Nordboere er personer der bor permanent i et land i Norden.

Transkript

1 Forslag til nordisk sprogpolitik Nordens Sprogråd 1 har udarbejdet et forslag til en ny nordisk deklaration om sprogpolitik. Forslaget, der sætter nye ambitiøse mål for det nordiske sprogsamarbejde, har været i offentlig høring frem til den 17. maj Der er især fire faktorer der har forandret sprogsituationen i Norden inden for de seneste årtier. Internationaliseringen, mangesprogetheden, øgede krav til læse- og skrivefærdigheder samt den sprogteknologiske udvikling. Parallelt med høringen vil Nordens Sprogråd i et udvalgsarbejde bearbejde spørgsmålet om deklarationens økonomiske konsekvenser. Målsætninger Nordens Sprogråd har følgende målsætninger med forslaget: At fremme den internordiske sprogforståelse, at styrke sprogkundskaberne i Norden, at fremme en demokratisk sprogpolitik og et demokratisk sprogsyn i Norden og endelig at styrke de nordiske sprogs stilling i og uden for Norden. Sprogligt fællesskab som forudsætning Det er Nordens Sprogråds opfattelse, at det sproglige fællesskab er en grundlæggende forudsætning for det folkelige, det kulturelle, det økonomiske og det politiske samarbejde i Norden. Definitioner Forslaget til deklaration indeholder nogle gode definitioner. Det er almindeligt i sprogpolitiske diskussioner at tale om at et sprog kan være komplet og samfundsbærende i forhold til det sprogsamfund hvor sproget tales. At sproget er komplet betyder i deklarationssammenhæng at sproget anvendes inden for alle samfundets domæner (fx administration, lovgivning, domstole, presse og andre massemedier, undervisning, kirken). At sproget er samfundsbærende betyder i konventionssammenhæng at sproget i et givet sprogsamfund anvendes til officielle gøremål som fx undervisning og lovgivning. Der findes i Norden fem sprog som både er komplette og samfundsbærende, nemlig dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk. Der findes yderligere tre sprog som er samfundsbærende men ikke i alle henseender komplette. Det drejer sig om færøsk, grønlandsk og samisk. Endvidere findes et antal minoritetssprog: meänkieli (tornedalsfinsk), kvenska, romani, jiddisch samt de nordiske tegnsprog. Ved Nordens sprog forstås i deklarationssammenhæng alle disse sprog. Ved alle sprog i Norden forstås yderligere de godt 200 ikke-nordiske sprog (indvandrersprog), der tales i Norden. Nordboere er personer der bor permanent i et land i Norden. Demokratisk sprogpolitik Udgangspunktet for den nordiske sprogpolitik er at Nordens sprog er og bliver ved med at være stærke, levende og samfundsbærende sprog og at det nordiske samarbejde bliver ved med at foregå på de nordiske sprog. Norden er en mangesproget region hvor borgerne har gode sprogkundskaber og hvor sprogpolitikken hviler på en demokratisk tradition. 1

2 Sproglige rettigheder Mangesprogetheden giver en række muligheder i en internationaliseret verden, som et monolingualt samfund ikke ville give. Der er derfor brug for en samlet, langsigtet og effektiv sprogpolitik. Det sprogpolitiske udgangspunkt er at alle nordboere har ret til: at tilegne sig et samfundsbærende sprog i tale og skrift, således at de kan deltage i samfundslivet at tilegne sig forståelse af og kundskaber i ét skandinavisk sprog, og forståelse af de øvrige skandinaviske sprog, således at de kan tage del i det nordiske sprogfællesskab at tilegne sig sprog af international rækkevidde såsom engelsk, spansk, fransk m.fl., således at de kan deltage i udviklingen af det internationale samfund at bevare og udvikle deres modersmål Konkrete mål En nordisk sprogpolitik skal sigte mod: at alle nordboere kan læse og skrive det eller de sprog som fungerer som samfundsbærende i det område hvor de bor at alle nordboere skal kunne kommunikere med hinanden på første hånd på et skandinavisk sprog, på anden hånd via tolkning at alle nordboere skal have grundlæggende kundskaber om sproglige rettigheder og om sprogsituationen i Norden at alle nordboere skal have meget gode kundskaber i mindst et sprog med international rækkevidde og gode kundskaber i yderligere et fremmedsprog at alle nordboere skal have støtte til udvikling af deres modersmål Fire temaer Kultur- og undervisningsministrene skal som konsekvens af ovenstående forpligte sig til at arbejde med fire temaer: Sprogforståelse, parallelsproglighed, mangesproglighed og Norden som sproglig foregangsregion. Tema 1 - Sprogforståelse Nabosprogsundervisningen i skolen skal forstærkes, ligesom undervisningen i skandinaviske sprog som hjælpesprog skal forstærkes. Nordens sprog skal være synlige i det offentlige rum, fx i fjernsyn og på film Bøger på nordens sprog skal være tilgængelige hos boghandlere og på bibliotekerne Der skal udarbejdes internordiske ordbøger på print og i elektronisk form 2 2 På det sprogteknologiske område sker der en del. Det fælles portalprojekt mellem Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, ligesom en del netbaserede ordbøger og leksika ser dagens lys. På analyseniveau blev udarbejdet rapporten Dansk Sprogteknologisk Servicecenter en foranalyse, Dansk Standard, september 2003, samt rapporten Strategisk satsning på dansk sprogteknologi. Forskningsstyrelsen, maj Statens Humanistiske Forskningsråd. Scansoft og Systran har netop i fællesskab udbudt på markedet maskinoversættelse i en PC-version til 588,- Dkr. Programmet oversætter engelsk til og fra spansk, fransk, tysk, italiensk, portugisisk, svensk, hollandsk og russisk.

