Specifikation FOT 4.0

Transkript

1 Specifikation FOT 4.0 Version:

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Forord Geometriske krav og regler Koordinat- og højdesystem D-koordinatsæt Udefineret højde Punkttæthed Geometrityper og deres regler Spline og cirkel Typer af punkter i linjer og flader Nulvektor Lodret vektor Backloop og spike Identiske objekter Generelle geometriske regler Sekundære attributter Nøjagtighed i forhold til GSD Nøjagtighed og registreringsmetoder Objektstørrelser Overskæring af flader Knuder Livscyklusregler Metadata for objekt og geometri Kvalitet Forventninger Nøjagtighedstyper Fejloptællingsmetoder Geometrisk nøjagtighed Tematisk nøjagtighed Logisk nøjagtighed Fuldstændighed Objektkatalog Objekttyper Attributtyper BYGNINGER Bygning Bygning_bbrpunkt BEBYGGELSE Bykerne Erhverv Lav_bebyggelse Høj_bebyggelse TRAFIK Vejmidte Jernbane

3 Systemlinje Vejkant Helle Chikane Trafikhegn Standsningssted TEKNIK Teknisk_areal Startbane Kirkegård Bassin Telemastefundament Højspændingsmastefundament Højspændingsledning Bygværk Anlæg_diverse Høfde Parkering Skorsten Telemast Vindmølle Mast Nedløbsrist Brønddæksel Statue_Sten Installationsskab NATUR Skov Hede Vådområde Krat_Bevoksning Sand_Klit Råstofområde Hegn Brugsgrænse Skrænt Dige Træ Trægruppe HYDRO Sø Vandløbsmidte Afvandingsgrøft Vandløbskant Havn Kyst Bade_Bådebro ADMINISTRATIV

4 Bypolygon Kommune Fredet_Fortidsområde Fredet_Fortidspunkt Stednavn DIVERSE Områdepolygon Ortopolygon Ortofoto BILAG Bilag A: Historik på VEJMIDTE Bilag B: Kvalitetsklassificering af BYGNING Bilag C: METODE_3D Bilag D: Den hydrologiske reference Bilag E: Geokodning af bygninger Bilag F: Etablering og ajourføring af BYGNING Bilag G: Data- og metadatamodel for FOT Bilag H: ISO definitioner Bilag I: DSFL koder for FOT-4 objekter og deres egenskaber Bilag J: Generel produktionsbeskrivelse Bilag K: Ortofoto Bilag L: Indenfor Bilag M: FællesForløb Bilag N: AttributKontrol

5 1.0 Forord FOT står for FællesOffentligT geografisk administrationsgrundlag, og denne betegnelse dækker over geografiske data, som staten og kommunerne producerer og vedligeholder sammen. FOT-parternes interesser varetages af den fællesoffentlige forening FOTdanmark. FOTdanmark har ansvaret for FOT-specifikationen, en fælles systemopbygning samt forretningsmodellen for samarbejdet mellem staten og kommunerne. Den praktiske tilvejebringelse af FOT-data efter specifikationen varetages af lokale FOT-samarbejder. Et lokalt FOT-samarbejde består af kommunerne i et lokalt område samt Kort & Matrikelstyrelsen. FOT version 4.0 findes i elektronisk form på FOTdanmarks hjemmeside: sammen med andre hjælpedokumenter om forhold vedrørende produktion og anvendelse af FOTdata. FOT version 4.0 viderefører i al væsentlighed principper og visioner fra de tidligere versioner. FOT version 3.0 udkom 20. marts Efterfølgende udkom Rettelsestillæg 1.0 af d. 15. januar 2007 og Rettelsestillæg 2.0 af d. 28. marts Rettelsestillæggene samt yderligere rettelser er indarbejdet i version af d. 13. juni FOT version 4.0 skal ses som et resultat af de praktiske erfaringer med produktion, kvalitetssikring og anvendelse af FOT-data, som er opnået med version 3.0 og frem. Der er således ikke tale om en udvidelse af specifikationen, men snarere en række tiltag til forenkling og operationalisering af specifikationen med henblik på at smidiggøre produktion og kvalitetssikring af FOT-data. FOT version 4.0 er således et resultat af: En generel rettelse af fejl og mangler i specifikationen. Erfaringer fra produktionen af FOT-data i de lokale FOT-samarbejder i bl.a. HRKS Midt, RAK og HRKS Syd. Erfaringer med den praktiske implementering af datamodellen i det fælles system, FOT2007. KLs anbefalinger fra projekt om Åbne Standarder på Geodataområder, fase 1, rapport af 30. oktober Indkomne forslag Videreudviklingen af FOT version 3.0 blev varetaget i FOT-specifikationsgruppen. Gruppen virkede fra 17. august 2006 til 22. september 2008 og bestod af: Rikke Folving (Kort & Matrikelstyrelsen) (formand) Mogens Skov (Kort & Matrikelstyrelsen) (tidligere formand) Jette Hinrichs Christiansen (Herlev Kommune) Inge Flensted (Herning Kommune) Birthe Jacobsen (Høje-Taastrup Kommune) Lorenz Lei (Banedanmark) Michael Stjernholm (Danmarks Miljøundersøgelser) Svend Elgaard (Vejdirektoratet) Tine Skafte Nielsen (Skov- og Naturstyrelsen) 1

6 Paul Daugbjerg (Kort & Matrikelstyrelsen) Mogens Skov (Kort & Matrikelstyrelsen) Olaf Andersson (Kort & Matrikelstyrelsen) Kurt Toft Forbech (Kort & Matrikelstyrelsen) Søren Buch (Geoforum, BlomInfo A/S) Stig Bervig (Dansk Ledningsejerforum) Siden er arbejdet videreført af FOT-specifikationsforum (nedsat af FOTdanmark og med første møde 12. november 2008), som består af: Inge Flensted (KL, Herning Kommune) (formand) Rikke Folving (leder af FOT-specifikationssekretariatet, Kort & Matrikelstyrelsen) Sara Bjerre (barselsvikar for Rikke, Kort & Matrikelstyrelsen) Hanne Christensen (KL, Hillerød Kommune) Brian Hansen Damsgaard (KL, Fåborg-Midtfyn Kommune) Per Johansen (KL, Kolding Kommune) Svend Elgaard (Vejdirektoratet) Karen Skjelbo (Erhvervs & Byggestyrelsen) Ian Berg Sonne (Kort & Matrikelstyrelsen, Miljøcenter Aalborg) Kurt Toft (Kort & Matrikelstyrelsen) Søren Buch (Geoforum, BlomInfo A/S) Dorthe Krøyer (Geoforum, HNG Hovedstadens Naturgas) Væsentlige bidrag er desuden ydet af: De lokale FOT-samarbejder: HRKS Midt, RAK og HRKS syd Søren Riff Alexandersen (Kort & Matrikelstyrelsen) Peter Højholt Sørensen (Kort & Matrikelstyrelsen) Dorte Holm (FOT-sekretariatet) Thomas W. Møller (FOT-sekretariatet) 28. marts

