Specifikation FOT 5.1. forenklet udgave

Transkript

1 Specifikation FOT 5.1 forenklet udgave Version: FOT

2 1.0 FORORD FOT står for FællesOffentligT geografisk administrationsgrundlag, og denne betegnelse dækker over geografiske data, som staten og kommunerne producerer og vedligeholder sammen. FOT-parternes interesser varetages af den fællesoffentlige forening FOTdanmark. FOTdanmark har ansvaret for FOT-specifikationen, en fælles systemopbygning samt forretningsmodellen for samarbejdet mellem staten og kommunerne. Den praktiske tilvejebringelse af FOT-data efter specifikationen varetages af lokale FOT-samarbejder. Et lokalt FOT-samarbejde består af kommunerne i et lokalt område samt Geodatastyrelsen. FOT-specifikationen findes i flere digitale former på FOTdanmarks hjemmeside: sammen med andre hjælpedokumenter om forhold vedrørende produktion og anvendelse af FOT-data. FOT version 5.1 viderefører i al væsentlighed principper og visioner fra de tidligere versioner. Den nye revision er et resultat af de praktiske erfaringer med produktion, kvalitetssikring og anvendelse af FOT-data, som er opnået gennem årene. Nogle objekttyper er blevet slettet fra specifikationen mens andre er blevet optaget og layoutet er justeret med henblik på bedre beskrivelser og hurtigere at kunne finde rundt i beskrivelsen af de enkelte objekttyper. FOT version 5.1 er således et resultat af: Rettelser af fejl opdaget under implementeringen af FOT 5.0 i databasen (FOT2007) Udviklingen af FOT version 5.1 blev varetaget i FOT-specifikationsgruppen, som i perioden siden version 4.1 har haft følgende medlemmer, som har været medlemmer i hele eller dele af perioden: Inge Flensted (FOTdanmark) (formand) Dorte Holm (FOTdanmark) Kristine Pollas (Geodatastyrelsen) Rikke Folving Ginzburg (Geodatastyrelsen) Kurt Forbech Toft (Geodatastyrelsen) Åge Nielsen (Geodatastyrelsen) Lars Misser (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter) Karen Skjelbo (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter) Helge Nielsen (Vejdirektoratet) Brian Hansen Damsgaard (KL, Fredericia Kommune) Hanne Christensen (KL, Hillerød Kommune) Per Johannsen (KL, Kolding Kommune) Tyge Pontopidan Jensen (KL, Københavns Kommune) Dorthe Krøyer (Geoforum - HMN Naturgas I/S) Niels Mørck (Geoforum - Grontmij) Brian Skjold Elnegaard (Geoforum - Nyborg Forsyning) Else Bjerring Højbjerg (Geoforum - AffaldVarme Aarhus) FOT : Første udgave af specifikation FOT : Rettelser fra rettelsesblad er indført FOT : Rettelser fra rettelsesblad 4.1 er indført FOT FOT

3 1.1 Læsevejledning Denne version af specifikation er en forenklet udgave af den fulde specifikation, idet den er udarbejdet til brug for slut-brugere af FOT-data, der ikke har brug for den detailrige beskrivelse, som den fulde specifikation indeholder. Hvor beskrivelserne i nærværende specifikation ikke findes dybdegående nok, kan der findes informationer om f.eks. registreringsregler, opgradering og kvalitetskontrol i den fulde udgave af specifikationen, der hedder blot hedder FOT 5.1. Afsnit 2 indeholder de generelle krav og regler, der gælder for alle FOT-data. Afsnit 3 indeholder objektbeskrivelser for hvert enkelt FOT-objekt. Om afsnit 1 Her under er der et forord og denne læsevejledning Om afsnit 2 Generelle krav Dette afsnit indeholder et udpluk af de generelle krav, regler og retningslinjer, der gælder for alle FOTobjekter. Der er udplukket følgende underafsnit: Koordinat- og højdesystem D-koordinatsæt Nøjagtighed i forhold til GSD Objektstørrelser Om Afsnit 3 Objektbeskrivelser I dette afsnit er hvert enkelt af de FOT5-objekter beskrevet. Beskrivelsen er delt op i følgende afsnit: Objektnavn med skema over overordnede data: Objektklasse Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område Overordnet gruppe Navn på objekttypen Objektdefinition Overordnet definition af objekttypen Areal/Linje/Punkt Attributter og referencer Specielle attributter til objekttypen, udover de generelle Mindste størrelse, hvis en sådan finde. Repræsentation En kortfattet forklaring på, hvad en bruger af data kan forvente repræsenteret af objekttypen. Eksempler Billedeksempler på objekttypen med fokus på vanskeligheder og nemmere forståelse OP-områder, hvor objektet skal registreres FOT Læsevejledning 1.1.1

4 2.1. GEOMETRISKE KRAV OG REGLER Koordinat- og højdesystem Som etablerings- og lagringssystem anvendes UTM zone 32/ETRS89 til plan registrering og DVR90 til højderegistrering. Udtræk kan foregå i andre koordinatsystemer. Dog gælder for ORTOFOTO, at dette som standard altid vil være defineret i UTM32/ETRS89, da dette koordinatsystem er fastlagt som grundlag for etablering af ortofoto D-koordinatsæt Alle punkter i et objekt indeholder 3D-koordinatsæt (x, y, z) i enheden meter med to decimaler. Udefinerede z-koordinater tildeles værdien 999,00 meter. Punkter med udefineret z kan udpeges til fremtidige ajourføringer Nøjagtighed i forhold til GSD FOT-data er for det meste baseret på registreringer foretaget i flyfotos optaget med digitale kameraer. Relationerne mellem pixelstørrelse (Ground Sampling Distance) og nøjagtighed. GSD Plan nøjagtighed Højde nøjagtighed Pilhøjde i plan 10 cm 10 cm 15 cm 20 cm 20 cm 20 cm 30 cm 40 cm 40 cm 75 cm 75 cm 125 cm De anførte nøjagtigheder gælder kun fotogrammetrisk veldefinerede punkter så som signalerede punkter, fritliggende nedløbsriste og lignende. For ikke veldefinerede objekter som træer, levende hegn, hække og ubefæstede veje kan man forvente en væsentlig dårligere nøjagtighed. Labile grænser så som kystlinjer, søer og brugsgrænser kan kun relateres til situationen i billedoptagelsesøjeblikket. Pilhøjden i planen er den plane afvigelse mellem den målte linje og den faktiske forløb i naturen. Generelt skal objekter, der er indeholdt på GSD-10 billeder samt ligger indenfor en tilsvarende OMRÅDEPOLYGON, registreres med en nøjagtighed, svarende til den registreringsnøjagtighed, som kan uddrages af GSD-10 billederne. Uanset om billedmaterialet kan give en større nøjagtighed, skal der registreres med en nøjagtighed svarende til: OP1 = GSD40 OP2 = GSD20 OP3 = GSD10 For registreringer baseret på landmåling kan forventes dobbelt så nøjagtige registreringer som angivet for GSD-10 billeder. FOT Geometriske krav og regler 2.1.1

5 OP1 svarer til landområder, OP2 til sommerhusområder og OP3 til områder med bymæssig bebyggelse Objektstørrelser Objekter skal registreres størst mulige i henhold til kravene under de enkelte objekttyper. De angivne mindstestørrelser gælder som hovedregel. Eventuelle afvigelser er nærmere beskrevet i den enkelte objekttypes afsnit. Linjeobjekter, der danner forbindelser i netværk, har en mindstestørrelse svarende til registreringsnøjagtigheden, med mindre andet er angivet under de enkelte objekttyper. FOT Geometriske krav og regler 2.1.2

6 3.0 OBJEKTKATALOG Hovedafsnit: Objektkataloget er opdelt i hovedafsnit, som hver især omhandler en gruppe objekttyper: BYGNINGER BEBYGGELSE TRAFIK TEKNIK NATUR HYDRO ADMINISTRATIV DIVERSE Objekttypebeskrivelser: Under hver gruppe er gruppens objekttyper beskrevet. Objekttypebeskrivelserne er bygget over den samme læst med følgende afsnit: Afsnit Indhold En meget kortfattet beskrivelse af den forekomst i naturen, som objekttypen 1. Objektdefinition beskriver. 2. Formål 3. Attributter og referencer 4. Repræsentation 9. Eksempler En kort beskrivelse af de vigtigste interessenter og anvendelser samt relationer til andre FOT-objekttyper og eksterne registre. En oplistning af de primære og sekundære attributter, der kan knyttes til objektet. En kortfattet forklaring på, hvad en bruger af data kan forvente repræsenteret af objekttypen. Eksempler på, hvordan objekttypen korrekt registreres i typiske situationer. Attributværdier: Der er nogle generelle attributværdier, der er gennemgående for mange attributtyper, når det er krævet at angive en værdi for attributten: "Ikke tildelt" anvendes, når der fagligt ikke er foretaget en vurdering af, hvilken værdi, der er den rigtige. "Ukendt" anvendes, når en fagkyndig person ikke kan afgøre, hvilken værdi, der er den rette. "Andet" anvendes, når en fagkyndig person kender den rette værdi, men den fremgår ikke blandt de lovlige værdier for attributten FOT Objektkatalog 3.0.1

7 Typografi: OBJEKTTYPER skrives altid med STORE bogstaver. Attributtyper skrives altid med stort Begyndelsesbogstav. "Attributværdier" skrives altid inden for et sæt af "gåseøjne". Objekttypeliste Objektgruppe Objekttype Geometri Mindste størrelse Område BYGNINGER BYGNING Flade 1+2=25 m 2 3=10 m BYGNING_BBRPUNKT Punkt BEBYGGELSE BYKERNE Flade m ERHVERV Flade m LAV_BEBYGGELSE Flade m HØJ_BEBYGGELSE Flade m TRAFIK VEJMIDTE Linje 1 m JERNBANE Linje 1 m SYSTEMLINJE Linje 1 m VEJKANT Linje HELLE Linje 3 CHIKANE Linje 3 TRAFIKHEGN Linje 3 TOGSTATION Punkt TEKNIK TEKNISK_AREAL Flade 500 m STARTBANE Flade 1000 m BEGRAVELSESOMRÅDE Flade 500 m BASSIN Flade 25 m HØJSPÆNDINGSLEDNING Linje BYGVÆRK Linje 1=25m 2 2+3= 10m ANLÆG_DIVERSE Linje 3 HØFDE Linje 25 m PARKERING Linje 50 m. 2 3 SKORSTEN Punkt Højde 10 m TELEMAST Punkt Højde 10 m VINDMØLLE Punkt Højde 10 m MAST Punkt Højde 3 m. 3 NEDLØBSRIST Punkt 3 BRØNDDÆKSEL Punkt 3 STATUE_STEN Punkt 3 NATUR SKOV Flade m HEDE Flade m VÅDOMRÅDE Flade m KRAT_BEVOKSNING Flade 50 m 2. 3 FOT Objektkatalog 3.0.2

8 SAND_KLIT Flade m RÅSTOFOMRÅDE Flade m GARTNERI Flade m HEGN Linje 1+2=25 m. 3=2 m BRUGSGRÆNSE Linje SKRÆNT Linje 50 m DÆMNING Linje 50 m DIGE Linje 50 m TRÆ Punkt 3 TRÆGRUPPE Punkt HYDRO SØ Flade 50 m 2 / 100m VANDLØBSMIDTE Linje 50 m AFVANDINGSGRØFT Linje 50 m. 3 VANDLØBSKANT Linje 50 m HAVN Linje 50 m KYST Linje 50 m BADE_BÅDEBRO Linje 1+2=50m 3=10 m ADMINISTRATIV BYPOLYGON Flade m KOMMUNEGRÆNSE Flade m PARKERINGSOMRÅDE Flade 10 m TOPOGRAFI PLADS Flade m REKREATIVT_OMRÅDE Flade m DIVERSE OMRÅDEPOLYGON Flade m ORTOPOLYGON Flade ORTOFOTO Billede 0,25 km FOT Objektkatalog 3.0.3

9 Attributtypeliste Objektgruppe Objekttype Attributtype BYGNINGER Bygningstype Målested_Bygning Metode_3D BYGNING Under_Minimum_Bygning Bygning_UUID Arealkvalitet BBRaktion BYGNING_BBRPUNKT Bygning_UUID Placering_BBRpunkt BEBYGGELSE BYKERNE ERHVERV LAV_BEBYGGELSE HØJ_BEBYGGELSE TRAFIK VEJMIDTE Vejmidtetype FOT Objektkatalog 3.0.4

10 Startknude_Vej Slutknude_Vej Vejmyndighed CVFadmnr Kommunekode Vejkode Vejklasse Trafikart Niveau Overflade Plads Fiktiv Tilogfrakørsel Rundkørsel ModerFOTID ModerFOTversion Start Slut Sportype Ejer_Jernbane Startknude_Jernbane Slutknude_Jernbane Niveau_Jernbane JERNBANE Synlig_Jernbane ModerFOTID ModerFOTversion Start Slut Startknude_System Slutknude_System Vejmyndighed_System SYSTEMLINJE CVFadmnr Kommunekode Vejkode Type VEJKANT Synlig_Vejkant HELLE CHIKANE TRAFIKHEGN TOGSTATION Navn TEKNIK TEKNISK_AREAL Arealtype FOT Objektkatalog 3.0.5

11 Under_Minimum_Teka STARTBANE Banetype BEGRAVELSESOMRÅDE BASSIN Bassintype BBR_Anlæg_UUID HØJSPÆNDINGSLEDNING Spænding BYGVÆRK Under_Minimum_Bygværk ANLÆG_DIVERSE HØFDE Under_Minimum_Høfde PARKERING Under_Minimum_Parkering SKORSTEN Under_Minimum_Skorsten TELEMAST Medietype Under_Minimum_Telemast BBR_Anlæg_UUID VINDMØLLE Bygning_UUID MAST Under_Minimum_Mast NEDLØBSRIST Ristetype BRØNDDÆKSEL Brøndtype STATUE_STEN NATUR SKOV Anvendelse Ejer_Skov Under_Minimum_Skov HEDE Hedetype Under_Minimum_Hede VÅDOMRÅDE Under_Minimum_Vådområde KRAT_BEVOKSNING Under_Minimum_Krat SAND_KLIT RÅSTOFOMRÅDE Under_Minimum_Råstof GARTNERI HEGN Hegnstype BRUGSGRÆNSE SKRÆNT Skrænttype Under_Minimum_Skrænt DÆMNING Dæmningstype DIGE Digetype Beskyttelse Eksisterer Under_Minimum_Dige TRÆ TRÆGRUPPE FOT Objektkatalog 3.0.6

12 HYDRO SØ VANDLØBSMIDTE AFVANDINGSGRØFT VANDLØBSKANT HAVN KYST BADE_BÅDEBRO ADMINISTRATIV BYPOLYGON KOMMUNEGRÆNSE PARKERINGSOMRÅDE TOPOGRAFI PLADS REKREATIVT_OMRÅDE DIVERSE OMRÅDEPOLYGON Områdetype ORTOPOLYGON Ortotype ORTOFOTO Søtype Salt_Sø Temporær Sø_Under_Minimum Ø_Under_Minimum Vandløbstype Startknude_Vandløbsmidte Slutknude_Vandløbsmidte Retning Netværk Hovedforløb Ejer_Vandløbsmidte HR_VL_Kode HR_VL_Start HR_VL_Slut Midtebredde Synlig_Vandløbsmidte ModerFOTID ModerFOTversion Start Slut Synlig_Vandløbskant Under_Minimum_Vandkant Havntype Under_Minimum_Havn Under_Minimum_Kyst Under_Minimum_BBbro Bytype Bebyggelseskode Kommunekode Parkerings_ID Placering FOT Objektkatalog 3.0.7

13 Generelle attributter Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik FOT_ID [0:1] Heltal Nej Temp_ID [0:1] Tekst Fra_dato_FOT [0:1] Dato Til_dato_FOT [0:1] Dato Geometri_status [1:1] Tekst Ja Objekt_status [1:1] Tekst Ja Ansvar Ophav Tildeles af FOTdatabasen Den indmeldende myndighed Tildeles af FOTdatabasen Tildeles af FOTdatabasen Den indmeldende myndighed Den indmeldende myndighed Multiplicitet Multipliciteten [0:1] for attributterne FOT_ID og Fra_dato_FOT betyder, at nye data på vej ind i databasen ikke behøver at indeholde denne attribut. Data i databasen og data udtrukket heraf vil altid have denne attribut. Multipliciteten [0:1] for attributten Til_dato_FOT betyder, at objekter uden denne attribut er de gældende. Kun historiske data har en Til_dato_FOT. Multipliciteten [0:1] for attributten Temp_ID betyder, at denne attribut er frivillig at anvende. Multipliciteten [1:1] betyder, at alle objekter altid skal have en valid værdi for denne attribut, også når de er ved at blive lagt ned i databasen. FOT Objektkatalog 3.0.8

14 3.1 BYGNINGER Bygning FOT BYGNINGER 3.1.1

15 BYGNING Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område 25 m 2 1 og 2 BYGNING BYGNING Flade 10 m Objektdefinition Repræsentation af et i BBR registreret bygningsobjekts bebyggede og overdækkede areal. 2. Formål Primære interessenter: Kommunen og GST Primære anvendelser: Etablering af en geografisk reference mellem FOT og BBR samt topografiske kort. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen ud over de generelle regler for snap og fællesforløb. Sammenhæng med registre udenfor FOT: BBR. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Bygningstype [1..1] Tekst Lovlige værdier Bygning Husbåd Drivhus Tank/Silo Andet Målested_Bygning [1..1] Tekst Tag Nej Ændring udløser historik Nej Ansvar KOM KOM Ophav Metode_3D [1..1] Tekst TK/FOT-tag Nej KOM Under_Minimum_Bygning [1..1] Boolean 0 1 Nej KOM Bygningstype Angiver type af bygning med én af de anførte værdier. Se evt. bilag O for en nærmere beskrivelse i forbindelse med geokodning af BYGNING. Målested_Bygning Angiver den metode, objektet er stedfæstet med. Metode_3D Angiver efter hvilken metode herunder specifikation z-koordinaten er registreret. Se bilag C for yderligere detaljer. FOT BYGNINGER-BYGNING

16 Under_Minimum_Bygning BYGNING med et areal < 10 m 2 indenfor OMRÅDEPOLYGON med Områdetype="3" og BYGNING med et areal < 25 m 2 indenfor OMRÅDEPOLYGON med Områdetype="1"eller "2" kan som en OPTION medtages efter administrativ udpegning fra kommunen. "0"= BYGNINGs areal minimum for området "1"= BYGNINGs areal < minimum for området 4. Repræsentation BYGNING repræsenterer en permanent bygning, herunder garage, carport, tank/silo, udestue, glasudbygning, skur, halvtag, overdækket areal, fast markise på bygning, perrontag, husbåd og lignende. Men ikke mobilhome, campingvogn, telt eller lignende. Herudover kan projekteret bygning også være repræsenteret. BYGNING med BBR-reference, har afhængig af Målested_Bygning en tilnærmet geometrisk udformning af tilsvarende bygning i BBR. BYGNING uden BBR-reference, repræsenterer en eller flere bygninger, der ikke har reference til bygningsobjekt i BBR, enten pga. endnu ikke gennemført geokodning eller manglende registrering i BBR. Inden for OMRÅDEPOLYGON med Områdetype = "1" og "2" forefindes bygning med et areal < 25 m 2 ikke, med mindre kommunen særskilt har udpeget den til registrering. Inden for OMRÅDEPOLYGON med Områdetype = "3" forefindes bygning med et areal < 10 m 2 ikke, med mindre kommunen særskilt har udpeget den til registrering. BYGNING med Bygningstype ="Tank/Silo" forekommer kun, hvis den står på jorden og kan være angivet som omrids af flere små siloer. BYGNING har beregningsmæssigt fået retvinklede hjørner, hvor det skønnes, at den fysiske bygning også har det. 9. Eksempler FOT BYGNINGER-BYGNING

17 RØD=BYGNING-Bygning LYSEBLÅ=BYGNING-Drivhus GUL=BYGNING-Tank/Silo GRØN=BYGNING-Husbåd Fig. 4: BYGNING-Bygning Fig. 5: BYGNING-Drivhus FOT BYGNINGER-BYGNING

18 Fig. 6: BYGNING-Tank/Silo FOT BYGNINGER-BYGNING

19 Fig. 7: BYGNING-Husbåd RØD=BYGNING-Bygning LYSEBLÅ=BYGNING-Tank/Silo Fig. 8: BYGNING og for små Tank/Silo samlet til en gruppe FOT BYGNINGER-BYGNING

