Sorg- og kriseplan. Hornbæk Skole

Transkript

1 Sorg- og kriseplan Hornbæk Skole Vedtaget i MED-udvalget - januar 2006

2 Kontakt til ledelsen Skolen: eller følgende private nr.: Skoleleder Kirsten Vandbæk: / Viceskoleleder Morten Lassen: / / SFO-leder Kate Holmegaard: / SFO-souchef Hanne Stæhr Hansen: Indhold Når et barn oplever alvorlig sygdom, skilsmisse og lignende i nærmeste familie... 4 Når et barn mister et nærtstående familiemedlem... 5 Når en elev dør... 8 Når en ansat dør Dødsfald eller alvorlig ulykke i skolen/sfo...12 Materialekasse...14 Morten Lassen

3 Sorg- og kriseplan for Hornbæk Skole Når livet gør ondt er ansvaret også skolens Hvert år mister over 4000 danske børn deres far eller mor ved død. Det svarer til, at der i hver eneste klasse vil være en elev, som mister sin mor eller far inden udgangen af niende klasse. Hvert år dør omkring 500 børn i den skolesøgende alder. Det svarer til, at hver femte danske skole mister en elev hvert år. Og i Danmark lever af landets 1,1 million børn i dag adskilt fra den ene eller begge forældre, typisk på grund af skilsmisse. Hvert tredje danske barn er altså skilsmissebarn. Når livet gør ondt, er det hos vores nærmeste, vi henter den bedste støtte. Men ens nærmeste er ofte også selv hårdt ramt, og det kan derfor være svært at hjælpe andre, hvor gerne man end vil. Det gælder for voksne såvel som for børn, men hos børn gælder det også, at de er solidariske med deres forældre, og at de derfor ofte undertrykker deres egen sorg og fortvivlelse for ikke at være anledning til yderligere bekymring hos forældre, der selv er hårdt ramt. Dette har en 12-årig pige beskrevet således efter tabet af din bror: Mine forældre havde hinanden, når de var kede af det. Jeg havde ikke nogen. Jeg ville ikke gøre dem mere kede af det, end de var i forvejen. Den eneste, jeg syntes, jeg hørte sammen med, var der ikke mere. Dette forhold øger de nære omsorgspersoners ansvar, når det er et barn, der mister. Det barn, der oplever et tab, har ikke brug for omgivelser der trøster, skåner eller i afmagt vælger at tie. Tværtimod skal barnet tilbydes hjælp og beskyttelse i et fællesskab, hvor sorgen kan få ord og blive delt. Den opgave og det ansvar vil vi gerne tage på os på Hornbæk Skole. Derfor har vi udarbejdet denne sorghandleplan, der beskriver, hvad vi vil gøre i konkrete situationer, når død, alvorlig sygdom, ulykke eller en alvorlig krise rammer ned i blandt os. Planen er meget konkret udformet og forholder sig derfor også til den situation, at en medarbejder på skolen kan dø eller rammes af alvorlig sygdom eller krise. Yderligere skal det fremhæves, at selv om der mange steder står "klasselæreren gør", så er det vigtigt at understrege, at i den konkrete situation kan også klasselæreren være hårdt ramt. I den situation tager en anden lærer fra teamet over. Det er vores håb, at sorghandleplanen vil kunne blive et nyttigt redskab, der skaber klarhed og tryghed på trods i en svær situation. Tilbage er at understrege vigtigheden af, at vores mulighed for at være der, når sorgen eller krisen rammer, er helt afhængig af, at vi så tidligt som muligt bliver informeret, at vi får besked. På vegne af Hornbæk Skole, Kirsten Vandbæk, Morten Lassen, Kate Holmegaard og Hanne Stæhr Hansen Morten Lassen

