Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Transkript

1 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med dine venner eller kolleger om dem? Hvornår har du sidst overvejet, hvilken rolle menneskerettighederne spiller i din dagligdag? Og har du nogensinde skulle kæmpe for dine menneskerettigheder? Menneskerettighederne spiller en rolle i vores alle sammens liv. Vi bliverførst og fremmest bevidst om menneskerettighederne, når og hvis de bliver kræmket t eller udfordret. Som så meget andet i livet, f.eks. vores helbred, tager vi det for givet, indtil det er truet eller tages fra os. Menneskerettighederne kan bedst sammenlignes med en forsikring. Forsikringer er sjældent noget, vi spekulerer eller bekymrer os om i vores hverdag. At have en dækkende forsikring bliver først rigtig vigtig for os, når vi er på usikker grund; når man har været udsat for indbruddet eller mistet kufferten på en rejse. Det er først når noget bliver et problem for os, at vi ikke tager det for givet længere, og i dette tilfælde er det forsikringen og menneskerettighederne. Menneskerettighederne bliver først synlige og vigtige for os, når vores rettigheder bliver frataget os og vi pludselig føler os presset på vores værdighed. I Danmark skænker vi ikke menneskerettighederne særlig stor opmærksomhed i vores hverdag. I lande, hvor regeringer jævnligt og tydeligt krænker menneskerettighederne, er det ikke uvant for befolkningen at føle deres rettigheder trådt under fode. Disse befolkninger er ofte langt mere optaget af at kæmpe for og kende til deres menneskerettigheder, end vi er her i Danmark. Dette kan f.eks. være i forhold til et menneskes ret til ytringsfrihed, retten til retfærdig rettergang eller retten til ikke at udsættes for slaveri eller tvangsarbejde. Hvis en befolkning regelmæssigt bliver frataget grundlæggende rettigheder, bliver behovet for at kæmpe for menneskerettihederne desto mere aktuelt og presserende. I vores vestlige del af verden bliver menneskerettighederne dog taget for givet eller rettere; vi føler os ikke nødsaget til at kende til dem, og det er et problem. Menneskerettighederne er ikke et emne, der diskuteres særlig hyppigt, hverken i medierne eller rundt om spisebordet. Vi lærer ikke vores menneskerettigheder at kende og hvis vi diskuterer dem, er det som regel i et historisk perspektiv. Holdningen blandt mange vestlige lande er, at menneskerettighederne ikke længere er aktuelle for dem at beskæftige sig med,

2 2 da de historisk set har sikret sig lighed og demokrati for deres befolkning. Menneskerettigheder er derfor noget, der kun er aktuelt i udviklingslandende, hvor demokrati og økonomisk lighed ikke er, som vi kender det her. I 1948 vedtog FN den internationale verdenserklæring om menneskerettighederne, men mindre end et århundrede senere lader det til, at vi ikke længere finder menneskerettighederne relevante at beskæftige os med i den vestlige verden. Vi føler os trygge ved, at vores regeringer giver os den frihed, vi behøver til at agere, som vi vil, og derfor behøver vi ikke spekulere over alternativet. Hvad med erhvervslivet? De økonomisk udviklede dele af verden finder det typisk ikke relevant at oplyse deres befolkninger om menneskerettighederne. Men hvad med erhvervslivet i vores del af verden? Skal de heller ikke beskæftige sig med menneskerettighederne, når nu befolkningerne ikke gør det? Nogle virksomheder vælger faktisk at arbejde med et udsnit af menneskerettighederne. De fleste vælger arbejdstagerrettighederne som de vigtigtiste og arbejder derfor måltrettet mod at reducere deres negative indflydelse på disse udvalgte rettigheder. Virksomhederne har dog primært øje for menneskerettighederne, hvis de har aktiviteter i økonomiske udviklingslande. De ser det som overflødigt at beskæftige sig med menneskerettighederne i deres hjemland. Et øget fokus på menneskerettighederne i økonomiske udviklingslande er både vigtig og nødvendig, men det snævre fokus på arbejdstagerrettigheder i fjerne lande, flytter opmærksomheden fra ansvaret for den negative indflydelse virksomhederne også har i deres eget hjemland. Om man opererer i Danmark eller Bangladesh, har en virksomhed med garanti negativ indflydelse på menneskerettighederne, og dem bør de identificere, forebygge og afbøde. Som vi tidligere har skrevet om ( %20CSR_March.pdf )vægter FN s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv (UNGPs) alle menneskerettigheder lige højt og fastslår at vores virksomhed skal håndtere vores negative indflydelse uanset hvilket land, vi befinder os i. UNGPs understreger, at selvom virksomheder - i modsætning til stater som hovedregel ikke kan krænke menneskerettighederne, så skal de stadig respektere dem. Virksomheder skal respektere menneskerettighederne ved at identificere mulig og faktisk negativ indflydelse på dem og tage de fornødne skridt for at forebygge eller afbøde sådan negativ indflydelse. Virksomheder skal derfor som minimum kende deres negative indflydelse på menneskerettighederne og vise, hvad de gør for at forebygge og afbøde dem. UNGPs foreskriver, at indflydelse på ALLE grundrettighederne skal vurderes. Derfor kan en virksomhed ikke påstå, at den respekterer menneskerettighederne, når den kun beskæftiger sig med et lille udvalg af arbejdstagerrettigheder.

