad fungerer godt? 2) Har du forbedringsforslag? Underviserne får tilsendt evalueringerne, og de bliver gjort tilgængelige for studielederen og institutlederen. (Dokumentationsrapport, s ; besøget) Evalueringerne anvendes i en række sammenhænge. De indgår i de årlige diskussioner i ledelsen, styregruppen og den akademiske følgegruppe. De indgår også i de årlige planlægningsmøder med netundervisere og kursusansvarlige. Endelig anvendes de i forbindelse med overdragelsesforretninger i lærergruppen. Ved hver overgang fra et fag (og en underviser) til et andet mødes læregruppen og fortæller det, de mener, er vigtigt for den efterfølgende underviser at vide om faget og holdet. I dokumentationsrapporten er der givet en række eksempler på, hvordan evalueringerne har været anvendt til forbedringer på uddannelsen. (Dokumentationsrapport, s ) På besøget gav underviserne udtryk for at de føler sig som et team, og at de bestræber sig på at orientere sig i, hvad der kommer før og efter deres undervisning, så der kommer en rød tråd i uddannelsen. Dette under- 21

22 støttes også af, at uddannelseslederen er tilstede under weekendseminarerne, hvor han er med til at sikre en sammenhængen i uddannelsen. Evalueringerne kan læses af alle på BSCW og er ikke anonyme. Det fremgik at besøget, at denne evalueringsform anvendes, fordi den fremmer en evalueringskultur, hvor de studerende trænes i at give konstruktiv feedback og stå til ansvar for deres eventuelle kritik. Det giver samtidig studielederen en mulighed for at kontakte de studerende for at få uddybet deres synspunkter, hvis han har behov for det. De studerende gav udtryk for, at de er tilfredse med evalueringsformen på uddannelsen, men enkelte studerende gav samtidig udtryk for, at de tænker over, at evalueringerne ikke er anonyme, og i nogen grad lader det påvirke deres svar. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at der er en velfungerende evalueringskultur på masteruddannelsen, som fungerer som er en integreret del af læringen på uddannelsen. Panelet konstaterer, at de ikke anonyme evalueringer kan påvirke svarene fra de studerende. Samtidig bemærker panelet, at de studerende altid har mulighed for at gå direkte til uddannelseslederen med kritik, som de ikke ønsker at fremføre i de ikke anonyme evalueringer. Akkrediteringspanelet bemærker desuden positivt, at der sker en overdragelsesforretning i lærergruppen ved overgange mellem forskellige fag og undervisere. Dette kan være med til at sikre sammenhængen og det faglige niveau på uddannelsen. Panelet bemærker også positivt, at der er en velfungerende faglig og kollegial kultur blandt underviserne. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at universitetet sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at den pædagogiske afvikling af undervisningen bliver evalueret, og at der bliver fulgt op på evalueringerne. Fysiske forhold Masteruddannelsen i professionel kommunikation er primært en internetuddannelse, men studerende og undervisere mødes fysisk 6-7 weekender om året. Disse weekender foregår på RUC s konferencecenter Søminestationen ved Holbæk, hvor kursisterne har mulighed for at overnatte. På Søminestationen er der fire undervisningslokaler forsynet med tavler, projektor, lærred og flipover. Desuden er der trådløs internetforbindelse samt kopimaskiner og printere. (Dokumentationsrapport, s. 27) Universitetet skriver i dokumentationsrapporten: Søminestationen er langt fra standarden i resten af Kursus-Danmark, men formår på trods af (eller i kraft af) sine spejderlignende forhold at skabe en særlig fællesskabsånd og nære relationer. Som flere studerende ofte har givet udtryk for, tilbyder Søminestationen med sin afsondrede beliggenhed gode muligheder for fordybelse (dokumentationsrapport, s. 27). Dette billede blev i høj grad bekræftet af de studerende på besøget. De studerende gav desuden udtryk for, at en af de største udfordringer ved at gå på uddannelsen er, at de ikke er fysisk samlet, når de laver gruppearbejde. De afholder møder via Skype, men det giver nogle udfordringer, fordi det ofte er ustabilt. De gav udtryk for at konferencesystemet BSCW er stabilt og velfungerende. Ifølge universitetet har Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier (CBIT) afsat en tekniker til at få opdateret BSCW. Den nye version kommer online i sommerferien 2014 og indeholder chatmoduler og onlinevisning. De studerende vil blive introduceret til Lync som et alternativ til Skype, der kritiseres for at være ustabil. Den nye version af BSCW understøtter også mobile enheder med et nyt interface og tilpassede funktionaliteter. (Høringssvar 28. februar 2014) De studerende har mulighed for skriftligt at evaluere de fysiske rammer på Søminestationen efter hvert weekendseminar. Som opfølgning på evalueringerne er akustikken blevet forbedret, og der er indkøbt hynder til stolene i undervisningslokalerne. (Dokumentationsrapport, s. 30) Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet sikrer, at der er tilstrækkelige fysiske rammer på uddannelsen. 22

23 Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 14, og 30 Studieordning for Masteruddannelsen i professionel kommunikation Bilag 4: Eksempler på fagbeskrivelser MPK modul 1 Bilag 5: Eksempler på fagbeskrivelser MPK modul 2 Uddannelseslederrapport MPK 2012 Optagelsesgrundlag for MPK, supplerende oplysninger udleveret på besøget. Høringssvar 28. februar

24 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at Roskilde Universitets beskrevne kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Kvalitetssikringssystemet indeholder en kvalitetspolitik med definerede mål, klare procedurer og en klar ansvarsfordeling, der lever op til ESG erne. Udmønter uddannelsen institutionens kvalitetssikringssystem? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen udmønter institutionens kvalitetssikringssystem/praksisser i forhold til følgende punkter: ESG 1.1. En kvalitetssikringspolitik med tilhørende procedurer. ESG 1.2. Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger ESG 1.3. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer. ESG 1.4. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer (jf. kriterium 4). ESG 1.5. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer (jf. kriterium 4). ESG 1.7. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer. I forhold til ESG 1.6., Systemer, der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne, bemærker panelet kritisk, at der ikke har været en dialog med dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans før Jf. kriterium 1 vil der blive gennemført en dimittendundersøgelse for uddannelsen hvert andet år. Det centrale redskab, som sikrer udmøntningen af universitetets kvalitetssikringssystem, er uddannelseslederrapporten, som bl.a. indeholder informationer om: Optagne, indskrevne, færdiguddannede og frafald Evalueringer Studiemiljøet Tilbagemeldinger fra dimittender, aftagerpanel og censorer Forskningsbasering, herunder VIP/DVIP ratioer Jf. kriterium 1 afholdes der flere møder i instituttets aftagerpanel om året, hvor masteruddannelsen i professionel kommunikation bliver drøftet. Aftagerpanelet forholder sig også til uddannelseslederrapporten på deres møder. Masteruddannelsen i professionel kommunikation har sine egne evalueringsprocedurer, som har eksisteret siden uddannelsens begyndelse. Jf. kriterium 4 er det obligatorisk, at hver enkelt studerende evaluerer forelæsninger, netseminarer, vejledning og studiemiljø. Dertil kommer en obligatorisk årsevaluering, hvor de studerende skal evaluere uddannelsen som helhed. Modul 2 evalueringerne offentliggøres på uddannelsens hjemmeside, hvor de kan læses for de seneste tre år. 24

25 Uddannelseslederrapporten indeholder uddannelseslederens refleksioner over disse informationer og munder ud i en handlingsplan for det kommende år. Uddannelseslederrapporten indeholder desuden en opfølgning på sidste års handlingsplan. (Uddannelseslederrapporter 2011 og 2012) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen samlet set har udmøntet institutionens kvalitetssikringssystem/praksisser, fordi uddannelseslederrapporten indeholder relevant information, som gør det muligt at styre og udvikle uddannelsen. Tager uddannelsesledelsen løbende og systematisk hånd om identificerede problemer på uddannelsen? I uddannelseslederrapporterne identificeres en række udfordringer på uddannelsen, som uddannelsesledelsen forsøger at tage hånd om, herunder: Det relativt store forbrug af DVIP. Det