20 Fig. 9: BYGNING med en speciel tagform FOT BYGNINGER-BYGNING

21 FOT BYGNINGER-BYGNING

22 BYGNING_BBRPUNKT Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område BYGNING BYGNING_BBRPUNKT Punkt Objektdefinition Punktformet repræsentation af et i BBR registreret bygningsobjekt. 2. Formål Primære interessenter: Kommunen Primære anvendelser: Etablering af en geografisk reference mellem FOT og BBR. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen ud over de generelle regler for snap og fællesforløb. Sammenhæng med registre udenfor FOT: BBR. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Bygning_UUID [1..1] Tekst Placering_BBRpunkt [1..1] Tekst Lovlige værdier op til 36 tegn f.eks. b431e720-d45c-11da- Ja a5d5c51b Sikker placering Tyngdepunkt Sikker placering foto Usikker placering Placeret på matrikel Adressepunkt Underjordisk anlæg Ikke tildelt Ukendt Ændring udløser historik Nej Ansvar KOM KOM Ophav Svarer til UUID'en for den tilsvarende BYGNING i BBR Oprettes i forbindelse med oprettelse af en bygning i BBR Bygning_UUID Identisk med den UUID som det tilsvarende objekt har i BBR. Placering_BBRpunkt Udtryk for punktets placerings-kvalitet i forhold til BYGNING. Anvendelsen af de forskellige værdier er beskrevet i BILAG E. 4. Repræsentation Punktformig repræsentation af et i BBR registreret bygningsobjekt. FOT BYGNINGER-BYGNING_BBRPUNKT

23 9. Eksempler Der er ingen eksempler. FOT BYGNINGER-BYGNING_BBRPUNKT

24 3.2 BEBYGGELSE BYKERNE ERHVERV LAV_BEBYGGELSE HØJ_BEBYGGELSE FOT BEBYGGELSE 3.2.1

25 BYKERNE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område BEBYGGELSE BYKERNE Flade m Objektdefinition Afgrænsning af et område med sammenhængende bebyggelse i den centrale del af en by. 2. Formål Primære interessenter: GST Primære anvendelser: Topografisk kortlægning, der viser forskelle i byintensitet. Sammenhæng med andre FOT-objekter: Danner sammen med de andre objekttyper under BEBYGGELSE en samlet flade for en by. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer For denne objekttype findes der kun de generelle attributter. 4. Repræsentation BYKERNE repræsenteres ved områdets afgrænsning op mod andet linje- og/eller fladeobjekt. Kote ved terræn. BYKERNE afgrænser det bebyggede område i bymidten, bestående af boligblokke, karréer, torve og sammenhængende bygninger samt disses bagved liggende områder eksempelvis parkeringsplads, baggård og legeplads. BYKERNE optræder kun med et areal m 2 9. Eksempler FOT BEBYGGELSE-BYKERNE

26 Fig. 1: Grænsen mellem forskellige bebyggelser. PINK=BYKERNE BLÅ=LAV_BEBYGGELSE GUL=HØJ_BEBYGGELSE GRØN=TEKNISK_AREAL-Togstation GRÅ=ERHVERV SORT=VEJMIDTE FOT BEBYGGELSE-BYKERNE

27 ERHVERV Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område BEBYGGELSE ERHVERV Flade m Objektdefinition Afgrænsning af et område med erhvervsmæssig bebyggelse i form af industri, håndværk, indkøbscenter eller industrihavneområde. 2. Formål Primære interessenter: GST Primære anvendelser: Topografisk kortlægning, der viser forskelle i byintensitet. Sammenhæng med andre FOT-objekter: Danner sammen med de andre objekttyper under BEBYGGELSE en samlet flade for en by. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer For denne objekttype findes der kun de generelle attributter. 4. Repræsentation ERHVERV repræsenteres ved områdets afgrænsning op mod andet linje- og/eller fladeobjekt. Kote ved terræn. ERHVERV afgrænser områder fortrinsvist bebygget med fabrikker, håndværks ejendomme, indkøbscentre og industrihavneområder. Området indeholder alle de bygninger, tekniske anlæg, lagerpladser, græsarealer, parkeringsarealer og lignende områder, der umiddelbart hører med til ERHVERV. ERHVERV optræder kun med et areal m 2 9. Eksempler FOT BEBYGGELSE-ERHVERV

28 Fig. 1: Grænsen mellem ERHVERV og LAV_BEBYGGELSE. SORT=VEJMIDTE GUL-flade=ERHVERV GRØN-flade=LAV_BEBYGGELSE Fig. 2: Sparsomt reguleret område mod nord er friholdt fra ERHVERV, mens plejede, ubebyggede erhvervsgrunde ikke er det. FOT BEBYGGELSE-ERHVERV

29 LAV_BEBYGGELSE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område BEBYGGELSE LAV_BEBYGGELSE Flade m Objektdefinition Afgrænsning af et bebyggelsesområde med 1 og 2 etagers bygninger. 2. Formål Primære interessenter: GST Primære anvendelser: Topografisk kortlægning, der viser forskelle i byintensitet. Afgrænsning af bebygget område i forbindelse med landbrug og enkeltliggende huse. Sammenhæng med andre FOT-objekter: Danner sammen med de andre objekttyper under BEBYGGELSE en samlet flade for en by. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer For denne objekttype findes der kun de generelle attributter. 4. Repræsentation LAV_BEBYGGELSE repræsenteres ved områdets afgrænsning op mod andet linje- og/eller fladeobjekt. Kote ved terræn. LAV_BEBYGGELSE afgrænser områder fortrinsvist bebygget med 1 og 2 etagers bygninger eksempelvis fritliggende bygning, gård, rækkehus, parcelhus, boligblok, service erhverv, skole eller institution. Disse områder kan eksempelvis indeholde legeplads, have, græsplæne, bevoksning, fællesareal og parkeringsplads samt baggård, tank, silo, mødding og område til landbrugsredskaber, hvis arealet er af permanent karakter. Desuden også haveanlæg og park i forbindelse med slot eller herregård. LAV_BEBYGGELSE optræder kun med et areal m 2 Ved fritliggende gård registreres LAV_BEBYGGELSE dog, hvis brugsarealet > 500 m Eksempler FOT BEBYGGELSE-LAV_BEBYGGELSE

30 Fig. 1: Grænsen mellem HØJ_BEBYGGELSE og LAV_BEBYGGELSE. SORT=VEJMIDTE RØD-flade=HØJ_BEBYGGELSE GRØN-flade=LAV_BEBYGGELSE GRØN-stiplet=HEGN GUL-stiplet=BRUGSGRÆNSE GUL-flade=SKOV FOT BEBYGGELSE-LAV_BEBYGGELSE

31 Fig. 2: LAV_BEBYGGELSE omkring landbrug. Fig. 3: LAV_BEBYGGELSE afgrænses ved VEJKANT uden for Områdetype 3. FOT BEBYGGELSE-LAV_BEBYGGELSE

32 Fig. 4: Friholdelse af grønt område. FOT BEBYGGELSE-LAV_BEBYGGELSE

33 HØJ_BEBYGGELSE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område BEBYGGELSE HØJ_ BEBYGGELSE Flade m Objektdefinition Afgrænsning af et område med bygninger på mere end to etager. 2. Formål Primære interessenter: GST Primære anvendelser: Topografisk kortlægning. Sammenhæng med andre FOT-objekter: Danner sammen med de andre objekttyper under BEBYGGELSE en samlet flade for en by. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer For denne objekttype findes der kun de generelle attributter. 4. Repræsentation HØJ_BEBYGGELSE repræsenteres ved områdets afgrænsning op mod andet linje- og/eller fladeobjekt. Kote ved terræn. HØJ_BEBYGGELSE afgrænser område fortrinsvist bebygget med bygninger på mere end to etager, eksempelvis boligblok, karré, service erhverv, skole eller institution. Området kan eksempelvis indeholde legeplads, have, græsplæne, bevoksning, fællesareal og parkeringsplads samt baggård. HØJ_BEBYGGELSE optræder kun med et areal m 2 9. Eksempler FOT BEBYGGELSE-HØJ_BEBYGGELSE

34 Fig. 1: Grænsen mellem HØJ_BEBYGGELSE og LAV_BEBYGGELSE. SORT=VEJMIDTE RØD-flade=HØJ_BEBYGGELSE GRØN-flade=LAV_BEBYGGELSE Fig. 2: Friholdelse af grønt område. FOT BEBYGGELSE-HØJ_BEBYGGELSE

35 3.3 TRAFIK VEJMIDTE JERNBANE VEJKANT HELLE CHIKANE TRAFIKHEGN TOGSTATION FOT TRAFIK 3.3.1

36 VEJMIDTE Objektklasse Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TRAFIK VEJMIDTE Linje 1 m Objektdefinition Midte af et færdselsareal benyttet til motoriseret, gående, cyklende eller ridende færdsel. 2. Formål Primære interessenter: Vejmyndighederne Primære anvendelser: Vejadministration, 112, Rejseplanen, ruteberegning og kartografi Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: SYSTEMLINJE Sammenhæng med registre udenfor FOT: CPR og CVF 3.1 Primære attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige, primære attributter: Navn Multiplicitet Type Vejmidtetype [1..1] Tekst Lovlige værdier Vej Sti Stiforbindelse Vejmyndighed [1..1] Tekst Ikke tildelt Nej Kommunekode [1..n] Tekst Vejkode [0..n] Tekst Altid præcist 4 cifre Altid præcist 4 cifre Ændring udløser historik Nej Ansvar VM GST VD KOM GST Ophav Nej KOM CPR's vejregister Nej KOM CPR's vejregister Vejmidtetype ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING FOT TRAFIK-VEJMIDTE

37 Vejmidtetype Vej Sti Stiforbindelse Veje beregnet til almindelig motoriseret færdsel. Stier beregnet for gående, cyklende og/eller ridende færdsel. Ekstra vejmidteobjekter, der registreres for at sikre et logisk sammenhængende netværk til planlægning af rejser med kollektiv trafik. Hvis TOGSTATION ikke i forvejen har sammenfald med et knudepunkt i VEJMIDTE, skal der registreres en Stiforbindelse for at sikre den nødvendige, topologiske sammenhæng mellem TOGSTATION og VEJMIDTE. Stiforbindelse bruges også til registrering af fodgængergenveje på steder, der ikke traditionelt opfattes som sti. Det gælder fx passage gennem bygninger, i tunneler, på trapper, på perroner, hen over torve og lignende. Disse fodgænger-genveje registreres for at sikre realistisk beregning af gangafstande og gangtider. Er ofte ikke umiddelbart synlige i et luftfoto. Vejmyndighed Navnet på den ansvarlige myndighed i henhold til Lov om offentlige veje eller Lov om private fællesveje. Vejmyndigheden angives til "Ukendt" for private veje, der ikke er private fællesveje. Vejmyndighed angives også som "Ukendt" for de veje, hvor det er uafklaret, om vejen er privat fællesvej eller udelukkende til brug for én ejendom. Links: Kommunekode Alle objekter tildeles en værdi. Værdien svarer til nummeret på den kommune, hvori de ligger. Vejkode Alle objekter repræsenterende en vej eller sti registreret i CPR's vejnavneregister tildeles et nummer i overensstemmelse med registeret jvf. Erhvervs- og Boligstyrelsens cirkulære om adresser. 3.2 Sekundære attributter Navn Multiplicitet Type Vejklasse [1..1] Tekst Lovlige værdier Lokalvej Indkørselsvej Anden vej Hovedsti Cykelbane langs vej Cykelsti langs vej Sti, diverse Ikke tildelt Ændring udløser historik Nej Ansvar VM GST Trafikart [1..1] Tekst Motorvej Nej GST Ophav FOT TRAFIK-VEJMIDTE

38 Overflade [1..1] Tekst Motortrafikvej Sti Bussluse Ikke tildelt Befæstet Ubefæstet Nej GST Plads [1..1] Boolean 0 Nej VM Fiktiv [1..1] Boolean 0 Nej VM Tilogfrakørsel [1..1] Boolean 0 1 Rundkørsel [1..1] Boolean 0 1 Nej Nej GST GST Vejklasse Klassifikation af VEJMIDTE beskrives med én af følgende værdier: Værdien "Lokalvej" må kun bruges, hvis underinddelingerne af Lokalvej f.eks. "Lokalvej-Primær", ikke bruges ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING FOT TRAFIK-VEJMIDTE

39 Vejklasse Lokalvej Indkørselsvej Anden vej Hovedsti Cykelbane langs vej Cykelsti langs vej Sti, diverse Ikke tildelt Lokalveje er veje, som for alle trafikanttyper har god tilgængelighed. Dette indebærer lave hastigheder af hensyn til sikkerheden og mange tilslutninger af hensyn til de lette trafikanters fremkommelighed. Lokalvej eller underinddelinger af lokalvej har en Vejkode og betjener mere end én adresse. Som hovedregel de veje, der kun betjener én adgangsadresse og ikke er inddraget i en af de højere klasser. Har samme Vejkode som den vej, den er afgrenet fra. Vej, der ikke er inddraget i en af de højere klasser. Det vil i praksis betyde mindre skovveje, markveje og veje, der ikke betjener adgangsadresser. VEJMIDTE indtil en VINDMØLLE eller internt i et kolonihaveområde er "Anden vej", uanset om den har en Vejkode eller ej. Sti, der forløber uafhængigt af en VEJMIDTE-Vej eller, hvor den langs en vej ligger adskilt fra kørebanen med en rabat. Sti, det forløber langs en vej kun adskilt fra kørebanen med en bemaling. Primært for cyklende trafik. Cykelbanen gives samme Kommunekode og Vejkode som den vej, den løber langs. Sti, der forløber langs en vej kun adskilt fra kørebanen med en kantsten. Primært for cyklende trafik. Cykelstien gives samme Kommunekode og Vejkode, som den vej den løber langs. Intern sti (anlagt sti eller sti med belysning (i form af MAST)) i grønt område, park og indgang fra vej til bygning registreres. Desuden registreres lignende markant sti, der udgør forbindelsen til "Hovedsti". Der registreres ikke "Sti, diverse" på parcelhusgrund. Vejklassen er ikke tildelt. Trafikart Værdien af Trafikart tildeles i overensstemmelse med de begrænsninger i færdselsarter, som er indført i henhold til færdselsloven. ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING Trafikart Motorvej VEJMIDTE repræsenterer en motorvej. FOT TRAFIK-VEJMIDTE

40 Motortrafikvej Sti Bussluse Ikke tildelt VEJMIDTE repræsenterer en motortrafikvej. VEJMIDTE repræsenterer en sti (gående, cyklende og ridende færdsel). VEJMIDTE repræsenterer en vej kun for busser. Trafikarten er ikke tildelt. Overflade ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING Overflade Befæstet Ubefæstet Befæstet dvs. overfladen er belagt med et hårdt materiale i form af asfalt, beton, brosten, fliser eller lignende. Ubefæstet dvs. overfladen er grus, sand, jord eller lignende. Plads ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING Plads 0 VEJMIDTE er IKKE en plads. Fiktiv ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING Fiktiv 0 VEJMIDTE er reel. Tilogfrakørsel ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING Tilogfrakørsel 0 VEJMIDTE er IKKE en Tilogfrakørsel. VEJMIDTE er en Tilogfrakørsel. En Tilogfrakørsel er et vejforløb i eget tracé beregnet for ensrettet til- eller frakørsel mellem to VEJMIDTEer med 1 Vejmidtetype="Vej". Forekommer kun ved vejfletning mellem motorvej eller motortrafikvej og anden, mindre vej. Kun Tilogfrakørsel med en længde > 50 meter medtages. Rundkørsel ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING Rundkørsel 0 VEJMIDTE er IKKE en del af en rundkørsel. 1 VEJMIDTE er en del af en rundkørsel. 4. Repræsentation Den skønnede midte af permanente veje og stier. Kote ved terræn. FOT TRAFIK-VEJMIDTE

41 VEJMIDTE ligger oftest inden for færdselsarealets afgrænsningslinjer i form af VEJKANT eller øvrige objekter i kortet. VEJMIDTE videreføres ubrudt under/over bro, gennem tunnel, gennem hus og lignende, hvor vejen eller stien forløber. VEJMIDTE-objekter forløber fra knudepunkt til knudepunkt. I Naturstyrelsens områder er veje, som kan bære tung trafik, som minimum tildelt vejklassen "Lokalvej-Tertiær" 9. Eksempler Fig. 1: VEJMIDTE-Vej og VEJMIDT-Sti i kryds ORANGE=VEJMIDTE-vej GUL=VEJMIDTE-Sti-Cykelsti langs vej BLÅ=VEJMIDTE-Sti-Cykelbane langs vej RØD=VEJMIDTE-Sti-Hovedsti PINK=VEJMIDTE-Sti FOT TRAFIK-VEJMIDTE

42 Fig. 2: VEJMIDTE-Vej og VEJMIDT-Sti i kryds FOT TRAFIK-VEJMIDTE

43 Fig. 3: VEJMIDTE-Vej og VEJMIDT-Sti i kryds Fig. 4: VEJMIDTE-Vej ved motorvejsudfletning. FOT TRAFIK-VEJMIDTE

44 Fig. 5: VEJMIDTE-Vej, VEJMIDT-Sti, VEJKANT og HELLE i et kryds ORANGE=VEJMIDTE-vej GUL=VEJMIDTE-Sti-Cykelsti langs vej BLÅ=VEJMIDTE-Sti-Cykelbane langs vej RØD=VEJMIDTE-Sti-Hovedsti PINK=HELLE SORT=VEJKANT FOT TRAFIK-VEJMIDTE

45 Fig. 6: STIFORBINDELSE og knuder. Stiforbindelse anvendes til at danne topologiske forbindelser til angivelse af, hvor passagerer kan bevæge sig især i forbindelse med offentlig transport. LYSEBLÅ-linje=VEJMIDTE-Stiforbindelse SORT-linje=VEMIDTE-Vej GRØN-linje=VEJMIDTE-Sti RØD-linje=JERNBANE SORT-cirkel=knude RØD-cirkel=STANDSNINGSSTED og knude FOT TRAFIK-VEJMIDTE

46 Fig. 7: Stiforbindelse og knuder Her er en bro, hvor man en trappe eller sti kan opnå kontakt med en anden vej. Det er en tydelig bus-holdeplads, så "Stiforbindelse" skal snappe og bryde både med VEJMIDTE.Vej(sort) og VEJMIDTE-Sti (grøn). FOT TRAFIK-VEJMIDTE

47 Fig. 8: VEJMIDTE-Lokalvej, VEJMIDTE-Hovedsti og VEJMIDTE-Sti, diverse BLÅ=VEJMIDTE-Vej-Lokalvej RØD=VEJMIDTE-Sti-Hovedsti GRØN=VEJMIDTE-Sti-Sti, diverse FOT TRAFIK-VEJMIDTE

48 Fig. 9: VEJMIDTE internt på industrigrund BLÅ=VEJMIDTE-Vej-Lokalvej RØD=VEJMIDTE-Vej-Indkørselsvej GUL=VEJMIDTE-Vej-Anden vej FOT TRAFIK-VEJMIDTE

49 Fig. 10: Registrering af VEJMIDTE-Indkørselsvej og VEJMIDTE-Lokalvej: Her anvendes en VEJMIDTE (i den grønne oval) af to adresser, hvorfor det er en "Lokalvej". Da vejen er > 20 meter lang, registreres den som vist med objekttype=vejmidte og med Vejklasse="Lokalvej". FOT TRAFIK-VEJMIDTE

50 Fig. 11: Registrering af VEJMIDTE-Indkørselsvej og VEJMIDTE-Lokalvej: Her anvendes en VEJMIDTE (i den grønne oval) kun af én adresse, hvorfor det er en "Indkørselsvej". Da vejen er > 20 meter har den objekttypen=vejmidte med Vejklasse="Indkørselsvej". Vejen registreres dog alligevel ikke, da VEJMIDTE-Indkørselsvej ikke registreres internt på parcelhusgrund eller i et koteletben. FOT TRAFIK-VEJMIDTE

51 Fig. 12: VEJMIDTE-Sti tæt på anden VEJMIDTE RØD=VEJMIDTE-Sti BLÅ=VEJMIDTE-Vej SORT=knude Fig. 13: VEJMIDTE-Sti tæt på anden VEJMIDTE SORT=VEJKANT-Vej RØD=VEJKANT-Sti GRØN=VEJMIDTE_Vej BLÅ=VEJMIDTE-Sti SORT-cirkel=knude FOT TRAFIK-VEJMIDTE

52 Fig. 14: VEJMIDTE og dobbelte stier. Hvor en dobbelt sti er adskilt af en midterabat, laves dobbelte VEJKANT-Sti og dobbelte VEJMIDTE-Sti. FOT TRAFIK-VEJMIDTE

