|
|
- Fredrik Kjær
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs fremtid Erik Hansen Sprog i Norden, 1992, s Nordisk språksekretariat Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre numre af Sprog i Norden ( ) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for optical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.
2 Det danske sprogs fremtid Af Erik Hansen Overvejelser om det danske sprogs fremtid bør ikke dreje sig om om sproget vil overleve de næste par hundrede år. Det er ganske usandsynligt at sproget vil gå til grunde. Spørgsmålet er derimod hvor meget og hvordan dansk vil blive påvirket af fremmede sprog, formentlig først og fremmest engelsk, og endvidere hvilken status dansk vil få i Danmark og i Europa: Hvem vil tale dansk i fremtiden, i hvilke situationer og om hvilke emner vil de formulere sig skriftligt og mundtligt på dansk? De afgørende nye betingelser det danske sprog skal eksistere under, er noget i retning af tosprogethed. I fremtidens samfund vil i det mindste engelsk komme til at spille en meget stor rolle i hverdagen. De fleste danskere vil dels gennem deres uddannelse, dels gennem deres hverdag og deres arbejde komme til at bruge og beherske engelsk, og måske også tysk eller fransk, i et helt andet omfang end nu, hvor de fleste ikke kan stort andet end sige hvad klokken er og bestille en Øl på en restaurant. Der er tre faktorer der bliver afgørende for overvejelserne over det danske sprogs fremtid. Det er den omgivende politiske virkelighed, folkets holdning, og den aktive sprogpolitik. Den omgivende politiske og økonomiske virkelighed i EF er egentlig temmelig detaljeret planlagt allerede nu. Den frie bevægelighed af arbejdskraft og kapital vil betyde meget kraftigere kontakt med udlandet, dels ved at danskerne rejser ud, dels ved at udlændinge etablerer sig i Danmark. EF's uddannelsespolitik vil opmuntre til udveksling af studenter og andre under uddannelse, skolerne må styrke engelskundervisningen, og gymnasier og højere læreanstalter vil ligefrem tilbyde undervisning i mange fag på engelsk, så eleverne er effektivt forberedte på den europæiske virkelighed. Allerede nu har mange danske hjem adgang til et stort antal 84
3 europæiske radio- og fjernsynskanaler, først og fremmest engelsk- og tysksprogede, noget der har øget den voksne befolknings interesse for at lære fremmede sprog. En del store internationale koncerner bruger i deres danske afdelinger moderlandets sprog, i al fald i skriftlig kommunikation. Til trods for at dansk er et fuldt berettiget forhandlingssprog, foretrækker mange danske EF-politikere at skrive og føre forhandlinger på de europæiske hovedsprog, for at undgå trættende og forsinkende oversættelse og tolkning. Og det er velkendt at mange forskere publicerer deres afhandlinger på engelsk, fransk eller tysk for at gøre resultaterne kendt uden for Danmark. Alt i alt en voldsom intensivering af den sproglige og kulturelle kontakt med det øvrige Europa. Folkets holdning Jeg kan forestille mig at det danske folk vil kunne reagere på disse forhold på to forskellige måder, forstået sådan at det er et enten - eller. Enten giver man efter for presset udefra og accepterer at dansk trænges bort fra det ene anvendelsesområde efter det andet. Eller man reagerer på presset ved netop at insistere på at det danske sprog forbliver i sine gamle rettigheder. A. Dansk trænges tilbage fordi det er upraktisk. Der er næsten ingen udlændinge der kan dansk, tolkning og oversættelse er dyr og tidsrøvende, og da alle danskere nu er så gode til engelsk... Yderligere vil mange nok ligge under for den vulgære illusion at engelsk, fransk eller tysk er ædlere, klarere og bedre sprog end dansk. Det kommer af at man lærer fremmedsprog gennem undervisning, grammatikker og regler der opstiller alle det fremmede sprogs raffinementer. Modersmålet er derimod noget man lærer intuitivt, og derfor opdager man ikke så let dets regler og fmesser. Det er derfor praktisk - og ikke noget tab - at dette bondemål fortrænges fra det ene fagområde efter det andet, administration, teknologi, presse, faglitteratur, underholdning, og H.C. Andersens eventyr er såmænd slet ikke så ringe i engelsk oversættelse. Til sidst bliver dansk et kuriøst fritidssprog, som 85
