Midtvejsrapport FOT-arbejdsgruppen

Transkript

1 Midtvejsrapport FOT-arbejdsgruppen rbejdsgruppen til udpegning af Fælles Objekttyper i den tekniske og topografiske kortlægning Juni 1999 t t H H H H H H H C C C C C C C C C C C C C C C C p

2 Indledning rundkortudvalget blev nedsat i 1998 af KL og KMS. Udvalget ser det som en af sine opgaver at fastlægge den grundlæggende geografiske referenceamme, som al anden stedbestemt information kan registreres, sammenstilles og præsenteres på. rundkortudvalget har nedsat en arbejdsgruppe rbejdsgruppe vedrørende udpegning og etablering af fælles objekter i daglig tale kaldet FOT-gruppen til at foretage tekniske undersøgelser og afvejninger omkring mulighederne for at få etableret fælles objekttyper mellem TOP10DK og TKkortdata. Denne afrapportering skal informere om de overvejelser, der gøres i den sammenhæng. Rapporten er rettet mod de ansvarlige for kortområdet samt brugere af kort. Rapporten er i sagens natur temmelig teknisk i sit sprog. Rapporten er udelukkende et udtryk for det arbejde, der foregår i FOT-gruppen. rbejdsgruppen har løbende orienteret rundkortudvalget, og de enkelte faser i arbejdet har været drøftet og godkendt heri. Rapporten er således ikke udtryk for færdige resultater, men er en status for de overvejelser, der har givet input til de forskellige forsøg, der nu iværksættes, og som pågår resten af året Disse forsøg forventes at give baggrund for det videre arbejde med objektdefinitionerne. Det er håbet, at information om overvejelserne giver mulighed for en bredere drøftelse af arbejdet og dermed bidrag til det videre forløb fra alle interesserede parter.

3 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Kriterier for udvælgelse af FOT Bruttoliste for FOT-objekter enerelle problemstillinger Objektid Oprindelse på punktniveau Snap og topologi By/land & forskel i nøjagtighed / Koordinatsystem Historik Fælles geometri Dataflows i FOT Objektbeskrivelse for et FOT-objekt Skabelon til objektbeskrivelserne Objektbeskrivelse for det enkelte FOT-objekt Objektbeskrivelse for BY, areal Objektbeskrivelse for DMBRU, areal Objektbeskrivelse for DRIVHUS, areal Objektbeskrivelse for HVN, linie Objektbeskrivelse for HØJSPÆNDIN, linie Objektbeskrivelse for KYST, linie Objektbeskrivelse for LNDHEN, linie Objektbeskrivelse for SKOV, areal Objektbeskrivelse for STEDNVN, punkt Objektbeskrivelse for STIMIDTE, linie Objektbeskrivelse for SØ, areal Objektbeskrivelse for TNK/SILO, areal Objektbeskrivelse for TELEMST/TÅRN, punkt Objektbeskrivelse for VNDLØBSMIDTE, linie Objektbeskrivelse for VINDMØLLE, punkt Objektbeskrivelse for VÅDOMRÅDE, areal Storskalaforsøg vedr. FOT Faseinddeling for storskala-forsøget: De særlige problemstillinger Objekttyper, der medtages i storskalaforsøget Beskrivelse af forsøg for det enkelte FOT-objekt FOT-lagring nvendelse Særlige problemstillinger ved enkelte FOT-objekter Objektbeskrivelse for JERNBNE, linie Objektbeskrivelse for KIRKEÅRD, areal Objektbeskrivelse for PRKERIN BYNIN T/MUR KOMMUNERÆNSE Objektbeskrivelse for VNDLØBSBRED VEJMIDTE Opsamling og det videre arbejde Delopgaver i kommissoriet Det videre arbejde/arbejdsmetoder Bilag... 61

4 Kommissorium Tidsplan FOT-arbejdsgruppe Rapport fra saltvandsforsøg... 67

5 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 1 1. Baggrund FOT-arbejdsgruppen blev nedsat af rundkortudvalget i sommeren ruppen består af i alt 9 personer, der repræsenterer et bredt udvalg af de brugere, der i dag anvender tekniske kort eller TOP10DK. ruppens medlemmer fremgår af bilag til denne rapport. ruppens kommissorium er udarbejdet af rundkortudvalget. Kommissoriet er medtaget som bilag til denne rapport. rbejdet i gruppen har været søgt koordineret med øvrige tiltag, der gøres på området. Således har EKKO-samarbejdet arbejdet med bygningsobjektet som eventuelt FOT-objekt, og der har været afholdt fælles drøftelser. Ligeledes har Ferskvandsobjekterne (Vandløb, sø m.v.) været bearbejdet af den såkaldte Hydrogruppe, nedsat af KMS og amterne i sommeren Resultaterne fra Hydrogruppen indgår som forslag til ferskvandsobjekterne. Som det fremgår af kommissoriet, er arbejdsgruppens opgave at tage udgangspunkt i de tekniske problemstillinger omkring etablering af eventuelle FOT-objekter. De økonomiske og organisatoriske problemstillinger skal således bearbejdes i senere faser af arbejdet (RUK). FOT-arbejdsgruppen valgte fra starten at se med åbne øjne og uden skelen til tidligere tiders resultater fra lignende arbejder. Således har tidligere tiders afrapportering været tilgængelige for alle medlemmer, men ingen konklusioner fra disse arbejder har som udgangspunkt været inddraget. rbejdsgruppen har indtil denne midtvejsrapport haft 16 møder, der har været afholdt rundt omkring hos deltagerne. rbejdet har været uddelegeret, således at enkelte medlemmer/grupper af medlemmer i arbejdsgruppen har udarbejdet oplæg til de enkelte objekter. Under møderne har der som oftest været afholdt DEMO er af forskellige arbejdsopgaver i tilknytning til kort i deltagernes organisationer, idet det har været et vigtigt moment at få så stort et indblik i de mange forskellige anvendelsesområder, som de korttyper, vi har arbejdet med, indgår i. FOT-arbejdsgruppen har for hver objekttype søgt at beskrive anvendelsesområderne for den pågældende objekttype og har taget udgangspunkt i denne beskrivelse ved definition af et FOT-objekt. nvendelse af kortet og de enkelte objekter i kortet har således været i fokus.

6 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 2 2. Kriterier for udvælgelse af FOT På et af de første møder i FOT-arbejdsgruppen blev det, som det også er anført i kommissoriet, drøftet hvilke kriterier, der skulle anlægges, for at afgøre om et kortobjekt muligvis kunne indgå som FOT-objekt. Der var enighed om, at gruppen så vidt muligt ville undgå at tage udgangspunkt i de holdninger, der tidligere har været om disse emner. FOT-gruppen ville se fordomsfrit og åbent på opgaven. lle kortobjekter, der blot antydet ved navnet indgik i såvel TOP10DK som TK, blev optaget som et muligt FOT-objekt. Herudover er også inddraget objekter, for hvilke der kan tænkes at være eller som gruppen er blevet gjort opmærksom på kan have en bred fælles interesse hos mange kortbrugere. Ud fra disse forudsætninger blev følgende kriterier oplistet: Kriterium Behov Officielle nøgler jourføring Netværksobjekter Oplagt dministrative grænser Objektet bruges af mange. Objektet bruges som referencegrundlag for andre objekter, der evt. bruges af mange. Objektet er tilknyttet nøgler i/fra officielle registreringer og dermed bærer af administrative oplysninger. Objektet er ajourføringstungt. Netværksobjekter vil ofte gå på tværs af flere myndigheders områder. Objektet er oplagt/let at etablere som fællesobjekt. Objektet er en administrativ grænse, som ofte anvendes af mange instanser og i mange sammenhænge. Blot et af disse kriterier skulle opfyldes for, at gruppen har taget objekttypen i betragtning som et muligt FOT-objekt.

7 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 3 3. Bruttoliste for FOT-objekter Følgende kortobjekter har været behandlet i arbejdsgruppen med henblik på en vurdering af, om de formodes at være egnede som FOT-objekt. Enkelte objekter er vurderet ikke at være egnede som FOT-objekter, medens en række andre foreslås underkastet yderligere undersøgelser og forsøg. lle vurderede objekter er beskrevet i afsnit 5, således også de objekttyper, der udgår af de videre undersøgelser som ikke-egnede. Status for de enkelte objekttyper fremgår af skemaet: Muligt FOT-objekt Storskalaforsøg Bemærkning By Indgår i storskala Bygning tag/mur Forsøg foregår sideløbende med storskalaforsøget Objektet vil udgøre et meget vigtigt element af FOT Dambrug Indgår i storskala Ny objekttype Drivhus Indgår i storskala røft Udgår som objekttype, inddrages under Vandløbsmidte Havn Indgår i storskala Højspænding Indgår i storskala Jernbane Ikke egnet som FOT Kaj Udgår som objekttype i TK, inddrages under Havn Kirkegård Ikke egnet som FOT Kommunegrænse Forsøg foregår sideløbende med Søges bearbejdet færdigt i forslag i 1999 storskalaforsøget Kyst Indgår i storskala Landhegn Indgår i storskala Parkering Ikke egnet som FOT Skov Indgår i storskala Stednavn Forsøg foregår sideløbende med storskalaforsøget Stimidte Indgår i storskala Sø Indgår i storskala Tank/silo Indgår i storskala Telemast/tårn Indgår i storskala Vandløbsbred Indgår ikke i storskala Bearbejdes i det videre arbejde Vandløbsmidte Indgår i storskala Vejmidte Forsøg foregår sideløbende med Søges bearbejdet færdigt i forslag i 1999 storskalaforsøget Vindmølle Indgår i storskala Vådområde Indgår i storskala

8 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 4 4. enerelle problemstillinger I forbindelse med arbejdet har der vist sig en række generelle problemstillinger, som afspejler en række principielle forskelle i den måde, hvorpå de to kortværker TOP10DK og TK er opbygget. Disse problemstillinger kræver en principiel afklaring, for at FOT kan blive en realitet. Problemstillingerne er beskrevet i dette afsnit. Tillige er angivet, hvorvidt og hvorledes disse principielle problemstillinger skal indgå i et storskalaforsøg. 4.1 Objektid I forbindelse med etableringen af TOP10DK er alle objekter blevet forsynet med et TOP10DKnummer i takt med, at objekterne er lagt i TOP10DK-databasen. Dette TOP10DK-nummer er nøglen, når der foretages ajourføring på objektet, udveksles data med brugeren, indrapporteres fejl osv. En tilsvarende ident for de tekniske kort findes ikke. Formålet med at KMS har valgt objekt nummereringen for TOP10DK-objekterne er: Fremtidssikring af kort-databasen. Entydig udpegning af et objekt, vha. objekt-identen. Samme formål kan benyttes, når der oprettes en database til FOT-objekterne. I forbindelse med etableringen, driften og ajourføringen af TOP10DK-databasen har KMS gjort sig mange erfaringer med identer på de enkelte objekter. Da objekt-identen først tildeles, når et nyproduceret objekt lægges i TOP10DK-databasen, anvendes TOP10DK-identen hovedsageligt ved ajourføringen af objektet. TOP10DK-identen videregives til brugeren af TOP10DK (som en attribut til objektet), og eventuelle fejl ved objektet kan indrapporteres vha. objekt-identen. Hele den efterfølgende fejlretning/ajourføring af objektet tager udgangspunkt i objektets ident, således at TOP10DK-databasen understøtter, at brugeren kan nøjes med at få de ændringer, der er sket i datasættet siden sidste leverance (plus/minus-data). Øvrige fordele, som KMS har erfaret ved brug af objekt-identen er: jourføring af databasen, giver større sikkerhed. Identen sikrer entydig udveksling/henvisning, uafhængig af koordinat-systemer. Mulighed for entydig geokodning, på tværs af forskellige institutioner. Mulighed for at skabe reference imellem objekter. Lagring af historik. Der er naturligvis også ulemper forbundet med at have identer på objekterne. Disse er nok mest begrænset til vedligeholdelsen af kort-databasen, dvs. håndteringen af identen i forbindelse med ajourføringen af databasen og ved udveksling af data. ndre ulemper kan være: Tilretning af anvendelsessystemer og udvekslingssystemer, således at objekt-identen kan lagres og udveksles som attribut til objektet. For at udnytte identen fuldt ud ved ajourføring af brugerens kort-data, skal der udvikles rutiner, der kan understøtte plus/minus-data.

9 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 5 På baggrund af ovenstående foreslås det, at der gøres forsøg med objekt-identer på alle FOTobjekter i forbindelse med storskalaforsøget. 4.2 Oprindelse på punktniveau Både tekniske kort og TOP10DK indeholder informationer om hvorledes og hvornår et objekt er tilvejebragt, nøjagtigheden i objektet, ajourføringsdato osv. - altså vigtige oplysninger om objektets kvalitet. Ud over denne oprindelse på objekt-niveau indeholder TOP10DK-objekterne oprindelse på de enkelte punkter (koordinater) i objektet. Man kan således identificere de enkelte koordinater i f.eks. en bygning, der har en anden (dårligere) kvalitet end selve objektet. Ydermere kan det identificeres, hvilke koordinater i et objekt der er ny-registrerede i forbindelse med en ajourføring. t KMS har valgt strategien med oprindelser på punkt-niveau skyldes væsentligst: Fremtidssikring af kort-databasen. Vigtig information ved ajourføring. Samme formål kan benyttes, når der oprettes en database til FOT-objekterne. Oprindelige fotogrammetriske registreringer Nye (ajourførte) fotogrammetriske registreringer Oprindelses-informationerne på punkt-niveau kan ikke umiddelbart videregives til brugerens anvendelses-system. Det danske udvekslingsformat DSFL understøtter oprindelsesinformationer såvel på objekt-niveau, som på punktniveau. Men oversættere til de gængse kort- og gi-systemer kan ikke håndtere funktionaliteten. Som led i storskalaforsøget, foreslås det, at lagringen af FOT-objekterne understøtter oprindelsesinformationer på punkt-niveau, og der gøres forsøg med udtræk fra FOT-databasen, hvor brugeren dels får videregivet oprindelsen på objekt-niveau, dels oprindelsen på punkt-niveau. Oprindelsen på punktniveau i TOP10DK rummer mange informationer, som vil være mindre relevante for slutbrugeren. Det er derfor vigtigt at pointere, at det vil være muligt at filtrere informationer, som har størst relevans for håndteringen af databasen og for ajourføringen fra, inden data leveres til brugerne. 4.3 Snap og topologi Snap anvendes i dag i både TK og TOP10DK. Implementeringen er ikke ens, idet der i TK anvendes snap inden for grupper af objekttyper og i TOP10DK anvendes snap generelt blandt alle objekt- typer.