7 2.1. Geometriske krav og regler Koordinat- og højdesystem Som etablerings- og lagringssystem anvendes UTM zone 32/ETRS89 til plan registrering og DVR90 til højderegistrering. Udtræk kan foregå i andre koordinatsystemer. Dog gælder for ORTOFOTO, at dette som standard altid vil være defineret i UTM32/ETRS89, da dette koordinatsystem er fastlagt som grundlag for etablering af ortofoto D-koordinatsæt Alle punkter i et objekt indeholder 3D-koordinatsæt (x, y, z) i enheden meter med to decimaler. Udefinerede z-koordinater tildeles værdien 999,00 meter. Punkter med udefineret z kan udpeges til fremtidige ajourføringer Udefineret højde Data fremstillet ved fotogrammetri eller landmåling må ikke indeholde udefinerede højder Punkttæthed Punktafstanden i de enkelte objekter må ikke være mindre end registreringsnøjagtigheden for den respektive objekttype indenfor en givet OMRÅDEPOLYGON. Undtagen herfor er punkter, der er registreret af hensyn til at overholde reglerne for pilhøjde og antal punkter i en cirkel Geometrityper og deres regler Geometrien i et objekt skal bestå af én af følgende tre geometrityper. Punkt Et punkt skal bestå af kun ét koordinatsæt. Linje En linje skal bestå af én eller flere sammenhængende vektorer. Første vektors første koordinatsæt (startpunkt) kan være identiske i 3D med sidste vektors sidste koordinatsæt (slutpunkt), forudsat at linjen består af >2 vektorer. En linje må ikke krydse eller skære (have fællespunkt 2D eller 3D) sig selv. Flade En flade skal bestå af tre eller flere vektorer. Startpunktet skal være identisk (3D) med slutpunktet. Randen af et fladeobjekt må ikke krydse eller skære (have fællespunkt 2D eller 3D) sig selv. En flade skal have et areal > 0 FOT Geometriske krav og regler 2.1.1

8 En flade består af én ydre begrænsning og ingen eller indtil flere indre begrænsninger. En sådan indre begrænsning kaldes et cut-out. Et cut-out er en integreret del af fladen og skal have samme objekttype som den ydre begrænsning Spline og cirkel Spline, cirkel og cirkelbue må ikke forekomme. Alle objekter leveres som punkter eller opbygget af vektorer. Et cirkelformet objekt skal dog registreres som cirkel og inden levering vektoriseres med en pilhøjde svarende til registreringsnøjagtigheden dog med minimum 13 koordinatsæt uanset punkttæthedskriteriet. Hvis der i et cirkelformet objekt forekommer mere end 13 punkter, må punkterne ikke ligge tættere end at kravene til minimumspunktafstanden er overholdt Typer af punkter i linjer og flader Linjer og flader indeholder fire forskellige punkttyper: endepunkt, fællespunkt, mellempunkt og forgreningspunkt. Et endepunkt er et objekts start- eller slutkoordinatsæt. Et objekt skal altid registreres fra endepunkt til endepunkt. Et fællespunkt er et sammenfaldende koordinatsæt i to eller flere objekter, både i plan og i kote, hvis objekterne i naturen ligger i samme kote (3D fællespunkt). Hvis objekterne ligger i forskellige koter, skal der kun være sammenfald i plan (2D fællespunkt). Et punkt kan både være fællespunkt mellem to eller flere objekter, og samtidig også være endepunkt for et eller flere af disse objekter. Et mellempunkt i et objekt er et punkt, der hverken er endepunkt eller fællespunkt. Et forgreningspunkt i et objekt er et endepunkt, hvor tre eller flere objekter med samme objekttype mødes. Denne punkttype forekommer kun i objekttyper, der indgår i et netværk. Her under er dette illustreret med to objekttyper, et lilla og et rødt. Det lilla og det røde objekt har et fællesforløb over en strækning (bestående af to punkter) og i et enkelt punkt. De fælles punkter (pink) er Mellempunkter i de respektive objekter men også Fællespunkter mellem de to objekter. Det blå punkt er Fællespunkt mellem objekterne men også Endepunkt for det lilla objekt og Mellempunkt for det røde objekt. Det røde objekt har forgreninger. I en forgrening ender objektet, hvorfor Forgreningspunkt og Endepunkt altid optræder sammen. SORT LYSEBLÅ PINK Endepunkt Mellempunkt Fællespunkt og Mellempunkt FOT Geometriske krav og regler 2.1.2

9 BLÅ GRØN Fællespunkt. Mellempunkt og Endepunkt Forgreningspunkt og Endepunkt Nulvektor Nulvektor må ikke forekomme. En nulvektor er en vektor med ens koordinatsæt (3D) i begge ender Lodret vektor Lodret vektor må ikke forekomme. En lodret vektor er en vektor med ens koordinatsæt (2D) i begge ender men med forskellig kote Backloop og spike I et linje- eller fladeobjekt må der ikke forekomme en backloop eller en spike, hvor linjen løber tilbage og så frem igen. En tilbageløbsvinkel mindre end 30 o er en fejl. Her er nogle eksempler: Identiske objekter Der må ikke forekomme geometrisk identiske objekter med samme objekttype og samme attributværdier. FOT Geometriske krav og regler 2.1.3

10 Generelle geometriske regler Der findes en række generelle geometriske regler, som alle geometriske FOT-objekter skal rette sig efter. Der er ingen undtagelse for disse regler, med mindre dette eksplicit er beskrevet i de geometriske regler. I det følgende gennemgås disse regler, hvor først filosofien bag reglen beskrives og dernæst beskrives selve reglen Snap-principper og snap-rækkefølge Afgrænsning Denne beskrivelse omhandler primært snap mellem registrerede punkter i forskellige objekter. Situationen, hvor vektorer i to objekter krydser hinanden, er ikke beskrevet her, men i afsnittet om krydsende linjer. Som udgangspunkt er snap mellem objekter lovlig såfremt: situationen er realistisk og afspejler virkeligheden registreringen af objekterne overholder registreringsnøjagtighederne Principper Alle objekttyper er inddelt i et hierarki af snapgrupper. Snapgrupperingens principper er følgende: 1. Snapgrupperne består af objekttyper af varierende hårdhed, hvor: a. hårde objekttyper er velafgrænsede, præcist definerede objekttyper samt visse netværk. b. bløde objekttyper er objekttyper med en afgrænsning, der som følge af objekttypens natur, ikke kan fastlægges præcist. 2. Der er ikke et hierarki i rækkefølgen, hvori objekttyperne er nævnt inden for en snapgruppe. 3. Nogle objekttyper må kun snappe med objekttyper af samme type. Dette gælder: a. HØJSPÆNDINGDSLEDNING b. ORTOPOLYGON c. STEDNAVN Snap mellem snapgrupper Ved snap mellem punkter fra forskellige objekttyper er det punktet i det objekt, der tilhører den lavest rangerende gruppe, som snapper hen til punktet i objektet fra den højere rangerende gruppe. Punktet i objektet fra den højere rangerende gruppe flytter sig ikke. Snap internt i en snapgruppe Ved snap mellem punkter fra forskellige objekttyper i samme snapgruppe: flyttes punktet fra objektet med den ringeste objekt-registreringsnøjagtighed. F.eks. flyttes et punkt registreret med en objektnøjagtighed på 100 cm. hen til objektet med en objektregistreringsnøjagtighed på 10 cm. flytter punktet fra det nyeste objekt til det ældste objekt, hvis objekterne har samme objektregistreringsnøjagtighed er objekterne lige gamle og har samme objekt-registreringsnøjagtighed, findes der ingen regler for, hvilket punkt der flytter sig. FOT Geometriske krav og regler 2.1.4

