LÆRINGSMÅL OG KVALIFIKATIONSRAMMEN

Transkript

1 LÆRINGSMÅL OG KVALIFIKATIONSRAMMEN FAGKONFERANSE OM FAGSKOLEUTDANNING NOVEMBER 2012 ERFARINGER FRA KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI STUDIE- OG KVALITETSCHEF MIRIAM SKJALM LISSNER [email protected]

2

3 KORT OM KEA Uddanner primært til det private arbejdsmarked Tilskudsudløsende studenterårsværk STÅ (2011) Internationalisering Volumen Adgang fra EUD & GYM (stort antal studerende med EUD-baggrund) 30 fuldtidsuddannelser: teknologi, design, IT og business på dansk og engelsk Studerende fra mere end 50 lande (2012) 4219 Studerende Virksomhedscases i undervisningen, høj andel af studerende i arbejdspladspraktik 9 Deltidsuddannelser samt særlige virksomhedsforløb 147 studerende i studie- eller praktikophold i udlandet i løbet af studietiden (2011) 332 ansatte

4 PROFIL AF EN KEA STUDERENDE 55% 45% år (46%) STX (studentereksamen) Bor i Region Hovedstaden (79%) Dansk (4% fra Rumænien som det højeste optag fra udlandet) Tendens til mønsterbrydning forældre har ikke videregående uddannelser 4%

5 LÆRINGSMÅL OG KVALIFIKATIONSRAMMEN UDVIKLING AF NYE UDDANNELSER TURNUSAKKREDITERING AF EKSISTERENDE UDDANNELSE LØBENDE KVALITETSSIKRING DEN DAGLIGE PLANLÆGNING INFORMATION TIL DE STUDERENDE OM INDHOLD OG FORVENTNINGER

6 UDVIKLING AF NYE UDDANNELSER Behovsopsamling Vurdering af behov Beskrivelse af indhold Høring / godkendelse Ansøgning Dansk Byggeri/TL KEA m.fl. Arbejdsgiver repræsentanter Bestiller Ansvarlig Udførende

7 KOBLING AF BEHOVSANALYSE OG LÆRINGSMÅL (EX 1 NIV 5) KOMMUNIKATIONSKOMPETENCE: DE STUDERENDE SKAL LÆRE HVAD DER ER VIGTIGT I PRAKSIS (UDDRAG FRA BEHOVSANALYSE) Skal kunne forstå praksis og centralt anvendt teori og metode om kommunikation Skal kunne vurdere og vælge relevant viden for erhvervet i analyse og formidling af praksisnære problemstillinger i rapportform Skal kunne håndtere teoretiske og praksis-nære problemstillinger. Skal kunne deltage i løsning af praksisnære problemstillinger i et tværfagligt samarbejde på dansk og engelsk

8 KOBLING AF BEHOVSANALYSE OG LÆRINGSMÅL (EX 2 NIV 5) JURIDISK KOMPETENCE: JURA BLEV ANSET FOR AT VÆRE ET VIGTIGT FAG FOR AT UNDGÅ AT LAVE FOR MANGE FEJL OG KENDE ANSVARSPLACERING (UDDRAG FRA BEHOVSANALYSE) Skal kunne forstå praksis og centralt anvendt teori og metode om ansvarsforholdet som byggeleder, gældende overenskomster, samt praksis, love og regler omkring ansættelsesforhold Skal i praksisnære situationer kunne anvende reglerne om indgåelse af aftaler Skal kunne håndtere uforudsete hændelser under udførelsen, herunder ekstraarbejder og ændringer i entrepriseaftalen Skal tillige kunne deltage i et fagligt og tværfagligt samarbejde omkring løsning af de problemer, der opstår i de nævnte situationer med en professionel tilgang

9 KOBLING AF BEHOVSANALYSE OG LÆRINGSMÅL (EX 3 NIV 6) KOMPETENCE TIL AT LAVE KVALITETSDESIGN TIL RIMELIGE PRISER: BRUG FOR MEDARBEJDERE, DER BÅDE KAN SIKRE, AT PRODUKTIONEN ER AF TILSTRÆKKELIG HØJ KVALITET, SAMTIDIG MED AT DEN ER EFFEKTIV OG MATERIALERNE KØBES TIL DEN RIGTIGE PRIS (UDDRAG FRA BEHOVSANALYSE) Skal kunne mestre interessent- og risikoanalyse Skal kunne dokumentere, reflektere over og argumentere for valg og fravalg fra ide til færdigt produkt Skal kunne håndtere opfølgning på projektets fremdrift