10 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 6 De største fordele ved, at objekter er snappede til hinanden er, at der til IS-anvendelser kan skabes topologiske sammenhænge mellem objekter. Snap skal forekomme, hvor et punkt eller forløb i et objekt kommer indenfor registreringsnøjagtigheden af et punkt eller forløb af et andet objekt. Snap, fælles geometri og generel topologi Dette afsnit beskriver de generelle forhold, der gør sig gældende. Undtagelser til de generelle regler, vil fremgå under de enkelte objekttyper. lle objekter registreres afhængig af objekttype med en af geometrityperne punkt, linie eller flade. Der registreres kun med rette linier i linie- og arealobjekter. To geometrisk identiske objekter må ikke forekomme. Punkter eller linieforløb, som i rummet ligger tættere på hinanden end registreringsnøjagtigheden skal snappes sammen. Hvor data indenfor samme geografiske område baserer sig på forskellig registreringsnøjagtighed regnes der med den ringeste registreringsnøjagtighed. Linietopologi: lle linieobjekter brydes, hvor 3 eller flere forløb af samme objekttype mødes i eller. Eksempelvis hvor tre LNDHEN mødes, skal der etableres endepunkter. Også hvor to af hegnene er registreret i eet niveau og det tredje hegn i et andet niveau, skal der etableres endepunkter. Fladetopologi: lle arealobjekter skal hver især have identiske start- og slutpunkter. realer af samme objekttype må ikke have fælles geometri. realobjekter må ikke skære sig selv og må ikke helt eller delvis overlappe andre arealer. lle arealer er disjunkte med mindre andet fremgår af objektbeskrivelsen. Eksempelvis kan DRIVHUS ligge ovenpå BY, uden at der skal etableres hul i bypolygonen. 4.4 By/land & forskel i nøjagtighed I TK-specifikationerne er defineret forskellige standarder for kort, hvilket afspejler den afvejning, der i kommunerne må foretages mellem behov og økonomi. De fleste kommuner har behov for en høj detaljeringsgrad og en høj nøjagtighed i byområder, hvor der skal træffes mange myndighedsafgørelser, der går tæt på ejendommene, hvor forsyningsanlæg ligger tæt, og hvor planlægningen kræver tæt udnyttelse og derfor mere nøjagtige kortdata. f hensyn til økonomien har størstedelen af kommunerne valgt ikke at anskaffe de samme gode kortstandarder i landområderne, men her er behovet typisk heller ikke så stort. I modsætning hertil er TOP10DK et kortværk med ensartet detaljeringsgrad og nøjagtighed i hele landet. Der findes 3 TK-kortstandarder: TK3, som er de mest detailrige og nøjagtige TK2 som er lidt mindre detailrige, men oftest af samme nøjagtighed som TK3 TK1, som er de mindst nøjagtige og de mindst detailrige. Forskellen i standarder i TK-korttyperne ligger herudover i 3 forhold:

11 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 7 Større geometrisk nøjagtighed i by end på land Flere objekttyper i by end på land Enkelte objekttyper har forskellige registreringsforskrifter i de forskellige korttyper, f.eks. medtages tank/silo af mindre størrelse i by end på land. TK1 er den korttype, der modsvarer TOP10DK bedst for de objekttyper, der vurderes som FOTobjekter. De 3 TK-korttyper anvendes alle i kommunerne. TK3 og TK2 anvendes typisk i by- og bynære områder og TK1 typisk i landområder. Nogle kommuner vælger dog TK3 eller TK2 for hele kommunens areal. Hvor der er forskel i korttyper indenfor kommunen vælger nogle kommuner at lade en byafgrænsning/bypolygon udgøre grænsen mellem TK-korttyperne, medens andre f.eks. vælger den landsdækkende kortbladsinddeling. Forsyningsområder og udviklingsområder kan også udgøre afgrænsningen. De 3 typer af forskelligheder vurderes at have følgende indflydelse på FOT-objekter: Forskel i geometrisk nøjagtighed mellem by og land Da alle TK-data har en nøjagtighed på mindst 1m, som også er TOP10DK s nøjagtighed, vil alle FOT-objekter kunne overholde denne nøjagtighed. t FOT-objekter nogle steder lever op til en højere nøjagtighed må kunne oplyses specifikt overfor de kunder, der har behov for den højere nøjagtighed og dermed efterspørger den. Flere objekttyper i by end på land De objekttyper, der medtages som FOT-objekter, skal dække hele landet. Forskellige registreringsforskrifter i de forskellige korttyper Denne type af forskelle optræder typisk for objekttyperne indenfor bygnings- og anlægsobjekterne. Forskellene betyder typisk, at objekter af en mindre størrelse (f.eks. mindre tank/silo) medtages i TK3-2 områderne end i TK1-områderne. Forskellen kan, som nævnt ovenfor ikke altid afgrænses i de eksisterende TK-data ved en bypolygon og det vurderes, at kommunernes egen afgrænsning afspejler et reelt behov, hvorfor kommunerne ikke vil være villige til at lade bypolygonen udgøre afgrænsningen. Problemstillingen bør nøjere overvejes. 4.5 / TOP10DK registreres i, d.v.s. med x-, y-, og z-koordinat. TK-data skal ifølge såvel TK93 som TK99 registreres i. Der er dog i dag mange TK-kortdata, som ikke indeholder z-koordinater. Da specifikationerne anbefaler, foreslås det, at alle FOT-objekter registreres i. 4.6 Koordinatsystem TOP10DK kan leveres såvel i SYS34/45 som i UTM.

12 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 8 TK-kortdata leveres stort set altid i SYS34/45. Det anbefales at FOT-objekterne lagres i et landsdækkende koordinatsystem, således at levering kan ske i såvel UTM som i SYS34/ Historik Det bør nøje overvejes, i hvilket omfang FOT-databasen skal indeholde historik. Det anbefales dog, at databasen i det mindste indeholder historik i et sådant omfang, at der er mulighed for udtegning/levering af kortdata fra ethvert tidspunkt, som databasen har eksisteret i, hvis det kan ske uden for store økonomiske konsekvenser. Der påregnes i første fase kun historik på geometrien ikke nødvendigvis på attributdata. 4.8 Fælles geometri Spørgsmålet om fælles geometri af objekter eller dele heraf har været drøftet. Det anbefales, at det i forbindelse med udveksling skal være muligt at få leveret data, der ikke er multikodede. D.v.s. således, at hvert objekt leveres for sig og at objekter med fælles forløb har identiske koordinatsæt over det fælles forløb. 4.9 Dataflows i FOT Spørgsmålet om, hvilke konsekvenser FOT vil få for brugere, hvordan organisering af arbejdet omkring såvel etablering som den senere håndtering af FOT-objekterne vil foregå, har ikke kunnet undgå at give anledning til drøftelser, selv om det ikke fuldt ud er FOT-arbejdsgruppens opgave at løse disse problemstillinger. Et af resultaterne af disse drøftelser er de 3 dataflow-skemaer, der er gengivet på de følgende sider. Signaturforklaring til skemaerne: Rød pil : Primær datakilde Sort pil : Sekundær datakilde Stiplet pil : Datasletning Skemaerne etablering og ajourføring: Skemaerne gennemgås kun i hovedtrækkene. Venstre side af skemaerne angiver mulige datakilder. Fra nogle af datakilderne leveres data til FOT uden bearbejdning, fra andre datakilder skal data bearbejdes i en dataproduktion. lle data skal gennem en metodekasse inden de indgår i FOT-databasen. I denne metodekasse sker en række valideringer og check, ligesom der tildeles en FOT-id (objekt-id). Specielt i ajourføringsdiagrammet er der mange pile. Det er udtryk for, at der er mange datakilder til data, såvel nye data som rettelser og sletninger.

13 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 9 f diagrammerne fremgår også, at FOT-arbejdsgruppen finder det vigtigt, at FOT-databasen består af såvel: den egentlige database en ændringsdel, der indeholder opdateringer, som endnu ikke er fuldt implementeret i FOTdatabasen og en fejl & mangler -del. De enkelte dele af databasen holdes adskilt, men den skal kunne håndteres, således at brugeren, der har behov for det, kan indarbejde såvel ændringer som fejl & mangler i sit dataudtræk. nvendelsesdiagrammet giver udtryk for, hvorledes FOT-gruppen forestiller sig, at brugerne skal opfatte FOT-databasen. FOT-databasen skal ikke opfattes som en database uafhængig af andre datasamlinger. Langt de fleste brugere vil efterspørge data fra såvel FOT som andre kilder. lle datakilder skal være tilgængelige og dataleverandører/brugere skal kunne udtrække data efter det behov, der findes hos den enkelte bruger, uanset om data stammer fra FOT, TOP10DK, TK eller andre datasamlinger. Definitionerne af FOT-objekterne er lavet meget bredt. Ideen bag den brede definition har været at kunne understøtte flest mulige antal anvendelser. Mange brugere vil derfor måske ikke direkte kunne se definitionen af de enkelte objekttyper som ideelle for sin egen anvendelse. Tanken har her været, at data på udtrækstidspunktet skal tilpasses brugeren på en sådan måde, at dataudtrækket lettest muligt direkte kan anvendes af brugeren. For eksempel: VNDLØBSMIDTE medtages gennem SØ og som rørlagte for at danne netværk, der bl.a. kan bruges til miljøanalyser. Hvis en gruppe af brugere ønsker et udtræk, hvor kun synlige, åbne vandløb er medtaget, så kan denne filtrering foretages. BY kan aggregeres til at danne afgrænsningen mellem land og by. Ved at definere den i forhold til Danmarks Statistik kan den også benyttes som grundlag for statistikområder. DRIVHUS medtages, hvis arealet er større end 25 m2. Til overordnet visualisering kan et udtræk laves, der kun medtager DRIVHUSE over 100 m2. Oprindelsesinformationer er velegnede til mærke data med specielle egenskaber. Mange af disse egenskaber er anvendelige til vedligeholdelsen af databasen, men i mindre grad direkte anvendelige for slutbrugeren. Slutbrugeren ønsker evt. kun informationer om registreringsmetode, dato for ajourføring, nøjagtighed og etableringsgrundlag og kan derfor modtage data med kun disse oprindelsesinformationer.

14 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 11 Billeder E T B L E R I N Terrestrisk Opmåling TK99 TOP10DK dministrativ dataproduktion Data produktion V L I D E R I N Påsætning af objekt-id er, check for topologi, snap, m.m.m. FOT DTBSE F O T F O T ændringer F O T Fejl & Mangler

15 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 12 Billeder Terrestrisk Opmåling dministrativ dataproduktion dministrativ Datafangst dministrativ ajourføring Fejl & mangler J O U R F Ø R I N Træder i kraft samtidig med, at produktionen begynder Dataproduktion Ændringsudpegninger og fejl & mangler indgår i den fotogrammetriske produktion. Efter kortlægning slettes elementer i såvel FOT-ændr. som FOTfejl&mangler VERIFICERIN V L I D E R I N Påsætning af objekt-id er, check for topologi, snap, m.m.m. FOT DTBSE F O T F O T ændringer F O T Fejl & mangler

16 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 13 Datakilder N V E N D E L S E Produkter FOT TOP10DK Ex FOT TK Ex FOT DTSÆT XX Datasammensætning/Databearbejdning K Udtræk bearbejdes efter brugerens behov og bestilling MS, Fotogrammetriske firmaer, Kommuner, øvrige dataleverandører TOP10DK Incl FOT TK Incl FOT Standardiseret udtræk Standardiseret udtræk BBB Midtvejsrapport fra FOT-arbejdsgruppen juni 1999

17 Fejl! Ukendt argument for parameter.fejl! Ukendt argument for parameter. Side Objektbeskrivelse for et FOT-objekt Nedenfor er gengivet den skabelon, som alle objektbeskrivelser for eventuelle FOT-objekter er søgt beskrevet efter. Punkterne etablering og ajourføring forventes først udfyldt i en senere fase af arbejdet, idet storskalaforsøget og evt. andre forsøg undervejs gerne skulle udbygge viden til at udfylde disse punkter. Enkelte andre punkter er heller ikke udfyldt, enten fordi de er uaktuelle eller fordi, der endnu ikke er taget stilling til punktet. 5.1 Skabelon til objektbeskrivelserne Objektbeskrivelserne skal indeholde følgende delelementer, med de nedenfor nævnte overskrifter: Objektdefinition Her beskrives objektets overordnede definition, der senere skal indgå i de egentlige objektdefinitioner. Registreringsinstruks/måleinstruks Detaljeret beskrivelse af, hvorledes objektet skal registreres/måles. Topologi, særlige forhold Særlige forhold omkring topologi indenfor objekttypen og sammenhæng med og afhængigheder til andre objekttyper. Regler om snap og fællesgeometri for objekttyper i storskalaforsøget er beskrevet i et fælles skema i afsnit 6. enerelle topologiske forhold er beskrevet i afsnit 4. Egenskabsdata ngivelse af de egenskabsdata, der skal tilknyttes objekterne. Etablering Forslag til og senere regler for, hvorledes FOT-objektet skal etableres. jourføring Forslag til ajourføringsprocedurer. nvendelse Eksempler på anvendelsesmuligheder og test af, at FOT-objekter kan opfylde disse. Forsøg Beskrivelse af forsøg såvel til etablering som ajourføring og anvendelser. skulle udbygge viden til at udfylde disse punkter.