4 det ikke er nødvendigt at opdatere bl.a. ved nye ord. Så hvis man på et tidspunkt fortryder og vil genindføre dansk på de tabte domæner, vil det med rette vise sig uegnet. Det må understreges at denne opgivende holdning næppe har meldt sig endnu. Den naive dyrkelse af engelsk og amerikansk, som i Norge har ført til aksjonen for språklig miljøvern, bygger jo på en fascination af det eksotiske sprog engelsk, fordi det er så sjældent at de engelske ord lyser op mellem de mange grå danske, latinske, græske, tyske og franske gloser. B. Derimod kan man mærke ansatser til den anden holdning som jeg forudser. Den bygger på had til eller i det mindste skepsis over for EF. EF fremstilles af sine tilhængere som en politisk dannelse der skal sikre os mod krig i Europa, for første gang siden verdens skabelse, og endvidere sikre at Europa klarer sig økonomisk og kulturelt som en enhed over for andre store enheder. Et lille land som Danmark har som medlem afef langt større indflydelse på europæiske beslutninger end det ville have som suveræn stat. Der er stort flertal i det danske folketing for denne opfattelse. Men det blivertydeligere og tydeligere for os andre at EF's formål frem for noget er at fremme produktion og handel. Det drejer sig om favorisering af.en hæmningsløs profitjagt hen over alle nationale og moralske grænser. Det med kulturen har man været nødt til at tage med for at sikre stemmer nok til projektet. Men det drejer sig først og fremmest om ecu. Danske miljølove forringes for at de kan harmoniseres med de europæiske, og der påtvinges os tre dyre broer, som vil ødelægge Sjælland og som har hele det danske folkimod sig. Landet er allerede nu fuldt af udenlandsk kapital. Om nogle få år kan hvem som helst købe dansk jord og fylde virksomhederne med udenlandsk arbejdskraft, og formentlig er vore regler for bygningers placering, udseende, energiforbrug og størrelse også for restriktive for markedskræfterne. Jeg venter at mistænksomheden over for EF vil blive så stærk. at vi kommer til at opleve os selv som danskere på en måde som vi ikke har kendt siden krigen. Og det vil selvfølgelig styrke det danske sprog som et af vore vigtigste identitetssignaler. 86
5 Det vil uden tvivl blive nødvendigt at være tosproget af rent praktiske grunde, men danskerne vil insistere på at dansk er andet end en folkloristisk kuriositet. Det skal ikke kun være noget man taler søndag eftermiddag. Der findes her i Norden to gode eksempler på hvordan grov politisk, kulturel og sproglig imperialisme virker på små samfund. Vi ved alle hvilken rolle det danske sprog har spillet i den islandske og den færøske historie; men der er ingen steder i Norden hvor det oprindelige sprog har holdt sig så godt som netop der. Einar Haugen har engang sagt at Færøerne er det bedste europæiske eksempel på et tosproget samfund. Det stemmer med min egen erfaring, at så at sige alle færinger ikke bare taler dansk, men taler et meget korrekt og meget funktionsdygtigt dansk. Men der er jo ingen færinger der er i tvivl om hvad der er deres modersmål! Det færøske eksempel er mit bedste bud på det danske sprogs fremtid i EF. Så længe det er en selvfølge at man har sit sprog i fred, tænker man ikke over at man har det. Men når det bliver mobbet, tager vi parti for sproget og forsvarer det. Den aktive sprogpolitik Sammenlignet med de fleste andre nordiske lande er det karakteristisk for Danmark at der egentlig ikke tales om sprogpolitik. Naturligvisføres der sprogpolitik: Det er sprogpolitik at skolerne har modersmålsundervisning, og at der udgives en officiel Retskrivningsordbog; det er sprogpolitik at vi har dansksproget radio, fjernsyn og dagspresse - og det er sprogpolitik at vi ikke har forbud mod at restauranter har udenlandske navne osv. Men det er alt sammen så selvfølgeligt at det ikke er emner for debatter i Folketinget, for diskussioner på arbejdspladserne eller for samtaler i hjemmene. Det er sandsynligt at vort medlemskab af EF vil tilskynde os til en mere eksplicit og mere aktiv sprogpolitik som kan gøre det muligt i nogen grad at styre udviklingen. En sprogpolitik kan være introvert, dvs. at den beskæftiger sig med sprogets udtale, ortografi, ordforråd, syntaks osv. («corpus-planning» ). Eller den kan være ekstrovert, dvs. beskæftige 87