11 Snapmetoder Ved snap prioriteres snap til eksisterende registrerede punkter i et objekt højere end snap til en vektor i objektet Ved snap til en vektor oprettes som udgangspunkt fællespunkt dog findes enkelte undtagelser herfor, se afsnit om krydsende linjer Ved snap brydes objekterne efter reglerne i afsnittet om krydsende linjer Hvor kotedifferencen for to x,y-sammensnappede punkter er større end kotenøjagtigheden for den områdepolygon, som objekterne befinder sig indenfor, får de sammensnappede punkter samme x,y-værdier men forskellige z-værdier (2D-snap) Hvor kotedifferencen for to x,y-sammensnappe punkter er mindre end eller lig med kotenøjagtigheden for den områdepolygon som objekterne befinder sig indenfor, får de sammensnappede punkter samme x,y,z-værdier (3D-snap) Snapgruppe-hierarki Efter disse principper grupperes objekttyperne i følgende gruppe-hierarki, hvor gruppe 1 er højest og gruppe 5 er lavest: Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5 KOMMUNE VEJKANT VANDLØBSKANT SKOV VEJMIDTE BYGNING PARKERING AFVANDINGSGRØFT HEDE SYSTEMLINJE JERNBANE CHIKANE SØ VÅDOMRÅDE VANDLØBSMIDTE HAVN HELLE KYST SAND_KLIT SKORSTEN STANDSNINGSSTED BRUGSGRÆNSE RÅSTOFOMRÅDE BYGNING_ BBRPUNKT BYGVÆRK SKRÆNT KRAT_BEVOKSNING FREDET_FORTIDS- OMRÅDE VINDMØLLE HEGN TEKNISK_AREAL FREDET_FORTIDS- PUNKT ANLÆG_DIVERSE DIGE KIRKEGÅRD BYPOLYGON TRAFIKHEGN TRÆ STARTBANE TRÆGRUPPE INSTALLATIONSSKAB BYKERNE OMRÅDEPOLYGON BADE_BÅDEBRO HØJ_BEBYGGELSE HØFDE LAV_BEBYGELSE HØJSPÆNDINGSMASTE- FUNDAMENT ERHVERV TELEMASTE- FUNDAMENT MAST BRØNDDÆKSEL NEDLØBSRIST STATUE_STEN TELEMAST Krydsende linjer Afgrænsning Reglerne for krydsende linjer omfatter situationer, hvor vektorer i linjeobjekter krydser hinanden, og hvor vektorer i linjeobjekter krydser vektorer i fladeobjekter. Situationer, hvor fladeobjekter overlapper hinanden, er beskrevet i reglerne for flader (se afsnit ). FOT Geometriske krav og regler 2.1.5

12 Alle krydssituationer er beskrevet, hvor vektorer i et: linjeobjekt krydser et linjeobjekt linjeobjekt krydser et fladeobjekt fladeobjekt krydser et fladeobjekt Principper Der findes syv måder, hvorpå linjer og/eller flader kan krydse hinanden: 1. Kryds uden fællespunkt 2. Kryds med fællespunkt uden brud a. 2D b. 3D c. 2D eller 3D 3. Kryds med fællespunkt og med brud a. 2D b. 3D c. 2D eller 3 D Dertil kommer: 4. Kryds forbudt Generelt skal der oprettes fællespunkt, når to linjer krydser hinanden, såvel i 2D som i 3D. Regler I denne regelbeskrivelse forstås der ved: Begreb Forklaring forskellig kote Koteforskellen på fællespunktet i de to objekter er større end den nominelle registreringsnøjagtighed for området. samme kote kryds brydes forgrening Koterne på fællespunktet i de to objekter er ens. Et objekt fortsætter ubrudt (det er det samme objekt) på den anden side af mødet. Et objekt har endepunkt i mødestedet og fortsætter som et nyt objekt (med samme objekttype) på den anden side af mødet. Mødested for tre eller flere objekter. Objekterne har endepunkt her. Alle linjeobjekter, der krydser et andet linjeobjekt i 2D eller 3D, skal have fællespunkt ved kryds men begge objekter brydes aldrig. Undtagelser fra denne hovedregel: FOT Geometriske krav og regler 2.1.6

13 2D Undtagelse 1: Et objekt af typen SYSTEMLINJE skal altid have et fællespunkt, når den i 2D krydser et objekt af samme type som sig selv. Den må ikke som følge af 2D-kryds have fællespunkt med andre linjeobjekttyper. Undtagelse 2: Nedennævnte linjeobjekttyper skal altid have et fællespunkt, når den 2D krydser et objekt af samme type som sig selv eller et af de andre objekter i denne gruppe. De må ikke som følge af 2D-kryds have fællespunkter med andre linjeobjekttyper. o VEJMIDTE o JERNBANE o VANDLØBSMIDTE Undtagelse 3: Et objekt af typen HØJSPÆNDINGSLEDNING må aldrig have fællespunkt ved 2D-kryds af andre objekter uanset deres type. 3D Undtagelse 4: Nedennævnte linjeobjekttyper skal altid ved 3D-kryds have fællespunkt og brydes, når de krydser et objekt af samme type som sig selv. De må ikke som følge af 3Dkryds have fællespunkter med andre linjeobjekttyper: o VEJMIDTE o SYSTEMLINJE o JERNBANE o HØJSPÆNDINGSLEDNING o VANDLØBSMIDTE Undtagelse 5: Nedennævnte linjeobjekttyper skal dog altid ved 3D-kryds have et fællespunkt uden brud, når de krydser hinanden: o VEJMIDTE o JERNBANE Alle linjeobjekter, der krydser et fladeobjekt i 2D eller 3D, skal have fællespunkt ved kryds men brydes aldrig. Undtagelser fra denne hovedregel: Undtagelse 6: Nedennævnte linjeobjekttyper må ved 2D- eller 3D-kryds af et fladeobjekt ikke have et fællespunkt med dette: o VEJMIDTE o SYSTEMLINJE o JERNBANE o HØJSPÆNDINGSLEDNING FOT Geometriske krav og regler 2.1.7