18 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side Objektbeskrivelse for det enkelte FOT-objekt I dette afsnit gennemgås alle de objekter, som indgår i storskalaforsøget. Beskrivelserne er så vidt muligt indpasset i den skabelon, der fremgår af afsnit 5. Udgangspunktet for udarbejdelse af objektdefinitionerne har udover som nævnt i afsnit 1 anvendelsen af kortobjektet været de eksisterende objektdefinitioner i TOP10DK og TK99. For objekterne, der indgår i storskalaforsøget, er udarbejdet et skema, der beskriver snap og fælles geometri mellem objekterne. Dette skema skal forstå således: Snap: Snap skal forekomme, hvor et punkt eller forløb i et objekt ligger indenfor registreringsnøjagtigheden af et punkt eller forløb af et andet objekt. Hvor to objekter krydser hinanden i niveau, skal der skabes snap, og der etableres et identisk punkt (X,Y,Z) i begge objekter. Hvor to objekter krydser hinanden ude af niveau, skal der skabes snap, og der etableres et identisk punkt (X,Y) i begge objekter. Snap kan i skemaet forekomme som 3 muligheder: Ingen snap, snap eller snap. Eksempelvis kan der ikke forekomme snap mellem SØ og DMBRU, der kan kun forekomme snap mellem VINDMØLLE og VÅDOMRÅDE og kun snap mellem VNDLØBSMIDTE og SØ. I skemaet er der for overskuelighedens skyld anvendt præference for frem for, hvilket betyder, at der afhængigt af de fysiske forekomster kan forekomme både og, men skemaet vil alene angive snap. Et eksempel på dette kan være, hvor et LNDHEN snappes til et DRIVHUS. Hvis taget på drivhuset og toppen af hegnet er i samme kote, d.v.s. inden for registreringsnøjagtigheden, så skal de som følge af den generelle regel snappes sammen, og vil dermed få snap, selv om mindstekravet er snap ifølge skemaet. Præference mellem objekttyper: Rækkefølgen af objekttyper i snapskemaet viser prioriteringen mellem de enkelte objekttyper. Eksempelvis har DRIVHUS højere prioriteret end LNDHEN, hvorfor der er LNDHEN, der ved tilfælde af snap skal flyttes til DRIVHUS og ikke omvendt. Fælles geometri: Fælles geometri er, hvor flere på hinanden følgende punkter i to objekter er snappet sammen. Der skelnes mellem og fælles geometri. Hvor fælles geometri forekommer, hvor alene de plane punkter er identiske. Hvor fælles geometri forekommer, hvor både de plane punkter og koterne sætvis er identiske. Et eksempel på fælles geometri er, hvor en SKOV har fælles forløb med en SØ. Et eksempel på fælles geometri er, hvor et VÅDOMRÅDE grænser op til en KYST. Ved fælles geometri skal samtlige punkter over det fælles forløb forekomme i begge objekter. Der må ikke forekomme punkter i det ene objekt, som ikke forekommer i det andet, med mindre reelle fysiske forskelligheder gør sig gældende. I skemaet er og fælles geometri vist med et gråt raster under symbolet for og snap. Hvor fælles geometri er tilladt/krævet er snap følgelig også tilladt/krævet, men ikke nødvendigvis omvendt.

19 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 16 Snapskema (Bygning) Tank/Silo Drivhus Havn (Vejmidte) Kyst Dambrug Sø Vandløbsmidte (Vandløbsbred) Vindmølle Mast Hegn Skov Vådområde Kommunegrænse By Højspænding (Bygning) * * Tank/Silo * Drivhus * Fællesgeometri Snap Ingen / Havn Objekttyper i () er medtaget som kandidater til kommende FOT-objekter. - + (Vejmidte) Ved *-markeringer, findes detaljeret forklaring under objektbeskrivelse Kyst Dambrug Sø Vandløbsmidte (Vandløbsbred) * Vindmølle Mast Hegn * Skov Vådområde Kommunegrænse By Højspænding *-markering En markering med en stjerne er sat i skemaet på steder, hvor objektdefinitionen bør studeres grundigt, da der er helt specielle forhold, der gør sig gældende. Kun væsentlige undtagelser er markeret på denne måde.

20 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side Objektbeskrivelse for BY, areal Objektdefinition fgrænsning mellem land/by, by/by og by/sommerhusområde. Byer inklusiv parker, rekreative områder, sommerhusområder, industriområder, kirkegårde, kolonihaver, skoler og sportspladser indgår i BY. Registreringsinstruks/måleinstruks Byer over 200 indbyggere, hvor bygninger er placeret med mindre end 200 meters afstand, jf. Danmarks Statistiks definition på by, registreres. fgrænsningen registreres i topografiske forekomster som f.eks. bagskel af haver, vandløbsmidter, vejmidter eller kyst. Landområder mindre end 1 ha. kan inkluderes i arealet ved særlige forhold, som f.eks. en kile agerjord, der går ind i byarealet. Der registreres ved terræn i planet (X,Y) og i koten (Z). BY registreres som lukket flade med identiske start- og slutpunkter. Topologi, særlige forhold BY kan have fælles forløb med sig selv og skal have fælles geometri, hvor dette forekommer. Egenskabsdata Ved ajourføring af geometri eller ved nye byer tilskrives en nøgle til Danmarks Statistik. Etablering jourføring Årlig administrativ ajourføring på basis af data fra Danmarks Statistiks nvendelse Ved aggregering til samlede byflader kan arealet benyttes til afgrænsning af FOT-objekttyper, der er forskelligt defineret på land og i by. Til kartografisk visualisering af enkelte eller aggregerede byer. Forsøg Det skal undersøges om fladerne kan aggregeres og benyttes til afgrænsning mellem by og land.

21 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side Objektbeskrivelse for DMBRU, areal Objektdefinition DMBRU defineres som bassin i forbindelse med vandløb. nvendelsen skal være til opdræt af ferskvandsfisk. Registreringsinstruks/måleinstruks DMBRU registreres ved bassinets eller dammens yderste omkreds. Der registreres i planet (X,Y) langs bred/strand og koten (Z) ved vandspejlet. DMBRU større end 50 m 2 registreres. Ligger flere DMBRU med en indbyrdes afstand mindre end 2.5 meter, registreres disse som ét DMBRU. Her medtages bassiner under 50 m 2, hvis det samlede areal bliver større end 50 m 2. Ø i DMBRU registreres som DMBRU. Øer under 100 m 2 medtages ikke. Topologi, særlige forhold Der registreres VNDLØBSMIDTE gennem DMBRU, således at der for hvert sæt af bassiner vælges eet bassin, hvor igennem der registreres VNDLØBSMIDTE. Der skal her være -snap mellem DMBRU og VNDLØBSMIDTE. Egenskabsdata Etablering jourføring nvendelse Til analyser af strømningsforhold og miljøundersøgelser. Til kartografisk visualisering. Forsøg Det skal undersøges om information om beliggenheden hentes fra amterne/dmu eller de kan udpeges ved analyser af TOP10DK s vandløbsmidter. Det skal undersøges, hvordan geometrien til DMBRU oparbejdes. Det skal undersøges, hvilke konsekvensrettelser der skal ske i TK og TOP10DK.

22 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side Objektbeskrivelse for DRIVHUS, areal Objektdefinition Plantevæksthus, hovedsageligt af glas. lasbygninger ved planteskoler, zoo, botanisk have og lign. Sammenhængende drivhuse defineres som ét drivhus uafhængig af højdeforskelle eller skift i tagkonstruktion. Registreringsinstruks/måleinstruks DRIVHUS registreres som areal. Registreringen foretages ved yderste tagkant med koten ved tagkant. Drivhuse under 25 m 2 registreres ikke. Drivhuse i parcelhushaver registreres ikke. lasbygninger ved parcelhuse, stationer, stadions, svømmehaller, butikscentre og lign. registreres ikke som DRIVHUS, men som BYNIN T Forbindelsesgange mellem DRIVHUS registreres altid som DRIVHUS. Huller i drivhuse over 25 m 2 registreres som et selvstændigt DRIVHUS. Der skal foretages opretning af drivhuse, der skønnes at være retvinklede. Plane spring i tagkonstruktioner mindre end <comm: 3 gange den plane nøjagtighed -> 1 meter> medtages ikke. Topologi, særlige forhold Egenskabsdata Ingen Etablering jourføring nvendelse DRIVHUS anvendes som et generelt vigtigt fysisk objekt. Forsøg Der er behov for såvel den detailrigdom som den nøjagtighed, der ligger i de tekniske kort. DRIVHUS etableres derfor med udgangspunkt i tekniske kort. Herefter implementeres DRIVHUS i TOP10DK. Væsentlige forskelle i forhold til eksisterende drivhus-objekter i TK-kortdata beskrives Der skal rapporteres særskilt for TK3 i by-/bynære områder og TK1 i landområder.

23 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side Objektbeskrivelse for HVN, linie Objektdefinition Bygværker på grænsen mellem land og vand i form af kajkant, bolværk, bølgebrydende anlæg, bedding o.lign. i havneområder, samt større fritliggende bade/både broer. Registreringsinstruks/måleinstruks Registreres ved den yderste grænse ud mod vandet. Ved lodrette bygværker (f.eks. kajkanter) registres højden ved landoverfladen. Ved skrå bygværker (f.eks. bølgebrydende klippestykker) registreres højden ved vandoverfladen. Dæk- og havnemoler med eller uden forbindelse til land, registreres som HVN. HVN måles på tværs af VNDLØB og RØFT, hvor disse løber ud i havnen. HVN registreres med så få punkter som muligt, dog således at forskellen mellem det faktiske forløb og det registrerede ikke overstiger 1 m. i planen og 1 m. i højden. HVN med en udstrækning på mindre end 50 m. registreres ikke. Bådebroer og badebroer bredere end 2 m. registreres som HVN i sin fulde udstrækning. Topologi, særlige forhold lle HVNE-objekter, der har endepunkter til fælles med KYST, skal sammen med KYST udgøre et samlet forløb. HVN har endepunkter i KYST eller VNDLØBSDMIDTE. Hvor disse mødes, oprettes - eller -endepunkter i begge objekter. Hvor VNDLØBSMIDTE løber ud i havnen deles HVN og -endepunkter oprettes på begge objekter. Egenskabsdata Ingen. Etablering jourføring nvendelse Forsøg Der er behov for såvel den detailrigdom som den nøjagtighed, der ligger i de tekniske kort. HVN etableres derfor med udgangspunkt i tekniske kort. Herefter implementeres HVN i TOP10DK. Væsentlige forskelle i forhold til eksisterende objekter i havneområder i TK-kortdata beskrives.

24 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side Objektbeskrivelse for HØJSPÆNDIN, linie Objektdefinition Højspændingsledninger på stål- eller parvise træmaster. Registreringsinstruks/måleinstruks Registreres med én ret linie ved top af mast / midte af master. Registreres ved hver enkelt mast og ved endepunkter for ledningen. Master, der bærer ledninger med spændinger på 10 kv eller derover registreres. Topologi, særlige forhold HØJSPÆNDIN må ikke have snap eller fælles geometri med andre objekttyper. Dog etableres der snap med objekter, som netværk evt. udgår fra. HØJSPÆNDIN skal danne størst mulige netværk. Der skal snappes i, hvor netværket er fysisk sammenhængende. Egenskabsdata Etablering jourføring nvendelse Kartografisk visualisering. Forsøg Etableres ud fra tekniske kort, som suppleres med TOP10DK. Koten ændres til top. Kontrol med manuskript fra elværk.

25 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side Objektbeskrivelse for KYST, linie Objektdefinition Den naturligt forekommende grænse i registreringsøjeblikket mellem hav (brak- eller saltvand) og land. Registreringsinstruks/måleinstruks Registreres ved den skønnede grænse i mellem land og vand i havniveau. Der registreres KYST, hvor der er kyst i form af sandstrand, klippekyst, strandeng eller havdige (dige i vandkanten til forhindring af kysterosion). Bølgebrydere beliggende ude i vandet samt dæk- og læmoler registreres som HVN. KYSTLINIE måles på tværs af vandløb, hvor disse løber ud i havet. KYST registreres ubrudt under broer. KYST registreres med så få punkter som muligt, dog således at forskellen mellem det faktiske forløb og det registrerede ikke overstiger 10 m. i planen og 2 m. i højden. Øer, der skønnes at være permanente og er større end 100 m 2, registreres også som KYST. Topologi, særlige forhold lle sammenhængende KYST-objekter skal sammen med HVN udgøre et samlet forløb. KYST har endepunkter i HVN og VNDLØBSMIDTE (eller i KYST på ø er, hvor der kun er KYST). Hvor KYST møder HVN oprettes - eller -endepunkter i begge objekter. Hvor VNDLØBSMIDTE løber ud i havet, deles KYST og -endepunkter oprettes på begge objekter. Hvor KOMMUNERÆNSE løber ud i havet, oprettes -endepunkt på KYST. Egenskabsdata Ingen. Etablering jourføring nvendelse Forsøg KYST etableres med udgangspunkt i TOP10DK s geometri. Der skal skabes fælles geometri mellem KYST og HVN. Konsekvensrettelser i TK og TOP10DK skal beskrives.

26 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side Objektbeskrivelse for LNDHEN, linie Objektdefinition LNDHEN defineres som en række af træer eller buske smallere end 10 meters bredde. Registreringsinstruks/måleinstruks lle levende hegn med en samlet længde på mindste 50 m medtages, levende hegn < 50 m medtages ikke medmindre de indgår i et samlet forløb. Mindre huller i beplantningen forårsager ikke, at hegn deles. Der skal dog ikke foretages registrering, hvis hullet er en gennemkørsel eller er opdyrket. Hvis BY er sammenfaldende med LNDHEN registreres begge. Desuden medtages permanent trådhegn omkring transformerstationer, kaserne, fængsler og lignende samt dyrehegn omkring f.eks. hjortefarm eller langs motorvej. Jordvold og stendiger skal kun registreres som LNDHEN, hvis de har en højde og bredde så man ikke umiddelbart kan færdes over dem. Træer på række og beplantning med en bredde større end 10 kan registreres som SKOV. Topologi, særlige forhold Registreres ikke indeni BY, SKOV, SØ, DMBRU, DRIVHUS TNK/SILO eller på vandsiden af KYST og HVN. Egenskabsdata Etablering jourføring Pga. væksten i højden kan LNDHEN ajourføres med længere mellemrum end kortets øvrige objekter. nvendelse Åbenland planlægning. Kartografisk visualisering. Forsøg Det foreslås, at LNDHEN etableres ud fra TOP10DK suppleret med TK. Der skal ske omkodning af data fra hegn by (landsbyerne). Der skal ske omkodning af trægruppe i hegn. Der skal suppleres med koten.