6 sig med sprogets status i forhold til omgivende nationalsprog ( «status-planning» ). En beslutsom introvert sprogpolitik er ganske fremmed for dansk tradition og dansk lynne. Sprogets ortografi, ordforråd, syntaks og stil vil ganske givet i større eller mindre udstrækning blive påvirket af de store europæiske sprog, men det er ikke noget nyt eller faretruende (se Jørn Lunds indlæg), og det er ikke her en sprogpolitik vil kunne blive af betydning. Derimod er det vigtigt at vi nu kommer i gang med den helt uvante opgave at tænke over det danske sprogs stilling over for de store europæiske hovedsprog, at vi får en diskussion om det, og at denne fører til en velovervejet sprogpolitik. Mht. skolen skal det overvejes hvor meget fremmedsprogsundervisningen skal kunne fortrænge modersmålsundervisningen og andre nationale fag. Og skal man satse udelukkende på engelsk, eller skal også andre fremmedsprog styrkes? Også forholdet til de nordiske nabosprog er et sprogpolitisk emne. Skal uddannelsesstederne pålægges og pressen og medierne tilskyndes til at tage det nordiske sprogfælleskab alvorligt, eller skal vi bare fortsætte som hidtil? Der vil også opstå krav om fremmedsprogede udsendelser i radio og tv. Hvilken art af udsendelser, og hvor stor en del af sendetiden kan de få? Skal EF-borgere der etablerer sig i Danmark, kunne gøre krav på al offentlig service på deres eget sprog? Og hvor imødekommende skal vi være når magtfulde erhvervsfolk om nogle år kræver det danske alfabet EF-harmoniseret ved afskaffelse af bogstaverne æ, Ø og å? Der er for tiden ni ligeberettigede arbejdssprog i EF. Hvis resten af Norden og de fleste østeuropæiske republikker optages, bliver det nødvendigt at reducere meget kraftigt i antallet af officielle EF-sprog. Hvad kommer det til at betyde for det danske sprog? Der er i det hele taget næppe tvivl om at dansk vil blive trængt tilbage på visse administrative og tekniske områder. Hvilke domænetab der er acceptable og hvor vi skal sætte grænsen, er vigtige sprogpolitiske spørgsmål. 88
7 Fremtiden og det nordiske Det er som regel hykleri hvis nogen påstår at de i det daglige går rundt og føler sig som nordiske. Så længe man bliver i Norden, er forskellene mellem de nordiske nationer betydelig mere iøjnespringende end lighederne. Men i samme øjeblik vi er sammen med folk uden for Norden, så får vi det orienteringspunkt som gør at vi kan opleve os selv som nordiske individer og nordiske folk. Udlændingene virker som katalysatorer for fællesskabsfølelsen. Sådan vil det også gå i EF. Når vi sidder i den internationale reklames stupide jerngreb, når der træffes beslutninger hen over hovedet på os om uddannelse, miljø og kultur i Norden, når vi ser vore lande fulde af tyske, polske og italienske fabrikanter der opkøber jorden og gør med den hvad der passer dem, på dispensationer fra EF's centrale miljøstyrelse i Palermo - så vil den nordiske urbefolkning komme til at føle et fællesskab, sprogligt, kulturelt og politisk, som udfylder al den tomme retorik om det nordiske der har lydt i hundrede og femti år. EF's centralistiske kræmmervælde vil blive konfronteret med Nordens demokratiske traditioner, som ikke overlader hvad som helst til markedskræfternes frie spil, og det vil for alvor gå op for os at også de nordiske sprogs skæbne hænger sammen. Om femti til seksti år vil EF gå i opløsning under militærkup og blodige borgerkrige. Norden vil efter nogen tøven erklære sig forenet og selvstændigt og bliver hurtigt besat af trætte og desillusionerede enheder af den centrale EF-hær. De isoleres totalt, idet man nægter at tale andre sprog med dem end nordiske, store dele af styrkerne deserterer i løbet af de første måneder, og besættelsen ophører i løbet af et års tid. Så kan Norden prøve at realisere drømmen fra 1397, at blive et samfund - og et sprogsamfund - på over tyve millioner mennesker. 89
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Lidt om færøsk sprogrøgt Kaj T. Larsen Sprog i Norden, 1975, s. 53-56 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn Betingelser
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereKlart språk i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Klarsprogsarbejdet i Island Ari Páll Kristinsson og Eygló S. Halldórsdóttir Klart språk i Norden, 1999, s. 16-19 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs mereSprog i Norden. Titel: Status for grønlandsk. Forfatter: Mimi Karlsen. Kilde: Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Status for grønlandsk Mimi Karlsen Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s. 9-14] http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereStudieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)
Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.