3 Der skal udvikles maskinoversættelsesprogrammer og programmer til flersproget søgning i databaser på Nordens sprog Tema 2 - Parallelsproglighed Sprogene skal anvendes parallelt og sikre at Nordens sprog forbliver komplette og samfundsbærende. Parallelsproglighed mellem engelsk og nordens sprog Nordboerne har med deres gode engelskkundskaber gode forudsætninger for at udvikle parallelsproglighed mellem engelsk og et eller flere af Nordens sprog på visse områder. De samfundsbærende sprog i Norden er hovedsprog i al undervisning. En konsekvent parallelsprogspolitik indebærer imidlertid både Nordens sprog og engelsk skal kunne anvendes som videnskabeligt sprog formidling af videnskabelige resultater på Nordens sprog skal være meritgivende uddannelse i videnskabeligt fagsprog, især det skrevne sprog, skal gives både på engelsk og på Nordens sprog universiteter, højskoler, forskningsråd og andre videnskabelige institutioner skal udvikle langsigtede strategier for sprogvalg, parallelsproglighed, sproguddannelse og oversættelsesstøtte inden for deres virkefelter nordiske terminologiorganer skal vedblive at koordinere terminologi på nye områder virksomheder og arbejdsmarkedsorganisationer skal udvikle strategier for parallelsproglighed Parallelsproglighed mellem sprog i Norden Parallelsproglighed er ikke kun et spørgsmål om engelsk men skal også gælde for alle sprog i Norden. Det betyder Den nordiske sprogkonvention skal udgøre et solidt juridisk grundlag for talere af Nordens sprog Nordboere med et ikke-nordisk sprog som modersmål har brug for dels en god uddannelse i landets samfundsbærende sprog, dels muligheder for at anvende deres eget modersmål Skolebørn med et ikke-nordisk sprog som modersmål skal modtage undervisning både på deres modersmål og på landets samfundsbærende sprog Mangesprogethed og flersprogethed De nordiske lande bliver stadigt mere flersprogede, og mange nordboere er i dag flersprogede, først og fremmest de nordboere som har et andet modersmål end landets samfundsbærende sprog. Det gælder for nordboere med følgende sprog som modersmål På hjemmesiden Indtal.dk kan nu hentes et program der gør brugeren i stand til at styre en musemarkør rundt på skærmen med stemmen. Det vil dog ikke være praktisk muligt at skrive længere tekster, fordi programmet har et begrænset ordforråd. Der findes endnu ingen programmer, der kan fortolke hele det danske ordforråd ifølge projektleder Christian Hjulmand fra Specialskolen for Voksne i Hjørring. Programmet er udviklet i samarbejde mellem Aalborg Universitet, Nordjyllands Amt, Specialskolen for Voksne og virksomheden Efaktum. It- og Telestyrelsen har betalt 2,3 millioner kroner til projektet, og softwaren vil blive stillet gratis til rådighed for de handicappede. Udover det nordjyske projekt arbejder blandt andre Danmarks Radio og TV2 på at udvikle software, som kan genkende dansk tilstrækkeligt til at kunne tekste direkte nyhedsudsendelser. (Pressemeddelelse april 2005)