27 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side Objektbeskrivelse for SKOV, areal Objektdefinition Skov defineres som et areal bevokset med træer (TOP10DK). Registreringsinstruks/måleinstruks SKOV registreres på arealets afgrænsning i trækronerne. SKOV registreres med så få punkter som muligt, dog således at forskellen mellem det faktiske forløb, og det registrerede forløb intet sted er større end 5 meter i planen og i koten. realer større end m 2 registreres. Skov smallere en 10 meter registreres som levende hegn. Hvis det samlede skovareal gennemskæres af VEJMIDTE, JERNBNE eller VNDLØBSMIDTE, registreres skoven som flere lukkede arealer. Mindre arealer af SKOV, som ligger adskilt, kan registreres som ét areal, hvis deres indbyrdes afstand er mindre en 10 meter og det samlede areal er større end m 2. Lysninger defineres som områder, der har karakter af permanent ubevokset område. Områder som er åbne pga. stormfald eller fældning eller er nytilplantede skal ikke registreres som lysning. Lysning i SKOV registreres som SKOV og det mindste areal, der udgør en lysning er m 2. Topologi, særlige forhold Egenskabsdata Etablering jourføring nvendelse Kartografisk visualisering. Forsøg Objektdefinitionen er meget lig TOP10DK s objektdefinition. fprøvningen går derfor ud på afprøvning sammen med TK-kort. Nødvendig strukturtilpasning skal beskrives, og konsekvenserne af strukturtilpasning til TK-kort skal beskrives.

28 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side Objektbeskrivelse for STEDNVN, punkt Objektdefinition Stednavne, som er autoriseret af Stednavneudvalget og som optræder i SU-listen f genstandsgrupperne i SU-listen medtages navne indenfor grupperne: real, f.eks. bakke, pynt, skov, mose Bebyggelse, (by, bydel, samlet bebyggelse, spredt bebyggelse, sommerhusbebyggelse) Hovedgård eller større landbrugsejendom Vandareal, f.eks. bugt, farvand, sø, å Registreringsinstruks/måleinstruks Etableres som punktobjekt med koordinaten placeret i det geometriske objekts tyngdepunkt. Topologi, særlige forhold Egenskabsdata enstandskode. Stednavn. Nøgle til SU-database. Etablering. Fra SU-listen. jourføring Følger opdateringen i SU-listen, som p.t. ajourføres halvårlig. nvendelse. Sikrer alle brugere en mulighed for ensartet stavemåde. Kan anvendes til visualisering. Kan anvendes til analyser. Forsøg I udvalgt geografisk område kobles SU-listen og Stednavne- og Stamoplysningsregisteret for at finde den geometriske beskrivelse til punktet for stednavnet. Test af metoder til at snappe stednavne, der også forekommer som FOT-objekt, til objektet. Beskrivelse af mulige ajourføringsrutiner.

29 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side Objektbeskrivelse for STIMIDTE, linie Objektdefinition En sti er et færdselsareal forbeholdt gående og cyklende færdsel. Registreringsinstruks/måleinstruks STIMIDTE registreres midt mellem stiens yderste belægningslinier. STIMIDTE er midte af stier i eget trace samt forbindelse fra disse stier til vejnettet. STIMIDTE er en del af et sammenhængende stinet. Der må ikke være STIMIDTE på stier, som er en del af vejanlægget. Der må ikke være STIMIDTE på stier på kirkegårde samt stier til enkeltbygninger. Her skal indføjes nogle illustrerende eksempler. Topologi, særlige forhold STIMIDTE skal danne størst mulige netværk. STIMIDTE har endepunkter ved: -skæring med STIMIDTE fællespunkter med VEJMIDTE (VEJMIDTE brydes) skift i stikode kommunegrænse Egenskabsdata Stikode jf. CPR-vejregister, hvor de findes. Etablering jourføring nvendelse STIMIDTE anvendes til stiadministration hos vejmyndighederne samt til generering af oversigtskort. Stikort udgives både som information til dagligcyklister og fritidscyklister. Enkelte steder er stimidter adressebærende, i disse tilfælde vil stimidte indgå i ruteplanlægning o. lign. enerel kartografisk visualisering. Forsøg Da stimidter er en option i TK99 vil de formodentlig kun eksistere få steder i TK-kortdata, evt. fremstillet ved egendigitalisering til specielle formål (eksempelvis stiadministration). Derfor etableres STIMIDTE fra TOP10DK s stimidte, i henhold til ovennævnte objektdefinition. Disse stimidter implementeres i TK-kort. Det kan forventes, at den geometriske nøjagtighed i byområderne kan give anledning til problemer med den geometriske tilpasning. Disse problemers konsekvenser beskrives.

30 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side Objektbeskrivelse for SØ, areal Objektdefinition Naturmæssigt område med åbent ferskvand. Siv og rør i SØ indgår i arealet. Området må ikke have karakter af at være gennemstrømmende. Registreringsinstruks/måleinstruks Søer under 100 m 2 medtages ikke. Kun søer med permanent karakter medtages. Temporære søer, som f.eks. er opstået ved årstidsbestemte forhold registreres ikke. Dæmninger og lign. til f.eks. veje og jernbaner, der går på tværs af en SØ, deler søen op i 2 separate søer. Broanlæg på piller eller lign., der ikke væsentligt hindrer vandgennemløb, opdeler ikke søen. Voldgrave, blindåer og lignende, der ikke er del af strømmende vandsystem, registreres som SØ. Områder, der skønnes at være salte søer eller salte vandområder, der er helt eller delvis inddæmmede, men stadig med kontakt til hav, registreres ikke som SØ, men kan medtages efter administrativ indmelding. Søer, som enten er temporære, er salte eller er mindre end 100 m 2 kan medtages efter administrativ indmelding, hvis de har naturmæssig betydning. Ø i SØ registreres som SØ. Øer under 100 m 2 medtages ikke. Øer, som er mindre end 100 m 2 kan medtages efter administrativ indmelding, hvis de har naturmæssig betydning. Der registreres i planen (X,Y) langs søens kanter og koten (Z) ved vandspejlet. Topologi, særlige forhold Ved HVN i SØ skal der være fælles geometri mellem objekttyperne. Hvor der er fysisk sammenhæng mellem SØ og VNDLØBSMIDTE skal objekterne være forbundne. Vandløbsnetværk registreres gennem SØ. Egenskabsdata 3-nøgle iht. Naturtyperegistreringen. Nøglen kan tilknyttes efter administrativ udpegning. Kun søer med administrativ interesse tildeles nøgle. Etablering jourføring nvendelse 3-registreringer. Til analyser af strømningsforhold og miljøundersøgelser. Til kartografisk visualisering. Forsøg Sø etableres med udgangspunkt i TOP10DK s geometri. Der skal skabes fælles geometri mellem SØ og HVN. Det skal undersøges om 3-nøglen er brugt på samme måde på tværs af amterne, og om den er anvendt entydigt. Konsekvensrettelser i TK og TOP10DK skal beskrives.

31 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side Objektbeskrivelse for TNK/SILO, areal Objektdefinition Rund eller kantet beholder af bygningsmæssig karakter. Registreringsinstruks/måleinstruks TNK/SILO registreres som areal. TNK/SILO < 25 m 2 registreres ikke. Som option kan registreres TNK/SILO ned til 10 m 2. Registreringen foretages ved yderste tagkant med koten ved tagkant. TNK/SILO registreres som rette linier og med så få punkter som muligt, dog minimum 13 punkter. Under TNK/SILO registreres olie-, kemikalie-, gastanke, kornsiloer, gylletanke, og lign. TNK/SILO registreres ved største omfangspolygon. Hvis en TNK/SILO delvist står inden i en BYNIN, skal bygningen først registreres, hvorefter der registreres TNK/SILO med -fælles geometri. Topologi, særlige forhold Egenskabsdata Ingen Etablering jourføring nvendelse TNK/SILO anvendes som et vigtigt topografisk objekt i mange sammenhænge. Karakteristisk objekt til støtte af lokalisering/position. Forsøg Der er behov for såvel den detailrigdom som nøjagtighed, der ligger i de tekniske kort. TNK/SILO etableres derfor med udgangspunkt i TK-kortdata. TNK/SILO implementeres i TOP10DK. Der skal rapporteres særskilt for TK3 i by-/bynære områder og TK1 i landområder.

32 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side Objektbeskrivelse for TELEMST/TÅRN, punkt Objektdefinition Master til kommunikationsformål f.eks. radio/tv sendemaster, fællesantenner og telefonimaster. Registreringsinstruks/måleinstruks Registreres ved midte af mast. Kote til top af mast. Der registreres kun master, der står på jorden. Topologi, særlige forhold Egenskabsdata Etablering jourføring nvendelse dministration af placering m.m. if. med tilladelser. Kartografisk visualisering. Forsøg TELEMST/TÅRN etableres fra tekniske kort, suppleres fra TOP10DK. Identificeres og påføres kote. Evt. inddrages byggesags arkiv hos kommunen.

33 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side Objektbeskrivelse for VNDLØBSMIDTE, linie Objektdefinition Midte af naturlig eller gravet, åben eller rørlagt rende, kildeløb, bæk, å eller flod. Registreringsinstruks/måleinstruks fvandingsgrøfter langs veje medtages kun, hvis de er en del af netværket. Der registreres i planen (X,Y) midt mellem vandløbets kronekanter og koten (Z) ved vandspejlet eller, hvis tørlagt, i bunden. Mindre lommer eller udposninger på den ene bred forårsager ikke at vandløbsmidte skal registreres med ændret forløb. Objekter registreres fra forgrening til forgrening. Under forgrening hører: hvor to eller flere vandløb løber sammen udspring skift fra åben til lukket forløb og omvendt indløb/udløb i SØ eller DMBRU forgreningspunkt i SØ eller DMBRU udløb i KYSTLINIE. Objekter under 50 meter, der ikke i begge ender har forbindelse med enten VNDLØBSMIDTE, SØ, DMBRU eller KYSTLINIE, medtages ikke, med mindre de administrativt udpeges. Hvis SØ skønnes at have både tilløb og fraløb, skal der registreres VNDSLØBSMIDTE gennem søen. Denne registreres med kortest mulig forløb fra indløb til udløb, uden at røre evt. øer eller bred. Ved flere end 2 ind/udløb forgrenes objekterne. Bredden måles fra kronekant til kronekant. Rørlagte vandløb, der skønnes vigtige i forhold til etablering af et samlet netværk, medtages efter administrativ udpegning. Hvor åbent vandløb løber ovenpå rørlagt, medtages kun det åbne. Blindåer og lignende, der ikke er del af strømmende vandsystem, registreres som SØ. Topologi, særlige forhold Egenskabsdata Bredden registreres som en attribut på objektniveau. For hvert objekt registreres middelbredden efter klasserne: Klasse 1: meter, Klasse 2: meter, Klasse 3: meter, Klasse 4: over 12.0 meter, Rørlagte vandløb og vandløbsobjekter, der danner netværk gennem SØ eller DMBRU tildeles værdierne: Klasse 5: VNDLØBSMIDTE gennem SØ/DMBRU, Klasse 6: Rørlagte vandløb. Vandløbsnummer iht. den Hydrologiske Reference tilknyttes efter administrativ udpegning. Kun vandløb med administrativ interesse tildeles vandløbsnummer.

34 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 31 Etablering jourføring nvendelse Referencerammer for vandløbsadministration med mulig tilknytning af stationeringer, strækninger og oplande. Til analyser af strømningsforhold og miljøundersøgelser. Til kartografisk visualisering. Forsøg VNDLØBSMIDTE etableres ud fra geometrien i TOP10DK. Det skal undersøges om information om bredde og geometri til rørlagte vandløb kan hentes fra kommunerne/amterne/dmu. Konsekvensrettelser i TK og TOP10DK skal beskrives.

35 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side Objektbeskrivelse for VINDMØLLE, punkt Objektdefinition Vindmølle til elproduktion. Registreringsinstruks/måleinstruks Måles ved midt af tårn, kote ved toppen af tårn. lle møller over 10 m medtages. Topologi, særlige forhold Egenskabsdata Etablering jourføring nvendelse Kartografisk visualisering. Forsøg Etablering af VINDMØLLE fra tekniske kort, suppleres fra TOP10DK. Kontrolleres ved administrativ indberetning fra amt/kommune.

36 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side Objektbeskrivelse for VÅDOMRÅDE, areal Objektdefinition VÅDOMRÅDE defineres som et fladt, relativt lavtliggende areal, som har karakter af våd eng, marsk eller mose. Registreringsinstruks/måleinstruks VÅDOMRÅDE registreres på arealets afgrænsning i terrænniveau. VÅDOMRÅDE registreres med så få punkter som muligt, dog således at forskellen mellem det faktiske forløb, og det registrerede forløb intet sted er større end 5 m i planen og i koten. VÅDOMRÅDE arealer større end m 2 registreres. VÅDOMRÅDE smallere end 10 m registreres ikke. Mindre arealer af VÅDOMRÅDE, som ligger adskilt, kan registreres som ét areal, hvis deres indbyrdes afstand er mindre end 10 m, og det samlede areal er større end m 2. Topologi, særlige forhold Egenskabsdata Etablering jourføring Evt. anvendelse af amtsregistrering af 3 arealer. Kartografisk visualisering. nvendelse Forsøg Samme som SKOV.