14 o VANDLØBSMIDTE Undtagelse 7: VEJMIDTE har dog fællespunkt og brydes altid ved kryds af KOMMUNE Undtagelse 8: Nedennævnte fladeobjekttyper, må ikke have et fællespunkt ved kryds med et linjeobjekt: o FREDET_FORTIDSOMRÅDE o ORTOPOLYGON Alle fladeobjekter, der krydser et fladeobjekt i 2D eller 3D, må men behøver ikke have fællespunkter, når de krydser hinanden. Undtagelser fra denne hovedregel: Undtagelse 9: Nedennævnte fladeobjekter, må dog aldrig have fællespunkter, når de krydser et andet fladeobjekt: o BYPOLYGON o KOMMUNE o FREDET_FORTIDSOMRÅDE o OMRÅDEPOLYGON o ORTOPOLYGON Hvilke objekttyper optræder i de forskellige undtagelser? VEJMIDTE X X X X X SYSTEMLINJE X X X JERNBANE X X X X HØJSPÆNDINGSLEDNING X X X VANDLØBSMIDTE X X X BYPOLYGON X KOMMUNE X X FREDET_FORTIDSOMRÅDE X X OMRÅDEPOLYGON X ORTOPOLYGON X X Brud af objekt ved oprindelsesskift Principper I FOT-databasen brydes objekter ikke blot på grund af skift i objektmetadata. Der er dog nogle undtagelser: Producenten må gerne under produktionen af FOT-data bryde objekter, hvor det findes nødvendigt. FOT Geometriske krav og regler 2.1.8

15 FOTs værktøjer til ilægning af data i FOT-databasen opsamler punktmetadata som angivet af producenten for de leverede objekter. Herefter kan værktøjerne samle objekter, der alene er brudt på grund af skift i objektmetadata, til længere objekter i overensstemmelse med reglerne for netværkstopologi (se afsnit Netværksregler) Producentens angivelser af forskelle på objektmetadata kan for disse samlede objekter genfindes ved at studere objekternes registrerede punkters punktmetadata Fællesforløb Afgrænsning Reglerne for fællesforløb gælder for situationerne linje-linje, linje-flade og flade-flade. Under reglerne for flader er der beskrevet nogle grundlæggende forhold vedrørende fællesforløb mellem fladeobjekter. Disse regler er respekteret og koordineret med dette afsnit. Principper Reglerne for fællesforløb bygger på følgende principper: 1. Fællesforløb mellem FOT-objekter er generelt ulovlig mellem alle objekttyper med mindre det eksplicit er tilladt. 2. Det tilstræbes, at reglerne er logiske og udtrykker situationen, som den forekommer i virkeligheden. 3. Af hensyn til rationel produktion og kvalitetskontrol skal de opstillede regler kunne kontrolleres maskinelt, hvorfor de altid skal gælde over alt. 4. På grund af denne udstrakte gyldighed kan der være sjældne tilfælde af forekomster i virkeligheden, som ikke kan udtrykkes i data. Hensynet til den maskinelle kontrollerbarhed bevirker derfor, at få særlige tilfælde, der egentlig er ønskede, ikke kan gengives, da reglen ellers ikke vil kunne finde den type fejl alle de mange andre steder, hvor situationen er uønsket. 5. Fællesforløb kan forekomme som 2D eller 3D. 6. I fællesforløb skal alle registrerede punkter i de medgående objekter være helt ens (x,y,z) ved 3D og de plane koordinater (x,y) være helt ens ved 2D. Ved 2D er kotedifferencen på fællespunkterne i de to objekter større end den nominelle registreringsnøjagtighed for området. 7. I et fællesforløb, hvori der indgår objekter af typen linje, må en given linjeobjekttype kun optræde én gang. 8. I et fællesforløb, hvori der indgår fladeobjekter, må den enkelte objekttype kun optræde flere gange, hvis disse objekttyper har forskellige attributværdier. 9. Hvor intet andet er vist i skemaet gælder forholdet for alle objekter tilhørende en objekttype uanset deres evt. forskellige attributværdier. Regler Reglerne kan aflæses af dette skema, som her findes i uddrag. Det rigtige skema ligger i bilag M. FOT Geometriske krav og regler 2.1.9

16 Punkter og linjer indenfor flader Afgrænsning Reglerne om indenfor omhandler kun punkt- og linjeobjekters relationer med hensyn til at ligge indenfor et fladeobjekt. Med indenfor menes, at hele eller dele af et objekts registrerede afgrænsning ligger indenfor en given flade. Ved indenfor medregnes ikke dele af et objekt beliggende eksakt oven på en flades afgrænsning, da denne situation beskrives af reglerne for fællesforløb. Principper Reglerne er opstillet efter et princip om, at hvor en beliggenhed er logisk eller fysisk umulig, er den forbudt. Regler Reglerne kan aflæses af dette skema, som her findes i uddrag. Det rigtige skema ligger i bilag L: FOT Geometriske krav og regler

17 Fladers relationer til flader Afgrænsning Reglerne beskriver kun forhold gældende for fladeobjekter. Principper Alle fladeobjekter er inddelt i grupper. Der er regler vedrørende den enkelte gruppes objekter og vedrørende gruppernes forhold til hinanden. Begreber Her er en liste over begreber og en forklaring på deres indhold. FOT Geometriske krav og regler

18 Begreb Forklaring overlap Ved overlap ligger objekterne helt eller delvist hen over hinanden. cut-out Et objekt med cut-out har en ydre og en eller flere indre begrænsning(er). ligge helt inden i Når et objekt ligger helt inden i et andet, må ingen dele af de indre objekt røre det ydre objekt og der er ikke et cut-out i det ydre objekt der, hvor indeni objektet ligger. ligge i cut-out Et objekt, der ikke må ligge inden i eller ikke må overlappe et andet objekt, må godt ligge i objektets cut-out-område og helt eller delvist udfylde det. Hvor cut-out grænsen følges, er der fællesforløb. fælles forløb Ved fælles forløb har de medgående objekter eksakt ens geometri (i 2D eller 3D) på den strækning, hvor der er fælles forløb. FOT Geometriske krav og regler

19 Regler Inden for hver gruppe Må fladeobjekter ikke overlappe eller ligge helt inden i hinanden uanset deres objekttype. Hvis der er situationer i naturen, der bevirker, at et fladeobjekt har en eller flere indre afgrænsning(er), etableres denne afgrænsning altid som et cut-out (f.eks. en ø i en sø). Hvis der er situationer i naturen, der byder, at fladeobjekt skal ligge helt inden i et andet fladeobjekt fra gruppen, kan dette kun ske ved, at der dannes et cut-out i det omkransende objekt, og at det indre fladeobjekt placeres inde i dette cut-out. Må fladeobjekter tilhørende forskellige objekttyper gerne have fælles forløb efter reglerne for fælles forløb. Se reglerne for fællesforløb i afsnit Fællesforløb. Må fladeobjekter med samme objekttype kun have fælles forløb, efter reglerne for fælles forløb. Se reglerne for fællesforløb i afsnit Fællesforløb. Mellem grupperne indbyrdes er cut-out aldrig tilladt, hvis dette hul udfyldes helt af et objekt fra en anden gruppe. Regler for overlap (krydsende linjer) findes i afsnit Krydsende linjer. Regler for fællesforløb findes i afsnit Fællesforløb. Grupper Fladeobjekttypene er inddelt i disse grupper: Registrerede objekttyper: 1. Menneskeskabte konstruktioner samt søer: BASSIN STARTBANE KIRKEGÅRD HØJSPÆNDINGSMASTEFUNDAMET TELEMASTEFUNDAMENT BYGNING SØ 2. Områder med daglig intens menneskeskabt aktivitet: BYKERNE LAV_BEBYGGELSE HØJ_BEBYGGELSE ERHVERV TEKNISK_AREAL 3. Natur -områder: SKOV HEDE VÅDOMRÅDE SAND_KLIT RÅSTOFOMRÅDE KRAT_BEVOKSNING FOT Geometriske krav og regler