4 Når et barn oplever alvorlig sygdom, skilsmisse og lignende i nærmeste familie Når sådanne situationer erfares, videreformidles til ledelsen og klasselæreren. Klasselæreren sikrer, at teamet vurderer: Hvad der skal gøres? Hvem er relevante at informere? Hvad er teamets rolle? - hvem i teamet er barnet mest tryg ved, det vil sige hvem er hovedansvarlig for barnets omsorg og eventuel kontakt til familien? Ved alvorlig sygdom Konkret: 1. Hvis et barn eller et barns forælder bliver alvorligt syg, tager skolen straks kontakt til hjemmet for at få fyldestgørende information. Denne information omkring sygdommens forløb, forskellige udtryk og prognose bør formidles til de øvrige børn i klassen. Hvis det er muligt skal det foregå, mens barnet er til stede og gerne med inddragelse af for eksempel læge, sygeplejerske, sundhedsplejerske eller andre, der er i kontakt med familien. 2. Det er nødvendigt at informere de øvrige børns forældre, så de kan tale med børnene hjemme. Også her kan det være en god idé at inddrage sundhedspersonale, der har med barnet at gøre eller eventuelt barnets forældre. For eksempel: 1. Forberede og forklare til børn og voksne. 2. Tale åbent med børnene om sygdommen (og eventuelt at læse bøger herom). 3. Tegne tegninger til det syge barn/far/mor/søskende/ansatte. 4. Arrangere tur(e) til barnets hjem/sygehus. 5. Video/bånd-hilsner. Ved skilsmisse For eksempel: 1. Teamet aftaler en skærpet opmærksomhed på barnet m.h.p. oplysninger eller signaler. 2. Alt efter omstændighederne aftales et møde med forældrene sammen eller hver for sig. Vigtige oplysninger fra forældrene til os er blandt andre: Barnets bopæl Planer med hensyn til forældremyndighed Aftaler om samkvem Aftaler om information til og fra forældrene Det skal sikres, at disse informationer bliver skolens kontor bekendt. 3. Kan forældrene ikke tale sammen om barnet, må der tilgå begge parter almen løbende information. Morten Lassen

5 4. Ved endelig forældremyndighedsafgørelse må forældremyndighedsindehaverens ønsker med hensyn til kontakt til den anden forælder respekteres. Ændres forældremyndigheds- eller samkvemsretten, skal vi have begge forældres underskrifter herpå. Når et barn mister et nærtstående familiemedlem Kommunikation Det er vigtigt, at den interne kommunikation er optimal. Den person, der først får meddelelsen, må drage omsorg for at nedennævnte personer får besked. Klasselærer/teamet Ledelse Går barnet i SFO, kontaktes også ledelsen i SFO. Da SFO åbner kl er det ofte personalet her, der først får meddelelsen. Klasselæreren sikrer, at teamet vurderer: Hvad der skal gøres? Hvem er relevante at informere? Hvad er teamets rolle? - hvem i teamet er barnet mest tryg ved, det vil sige hvem er hovedansvarlig for barnets omsorg og eventuel kontakt til familien Hjemmet Elevens hjem kontaktes, og på et passende tidspunkt aflægges hjemmet et besøg, med den hensigt at: Informere om, at klassen vil afholde et klassemøde senere på dagen, eller førstkommende skoledag om morgenen. Hvis det er naturligt, laves dagen til en klasselærerdag. Pågældende elev kan selv være til stede, men det er op til individuel vurdering. Det drøftes med hjemmet, om der er noget, de selv ønsker, der skal siges eller gøres på dette møde. Der sendes en buket til hjemmet, gerne ledsaget af en personlig hilsen. Klassemøde når eleven er til stede Første morgen efter dødsfaldet eller i løbet af skoledagen har elevens klasse et klassemøde. Evt. med deltagelse af præst eller psykolog Det er vigtigt at være opmærksom på klassens reaktion. Kan klasselæreren ikke være til stede, skal det være en anden person, som er nært knyttet til klassen. (Anden lærer eller pædagog). Klassemødet afholdes, om muligt, ikke før der har været kontakt til de efterladte. Klasselæreren aftaler med eleven og familien, hvad klassen/skolen kan gøre for at hjælpe eleven gennem sorgen. Skolens øvrige klasser informeres kort om dødsfaldet afhængig af situationen Denne information gives af klasselæreren, samtidig med at elevens klasse bliver informeret. Det er vigtigt, at alle får samme information. Morten Lassen