37 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side Storskalaforsøg vedr. FOT Hensigten med storskalaforsøget er at bidrage til det videre arbejde med at vurdere de enkelte objekttyper som mulige FOT-objekter samt at udarbejde udkast til objektbeskrivelser. Endvidere skal storskalaforsøget give et grundlag for, at de økonomiske omkostninger ved etablering af FOT-objekter kan vurderes. Dette indebærer såvel en vurdering af omkostningerne ved etablering af FOT-objektet ud fra de objektbeskrivelser, der foreligger, som en vurdering af konsekvenserne ved implementering af FOT-objekter i de eksisterende kortværker. Hvor FOT-objektets objektdefinition meget ligner den ene af de nuværende korttypers objektdefinition og tager udgangspunkt i geometrien fra den ene korttype, vil der være tale om en vurdering af etableringsomkostninger samt en implementering i den anden korttype. Hvor FOT-objektets objektdefinition ikke ligner definitionerne i de eksisterende korttypers objektdefinitioner vil der være tale om en etablering samt en implementering i de 2 kortværker. I de tilfælde hvor en TK/TOP10DK-objekttype udgår, fordi den inddrages under et nyt FOT-objekt (f.eks. grøft, der inddrages under vandløbsmidte), skal konsekvenserne ved denne implementering også beskrives. Undervejs i arbejdet i FOT-arbejdsgruppen er i foråret 1999 udarbejdet et mindre forsøg for 2 objekter, nemlig HVN og KYST. Disse forsøg blev iværksat for at give inspiration i det videre arbejde med objektbeskrivelser og storskalaforsøg. Rapporten fra disse forsøg er gengivet som bilag. 7.1 Faseinddeling for storskala-forsøget: Fase 0: Udpegning af områder storskalaforsøget skal dække Fase 1: Data til producent Fase 2: Produktion af FOTobjekterne Fase 3: Kvalitetssikring af FOT-objekterne Ilægning i FOT-db Fase 4: Tilpasning af TKkort og TOP10DK til FOT Fase 5: FOT-udtræk Fase 6: Vurdering af datasæt hos brugere

38 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 35 Beskrivelse af de væsentligste faser i storskalaforsøget: Fase 2: Produktion af FOT-objekter PRODUCENT For det udpegede område skal produceres ved nyproduktion eller opgradering - de udpegede objekttyper efter den nye FOT-objektdefinition. Dersom FOT-objekttypen tager udgangspunkt i tekniske kort, udtegnes/opgraderes FOT-objektet dels i henhold til FOT-objekt-definitionen, dels i henhold til det øvrige indhold i det tekniske kort. Dersom FOT-objekttypen tager udgangspunkt i TOP10DK, udtegnes/opgraderes FOT-objektet dels i henhold til FOT-objekt-definitionen, dels i henhold til det øvrige indhold i TOP10DK. Der udarbejdes en rapport for hver enkelt FOT-objekttype. RPPORTERIN 1. Hvorledes er objektet etableret? Sammen med den øvrige datafangst i samme modelopsætning. Særskilt før eller efter den øvrige datafangst i samme model- opsætning. I en senere modelopsætning. Ved efterfølgende manuel eller automatisk bearbejdning. Eller lignende forhold, der kan beskrive produktionsmetoden. 2. Hvilke problemer er der med indpasning/konsekvensrettelse i det kortværk, FOT-objekttypen tager udgangspunkt i? Metoden og problemerne med indpasning og konsekvensrettelser beskrives. Blev det udført manuelt eller automatisk. Hvilke forhold gav de største problemer eller var mest tidskrævende. 3. Økonomi Hvor svært er det at producere efter FOT-objektdefinitionen. Hvor mange % dyrere/billigere er det at producere efter denne metode for hver af de 2 korttyper. Hvor mange % dyrere/billigere er det at producere efter denne metode for hver af de 2 korttyper for alle objekterne til sammen. Hvad ville prisen være ved nykortlægning.

39 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 36 Fase 3: Kvalitetssikring af FOTobjekter, ilægning i FOT-database KMS Der oprettes en FOT-database (test-database) til lagring af FOT-objekterne, der produceres i storskalaforsøget. Test-databasen skal kunne understøtte FOT-identer og oprindelse på punkt-niveau. Et FOT-objekt skal kvalitetssikres, før det kan indlægges i FOT-databasen. Denne kvalitetssikring består væsentligst af en kontrol af, at topologi og snap-regler er overholdt FOT-objekterne imellem. FOT-objekterne tildeles FOT-ident ved database-ilægning. 1. Hvordan er FOT objekternes kvalitet? RPPORTERIN Fejl i data-filer med FOT-objekter. Snap-fejl. Topologiske fejl. Fejl i oprindelser. ndre. 2. Økonomi Tidsforbrug ved kvalitetssikring af FOT-objekterne. Vurdering af behov for manuel indsats.

40 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 37 Fase 4: Tilpasning af tekniske kort og TOP10DK mod FOT-objekt PRODUCENT Kortværkerne og FOT-objekterne tilpasses hinanden således at specifikationerne for korttyperne overholdes. 1. Hvilke problemer er der med indpasning/konsekvensrettelse? RPPORTERIN Metoden og problemerne med indpasning og konsekvensrettelser beskrives. Blev det udført manuelt eller automatisk. Hvilke forhold gav de største problemer eller var mest tidskrævende. 2. Økonomi En opgørelse over den tid der er brugt til indpasning af FOTobjekterne i kortværkerne, opgjort på hver enkelt FOTobjekttype. Fase 5: FOT-udtræk KMS Der skal etableres udtræk med alle oplysninger tilknyttet, samt udtræk, der er tilpasset brugerens ønsker. RPPORTERIN 1. Etablering af udtræk Udvikling af udtræksfunktionaliteterne beskrives. 2. Økonomi Opgørelse af omkostninger ved udvikling af udtræksfaciliteter.

41 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 38 Fase 6: Vurdering af datasæt hos brugere BRUER De modtagne nye FOT-objekter skal indlægges i udvalgte brugeres kortsystem og anvendes der i et stykke tid. Der skal udarbejdes en rapport over forsøget. 1. Hvilke problemer var der ved import i brugerens system? RPPORTERIN Beskriv kun problemer som var ud over det sædvanlige for en sådan operation. Hvordan gik udskiftningen af evt. hægter til objekterne. Hvilke problemer gav indlæggelsen af de nye attributdata typer. 2. Daglig brug Hvilke fordele og ulemper er der i forbindelsen med den daglige brug af de nye objekter. Både for kortkontoret og andre brugere af kortværket. 3. jourføring Hvis brugeren selv ajourfører nogle af FOT-temaerne: hvilke problemer giver det så med de nye definitioner og de nye attributter 4. Videregivelse til eksterne samarbejdsparter sædvanlige eksterne samarbejdsparter Er der problemer med videregivelse af de nye objekter til de 5. Økonomi En opgørelse over de samlede konstaterede fordele og ulemper samt deres betydning for økonomien samlet og enkeltvis 7.2 De særlige problemstillinger Problemstillingerne i afsnit 4 skal ligeledes indgå i storskalaforsøget, således som det er anført i dette afsnit. Det drejer sig om følgende: Problemstilling Objekt-id Oprindelse på punktniveau Beskrivelse til storskala lle objekter tildeles en FOT-ident ved lagring i FOT-databasen. Derefter foretages følgende udtræksøvelser: enerering af et udtræk i DSFL-formatet, hvor samtlige objekter bærer et %D-felt indeholdende FOT-identen. DSFL-filen importeres i et anvendelsessystem hos brugeren. En fiktiv ajourføring foretages på FOT-databasen. 3 DSFL-udtræk genereres: Et med udgåede objekter, et med nye objekter og et med ændrede objekter. jourføringen af FOT-kundens system foretages, hvor +/- strategien på objekt-niveau anvendes. Testdatabasen til lagring af FOT-objekter kan håndtere oprindelsesinformationer på punkt-niveau. Hvis et FOT-objekt er etableret med udgangspunkt i TOP10DK, kan objektet lagres direkte i FOTdatabasen. Hvis et FOT-objekt er etableret fra tekniske kort, skal objekt-oprindelsen flyttes til de enkelte punkter i objektet, før en database-ilægning. Derefter foretages følgende forsøg med oprindelse på punkt-niveau: Der laves et DSFL-udtræk, hvor objekt-oprindelsen angives sammen med objektet (lig en data-udveksling med tekniske kort). I ob-

42 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 39 jekt-oprindelsen angives det, om der er punkter, der har en oprindelse, der fraviger fra objekt-oprindelsen. Såfremt dette er tilfældet, efterfølges objektet af et punkt / punkter med den afvigende oprindelse. Disse punkter ligger i et separat lag. Såfremt brugeren ønsker information om de punkter i et objekt, der har en anden oprindelse end selve objektet, kan man dermed vise laget med oprindelses-punkterne, og få oprindelsen på den enkelte koordinat i objektet. Snap og topologi FOT-objekterne produceres efter de snapregler, der er anført i snap-skemaet afsnit 6. By/land & forskel i nøjagtighed fgrænsning mellem by & land samt registreringsnøjagtighed beskrives til producenten. / FOT-objekterne produceres i. Koordinatsystem FOT-objekterne leveres i UTM/32 eller 33 eller SYS 34/45 Historik Indgår ikke Fælles geometri FOT-objekterne leveres hvert objekt for sig. 7.3 Objekttyper, der medtages i storskalaforsøget FOT-objekt Etableres ud Implementering Implementering Bemærkning fra i TOP10DK i TK BY TOP10DK Beskrives DMBRU Nyt Beskrives Beskrives DRIVHUS TK Beskrives RØFT Konsekvenserne ved at grøft udgår af Top10DK/TK beskrives HVN TK Beskrives Beskrives Sammenlægning af bygværk havn og kajkant fra TK HØJSPÆNDIN TOP10DK Beskrives Beskrives KJ Konsekvenserne ved at kaj udgår af TK beskrives KYST TOP10DK Beskrives Beskrives LNDHEN TOP10DK Beskrives Beskrives SKOV TOP10DK -- Beskrives SØ TOP10DK Beskrives Beskrives STEDNVN Stednavneregister -- Beskrives STIMIDTE TOP10DK -- Beskrives TNK/SILO TK Beskrives -- TELEMST/TÅRN TK & TOP10DK Beskrives Beskrives VÅDOMRÅDE TOP10DK -- Beskrives VNDLØBSMIDTE TOP10DK Beskrives Beskrives VEJMIDTE TOP10DK Indgår som geometri til at afslutte STIMIDTE på VINDMØLLE TK & TOP10DK Beskrives Beskrives

43 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side Beskrivelse af forsøg for det enkelte FOT-objekt BY DMBRU DRIVHUS HVN HØJSPÆNDIN KYST LNDHEN SKOV SØ STEDNVN STIMIDTE TNK/SILO TELEMST/TÅRN Det skal undersøges om fladerne kan aggregeres og benyttes til afgrænsning mellem by og land. Det skal undersøges, om information om beliggenheden kan hentes fra amterne/dmu, eller DMBRU kan udpeges ved analyser af TOP10DK s vandløbsmidter. Det skal undersøges, hvordan geometrien til DMBRU oparbejdes. Det skal undersøges, hvilke konsekvensrettelser der skal ske i TK og TOP10DK. DRIVHUS etableres med udgangspunkt i tekniske kort. Herefter implementeres DRIVHUS i TOP10DK. Væsentlige forskelle i forhold til eksisterende drivhusobjekter i TK-kortdata beskrives. Der skal rapporteres særskilt for TK3 i by-/bynære områder og TK1 i landområder. HVN etableres med udgangspunkt i tekniske kort. Herefter implementeres HVN i TOP10DK. Væsentlige forskelle i forhold til eksisterende objekter i havneområder i TKkortdata beskrives. Etableres ud fra tekniske kort, som suppleres med TOP10DK. Koten ændres til top. Kontrol med manuskript fra elværk. KYST etableres med udgangspunkt i TOP10DK s geometri. Der skal skabes fælles geometri mellem KYST og HVN. Konsekvensrettelser i TK og TOP10DK skal beskrives. Det foreslås, at LNDHEN etableres ud fra TOP10DK suppleret med TK. Der skal ske omkodning af data fra hegn by (landsbyerne). Der skal ske omkodning af trægruppe i hegn. Der skal suppleres med koten. Objektdefinitionen er meget lig TOP10DK s objektdefinition. fprøvningen går derfor ud på afprøvning sammen med TK-kort. Nødvendig strukturtilpasning skal beskrives, og konsekvenserne af strukturtilpasning til TK-kort skal beskrives. Sø etableres med udgangspunkt i TOP10DK s geometri. Der skal skabes fælles geometri mellem SØ og HVN. Det skal undersøges om 3-nøglen er brugt på samme måde på tværs af amterne og om den er anvendt entydigt. Konsekvensrettelser i TK og TOP10DK skal beskrives. I udvalgt geografisk område kobles SU-listen og Stednavne- og Stamoplysningsregisteret for at finde den geometrisk beskrivelse til punktet for stednavnet. Test af metoder til at snappe stednavne, der også forekommer som FOT-objekt, til objektet. Beskrivelse af mulige ajourføringsrutiner. STIMIDTE etableres fra TOP10DK s stimidte, i henhold til ovennævnte objektdefinition. Disse stimidter implementeres i TK-kort. Det kan forventes, at den geometriske nøjagtighed i byområderne kan give anledning til problemer med den geometriske tilpasning. Disse problemers konsekvenser beskrives. TNK/SILO etableres med udgangspunkt i TK-kortdata. TNK/SILO implementeres i TOP10DK. Der skal rapporteres særskilt for TK3 i by-/bynære områder og TK1 i landområder. TELEMST/TÅRN etableres fra tekniske kort, suppleres fra Top10DK Identificeres og påføres kote. Evt. indrages byggesags arkiv hos kommunen.