3 3 Hvorfor alle 48 rettigheder? Hos nogle aktører må vi notere os en udtalt modstand og psykologisk barriere mod det faktum, at en virksomhed skal vurdere negativ indflydelse på alle 48 menneskerettigheder. Det er som om tallet 48 i sig selv virker skræmmende og besværligt, især når en virksomhed ikke har operationer eller leverandørkæder i økonomiske udviklingslande. Er arbejdet unødvendigt? Fra gamle dages forståelse af menneskerettigheder og erhverv hænger forestillingen ved, at virksomheder der udelukkende opererer i Danmark eller andre økonomisk udviklede lande ikke kan have en negativ indflydelse på menneskerettighederne. Derfor vælger de (virksomhederne i vesten) den selektive model, hvor de kun beskætiger sig med udvalgte rettigheder i udvalgte områder. Dette er dog en utilstrækkelig indsats, da det snævre fokus på udvalgte arbejdstagerrettigheder jo ikke sikrer virksomheden mod negativ indflydelse på øvrige menneskerettigheder. Virksomhederne vælger på forhånd at det ikke er nødvendigt at beskæftige sig med. Manden bag UNGPs, Professor John Ruggie, skriver klart herom: En virksomhed, der opererer i den østlige region af den Demokratiske Republic Congo, har langt større risiko for at have en negativ indflydelse på en række menneskerettigheder, end en virksomhed der udelukkende operer i Danmark. Men fordi ingen negativ indflydelse på en menneskerettighed på forhånd kan afskrives, må enhver virksomhed vurdere sin negative indflydelse på alle menneskerettighederne. (oversat fra John Gerard Ruggie: Just Business Multinational Corporations and Human Rights ; Norton, 2013, ISBN , p. 34 and p. 96) Virksomheders respekt for menneskerettigheder Hvordan forventes det så, at virksomheder skal vurdere deres negative indflydelse på menneskerettighederne? Din virksomhed forventes at have et ledelsessystem på plads, der sikrer, at enhver fysisk lokation af virksomheden vurderer, hvor den kan forårsage eller bidrage negativ indflydelse på menneskerettighederne. Herudover skal din virksomhed have et system for at håndtere negativ indflydelse, som forårsages af andre virksomheder i værdikæden. Processen skal sikre, at din virksomhed ikke overser mulig negativ indflydelse på én eller flere menneskerettigheder. En virksomhed har negativ indflydelse på en menneskerettighed, ved enhver reduktion af individets mulighed for at nyde sine menneskerettigheder. For at give et eksemple kan vi spørge ind til om en virksomhed har vurderet, om den har en negativ indflydelse til retten til selvbestemmelse. Denne rettighed virker indlysende for virksomheder, der har oversøiske operationer, hvor der lever oprindelige folk. Der findes dog også oprindelige folk i vores del af verden, tag for eksempel Samerne i Sverige og Inuitterne på Grønland og i Canada.

4 4 Skandinaviske og canadiske virksomheder bør derfor have indflydelsen på oprindelige folks rettigheder for øje, når deres erhvervsaktiviteter påvirker de landarealer, hvor de oprindelige folk bor. Det er ikke givet, at en virksomhed, der operer i Sverige eller Grønland per automatik har en negativ indflydelse på oprindelige folks rettigheder, men muligheden er til stede, hvorfor virksomheden skal kunne redegøre for, hvad den gør for at forebygge en sådan negativ indflydelse. Et andet eksempel kunne være ytringsfriheden. Denne menneskettighed er særligt relevant i en verden der i stigende grad er online- og interetbaserede.medarbejdere kan risikere at føle sig overvåget af arbejdsgiveren eller blive begrænset i at udtrykke sig frit på sociale medier. Medarbejdere bliver pålagt ikke at udtrykke sig negativt om virksomheden og risikerer fyring eller anden straf, hvis de trodser pålægget. Selvom det er fuldt lovligt for arbejdsgiveren, der kan have mange saglige grunde til at begrænse medarbejdernes aktivitet på internettet, er der stadig tale om en negativ indflydelse på retten til ytringsfrihed, som arbejdsgiveren er forpligtet til at forebygge eller afbøde. På lignende vis kan mange vestlige virksomheder have en negativ indflydelse på retten til privatlivets fred. Alle virksomheder bør have denne menneskerettighed for øje, eftersom enhver personlig dataindsamling eller overvågning kan have negativ indflydelse på denne rettighed. Mange virksomheder har forskellige procedurer der sikrer databeskyttelse, men hvordan viser og kommunikerer virksomheden, at den reelt forebygger og afbøder den negative indflydelse rettigheden? Menneskerettigheder i Danmark Alle virksomheder har negativ indflydelse på menneskerettighederne i deres dagligdag, dog uden at være klar over det. Begrebet social dumping refererer til en negativ indflydelse på retten til en leveløn. Social dumping foregår i høj grad her i Danmark, og der er mange mennesker, hvis værdighed påvirkes negativt som effekt heraf. Sundhed, rent vand, social sikkerhed, hvile og fritid, passende bolig, uddannelse, familielivet, informationsfriheden er alle menneskerettigheder. Derfor må virksomheder ikke tage menneskerettighederne for givet og tro, at ledelsessystemet kan ignores, sålænge de ikke agerer i økonomiske udviklingslande. UNGPs beskriver heldigvis klart minimums kendetegnene for det ledelsessystem, enhver virksomhed skal implementere for at fange den negative indflydelse på menneskerettighederne, som en virksomhed har uanset om den opererer i Beijing, Kabul eller i København. UNGPs er den pragmatiske løsning på et globalt fænomen. Roxanne Batty er projekt assistent hos GLOBAL CSR. Hun læser en M.Sc. i kulturog sprogmødestudier og Kommunikation på RUC. Sune Skadegaard Thorsen er CEO for GLOBAL CSR.

5 5