6 Der udarbejdes evt. information/brev fra skolens ledelse til alle hjem. Der afholdes evt. mindestund med hjælp fra præsten. Overvej sammen med familien Hvordan skal eleven vende tilbage til klassen? Hvordan skal kammeraterne forholde sig, når den berørte elev kommer tilbage? Klassens forældreråd Klasselæreren kontakter klasseforældrerådet. Forældrerådet får information om, hvad der er sket og taler om, hvad klassen kan/vil gøre. Forældrerådet bør sørge for, at der til afdødes hjem kommer en hilsen fra klassekammerater, forældre og lærere. Dette kan være blomster, et brev eller et besøg. Vis respekt for de ønsker, som de efterladte har givet udtryk for i samtalen med klasselæreren/ledelse. Husk at en varm hilsen kan tages frem igen og igen. Den kræver ikke mere af afsender end en blomst eller et kondolencekort. Det er ikke det synligt købte, der betyder noget her. Begravelsesdagen Der kan afholdes klassemøde om morgenen på begravelsesdagen over emnet begravelse. Klassens lærere og eventuelt repræsentanter fra SFO deltager i begravelsen. Tiden efter Det kan være en god ide at aftale med eleven, at klassen besøger graven. Vær også opmærksom på at elevens sorg/savn vare ved, hvorfor det at spørge ind til hvordan det går også er vigtigt halve og hele år efter dødsfaldet. Morten Lassen

7 Når en elev mister andre, som står dem nær Børn får tidligt kontakt til andre mennesker. Det er naturligt at regne med, at børn også vil kunne reagere stærkt, hvis mennesker, som står dem nær, forsvinder/dør. Det kan handle om: Bedsteforældre, venner etc. Vær opmærksom på skilsmissebørn (nævnt ovenfor). Vær opmærksom på, at der kan komme sene reaktioner på det skete. Klasselæreren sikrer, at teamet vurderer: Hvad der skal gøres Hvem er relevante at informere Hvad er teamets rolle - hvem i teamet er barnet mest tryg ved, det vil sige hvem er hovedansvarlig for barnets omsorg og eventuel kontakt til familien Enesamtaler Klasselæreren/SFO-personalet kan have enesamtaler med eleven. Vær en god lytter Det er vigtigt, at eleven har en på skolen at tale med om sin sorg. Hjemmet Hvis det føles naturligt, kontaktes hjemmet. Det kan være godt for hjemmet at vide, at skolen prøver af hjælpe deres barn i sorgen. Lad forældrene og eleven selv afgøre, om det er ønskeligt, at der afholdes et klassemøde. Klasselærere og ansatte i SFO skal huske at orientere nyansatte. Morten Lassen

8 Når en elev dør Den der først får kendskab til dødsfaldet kontakter skolen/klasselæreren. Kontaktpersonen kontakter ledelsen. Ledelsen kontakter personale, skolebestyrelse og andre involverede parter. Ledelsen og klasselæreren sikrer, at teamet vurderer: Hvad der skal gøres Hvem er relevante at informere Hvad er teamets rolle - Hvem hovedansvarlig for klassens omsorg og kontakt til hjemmene. Hvem har ansvaret? Som udgangspunkt fordeler ansvaret sig således: Klasselærer: Afklaring med hjemmet Klassen Kontakt til professionelle Kontakt til klassens forældre Krans til begravelsen Ledelse Information til medarbejdere Flagning Indkaldelse til afholdelse af en fælles mindestund Første kontakt til elevens hjem Klasselæreren tager kontakt til hjemmet og tager eventuelt på hjemmebesøg for at: Få konkrete facts om hvad der er sket. (Rygter manes i jorden) Er der oplysninger, der ikke må videregives til skolen/eleverne? Hvad kan klasselæreren hjælpe med? Afklaring af om forældrene ønsker at deltage i en del af forløbet. Drøfte med forældrene, hvad skolen gør. Anden kontakt til elevens hjem Anden kontakt er et hjemmebesøg med det formål at: Fortælle om forløbet i klassen. Aflevere en buket blomster og evt. et lille brev fra skolen og lærerne. Indhente oplysninger om begravelsen. Morten Lassen