10 TURNUSAKKREDITERING Selvevalueringsproces igangsættes Gennemgang af kriterier Opsamling af data Beskrivelse Selvevaluering Center for studiekvalitet Studieleder Undervisere Studerende Kriterium 6: Læringsudbytte dokumentation af læringsmål, niveau ift kvalifikationsrammen samt sammenhæng mellem mål og læringselementer Bestiller Ansvarlig Udførende

11 KRITERIUM 6: LÆRINGSUDBYTTE ET KRYDS-CHECK NIVEAU PROGRESSION SAMMENHÆNG Generelle læringsmål for uddannelsen Læringsmål for obligatoriske uddannelseselementer Læringsmål for studieretninger Læringsmål for valgfri uddannelseselementer Læringsmål for praktikken

12 STUDIEORDNINGSREVIEW - FUNGERER STUDIEORDNINGER SOM ET INFORMATIONS- OG STYRINGSVÆRKTØJ? OPGAVEN LØD: ER DE I OVERENSSTEMMELSE MED DE FORMELLE JURIDISKE KRAV? AFSPEJLER DE KEAS FÆLLES RAMMER OG VÆRDIER? ER STANDARDISERING OG HARMONERING MULIG MED EN KEA SK PROFIL? ER DE I ØJENHØJDE MED DEN VIRKELIGHED, DER OMGIVER KEAS AKADEMI- OG PBA-UDDANNELSER?

13 HVAD SÅ VI? ET STYRINGSVÆRKTØJ, DER I DET DAGLIGE SUPPLERES AF STUDIEHÅNDBØGER, SEMESTERPLANER, CREDO-BESKRIVELSER UDDANNELSESNETVÆRKENE SIDDER PÅ DEN STØRSTE DEL AF STUDIEORDNINGERNE MÅLGRUPPEN ER DE STUDERENDE - MEN PRIMÆRT ET VIGTIGT REDSKAB FOR STUDIELEDERE OG UNDERVISERE DE STUDERENDE BRUGER DEN KUN I TVIVLSSPØRGSMÅL, HVIS DE OVERHOVEDET KENDER TIL DENS EKSISTENS LÆRINGSMÅL ER OMTALT, MEN DE STUDERENDE KENDER DEM IKKE OG DE BØR NOK GENNEMSKRIVES VÆRDIER HØRER IKKE TIL I EN STUDIEORDNING

14 ERFARINGER FRA DET DAGLIGE ARBEJDE FOR UNDERVISERNE FAGLIG NIVEAUINDPLACERING SORTERING AF IDEER TJECKLISTE IFT TILRETTELÆGGELSE OG OPFØLGNING PÅ UNDERVISNING MEN OFTE SUPPLERET AF SEMESTERPLANER, SOM UDFOLDER UDDANNELSEN SVÆRE AT OMSÆTTE TIL PROGRESSION, DET ER KUNSTIGT FOR DE STUDERENDE KENDER DEM OFTE IKKE MEN GIVER GOD MENING, GERNE PRÆSENTATION VED STUDIESTART OG VED NYE FAG

15 INFO TIL STUD: KOM GODT IGENNEM UDDANNELSEN Målet med dit studieforløb er at opnå viden, færdigheder og kompetencer inden for fagområder med erhvervsmæssig relevans for din uddannelse dvs. dit udbytte i form af det du lærer bruges i EU som en fælles referenceramme En kort læsevejledning til viden, færdigheder og kompetencer (et uddrag fra KEAs studiehåndbog). Eksempel: Når du tager kørekort, skal du kende færdselsreglerne (viden) og du skal kunne starte, bruge pedalerne, dreje, bremse, osv. (færdigheder) for at være kompetent til at køre bil (kompetencer) og få et kørekort

16 KEAS ERFARINGER Sætter fokus på det vi skal opnå (output) Tydeliggør hvad uddannelser på de forskellige niveauer skal kunne resultere i Sikrer fælles uddannelsesindhold på nationalt plan Gensidig anerkendelse af uddannelser på tværs af landegrænser MEN Kræver et kendskab til taksonomien hos den enkelte underviser Kan være svære at omsætte til læring med progression De studerende kender og forstår ikke altid læringsmålene Er fælles for alle udbydere af den enkelte uddannelse derfor svære at korrigere