53 Fig. 15: VEJMIDTE og dobbelte stier. Men ikke i de to næste situationer, da stierne ikke er adskilt af en rabat. FOT TRAFIK-VEJMIDTE

54 Fig. 16: VEJMIDTE ved en golfbane. RØD= VEJMIDTE-Vej GUL= VEJMIDTE-Sti Fig. 17: VEJMIDTE: Vej og Sti. ORANGE=VEJMIDTE-Vej GUL-STIPLET=VEJMIDTE-Sti-Cykelsti langs vej BLÅ-STIPLET=VEJMIDTE-Sti-Cykelbane langs vej RØD-STIPLET=VEJMIDTE-Sti-Hovedsti LYSEBLÅ=VEJKANT-Kørevej GUL=VEJKANT-Cykelsti RØD=VEJKANT-Hovedsti PINK=HELLE GRØN=CHIKANE FOT TRAFIK-VEJMIDTE

55 Fig. 18: VEJMIDTE: Vej og Sti. Fig. 19: VEJMIDTE: Vej og Sti. FOT TRAFIK-VEJMIDTE

56 Fig. 20: VEJMIDTE: Vej og Sti. Fig. 21: VEJMIDTE: Vej og Sti. FOT TRAFIK-VEJMIDTE

57 Fig. 22: VEJMIDTE: Vej og Sti. Fig. 23: VEJMIDTE: Vej og Sti. Fig. 24: VEJMIDTE: Vej og Sti. FOT TRAFIK-VEJMIDTE

58 Fig. 25: VEJMIDTE: Vej og Sti. Fig. 26: VEJMIDTE: Vej og Sti. FOT TRAFIK-VEJMIDTE

59 Fig. 27: VEJMIDTE: Vej og Sti. Fig. 28: VEJMIDTE i en lufthavn. RØD=STARTBANE-Start_Landing GRØN=STARTBANE-Taxivej BLÅ=STARTBANE-Plads ORANGE=VEJMIDTE FOT TRAFIK-VEJMIDTE

60 JERNBANE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TRAFIK JERNBANE Linje 1 m Objektdefinition Midte af et skinnesæt til skinnebåret trafik. 2. Formål Primære interessenter: Banedanmark, Staten og kommunerne Primære anvendelser: Topografiske kort og Rejseplanen. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Snappes topologisk til TOGSTATION og VEJMIDTE. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen 3.1 Primære attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige, primære attributter: Navn Multiplicitet Type Sportype [1..1] Tekst Ejer_Jernbane [1..1] Tekst Lovlige værdier Hovedspor Gennemgående spor Øvrige togvejsspor Sidespor Banedanmark DSB Privatbane Ikke tildelt Ændring udløser historik Nej Nej Ansvar GST BDK GST BDK Ophav Sportype Sportype kan antage en af følgende værdier: ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING Hovedspor Jernbanespor uden for stationsområder. Jernbanespor for gennemkørende trafik inden for stationsområder. Gennemgående spor Sportype Øvrige togvejsspor Jernbanespor for togtrafik inden for stationsområder. Sidespor Øvrige jernbanespor. Ejer_Jernbane Ejeren af den jernbane som objektet repræsenterer. 3.2 Sekundære attributter FOT TRAFIK-JERNBANE

61 Navn Multiplicitet Type Niveau_Jernbane [0..1] Tekst Lovlige værdier Bro Tunnel Ændring udløser historik Nej Ansvar GST Ophav Synlig_Jernbane [1..1] Boolean 0 1 Nej GST Niveau_Jernbane ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING Niveau_Jernbane Bro Tunnel JERNBANE ligger på en bro. En bro er en overføring over land og/eller vand. Overføringen består af et brodække af f.eks. beton. Brodækket oppebæres af piller og/eller er ophængt i kabler. En bro overfører en JERNBANE. "Bro" startes og stoppes ved enderne af den skønnede udstrækning af selve brodækket. "Bro" har fællesgeometri med den relevante JERNBANE på broen. Kun "Bro" med en længde > 100 meter medtages. JERNBANE ligger i en tunnel. En tunnel er en underføring under land og/eller vand. I begge ender har den et indgangsparti. Mellem disse er den dækket af jord og/eller vand. En tunnel underfører en JERNBANE. "Tunnel" startes og stoppes ved enderne af udstrækningen af selve underføringen (indgangspartierne). "Tunnel" har fællesgeometri med den relevante JERNBANE i tunnellen. Kun "Tunnel" med en længde > 200 meter medtages. Synlig_Jernbane Angivelse af jernbanens synlighed. ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING JERNBANE kan ikke erkendes fotogrammetrisk, da den 0 Synlig_Jernbane befinder sig under bygværker, bro eller ligger i tunnel. 1 JERNBANE kan erkendes fotogrammetrisk. 4. Repræsentation Skønnet midte af det skinnesæt, der udgør en transportvej for togtrafik. JERNBANE videreføres skønsmæssigt under broer, gennem tunneller, under huse o.lign. JERNBANE-objekter forløber fra knudepunkt til knudepunkt. 9. Eksempler FOT TRAFIK-JERNBANE

62 GUL=TEKNISK_AREAL-Togstation/rangéranlæg BLÅ=JERNBANE-Hovedspor RØD=JERNBANE-Gennemgående spor GRØN=JERNBANE-Øvrige togvejsspor PINK=JERNBANE-Sidespor Fig. 1: Forløbet på en mindre station. FOT TRAFIK-JERNBANE

63 SYSTEMLINJE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TRAFIK SYSTEMLINJE Linje 1 m Objektdefinition Grafisk angivelse af en supplerende, logisk forbindelse mellem to knuder i et vejadministrationssystem. 2. Formål Primære interessenter: Vejmyndighederne Primære anvendelser: Vejadministration Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: VEJMIDTE Sammenhæng med registre udenfor FOT: CPR og CVF 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige, primære attributter: Navn Multiplicitet Type Startknude_System [1..1] Integer 1 -n Slutknude_System [1..1] Integer 1 -n Vejmyndighed_System [1..1] Tekst CVFadmnr [0..1] Integer Kommunekode [1..1] Tekst Vejkode [0..1] Tekst Lovlige værdier Vejdirektoratet Kommunenavn Ukendt Positivt tal med op til 7 cifre Altid præcist 4 cifre Altid præcist 4 cifre Ændring udløser historik Ændres aldrig Ændres aldrig Nej Nej Ansvar FOT FOT VD KOM GST VD Ophav Tildelt ved indmelding Tildelt ved indmelding Nej KOM CPR s vej register Nej KOM CPR s vej register Startknude-System og Slutknude_System Alle knuder i SYSTEMLINJE netværket nummereres entydigt. Nummereringen etableres af FOT-databasen i forbindelse med indmelding. STARTKNUDE_SYSTEM er altid første punkt i objekt og SLUTKNUDE_SYSTEM altid det sidste. Så længe objektet eksisterer, fastholdes dets knudenumre. Vejmyndighed_System Navnet på den ansvarlige myndighed i henhold til Lov om offentlige veje eller Lov om private fællesveje. Vejmyndigheden angives til "Ukendt" for private veje, der ikke er private fællesveje. Vej- FOT TRAFIK-JERNBANE

64 myndighed angives også som "Ukendt" for de veje, hvor det er uafklaret, om vejen er privat fællesvej eller udelukkende til brug for én ejendom. Links: CVFadmnr Alle objekter repræsenterende en vej eller sti, som findes i Vejdirektoratets Centrale Vej- og Stifortegnelse, tildeles en kode i overensstemmelse med registret. Indtil denne fortegnelse er etableret indsættes for alle offentlige veje og stier en kode konstrueret på samme måde, som angivet i CIR nr 106 af 13/12/2005 Cirkulære om administrativ nummerering og kilometrering af offentlige veje og stier og beskrevet i Vejdirektoratets vejledning kaldet Brugervejledning til den centrale Vej- og StiFortegnelse (CVF) dateret Links: pdf Kommunekode Alle objekter tildeles en værdi. Værdien svarer til nummeret på den kommune, hvori de ligger. Vejkode Alle objekter repræsenterende en vej eller sti registreret i CPR s vejnavneregister tildeles et nummer i overensstemmelse med registeret jvf. Erhvervs- og Boligstyrelsens cirkulære om adresser. 4. Repræsentation Et SYSTEMLINJE-objekt forløber fra knudepunkt til knudepunkt. SYSTEMLINJE supplerer VEJMIDTE, hvor vejmyndighedens logiske registrering af én vej adskiller sig fra VEJMIDTE s almindelige definition på veje og stier. Den typiske situation er en vej med adskilte kørebaner, der som VEJMIDTE er registreret som to veje, der løber ved siden af hinanden, mens vejmyndigheden har registreret dem som én vej, der har en logisk systemlinje i midterrabatten. Et andet eksempel er steder, hvor VEJMIDTE repræsenterer både selve vejen og også en cykelsti langs med vejen, mens vejmyndigheden har registreret vejen og cykelstien med hver sin systemlinje. 9. Eksempler Der findes ingen. FOT TRAFIK-JERNBANE

65 VEJKANT Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TRAFIK VEJKANT Linje Objektdefinition Afgrænsning af et færdselsareal benyttet til motoriseret, gående, cyklende eller ridende færdsel. 2. Formål Primære interessenter: Kommunen. Primære anvendelser: Detailkort, vejadministration samt trafiksikkerhedsplanlægning. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Type [1..1] Tekst Lovlige værdier Kørevej Indkørselsvej Internvej Anden vej Supplerende vejkant Cykelsti langs vej Hovedsti Sti, diverse Ændring udløser historik Synlig_Vejkant [1..1] Boolean 1 Nej KOM Nej Ansvar Vejmyndighed Ophav Type Angivelse af vejkantens type. ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING Kørevej Færdselsareal på vej, bro, sti eller plads som skønnes at være åben for almindelig færdsel samt adgangsvej til mere end én ejendom. Type Indkørselsvej Kanten af en vej, der er adgangsvej til en enkelt adgangsadresse. Internvej Færdselsareal inde på en ejendom. Anden vej Helt små veje, der ikke betjener adgangsadresser f.eks. markveje eller skovveje. FOT TRAFIK-VEJKANT

66 Supplerende vejkant Cykelsti langs vej Hovedsti Sti, diverse OPTION: Supplerende linjer udenfor færdselsarealet i forbindelse med buslomme eller rundkørsel samt ved vende- og parkeringsareal langs vej. Færdselsareal til brug for cykler. Grænser op til Kørevej/Internvej. Færdselsareal i form af gennemgående sti i eget tracé, herunder overordnet sti, der tjener til fordelingsnet for mindre sidestier. Intern eller mindre sti. Synlig_Vejkant Angivelse af vejkantens synlighed. ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING Synlig_Vejkant 1 Synlig fra luften. 4. Repræsentation Afgrænsning af færdselsarealerne vej, plads og sti ved belægningskant. Kote ved terræn. 9. Eksempler Se desuden eksemplerne under VEJMIDTE. Fig. 1: VEJKANT og dobbelte stier. Hvor en dobbelt sti er adskilt af en midterrabat, laves dobbelte VEJKANT-Sti og dobbelte VEJMIDTE-Sti FOT TRAFIK-VEJKANT

67 FOT TRAFIK-VEJKANT

68 Fig. 2: VEJKANT og udelte stier. Men ikke de to næste situationer, da stierne ikke er adskilt af en rabat. FOT TRAFIK-VEJKANT

69 SORT=VEJKANT-Kørevej RØD=VEJKANT-Hovedsti LYSEBLÅ=VEJKANT-Sti, diverse PINK=PARKERING og HELLE GUL=VEJKANT-Cykelsti langs vej GRØN=Brugsgrænse Fig. 3: Hvor der er en fysisk kant, registreres VEJKANT igennem ved denne kant. FOT TRAFIK-VEJKANT

70 FOT TRAFIK-VEJKANT

71 RØD=VEJKANT-Hovedsti GRØN=BEGRAVELSESOMRÅDE ORANGE=VEJMIDTE-Vej-Lokalvej LYSEBLÅ=VEJMIDTE-Sti-Hovedsti PINK=PARKERING Fig. 4: VEJKANT og VEJMIDTE. Hvor der er en fysisk kant, registreres VEJKANT igennem ved denne kant. SORT=VEJKANT-Kørevej RØD=VEJKANT-Hovedsti FOT TRAFIK-VEJKANT

72 LYSEBLÅ=VEJKANT-Sti, diverse PINK=PARKERING SORT=VEJKANT-Kørevej PINK=VEJKANT-Cykelsti langs vej Fig. 5: VEJKANT "Cykelsti langs vej" registreres på tværs af en krydsende vej, hvis der er et belægningsskift langs stien. Begge sider af stien er i krydset registreret som "Cykelsti langs vej", da stiens generelle forløb ligger helt op ad VEJKANT-Kørevej. FOT TRAFIK-VEJKANT

73 FOT TRAFIK-VEJKANT

74 SORT=VEJKANT PINK=VEJKANT-Supplerende vejkant Fig. 6: VEJKANT "Supplerende vejkant" er en OPTION, der registreres udenfor kørebanearealet til angivelse af belægningskanter, der har med vejen at gøre, men ikke afgrænser kørebanen. FOT TRAFIK-VEJKANT

75 SORT=VEJKANT-Kørevej RØD=VEJKANT-Indkørselsvej PINK=VEJKANT-Anden vej Fig. 7: VEJKANT inden for de forskellige områdetyper. FOT TRAFIK-VEJKANT

76 FOT TRAFIK-VEJKANT

77 HELLE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TRAFIK HELLE Linje Objektdefinition Afgrænsning af et område fri fra kørende trafik. 2. Formål Primære interessenter: Kommunen. Primære anvendelser: Detailkort i byområder samt trafiksikkerhedsplanlægning. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer For denne objekttype findes der kun de generelle attributter. 4. Repræsentation Omrids af helleanlæg i forbindelse med kryds, fodgængerovergang og lignende. Kote ved terræn. 9. Eksempler Fig. 1: Lang HELLE og kort HELLE. LILLA=HELLE SORT=VEJKANT-Kørevej LYSEBLÅ=VEJKANT-Hovedsti FOT TRAFIK-HELLE

78 Fig. 2: Lang HELLE og kort HELLE. FOT TRAFIK-HELLE

79 Fig. 3: VEJMIDTE-Vej, VEJMIDT-Sti, VEJKANT og HELLE i et kryds ORANGE=VEJMIDTE-vej GUL=VEJMIDTE-Sti-Cykelsti langs vej BLÅ=VEJMIDTE-Sti-Cykelbane langs vej RØD=VEJMIDTE-Sti-Hovedsti PINK=HELLE SORT=VEJKANT FOT TRAFIK-HELLE

80 CHIKANE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TRAFIK CHIKANE Linje Objektdefinition Afgrænsning af hastighedsdæmpende indretning for kørende trafik. 2. Formål Primære interessenter: Kommunen. Primære anvendelser: Detailkort i byområder samt trafiksikkerhedsplanlægning. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer For denne objekttype findes der kun de generelle attributter. 4. Repræsentation Omrids af hastighedsdæmpende indretning beliggende helt eller delvis indenfor vejens afgrænsning. Kote ved terræn. 9. Eksempler PINK-STIPLET=CHIKANE SORT=VEJKANT SORT-STIPLET=VEJMIDTE Fig. 1: CHIKANE i form af bump på kørebanen. Disse er her også markeret med en bemaling. Hvis der kun havde været bemaling uden bump, var det ikke CHIKANE. FOT TRAFIK-CHIKANE

81 Fig. 2: CHIKANE i form af indsnævring af kørebanen. Linien oven i VEJKANT har fællesgeometri med denne. Fig. 3: CHIKANE i form af blomsterkasser. Der er ikke VEJKANT under CHIKANEN. FOT TRAFIK-CHIKANE

82 TRAFIKHEGN Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TRAFIK TRAFIKHEGN Linje Objektdefinition Barriere til hindring af trafikulykker. 2. Formål Primære interessenter: Kommunen. Primære anvendelser: Detailkort i byområder samt trafiksikkerhedsplanlægning. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer For denne objekttype findes der kun de generelle attributter. 4. Repræsentation Autoværn eller trådhegn ved vejanlæg. 9. Eksempler FOT TRAFIK-TRAFIKEHEGN

83 RØD=TRAFIKHEGN SORT=VEJMIDTE-Vej LYSEBLÅ=VEJMIDTE-Sti Fig. 1: TRAFIKHEGN bevirker, at fodgængere kun passerer den store vej visse steder. Fig. 2: TRAFIKHEGN omkring en vej. FOT TRAFIK-TRAFIKEHEGN

84 TOGSTATION Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TRAFIK TOGSTATION Punkt Objektdefinition Af- og påstigningssted for skinnebåret persontransport. 2. Formål Primære interessenter: GST, Rejseplanen. Primære anvendelser: Topografiske kort og Rejseplanen. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Snappes topologisk til JERNBANE og VEJMIDTE. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Navn [1:1] Tekst Lovlige værdier Navn på station eller trinbræt. Ændring udløser historik Nej Ansvar BDK GST Ophav Navn Angives med den værdi, der findes i Banedanmarks data eller hvor disse ikke findes, ud fra TOP10DK. Hvis ingen værdi kan findes, anvendes: "Ikke tildelt". 4. Repræsentation Markering af hvor af- og påstigning for skinnebåret persontransport er mulig. Kote ved terræn. 9. Eksempler FOT TRAFIK-TOGSTATION

85 SORT-PUNKT=Knude LYSEBLÅ=VEJMIDTE-Stiforbindelse GRØN=VEJMIDTE-Sti RØD-LINJE=JERNBANE RØD-PUNKT=TOGSTATION Fig. 1: TOGSTATION er navngivet og er koblet til VEJMIDTE ved det røde punkt. FOT TRAFIK-TOGSTATION

86 3.4 TEKNIK TEKNISK_AREAL STARTBANE BEGRAVELSESOMRÅDE BASSIN HØJSPÆNDINGSLEDNING BYGVÆRK ANLÆG_DIVERSE HØFDE PARKERING SKORSTEN TELEMAST VINDMØLLE MAST NEDLØBSRIST BRØNDDÆKSEL STATUE_STEN FOT TEKNIK 3.4.1

87 TEKNISK_AREAL Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK TEKNISK_AREAL Flade 500 m Objektdefinition Et areal med tekniske funktioner og/eller indretninger som f.eks. militært anlæg, rensningsanlæg, vindmøllepark eller lufthavn. 2. Formål Primære interessenter: GST og Kommunen. Primære anvendelser: Topografiske kort og detailkort i byområder. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen ud over de generelle regler for snap og fællesforløb. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Arealtype [1..1] Tekst Lovlige værdier Militært anlæg Sportsanlæg Energiforsyningsanlæg Vindmøllepark Togstation/rangéranlæg Lufthavn Parkeringsanlæg Ukendt Under_Minimum_Teka [1..1] Boolean 0 Nej Ændring udløser historik Nej Ansvar KOM GST KOM GST Ophav Arealtype Angivelse af det tekniske areals type. Under_Minimum_Teka TEKNISK_AREAL med et areal mindre de angivne minimum kan som en OPTION medtages efter administrativ udpegning fra kommunen. "0"= Arealet for TEKNISK_AREAL minimum for området "1"= Arealet for TEKNISK_AREAL < minimum for området FOT TEKNIK-TEKNISK_AEREAL

88 4. Repræsentation Omrids af yderste afgrænsning af område, hvori der findes tekniske indretninger. Kote ved terræn. 9. Eksempler Fig. 1: Militært anlæg GUL=TEKNISK_AREAL_Militært anlæg FOT TEKNIK-TEKNISK_AEREAL

89 Fig. 2: Sportsanlæg GUL=TEKNISK_AREAL-Sportsænlæg RØD=BYGNING GRØN-STIPLET=HEGN-Ikke tildelt GRØN=SKOV SORT=VEJMIDTE-Sti FOT TEKNIK-TEKNISK_AEREAL

90 Fig. 3: Energiforsynigsanlæg GUL-STIPLET=TEKNISK_AREAL-Energiforsynigsanlæg RØD=BYGNING GRØN-STIPLET=HEGN-Levende RØD-STIPLET=HEGN-Tråd RØD-STIPLET-FED=HØJSPÆNDINGSLEDNING FOT TEKNIK-TEKNISK_AEREAL

91 GUL-STIPLET=TEKNISK_AREAL-Energiforsynigsanlæg RØD=BYGNING-Bygning RØD-STIPLET=HEGN-Tråd LYSEGRØN=BYGNING-Tank/Silo GRØN=SKOV PINK=BYGVÆRK SORT=VEJKANT BLÅ-CIRKEL=SKORSTEN FOT TEKNIK-TEKNISK_AEREAL