9 Få afklaret om forældrene ønsker lærernes og klassekammeraternes deltagelse. Hvis forældrene ønsker skolens deltagelse i begravelsen, deltager mindst klasselæreren og en repræsentant fra ledelsen. Klassen Klasselæreren er i lokalet, når de første elever ankommer. Elevens plads kan være markeret på en speciel måde f.eks. med lys. Man taler meget grundigt om, hvad der er sket. (Rygter skal manes i jorden). Man snakker med eleverne om den døde elev. Eleverne skal have lov til at fortælle alt, både positive og negative oplevelser. Det er en god idé at lade eleverne lave et materiale om den døde til forældrene. Det kan være breve, digte, tegninger og små historier. Hvis det føles naturligt, kan der bruges materialer fra materialekassen. Der skal være mulighed for at lave aktiviteter, der ikke har med død at gøre. Dagen afsluttes, så der ikke er elever, der skal hjem til et tomt hus. Eleverne kan evt. gå i SFO, indtil forældrene kommer hjem. De større børn skal opfordres til at sidde samlet et sted på skolen, sammen med en lærer de kender godt, indtil de kan tage hjem til forældrene. Evt. kontaktes præsten der kommer i klassen for at fortælle om begravelsen. Besøget kan foregå den første dag eller en anden dag inden begravelsen. Kontakt til klassens forældre Forældrene informeres grundigt om dødsfaldet og begravelsen. Informationen kan være afhængig af situationen, gives skriftligt eller på et møde. Evt. arrangeres der en temaaften for forældrene om børns sorgreaktioner evt. med deltagelse af præst/psykolog. Ledelsen Informerer skolens medarbejdere om dødsfaldet. Meddelelsen til lærerne gives af klasselæreren eller ledelse inden skoledagen begynder. Klasselærerne går herefter i klasserne og fortæller eleverne om dødsfaldet, og at der skal være en fælles mindestund senere. Vær opmærksom på, at der kan være reaktioner p.g.a tætte relationer til børn/søskende i andre klasser. Der sørges for flagning på dødsdagen og begravelsesdagen. Alternativt på dagen hvor meddelelsen når skolen. Afholdelse af mindestund for hele skolen Afholdelse af mindestund i samarbejde med præsten indenfor et par timer Udsmykning findes i materialekassen. Ledelsen/præsten fortæller om eleven holder en kort tale. Der synges en salme f.eks. Nu titte til hinanden. Bøn (Formuleret af præsten, hvorunder vedkommende udtrykker hvad der er sket og også giver udtryk for, at vi håber og tror, at afdøde er i Guds hånd). Fader vor (som alle beder med på). Salme: Se nu stiger solen. Morten Lassen

10 Spørgsmål afklares. Klasselæreren følger eleverne til klasselokalet og bliver hos dem timen ud. Hvis dødsfaldet sker i en ferie. Den medarbejder, der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter ledelsen, klasselæreren, en anden af klassens lærere eller en medarbejder fra SFO, skolebestyrelsen og/eller klasseforældrerådet. Det aftales at hvem der sørger for: Kontakt til hjemmet. Blomster til og deltagelse i begravelsen. Skriftlig information til klassens forældre, ledelsen og klassens øvrige lærere. Mindestund arrangeres den første dag efter ferien. Forløbet i klassen foregår den første dag efter ferien. Kontakt til professionel Sognepræst Dorthe Jørgensen, tlf PPR Randers, tlf Falck Krisehjælp, tlf (vi har ikke abonnement). Sorggruppen i Randers. Et kommunalt tilbud til børn i alderen Kontakt: Sygeplejerske Jette Axelsen tlf eller Sorg og kriseterapeut Annette Nielsen tlf Morten Lassen