4 Samisk, finsk (i Sverige), romani, kvenska, meänkieli (tornedalsfinsk) og jiddisch. Disse sprog har juridisk status af minoritetssprog i et eller flere lande i Norden. Nordisk sprogpolitik har et ansvar over for verdenssamfundet for at disse sprog vedbliver at leve og udvikles. Status som minoritetssprog bør også tilkendes tegnsprog. 3 Omkring 200 andre sprog er modersmål for nordboere og skal have en sådan støtte af institutioner inden for videnskab og kultur at de kan bruges i Norden. Der bør være mindst ét sted i Norden hvor man er ekspert i hvert af disse sprog. Færøsk og grønlandsk indtager en særstilling. Disse sprog er majoritetssprog i de respektive lande, men tales af relativt få mennesker. Sprogene bør støttes så de kan fortsætte med at fungere som samfundsbærende sprog. Norden som sproglig foregangsregion Medborgerne i Norden forsøger at respektere hinandens sprog. Det sproglige samarbejde er demokratisk funderet, åbent og på centrale områder offentligt finansieret. Viljen til at bevare det nordiske sprogfællesskab er til stede, blandt andet i form af den nordiske sprogkonvention. Den nordiske model skal ifølge Nordens Sprogråd gøres til genstand for efterfølgelse internationalt. Norden kan blive en foregangsregion inden for forskning i andetsprog, sprogteknologi og sprogpædagogik. Norden skal også tilsigte at være førende inden for klarsprogs-området, dvs. at myndighederne udtrykker sig tydeligere. De nordiske ministre skal forpligte sig til at virkeliggøre de langsigtede målsætninger, og Nordens Sprogråd skal hvert år rapportere om fremskridt. Kommentar Det er en målsætning at styrke de nordiske sprogs stilling i og uden for Norden. Derfor er det overraskende, at sprogsituationen i EU kun er nævnt i baggrundspapiret. Det bør med i selve forslaget, at der skal arbejdes proaktivt for at styrke og udvikle de nordiske sprog i en særdeles broget sproglig EU-kontekst. En indsats i denne sammenhæng kan også have direkte eller afledte positive effekter på det sprogteknologiske område. Klarsprogsinitiativet er godt og kendes også fra EU: Fight the fog. Især bør fokuseres på klarsprog i forbindelse med den stigende anvendelse af digital forvaltning i nationale sammenhænge. Det er sikkert rigtigt at Norden kan blive en foregangsregion, men det forudsætter, at den politiske vilje og bevillingerne er til stede. Allerede i dag kan peges på regioner internationalt der er langt foran Danmark på disse områder. Det er en ambitiøs målsætning Nordens Sprogråd har på indvandrersprogområdet. Norden bliver aldrig en foregangsregion i denne sammenhæng før den ambitiøse målsætning på indvandrersprog-området er indfriet, men det vil nok være vanskeligt at få (danske) politikere til at tiltræde forslaget til en nordisk sprogpolitik lige præcis på dette punkt. Det er godt at nordboere skal have ret til at bevare og udvikle deres modersmål, men man er jo nødt til at se på de muligheder også økonomisk - som samfundet tilbyder. Kontroversielt er det jo, og ret til modersmålsundervisning er jo ikke ligefrem retstilstanden i Danmark i dag. 3 Anerkendes vores sprog ikke officielt, opnår vi aldrig ligestilling i adgangen til samfundets informationer siger formanden for Danske Døves Landsforbund Knud Søndergaard ifølge MetroXpress den 19. april 2005.

5 Det er en rigtig god idé at beskrive hele forslagets økonomiske konsekvenser, især hvis det brydes ned på delelementer. Det er den bedste måde at konstatere den reelle politiske opbakning på. Forslaget tager udgangspunkt i at det sproglige fællesskab i Norden er en grundlæggende forudsætning for samarbejdet på andre områder. Men er det rigtigt, og hvad bygger Nordens Sprogråd sin opfattelse på? Hvis sproget er en grundlæggende forudsætning for samarbejde på andre områder, på hvilken måde er sprog så en forudsætning for samarbejde mellem andre sprogog kulturområder? Det ville være rart at få præciseret hvad der menes eksplicit med at sprogpolitikken hviler på en demokratisk tradition? Er det Nordisk Råd, der refereres til, er det vores demokratiske samfundssystemer, eller hvordan? Parallelsproglighed er nærmest blevet en besværgelse i Danmark, og et element i den officielle sprogpolitik. Formålet med parallelsproglighed er at styrke dansk over for fremmede indtrængende sprog (læs: engelsk). Det styrker måske dansk, men det bidrager så sandelig også til at cementere det engelske sprogs position og fokuserer dermed på en to-sprogssituation. Men er det ikke en hindring for at opdyrke en bred vifte af alle mulige sprog, som der fremover bliver brug for i den globaliserede og internationaliserede verden? Stod det eksempelvis til en række danske universiteter gjorde man gerne op med at undervisning, men især formidling af forskning, også skal foregå på dansk. Denne holdning vil sandsynligvis styrkes i forbindelse med kommercialiseringen af de højere læreanstalter. I øvrigt har Forbundet Kommunikation og Sprog foreslået at centrale dokumenter i forbindelse med ansættelse, arbejdsmiljø og andre regler på virksomheder i Danmark skal foreligge på dansk. Oversætter- og tolkeområdet fortjener en særlig indsats. Det ligger lidt tungt med adgang til kvalificeret tolkning og tolkeuddannelse på ikke-nordiske sprog i Danmark. Forbundet Kommunikation og Sprog har sammen med en række højere læreanstalter og interesseorganisationer fremlagt et gennemarbejdet forslag til tilvejebringelse af kvalificeret tolkning på ikke-nordiske sprog 4. Forslaget blev afvist af den danske regering der sad frem til februar Jørgen Christian Wind Nielsen Cand. interpret., Statsautoriseret translatør og tolk i spansk, Master i Computer-mediated Communication Maj Forslag til uddannelse/opkvalificering af indvandrertolke, november 2004