92 GUL=TEKNISK_AREAL-Energiforsyningsanlæg RØD-STIPLET=HEGN-Tråd RØDT-KRYDS=TELEMAST BLÅ=VANDLØBSMIDTE 0-2,5 GRØN-LINJE=HEGN-Levende GRØN-FLADE=SKOV PINK=BYGVÆRK FOT TEKNIK-TEKNISK_AEREAL

93 Fig. 4: Vindmøllepark GUL=TEKNISK_AREAL-Vindmøllepark Fig. 5: Togstation/Rangéranlæg GUL=TEKNISK_AREAL-Togstation/Rangéranlæg FOT TEKNIK-TEKNISK_AEREAL

94 Fig. 6: Lufthavn GUL=TEKNISK_AREAL-Lufthavn FOT TEKNIK-TEKNISK_AEREAL

95 Fig. 7: Parkeringsanlæg GUL=TEKNISK_AREAL-Parkeringsanlæg RØD=BYGNING GRØN=HEGN-Levende SORT=VEJMIDTE FOT TEKNIK-TEKNISK_AEREAL

96 Fig. 8: Ukendt GUL=TEKNISK_AREAL-Ukendt FOT TEKNIK-TEKNISK_AEREAL

97 GUL=TEKNISK_AREAL-Ukendt RØD=BYGNING-Bygning LILLA=BYGNING-Tank/Silo SORT=VEJKANT SORT-STIPLET=VEJMIDTE-Indkørselsvej GRØN=BYGVÆRK GRØN-FLADE=SKOV BLÅ=BASSIN Fig. 9: Ukendt FOT TEKNIK-TEKNISK_AEREAL

98 STARTBANE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK STARTBANE Flade 1000 m Objektdefinition Et markeret område til brug for flys start og landing. 2. Formål Primære interessenter: GST og Kommunen. Primære anvendelser: Topografiske kort. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Banetype [1..1] Tekst Lovlige værdier Start_Landing Taxivej Plads Ændring udløser historik Nej Ansvar GST Ophav Fotogrammetrisk registrering Attributten Banetype gives en af følgende værdier: ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING Start_Landing Lufthavnsområde hvorpå fly lander eller hvorfra fly starter. Lufthavnsområde der fortrinsvis bruges som veje for Taxivej Banetype fly. Lufthavnsområde hvor fly optagter/afsætter passagerer Plads eller gods, flyparkeringsområde samt fly- serviceområde af enhver art. 4. Repræsentation Omrids af yderste afgrænsning af område beregnet for flytrafik. Kote ved terræn. 9. Eksempler FOT TEKNIK-STARTBANE

99 RØD=STARTBANE-Start_Landing GRØN=STARTBANE-Taxivej BLÅ=STARTBANE-Plads Fig. 1: Simpel STARTBANE på en græsmark. Fig. 2: Større STARTBANE med "Taxivej" og "Plads". FOT TEKNIK-STARTBANE

100 Fig. 3: Stor lufthavn med mange "Taxivej" og flere "Start_Landing". FOT TEKNIK-STARTBANE

101 ORANGE=VEJMIDTE Fig. 4: VEJMIDTE på en international lufthavn. FOT TEKNIK-STARTBANE

102 BEGRAVELSESOMRÅDE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK BEGRAVELSESOMRÅDE Flade 500 m Objektdefinition Et område til brug for begravelser. 2. Formål Primære interessenter: GST og Kommunen. Primære anvendelser: Topografiske kort og detailkort i byområder. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen ud over de generelle regler for snap og fællesforløb. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer For denne objekttype findes der kun de generelle attributter. 4. Repræsentation Omrids af yderste afgrænsning af område. Kote ved terræn. 9. Eksempler FOT TEKNIK-BEGRAVELSESOMRÅDE

103 SORT=VEJKANT-Kørevej RØD=VEJKANT-Hovedsti GRØN=BEGRAVELSESOMRÅDE ORANGE=VEJMIDTE-Vej-Lokalvej LYSEBLÅ=VEJMIDTE-Sti-Hovedsti PINK=PARKERING Fig 1: Landsby BEGRAVELSESOMRÅDE med kirke og de store veje og stier ud af området registreret. FOT TEKNIK-BEGRAVELSESOMRÅDE

104 Fig 2: Storby BEGRAVELSESOMRÅDE uden kirke. FOT TEKNIK-BEGRAVELSESOMRÅDE

105 Fig 3: Lille, simpelt BEGRAVELSESOMRÅDE med kirke Fig 4: BEGRAVELSESOMRÅDE uden kirke og med mange TRÆ'er FOT TEKNIK-BEGRAVELSESOMRÅDE

106 Fig 5: Forstads BEGRAVELSESOMRÅDE FOT TEKNIK-BEGRAVELSESOMRÅDE

107 Hvis der ikke er begravelser op ad en kirke, skal der ikke laves BEGRAVELSESOMRÅDE omkring kirken. Denne kirke har ingen begravelsespladser på arealet omkring den. Fig 6: Intet BEGRAVELSESOMRÅDE, skønt der er en kirke. FOT TEKNIK-BEGRAVELSESOMRÅDE

108 BASSIN Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK BASSIN Flade 25 m Objektdefinition Åbent beholder nedgravet i eller over jorden til opbevaring af væske. 2. Formål Primære interessenter: GST og Kommunen. Primære anvendelser: Topografiske kort og detailkort i byområder. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen ud over de generelle regler for snap og fællesforløb. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Bassintype [1..1] Tekst Lovlige værdier Rensningsanlæg Svømmebassin Andet Ukendt Ændring udløser historik Nej Ansvar KOM Ophav Attributten Bassintype gives én af følgende værdier: ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING Rensningsanlæg Anlæg til rensning af spildevand. Bassintype Svømmebassin Frilufts-svømmebassin. Andet Bassintypen er noget andet end de andre værdier. Ukendt Bassintypen er ukendt. 4. Repræsentation Omrids af yderste kant af bassin ved rensningsanlæg, svømmebassin ved sportsanlæg/sommerland eller lignende. Kote ved top. 9. Eksempler FOT TEKNIK-BASSIN

109 BLÅ=BASSIN-Rensningsanlæg GUL=TEKNSIK_AREAL-Ukendt RØD=BYGNING-Bygning LILLA=BYGNING-Tank/Silo SORT=VEJKANT SORT-STIPLET=VEJMIDTE GRØN=BYGVÆRK GRØN-FLADE=SKOV Fig 1: Rensningsanlæg med SKOV, TEKNISK_AREAL, BYGNING, BYGVÆRK, VEJKANT, VEJMIDTE og BASSIN. FOT TEKNIK-BASSIN

110 BLÅ=BASSIN-Svømmebassin RØD=BYGNING SORT=VEJKANT SORT-STIPLET=VEJMIDTE PINK=PARKERING GRØN-FLADE=SKOV Fig 2: Svømmebassin ved feriecenter FOT TEKNIK-BASSIN

111 RØD=SKRÆNT-Top RØD-STIPLET=SKRÆNT-Bund LYSEBLÅ=BASSIN-Overløbsbassin Fig 3: BASSIN-Overløbsbassin med SKRÆNT FOT TEKNIK-BASSIN

112 HØJSPÆNDINGSLEDNING Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK HØJSPÆNDINGSLEDNING Linje Objektdefinition Tracé for højspændingsledning ophængt på stål- eller parvise træmaster. 2. Formål Primære interessenter: GST, Kommunen og Energistyrelsen. Primære anvendelser: Topografiske kort, detailkort i byområder. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Spænding [1..1] Tekst Lovlige værdier 50 kv Ikke tildelt Ændring udløser historik Ansvar Ophav Nej GST TOP10DK Spænding 50 kv For ledninger med en spænding 50 kv Ikke tildelt Spændingen er ikke tildelt 4. Repræsentation Midte af tracé for korridor af højspændingsledninger. Registreret ved midte af mast. Kote ved top. Forekommer tillige, hvor ledning ender i f.eks. transformator eller bygning. 9. Eksempler FOT TEKNIK-HØJSPÆNDINGDSLEDNING

113 GUL=TEKNISK_AREAL-Energiforsynigsanlæg RØD=BYGNING GRØN-STIPLET=HEGN-Levende RØD-STIPLET=HEGN-Tråd RØD-STIPLET-FED=HØJSPÆNDINGSLEDNING Fig. 1: HØJSPÆNDINGSLEDNING ender ved en transformatorstation: TEKNISK AREAL (Energiforsyningsanlæg). FOT TEKNIK-HØJSPÆNDINGDSLEDNING

114 BYGVÆRK Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK BYGVÆRK Linje 1=25m 2 2,3= 10m Objektdefinition Større konstruktioner, der ikke kan karakteriseres som bygning. 2. Formål Primære interessenter: Kommunen og GST. Primære anvendelser: Topografiske kort og detaljerede bykort. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Under_Minimum_Bygværk [1..1] Boolean 0 Nej KOM Ansvar Ophav Under_Minimum_Bygværk BYGVÆRK med et areal eller en længde mindre de angivne minimum kan som en OPTION medtages efter administrativ udpegning fra kommunen. "0"= Størrelsen af BYGVÆRK minimum for området "1"= Størrelsen af BYGVÆRK < minimum for området 4. Repræsentation Kant af bro, pumpestation, støttemur, fundament (for statue, tele-, højspændingsmast eller bygning under opførelse), konstruktion ude i vandet i et havneområde, stort installationsskab (transformator eller gasregulatorstation), stor overjordisk rørføring, springvand, ruin, perron og lignende. Registreret ved midte eller omrids. Kote ved overkant. 9. Eksempler FOT TEKNIK-BYGVÆRK

115 PINK=BYGVÆRK BLÅ=VANDLØBSKANT-Synlig RØD=VANDLØBSKANT-Usynlig Fig. 1: BYGVÆRK og VANDLØBSKANT langs å i en by. Set lidt fra siden. PINK=BYGVÆRK GUL=TEKNISK_AREAL-Energiforsyningsanlæg RØD-STIPLET=HEGN-Tråd RØDT-KRYDS=TELEMAST BLÅ=VANDLØBSMIDTE GRØN-LINJE=HEGN-Levende GRØN-FLADE=SKOV Fig. 2: En gasregulatorstation. FOT TEKNIK-BYGVÆRK

116 GRØN=BYGVÆRK GUL=TEKNISK_AREAL-Ukendt RØD=BYGNING-Bygning LILLA=BYGNING-Tank/Silo SORT=VEJKANT SORT-STIPLET=VEJMIDTE GRØN-FLADE=SKOV BLÅ=BASSIN Fig. 3: Et rensningsanlæg. BLÅ=VANDKØBSKANT-Synlig RØD=VANDLØBSKANT-Usynlig GRØN=VANDLØBSMIDTE-Synlig RØD-STIPLET=VANDLØBSMIDTE-Usynlig Fig. 4: Et vandløb løber under en bro. FOT TEKNIK-BYGVÆRK

117 GUL=BYGVÆRK Øvrige farver= Andre FOT-objekter. Fig. 5: Overjordisk rørføring af meget store rør (Fjernvarme) FOT TEKNIK-BYGVÆRK

118 SORT STIPLET=BYGVÆRK RØD=BYGNING Fig. 6: BYGVÆRK ved landbrug GRØN=BYGVÆRK RØD=HAVN Fig. 7: BYGVÆRK ude i vandet i havneområder FOT TEKNIK-BYGVÆRK

119 FOT TEKNIK-BYGVÆRK

120 ANLÆG_DIVERSE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK ANLÆG_DIVERSE Linje Objektdefinition Mindre betydende bygværker og anlæg. 2. Formål Primære interessenter: Kommunen Primære anvendelser: Detail kort i byområder Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer For denne objekttype findes der kun de generelle attributter. 4. Repræsentation Mindre murværk, dæksler, overfaldsbygværker, fritliggende trapper, små broer og lignende konstruktioner. Fundamenter til kranspor, hvor kransporet er hævet over terræn. Registreret ved yderste kant, kote på toppen af objektet. Forekommer kun indenfor OMRÅDEPOLYGON med Områdetype="3". 9. Eksempler GUL=ANLÆG_DIVERSE RØD=BYGVÆRK SORT=VEJKANT-Sti, diverse BLÅ=SØ FOT TEKNIK-ANLÆG_DIVERSE

121 Fig. 1: En gangbro. Fig. 2: En trappe FOT TEKNIK-ANLÆG_DIVERSE

122 HØFDE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK HØFDE Linje 25 m Objektdefinition Bølgebrydende anlæg ud fra eller parallelt med KYST. 2. Formål Primære interessenter: GST og Kommunen Primære anvendelser: Topografiske kort Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Ansvar Ophav Under_Minimum_Høfde [1..1] Boolean 0 1 Nej KOM Under_Minimum_Høfde HØFDE med en størrelse mindre det angivne minimum kan som en OPTION medtages efter administrativ udpegning fra kommunen. "0" = HØFDE er minimum. "1" = HØFDE er < minimum. 4. Repræsentation Barriere i form af gærde, pæle, sten, betonklodser eller andet, der bryder bølgers nedbrydende kraft på kysten. Placeret ud fra kysten eller parallelt med denne. Bølgebrydere i forbindelse med havne er registreret som HAVN. Registreret ved midte. Kote ved top. HØFDE med en brede > 2 meter ved vandoverfladen registreret ved omrids ellers ved midte. FOT TEKNIK-HØFDE

123 9. Eksempler RØD-STIPLET=HØFDE RØD=HAVN-Kyst GRØN=KYST Fig. 1: Brede og smalle HØFDER, der starter oppe på land registreres herfra og ud i vandet. FOT TEKNIK-HØFDE

124 Fig. 2: HØFDER ude i vandet og samspillet mellem HØFDE og HAVN Fig. 3: HØFDE på kanten mellem land og vand. FOT TEKNIK-HØFDE

125 PARKERING Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK PARKERING Linje 50 m Objektdefinition Omrids af selvstændigt afgrænset parkeringsområde. 2. Formål Primære interessenter: Kommunen Primære anvendelser: Detailkort i byområder Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Under_Minimum_Parkering [1..1] Boolean 0 Nej KOM Ansvar Ophav Under_Minimum_Parkering PARKERING med en længde mindre de angivne minimum kan som en OPTION medtages efter administrativ udpegning fra kommunen. "0" = PARKERING er 50 m. "1" = PARKERING er < 50 m. 4. Repræsentation Belægningskant rundt om et selvstændigt parkeringsområde. 9. Eksempler FOT TEKNIK-PARKERING

126 SORT=VEJKANT-Kørevej PINK=HELLE GUL=PARKERING Fig. 1: En parkeringsplads. Bemærk at interne HELLE og bås-inddelinger også er registreret som PARKERING. FOT TEKNIK-PARKERING

127 SORT=VEJKANT-Kørevej RØD=VEJKANT-Hovedsti GRØN=BEGRAVELSESOMRÅDE ORANGE=VEJMIDTE-Vej-Lokalvej LYSEBLÅ=VEJMIDTE-Sti-Hovedsti PINK=PARKERING Fig. 2: Parkering med og uden båse. FOT TEKNIK-PARKERING

128 GUL=PARKERING RØD=BYGNING GRØN=VEJKANT BLÅ=VEJMIDTE Fig. 3: Parkering oven på og langs et supermarked. Fig. 4: PARKERING i et beboelsesområde. FOT TEKNIK-PARKERING

129 Fig. 5: Der er IKKE PARKERING her, da det er en almindelig byvej med gennemkørende trafik. FOT TEKNIK-PARKERING

130 SKORSTEN Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK SKORSTEN Punkt Højde=10m Objektdefinition Bygværk i form af et rør til bortledning af røg eller gasser. 2. Formål Primære interessenter: Kommunen, GST og andre myndigheder. Primære anvendelser: Topografiske kort og detailkort i byområder. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingern. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Ændring Lovlige værdier udløser historik Ansvar Ophav Under_Minimum_Skorsten [1..1] Boolean 0 1 Nej KOM Under_Minimum_Skorsten SKORSTEN med en højde mindre det angivne minimum kan som en OPTION medtages efter administrativ udpegning fra kommunen. "0" = SKORSTEN er minimum. "1" = SKORSTEN er < minimum. 4. Repræsentation Fritstående skorsten eller skorsten på bygning. Registreret ved midte. Kote ved overkant. 9. Eksempler FOT TEKNIK-SKORSTEN

131 NB: SKORSTEN er her vist, hvor toppen af den er i billedet for at illustrere, at den måles ved top. Hvor en SKORSTEN ses over et ortofoto, vil den være placeret ved foden af, uafhængigt af om den er registreret ved toppen eller ej. BLÅ-CIRKEL=SKORSTEN GUL=TEKNISK_AREAL-Energiforsynigsanlæg RØD=BYGNING-Bygning RØD-STIPLET=HEGN-Tråd LYSEGRØN=BYGNING-Tank/Silo GRØN=SKOV PINK=BYGVÆRK SORT=VEJKANT Fig. 1: SKORSTEN ved industri. FOT TEKNIK-SKORSTEN

132 Fig. 2: SKORSTEN ved en fjernvarmecentral. Fig. 3: SKORSTEN på et kraftværk. FOT TEKNIK-SKORSTEN

133 Fig. 4: SKORSTEN ved industri. SKORSTEN både på taget og på jorden. LYSEBLÅ= BYGNING-Tank/Silo Fig. 5: SKORSTEN ved et petrokemisk anlæg. FOT TEKNIK-SKORSTEN

134 TELEMAST Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK TELEMAST Punkt Højde 10 m Objektdefinition Antennebærende mast/tårn. 2. Formål Primære interessenter: Kommunen, GST og andre myndigheder. Primære anvendelser: Topografiske kort og register over kommunikationsmaster. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Medietype [1..1] Tekst Ikke tildelt Nej Under_Minimum_ Telemast [1..1] Boolean 0 1 Nej Ansvar GST KOM KOM Ophav Eksplicit angivet ved indmelding. Medietype Kun én værdi kan angives. Under_Minimum_Telemast TELEMAST med en højde mindre det angivne minimum kan som en OPTION medtages efter administrativ udpegning fra kommunen. "0" = TELEMAST er minimum. "1" = TELEMAST er < minimum. 4. Repræsentation Konstruktion i form af et tårn, en gittermast eller en kombination heraf til at bære antenner til kommunikationsformål. F.eks. radio-tv udsendelse, telefoni, fællesantenne, varslingssirene eller lignende. Registreret ved midte. Kote ved toppen uden evt. top-antenne. FOT TEKNIK-TELEMAST

135 Der registreres kun TELEMAST, der står på jorden. Bygningslignende antenner og master til radar og/eller militære formål registreres som BYGNING. 9. Eksempler NB: TELEMAST er her vist, hvor toppen af den er i billedet for at illustrere, at den måles ved top. Hvor en TELEMAST ses over et ortofoto, vil den være placeret ved foden, uafhængigt af om den er registreret ved toppen eller ej. Fig. 1: TELEMAST for Radiokommunikation. Fig. 2: TELEMAST for Radio/TV -udsendelse. FOT TEKNIK-TELEMAST

136 FOT TEKNIK-TELEMAST

137 VINDMØLLE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK VINDMØLLE Punkt Højde 10 m Objektdefinition Tårn med møllehat for elproduktion. 2. Formål Primære interessenter: Kommunen, GST, Energistyrelsen og andre myndigheder. Primære anvendelser: Topografiske kort og register over el-producerende vindmøller. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Kobling til BBR er mulig. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: 4. Repræsentation Konstruktion i form af et stål- eller beton-tårn, hvorpå der på toppen er monteret en møllehat med en rotor. Registreret ved midte af mast. Kote ved toppen af møllehatten. Der registreres kun VINDMØLLE, der står på terræn eller på havet og har en tårnhøjde > 10 m. 9. Eksempler FOT TEKNIK-VINDMØLLE

138 Fig. 1: VINDMØLLE på en mark. Fig. 2: VINDMØLLEer i en vindmøllepark. GUL=TEKNISK AREAL FOT TEKNIK-VINDMØLLE

139 MAST Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK MAST Punkt Højde 3 m Objektdefinition Mast til oppebæring af ledninger og eller lysamatur. 2. Formål Primære interessenter: Kommunen Primære anvendelser: Detailkort i byområder Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Ansvar Ophav Under_Minimum_Mast [1..1] Boolean 0 1 Nej KOM Under_Minimum_Mast MAST med en højde mindre det angivne minimum kan som en OPTION medtages efter administrativ udpegning fra kommunen. "0" = MAST er minimum. "1" = MAST er < minimum. 4. Repræsentation Mast til oppebæring af ledninger til elforsyning og/eller belysningsarmatur. Registreret ved midte. Kote ved terræn. 9. Eksempler FOT TEKNIK-MAST