44 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 41 VÅDOMRÅDE VNDLØBSMIDTE VINDMØLLE Samme som SKOV. VNDLØBSMIDTE etableres ud fra geometrien i TOP10DK. Det skal undersøges om information om bredde og geometri til rørlagte vandløb kan hentes fra kommunerne/amterne/dmu. Konsekvensrettelser i TK og TOP10DK skal beskrives. Etablering af VINDMØLLE fra tekniske kort, suppleres fra TOP10DK. Kontrolleres ved administrativ indberetning fra amt/kommune. 7.5 FOT-lagring I forbindelse med storskala-forsøget oprettes en FOT-database til lagring af FOT-objekterne. FOTdatabasen skal kunne håndtere FOT-identen og oprindelse på punkt-niveau. En tom TOP10DKdatabase kan benyttes, ligesom programmerne til kvalitetscheck og udtræk af TOP10DK kan benyttes til FOT. 7.6 nvendelse Efter etablering af FOT-objekterne skal disse afleveres til testbrugere. flevering skal kunne ske efter DSFL-formatet med objekt-id er, oprindelsesoplysninger og egenskabsdata, og således som det i øvrigt fremgår af ovennævnte beskrivelse. Der skal aftales særlige DSFL-koder i det omfang, de ikke findes i formatet. Der skal ligeledes kunne leveres data, der er tilpasset brugernes ønsker, jf. beskrivelse i afsnit 4.9. Der udvælges så vidt muligt brugere i mindst 2 instanser af dem, der er repræsenteret i FOTarbejdsgruppen for hver objekttype. Brugerne skal beskrive de tekniske forhold ved modtagelse af FOT-objekterne og indlæggelse af disse i egne databaser. Eventuelle udviklingsomkostninger ved denne indlæggelse skal beskrives. Ligeledes skal beskrives, i hvilket omfang oplysninger tilknyttet FOT-objekterne er indlagt i brugernes database. Brugerne skal også beskrive de anvendelsesområder, som FOT-objekterne er indgået i. Det skal beskrives om FOT-objekterne ved disse anvendelser på et bedre, dårligere eller samme niveau kan opfylde behovene, fremfor det oprindelige kortværk i brugernes database.

45 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side Særlige problemstillinger ved enkelte FOT-objekter De objekttyper, der ikke indgår i storskalaforsøget er beskrevet i dette kapitel. Først er beskrevet de objekttyper, der har været vurderet, men som er erklæret uegnet som FOTobjekt. Begrundelse for denne vurdering er medtaget. Dernæst er beskrevet mulige FOT-objekter, hvor særlige problemstillinger har været drøftet grundigt. Disse overvejelser er tillige søgt gengivet nedenfor. Der er specielt her tale om overvejelser, der ikke har ført til endelige resultater, og som er meget foreløbige.

46 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side Objektbeskrivelse for JERNBNE, linie Objektdefinition Objektdefinitionerne i TOP10DK og TK-kortdata er gennemgået. Der er 2 hovedproblemer i at samarbejde disse 2 objektdefinitioner: TK-kort har spor under broer o. lign. Med. TOP10DK har ikke alle spor med på stationerne. Disse forskelligheder vurderes at være vanskelige at ændre på. I TOP10DK lægges vægt på, at jernbane er et netværk. I TK er det vigtig at se, hvad der går over/under ved broer/veje m.v. Ligeledes er sporene på stationerne vigtige. Der kunne således blive tale om 3 FOT-objekttyper på jernbane: Jernbane Jernbane, under bro Jernbane, detaljer I forvejen findes en SPOR, DIVERSE i TK. Denne dækker typer af spor, der ikke indgår i jernbanedrift. Da jernbane: ikke er så ajourføringstungt ikke anvendes meget i samarbejder på tværs af myndigheder og ikke anvendes, som et objekt til at koble andre oplysninger på vurderes, at jernbane ikke er egnet som et FOT-objekt.

47 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side Objektbeskrivelse for KIRKEÅRD, areal Kirkegård er en signatur i det tekniske kort, medens kirkegård er et areal i TOP10DK I TK-kortdata består kirkegårdens afgrænsning af en række objekttyper, som ikke er medtaget som fælles objekttyper. Disse objekttyper vil skulle tilrettes såfremt kirkegård medtages som fælles objekttyper. Det vurderes, at der vil opstå for mange bindinger mod mange andre objekttyper i det tekniske kort, såfremt kirkegård medtages som FOT-objekt. Kirkegård vurderes derfor ikke egnet som et FOT-objekt.

48 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side Objektbeskrivelse for PRKERIN Objektdefinition Parkering er et areal i TOP10DK. Parkering er linier i TK-kortdata. Disse linier hænger sammen med en række andre objekttyper, der ligeledes er linier. Der er interesse fra Vejadministrationen i Objekttypen PRKERIN som areal. realstørrelsen skal dog være væsentligt mindre end, den er i TOP10DK i dag, ned til ca. 10 pladser. Ud fra eksemplerne er det dog den foreløbige vurdering, at det vil få meget omfattende konsekvenser for de tekniske korts øvrige objekter i byerne at medtage parkering som FOT-objekt. Derfor vurderes, at PRKERIN ikke er egnet som et FOT-objekt.

49 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side BYNIN T/MUR Sideløbende med FOT-gruppens arbejde var der i EKKO-samarbejdet nedsat en arbejdsgruppe, der skulle arbejde med nærliggende emner indenfor objekttypen Bygning tag/mur. rbejdet blev derfor søgt koordineret. Dette er sket ved, at der er afholdt fællesmøder. Et møde hvor formanden for EKKO s arbejdsgruppe var med i et FOT-møde, hvor emnet udelukkende var bygning/tag. Her blev også sammenhængen med det nye BBR og ikke mindst den ny bygningsdefinition drøftet, samt de tiltag som KMS har gjort omkring undersøgelse af geokodning af bygningsniveauet i de tekniske kort. Senere endnu et møde hvor 2 repræsentanter for EKKO s bygningsgruppe var med. Fra kommunernes side findes det vigtigt, at den FOT-bygning, der evt. kan skabes enighed om, kan vedligeholdes i sammenhæng med bygningsniveauet i det tekniske kort og helst således, at det tekniske korts bygning kan danne udgangspunkt for en FOT-bygning, som igen skal kunne danne udgangspunkt for en TOP10DK-bygning. De tiltag, der er beskrevet nedenfor er der således enighed om med EKKO s arbejdsgruppe. Forsøgene afvikles hen over efteråret Objektbeskrivelse for BYNIN T/MUR, areal ******* Denne objektbeskrivelse er på et meget foreløbigt stade *************** Objektbeskrivelse: Forskellen mellem bygning i TOP10DK og TK er så stor, at en fælles definition ikke umiddelbart er mulig. Brugere af de tekniske kort har behov for alle typer af bygninger, og en detaljeringsgrad i byområder som de nuværende specifikationer angiver. I TOP10DK ønskes fortsat ikke de bygningstyper, der efter luftfotografier kan tolkes som garager, udhuse m.v. Endvidere ønskes fortsat i bykerner en stor udtynding i midten af karrebebyggelserne. Endelig ønskes fortsat den mindre detaljeringsgrad, der giver sig udslag i fravalg af karnapper, bygningsudspring m.v. Der er således tale om dels en generalisering i TOP10DK af større omfang end i TK-kortdata dels et fravalg af visse bygninger efter deres anvendelse (i dag tolket ud fra luftfotografier).

50 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 47 Hvor bygninger kun er generaliseret skønnes det at være muligt at opnå et tilfredsstillende resultat, men generaliseringsværktøjer bør undersøges nøjere. Ligeledes bør undersøges, hvorvidt mærkning af hjørner, der skal fastholdes vil være en mulighed. Ved sammenligning i områder, hvor der er indtegnet bygningsadskillelse, sås et tydeligt sammenfald mellem TOP10DK bygninger og TK-bygninger undtagen bygning 2. D.v.s. efter en geokodning på bygningsniveau, skønnes fravalg efter BBR s anvendelseskoder at være en mulighed. Dette kunne omvendt tyde på, at TOP10DK-bygninger kunne være en hjælp ved geokodning af TKbygningsniveauet. Da bygningstemaet skønnes at være meget centralt foreslås, at der arbejdes videre hermed. 1. fase: Et umiddelbart samarbejde skønnes kun at kunne omfatte et ajourføringssamarbejde, fortrinsvis til glæde for KMS. EKKO-gruppen arbejder tilsyneladende med problematikker omkring dette. 2. fase: Der foreslås forsøg med anvendelse af generaliseringsværktøjer, samt mærkning af vigtige hjørner. Manuel generalisering og manuel sletning overvejes ligeledes. Endvidere foreslås forsøg, der kan vise i hvilket omfang bygninger med bygningsadskillelser efter BBR-koder vil muliggøre, at bygning bliver FOT-objekt. Herunder følgende undersøgelser: I Odense geokodes et området med blandet anvendelse. eokodning sker dels ved hjælp af automatiske metoder, men samtidig manuelt, for at checke, hvor gode de automatiske metoder er. I Herning checkes de ca bygninger, der indeholder bygningsadskillelser mod TOP10DK-bygninger, for at checke deres sammenfald, når garager, udhuse m.v. fravælges. KMS undersøger, hvorvidt TOP10DK s bygninger kan være en hjælp til fastlæggelse af bygningsadskillelseslinierne i det tekniske korts bygninger. Måske bliver der behov for 2 typer af bygningsadskillelser: BBR-linie og anvendelses-linier, og evt. produktion af dummylinier som senere kodes til det rette niveau. Det langsigtede mål fastlægges efter disse forsøg.

51 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side KOMMUNERÆNSE For kommunegrænse er i forbindelse med drøftelserne udarbejdet følgende notat: Umiddelbart findes 2, måske 3 - i deres oprindelse - meget forskellige former for kommunegrænser: Den matrikulære kommunegrænse Den topografiske kommunegrænse Den administrative kommunegrænse Kommunegrænse findes i TOP10DK, men er ikke defineret i specifikationen. TOP10DK s kommunegrænse er den matrikulære kommunegrænse, som er tilpasset topografien. Kommunegrænse er ikke defineret i TK93/TK99. De kommunegrænser, der anvendes i forbindelse med produktion af TK-data, er som oftest produceret af fotofirmaerne. Matrikulær kommunegrænse: Matrikelkortet er et juridisk kortværk, matrikelkortets grænser er de registrerede ejendomsretslige grænser. Den matrikulære kommunegrænse må derfor også opfattes som en juridisk grænse. eometrien i matrikelkortet er påvirket af forskellige bestemmelser, som f.eks.: hævd labile grænser nøjagtighed for grundlaget for det digitale matrikelkort. d Hævd Der kan vindes hævd på jorder jf. de danske ejendomsretslige regler. Det betyder at en faktisk råden i marken kan betyde, at matrikelkortets grænser er forkerte, d.v.s. ikke stemmer overens med de faktiske ejendomsretslige forhold. d Labile grænser rænser for åer, søer, kyster ændrer sig. Disse grænser er ofte sammenfaldende med de ejendomsretslige og dermed matrikulære grænser. d Nøjagtighed for grundlaget for det digitale matrikelkort. Det digitale matrikelkort er produceret ved digitalisering af de eksisterende matrikelkort suppleret med opmålinger, fortrinsvis i byområder og ved udskilte veje. De eksisterende matrikelkort kan være kort, der er opmålt efter udskiftning - d.v.s. for mere end 100 år siden - med de målemetoder, der fandtes på dette tidspunkt. Kommunegrænserne ligger - i hvert fald udenfor hovedstadsområdet - som oftest på landet og må derfor generelt anses at være af ringe geometrisk nøjagtighed - typisk 2-5 meter. De matrikulære grænser ændres, når der på ejerens foranledning igangsættes en matrikulær sag. KMS kan dog formodentlig ved egen eller på opfordring (mod betaling) lade andre kvalitetsforbedringer indgå i det digitale matrikelkort.

52 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 49 Kommunegrænserne har i det digitale matrikelkort sine egne skeltyper. (Den matrikulære kommunegrænse er i produktionen etableret ud fra de foreliggende ø/rammekort, som ikke passede sammen i grænserne. Det betød, at den matrikulære kommunegrænse ikke efter produktionen passede sammen med tilstødende kommuner. Dette forhold er nu rettet op således, at der i dag findes et landsdækkende tema, der udgøres af alle skel beliggende i kommunegrænser.) Sammenlagt må den matrikulære kommunegrænse anses for at være: af ringe geometrisk nøjagtighed homogen landsdækkende ajourført jf. de matrikulære bestemmelser og ikke efter de faktiske forhold. Topografisk kommunegrænse Se ovenfor om kommunegrænse i TOP10DK og TK93/99. Der findes formodentlig ikke mange digitale kommunegrænser, der er produceret digitalt ud fra de faktiske, topografiske elementer, der i virkeligheden udgør kommunegrænsen. dministrative kommunegrænse Der produceres digitale kommunegrænser, som anvendes i forskellige administrative sammenhænge, til oversigtsformål og lign. Disse kommunegrænser er formodentlig digitaliseret ud fra foreliggende materiale, som topografiske kort i 1: el. lign. Ny topografisk kommunegrænse som FOT En kommunes kommunegrænse skal være eet objekt. FOT-kommunegrænsen foreslås produceret med udgangspunkt i den matrikulære kommunegrænse men med støtte i topografiske elementer. Specielt ved vandløb skal der ske tilpasning. Hvor topografien i kommunegrænsen udgøres af et FOT-objekt vælges dette. Hvor topografien i kommunegrænsen ikke udgøres af et FOT-objekt skal vælges mellem TOP10DK- eller TK-data. Det vil sandsynligvis være mest hensigtsmæssigt at tilpasse efter TOP10DK s objekter, men forsøg må efterprøve dette. Beskrivelse af forsøg: Den matrikulære kommunegrænsen indlæses. FOT-vandløbsmidte indlæses og afløser den matrikulære indenfor xx meter. FOT-vejmidte indlæses og afløser den matrikulære indenfor xx meter. FOT-kystlinie indlæses og afløser den matrikulære indenfor xx meter. FOT-sø indlæses og afløser den matrikulære indenfor xx meter. FOT-havn indlæses og afløser den matrikulære indenfor xx meter. FOT-hegn indlæses og afløser den matrikulære indenfor xx meter. FOT-bygning må som hovedregel ikke skæres af kommunegrænsen.