11 Når en ansat dør Når en ansat pludselig dør eller dør efter længere tids fravær, følges den del af nedenstående, som passer ind i forhold til afdødes arbejdsområder. Lederen sørger for den nødvendige kontakt til andre medarbejdere for at komme frem til, hvad der skal iværksættes. Flagning Skolen flager på halv stang på selve dødsdagen. Der flages på begravelsesdagen. Der flages dog kun, hvis afdøde er en del af lokalsamfundet dvs. har været bosiddende i lokalområdet indtil dødstidspunktet. Afdødes familie Ledelsen tager kontakt til afdødes familie. Sørg for at hjemmet får at vide, hvad skolen foretager sig i anledning af dødsfaldet. Tal med de efterladte om deres forventninger til skolen i denne situation, elevers deltagelse i begravelse m.m. Samme dag sendes en varm hilsen fra skolen. Information til de ansatte Ledelsen kontakter alle medarbejdere og skolebestyrelse og får samlet de ansatte ved skolen til et kort møde før skolestart. Ledelsen skaber rammen om samværet. Skolens ansatte har en stund sammen, hvor de mindes den afdøde. Ledelsen informerer om, hvordan skolen vil forholde sig m.h.t. denne dag, herunder hvilke informationer, der skal gives til eleverne. Alle informationer skal være klare og præcise for at undgå misforståelser. Ansatte, som rammes af sorgen og som ikke formår at gennemføre en sædvanlig skoledag, fritages for dette. Send ikke elever hjem, men find alternative løsninger. Slå evt. flere klasser sammen. Information til elever Eleverne samles og informeres. Afdødes team og ledelsen aftaler, hvordan snakken med børnene følges op på årgangen Sker dødsfaldet i en ferie Ledelsen kontaktes Ledelsen sikrer, at alle medarbejdere orienteres om dødsfaldet, og om hvad skolen foretager sig i den anledning. Første dag efter ferien, flagning og orientering af elever. Morten Lassen

12 Dødsfald eller alvorlig ulykke i skolen/sfo Ved ulykken 1. Kontakt alarmcentralen 112 og få assistance fra ambulance/politi. Politiet kontakter forældre/pårørende ved dødsfald. 2. Kontakt skolen, hvis ulykken sker på tur. 3. Ledelsen kontakter skoleforvaltningen. 4. Indkaldelse til møde i koordinerende gruppe se her under. 5. Eventuelt søges støtte i form af personale fra andre institutioner til pasning af børnene. 6. Ledelsen kontakter Falck for krisehjælp til personalet. 7. På initiativ af ledelsen samles børnene. Beskeden om ulykken gives så enkelt som muligt. 8. Ledelsen kontakter alle forældre med henblik på afhentning af de direkte berørte børnene hurtigst muligt. Der ringes også hjem til forældre, hvis børn er fraværende. 9. Ledelsen skriver et kort og klart brev om forløbet til alle forældre/hjem, som hvert barn får med hjem. Brevet sendes til forældre, hvis barn er fraværende. 10. Alle medarbejdere bliver i skolen / skolefritidsordningen til normal lukketid. Medarbejdere, der ikke er på arbejde, kontaktes og kommer om muligt. 11. Næste formiddag holdes fælles samling og der flages på halv stang. 12. Efter aftale med familien kan gives meddelelse om tid og sted for begravelse. 13. Så hurtigt som muligt efter hændelsen udarbejder ledelsen en skriftlig redegørelse for hændelsesforløbet. Koordinerende gruppe Umiddelbart efter besked om hændelsen er modtaget indkaldes til møde i en koordinerende gruppe. Deltagere: Sikkerhedsgruppe, klasselærer / team, ledelse / administration, ressourcepersoner og evt. andre. Mødets formål: At få overblik over situationen, at indsamle relevant information. At få overblik over, hvem der er berørt af hændelsen. At diskutere, hvordan vi videre skal forholde os til det skete jf. ovenstående. At aftale et opfølgningsmøde. På mødet må vi nå til enighed om følgende: Hvem leder indsatsen? I krisesituationer kræves et tydeligt lederskab, hvis situationen ikke skal blive for kaotisk. Det er derfor en god idé at vælge en person, som i forvejen har ledererfaring. Hvordan planlægger vi resten af dagen / dagen i morgen? Hvordan skal skolen markere hændelsen? Husk: Kontakt familien for at høre deres ønsker. Hvad skal gøres i afdødes klasse? Hvad gør vi i forhold til afdødes kammerater i andre klasser? Hvilken konkret information har vi at give til lærere, pædagoger og børn? Hvor får vi fat i yderligere information? Morten Lassen