Læs mereNy Forskning i Grammatik
Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sætningsled Argumenter vs modifikatorer Finn Sørensen P. Durst-Andersen og J. Nørgård-Sørensen (red.). Ny Forskning i Grammatik 2, 1995, s. 41-47
Læs mereSprog i Norden. Titel: Drop sproget, dyrk indholdet. Om fremtidens nordiske sprogsamarbejde. Henrik Hagemann. Forfatter: Kilde:
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Drop sproget, dyrk indholdet. Om fremtidens nordiske sprogsamarbejde Henrik Hagemann Sprog i Norden, 1994, s. 109-114 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereEngelsk som andetsprog
Engelsk som andetsprog AF LONE DYBKJÆR Baggrunden for denne artikel er et ønske om, at Danmark fortsat kan klare sig som et af de bedste lande i verden, også i det globale samfund, og måske ligefrem sætte
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:
Læs mereSprog i Norden. Titel: Sproglovgivning under Grønlands Selvstyre. Forfatter: Carl Chr. Olsen. Kilde: Sprog i Norden, 2011, s.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sproglovgivning under Grønlands Selvstyre Carl Chr. Olsen Sprog i Norden, 2011, s. 25-30 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs merestadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.
Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,
Læs mereSprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nordisk sprogmøde den 24. august 2000 i Katuaq Jonathan Motzfeldt Sprog i Norden, 2001, s. 5-7 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Dansk under engelsk-amerikansk fortryllelse? Else Bojsen Sprog i Norden, 1989, s. 39-46 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereJustitsministeriet. hun agter at tage som opfølgning på udtalelserne i. Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer
Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 145 Offentligt 02-06-05 Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 11. maj 2005 Dok.: DBO40164 Menneskeretsenheden Udkast til tale Til ministeren
Læs mereSammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.
NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der
Læs mereRetsudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt
Retsudvalget 2017-18 (Omtryk - 17-11-2017 - Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt REU høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, onsdag den 11.10.2017 Ærede medlemmer
Læs mereHvem forsvarer civilsamfundet?