140 Fig. 1: Vejbelysningsmaster. Fig. 2: Vejbelysningsmaster registreres. Trafiklysmaster og master for færdselstavler registreres ikke. FOT TEKNIK-MAST

141 NEDLØBSRIST Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK NEDLØBSRIST Punkt Objektdefinition Rist dækkende et nedløb til en kloak beregnet for overfladevand. 2. Formål Primære interessenter: Kommunen Primære anvendelser: Detailkort i byområder. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Ristetype [0..1] Tekst Lovlige værdier Kloak, fælles Kloak, separat Nedsivning Direkte udledning Ikke tildelt Andet Ukendt Ændring udløser historik Nej Ansvar KOM Ophav Ristetype Her kan der angives, hvortil vandet fra nedløbsristen løber. 4. Repræsentation Nedløbsrist over kloak, registreret ved midte. Kote ved terræn. 9. Eksempler FOT TEKNIK-NEDLØBSRIST

142 RØD=NEDLØBSRIST GRØN=BRØNDDÆKSEL Fig. 1: BRØNDDÆKSEL ligger oftest ude i vejen, mens NEDLØBSRIST oftest ligger i kanten. FOT TEKNIK-NEDLØBSRIST

143 BRØNDDÆKSEL Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK BRØNDDÆKSEL Punkt Objektdefinition Dæksel over nedgang til underjordisk installation. 2. Formål Primære interessenter: Kommunen Primære anvendelser: Detailkort i byområder Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Brøndtype [0..1] Tekst Lovlige værdier Regnvand Spildevand Kloakvand Vandforsyning Fjernvarme Gas Tele El Ikke tildelt Andet Ukendt Ændring udløser historik Nej Ansvar KOM Ophav Brøndtype Typen af brønden angives med én af de anførte værdier, 4. Repræsentation Alle former for dæksler (runde eller firkantede) over nedgang til kloak, fjernvarme, telekabler eller lignende. Registreret ved midte. Kote ved terræn. 9. Eksempler FOT TEKNIK-BRØNDDÆKSEL

144 GRØN=BRØNDDÆKSEL RØD=NEDLØBSRIST Fig. 1: BRØNDDÆKSEL ligger oftest ude i vejen, mens NEDLØBSRIST oftest ligger i kanten. FOT TEKNIK-BRØNDDÆKSEL

145 STATUE_STEN Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TEKNIK STATUE_STEN Punkt Objektdefinition Statue eller sten. 2. Formål Primære interessenter: GST og Kommunen Primære anvendelser: Topografiske kort og detailkort i byområder Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer For denne objekttype findes der kun de generelle attributter. 4. Repræsentation Statue med eller uden fundament, mindesten, sten på gravhøj eller særligt stor natursten på land eller i vand. STATUE_STEN repræsenteres ved midte. Kote ved terræn. 9. Eksempler FOT TEKNIK-STATUE_STEN

146 RØD=STATUE_STEN GRØN=BYGVÆRK Fig. 1: Obelisk Fig. 2: Rytterstatue FOT TEKNIK-STATUE_STEN

147 3.5 NATUR SKOV HEDE VÅDOMRÅDE KRAT_BEVOKSNING SAND_KLIT RÅSTOFOMRÅDE GARTNERI HEGN BRUGSGRÆNSE SKRÆNT DÆMNING DIGE TRÆ TRÆGRUPPE FOT NATUR 3.5.1

148 SKOV Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område NATUR SKOV Flade m Objektdefinition Træbevokset område. 2. Formål Primære interessenter: GST, NST og Kommunen. Primære anvendelser: Topografiske kort samt administrationsgrundlag for arealanvendelse. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen ud over de generelle regler for snap, fællesforløb og flader. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Ejer_Skov [1..1] Tekst Ikke tildelt Nej Under_Minimum_Skov [1..1] Boolean 0 Nej Angivelse af ejerskabet for den SKOV objektet beskriver. Attributten Ejer_Skov gives én af følgende værdier: ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING Ejer_Skov Ikke tildelt Ejer_Skov er ikke tildelt. Ansvar SNS KOM GST BANEDK SNS KOM GST BANEDK Ophav Eksplicit angivet ved administrativ indmelding Eksplicit angivet ved administrativ indmelding Attributten Under_Minimum_Skov gives én af følgende værdier: ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING Under_Minimum_Skov 0 SKOV m 2 SKOV med et areal < m 2, kan som en OPTION medtages af forvaltningen efter administrativ udpegning, hvis den har naturmæssig eller administrativ betydning. FOT NATUR-SKOV

149 4. Repræsentation SKOV repræsenteres ved områdets bevoksningsmæssige afgrænsning ved kanten af det bevoksede område og/eller afgrænsning op mod andet objekt. Kote ved trækronetop. Som hovedregel repræsenteres kun SKOV m 2. Dog kan SKOV < m 2 medtages ved en administrativ udpegning af naturforvaltningen. 9. Eksempler PINK-SKRAVERING=SKOV GRØN=HEGN-Levende BLÅ=SØ Fig. 1: Anvendelse af SKOV, HEGN og SØ. FOT NATUR-SKOV

150 Fig. 2: Anvendelse af SKOV, HEGN, HEDE og TRÆGRUPPE. GUL-STIPLET=HEDE GRØN=SKOV ORANGE=HEGN-Levende PINK=TRÆGRUPPE BLÅ=VANDLØBSMIDTE Fig. 3: Anvendelse af SKOV, HEGN, HEDE og TRÆGRUPPE. FOT NATUR-SKOV

151 HEDE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område NATUR HEDE Flade m Objektdefinition Område på tør, mager bund oftest bevokset med lyng, græs, mos og andre dværgbuske. 2. Formål Primære interessenter: GST og Kommunen. Primære anvendelser: Topografiske kort samt administrationsgrundlag for arealanvendelse. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen ud over de generelle regler for snap, fællesforløb og flader. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Hedetype [1..1] Tekst Ikke tildelt Nej Under_Minimum_Hede [1..1] Boolean 0 Nej Ansvar KOM, SNS KOM, SNS Ophav Eksplicit angivet ved administrativ indmelding Attributten Hedetype gives én af følgende værdier: Underklassificering af HEDE alt efter de dominerende plantevækster. Ved en underklassificering er det muligt at klassificere HEDE med de angivet værdier for HEDETYPE og ud fra disse klassificeringer foretage en udsøgning på heder af en bestemt type. ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING Typen af hede er ikke tildelt. Ikke tildelt Hedetype Ukendt Typen af hede er ikke kendt. Attributten Under_Minimum_Hede gives én af følgende værdier: ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING Under_Minimum_Hede 0 HEDE m 2 Under_Minimum_Hede FOT NATUR-HEDE

152 HEDE med en størrelse mindre det angivne minimum kan som en OPTION medtages efter administrativ udpegning fra kommunen. "0" = HEDE er minimum. "1" = HEDE er < minimum. 4. Repræsentation HEDE repræsenteres ved områdets bevoksningsmæssige afgrænsning og/eller afgrænsning op mod andet objekt. Kote ved terræn. Som hovedregel repræsenteres kun HEDE m 2. Dog kan HEDE < m 2 medtages ved en administrativ udpegning af naturforvaltningen. 9. Eksempler GUL-STIPLET=HEDE GRØN=SKOV ORANGE=HEGN-Levende PINK=TRÆGRUPPE BLÅ=VANDLØBSMIDTE Fig. 1: Anvendelse af SKOV, HEGN, HEDE og TRÆGRUPPE. FOT NATUR-HEDE

153 FOT NATUR-HEDE

154 VÅDOMRÅDE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område NATUR VÅDOMRÅDE Flade m Objektdefinition Fladt, relativt lavtliggende vådbundsområde med karakter af våd eng, marsk eller mose. 2. Formål Primære interessenter: GST og Kommunen. Primære anvendelser: Topografiske kort samt administrationsgrundlag for arealanvendelse. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen ud over de generelle regler for snap, fællesforløb og flader. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Under_Minimum_Vådområde Type Lovlige værdier Ændring udløser historik [1..1] Boolean 0 Nej Ansvar KOM, SNS Ophav Eksplicit angivet ved administrativ indmelding Attributten Under_Minimum_Vådområde gives én af følgende værdier: ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING Under_Minimum_Vådområde 0 VÅDOMRÅDE m 2 Under_Minimum_Vådområde VÅDOMRÅDE med en størrelse mindre det angivne minimum kan som en OPTION medtages efter administrativ udpegning fra kommunen. "0" = VÅDOMRÅDE er minimum. "1" = VÅDOMRÅDE er < minimum. 4. Repræsentation VÅDOMRÅDE repræsenteres ved den synlige og/eller skønnet afgrænsning af området. Ved synlig afgrænsning forstås afgrænsning op mod andet veldefineret objekt. Kote ved terræn. FOT NATUR-VÅDOMRÅDE

155 Som hovedregel registreres kun VÅDOMRÅDE med et areal m 2. Dog kan VÅDOMRÅDE med et areal < m 2 medtages ved en administrativ udpegning af naturforvaltningen. 9. Eksempler PINK-SKRAVERET=VÅDOMRÅDE BLÅ=SØ ORANGE=HEGN-Levende GRØN-STIPLET=SKOV LYSEBLÅ=VANDLØBSMIDTE Fig. 1: VÅDOMRÅDE langs en sø. GUL-STIPLET=VÅDOMRÅDE BLÅ=VANDLØBSMIDTE GRØN-STIPLET=BRUGSGRÆNSE GRØNT SYMBOL=TRÆGRUPPE FOT NATUR-VÅDOMRÅDE

156 Fig. 2: VÅDOMRÅDE langs en å. FOT NATUR-VÅDOMRÅDE

157 KRAT_BEVOKSNING Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område NATUR KRAT_BEVOKSNING Flade 50 m Objektdefinition Område bevokset med lav plantevækst. 2. Formål Primære interessenter: GST og Kommunen. Primære anvendelser: Topografiske kort samt administrationsgrundlag for arealanvendelse. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen ud over de generelle regler for snap, fællesforløb og flader. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Under_Minimum_Krat [1..1] Boolean 0 Nej KOM Ansvar Ophav Attributten Under_Minimum_Krat gives én af følgende værdier: ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING Under_Minimum_Krat 0 KRAT har et areal 50 m 2 Under_Minimum_Krat KRAT_BEVOKSNING med en størrelse mindre det angivne minimum kan som en OPTION medtages efter administrativ udpegning fra kommunen. "0" = KRAT_BEVOKSNING er minimum. "1" = KRAT_BEVOKSNING er < minimum. 4. Repræsentation KRAT_BEVOKSNING repræsenteres ved områdets bevoksningsmæssige afgrænsning, og/eller afgrænsning op mod andet objekt. Kote ved terræn. Område fortrinsvis bevokset med plejede buske og træer, som ikke har karakter af skov. FOT NATUR-KRAT_BEVOKSNING

158 Forekommer oftest langs trafikanlæg, tekniske arealer, på sportspladser og tilsvarende by- og vejrelaterede områder. KRAT_BEVOKSNING med et areal 50 m 2 er repræsenteret. 9. Eksempler GRØN-STIPLET=KRAT_BEVOKSNING RØD=BYGNING-Bygning Fig. 1: KRAT_BEVOKSNING i vejarealer. LILLA=TRÆ SORT=VEJKANT GRØN=HEGN-Ikke tildelt FOT NATUR-KRAT_BEVOKSNING

159 GRØN-flade=KRAT_BEVOKSNING RØD=BYGNING-Bygning Fig. 2: KRAT_BEVOKSNING med hæk og træ. FOT NATUR-KRAT_BEVOKSNING

160 SAND_KLIT Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område NATUR SAND_KLIT Flade m Objektdefinition Område med strand, flyvesand eller klit. 2. Formål Primære interessenter: GST og Kommunen. Primære anvendelser: Topografiske kort samt administrationsgrundlag for arealanvendelse. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen ud over de generelle regler for snap, fællesforløb og flader. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer For denne objekttype findes der kun de generelle attributter. 4. Repræsentation SAND_KLIT repræsenteres ved områdets bevoksningsmæssige afgrænsning og/eller afgrænsning op mod andet objekt. Område med strand, flyvesand eller klit. Både klit med en spredt bevoksning og klit med en tæt bevoksning i form af marehalm, hjælm og lignende. Det vil ofte være svært at trække en præcis grænse mellem SAND_KLIT og andre naturtyper såsom HEDE, så afgrænsning af SAND_KLIT vil oftest bero på et skøn. SAND_KLIT med et areal m 2. Kote ved terræn. 9. Eksempler FOT NATUR-SAND_KLIT

161 GUL-STIPLET=SAND_KLIT BLÅ=KYST ORANGE-flade=HEDE Fig. 1: SAND_KLIT mellem HEDE og KYST. Fig. 2: SAND_KLIT ved en SØ. FOT NATUR-SAND_KLIT

162 RÅSTOFOMRÅDE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område NATUR RÅSTOFOMRÅDE Flade m Objektdefinition Område med udgravning af råstoffer. 2. Formål Primære interessenter: GST og Kommunen. Primære anvendelser: Topografiske kort samt administrationsgrundlag for arealanvendelse. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen ud over de generelle regler for snap, fællesforløb og flader. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Under_Minimum_Råstof [1..1] Boolean 0 1 Lovlige værdier Ændring udløser historik Nej Ansvar KOM GST Ophav Under_Minimum_Råstof RÅSTOFOMRÅDE med en størrelse mindre det angivne minimum kan som en OPTION medtages efter administrativ udpegning fra kommunen. "0" = RÅSTOFOMRÅDE er minimum. "1" = RÅSTOFOMRÅDE er < minimum. 4. Repræsentation RÅSTOFOMRÅDE repræsenteres ved områdets afgrænsning i terrænniveau, og/eller afgrænsning op mod andet objekt. Udgravning af f.eks. kridt, kalk, mergel, ler, sand, sten, grus eller tørv. Kun aktivt RÅSTOFOMRÅDE med et areal m 2 er repræsenteret. FOT NATUR-RÅSTOFOMRÅDE

163 9. Eksempler GUL=RÅSTOFOMRÅDE GRØN-STIPLET=HEGN-Levende GRØN-KRYDS=TRÆGRUPPE LYSEBLÅ=SØ SORT=VEJMIDTE-Vej Fig. 1: RÅSTOFOMRÅDE med HEGN i kanten og forskellige topografi-elementer indenfor. FOT NATUR-RÅSTOFOMRÅDE

164 GARTNERI Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område NATUR GARTNERI Flade m Objektdefinition Område med dyrkning af blomster, grønsager eller frugt. 2. Formål Primære interessenter: GST. Primære anvendelser: Topografiske kort. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen ud over de generelle regler for snap, fællesforløb og flader. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer For denne objekttype findes der kun de generelle attributter. 4. Repræsentation GARTNERI repræsenteres ved områdets og/eller afgrænsning op mod andet objekt. Kote ved terræn. Kun skønnet erhvervsmæssig dyrkning er repræsenteret. GARTNERI optræder kun med et areal m Eksempler FOT NATUR-GARTNERI

165 GUL=GARTNERI Fig. 1: GARTNERI på friland. Kun driftsbygningerne er omfattet. FOT NATUR-GARTNERI

166 FOT NATUR-GARTNERI

167 Fig. 2: GARTNERI i drivhus. Produktionsbygninger og -anlæg er også omfattet. FOT NATUR-GARTNERI

168 HEGN Objektklasse Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område NATUR HEGN Linje 1,2=25 m. 3=2 m Objektdefinition Linje i terræn bestående af levende hegn, række af træer og buske, trådhegn, mur eller lignende med moderat til stærk forhindring af fysisk passage til fods. 2. Formål Primære interessenter: GST, Kommunen, Naturstyrelsen og Fødevareministeriet. Primære anvendelser: Topografiske kort, detailkort i byområder samt administration af EU's hektarstøtteordninger. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen ud over de generelle regler for snap og fællesforløb. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Hegnstype [1..1] Tekst Lovlige værdier Levende Tråd Andet Ikke tildelt Ændring udløser historik Nej Ansvar GST KOM Ophav Attributten Hegnstype gives én af følgende værdier: ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING Levende Alle former for afgrænsninger med en vis fysisk forhindring i form af levende vækster: Hæk, buske, tætstående træer på række, læbælte og lignende. Hegnstype Tråd Permanent afgrænsning med stor fysisk forhindring i form af et flettet trådhegn. Andet Øvrige former for afgrænsning f.eks. plankeværk eller mur. Ikke tildelt Typen af hegn er ikke tildelt. 4. Repræsentation HEGN repræsenteres ved hegnets midte. Kote ved terræn. FOT NATUR-HEGN

169 9. Eksempler Fig. 1: Trådhegn omkring et TEKNISK AREAL (Energiforsyningsanlæg). RØD-STIPLET=HEGN-Tråd GRØN=SKOV FOT NATUR-HEGN

170 Fig. 2: Uanset hegnets art: hæk, mur eller plankeværk, bruges den samme attributværdi: Ikke tildelt. Dette udsnit er fra et område med Områdetype="3". RØD=HEGN-Ikke tildelt FOT NATUR-HEGN

171 ORANGE=HEGN-Levende GUL-STIPLET=HEDE GRØN=SKOV PINK=TRÆGRUPPE Fig. 3: Anvendelse af SKOV, HEGN, HEDE og TRÆGRUPPE. FOT NATUR-HEGN

172 GRØN-stiplet=HEGN-Levende GRØN-fuld=HEGN-Ikke tildelt GUL=BRUGSGRÆNSE RØD-stiplet=LAV_BEBYGGELSE Fig. 4: HEGN indenfor og udenfor BEBYGGELSE: RØD=HEGN-Tråd Fig. 5: HEGN-"Tråd" registreres hen over vejen, hvis der er en låge også selv om den står åben: FOT NATUR-HEGN

173 BRUGSGRÆNSE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område NATUR BRUGSGRÆNSE Linje Objektdefinition Terrænlinje til afgrænsning af områdeanvendelse. 2. Formål Primære interessenter: GST, Kommunen, Naturstyrelsen og Fødevareministeriet. Primære anvendelser: Topografiske kort, detailkort i byområder samt administration af EU's hektarstøtteordninger. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen ud over de generelle regler for snap og fællesforløb. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer For denne objekttype findes der kun de generelle attributter. 4. Repræsentation Terrænlinje, der suppleret med HEGN, udgør afgrænsning af områdets forskellige anvendelse, f.eks. mark, jernbane, vej, sti og lignende. BRUGSGRÆNSE repræsenteres ved linjens midte. Kote ved terræn. 9. Eksempler FOT NATUR-BRUGSGRÆNSE

174 RØD=BRUGSGRÆNSE SORT=VEJMIDTE-Vej GRØN=HEGN-Levende Fig. 1: Samspillet mellem HEGN og BRUGSGRÆNSE samt åbning ved indkørsler og markoverkørsler: FOT NATUR-BRUGSGRÆNSE

175 Fig. 2: Eksempler på BRUGSGRÆNSE og HEGN i landområde: FOT NATUR-BRUGSGRÆNSE

176 FOT NATUR-BRUGSGRÆNSE

177 FOT NATUR-BRUGSGRÆNSE

178 SKRÆNT Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område NATUR SKRÆNT Linje 50 m Objektdefinition Terrænlinje der afgrænser stærkt skrånende terræn ved top og bund af skræntområde. 2. Formål Primære interessenter: GST og Kommunen. Primære anvendelser: Topografiske kort og detailkort i byområder. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen ud over de generelle regler for snap og fællesforløb. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Skrænttype [1..1] Tekst Top Bund Lovlige værdier Under_Minimum_Skrænt [1..1] Boolean 0 Nej Ændring udløser historik Nej Ansvar KOM GST KOM GST Ophav Attributten Skrænttype gives én af følgende værdier: ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING Top Hele objektet er registreret i toppen. Skrænttype Bund Hele objektet er registreret i bunden. Under_Minimum_Skrænt SKRÆNT med en størrelse mindre det angivne minimum kan som en OPTION medtages efter administrativ udpegning fra kommunen. "0" = SKRÆNT er minimum. "1" = SKRÆNT er < minimum. 4. Repræsentation SKRÆNT afgrænser et skræntområde ved top og/eller bund. SKRÆNT repræsenterer overgangen mellem skråning og det øvrige terræn. Kote ved terræn. FOT NATUR-SKRÆNT

179 9. Eksempler RØD=SKRÆNT-Top GRØN=SKRÆNT-Bund Fig. 1: TOP og BUND omkring en bro: RØD=SKRÆNT-Top RØD-STIPLET=SKRÆNT-Bund PINK=BYGVÆRK FOT NATUR-SKRÆNT