13 Hvordan tackler vi pressen? (Hvis ulykken har en karakter, hvor det kan forudses, at pressen stiller op). (F. eks.: Udnævn én talsmand, så børnene beskyttes. Henvis eventuelt til politiet). Hvilke ressourcepersoner ønsker vi eventuelt at kontakte? Hvilke forhold skal overvejes i forhold til kontakten til de pårørende? Hvad gør vi vedrørende information til hjemmene? Information til den berørte klasse / årgang: Klasselæreren underretter og tager sig af klassen resten af dagen. Klasselæreren (teamet) sørger for så vidt muligt at holde klassen samlet resten af dagen. Der bør være 2 lærere (pædagoger), når der skal informeres. Giv barnet / familien mulighed for selv at informere, hvis de ønsker det. Afholdelse af klassemøde: Formålet med dette møde er, at børnene får mulighed for at fortælle hinanden, hvad de har oplevet, og hvordan de har det nu. De skal have mulighed for at vise hinanden omsorg. Det kan være med til at forebygge, at der opstår sociale problemer i klassen som følge af hændelsen. De skal have så mange informationer, at alle har den samme historie om, hvad der er foregået. Dette vil forebygge rygtedannelse, som ellers let opstår efter kritiske hændelser og som kan have store omkostninger både for de ramte og også for de øvrige børn. Tiden efter: Teamet søger for som tidligere beskrevet at holde tæt kontakt til forældrene gennem forløbet og tiden umiddelbart efter, eventuelt med hjemmebesøg. Dog må vi respektere forældrenes mulige vrede og afvisning. Personalet tilbydes krisehjælp. I forhold til medarbejderen/medarbejderne: Vi reagerer forskelligt på traumatiske oplevelser. I ovennævnte retningslinier om uddelegering af ansvar til medarbejdere i forhold til berørte pårørende, forudsættes en vis grad af professionalisme. Når alt kommer til alt, kræver det kun medmenneskelighed at være deltagende. Det er legalt at sige fra i forhold til nogle af de beskrevne opgaver. Den enkeltes integritet skal respekteres. Det skal i givet fald sikres, at en anden påtager sig opgaven. Morten Lassen

14 Materialekasse Skolen har en kasser med materialer, der kan anvendes i tilfælde af sorg/krise, der findes en til hver afdeling. Spørg på kontoret. Materialekassen indeholder: Bøger til den voksne om børn/sorg/kriser Højtlæsningsbøger til forskellige aldersgrupper Undervisningsmaterialer om børn/sorg/kriser 2 stager med stearinlys En æske tændstikker CD med stille instrumental musik OHP med salmer til mindestund Udarbejdet på baggrund af tilsvarende handleplaner fra Gødvadskole og Ulbjerg Skole. Vedtaget i MED-udvalget på Hornbæk Skole d. 18. januar Morten Lassen