53 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 50 Øvrig topologi langs kommunegrænsen gennemgås? Objektbeskrivelse for KOMMUNERÆNSE, areal ******* Denne objektbeskrivelse er på et meget foreløbigt stade *************** Objektdefinition rænse, der afgrænser den enkelte kommunes område. Registreringsinstruks/måleinstruks KOMMUNERÆNSE skal ligge så tæt på den faktisk fysiske afgrænsning som muligt. Kommunegrænsen er fastlagt som juridisk grænse i det digitale matrikelkort. KOMMUNERÆNSE tager udgangspunkt i den matrikulære kommunegrænse, som tilpasses topografien og dermed den faktisk fysiske afgrænsning. Eksempler, der nøjere fastlægger registreringen. Topologi, særlige forhold En kommunes kommunegrænse skal være eet objekt. KOMMUNERÆNSE kan være sammenfaldende med følgende FOT-objekter : Vandløbsmidte, hvor der findes en tilsvarende matrikulær Midte - K - xx Vådområde Kystlinie, hvor der findes en tilsvarende matrikulær Kystlinie - K-xx Sø, hvor der findes en tilsvarende matrikulær Sø - K-xx Egenskabsdata Kommunekode jf. Indenrigsministeriets fortegnelse. mtskode. Etablering KOMMUNERÆNSE foreslås produceret med udgangspunkt i den matrikulære kommunegrænse men med støtte i topografiske elementer. Nogle hovedregler kan evt. danne udgangspunkt for fastlæggelse af kommunegrænsen: Følgende foreslås: 1. Bygninger skal ligge korrekt i forhold til kommunegrænsen. 2. Vandløb skal følges, hvor de ifølge matrikelkortet udgør kommunegrænsen. 3. Målte skel (skel med kredse) skal følges. 4. Kystlinie skal følges, hvor de ifølge matrikelkortet udgør kommunegrænsen. 5. jourføring nvendelse KOMMUNERÆNSE anvendes til gengivelse af de administrative enheder på kommuneniveau.

54 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 51 KOMMUNERÆNSE anvendes i vid udstrækning til udskæring af et kortværk for den enkelte kommune. Det er i den sammenhæng væsentligt, at hele kommunens administrative område indgår indenfor KOMMUNERÆNSE. Specielt ved udveksling af data med regionale organisationer anvendes kommunegrænsen, og det er her af stor betydning med en entydig fastlæggelse af den enkelte kommunes afgrænsning. Forsøg

55 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side Objektbeskrivelse for VNDLØBSBRED Vandløbsbred har været drøftet i Hydrogruppen. Hydrogruppen har imidlertid ikke vurderet, at der i de sammenhænge, der har været drøftet i gruppen, har været behov for en fælles vandløbsbred, idet vandløbsmidten kan opfylde behov for analyser m.v. Vandløbsbred vil derfor blive drøftet videre i FOT-arbejdsgruppen, men af tidsmæssige årsager er objekttypen endnu ikke beskrevet.

56 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side VEJMIDTE I forbindelse med udarbejdelse af objektdefinitionen for VEJMIDTE er udarbejdet et notat om anvendelsesområderne for objektet VEJMIDTE, samt de mange problemstillinger anvendelsesområderne kan give anledning til. Notatet gengives her efter den foreløbige objektbeskrivelse, men det er endnu ikke færdigbearbejdet, og vil indgå og viderebehandles i det videre arbejde med VEJMIDTE. Objektbeskrivelse for VEJMIDTE, linie ******* Denne objektbeskrivelse er på et meget foreløbigt stade *************** Objektdefinition En vej er defineret som et færdselsareal, der fortrinsvis benyttes til motoriseret færdsel. En VEJMIDTE defineres som midten mellem en vejs yderste kørebanekanter. Registreringsinstruks/måleinstruks VEJMIDTE opdeles ved registreringen i: VEJMIDTE MED VEJKODE. INDKØRSELSVEJMIDTE, der har vejkode og som tjener som adgangsvej til beboelse og er mindst 100 m lang. VEJMIDTE DIVERSE der er uden vejkode, men er over 300 m. VEJMIDTE skal være rette linier. Ved krybespor, vigepladser, buslommer, svingbaner, hastighedsdæmpende foranstaltninger og lignende langs veje ændres VEJMIDTE kun såfremt afvigelsen fra den normale vejføring er længere end 300 m. Til- og frakørselsramper på motorveje og lignende registreres som VEJMIDTE. VEJMIDTE skal føres ubrudt under broer, bygninger gennem tuneller og lignende. FOT-vejmidte ved midterrabat skal beskrives. Se særskilt notat, der indeholder en række eksempler på detaljerede registreringsinstrukser. TOP10DK og TK gennemgås for at få alle detaljer med. Topologi, særlige forhold lle fysisk sammenhængende FOT-vejmidter registreres som et samlet netværk. Der oprettes endepunkt med -snap: hvor vejmidte møder en anden vejmidte hvor der er skift i vejkode ved kommunegrænse ved skift i vejstatus? Egenskabsdata VEJMIDTE MED VEJKODE og INDKØRSELSVEJMIDTE har kommunekode og vejkode jf. CPR-vejregister. VEJMIDTE MED VEJKODE har kode for status, der har til formål at give oplysning om fremkommelighed, bredde og trafikale betydning.

57 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 54 Senere evt. sidevejskode og sidevejsbogstav ifølge vejadministrationssystemerne. Senere evt. husnummerintervaller eller kobling til husnummer. Senere evt. postnummer og sognekode. Etablering Forslag til og senere regler for, hvorledes FOT-objektet skal etableres. jourføring Forslag til ajourføringsprocedurer. nvendelse Særskilt notat. Forsøg Topologi i eksisterende TK-vejmidter Koter fra TOP10DK til TK Vejkoder fra TK til TOP10DK Hvor eksisterer nogenlunde sammenhængende vejmidter i TK? Hvor er der koter og koder på vejmidterne i TK? Hvorfra kan status hentes? Undersøgelse af vejadm.-systemerne m.v. Spørgeskema til kommunerne for at få et overblik. Beskrivelse af systemlinier som option? Kode for særskilt vejadm.- vejstump?

58 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 55 NOTT 2. udgave Dato : 13. marts 1999 Emne : Vejmidte som FOT-objekt Til : rbejdsgruppen vedr. FOT Udarbejdet af : Inge Flensted på grundlag af Peter odiksen s oplæg Dette notat giver en vurdering af mulighederne for at etablere en FOT-vejmidte, herunder forslag til objektdefinition og oplæg til undersøgelse/forsøg. Eksisterende data Der findes i dag landsdækkende vejmidter i følgende kortdatasæt (se bilag for beskrivelse: Skema til vurdering af mulige FOT-elementer, objekttype : vejmidte ): 1. TOP10DK 2. Teknisk grundkort 3. Dansk adresse- og vejdatabase (DV) nvendelse af vejmidter Vejmidter anvendes i dag til følgende opgavetyper, der stiller forskellige krav til vejmidtedata m.h.t. geometri, nøjagtighed, objektdefinition, egenskabsdata m.m.: nvendelse Brugere Særlige krav Tilretning af TOP10DK Tilretning af TK99 Tilretning af DV Vejadministration Formålet er at omsætte alfanumeriske vejdata baseret på stationering langs en vejmidte til en grafisk repræsentation. Præsentationen af de registrerede data vil ofte ske på en vejmidte registreret på baggrund af en opmåling Staten (Vejdirektoratet) mter. Kommune. eometrisk og logisk definition, der er i overensstemmelse med definitioner i vejdata. Plan nøjagtighed < 0.5 m?, højdenøjagtighed <? cm. Strukturerede data af hensyn til stationering. Cpr-Vejkode som egenskabsdata (4 cifre). Som oftest sidevejsnr. og sidevejsbog- Egenskabsdata skal tilkobles. Objektopdeling jf. vejadministration. Nøjagtighed. Hvis det ikke er sket så: Egenskabsdata skal tilkobles. Objektopdeling jf. vejadministration. Koter tilføjes. Hvis baseret på TK99 så OK. Ellers ikke anvendeligt.

59 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 56 nvendelse Brugere Særlige krav Tilretning af TOP10DK Tilretning af TK99 Tilretning af DV eller fotogrammetrisk registrering og i sammenhæng med et udvalg af andre kortobjekter, f.eks. bygninger, matrikellinier, adresser o.a. Ruteplanlægning (geokodning af adresser) Udnyttelse af et geometrisk eller logisk netværk som grundlag for fastlæggelse af rute mellem to eller flere steder, ofte angivet via en adresse, ved anvendelse af netværksanalyse i IS. Såfremt, at vejmidter indeholder oplysning om tilhørende adresser på vejen kan de anvendes som grundlag for geokodning af data indeholdende adresser. Oversigtskort og vejnavnebærer Udarbejdelse af egne oversigtskort og som grundlag for fremstilling af topografiske kort hos KMS, f.eks. TOP10DK. Primært private brugere inden for transportbranchen. I mindre grad inden for de offentlige (dog f.eks. skattevæsenet). Datagrundlag i bilnavigationssystemer. Marketingsbranchen (geokodning). KMS. mter. Kommuner. Ledningsejere. stav som egenskabsdata (2 + 1 ciffer). Plan nøjagtighed < 300 cm. Friserede data som grundlag for dannelse af topologi og registrering af retning. Fuldstændighed, d.v.s. private fællesveje, færdselsarealer og andre adressebærende vej -forekomster. Vejkode, adresseintervaller og evt. postnr. som egenskabsdata. Plan nøjagtighed < 100 cm, højdenøjagtighed < 100 cm. Friserede data. Vejbredde som egenskabsdata og eventuelt vejnavn/vejkode. CPR-vejkode skal tilkobles, hvis adresser skal angives som start- slutpunkt og vejnavne skal angives i ruteforløbet. Ved udpegning af start- og slutpunkt og angivelse af venstrehøjresving og meter/antal kryds som ruteforløb ingen tilretning. Ingen. Evt. vejklassifikation fra vejregister. Do Hvis det ikke er sket Bredder eller vejstatus. Ingen. Dog ikke til/fra adressepunkter men til/fra kryds. OK. nvendelsen af vejmidter som geometrisk grundlag for præsentation af vejdata kræver nogen specialregistrering i forhold til de øvrige anvendelser f væsentlige forskelligheder, der skal afklares kan nævnes:

60 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 57 Sideveje fortsætter ud til den tværgående vej. Dog ikke i de tilfælde, hvor den tværgående vej er en amtsvej. I disse tilfælde ender vejmidter i vejskel. Vejmidten fortsætter til skel (afsluttes ikke ved kørebane) Rundkørsler registreres med gennemskærende vejmidter for alle gennemgående veje, samt selve kørebanen i rundkørslen som sideveje til den Sideveje tilføjes et sidevejsnummer, sideveje til sidevej tilføjes et sidevejsbogstav (er ikke nødvendigvis ens for alle vejadministrationssystemer) Vejmidte med midterrabat som én vejmidtelinie med databaseoplysning om to kørebaner. Vejmidter fortsætter i stimidter. Håndtering af lange indkørsler. Beskrivelse af forskel mellem den geometriske definition i TOP10DK og TK99 for vejmidter Beskrivelsen er baseret på en gennemgang af Registreringsinstruks for vejmidter i eometrisk specifikation for TOP10DK, ver , april 1998 Måleinstruks for vejmidte i Specifikationer for tekniske kort, 1999 (TK99) I TOP10DK registreres alle veje længere end 50 m. I TK99 skal længden være 100 m og vejen skal føre til en adresse. Ved ændringer i vejbredden som følge af vigepladser, krybespor o.lign., flyttes vejmidten kun ved afvigelser længere end 300 m i TOP10DK. I TK99 skal afvigelsen være længere end 750 m. Ved vejafslutning snappes vejmidten til tilstødende areal eller hegn i TOP10DK. I TK99 snappes til kørebanekant. Ved vej med midterrabat længere end 300 m behandles hver kørebane som en selvstændig vej i TOP10DK. I TK99 behandles hver kørebane altid som en selvstændig vej med egen vejmidte. I TOP10DK registreres vejmidten rundt i rundkørslen, hvis rundkørslens inderste areal er større en 300 m2. Hvis arealet er mindre registreres vejmidten igennem rundkørslen. I TK99 registreres vejmidten altid rundt i rundkørslen.

61 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side Opsamling og det videre arbejde Storskalaforsøget har været en naturlig milepæl i arbejdet omkring udpegning af Fælles Objekttyper. Hermed er det også et naturlig tidspunkt at gøre op om de delopgaver, der skulle være løst jf. kommissoriet er løst samt vurdere arbejdsmetoder og det videre arbejde. 9.1 Delopgaver i kommissoriet Ved en gennemgang af kommissoriets delopgaver og gennemlæsning af nærværende midtvejsrapport kunne følgende delopgaver synes delvist uløste: Praktiske løsninger af nøgle- og georeferenceproblematikken Tekniske muligheder for etablering og vedligeholdelse af FOT Belysning af dataregistreringer tilknyttet FOT Nøgler og andre dataregistreringer til FOT-objekterne er angivet under det enkelte FOT-objekt. Disse tilknyttede registreringer vil som oftest kun kunne hentes ved en administrativ udpegning. Ligeledes er der enkelte FOT-objekter, der tillige kan suppleres med administrative udpegninger (eksempelvis søer, der er registreret som 3-naturtype). Tilrettelæggelse af sådanne administrative indberetninger bør undergå nøjere overvejelser i det videre arbejde. Punktet Tekniske muligheder for etablering og vedligeholdelse vil for den første del etablering blive nøjere klarlagt under storskalaforsøget. Vedligeholdelsesdelen har været kort drøftet under enkelte objekttyper. I øvrigt indeholder dataflowdiagrammerne under pkt. 4.9 overvejelser om, fra hvilke (mange) kilder, data kommer til FOT-databasen, såvel under etableringsfasen som ved ajourføringen. jourføringen af FOT må dog undergå nøjere overvejelser i det videre arbejde. 9.2 Det videre arbejde/arbejdsmetoder rbejdet i FOT-gruppen har været meget omfattende og tidskrævende. Der har været afholdt 15 heldagsmøder samt i 2-dags møde på 9 måneder. Det er for alle vanskeligt at afsætte ressourcer til arbejdet ved siden af det daglige arbejde. Det bør overvejes, hvorvidt andre arbejdsmetoder vil være anvendelige i de videre faser af arbejdet. Det kunne overvejes, hvorvidt udvalgte opgaver kunne lægges i undergrupper. Specielt de vanskelige problemstillinger omkring enkelte FOT-objekter som vejmidter, bygninger, kommunegrænser kunne bearbejdes i undergrupper, som fremlægger oplæg til FOT-gruppen. Ligeledes kunne en mindre undergruppe også følge storskalaforsøget. Ligeledes kunne overvejes, hvorvidt der i højere grad kan anvendes strukturerede diskussioner via mail en.