180 Fig. 2: Fællesforløb mellem BUND og BYGVÆRK: FOT NATUR-SKRÆNT

181 DÆMNING Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område NATUR DÆMNING Linje 50 m Objektdefinition Menneskeskabt anlæg til hindring af oversvømmelse eller til at lede trafik over områder med meget blød bund. 2. Formål Primære interessenter: GST og Kommunen. Primære anvendelser: Topografiske kort og beredskabet mod vandstandsstigninger. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen ud over de generelle regler for snap og fællesforløb. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Dæmningstype [1..1] Tekst Lovlige værdier Ved vand Andet Ændring udløser historik Nej Ansvar GST Ophav Attributten Dæmningstype gives én af følgende værdier: ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING Dæmning til at hindre vand fra havet eller fra et vandløb i at flyde ind over land. Ved vand Dæmingstype Andet Anden type dæmning. 4. Repræsentation DÆMNING angiver midten af dæmningens top. Kote ved terræn. DÆMNING med en længde på < 50 meter forefindes ikke. 9. Eksempler FOT NATUR-DÆMNING

182 GUL=DÆMNING BLÅ=KYST LYSEBLÅ=SØ RØD=SKRÆNT-Top PINK=SKRÆNT-Bund Fig. 1: DÆMNING ud mod havet. Dæmningstype="Ved vand". Fig. 2: DÆMNING, der er en ekstra sikring, hvis DÆMNING ude ved havet svigter. Dæmningstype="Andet". FOT NATUR-DÆMNING

183 Fig. 3: DÆMNING, der støtter en mindre vej i lavvandet område. Dæmningstype="Andet". FOT NATUR-DÆMNING

184 DIGE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område NATUR DIGE Linje 50 m Objektdefinition Jordvold eller stensætning i terræn. 2. Formål Primære interessenter: GST og Naturforvaltningen. Primære anvendelser: Topografiske kort samt forvaltningen af de beskyttede og fredede diger. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen ud over de generelle regler for snap og fællesforløb. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Digetype [1..1] Tekst Ikke tildelt Nej Beskyttelse [1..1] Tekst Fredet Beskyttet Ikke tildelt Eksisterer [1..1] Boolean 0 Nej Under_Minimum_Dige [1..1] Boolean 0 1 Nej Nej Ansvar KOM GST KOM GST KOM GST KOM GST Ophav Attributten Digetype gives én af følgende værdier: ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING Digetype Ikke tildelt Digetypen er ikke tildelt. Attributten Beskyttelse gives én af følgende værdier: ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING Beskyttet efter bestemmelser i Naturbeskyttelsesloven. Fredet Beskyttelse Beskyttet efter bestemmelser i Museumsloven, Kirkelovgivningen eller en Beskyttet Lokalplan. FOT NATUR-DIGE

185 Ikke tildelt Beskyttelsen er ikke tildelt. Attributten Eksisterer gives én af følgende værdier: ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING Eksisterer 1 DIGE er synligt i naturen. Under_Minimum_Dige DIGE med en længde eller højde mindre det angivne minimum kan som en OPTION medtages efter administrativ udpegning fra kommunen. "0" = DIGE er minimum. "1" = DIGET er < minimum. 4. Repræsentation DIGE repræsenterer digets skønnede midte. Kote ved digets top. 9. Eksempler RØD=DIGE Fig. 1: Her er der et snedige i et lille læbælte ved en nedlagt jernbane. FOT NATUR-DIGE

186 Fig. 2: Her er en lille støjvold langs et boligområde. Fig. 3: Stendige set fra overfladen og fra luften FOT NATUR-DIGE

187 Fig. 4: Jorddige set fra jorden og fra luften. FOT NATUR-DIGE

188 TRÆ Objektklasse Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område NATUR TRÆ Punkt Objektdefinition Et markant, enkeltstående træ. 2. Formål Primære interessenter: Kommunen. Primære anvendelser: Detailkort i byområder. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer For denne objekttype findes der kun de generelle attributter. 4. Repræsentation TRÆ forekommer som punkt i skønnet midte af et træs stamme. Kote ved terræn. 9. Eksempler FOT NATUR-TRÆ

189 LILLA-KRYDS=TRÆ SORT=VEJKANT GRØN=HEGN-Ikke tildelt GRØN-flade=KRAT_BEVOKSNING RØD=BYGNING LYSEBLÅ=PARKERING Fig. 1: Her er der TRÆ inde i og uden for KRAT_BEVOKSNING. Fig. 2: Her står TRÆ ikke så tæt, at de registreres som HEGN. GRØN-CRIKEL=TRÆ FOT NATUR-TRÆ

190 TRÆGRUPPE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område NATUR TRÆGRUPPE Punkt Objektdefinition En gruppe af træer. 2. Formål Primære interessenter: GST og Kommunen. Primære anvendelser: Topografiske kort og detailkort i byområder. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen 3. Attributter og referencer For denne objekttype findes der kun de generelle attributter. 4. Repræsentation TRÆGRUPPE repræsenterer skønnet midte af trægruppe samt inden for OMRÅDEPOLYGON med Områdetype="1" og "2" tillige markant enkeltstående træ. Kote ved top. 9. Eksempler FOT NATUR-TRÆGRUPPE

191 GRØN=HEGN-Levende RØD=TRÆGRUPPE Fig. 1: Her er der TRÆGRUPPE repræsenterende en gruppe af træer og et enkeltstående træ. FOT NATUR-TRÆGRUPPE

192 3.6 HYDRO SØ VANDLØBSMIDTE AFVANDINGSGRØFT VANDLØBSKANT HAVN KYST BADE_BÅDEBRO FOT HYDRO 3.6.1

193 SØ Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område HYDRO SØ Flade 50 m 2 / 100m Objektdefinition Vandfyldt fordybning på land. 2. Formål Primære interessenter: GST, Kommunen, Naturstyrelsen og Fødevareministeriet. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Topologisk sammenhæng med VANDLØBSMIDTE. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Primære anvendelser: Topografiske kort samt administrationsgrundlag for arealanvendelse samt administration af EU's hektarstøtteordninger. Multiplicitet Type Søtype [1..1] Tekst Lovlige værdier Fiskedam Sø Ændring udløser historik Nej Ansvar KOM GST Salt_Sø [1..1] Boolean 0 Nej KOM Temporær [1..1] Boolean 0 Nej KOM Sø_Under_Minimum [1..1] Boolean 0 Nej KOM Ø_Under_Minimum [1..1] Boolean 0 Nej KOM Ophav Søtype Typen af SØ beskrives med én af følgende værdier: ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING Bassin eller kunstig dam til opdræt af ferskvandsfisk i Fiskedam Søtype forbindelse med dambrug. Sø Naturlig eller anlagt sø. Salt_Sø Salt sø kan medtages efter administrativ udpegning, hvis den har naturmæssig eller administrativ betydning. "0" = SØ er ikke salt. Temporær FOT HYDRO-SØ

194 Anvendes når SØ skønnes at være midlertidig dvs. årstidsbestemt eller en følge af anlægsarbejder m.v. Ligeledes midlertidig gravesø i råstofområde. Disse søer kan medtages efter administrativ udpegning, hvis den har naturmæssig eller administrativ betydning. "0" = SØ er permanent. Sø_Under_Minimum SØ med et areal < 100 m 2, kan som en OPTION medtages efter administrativ udpegning, hvis den har naturmæssig eller administrativ betydning. "0" = SØ er 100 m 2. Ø_Under_Minimum Ø med et areal < 100m 2, kan som en OPTION medtages efter administrativ udpegning, hvis den har naturmæssig eller administrativ betydning. "0" = Ø er 100 m Repræsentation SØ repræsenteres som grænsen mellem en søs vandspejl og land. Som hovedregel findes kun permanente ferskvandssøer med et areal 100 m 2. Ø i en SØ findes som hovedregel kun, hvis øens areal er 100 m Eksempler Fig. 1: SØ men bro uden VEJMIDTE. FOT HYDRO-SØ

195 Fig. 2: Fiskedam med tilhørende vandløb. LYSEBLÅ=SØ BLÅ=VANDLØBSMIDTE-Almindelig RØD=VANDLØBSMIDTE-Gennem sø SØ'en i venstre side har to øer, men disse er for små til at blive registreret. SØ'en i højre side har en ø, som er større end mindstemålet. Fig. 3: SØ med/uden ø og med/uden gennemgående VANDLØBSMIDTE. FOT HYDRO-SØ

196 VANDLØBSMIDTE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område HYDRO VANDLØBSMIDTE Linje 50 m Objektdefinition Midte af en naturlig eller gravet, åben eller rørlagt rende til vand. 2. Formål Primære interessenter: GST, Kommunen, Naturstyrelsen og Fødevareministeriet Primære anvendelser: Topografiske kort, detailkort i byområder samt administration af vandløb og EU's hektarstøtteordninger. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Topologisk sammenhæng med SØ, KYST og HAVN. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Den hydrologiske reference. 3.1 Primære attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Vandløbstype [1..1] Tekst Lovlige værdier Almindelig Gennem sø Rørlagt Ændring udløser historik Nej Ansvar KOM GST Ophav Eksplicit angivet ved indmelding. Netværk [1..1] Boolean 0 1 Nej KOM Hovedforløb [1..1] Boolean 1 Nej KOM Ejer_Vandløbsmidte [1..1] Tekst Ikke tildelt Nej KOM Eksplicit angivet ved administrativ indmelding Vandløbstype Typen af VANDLØBSMIDTE beskrives med en af følgende værdier: ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING Almindelig Åbent vandløb Gennem sø Fiktiv VANDLØBSMIDTE gennem SØ Vandløbstype Administrativ registrering af rørlagt forløb. Kan registreres, hvor myndigheden mener, at registreringen Rørlagt har funktionsmæssig betydning for vandløbsnetværket. Netværk FOT HYDRO-VANDLØBSMIDTE

197 Attributten Netværk gives én af følgende værdier: ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING VANDLØBSMIDTE er ikke del af et netværk, der løber ud i 0 hav eller sø Netværk VANDLØBSMIDTE er del af et netværk, der løber ud i hav 1 eller sø Hovedforløb Attributten Hovedforløb gives én af følgende værdier: Hvor der på en VANDLØBSMIDTE findes en mindre forgrening, som løber sammen med VANDLØBSMIDTEs hovedforløb igen, skal dette forløb registreres særskilt. ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING Hovedforløb 1 VANDLØBSMIDTE er en del af hovedforløbet Ejer_Vandløbsmidte Angiver ejerskabet af VANDLØBSMIDTE. 3.2 Sekundære attributter Navn Multiplicitet Type Midtebredde [1..1] Tekst Synlig_Vandløbsmidte [1..1] Boolean 0 1 Lovlige værdier Ukendt Ændring udløser historik Nej Nej Ejer KOM GST KOM GST Ophav Bestemmes fotogrammetrisk, eller administrativt ved hjælp af vandregulativ. Midtebredde Angivelse af vandløbets bredde i ét af de angivne intervaller. Bredden måles ved kronekant, hvis en sådan findes, ellers registreres ved vandspejl svarende til placeringen af VANDLØBSKANT. Synlig_Vandløbsmidte Vandløb, som ikke kan ses fotogrammetrisk på grund af det forløber under bygværk, bro eller ligger i tunnel. "0" = VANDLØBSMIDTE er ikke synlig. "1" = VANDLØBSMIDTE er synlig. VANDLØBSMIDTE med Vandløbstype="Gennem sø" eller "Rørlagt" har altid værdien "0" i hele objektets udstrækning. 4. Repræsentation VANDLØBSMIDTE repræsenterer den skønnede midte mellem vandløbets sideafgrænsninger. Hvis en SØ har tilknyttet mere end et VANDLØBSMIDTE-objekt, er disse forbundet ude i søen med VANDLØBSMIDTE Gennem sø. FOT HYDRO-VANDLØBSMIDTE

198 9. Eksempler Fig. 1: Usynlig VANDLØBSMIDTE. Rørlagt ved markoverkørsel GRØN=VANDLØBSMIDTE RØD-STIPLET=VANDLØBSMIDTE-Usynlig BLÅ=VANDLØBSKANT Fig. 2: VANDLØBSMIDTE ved fiskedam. BLÅ=VANDLØBSMIDTE GUL=VANDLØBSMIDTE-Usynlig ORANGE=VANDLØBSKANT LYSEBLÅ=SØ-Fiskedam FOT HYDRO-VANDLØBSMIDTE

199 Fig. 3: VANDLØBSMIDTE og VANDLØBSBRED under broer. RØD-STIPLET=VANDLØBSMIDTE-Usynlig BLÅ=VANDLØBSKANT RØD=HAVN-Vandløb PINK-STIPLET=BYGVÆRK SORT=VEJMIDTE SORT-STIPLET=VEJMIDTE-Usynlig FOT HYDRO-VANDLØBSMIDTE

200 Fig. 4: VANDLØBSMIDTE og VANDLØBSBRED usynlige under trafik. GRØN=VANDLØBSMIDTE GRØN med RØD-stipling=VANDLØBSMIDTE-Usynlig LYSEBLÅ=VANDLØBSMIDTE-Gennem sø BLÅ=VANDLØBSKANT ORANGE=VANDLØBSKANT-Usynlig LILLA=BYGVÆRK RØD=BYGNING RØD-STIPLET=HAVN-Sø GUL=SØ SORT-TYK=VEJMIDTE-Vej SORT-TYND=VEJMIDTE-Sti SORT-TYND-STIPLET=VEJMIDTE-Sti-usynlig FOT HYDRO-VANDLØBSMIDTE

201 AFVANDINGSGRØFT Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område HYDRO AFVANDINGSGRØFT Linje 50 m Objektdefinition Midte af en åben, kunstig anlagt rende til vand. 2. Formål Primære interessenter: GST, Kommunen, Naturstyrelsen og Fødevareministeriet. Primære anvendelser: Detailkort i byområder samt hydrologimodulering. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen ud over de generelle regler for snap og fællesforløb. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer For denne objekttype findes der kun de generelle attributter. 4. Repræsentation AFVANDINGSGRØFT repræsenterer den skønnede midte af kunstigt anlagt rende til brug for afvanding af vej, jernbane eller lignende. Grøft uden forbindelse til netværk. Grøft, som indgår i et netværk, forefindes som VANDLØBSMIDTE. AFVANDINGSGRØFT med en længde < 50 meter forekommer ikke. 9. Eksempler FOT HYDRO-AFVANDINGSGRØFT

202 LYSEBLÅ=AFVANDINGSGRØFT Fig. 1: AFVANDINGSGRØFT lange en jernbane TYK BLÅ=VANDLØBSMIDTE-Midtebredde TYND BLÅ=VANDLØBSMIDTE-Midtebredde Fig. 2: AFVANDINGSGRØFT er ikke koblet til VANDLØBSMIDTE. FOT HYDRO-AFVANDINGSGRØFT

203 VANDLØBSKANT Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område HYDRO VANDLØBSKANT Linje 50 m Objektdefinition Et vandløbs sideafgrænsning. 2. Formål Primære interessenter: GST, Kommunen, Naturstyrelsen og Fødevareministeriet Primære anvendelser: Topografiske kort, detailkort i byområder samt administration af vandløb og EU's hektarstøtteordninger. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Topologisk sammenhæng med SØ, KYST og HAVN. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Type Multiplicitet Synlig_Vandløbskant [1..1] Boolean 0 1 Under_Minimum_Vandkant [1..1] Boolean 0 1 Lovlige værdier Ændring udløser historik Nej Nej Ansvar KOM GST KOM GST Ophav Synlig_Vandløbskant Vandløbskant som ikke kan ses fotogrammetrisk på grund af det forløber under en trafikåre på en bro. "0"= VANDLØBSKANT er ikke synlig. "1"= VANDLØBSKANT er synlig. Under_Minimum_Vandkant VANDLØBSKANT med en længde mindre det angivne minimum kan som en OPTION medtages efter administrativ udpegning fra kommunen. "0" = VANDLØBSKANT er minimum. "1" = VANDLØBSKANT er < minimum. 4. Repræsentation FOT HYDRO-VANDLØBSKANT

204 VANDLØBSKANT er et vandløbs sideafgrænsning. Sideafgrænsningen er på kronekanten. Hvor der ikke er en kronekant, defineres sideafgrænsning dér, hvor vandløbets vandspejl møder land. VANDLØBSKANT findes for alle vandløb med en bredde 2.5 meter. Vandløbets bredde bestemmes ud fra afstanden mellem de aktuelle sideafgrænsninger. VANDLØBSKANT har en længde 50 meter. Se evt. Miljøministeriets "Vejledningen om bræmmer langs vandløb og søer". Links 9. Eksempler BLÅ=VANDLØBSKANT-synlig RØD=VANDLØBSKANT-usynlig GRØN=VANDLØBMIDTE-synlig RØD-stiplet=VANDLØBMIDTE-usynlig LILLA=BYGVÆRK Fig. 1: VANDLØBSKANT og VANDLØBSMIDTE-Usynlig. Rørlagt ved markoverkørsel. Fig. 2: VANDLØBSKANT og VANDLØBSMIDTE-Synlig under bro. FOT HYDRO-VANDLØBSKANT

205 Fig. 3: Usynlig VANDLØBSKANT og VANDLØBSMIDTE under bro, hvor der er trafikåre. Synlig, hvor der ikke er en trafikåre. Fig. 4: Usynlig VANDLØBSKANT ved en smal side å. FOT HYDRO-VANDLØBSKANT

206 Fig. 5: Usynlig VANDLØBSKANT lukker vandløbet, hvor vandløbet ikke er bredt nok til at have en VANDLØBSKANT. Fig. 6: Her er der ingen bro og derfor føres VANDLØBSKANT ikke ind under vejen Fig. 7: Her er der en bro og VANDLØBSKANT føres ind under vejen som USYNLIG. FOT HYDRO-VANDLØBSKANT

207 RØD-STIPLET=VANDLØBSMIDTE-Usynlig BLÅ=VANDLØBSKANT RØD=HAVN-Vandløb PINK-STIPLET=BYGVÆRK SORT=VEJMIDTE SORT-STIPLET=VEJMIDTE-Usynlig Fig. 8: VANDLØBSMIDTE og VANDLØBSBRED under broer. Fig. 9: VANDLØBSKANT måles ved kronekant. FOT HYDRO-VANDLØBSKANT

208 HAVN Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område HYDRO HAVN Linje 50 m Objektdefinition Bygværk på grænsen mellem land og vand eller fritliggende i vand. 2. Formål Primære interessenter: GST og Kommunen Primære anvendelser: Topografiske kort og detailkort i byområder Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Topologisk sammenhæng med SØ, VANDLØBSMIDTE og KYST. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Havntype [1..1] Tekst Under_Minimum_Havn [1..1] Boolean 0 1 Lovlige værdier Sø Kyst Vandløb Anløbsbro Ændring udløser historik Nej Nej Ansvar KOM GST KOM GST Ophav Attributten Havntype gives én af de anførte værdier: ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING Sø For HAVN beliggende i kanten af SØ. For HAVN beliggende på grænsen mellem land og Kyst hav. Havntype Vandløb For HAVN beliggende på breden af vandløb. Anløbsbro For HAVN anvendt som en stor anløbsbro beliggende i en havn. Under_Minimum_Havn HAVN med en størrelse mindre det angivne minimum kan som en OPTION medtages efter administrativ udpegning fra kommunen. "0" = HAVN er minimum. FOT HYDRO-HAVN

209 "1" = HAVN er < minimum. 4. Repræsentation HAVN repræsenterer bygværk i form af kajkant, bolværk, bølgebrydende anlæg i forbindelse med havn, dæk- og læmole, bedding, flydedok eller lignende samt anløbsbro inden for havneområde HAVN med en udstrækning på < 50 meter forefindes ikke. 9. Eksempler Fig. 1: Lille simpel HAVN. LILLA=HAVN-Anløbsbro RØD=HAVN-Kyst BLÅ=KYST GUL=VANDLØBSMIDTE ORANGE=VANDLØBSKANT RØD-STIPLET=HØFDE LILLA-STIPLET=HAVN-Vandløb FOT HYDRO-HAVN