er ikke lykkedes at finde faste VIP til nogle af netforløbene, men i stedet har uddannelsen engageret relevante DVIP med en ph.d., som har udgivet kommunikationsfaglige bøger og artikler (Uddannelseslederrapport MPK 2012, s. 6-7). Samtidig sikrer uddannelsen forskningsbaseringen gennem den akademiske følgegruppe og kursusansvarlige VIP, jf. kriterium 2. De studerendes forskellige faglige forudsætninger. Underviserne forsøger på baggrund af evalueringer at justere pensum, opgaver og øvelser, så de tager højde for de studerendes forskellige forudsætninger. Der afholdes faglige og pædagogiske opsamlingsmøder med netunderviserne. (Uddannelseslederrapport MPK 2012, s. 5 og 8) Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at uddannelseslederrapporten har en form og et indhold, som gør det muligt at identificere og tage hånd om problemer på uddannelsen. Panelet ser desuden positivt på den velfungerende evalueringskultur på uddannelsen samt afholdelsen af faglige og pædagogiske opsamlingsmøder. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen i tilstrækkelig grad tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen på baggrund af indsamling, analyse og anvendelse af relevant information. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Uddannelseslederrapport MPK 2011 Uddannelseslederrapport MPK

26 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Det fremgår af Roskilde Universitets hjemmeside, at universitets kvalitetssikringssystem omfatter en politik, et kvalitetssikringssystem og dokumentation. Politikken beskriver de overordnede rammer, herunder ansvarsfordeling, for kvalitetsarbejdet på universitetet. Kvalitetssikringssystemet omfatter en beskrivelse af systemets elementer inden for følgende 8 områder, som universitetet definerer som de primære dele af systemet: Rammer for uddannelse Institutionel understøttelse Kompetenceudvikling af ansatte Samfundsrelevans Roller og ansvar Evalueringer og eksaminer Internationalisering Undervisning. Dokumentationen af kvalitetssikringssystemet omfatter studie- og uddannelseslederrapporter, henvisning til akkrediteringer og relevante undersøgelser som for eksempel frafaldsundersøgelser. Kvalitetssikringssystemet har en række delelementer med mål og procedurer for de enkelte politikområder. For eksempel har systemet et mål for, at universitetets uddannelser skal være relevante i forhold til samfund og arbejdsmarked, og procedurerne for at opfylde målet er samarbejde med en række eksterne parter (aftagerpanel, censorkorps, praktikværter, virksomheder, dimittender m.fl.). Opfølgningen sker via de årlige studie- og uddannelseslederrapporter samt uddannelsesevalueringer, der skal gennemføres hvert 3. år, og hvor studieleder og studienævn har ansvaret for opfølgningen. Det fremgår af universitetets hjemmeside, at kvalitetspolitikken tages op på i uddannelsesudvalget hvert halve år. Kvalitetssikringssystemet drøftes ligeledes minimum en gang hvert halve år på møder mellem studieog uddannelsesledergruppen og prorektor. På en række af kvalitetssikringssystemets delområder er fastsat mål for arbejdet, og i nogle tilfælde udmøntes det i standarder for kvalitetsarbejdet. For eksempel er der et mål for internationalisering, der kommer til udtryk i mål for udbud af kurser for udenlandske studerende og servicemål for administrativ understøttelse af internationalisering. De standarder, universitetet har fastsat, er for eksempel antal timer til pædagogisk efteruddannelse, krav til evalueringer og opfølgning og faste møder i studieledelsen. Det fremgår dog ikke, om universitetet har fastsat standarder for resultater, for eksempel af evalueringer, nedbringelse af frafald og lignende. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at kvalitetssikringssystemets enkelte dele er beskrevet forskelligt, og det beskrevne system dermed ikke i alle tilfælde fremstår sammenhængende. Det fremstår således i nogen grad uklart, i hvilket omfang de decentrale miljøer kan eller skal følge enkelte af procedurerne. For eksempel fremgår det af systembeskrivelsen, at RUC s uddannelser skal kunne relateres til arbejdsliv og konkrete opgaver. Derfor lægges der vægt på muligheden for forskellige former for praksisintegration i alle uddannelser. (RUC s kvalitetssikringssystem) Til at understøtte dette, formidler Projektforum kontakt til virksomheder, organisationer og foreninger og vejleder de studerende om samarbejdet og projektforslag. Det fremgår imidlertid ikke, hvilke krav der eventuelt stilles til mulighederne for praksisinddragelse i studieordningerne. Om Samfundsrelevans og aftagerkontakt fremgår det, at Gymnasieskolen er en vigtig samarbejdspartner fordi RUC s danske studerende medbringer faglige og metodiske kompetencer derfra, og fordi RUC blandt andet uddanner gymnasielærere. Det er grundlæggende vigtigt at studienævn og undervisere er bevidste om den faglige og metodiske ballast som nye studerende medbringer fra gymnasieskolen i kraft af gymnasiets 26

27 fokus på tværfaglighed og projektarbejde, og at der fokuseres på at anerkende og anvende deres kompetencer herfra. Dette kræver erfaringsopsamling, kontakt med censorer fra gymnasieskolen og med rektorer. (RUC s kvalitetssikringssystem) Akkrediteringspanelet vurderer, at det fremstår uklart, hvilken ansvarsfordeling og procedure, der understøtter dette mål. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at universitetet i 2013 vil lave kvalitetshjemmesider for de enkelte uddannelser, hvoraf implementeringen af kvalitetssikringssystemet vil fremgå. Ligeledes vil universitetet i næste revision af kvalitetssikringssystemet præcisere hvilke procedurer, der er obligatoriske for uddannelserne. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at beskrivelsen af kvalitetssikringssystemet på nogle områder mangler en udfoldelse og klargørelse af ansvarsfordeling og procedurer, men at det samlet set beskriver ansvarsfordeling og procedurer på en række vigtige områder, der dækker ESG erne, for eksempel i form af gennemførsel af undervisningsmiljøvurderinger, undervisningsevaluering og studie- og uddannelseslederrapporter. Akkrediteringspanelet vurderer videre, at rammerne for kvalitetsarbejdet på nogle områder er overordnede og dermed stiller store krav til den konkrete udmøntning i de decentrale miljøer. Akkrediteringspanelet vurderer samlet, at universitetet har en kvalitetspolitik og et kvalitetssikringssystem, der indeholder politikområder, procedurer og ansvarsfordeling. Ansvarsfordeling Akkrediteringspanelet vurderer, at kvalitetspolitikken og kvalitetssikringssystemet overordnet beskriver en klar ansvarsfordeling for de enkelte processer i kvalitetssikringssystemet. Det fremgår tydeligt af hjemmesiden, at der er en veldefineret struktur for samarbejdet med kvalitetssikringen. Ansvaret og opfølgningen ligger først og sidst i processen hos studie-/uddannelsesledelsen og studienævnet. Ansvarsfordelingen omfatter forholdet til eksterne dokumentationskrav, implementering af nye lovkrav, legalitetskontrol af studieordninger og fremme af intern vidensdeling i forhold til kvalitetsarbejdet ( Det løbende arbejde med at kvalitetssikre og udvikle uddannelserne foregår så tæt på uddannelserne som muligt. Det omfatter undervisningsevaluering, og fra foråret 2010 har studielederne haft ansvar for udarbejdelse af studie-/uddannelseslederrapporter. Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger Hvad angår udarbejdelse af studieordninger, fremgår det af universitetets hjemmeside, at der findes fælles regler for henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelserne og for masteruddannelserne, der danner den overordnede ramme for studieordningerne. Studienævnene har ansvar for at udarbejde studieordningerne i samarbejde med Uddannelses- og Forskningsafdelingen, der foretager legalitetskontrollen. Studieordningerne bliver desuden behandlet i RUC s Uddannelsesudvalg og Akademisk Råd, inden de godkendes af rektor. Studie-/uddannelseslederrapporterne giver en status på uddannelsen ud fra information om dialog med aftagere, dimittender og censorer, kursusevalueringer, forskningsdækning med mere. Studie-/uddannelseslederrapporten indeholder desuden en identifikation af problemområder samt forslag til opfølgning og videreudvikling af uddannelserne. Rapporten skal også give et kort overblik over relevante nøgletal (optag, frafald mm.) 27