62 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 59 Med sådanne arbejdsmetoder kunne mødefrekvensen evt. nedsættes til hver 6./8. uge. Evt. 2-dages møder hver måned. I øvrigt er arbejdsprogrammet for efteråret: Igangsætte og følge storskalaforsøget Vejmidte Kommunegrænse Bygning Opsamling generelt

63

64 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 61 Bilag Kommissorium Kommissorium for arbejdsgruppe til udpegning og etablering af fælles objekttyper i den tekniske og topografiske kortlægning. Overordnet formål rbejdsgruppen har til opgave at komme med indstilling til rundkortudvalget om udpegning og etablering af fælles objekttyper og en vurdering af de hertil knyttede økonomiske forhold i henhold til aftalen mellem KMS og KL om principper for samarbejde om den tekniske og topografiske kortlægning. Det overordnede formål med udpegning og etablering af fælles objekttyper er, at der herved kan etableres en bedre sammenhæng mellem de kort offentlige myndigheder anvender, at behovet for dobbeltregisteringer mindskes samt at anvendeligheden af de tekniske og topografiske kort øges. rbejdsgruppens opgaver Udarbejdelse af forslag til kriterier for udvælgelse af fælles objekttyper Forslag til udpegning af fælles objekttyper (prioriteret og begrundet) Forslag til fælles specifikation af fælles objekttyper Forslag til praktisk løsning af nøgle- og georeferenceproblematikken Forslag til tekniske muligheder for etablering og vedligeholdelse af fælles objekttyper En belysning af, hvilke dataregistreringer, der er tilknyttet de fælles objekttyper, der udskiftes En belysning af, hvilke parter, der vil blive berørt Forslag til metoder til udskiftning, der minimerer omkostninger og vanskeligheder hos de invol- registreringer i etableringen af fælles verede parter Plan for hvorledes udskiftning kan foregå med respekt for aftaler med berørte parter En konkret stillingtagen til udnyttelsen af eksisterende objekttyper Forslag til eventuelle overgangsløsninger ennemførelse af storskalaforsøg En belysning af de økonomiske konsekvenser ved de fremsatte forslag Det er behovene hos brugerne af den tekniske og den topografiske kortlægning, der er grundlaget for udpegningen af de fælles objekttyper. Der er som udgangspunkt ikke tale om, at der skal vælges mellem gældende tekniske eller topografiske specifikationer. De fælles objekttyper skal være karakteriseret ved at være landsdækkende og homogent registreret i henhold til en aftalt specifikation. rbejdsgruppen kan foreslå forskelle i registreringskravene i by og på land. Specifikationerne skal tilstræbe, at unødvendige dobbeltregisteringer undgås.

65 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 62 rbejdsgruppen skal foreslå løsninger, der muliggør, at de enkelte parter med udgangspunkt i de fælles objekttyper individuelt kan vælge at arbejde mere detaljeret end den detaljerings-grad, som fastlægges for de fælles objekttyper. rbejdsgruppen skal foreslå løsninger, således at udskiftningen til de fælles objekttyper sker rationelt og med størst mulig respekt for eksisterende information og tilknyttede registreringer. Handlings- og tidsplan rbejdsgruppen udarbejder inden udgangen af august 1998 en handlings- og tidsplan for sit arbejde. Handlings- og tidsplanen godkendes af rundkortudvalget på møde den 16. septem-ber Der skal i handlings- og tidsplanen indarbejdes milepæle, der markerer en faseopdeling i arbejdet. rbejdsgruppen skal i den forbindelse særskilt forholde sig til gennemførelsen af et storskalaforsøg i ruppen kan på eget initiativ iværksætte forsøg og udviklingsopgaver. Handlings- og tidsplanen skal forholde sig til de tidsterminer, der iøvrigt gælder for etablering og ajourføring af den tekniske og topografiske kortlægning. rbejdsgruppen udarbejder udkast til tidsplan og indhold for storskalaforsøg og efterfølgende justefælles objekt- ringer af objektdefinitioner, procedurer og nøgletilknytninger til igangsættelse efter afslutningen af gruppens arbejde. Handlings- og tidsplanen skal omfatte praktiske forsøg vedrørende typer. I den udstrækning arbejdsgruppen har behov for budgetmidler ud over, hvad der kan tilvejebringes blandt arbejdsgruppens deltagere, kan dette bringes op over for rundkortudvalget. Referenceforhold og afrapportering rbejdsgruppen er nedsat af rundkortudvalget i henhold til principaftalen mellem KL og KMS, og refererer og afleverer indstilling om fælles objekttyper til rundkortudvalget. rbejdsgruppens formand deltager i rundkortudvalgets møder og afrapporterer løbende til udvalget. Problemstillinger, som arbejdsgruppen ikke selv ser sig i stand til at løse, rejses i rund- kort-udvalget. Deltagere Formand Inge Flensted, Herning Kommune / KL Lee Pointing, Odense Kommune / KL Peter odiksen, entofte Kommune / KL Jan Kjeldsen, Fyns amt / RF John Thorn, HN / FULS Henrik Larsen, LP / Miljøministeriet Jørgen rum, KMS Mogens Skov, KMS + 1 repræsentant for de private kortleverandører Formandskab og sekretariat forankres i kommunerne

66 Fejl! Ukendt Side argument for parameter. 63 Der kan efter behov og af hensyn til den arbejdsmæssige belastning ske udskiftning af enkeltrepræsentanter i arbejdsgruppen, ligesom der kan ske indsupplering af relevant teknisk ekspertise. Kort & Matrikelstyrelsen d. 19. juni 1998

67 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 64 Tidsplan Handlings- og tidsplan for arbejdsgruppe til udpegning og etablering af fælles objekttyper (FOT). Således som den oprindeligt blev vedtaget af RUK: Opgave/delopgaver jf. kommissorium Kvt Kvt Kvt Udpegning af fælles objekttyper (FOT) Kriterier for udvælgelse af FOT Udpegning af FOT Fælles specifikation for FOT Praktiske løsninger af nøgle- og georeferenceproblematikken Tekniske muligheder for etablering og vedligeho ldelse af FOT Belysning af dataregistreringer tilkny ttet FOT Storskala-forsøg vedr. F OT * Beskrivelse af storskalaf orsøg ennemførelse af storskalaforsøg * Vurdering af storskalafo rsøg Procedure fo r etablering af FOT + overgangsløsning Belysning af hvilke parter, der bliver berørt Forslag til metoder til udskif tning Plan for hvorledes udskiftningen kan foregå Stillingtagen til udnyttelsen af eksisterende registreringer i etableringen af FOT Forslag til overgangsløs ninger Belysning af økonomis ke konsekvenser Kvt Kvt Kvt Kvt Kvt

68 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 65 FOT-arbejdsgruppe rbejdsgruppe vedrørende udpegning og et ablering af fælles objekttyper Deltager dresse Telefon Fax Lee Pointing Odense Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Kort og Datakontoret Slottet 5000 Odense C 2551 Peter odiksen entofte Kommune [email protected] Bernstorffsvej Charlottenlund Jan Hald Kjeldsen Fyns mt [email protected] Ørbækvej Odense SØ Kurt Toft Scankort [email protected] Selsmosevej Taastrup John Thorn Hovedstadsregionens Naturgas I/S ladsaxe Ringvej 11 Postbox Søborg [email protected] Henrik Frost Christophersen Jørgen rum Mogens Skov 4. kontor, Landsplanafdelingen Miljø- og Energiministeriet Højbro Plads København K Kort- og Matrikelstyrelsen Topografikontoret Rentemestervej København NV Kort- og Matrikelstyrelsen Topografikontoret [email protected] [email protected] [email protected]

69 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 66 Inge Flensted Rentemestervej København NV Herning Kommune Torvet 7400 Herning [email protected] Midtvejsrapport fra FOT-arbejdsgruppen juni 1999

70 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 67 Rapport fra saltvandsforsøg Baggrund FOT objekterne HVN og KYST svarer ikke helt til de tilsvarende objekters definition i TK og TOP10K-kort. For at belyst etableringen af disse nye FOT-objekter ud fra TK- og TOP10DK-kortene er der udført et lille forsøg med etablering af FOT-objekterne for et begrænset område. Potentielle brugere af de nye FOT-objekter: KMS, Fyns mt og rundkort Fyn har fået disse data tilsendt for at vurdere, hvordan de passer ind i deres respektive kortværker. Forsøget blev udført på det nord-østlige Fyn, nærmere bestemt på kyststrækningen ca. 10 km syd for Kerteminde til ca. 10 km nord her for. Hvorledes blev objektet etableret? Som baggrund for etableringen af de nye objekter var der data til rådighed over det relevante områ- de fra både TK-kort og fra TOP10DK-kort. TK Kortet er ajourført ved hjælp af udpegning ud fra 1998-billeder. Datasættet er T- og TK93-kort produceret i tidsrummet fra rundkort Fyn har ikke angivet så udførlige oprindelsesoplysninger, at de medgåede datas nøjag- hovedregel kan det dog siges, at landområderne er produceret i perioden som T0-kort tighed og fødselstidspunkt har kunnet fastsættes særligt præcist. Som med en nøjagtighed på ca. 1 meter, mens byområderne er produceret i perioden som T- og TK-kort med en nøjagtighed på ca. 25 cm. TOP10DK Data er nydigitaliseret ud fra 1998-billeder. Der er brugt de foreløbige FK-data som er grundlaget for egentlige TOP10DK-data. Dette forhold har dog ingen indflydelse på resultatet af dette forsøg. Nøjagtigheden er ca. 1 meter. Etablering FOT-objekterne blev etableret ved manuel udpegning af de brugbare objekter og efterfølgende snap og generalisering de relevante steder. Ud fra objektdefinitionerne og nøjagtighedskravene til FOT-objekterne, blev det skønnet at: KYST bedst kunne etableres ud fra TOP10DK-data HVN bedst kunne etableres ud fra TK-kortets Bygværk og Kaj (Der var ikke TK99-data i områ- det.) rbejdet blev udført som en editeringsopgave uden kontakt med et fotogrammetrisk instrument med støtte i kontaktkopierne fra TK-ajourføringen. Etablering er ikke blot en omdøbning af objekterne.

71 Fejl! Ukendt argument for parameter. Side 68 Der skulle også foretages geometriske ændringer i liniernes forløb f.eks. snap mellem KYST og HVN, omkodes fra splines til rette linier og foretages generaliseringer og/eller udeladelser af visse objekter som følge af ændrede mindstemål for objekterne. Hvilke problemer var der med indpasningen/konsekvensrettelser i de 2 kortværker? TOP10DK KMS vurderer, at disse FOT-objekter er meget brugbare. KYST bygger i forvejen på TOP10DK's kyst, så der er ingen indpasnings problemer med disse objekter. HVN er en erstatning, men der er meget få objekter (ud over KYST) der har koordinatsammenfald med disse objekter. Der var i testdata kun et sted et problem med en bebyggelsespolygon, der skulle ændres. KMS skønner, at indpasningsarbejdet andrager ca. 1 time pr. blok. TK Fyns mt anvender KMS-kort i 1: og TK-kort. De nye FOT-objekter er forsøgt indpasset i amtets TK-kort. Ved sammenligning med amtets naturtyperegistrering, er der 17 objekter, der skæres af FOT-KYST eller FOT-HVN og for SFL (Særligt Følsomme Landbrugsområder) er der 11 objekter. Der skal derfor ske en konsekvensrettelse af disse temaer af ikke ubetydeligt omfang. Fyns mt skønner, at de vil udføre disse rettelser, hvis dette bliver aktuelt. rundkort Fyn har ingen problemer ved at anvende de nye FOT-temaer. Samlet vurdering Det skønnes at indpasningsmetoden, der vil blive anvendt af de forskellige brugere vil være den manuelle indpasning evt. støttet af automatisk udpegning af, hvor der er konflikter. Indpasningsproblemet er størst i TK-kortet. Både ude ved kysten (f.eks. Fyns mt) og også inde i sommerhus- og havneområderne. Her vil der nok skulle foregå en betydelig tilpasning til det nye forløb ved de mange små bygværker (anløbsbroer, hjemmelavede havne, ophalerpladser mv. ved sommerhusområder og mindre fiskerlejer). Det skal for hvert enkelt objekt manuelt vurderes, om det skal slettes, justeres eller forblive i sin nuværende udformning (evt. med en anden kode) Økonomi Der er meget svært at vurdere de økonomiske konsekvenser for produktionen af de to FOTobjekter, da forsøget kun omfattede etablering af FOT-objekterne ud fra eksisterende data. Det skønnes dog umiddelbart ikke at være forbundet med merudgifter, at ny-producere TOP10DKkort efter denne strandard (der er ikke ret megen ny-produktion tilbage) Der er sværere at vurdere prisen for ny-produktion eller ajourføring af TK-kort. Prisen vil være meget afhængig af, hvilke detaljeringsgrader kommunen måtte ønske for de mange små detaljer ved f.eks. mindre fiskerlejer og sommerhusområder. Mange af disse vil kun kunne komme med som supplerende objekter, der ligger ud over de nuværende kortstandarder. Der må dog nok påregnes forøgede produktionsudgifter i disse områder, hvorimod produktionen af selve kystlinien vil være billigere. Samlet skønnes det, at prisen for TK-kort vil stige ca % for områder, der er omfattet af disse objekter.