210 Fig. 2: Stor HAVN med anløbsbroer. FOT HYDRO-HAVN

211 Fig. 3: Stor HAVN med en KYST inden i. Fig. 4: VANDLØBSKANT med HAVN og KYST med HØFDE. FOT HYDRO-HAVN

212 KYST Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område HYDRO KYST Linje 50 m Objektdefinition Grænsen mellem hav og land. 2. Formål Primære interessenter: GST og Kommunen Primære anvendelser: Topografiske kort og detailkort i byområder Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Topologisk sammenhæng med SØ, VANDLØBSMIDTE og HAVN. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Under_Minimum_Kyst [1..1] Boolean 0 1 Lovlige værdier Ændring udløser historik Nej Ansvar KOM GST Ophav Under_Minimum_Kyst KYST med en størrelse mindre det angivne minimum kan som en OPTION medtages efter administrativ udpegning fra kommunen. "0" = KYST er minimum. "1" = KYST er < minimum. 4. Repræsentation KYST repræsenterer afgrænsningen mellem hav og land hvad enten den er naturlig eller kunstigt anlagt. Undtaget herfra er de dele af havgrænsen, der er forefindes som HAVN. KYST med en udstrækning < 50 meter forekommer normalt ikke. Permanente øer med et areal > 100 m 2, er også KYST. 9. Eksempler FOT HYDRO-KYST

213 BLÅ=KYST RØD-STIPLET=HØFDE RØD=HAVN-Kyst Fig. 1: De næste tre billeder er KYST med HØFDE. FOT HYDRO-KYST

214 Fig. 2: Stor HAVN med en KYST inden i. FOT HYDRO-KYST

215 BADE_BÅDEBRO Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område HYDRO BADE_BÅDEBRO Linje 1,2=25 m; 3=10 m Objektdefinition Bygværk bygget på pæle i eller ud fra kanten af sø, vandløb eller hav. 2. Formål Primære interessenter: GST og Kommunen Primære anvendelser: Topografiske kort og detailkort i byområder Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Ansvar Ophav Under_Minimum_BBbro [1..1] Boolean 0 1 Nej KOM Under_Minimum_BBbro BADE_BÅDEBRO med en størrelse mindre det angivne minimum kan som en OPTION medtages efter administrativ udpegning fra kommunen. "0" = BADE_BÅDEBRO er minimum. "1" = BADE_BÅDEBRO er < minimum. 4. Repræsentation Mindre fritliggende bade- eller bådebro. 9. Eksempler FOT HYDRO-BADE_BÅDEBRO

216 BLÅ=KYST PINK=BADE_BÅDEBRO RØD-STIPLET=HØFDE Fig. 1: BADE_BÅDEBRO og HØFDE på en KYST. 10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen BADE_BÅDEBRO leve længst muligt. Kun større ændringer skal nedlægge det og evt. oprette et nyt. Større ændringer er: Fjernelse af BADE_BÅDEBRO Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologiregler for BADE_BÅDEBRO: o o Opdeling af objekt i flere enkeltobjekter Samling af flere enkeltobjekter til ét objekt Omklassificering til en anden objekttype også hvis denne ændring skyldtes en fejl i den foregående registrering. FOT HYDRO-BADE_BÅDEBRO

217 3.7 ADMINISTRATIV BYPOLYGON KOMMUNE PARKERINGSOMRÅDE FOT ADMINISTRATIV 3.7.1

218 BYPOLYGON Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område ADMINISTRATIV BYPOLYGON Flade m Objektdefinition Afgrænsningen mellem bymæssig bebyggelse og landområder. 2. Formål Primære interessenter: GST, Kommuner og Danmarks Statistik Primære anvendelser: Afgrænsning af en navngiven by eller bydels udbredelse. Sammenhæng med andre FOT-objekter: Der er fællesforløb med de FOT-objekter der medgår i afgrænsningen. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Attributten Bebyggelseskode refererer til GST' registre over bynavne. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Bytype [1..1] Tekst Lovlige værdier By Bebyggelse Sommerhusbebyggelse Ikke tildelt Bebyggelseskode [0..1] Integer Ændring udløser historik Ansvar Nej GST GST GST Ophav 5-cifret kode som tildeles og vedligeholdes af GST. Bytype Disse værdier bygger ikke på BBR eller planregisteret. Følgende værdier er lovlige: VÆRDI BETYDNING Byer ifølge Danmarks Statistiks definition som lyder: "1.2 Statistiske begreber Et byområde afgrænses som en sammenhængende bebyggelse, der på opgørelsestidspunktet har mindst 200 indbyggere; at bebyggelsen er sammenhængende vil som hovedregel sige, at afstanden mellem husene ikke By overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg,kirkegårde o.l." Definitionen bygger på FN's retningslinjer for afgrænsning af byområder. Bebyggelse By med mindre end 200 indbyggere. FOT ADMINISTRATIV-BYPOLYGON

219 Sommerhusbebyggelse Ikke tildelt GST' klassificering. Bytypen er ikke tildelt. Bebyggelseskode Værdi tildelt af Geodatastyrelsen for byer, bebyggelser og sommerhusbebyggelser. Værdierne fra og op til tildeles byer og bebyggelser. Værdierne fra og op til tildeles sommerhusbebyggelser. 4. Repræsentation BYPOLYGON angiver yderkanten af et sammenhængende bebyggede område. Grønne områder, idrætspladser og områder tilhørende industri indgår i BYPOLYGON. BYPOLYGON forløber hen over veje, jernbaner og vand så én by omkranses af én lukket polygon. Byer med mindst 200 indbyggere har værdien "By" for attributten Bytype og svarer til Danmarks Statistiks definition af en by. 9. Eksempler Fig. 1: By FOT ADMINISTRATIV-BYPOLYGON

220 Fig. 2: By Fig. 3: Bebyggelse FOT ADMINISTRATIV-BYPOLYGON

221 Fig. 4: Bebyggelse Fig. 5: Sommerhusbebyggelse FOT ADMINISTRATIV-BYPOLYGON

222 KOMMUNEGRÆNSE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område ADMINISTRATIV KOMMUNEGRÆNSE Flade m Objektdefinition Afgrænsning af en selvstændig administrativ enhed. 2. Formål Primære interessenter: Alle brugere af FOT-data, der administrerer i forhold til KOMMUNEGRÆNSE. Primære anvendelser: Fælles, entydig fastlæggelse af en kommunes udstrækning i alle andre forhold end de rent matrikulære. Den matrikulære kommunegrænse kan ikke anvendes til dette, da den sjældent ajourføres i takt med de forandringer, der forekommer i naturen. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Fællesforløb med mange forskellige FOT-objekttyper. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Kommunekode definerer entydigt, hvilken kommune objektet afgrænser. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multiplicitet Type Lovlige værdier Kommunekode [1..1] Tekst Altid præcist 4 cifre Ændring udløser historik Nej Ansvar GST Ophav Efter Indenrigsministeriets tildelinger 4. Repræsentation Topografisk tilpasset omrids af de matrikler, der administrativt er tilknyttet en kommune. Repræsentationen omfatter ikke havflader. 9. Eksempler RØD= KOMMUNEGRÆNSE SORT STIPLET= Matrikulær kommunegrænse skel med angivelse af Skel generelt ORANGE STIPLET= Matrikulær kommunegrænse skel med angivelse af Ejedomsgrænse i vandløb og sø RØDT PUNKT= Indmålt skelpunkt i den matrikulære kommunegrænse Øvrige farver=diverse FOT-objekter FOT ADMINISTRATIV-KOMMUNEGRÆNSE

223 Fig. 1: KOMMUNEGRÆNSE følger grænsen for SKOV. Fig. 2: KOMMUNEGRÆNSE følger BRUGSGRÆNSE langs vejen. I det åbne land følges det matrikulære skel, da der ikke er nogen synlig ændring i jordbundsforhold. FOT ADMINISTRATIV-KOMMUNEGRÆNSE

224 Fig. 3: KOMMUNEGRÆNSE ude i søen følger SØ mod øst og det matrikulære skel mod vest. Fig. 4: KOMMUNEGRÆNSE følger VANDLØBSMIDTE. FOT ADMINISTRATIV-KOMMUNEGRÆNSE

225 Fig. 5: KOMMUNEGRÆNSE følger VANDLØBSMIDTE. Fig. 6: KOMMUNEGRÆNSE følger VANDLØBSMIDTE men afviger herfra, da SKOV passer med "Skel generelt" FOT ADMINISTRATIV-KOMMUNEGRÆNSE

226 Fig. 7: KOMMUNEGRÆNSE følger SKOV. Fig. 8: KOMMUNEGRÆNSE følger diverse topografiske objekter. FOT ADMINISTRATIV-KOMMUNEGRÆNSE

227 Fig. 9: KOMMUNEGRÆNSE følger "Skel generelt"og BRUGSGRÆNSE, men går ikke gennem BYGNING. Fig. 10: KOMMUNEGRÆNSE følger den vejside der generelt passer bedst. FOT ADMINISTRATIV-KOMMUNEGRÆNSE

228 Fig. 11: KOMMUNEGRÆNSE er tilpasset diverse topografi og synlig forskel i jordbundsforhold. FOT ADMINISTRATIV-KOMMUNEGRÆNSE

229 PARKERINGSOMRÅDE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område ADMINISTRATIV PARKERINGSOMRÅDE Flade 10 m Objektdefinition Omrids af selvstændigt afgrænset parkeringsområde. 2. Formål Primære interessenter: Kommunen. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Fællesforløb især med PARKERING og VEJKANT. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Parkering_ID er nøglen til et eksternt register over parkeringsrestriktioner og tariffer. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Primære anvendelser: Kommunal registrering af parkeringspladser og evt. deres parkeringsrestriktioner via et link til et parkeringsregister. Multiplicitet Type Lovlige værdier Ændring udløser historik Parkering_ID [0..1] Tekst Ja KOM Placering [1..1] Tekst Overflade P-kælder P-hus Ukendt Ikke tildelt Nej Ansvar KOM GST Ophav Parkering_ID Entydig reference til et parkeringsregister. Placering Placering kan antage en af følgende værdier: VÆRDI BETYDNING Overflade PARKERINGSOMRÅDE ligger på jordoverfladen eller på taget af en bygning. P-kælder PARKERINGSOMRÅDE ligger i en kælder under jorden, men ikke under en bygning. P-hus PARKERINGSOMRÅDE ligger inde i eller under en bygning. Ukendt Placering er ikke kendt. Ikke tildelt Placering er ikke tildelt. FOT PARKERINGSOMRÅDE

230 4. Repræsentation Omrids rundt om et selvstændigt parkeringsområde. 9. Eksempler SORT=VEJKANT-Kørevej BLÅ=VEJMIDTE GUL=PARKERING TERNET=PARKERINGSOMRÅDE RØD=BYGNING GRØN=VEJKANT Fig 1: PARKERINGSOMRÅDE langs en vejkant. FOT PARKERINGSOMRÅDE

231 Fig. 2: PARKRINGSOMRÅDE langs vej og på en parkeringsplads. Uden og med fladen vist. FOT PARKERINGSOMRÅDE

232 Fig. 3: PARKRINGSOMRÅDE på en parkeringsplads. Uden og med fladen vist. FOT PARKERINGSOMRÅDE

233 Fig. 4: PARKERINGSOMRÅDE ved et indkøbscenter og på taget af det FOT PARKERINGSOMRÅDE

234 3.8 TOPOGRAFI PLADS REKREATIVT_OMRÅDE FOT TOPOGRAFI 3.8.1

235 PLADS Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TOPOGRAFI PLADS Flade m Objektdefinition Større afgrænset ubebygget areal til offentligt brug i byområder. 2. Formål Primære interessenter: GST. Primære anvendelser: Topografiske kort. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer For denne objekttype findes der kun de generelle attributter. 4. Repræsentation PLADS afgrænses af VEJMIDTE, BYGNING eller anden markant fysisk afgrænsning. Kote ved terræn. PLADS er torv eller plads så som: banegårdsplads, trafikknudepunkt, rådhusplads, købstadstorv, plads omkring springvand eller statue, plads omkring kirke uden kirkegård og lignende åbent område i en by. Områder alene benyttet som parkering, park eller grønt område er ikke PLADS. PLADS optræder kun med et areal m 2 9. Eksempler FOT TOPOGRAFI-PLADS

236 GRØN=PLADS Fig. 1: Eksempler på forskellige pladser i en storby. FOT TOPOGRAFI-PLADS

237 FOT TOPOGRAFI-PLADS

238 REKREATIVT_OMRÅDE Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område TOPOGAFI REKREATIVT_OMRÅDE Flade m Objektdefinition Samlet betegnelse for områder, der anvendes til rekreative formål og som har offentlig adgang. 2. Formål Primære interessenter: GST. Primære anvendelser: Topografiske kort. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer For denne objekttype findes der kun de generelle attributter. 4. Repræsentation REKREATIVT_OMRÅDE afgrænses ved kanten af området. Kote ved terræn. Området består af områder så som: park, grønt område, kolonihave, campingplads, forlystelsespark, dyrepark, zoologisk- eller botanisk have, frilandsmuseum og lignende. REKREATIVT_OMRÅDE optræder kun med et areal m 2 9. Eksempler FOT REKREATIVT_OMRÅDE

239 GUL-STIPLET=REKREATIVT_OMRÅDE GRØN=SKOV Fig. 1: REKREATIVT_OMRÅDE på et fællesareal i et parcelhusområde. FOT REKREATIVT_OMRÅDE

240 Fig. 2: REKREATIVT_OMRÅDE på et fællesareal i et parcelhusområde. Fig. 3: REKREATIVT_OMRÅDE omkring en forlystelse (TIVOLI) og en lille samling kolonihaver. FOT REKREATIVT_OMRÅDE

241 Fig. 4: REKREATIVT_OMRÅDE på et fællesareal i et rækkehusområde. Fig. 5: REKREATIVT_OMRÅDE på en kolonihaveforening. FOT REKREATIVT_OMRÅDE

242 Fig. 6: REKREATIVT_OMRÅDE på en campingplads. FOT REKREATIVT_OMRÅDE

243 3.9 DIVERSE OMRÅDEPOLYGON FOT DIVERSE 3.9.1

244 OMRÅDEPOLYGON Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område DIVERSE OMRÅDEPOLYGON Flade m Objektdefinition Afgrænsning af et område med ensartet kortstandard. 2. Formål Primære interessenter: GST og Kommunen Primære anvendelser: Afgrænsning af OP-områder til brug for kontrol og afregning af kortproduktion. Sammenhæng med andre FOT-objekttyper: Ingen ud over de generelle regler for snap og fællesforløb. Sammenhæng med registre udenfor FOT: Ingen. 3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter: Navn Multi-plicitet Type Områdetype [1..1] Integer Lovlige værdier Ændring udløser historik Nej Ansvar KOM GST Ophav Områdetyåe Angivelse af typen af OMRÅDEPOLYGON VÆRDI BETYDNING 1 Områder fortrinsvist kortlagt ud fra billeder med en GSD på 20 cm eller ringere. 2 Områder fortrinsvist kortlagt ud fra billeder med en GSD på 20 cm. 3 Områder fortrinsvist kortlagt ud fra billeder med en GSD på 10 cm. 4. Repræsentation Omrids af kortområde. Ingen kote. 9. Eksempler GRØN=Rigtig placering RØD=Forkert placering FOT DIVERSE-OMRÅDEPOLYGON

245 Fig.1: Afgrænsning langs en vej. FOT DIVERSE-OMRÅDEPOLYGON

246 Fig. 2: Afgrænsning langs kanten af en by. FOT DIVERSE-OMRÅDEPOLYGON

247 Fig. 3: Afgrænsning i en HAVN. FOT DIVERSE-OMRÅDEPOLYGON

248 4.0 BILAG P Ændringer i forhold til version 4.1 Q Ændringer i 5.1 i forhold til version 5.0 FOT BILAG 4.0.1

249 4.16 Bilag P Ændringer i 5.1 i forhold til version 4.1 Ændringer i forhold til udgave 4.1 FOT GENERELT Omtalen af opgradering fra TK og TOP10DK fjernet fra alle objekttyper, da denne form for opgradering ikke længere vil blive anvendt. GEOMETRISKE KRAV OG REGLER Snap-principper og snap-rækkefølge Der må ikke etableres fællespunkt på en vektor i en BYGNING. Der må kun snappes til et eksisterende hjørne. Denne formulering: "Ved snap til en vektor oprettes som udgangspunkt fællespunkt dog findes enkelte undtagelser herfor, se afsnit om krydsende linjer" ændres derfor til: Ved snap til en vektor oprettes som udgangspunkt fællespunkt dog findes enkelte undtagelser herfor: ved snap til BYGNING må der kun snappes til bygningshjørner og andre registreringer, der i forvejen findes i en BYGNING se desuden afsnit om krydsende linjer STANDSNINGSSTED er omdøbt til TOGSTATION. Tabellen om snaphierarki rettes tilsvarende. KIRKEGÅRD er omdøbt til BEGRAVELSESOMRÅDE. Tabellen om snaphierarki rettes tilsvarende. KOMMUNE er omdøbt til KOMMUNEGRÆNSE. Tabellen om snaphierarki rettes tilsvarende. KOMMUNEGRÆNSE er flyttet til gruppe 5, da den enten er baseret på indmålte matrikulære skel eller snappes ind på eksisterende FOT-objekter. TELEMASTEFUNDAMENT er nedlagt. Tabellen om snaphierarki rettes tilsvarende. HØJSPÆNDINGSMASTEFUNDAMENT er nedlagt. Tabellen om snaphierarki rettes tilsvarende. INSTALLATIONSSKAB er nedlagt. Tabellen om snaphierarki rettes tilsvarende. GARTNERI er indført. Tabellen om snaphierarki rettes tilsvarende. DÆMNING er indført. Tabellen om snaphierarki rettes tilsvarende. PLADS er indført. Tabellen om snaphierarki rettes tilsvarende. REKREATIVT_OMRÅDE er indført. Tabellen om snaphierarki rettes tilsvarende. PARKERINGSOMRÅDE er indført. Tabellen om snaphierarki rettes tilsvarende. FREDET_FORTIDSOMRÅDE er slettet. Tabellen om snaphierarki rettes tilsvarende Krydsende linjer Der er indført en ny undtagelse (nr. 10), der sikrer, at VEJMIDTE og PARKERINGSOMÅDE har et fællespunkt, når de krydser hinanden Under omtalen af hvordan fladeobjekter må krydse fladeobjekter, udvides beskrivelsen med: Fladeobjekter må kun krydse hinanden som beskrevet under Fællesforløb FOT BILAG 4.0.2

250 Følgende ændringer er rettet tilsvarende i tabellen i Bilag M. TELEMASTEFUNDAMENT er nedlagt. HØJSPÆNDINGSMASTEFUNDAMENT er nedlagt. KIRKEGÅRD er omdøbt til BEGRAVELSESOMRÅDE. KOMMUNE er omdøbt til KOMMUNEGRÆNSE. GARTNERI er indført. DÆMNING er indført. PLADS er indført.. REKREATIVT_OMRÅDE er indført. PARKERINGSOMRÅDE er indført. FREDET_FORTIDSOMRÅDE er slettet Punkter og linjer inden for flader Følgende ændringer er rettet tilsvarende i tabellen i Bilag L. STANDSNINGSSTED er omdøbt til TOGSTATION. TELEMASTEFUNDAMENT er nedlagt. HØJSPÆNDINGSMASTEFUNDAMENT er nedlagt. INSTALLATIONSSKAB er nedlagt. KIRKEGÅRD er omdøbt til BEGRAVELSESOMRÅDE. KOMMUNE er omdøbt til KOMMUNEGRÆNSE. GARTNERI er indført. DÆMNING er indført. PLADS er indført. REKREATIVT_OMRÅDE er indført. PARKERINGSOMRÅDE er indført. FREDET_FORTIDSPUNKT er slettet. FREDET_FORTIDSOMRÅDE er slettet Netværksregler STANDSNINGSSTED er omdøbt til TOGSTATION. Tabellen rettes tilsvarende Nøjagtighed i forhold til GSD. Reglerne for mindsteafstanden mellem registrerede punkter var meget utydeligt beskrevet, især når der ofte flyves med samme GSD både i by og på land. Formuleringen: Generelt skal objekter, der er indeholdt på GSD-10 billeder samt ligger indenfor en tilsvarende OMRÅDEPOLYGON, registreres med en nøjagtighed, svarende til den registreringsnøjagtighed, som kan uddrages af GSD-10 billederne. udviddes derfor med: Uanset om billedmaterialet kan give en større nøjagtighed, skal der registreres med en nøjagtighed svarende til: OP1 = GSD40 OP2 = GSD20 OP3 = GSD Vejledning i LSA. FOT BILAG 4.0.3