20 Objekttyper med administrativ karakter: 4. Fredet fortidsområde: FREDET_FORTIDSOMRÅDE 5. Bypolygon: BYPOLYGON 6. Kommune: KOMMUNE 7. Områdepolygon: OMRÅDEPOLYGON 8. Ortopolygon: ORTOPOLYGON Illustration Visuel fremstilling af grupperingen af fladeobjekter. FOT Geometriske krav og regler

21 FOT Geometriske krav og regler

22 Netværksregler Afgrænsning Reglerne beskriver kun forhold gældende for lineære netværk. Netværkstyper FOT opererer med to typer af netværk: Netværk mellem objekter med samme objekttype Netværk mellem objekter med forskellig objekttype Netværk mellem objekter med samme objekttype Disse objekttyper danner hver for sig netværk med andre objekter med samme objekttype. HØJSPÆNDINGSLEDNING VEJMIDTE SYSTEMLINJE JERNBANE HAVN:Havntype=Hav VANDLØBSMIDTE VANDLØBSKANT AFVANDINGSGRØFT KYST SKRÆNT Objekter i disse netværk snapper altid 3D til andre objekter i netværket. Alle objekter af en objekttype indgår i netværket uanset værdien af objekttypens attributter. For objekttypen HAVN er det dog kun objekter med attributten Havntype=Hav, der indgår i netværket. Netværk mellem objekter med forskellig objekttype FOT har et kombineret netværk, der består af objekttyperne: KYST og HAVN (med Havntype=Havn) Disse to objekter danner til sammen et netværk uden forgreninger og udgør derved grænsen mellem land og hav. Objekterne i dette netværk snapper 2D eller 3D til andre objekter i netværket. Generelt for alle lineære netværk Samling I et netværk skal objekter som hovedregel altid samles til så lange objekter som muligt. Objekterne må dog aldrig samles henover et forgreningspunkt eller et brudpunkt. Brud FOT Geometriske krav og regler

23 Et netværk skal altid og må kun brydes i disse tre tilfælde: Forgrening Attributskift Møde med objekt af anden type LYSEBLÅ= Forgreningspunkt Her forgrener et netværk sig. SORT=Brudpunkt Det røde netværk brydes, da en attribut skifter værdi. GRØN=Brudpunkt Det røde netværk brydes, da en anden objekttype er snappet ind på netværket og objekter af denne type bryder netværket ved dette snap. Brud oprettes i et netværk, når der er et skift i værdien for en af nedenstående attributter: Objekttype Attribut VEJMIDTE Vejmidtetype Vejmyndighed CVFadmnr CPRkommune CPRvejkode JERNBANE Sportype Ejer_Jernbane HØJSPÆNDINGSLEDNING Spænding SKRÆNT Skrænttype VANDLØBSMIDTE Vandløbstype Hovedforløb FOT Geometriske krav og regler

24 VANDLØBSKANT Ejer_Vandløbsmidte Bredde Synlig_Vandløbskant Brud oprettes i et netværk, hvis et objekt af anden type snapper ind på netværket efter nedenstående regler. Det brydende objekt berøres ikke af denne netværksregel. Objekter, der ikke er nævnt her under, bryder ikke et netværk, hvis det snapper ind på netværket. Netværk VEJMIDTE JERNBANE VANDLØBSMIDTE HAVN:Havntype=Hav KYST Brud-objekttype KOMMUNE STANDSNINGSSTED SØ KYST HAVN:Havntype=Hav VANDLØBSKANT VANDLØBSMIDTE KYST VANDLØBSKANT VANDLØBSMIDTE HAVN:Havntype=Hav Sekundære attributter For nogle netværksobjekter er det vigtigt, at disse kun brydes i knuder, hvor tre eller flere objekter mødes (forgreningsknuder) eller der, hvor en af de primære attributter skifter værdi (f.eks. CPRkommune på VEJMIDTE). Dette gælder for VEJMIDTE, SYSTEMLINJE, JERNBANE og VANDLØBSMIDTE. Disse objekter har tilknyttet nogle generelle, primære attributter gældende for hele objektet. Der findes imidlertid også en række sekundære attributter, der også ønskes tilknyttet objekterne. Skift af værdi for disse attributter sker ikke nødvendigvis kun dér, hvor det generelle objekt starter eller slutter. Sekundære attributter kan derfor have en anden udstrækning end det generelle objekt (moderobjektet). I FOT2007 databasen opbevares denne information om de sekundære attributters gyldighedsområde i forhold til moderobjektet ved at tilknytte en stationering(intervaller) til attributtens udbredelse. FOT Geometriske krav og regler

25 På billedet herunder ses en VANDLØBSMIDTE med primære og sekundære attributter. De røde tal på billedet henviser til kommentarerne herefter: 3: Vandløbstype er en primær attribut med værdien Almindelig for hele det generelle objekt 4: Synlig er en sekundær attribut. 1 betyder synlig og tallene bag efter et-tallet viser udstrækningen af denne attribut (Objektet er synligt fra station 0 til 236,79). 5: Tilsvarende er objektet usynligt fra 236,79 til 390,13. 6: Netværk er en primær attribut, der gælder for hele det generelle objekt. 7: Midtebredde er en sekundær attribut. Her med værdien og gældende for hele objektet (0-390,13) 8 og 9: Angivelse af yderligere to primære attributter Produktion af FOT Eksterne producenter af FOT-data behøver ikke at angive denne intervalinformation, men kan anvende den simplere metode med overskårne delobjekter, også kaldet riskornsmodellen : Netværksobjekter brydes efter denne model: Som ovenfor beskrevet (under Brud) ved forgrening, brud efter attributskift samt brud efter snap til anden objekttype Yderligere brydes ved ethvert skift af attributværdi for alle typer af attributter Der skelnes i denne forbindelse således ikke mellem primære og sekundære attributter Alle objekter skal være fuldt attributeret efter reglerne om multipliciteten for de enkelte attributter Som følge af disse ekstra brudpunkter: accepteres pseudoknudepunkter, hvor der sker ændringer i attributværdier forekommer der ikke dublering af geometri (der er ikke noget gennemgående moderobjekt) må der ikke forekomme pseudoknudepunkter, hvor der ikke er ændringer i attributværdier I nedenstående figur er principperne skitseret for en VEJMIDTE, hvor der sker ændringer i to attributter mellem de ægte knudepunkter. FOT Geometriske krav og regler