28 Det er på den baggrund vurderingen, at universitetet har procedurer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har krav, regler og procedurer, der sikrer de studerendes eksamen. Universitet har en fælles eksamensordning, der fastsætter regler i forbindelse med eksamener såsom tilmelding, afmelding, sygeeksamen, brug af hjælpemidler mm. Eksamensreglerne er offentliggjort på universitets hjemmeside, hvor der ligger relaterede bekendtgørelser og regler, herunder reglerne for klager over eksamen. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer Akkrediteringspanelet bemærker at Roskilde Universitet har udarbejdet en politik for kompetenceudvikling til RUC-ansatte, som er offentliggjort på RUC s hjemmeside. Det er Universitetspædagogisk efteruddannelse (UniPæd) som i samarbejde med Language and Intercultural Communication Services (LICS) og Akademisk IT (AIT) der sørger for kompetenceudvikling i relation undervisning, vejledning, eksamen og andre undervisningsrelaterede aktiviteter. Kompetenceudvikling er forankret i afdelingen HR og Kommunikation. Det er institutlederne som er personaleansvarlige og har ansvaret for at sikre, at den enkelte med arbejder får de rette tilbud og sparring. Politikken fremsættes af ledelsen i samarbejde med Akademisk Råd (AR) og Hovedsamarbejdsudvalget (HSU). Akkrediteringsrådet bemærker positivt, at Roskilde Universitet lægger vægt på efter- og videreuddannelse for alle ansatte med undervisningsopgaver. Der er ikke et eksempel på disse undervisningsopgaver, men RUC fremhæver, at adjunkter tilbydes et særligt adjunktpædagogikum. Alle adjunkter og ph.d.-studerende skal have mulighed for at deltage. Det fremgår desuden af universitets hjemmeside, at underviserne i gennemsnit skal bruge 14 timer årligt på pædagogisk kompetenceudvikling, og at afviklingen aftales med institutlederen i forbindelse med medarbejderudviklingssamtaler. Universitetet stiller desuden krav om, at undervisningsportefolio inddrages i forbindelse med ansættelse af undervisere, at deltidslærere bliver introduceret til undervisningsformerne på RUC, og at undervisere med vejledningsopgaver uden tidligere kendskab til dette som minimum følger adjunktkurserne i projektpædagogik. Endeligt stiller universitet krav om, at undervisere, der underviser på engelsk, får tilbudt en sprogvurdering med henblik på certificering. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er procedurer, der sikrer undervisernes pædagogiske og faglige kompetencer og kvalifikationer. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter Det fremgår af RUC s hjemmeside, at universitetet har en række tiltag, der skal understøtte studiemiljøet, både det fysiske og psykiske studiemiljø og de æstetiske rammer. Det drejer sig for eksempel om studieintroduktion, studiemiljøpulje, studievejledning, sportsfaciliteter mm. Universitetet har en række fælles faciliteter som store auditorier, bibliotek og kantine. Derudover råder hvert enkelt institut over større undervisningslokaler, grupperum, køkken, kontorer mm. Universitetet gennemførte en undervisningsmiljøvurdering i 2008 og har på den baggrund udarbejdet en vedligeholdelsesplan for centrale undervisningslokaler for perioden Universitetet er desuden i 2011 og 2012 gennemført den seneste undervisningsmiljøvurdering, der dækker både de centrale og decentrale undervisningsområder. 28

29 Resultaterne for de decentrale undervisningsområder er blevet sendt til de enkelte institutter og indgår i studienævnenes løbende arbejde med uddannelsernes kvalitet. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har procedurer for systematisk sikring af tilstrækkelige ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter, og at der regelmæssigt gennemføres og følges op på undervisningsmiljøvurderinger for både universitetets fælles/centrale områder og for de enkelte institutter/fag. Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne Det fremgår af siden at følgende indgår som datagrundlag for uddannelsesledelsens styring af uddannelserne: Undervisningsevaluering Frafaldsundersøgelse fra 2011 Karaktergennemsnit og karakterfordeling for bachelorprojekter og specialer Antal nyoptagne, antal indskrevne, frafald og bachelor- og kandidatproduktion Undervisningsmiljøvurdering for de centrale, fælles områder, gennemføres hvert 3. år Kandidatundersøgelse, der gennemføres hvert 5. år. Dialog med aftagerpanel Dialog med censorer. Hvad angår undervisningsevaluering, har det enkelte studienævn ansvar for at vælge evalueringsmetoder og offentliggøre dem på fagets hjemmeside. Der er dog en række standarder for evalueringen, som skal følges, fx at evalueringen i udgangspunktet er dialogisk. Nye kurser skal også altid evalueres skriftligt ligesom alle andre kurser og projektforløb skal evalueres skriftligt minimum hvert tredje år. Proceduren for analyse og anvendelse af relevant information omfatter 2 elementer: opgørelse og opfølgning på nøgletal og en studie- og uddannelseslederrapport. RUC s fællesadministration udsender en gang om året i oktober nøgletal (antal nyoptagne, antal indskrevne, frafald og bachelor- og kandidatproduktion) for hver enkelt uddannelse/fag, som sendes til studielederne. Studielederne har desuden mulighed for at få trukket tal i fællesadministrationen efter eget ønske. I de tilfælde, hvor frafaldet ligger over landsgennemsnittet, tilbydes studielederen en analyse, der kan vise, i hvilket omfang der er tale om fejlregistreringer på grund af fagskifte, studieordningsskift eller andet. Hvis det reelle frafald ligger væsentligt over landsgennemsnittet, beder prorektors administration studielederen om at lave en analyse af årsagerne til frafaldet og en handlingsplan for at nedbringe det. Handlingsplaner og opfølgning på nøgletal vil fremgå af studielederrapporten. Opfølgning på nøgletal tages desuden op på de månedlige møder mellem prorektor og studielederne. Universitetet har nedsat en arbejdsgruppe med det formål at undersøge, om der kan udvikles et system, der giver studielederne løbende adgang til nøgletal, og hvordan opgørelserne kan forbedres. Universitetet har på baggrund af frafaldsundersøgelsen fra 2011 udarbejdet en handlingsplan for Studie- og Karrierevejledningen med henblik på at nedbringe frafaldet. Undersøgelsen viste blandt andet, at en stor procentdel af de frafaldne ikke havde fået/opsøgt vejledning i forbindelse med fravalget, og handlingsplanen har derfor til formål at synliggøre og styrke vejledningsindsatsen. Studielederrapporten udarbejdes af studielederen og indeholder en beskrivelse af den evaluering, der har fundet sted på uddannelsen, og gengiver relevant input udefra (aftagerpanel/følgegruppe, rapporter fra censorer, oplysninger fra dimittendundersøgelser mm.). Rapporten skal indeholde forslag til opfølgning på eventuelle problemer på uddannelsen og eventuelle andre forslag til videreudvikling af uddannelsen, blandt andet på baggrund af nøgletal. Desuden skal rapporten indeholde en beskrivelse af den opfølgning, der har fundet 29

30 sted i forhold til problemer, som er blevet beskrevet i tidligere rapporter. Rapporten skal drøftes i studienævnet og danner grundlag for en samtale mellem studieleder og institutleder, der i fællesskab har ansvaret for opfølgningen. Derudover har institutlederen ansvar for at orientere rektoratet om rapporter og opfølgning. Studielederrapporten skal også indeholde relevante nøgletal om optag, frafald mm. Det fremgår imidlertid ikke af universitetets procedurer, hvornår tallene skal medføre handling eller hvilke elementer en eventuel handlingsplan skal indeholde. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at der ikke er defineret klare standarder for alle dele af kvalitetsarbejdet. Det kunne for eksempel være retningslinjer for, hvornår der skal følges op på en evaluering, eller mål for hvornår uddannelsesledelsen skal reagere på faldende optag. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at universitetet hverken har styringsmekanismer eller en klar ansvarsfordeling i forhold til kvalitetssikring af de studerendes samlede uddannelse, da de indsamlede data og studielederrapporterne udelukkende retter sig mod ét kombinationsfag og altså ikke en samlet uddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet indsamler, analyserer og følger op på relevante data. Størstedelen af informationen om uddannelsen behandles i studielederrapporten som også indeholder nøgletal. Akkrediteringspanelet anerkender, at procedurerne for indsamling og opfølgning på nøgletal er nye og derfor ikke nedskrevet. Panelet forudsætter derfor, at procedurerne præciseres og beskrives. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set på den baggrund, at institutionen har systemer der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer Universitetet offentliggør i henhold til lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelse relevante data på hjemmesiden; magenta.ruc.dk/ruc/omruc/gennemsigtighed og bidrager desuden til Danske Universiteters statistikberedskab. Tallene bliver indsamlet og opdateret flere gange årligt, og der finder opfølgning sted gennem studieledernes/uddannelsesledernes rapporter, der fra 2010 udarbejdes en gang om året, og som også offentliggøres på universitetets hjemmeside. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet offentliggør såvel kvantitative som kvalitative informationer. Institutionens system for kvalitetssikring Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at Roskilde Universitets beskrevne kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Kvalitetssikringssystemet indeholder en kvalitetspolitik med definerede mål, klare procedurer og en klar ansvarsfordeling, der lever op til ESG erne. Dokumentation Ansøgning, s

31 Indstilling til UDS om masteruddannelsen i professionel kommunikation Titel/Betegnelse Masteruddannelsens titel er p.t. godkendt til Dansk: Master i professionel kommunikation Engelsk: Master of Professional Communication Masteruddannelsens titel indstilles til Dansk: Master i professionel kommunikation Engelsk: Master of Professional Communication Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Uddannelsens normerede studietid Masteruddannelsen er p.t. godkendt til 60 ECTS-point Universitetet indstiller 60 ECTS-point Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Tilskudsmæssig indplacering Masteruddannelsen er p.t. godkendt til Deltidstakst 2 Universitetet indstiller Deltidstakst 2 Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Har masteruddannelsen en ministerielt fastsat maksimumramme? Nej Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger 31

32 Oplysninger til UDS om masteruddannelsen i professionel kommunikation Bekendtgørelsesforhold Bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger. Andre forhold Finder universitetet at der er andre forhold, der er relevante i forhold til legalitet? Nej Hovedområde Hovedvægten ligger inden for humaniora. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Sprog Uddannelsen udbydes på dansk. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Udbudssted Uddannelsen udbydes på Roskilde Universitet i Roskilde. Uddannelsen udbydes ikke på andre universiteter. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for journalistik, kommunikation og performance-design. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger Adgangskrav Hvilke bacheloruddannelser er adgangsgivende til masteruddannelsen? Følgende bacheloruddannelse(r) er direkte adgangsgivende til uddannelsen: En relevant diplomuddannelse i medie- og kommunikation, ledelse, it og teknik, sundhed, pædagogik og markedsføring En relevant videregående uddannelse mindst på bachelorniveau inden for humanistiske, samfundsmæssige eller naturvidenskabelige områder eller En relevant mellemlang videregående uddannelse på professionsbachelorniveau inden for humanistiske, samfundsmæssige eller naturvidenskabelige områder Relevante områder er områder, der indeholder kommunikation, medier, ledelse, it, sundhed, pædagogik, psykologi, markedsføring, organisation eller lignende som uddannelsesfag. 32

33 Relevante adgangsgivende mellemlange videregående uddannelser på bachelorniveau er eksempelvis: sygeplejerske, folkeskolelære, fysioterapeut, HA, HD og datalogi. Erhvervserfaring Desuden stilles krav om minimum to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende eksamen. For at erhvervserfaringen kan godkendes som relevant skal det være områder, hvor kommunikation/formidling udgør et element. Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering Ingen bemærkninger. Adgangsbegrænsning for masteruddannelsen Har universitetet fastsat adgangsbegrænsning for masteruddannelsen? Nej Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering: Ingen bemærkninger Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Kan masteruddannelsen føre til udøvelsen af lovregulerede erhverv? Nej 33