251 Et helt nyt afsnit, der beskriver håndteringen af metadata og status-attributter i forbindelse med LSA-aktiviteter. 3.0 Objektkatalog. Der er indsat en generel forklaring på, hvornår "Ikke tildelt", "Ukendt" og "Andet" anvendes som attributværdi. Der er indsat en forklaring på den anvendte typografi i objekttypebeskrivelserne. De generelle attributter med deres karakteristika er oplistet. Der er indført en ny frivillig attribut på alle objekttyper: Temp_ID Oversigt over ændringer vedrørende OBJEKTTYPER og ATTRIBUTTYPER De generelle attributter er nu omtalt følgende steder i oversigten over Objekttyper og attributtyper i listen over DSFL-koder (Bilag I) i dette bilag Der er på alle objekttyper indført en ny generel og frivillig attribut kaldet: Temp_ID BYGNING Attributten Tank/Silo_Type er nedlagt. Attributten Bygning_ID er omdøbt til Bygning_UUID. Attributten Bygningstype har fået en ny lovlig værdi kaldet "Andet" Udviddes med attributten BBRaktion VEJMIDTE Attributtypen Vejbredde er nedlagt. Attributtypen Trafikart er nu obligatorisk for alle VEJMIDTE-objekter Attributtypen CPRkommune har skiftet navn til Kommunekode og er ændret fra et heltal til en tekst på 4 cifre med foranstillede nuller. Attributtypen CPRvejkode har skiftet navn til Vejkode og er ændret fra et heltal til en tekst på 4 cifre med foranstillede nuller. Attributtypen Vejklasse er udvidet med "Cykelbane langs vej" SYSTEMLINJE Attributtypen Vejbredde er nedlagt. Attributtypen Trafikart er nu obligatorisk for alle VEJMIDTE-objekter Attributtypen CPRkommune har skiftet navn til Kommunekode og er ændret fra et heltal til en tekst på 4 cifre med foranstillede nuller. Attributtypen CPRvejkode har skiftet navn til Vejkode og er ændret fra et heltal til en tekst på 4 cifre med foranstillede nuller VEJKANT Attributtypen Overflade_Vejkant er nedlagt. Attributtypen Type har fået nedlagt værdien "Vej, diverse". Attributtypen Type har fået omdøbt værdien "Cykelsti" til "Cykelsti langs vej". Attributtypen Type har fået en ny værdi "Supplerende vej" FOT BILAG 4.0.4

252 TRAFIKHEGN: Attributten Trafikhegnstype er nedlagt. STANDSNINGSSTED omdøbes til TOGSTATION. Attributten Ejer_Standsningssted er nedlagt. TEKNISK_AREAL: Udvides med attributten Under_Minimum_Teka. KIRKEGÅRD: Omdøbes til BEGRAVELSESOMRÅDE. BASSIN: Udvides med attributten BBR_Anlæg_UUID BYGVÆRK: Udvides med attributten Under_Minimum_Bygværk TELEMASTEFUNDAMENT er nedlagt. HØJSPÆNDINGSMASTEFUNDAMENT er nedlagt. HØFDE: Udvides med attributten: Under_Minimum_Høfde PARKERING: Udvides med attributten: Under_Minimum_Parkering SKORSTEN: Udvides med attributten: Under_Minimum_Skorsten TELEMAST: Udvides med attributterne BBR_Anlæg_UUID og Under_Minimim_Telemast MAST: Udvides med attributten Under_Minimim_Mast NEDLØBSRIST: Udvides med attributten Ristetype VINDMØLLE: Attributten Bygning_ID er omdøbt til Bygning_UUID. INSTALLATIONSSKAB er nedlagt SKOV: Udvides med attributten Anvendelse KRAT_BEVOKSNING: Udvides med attributten Under_Minimum_Krat. RÅSTOFOMRÅDE: Attributterne Gravtype og Råstoftype er nedlagte. Udvidet med attributten: Under_Minimum_Råstof GARTNERI: Nyt objekttype. BRUGSGRÆNSE: Attributtypen Brugsgrænsetype er nedlagt. SKRÆNT: Udvides med attributten Under_Minimum_Skrænt DIGE: Udvides med attributterne: Beskyttelse Eksisterer Under_Minimum_Dige FOT BILAG 4.0.5

253 DÆMNING: Ny objekttype med attributten Dæmningstype. TRÆ: Attributtypen Træart er nedlagt. VANDLØBSKANT: Attributten Bredde er nedlagt. Udvidet med attributten: Under_Minimum_Vandkant HAVN: Attributten Havntype har fået ændret "Hav" til "Kyst" Udvidet med attributten: Under_Minimum_Havn KYST: Udvidet med attributten: Under_Minimum_Kyst BADE_BÅDEBRO: Attributterne: Brotype og Placering er nedlagt. Udvidet med attributten: Under_Minimum_BBbro PARKERINGSOMRÅDE Ny objekttype. KOMMUNE omdøbes til KOMMUNEGRÆNSE. Attributtypen CPRkommune har skiftet navn til Kommunekode og er ændret fra et heltal til en tekst på 4 cifre med foranstillede nuller. FREDET_FORTIDSOMRÅDE er nedlagt. FREDET_FORTIDSPUNKT er nedlagt. STEDNAVN er nedlagt. Ny objektgruppe: TOPOGRAFI med disse nye objekttyper PLADS REKREATIVT_OMRÅDE Konkrete ændringer for objekttyperne BYGNINGER BYGNING Attributten Bygning_ID er omdøbt til Bygning_UUID for at svare til BBR's betegnelse (UUID) for en BBR-bygning. Vinkelopretning foretages kun på objekter, der er vinkelrette. Meget skæve bygninger skal ikke rettes. På side ændres beskrivelsen af vinkelrethed: Den slettes fra tabellen og der indsættes: Der skal foretages en vinkelopretning i planen af bygningshjørner, der skønnes at være retvinklede (=90, 180 eller 270 ). Afvigelser herfra < 2 eller > 10 er lovlige. Afvigelser < 2 må dog ikke give en flytning i den fjerne ende af linjen > 10 cm. Afvigelser 2 og 10 skal undersøges nærmere, da de meget sandsynlig er forkerte. FOT BILAG 4.0.6

254 Der må ikke ved snap og lignende etableres nye punkter i BYGNING. På side indsættes følgende tekst: Andre FOT-objekttyper må kun snappe til bygningshjørner og andre registreringer, der i forvejen findes i en BYGNING. Under "Periodisk ajourføring" er beskrivelsen simplificeret og det beskrevet, hvordan geokodede bygninger skal ajourføres fotogrammetrisk uden at registrere en omfangspolygon. For bygninger under opførelse er det præciseret, at kun registreres som BYGNING, når den endelige tagkonstruktions udstrækning kan registreres. Tilsvarende er rettet for BYGVÆRK. Ny værdi for Bygningstype til brug for at kunne angive specielle forekomster, der traditionelt ikke opfattes som en bygning. Bruges i forbindelse med geokodning. Attributten Tank/Silo_Type er nedlagt. Ny attribut kaldet BBRaktion til efter geokodningsprocessen at angive f.eks. om en BYGNING ikke skal registreres i BBR. BEBYGGELSE ERHVERV: Friholdelse af store grønne områder LAV BEBYGGELSE: Friholdelse af store grønne områder HØJ BEBYGGELSE: Friholdelse af store grønne områder FOT BILAG 4.0.7

255 TRAFIK VEJMIDTE. Skemaet med relationerne mellem VEJMIDTE og VEJKANT er suppleret med, at nu kan VEJMIDTE-Indkørselsvej også ligge indenfor VEJKANT-Internvej. Nye regler for samspillet mellem VEJMIDTE-Internvej og VEJMIDTE-Anden vej ved indkørsler til ejendomme med flere indkørsler. Attributtypen Vejbredde er nedlagt. Dette giver følgende ændringer: Attributtypen er fjernet fra skemaet over attributter. Omtalen af lovlige attributværdier fjernes ligeledes. I afsnittet om "Fotogrammetriske begrænsninger" fjernes tilsvarende oplysninger. Afsnittet under Nykortlægning er revideret som følge af nedlægningen. Der er indsat et afsnit under Opgradering omhandlende opgradering fra FOT4.1. Attributtypen Trafikart er nu obligatorisk: Multipliciteten er ændret til [1..1] Attributtypen CPRkommune har skiftet navn til Kommunekode og er ændret fra et heltal til en tekst på 4 cifre med foranstillede nuller. Attributtypen CPRvejkode har skiftet navn til Vejkode og er ændret fra et heltal til en tekst på 4 cifre med foranstillede nuller. CVFadmnr har ikke altid 7 cifre, men op til 7 cifre. VEJMIDTE med Vejklasse="Anden vej" må nu gerne have en Vejkode, da der findes sådanne meget små veje med en Vejkode. VEJMIDTE indtil en VINDMØLLE eller internt i en kolonihave er "Anden vej", uanset om de har en Vejkode eller ej. Attributtypen Vejklasse er udvidet med "Cykelbane langs vej" som har fået følgende beskrivelse: Sti, det forløber langs en vej kun adskilt fra kørebanen med en bemaling. Primært for cyklende trafik. Cykelbanen gives samme Kommunekode og Vejkode som den vej, den løber langs. Registreringsvejledning hertil: VEJMIDTE-Sti registreres uanset om stien forløber uafhængigt af en VEJMIDTE-Vej eller om den langs en vej ligger adskilt fra kørebanen med en kantsten, rabat eller bemaling. Der registreres VEJMIDTE med Vejklasse Cykelbane langs vej, hvor der er en bred, hvid afstribning til adskillelse af biler og cykler. Afstribningen skal være 30 cm bred og afstanden fra asfaltkant til afstribningens kant ind mod bilerne er normalt over 1 meter. På færdselsarealet reserveret til cykler kan der være malet cykelsymboler. Der registreres VEJMIDTE med Vejklasse Cykelsti langs vej, hvor der er en kantsten eller en rabat til adskillelse af biler og cykler. FOT BILAG 4.0.8

256 Hvor en "Cykelsti langs vej" eller en "Cykelbane langs vej" passerer en rundkørsel eller et kryds kun er adskilt fra kørebanen med en bemaling, registres stiens forløb som "Cykelbane langs vej". Hvor en "Cykelsti langs vej" eller en "Cykelbane langs vej" passerer en rundkørsel eller et kryds uden at være adskilt fra kørebanen på nogen måde, registres stiens forløb alligevel for at forbinde stinetværket, skønt der ingen eksakt markering findes på vejen. Stien beholder her den Vejklasse, som den havde, før den løb ud i krydset. Ved udfletninger til og fra motorveje samt udfletninger mellem motorveje disse placeres VEJMIDTE der, hvor bilerne mest naturligt ville køre. VEJMIDTE skal forløbe, der hvor trafikken forløber og samtidigt forbinde topologien på en simpel facon. JERNBANE. For attributten Ejer_Jernbene må disse værdier ikke registreres fotogrammetrisk: Andet og Ukendt. SYSTEMLINIE. CVFadmnr har ikke altid 7 cifre, men op til 7 cifre. Attributtypen CPRkommune har skiftet navn til Kommunekode og er ændret fra et heltal til en tekst på 4 cifre med foranstillede nuller. Attributtypen CPRvejkode har skiftet navn til Vejkode og er ændret fra et heltal til en tekst på 4 cifre med foranstillede nuller. VEJKANT. Attributtypen Overflade_Vejkant er nedlagt. Dette giver følgende ændringer: Attributtypen er fjernet fra skemaet over attributter. Omtalen af lovlige attributværdier fjernes ligeledes. I afsnittet om "Fotogrammetriske begrænsninger" fjernes tilsvarende oplysninger. Afsnittet under Nykortlægning er revideret som følge af nedlægningen. Der er indsat et afsnit under Opgradering omhandlende opgradering fra FOT4.1. Attributtypen Type har fået nedlagt værdien "Vej, diverse" Værdien er fjernet fra oversigten. Illustrationen om fortovslinjer er fjernet. Der er indsat et afsnit under Opgradering omhandlende opgradering fra FOT4.1. Attributtypen Type har fået omdøbt værdien "Cykelsti" til "Cykelsti langs vej" Rettet ved forekomst i teksten og noteret op opgraderingsvejledningen. Attributtypen Type har fået en ny lovlig værdi "Supplerende vejkant" Rettet i listen over lovlige attributværdier Beskrevet i hvilke tilfælde, den kan anvendes FOT BILAG 4.0.9

257 Indsat illustrationer. Registreringsreglerne for krydsende veje er ændret således, at hvor en cykelsti krydser en anden vej og cykelstien er markeret med er belægningsskift, registreres denne cykelstikant hen over vejen. Blinde veje lukkes, hvis trafikken ikke fortsætter ud over vejens afslutning. TRAFIKHEGN. Attributtypen Trafikhegnstype er nedlagt. Dette giver følgende ændringer: Attributtypen er fjernet fra skemaet over attributter. Afsnittet om "Fotogrammetriske begrænsninger" fjernes, da disse udelukkende omhandlede attributværdier. TOGSTATION. Objekttypen er omdøbt fra STANDSNINGSSTED og attributtypen Ejer_Standsningssted er nedlagt. Dette giver følgende ændringer: Teksten er gennemrettet for navneændringen. Attributtypen er fjernet fra skemaet over attributter. Teksten under Nykortlægning udvidet med, at også "Trinbrædt" skal registreres. TEKNIK TEKNISK AREAL. Sportsanlæg skal nu også omfatte parkeringsanlæg beregnet for besøgende til sportsanlægget. Udvides med attributten: Under_minimum_Teka KIRKEGÅRD omdøbes til BEGRAVELSESOMRÅDE. BASSIN. Rodzone-nedsivningsanlæg registreres som "Rensningsanlæg" Udvides med attributten: BBR_Anlæg_UUID BYGVÆRK. For bygninger under opførelse er det præciseret, at kun registreres som BYGNING, når den endelige tagkonstruktions udstrækning kan registreres. Tilsvarende er rettet for BYGNING. Teksten under Nykortlægning ændres, så et stort fundament for TELEMAST eller højspændingsmast registreres som BYGVÆRK, hvis mindstekravene overholdes. På side ændres første sætning under Repræsentation til denne tekst: Kant af bro, pumpestation, støttemur, fundament (for statue, tele-, højspændingsmast eller bygning under opførelse), konstruktion ude i vandet i et havneområde, stort installationsskab (transformator eller gasregulatorstation), springvand, ruin, perron og lignende. FOT BILAG

258 På side ændres følgende tekst under Nykortlægning: Kant af bro, pumpestation, støttemur, fundament (for statue, tele-, højspændingsmast eller bygning under opførelse), konstruktion ude i vandet i et havneområde, stort installationsskab (transformator eller gasregulatorstation), springvand, ruin, perron og lignende. Stort installationsskab, pumpeskab og fundament for statue, TELEMAST eller højspænding registreres når det ligger indenfor OMRÅDEPOLYGON med Områdetype="3" og har et areal > 2 m 2. Stor overjordisk rørføring samt konstruktion i havneområde skal nu også registreres. Udvides med attributten: Under_minimum_Bygværk HØFDE: Udvides med attributten: Under_Minimum_Høfde PARKERING: Udvides med attributten: Under_Minimum_Parkering SKORSTEN: Udvides med attributten: Under_Minimum_Skorsten TELEMASTEFUNDAMENT nedlægges. HØJSPÆNDINGSMASTEFUNDAMENT nedlægges. TELEMAST: Udvides med attributterne: BBR_Anlæg_UUID og Under_Minimum_Telemast MAST: Udvides med attributten: Under_Minimum_Mast NEDLØBSRIST: Udvides med attributten Ristetype VINDMØLLE: Attributten Bygning_ID er omdøbt til Bygning_UUID for at svare til BBR's betegnelse (UUID) for en BBR-bygning. BRØNDDÆKSEL. Attributten Brøndtype er nu frivillig. Dette giver følgende ændret tekst under Nyregistrering: Hvis der findes oplysninger i eksisterende data om brøndtyper, overføres disse til attributten Brøndtype med én af de angivne lovlige værdier. Hvor disse oplysninger ikke findes, anvendes attributten Brøndtype enten ikke, eller den anvendes med værdien Ikke tildelt. Der er desuden indsat et afsnit under Opgradering omhandlende opgradering fra FOT4.1 INSTALLATIONSSKAB nedlægges. NATUR SKOV: Udvides med attributten Anvendelse. FOT BILAG

259 HEDE: Bemærkningerne om relationerne til TELEMASTEFUNDAMENT og HØJSPÆNDINGSMASTEFUNDAMENT er fjernet. Udvides med attributten Under_Minimum_Hede VÅDOMRÅDE: Bemærkningerne om relationerne til TELEMASTEFUNDAMENT og HØJSPÆNDINGSMASTEFUNDAMENT er fjernet. KRAT_BEVOKSNING: Udvides med attributten Under_Minimum_Krat. RÅSTOFOMRÅDE. Attributterne Gravtype og Råstoftype er nedlagte og beskrivelsen er revideret tilsvarende. Bemærkningerne om relationerne til TELEMASTEFUNDAMENT og HØJSPÆNDINGSMASTEFUNDAMENT er fjernet. Udvidet med attributten: Under_Minimum_Råstof GARTNERI: Nyt objekt BRUGSGRÆNSE: Attributtypen Brugsgrænsetype er nedlagt. SKRÆNT: Udvides med attributten Under_Minimum_Skrænt DIGE. Der er indført tre nye attributter: Beskyttet, Eksisterer og Under_Minimum_Dige. Hele beskrivelsen er omskrevet og der er kommet nye illustrationer. DÆMNING. Ny objekttype med en attribut kaldet Dæmningstype TRÆ. Attributten Træart er fjernet, afsnittet om "fotogrammetriske begrænsninger" er fjernet og under "Periodisk ajourføring" er bemærkningen om attributværdier fjernet. Der registreres ikke TRÆ i gravfelterne i et BEGRAVELSESOMRÅDE. HYDRO SØ Til billedet med ø'er i en SØ indsættes denne forklaring: SØ'en i venstre side har to øer, men disse er for små til at blive registreret. SØ'en i højre side har en ø, som er større end mindstemålet. VANDLØBSMIDTE: Bemærkningerne om relationerne til TELEMASTEFUNDAMENT og HØJSPÆNDINGSMASTEFUNDAMENT er nedlagt. VANDLØBSKANT: Attributten Bredde er nedlagt Der er indsat en ny illustration samt et link til vejledningen om bræmmer. Udvidet med attributten: Under_Minimum_Vandkant FOT BILAG

260 HAVN: Attributten Havntype har fået ændret "Hav" til "Kyst" Udvidet med attributten: Under_Minimum_Havn KYST: Udvidet med attributten: Under_Minimum_Kyst BADE_BÅDEBRO: Attributterne: Brotype og Placering er nedlagt. Minimumstørrelsen for længden i OP1 og OP2 er ændret fra 25 til 10 meter. Udvidet med attributten: Under_Minimum_BBbro ADMINISTRATIV BYPOLYGON. Under attributten Bytype er der indsat følgende forklaring til klassificeringen: Disse værdier bygger ikke på BBR eller planregisteret. Følgende værdier er lovlige: Attributten Bytype har fået en ny værdi: "Sommerhusbebyggelse" Der er indsat eksempler. KOMMUNEGRÆNSE er blevet stærkt revideret. Attributtypen CPRkommune har skiftet navn til Kommunekode og er ændret fra et heltal til en tekst på 4 cifre med foranstillede nuller. PARKERINGSOMRÅDE: Ny objekttype med attributterne: Parkering_ID og Placering. FREDET_FORTIDSOMRÅDE er nedlagt. FREDET_FORTIDSPUNKT er nedlagt. STEDNAVN er nedlagt. TOPOGRAFI PLADS. Ny objekttype. REKREATIVT_OMRÅDE. Ny objekttype BILAG A om historik på VEJMIDTE er slettet B om kvalitetsklassificering af BYGNING er slettet E om placeringskvalitet af BYGNING_BBR_PUNKTer ændret F om ajourføring af BYGNING er slettet G om datamodel er ændret og nu i overensstemmelse med FOT2007 H om ISO definitioner er slettet I om DSFLkoder er ændret og tilpasset den nye version J om generel produktionsbeskrivelse er slettet K om ortofoto er slettet L om indenfor-regler er ændret og tilpasset den nye version M om fællesforløb-regler er ændret og tilpasset den nye version FOT BILAG

261 N om attribut-kontrol er ændret og tilpasset den nye version P nyt bilag om ændringerne fra 4.1 til 5.1 Q nyt bilag om ændringerne fra 5.0 til 5.1 FOT BILAG

262 4.17 Bilag Q Ændringer i 5.1 i forhold til version 5.0 Ændringer i forhold til udgave 5.0 FOT GENERELT Nogle attributter har skiftet navn og har fået nye DSFL-koder. GAMMELT attributnavn NYT attributnavn NY DSFL kode CPRkommune Kommunekode D1111 CPRvejkode Vejkode D1122 BILAG Q nyt bilag om ændringerne fra 5.0 til 5.1 FOT BILAG