26 SORT prik = Ægte knude BLÅ prik = Pseudoknude Begge de viste attributter - Overflade og Vejbredde - har minimum-multiplicitet 1, og skal derfor forefindes på alle del-objekter. Øvrige attributter er udeladt af eksemplet, og blot antydet på figuren med " ". Havde der på strækningen f.eks. været en bro, skulle denne anføres med "Niveau = Bro" på det delobjekt, hvor broen forekommer. Indmeldelse til FOT2007 Data kan indmeldes til FOT2007-systemet enten i den intervalliserede form eller som overskårne delobjekter. Begge typer af data kan forbehandles, så de kan nedlægges i FOT2007databasen. Udtræk af FOT2007 Man kan udtrække netværksobjekter fra databasen med de sekundære attributter, som en bruger måtte ønske. Ved udtræk leveres de sekundære objekter: enten som moderobjekter med de brugerønskede intervalliserede sekundære attributter påhæftet (som vist på billedet ovenfor) eller som overskårne delobjekter (også kaldet riskornsmodellen ), hvor de sekundære attributters værdier er konstante i hele delobjektets udstrækning. Ovenstående eksempel (med stationeringerne) vil efter denne metode resultere i to delobjekter skåret ud af moderobjektet og delt over i station 236,79. Dette giver flere objekter samt overskæringer (pseudoknuder), der ikke er forgreningsknuder eller knuder som følge af skift i primære attributters værdier. FOT Geometriske krav og regler

27 Nøjagtighed i forhold til GSD FOT baserer sig normalt på flyfotos optaget med digitale kameraer. Den traditionelle sammenhæng ved analoge kameraer mellem billedmålforhold og forventelig nøjagtighed eksisterer derfor ikke. I stedet oplistes nedenfor relationerne mellem pixelstørrelse (Ground Sampling Distance) og nøjagtighed. Forventelig nøjagtighed afhængig af GSD: GSD Plan nøjagtighed Højde nøjagtighed Pilhøjde i plan 10 cm 10 cm 15 cm 20 cm 20 cm 20 cm 30 cm 40 cm 40 cm 75 cm 75 cm 125 cm De anførte nøjagtigheder gælder kun fotogrammetrisk veldefinerede punkter så som signalerede punkter, fritliggende nedløbsriste og lignende. For ikke veldefinerede objekter som træer, levende hegn, hække og ubefæstede veje kan man forvente en væsentlig dårligere nøjagtighed. Labile grænser så som kystlinjer, søer og brugsgrænser kan kun relateres til situationen i billedoptagelsesøjeblikket. Pilhøjden i planen er den plane afvigelse mellem den målte linje og den faktiske forløb i naturen. Generelt skal objekter, der er indeholdt på GSD-10 billeder samt ligger indenfor en tilsvarende OMRÅDEPOLYGON, registreres med en nøjagtighed, svarende til den registreringsnøjagtighed, som kan uddrages af GSD-10 billederne. For registreringer baseret på landmåling kan forventes dobbelt så nøjagtige registreringer som angivet for GSD-10 billeder. FOT Geometriske krav og regler

28 Nøjagtighed og registreringsmetoder Nøjagtigheden af en registrering angives for de plane koordinater (x,y) og koten (z) hver for sig. Nøjagtigheden udtrykker den anslåede nabonøjagtighed. Følgende værdier er lovlige: 0.03 m m m m m m m m m m m. Metoden for en registrering angives for de plane koordinater (x,y) og koten (z) hver for sig. Følgende værdier er lovlige: Metode Forklaring LL Direkte fra landmåling FF Direkte fra fotogrammetri LS Laser-scanning UU Uspecificeret BR Beregningsmæssigt fastlagt af en automatisk proces under administrativ ajourføring MA Manuelt fastlagt under administrativ ajourføring Objektstørrelser Objekter skal registreres størst mulige i henhold til kravene under de enkelte objekttyper. De angivne mindstestørrelser gælder som hovedregel. Eventuelle afvigelser er nærmere beskrevet i den enkelte objekttypes afsnit. Linjeobjekter, der danner forbindelser i netværk, har en mindstestørrelse svarende til registreringsnøjagtigheden, med mindre andet er angivet under de enkelte objekttyper. I forbindelse med opgradering af eksisterende TK- og TOP10DK-kortværker kan det ske, at eksisterende fladeobjekter i datasamlingerne ikke overholder mindstemålene for FOT. Dog gælder der særlige forhold for objekttyperne BYGNING og SØ. Disse opgraderes objekttypemæssigt til FOT, men leveres ikke til rekvirenten sammen med de øvrige data. I stedet leveres disse data i en særlig undermåler -fil. Denne fil leveres samtidigt og med den samme etapeopdeling som de øvrige data for etapen. FOT Geometriske krav og regler

29 Undermåler-objekterne får således FOT-objekttypenavne, men beholder deres oprindelige oprindelsesoplysninger. Øvrige for små opgraderede objekter uden geometrisk og logisk sammenhæng med andre objekter slettes Overskæring af flader Fladeobjekter overskæres ikke af øvrige objekter. Dog vil veje og vandløb med en bredde > 12 meter overskære NATUR-fladeobjekter. Ved en overskæring fritlægges vejens/vandløbets forløb inden for fladeobjektet. Fritlægningen følger afgrænsningen, hvortil fladen ellers ville være registreret, hvis det kun havde været en flade på den ene side af det overskærende objekt. Denne grænse er f.eks. HEGN, BRUGSGRÆNSE, VEJKANT, VANDLØBSKANT eller lignende. Bredden måles som afstanden mellem disse grænser på hver sin side af det overskærende objekt. Hvor f.eks. en vej flankeres af to forskellige fladeobjekter og vejen ikke er så bred, at vejen skal fritlægges, skal de to fladeobjekter have fællesgeometri i den side af vejen, hvor det forekommer mest naturligt. Samme forhold gør sig gældende ved vandløb. Hvor afstanden ligger og svinger over og under 12 meters-grænsen, skal man vurdere hele vejens/vandløbets forløb i forhold til den aktuelle flade og der ud fra vurdere, om den skal overskæres eller ej. Dette skal hindre hyppige, meningsforstyrrende skift mellem overskæring og sammenflydning Knuder I netværksobjekterne VEJMIDTE, SYSTEMLINJE og JERNBANE etablerer FOT-systemet automatisk en knude i alle endepunkter. Hvor to objekter har fælles endepunkt, har deres knuder i dette punkt altid samme nummer. Ved flytning af et endepunkt bevares knudenummeret uændret. Dette gælder også ved flytning af et fælles endepunkt. Ved en flytning af et endepunkt i planet på mere end 3 meter nedlægges knuden, en ny oprettes, og denne tildeles et nyt nummer. Dette gælder også en knude i et fælles endepunkt. For netværksobjektet VANDLØBSMIDTE indmelder vandløbsmyndigheden værdier for start- og slutknude. Hvor to objekter indgår i samme ordensnet og har fælles endepunkt, har deres knuder i dette punkt altid samme nummer. Hvor to objekter ikke indgår i samme ordensnet og har fælles endepunkt, har deres knuder i dette punkt aldrig samme nummer. Ved en flytning i planet på mindre end 5 meter af et endepunkt (fælles/ ikke fælles) bevares knudeværdien uændret. Dette gælder også ved flytning i planet på mere end 5 meter af et ikke fælles endepunkt. FOT Geometriske krav og regler