Hvem forsvarer civilsamfundet? En Folkemøde-optakt om folkelighed, fadøl og det fælles bedste. Af Rasmus Kolby Rahbek I kølvandet på de seneste ugers debat om formandskabet i Venstre, har der gang på gang
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nogle ord om lovgivning og færøsk sprog Jóhan Hendrik W. Poulsen Sprog i Norden, 1981, s. 29-33 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsfremme
UDKAST 6.december 2013 Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsfremme (Ophævelse af reglerne om industrisamarbejde i forbindelse
Læs mereSprog i Norden. Kilde: Sprog i Norden, 1995, s nordpub.org. Nordisk språksekretariat
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Årets bog. Ulla Börestam Uhlmann: Skandinaver samtaler. Språkliga och interaktionella strategier i samtal mellan danskar, norrmän och svenskar Else Bojsen Kilde: Sprog
Læs mereSprogpolitik for RUC
ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det
Læs merePresseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Om sammenhængen mellem eksplikative ledsætninger og determinative relativsætninger Forfatter: Kilde: Udgivet af: URL: Peter Harms Larsen NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori 1, 1970,
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereLexicoNordica. Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi. Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s
LexicoNordica Titel: Forfatter: Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s. 375-378 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive LexicoNordica
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs mereUddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune
Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathed er en helhedsvurdering af den enkelte elevs uddannelsespotentiale. Vurderingen af parathed til uddannelse
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Islandsk sprogpolitik Eiríkur Rögnvaldsson Sprog i Norden, 1988, s. 56-63 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereSPROGPOLITIK FOR Qeqqata Kommunia
SPROGPOLITIK FOR Qeqqata Kommunia INDHOLD 1 Forord...3 2 Formål...3 3 Sprog...4 4 Personalepolitik...4 5 Udvikling af medarbejdernes sproglige kompetencer...4 6. Indføring i grønlandske kultur, historie
Læs mereParallelsprogspolitik hvad kan det være? CIPs jubilæumskonference Frans Gregersen
Parallelsprogspolitik hvad kan det være? CIPs jubilæumskonference 2.11 2017 Frans Gregersen Overblik Baggrund: Internationalisering og nordisk sprogpolitik Forløb: Hvad gjorde vi i parallelsprogsgruppen?
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Årets bog Den Store Danske Udtaleordbog Jørgen Schack Sprog i Norden, 1992, s. 120-123 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereNordboere er personer der bor permanent i et land i Norden.
Forslag til nordisk sprogpolitik Nordens Sprogråd 1 har udarbejdet et forslag til en ny nordisk deklaration om sprogpolitik. Forslaget, der sætter nye ambitiøse mål for det nordiske sprogsamarbejde, har
Læs mereRigsombudsmanden i Grønland
Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 114 Offentligt Rigsombudsmanden i Grønland Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 3. maj 2006 J.nr.: 415-0001 Indberetning
Læs mereNotat om dansk sprogpolitik
Notat om dansk sprogpolitik Baggrund: Dansk Sprognævn vedtog i 2003 en 4-punkts-plan for en dansk sprogpolitik. Nedenstående notat er en opfølgning på planen i lyset af de erfaringer som er høstet siden
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nordisk sprogsamarbejde på nye betingelser Jørn Lund Sprog i Norden, 2000, s. 104-111 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd
Læs mereDanmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug
grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark
Læs mereAT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1
AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 Indledende bemærkninger Dette arbejdsdokument har til hensigt at simplificere refleksionerne over undervisning i matematik på et fremmesprog, især inden for
Læs mereSprog, identitet og kultur
Sprog, identitet og kultur Fag Klassetrin Kompetenceområde Færdigheds- og vidensmålpar Dansk 7.-9. klasse Læsning og fortolkning LÆSNING/Sprogforståelse FORTOLKNING/Perspektivering Formål Forløbets formål
Læs mereOfte stillede spørgsmål om flersprogethed og sprogindlæring
EUROPA-KOMMISSIONEN MEMO Bruxelles, den 25. september 2012 Ofte stillede spørgsmål om flersprogethed og sprogindlæring IP/12/1005 Hvad betyder flersprogethed? Evnen til at tale og beherske flere sprog
Læs mereTables BASE % 100%
Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...
Læs mereINGENIØRERS BEHOV FOR SPROG
d Gør tanke til handling VIA University College INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG ECML Sprog på Kryds og Tværs Odense, den 26. september 2016 6. oktober 2016 Birgitte Balsløv og Marianne Lippert 1 Bring ideas
Læs mereChristianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING
Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger
Læs mereVENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE
VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Danske vælgere er over en bred politisk kam særdeles
Læs mereDirigenten må betragtes som forsamlingens tillidsmand og skal lede mødet i overensstemmelse med medlemmernes tarv. Dirigenten skal
Dirigenten Inden vi går over til at se på dirigentens virke, skal det påpeges, at det er store krav, man stiller til en dirigent. Hvis et møde skal afvikles under ordnede forhold, må der være en dirigent.
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sprogpolitik, sprogrigtighed og fremtidens danskfag Ole Ravnholt Sprog i Norden, 2004, s. 59-71 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk
Læs mereTyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig
9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk
Læs mereIndholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.
Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget
Læs mereNej til patentdomstolen
Stem nej til patentdomstolen den 25. maj 2014 Nej til patentdomstolen Hvis vi stemmer ja til patentdomstolen, kommer der til at gælde mange flere patenter i Danmark. Det vil skade samfundsudviklingen.
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nabosprogene, skolen og læreruddannelsen Jørn Lund Sprog i Norden, 1987, s. 83-88 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Bro over dansk-finsk sprogkløft? Poul Lindegård Hjorth Sprog i Norden, 1975, s. 67-75 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn
Læs mereRÅDET OG PARLAMENTET NÅR TIL ENIGHED OM NYT DIREKTIV OM FJERNSYN UDEN GRÆNSER
Bruxelles, den 16. april 1997 7365/97 (Presse 113) C/97/113 RÅDET OG PARLAMENTET NÅR TIL ENIGHED OM NYT DIREKTIV OM FJERNSYN UDEN GRÆNSER PÅ DAGENS MØDE I FORLIGSUDVALGET Europa-Parlamentet og Rådet er
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. juni 2005 (OR. en) 9645/05 CAB 22 JUR 229 OC 407
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. juni 2005 (OR. en) 9645/05 22 JUR 229 OC 407 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Rådets forordning om ændring af forordning nr. 1 af 15. april 1958
Læs mereLancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --
Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde
Læs mereEfteropgaver Mission Kold Krig
Efteropgaver Mission Kold Krig Trumandoktrinen Præsident Truman stod bag Trumandoktrinen i USA. Undersøg Trumandoktrinens betydning for Den kolde krig. Se elevopgave om Trumandoktrinen herunder Spionage
Læs mereFormand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.
1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.
Læs mereSkjal 1: Tilráðingar 2008
Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd
Læs merewww.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed.
Fag Dansk Titel I sproget er jeg. Voices of the world En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Om verdens sproglige mangfoldighed. Der er ca. 6500 sprog
Læs mereSig det højt. Guide til din ytringsfrihed
Sig det højt Guide til din ytringsfrihed 1 Vidste du: At din ret til at ytre dig er beskyttet af Grundloven og en række konventioner? At både Højesteret og Folketingets Ombudsmand sætter meget vide rammer
Læs mereOffentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse
Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt
Læs mereBjörk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.
Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig
Læs mereLandsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001
Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde
Læs mere19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.
19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre
Læs mereFaglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?
10 Nabovenner eller arvefjender? Faglige kommentarer Da krigene blev glemt I slutningen af 1700-tallet udviklede opfattelsen af nationen og det nationale sig. Filosoffer som Herder skrev, at folk, som
Læs mereHvorfor taler vi ikke latin i dag?
Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer
Læs mereTaler kun sammen når de ser på hinanden
AARHUUS STIFTSTIDENDE SØNDAG 28. MAJ 1967 Taler kun sammen når de ser på hinanden Tunghør drejermester i Askov har sin kone med som tolk" for at aflevere gave til tronfølgeren og greve Henri Drejermester
Læs mereInsistér på en ordentlig tone. Skriv f.eks. at du gerne vil deltage i snakken/debatten, men at du gerne vil have en ordentlig tone.
Dogmeregler for god debatkultur Den hårde tone Særligt på de sociale medier har mange af os svært ved at holde den gode tone. Sproget på de sociale medier er ifølge forsker i digital mobning Helle Rabøl
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mereDet nordiske samarbejde er vigtigt. Det har altid stået på den fælles kulturpolitiske dagsorden.
Danmark i Norden 1995 Kære nordiske venner Medier - En udfordning for os alle Børn og unge - Kultur for begyndere Multikulturer og Norden Kære nordiske venner Det nordiske samarbejde er vigtigt. Det har
Læs mereVelkommen til AG Master Class 2015 Sprog & Naturvidenskab. din fremtid starter her
Velkommen til AG Master Class 2015 Sprog & Naturvidenskab din fremtid starter her Kære elev i folkeskolen AG Master Class er for dig, der er dygtig, ambitiøs og har en særlig interesse for at lære mere
Læs mereDet internationale område
Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 Udvalget for Andragender 2009 19.10.2007 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 1362/2002 af Ralf Biester, tysk statsborger, om opkrævning af licensgebyr
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Islandsk sprogrøgt over for en ny verden Ari Páll Kristinsson Sprog i Norden, 1992, s. 18-28 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk
Læs mereMennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.
Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker
Læs mereHvordan er undervisningen i sproget dansk i de grønlandske folke-
Sprog i Norden Titel: Hvordan er undervisningen i sproget dansk i de grønlandske folke- og gymnasieskoler? Forfatter: Kilde: URL: Katti Frederiksen Sprog i Norden, 2011, s. 75-82 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereScenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T
Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,
Læs mereArbejdsspørgsmål til Brexit
Arbejdsspørgsmål til Brexit - Hvad siger de unge? HISTORIE OG SAMFUNDSFAG: Se film med hovedpersonerne fra teksten på: http://voreseuropa.dk/film/ 1. Er I enige? I teksten møder I Florence, Macaulay og
Læs mereDR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. Hanne Bolbjerg. Klage over skjult reklame for Forsvaret i programmet OBS sendt på DR1
DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att. Hanne Bolbjerg RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 30. april 2009 Sagsnr: 2009-003348 Lill-Jana Vandmose Larsen Fuldmægtig, cand. jur. lvl@bibliotekogmedier.dk
Læs mereUSA s historie Spørgsmål til kompendiet
USA s historie Spørgsmål til kompendiet 1. Hvad er karakteristisk for de tre typer af engelske kolonier i Nordamerika a. Nordlige b. Miderste c. De sydlige 2. Hvilken aftale har W. Buckland og Mason indgået..?
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra
Læs mereItalien spørgeskema til sproglærere dataanalyse
Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,
Læs mereDI Topmødet 2011 Analyse. Business. Mange danskere foretrækker danske kolleger og chefer. Open. for
pen for Bus DI Topmødet 11 Analyse Mange danskere foretrækker danske kolleger og Open for Business Mange danskere foretrækker danske kolleger og Ny DI-spørgeundersøgelse af danskernes holdning til udenlandsk
Læs mereDECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR
DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR Folkeafstemning om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning 3. december 2015 3. FOLKE AFSTEMNING HVAD SKAL VI STEMME OM? HVORFOR SKAL VI STEMME? Den 3. december 2015
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 6. juni 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked til Udvalget om Kultur,
Læs mereUenigheder i personalegrupper
Uenigheder i personalegrupper - Og hvordan I som TRIO kan tackle dem Temadag for TRIO BUPL Nordsjælland 13. juni 2018 Henrik Ankerstjerne Eriksen hea@teamarbejdsliv.dk UENIGHEDER HVAD HANDLER DE OM Faglighed
Læs mereSprog i Norden. Titel: Teknisk terminologiarbejde i Danmark og Dansk Sprognævns rolle heri. Henning Spang-Hanssen.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Teknisk terminologiarbejde i Danmark og Dansk Sprognævns rolle heri Henning Spang-Hanssen Sprog i Norden, 1972, s. 73-78 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereRETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR
BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver
Læs merePARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET
PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de
Læs merePolitik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 009-04 Udvalget for Andragender 30.7.04 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0098/03 af Ferran Rosa Gaspar, spansk statsborger, om fri bevægelighed i Europa og kravene til stipendier
Læs merefremtiden starter her... Brug af billeder, citater og navne i din markedsføring
fremtiden starter her... Brug af billeder, citater og navne i din markedsføring Indhold 02 Billeder og ophavsrettigheder 03 Motivet på billedet retten til eget billede 04 Retten til eget navn og kendetegn
Læs mere29. april 2010 FM2010/27 EM2009/88 BETÆNKNING. afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende
29. april 2010 FM2010/27 EM2009/88 BETÆNKNING afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartut lov om sprogpolitik. Afgivet til lovforslagets 2. behandling
Læs mereBetegnelsen arbejdsklausuler henviser til bestemmelser vedr. løn- og arbejdsvilkår i en kontrakt mellem bygherre og entreprenør.
BILAG 1: Overordnede principper for anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler i de udbudte kontrakter Helt overordnet skal anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler ses i sammenhæng
Læs mereFindes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet
Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?
Læs mere