30 Ved en flytning i planet på mere end 5 meter af et fælles endepunkt (flere end 2 objekter indgår) nedlægges knuden, en ny oprettes, og denne tildeles en ny værdi for de objekter, som indgår i samme ordensnet. De objekter, som indgår i et lavere ordensnet bibeholder værdi fra nedlagte knude Livscyklusregler Normalt skal et objekt leve længst muligt med samme FOT-ID af hensyn til brugere, der refererer til dets ID. Således vil en ajourføring af et objekt normalt ikke bevirke, at objektet nedlægges og et nyt opstår. Det vil dog ske både for linje- og fladeobjekter i de tilfælde, hvor et objekt ved ajourføring opdeles i flere enkeltobjekter eller samles fra flere objekter til ét objekt. Ligeledes vil det for linjenetværksobjekterne VEJMIDTE, SYSTEMLINJE og JERNBANE ske, hvis blot ét af objektets punkter flyttes mere end 3 meter i planet. For VANDLØBSMIDTE vil det ske, hvis ét af objektets punkter flyttes mere end 5 meter i planet Metadata for objekt og geometri Med henvisning til modellen for metadata (se bilag G), er det valgt at opdele metadata i objektmetadata og geometrimetadata. Geometrimetadata lagres som punktmetadata. Punkt_metadata er beregnet til produktionsmæssige/ kvalitetsmæssige formål og til brug ved anvendelse af FOT-data til tekniske formål. Objekt_metadata afledes delvis ud fra metadata for tilhørende geometri. Herudover skal det angives, hvilken registreringsstandard der er benyttet. For en yderligere beskrivelse af FOT metadata bilag G FOT Geometriske krav og regler

31 2.2. Kvalitet Forventninger Dette kapitel beskriver den kvalitet af FOT-data, som en bruger kan forvente af data efter FOT4 specifikationen. De geometriske data stammer fra meget forskellige kilder og vil blive vedligeholdt af mange forskellige aktører, hvorfor det må indskærpes, at samvittighedsfuld oplysning af metadata er en bydende nødvendighed for, at andre kortbrugere kan have en mulighed for at vurdere, om kortet har en kvalitet, der modsvarer en påtænkt udnyttelse af det. Kontrol af kortets geometriske kvalitet er derfor nødt til, dels at opdele kontrollen efter forskellige krav til data alt efter hvilken OMRÅDEPOLYGON, de ligger indenfor, og dels her inden for at tage hensyn til metadata for et givet objekt Nøjagtighedstyper Begrebet kvalitet er i denne specifikation inddelt i 4 undergrupper: Geometrisk nøjagtighed Den geometriske nøjagtighed forstås som koordinatnøjagtigheden på de enkelte punkter i datasættet. Det gælder både nøjagtigheden i planet og i højden. Tematisk nøjagtighed Den tematiske nøjagtighed forstås som et udtryk for, hvorvidt objekterne er registreret med de korrekte objekttyper, attributter og attributværdier. Logisk nøjagtighed Den logiske nøjagtighed forstås som et udtryk for hvorvidt data opfylder kravene til topologi og struktur. Fuldstændighed Fuldstændighed forstås som et udtryk for forskellen mellem det registrerede antal objekter i forhold til dem, der findes i billederne (ved fotogrammetrisk registrering) eller dem, der findes i virkeligheden på opmålingstidspunktet (ved terrestrisk registrering). Ved totalajourføring anvendes fejlgrænserne på den samlede mængde af data i hele det ajourførte område. Ved udpeget ajourføring gælder det samme som for totalajourføring, dog alene indenfor de områder, der er udpeget. FOT KVALITET 2.2.1

32 2.2.3 Fejloptællingsmetoder Til brug for beregning af fejlmængden er her opstillet en række fejloptællingsmetoder. Navn A B C D E F G H J Metode Antal fundne fejl i forhold til antallet at koordinater i data for området. Antal fundne flade-fejl i forhold til antallet af flade-objekter i data for området. Antal fundne netværks-fejl i forhold til netværksobjekter i data for området. Optælles for flade-fejl og netværks-fejl hver for sig. Antal fundne netværks-fejl i forhold til antallet af den pågældende objekttype i data for området. Optælles for hver af de nævnte objekttyper hver for sig. Denne fejl må ikke forekomme. Antal fundne fejl i forhold til antallet af linje- og flade-objekter i data for området. Antal fundne fejl i forhold til antallet af objekter af den pågældende type i data for området. Antallet af manglende objekter i forhold til de registrerede optalt i et vilkårligt kvadrat 1 km-kvadrat indenfor OMRÅDEPOLYGON med TYPE=3 2 km-kvadrat indenfor OMRÅDEPOLYGON med TYPE=2 4 km-kvadrat indenfor OMRÅDEPOLYGON med TYPE=1 Dog mindst 100 objekter (i billedet) i området, ellers må området udvides til der er mindst 100 Punktudpegede ajourføringssteder: Antal manglende ajourføringer i forhold til det udpegede antal. Der må forekomme op til 5 af disse fejl pr. etape Geometrisk nøjagtighed Den geometriske nøjagtighed forstås som koordinatnøjagtigheden på de enkelte punkter i kortet. Det gælder både nøjagtigheden i planet og i højden. Den geometriske nøjagtighed for et objekt indgår som en vigtig faktor for dets metadata. De enkelte registreringer skal derfor angives enten som en sikker registrering, en usikker registrering eller som en manglende kote registrering. Sikker registrering Sikker registrering vil for veldefinerede punkter ligge inden for nøjagtighederne angivet i skemaet i afsnit Geometriske krav og regler. For ikke veldefinerede objekttyper så som SKOV, KYST og lignende labile grænser, vil registreringsnøjagtigheden være den samme men usikkerheden på definitionen af objektets beliggenhed vil bevirke, at nøjagtigheden af stedfæstelsen ikke vil være den samme som registreringsnøjagtigheden. I metadata vil disse objekter dog alligevel have en nøjagtighed svarende til sikker registrering da registreringsmetoden ikke er forringet, det er blot definitionssikkerheden af objektet, der bevirker en noget mere usikker stedfæstelse. Usikker registrering Usikker registrering vil optræde hvor en given kombination af registreringsmetode og forhold i naturen ikke gør det muligt, at registrere med den nøjagtighed metoden ellers kan levere. Dette kan f.eks. være skygger fra træer eller bygninger. Usikker registrering angives ved at sætte nøjagtigheden til 3,00 meter. FOT KVALITET 2.2.2

33 Manglende koteregistrering Manglende koteregistrering anvendes, når den anvendte registreringsmetode ikke giver en brugbar Z-koordinat f.eks. ved skærmdigitalisering eller registrering i et 2D-GIS. Ved manglende Z- koordinat gives en plan- og højdenøjagtighed svarende til den, registreringsmetoden ellers kan levere i det opgældende område. Selve Z-koordinaten skal derimod altid sættes til den foreskrevne værdi for udefineret Z-koordinat som beskrevet i afsnit Geometriske krav og regler Der vil altså være en logisk sammenhæng mellem registreringsmetode, objektets art og værdien for nøjagtigheden. Legale værdier For tabel over legale nøjagtigheder henvises til afsnit Geometriske krav og regler Kontrol af punktmiddelfejl Kontrollen af den plane punktmiddelfejl kan foretages som en relativ eller absolut kontrol. Kontrollen af kotemiddelfejlen foretages absolut. Kravene til plan- og kotemiddelfejl skal begge overholdes, før end et FOT-datasæt kan bestå punktmiddelfejlstesten. Kontrol af relativ punktmiddelfejl i planet Normalt er den relative punktmiddelfejl nær den absolutte middelfejl. Den relative punktmiddelfejl kontrolleres ved at foretage en række afstandsmålinger. For at få et tilfredsstillende grundlag for vurdering af punktmiddelfejlen i planet, skal der foretages mindst 25 uafhængige afstandsmålinger jævnt fordelt over det FOT-datasæt, der ønskes kontrolleret. Beregning af den relative punktmiddelfejl: A m Afstand målt i marken A f Afstand beregnet ud fra tilsvarende punkter i FOT-data n Antal målinger Bemærk: Grove fejl (max. 5 %) kan forekomme. Disse medtages ikke ved middelfejlsberegningen. Bestemmelsen af afstanden i marken skal udføres med en middelfejl på kontrolpunkterne, der er mindst 3 gange mindre end den forventede middelfejl på kontrolpunkterne i FOT-data. Kontrol af absolut punktmiddelfejl i planet Normalt er den relative punktmiddelfejl nær den absolutte middelfejl. Den absolutte punktmiddelfejl kontrolleres ved at foretage en række kontrol-koordinatfastlæggelser. For at få et tilfredsstillende grundlag for vurdering af punktmiddelfejlen i planet, skal der foretages mindst 25 uafhængige kontrolmålinger jævnt fordelt over det FOT-datasæt, der ønskes kontrolleret. FOT KVALITET 2.2.3

34 Målingerne skal foretages med overlegen nøjagtighed. De beregnede lokale koordinater transformeres konformt (kun parallelforskydning og drejning) over databasens koordinater. Transformationens indpasningsmiddelfejl vil svare til den relative punktmiddelfejl. Bemærk: Grove fejl (max. 5 %) kan forekomme. Disse medtages ikke ved middelfejlsberegningen. Bestemmelsen af koordinaten i marken skal udføres med en middelfejl på kontrolpunkterne, der er mindst 3 gange mindre end den forventede middelfejl på kontrolpunkterne i FOT-data. Kontrol af absolut middelfejl på koter Kotemiddelfejlen i databasen kontrolleres ved at foretage en kotering af mindst 25 uafhængige og kotemæssigt veldefinerede kontrolpunkter, der også er koteret i databasen. Beregning af kotemiddelfejlen: K m Kote målt i marken K f Kote fra FOT-data n Antal målinger Bemærk: Grove fejl (max. 5 %) kan forekomme. Disse medtages ikke ved middelfejlsberegningen. Bestemmelsen af koten i marken skal udføres med en middelfejl på kontrolpunkterne, der er mindst 3 gange mindre end den forventede middelfejl på kontrolpunkterne i FOT-data Tematisk nøjagtighed Her forstås tematisk nøjagtighed som udtryk for, hvorvidt objekterne er registreret med de korrekte objekttyper, attributter og attributværdier. Den tematiske nøjagtighed fremgår af følgende skema. Objekttype samt deres vigtigste attributter OMRÅDEPOL TYPE=1 Tilladelig fejl % OMRÅDEPOL TYPE=2 OMRÅDEPOL TYPE=3 Beregningsmetode BYGNING F VEJMIDTE, JERNBANE, VANDLØBSMIDTE F NATUR-gruppens flader F Linjen mod hav (KYST og HAVN) F Alle andre objekttyper individuelt F Attributter, der medgår i optællingen: Objekttype BYGNING VEJMIDTE Attributter Alle Alle, undtagen: Overflade og Vejbredde FOT KVALITET 2.2.4

35 JERNBANE VANDLØBSMIDTE HAVN Alle Alle Alle Kontrol af attributter og deres værdier. Herunder kontrolleres om samtlige navne på objekttyper, attributter og attributværdier er stavet korrekt. Yderligere kontrolleres det om attributterne: forekommer på de foreskrevne objekter besidder en lovlig værdi er kombineret korrekt med eventuelle andre attributter på samme objekt Alle objekttypers og attributters stavemåde samt kombinationsregler for attributter er oplistet i et regneark (se bilag N). Denne kontrol kan køre fuldautomatisk og da disse stavemåder og attributkombinationer er vitale for databasen accepteres ingen fejl i denne test. Her er et uddrag af et eksempel på et skema fra FOT3. Når der foreligger et skema til FOT4 vil billedet og bilaget blive udskiftet. Skemaet er dynamisk og kan godt skifte flere gange under en kortlægning. FOT KVALITET 2.2.5

36 2.2.6 Logisk nøjagtighed Den logiske nøjagtighed forstås som et udtryk for, hvorvidt data opfylder nedenstående krav til intern struktur. Emne Definition Tilladelig fejl % Geometritype Korrekt geometritype (punkt, linje, flade) samt overholdelse af de nævnte regler for disse. Beregningsmetode 0 D Splines og cirkler Overholdelse af de opstillede regler. 0 D Nulvektor og backloop Overholdes kravene til nulvektorer og backloops J Nøjagtighedsangivelser Kun de foreskrevne værdier må anvendes. 0 D Koteangivelser Ved fotogrammetriske arbejder som f.eks. etablering, opgradering eller ajourføring må udefinerede J koteangivelser ikke forekomme. Snap Mindstestørrelser Topologi Identiske objekter Topologi Objektoverlap Topologi Fællesforløb Topologi Bryd-Samle Fejlsnap= manglende eller forkert snap. Overholdes mindstestørrelsen for punkter: afstanden til andre objekter linjer: mindstelængde + registreringstæthed(internt i objektet og i forhold til alle andre objekter) flader: mindsteareal + registreringstæthed(internt i objektet og i forhold til alle andre objekter) Samme geometri, objekttype og attributter. Ulovligt overlap af flader helt eller delvist, manglende cut-out, ulovligt cut-out, samt manglende fællesforløb mellem flader. Samt netværksobjekters (VEJMIDTE, JERNBANE og VANDLØBSMIDTE) skæring med de på langs afgrænsende objekter. Ulovligt fællesforløb eller manglende fællesforløb mellem objekter. Fuld netværkstopologi som foreskrevet for: VEJMIDTE, SYSTEMLINJE, JERNBANE, VANDLØBSMIDTE samt KYST/HAVN 0,20 A Pr. geometritype J 0 D 1 B 0,2 E 0,1 C FOT KVALITET 2.2.6