Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation

Transkript

1 Den journalistiske Efteruddannelse 19. november Program Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Hvor mange engelske ord bruger vi egentlig? - Hvilken slags ord bruger vi? - Bruger vi flere nu end vi gjorde tidligere? - Hvordan med de øvrige nordiske lande? - Diskussion Sprogmasketest (det eksperiment I var med til) - Metoden - Teksterne - Resultater af jeres indsats - Resultater af den store danske undersøgelse - (Og af de øvrige nordiske landes) En meningsmåling om sprogholdninger - Spørgsmålene - Resultater af den danske undersøgelse - (Og af de øvrige nordiske landes) Evt. - Mit eget projekt om og ved hjælp af kvalitative interviews - En opgave fra Ole - Andet sprogligt spas

2 Projektet Moderne Importord i Norden ( Initieret af Nordiske Sprogråd Leder: Helge Sandøy. Dansk ledelse: Tore Kristiansen, Pia Jarvad, Inge Lise Pedersen. Delprojekter: A: Omfang af importord (i skriftsprog) B: Tilpasning af importord - B1 Tilpasning i talesprog - B2 Tilpasning i skriftsprog C: Afløsningsord (i skriftsprog) D: Officiel normering(shistorie) E: Holdninger - E1 Meningsmåling - E2 Dybdeinterview - E3 Reaktionstest F: Samlerapport

3 Hvor mange importord bruger vi egentlig? - og er det rigtigt at danskere bruger mange flere end de øvrige nordiske befolkninger? Importord i danske aviser Språk Talet på importerte ordeksemplar Talet på importerte ordtypar Totalt tal på ordeksemplar Importord per ord Dansk Importord i aviser på de nordiske sprog, 100-dele %. Dansk 100 Svensk 89 Norsk 81 Finlandssvensk 67 Færøsk 48 Islandsk 22 Finsk 21

4 Purisme i de nordiske lande Spørgsmål 4b Der bør laves nye ord som erstatter de engelske ord som vi får ind i sproget 1 = helt enig, 5 = helt uenig Land Færøerne 2,15 Island 2,37 Norge 2,71 Sv-Finland 2,72 Finland 2,97 Sverige 2,98 Danmark 3,46 sig. p<.001 Spørgsmål 4a Der bruges alt for mange engelske ord i dag 1 = helt enig, 5 = helt uenig Land Norge 2,36 Island 2,50 Sverige 2,62 Finland 2,64 Sv-Finland 2,79 Færøerne 2,91 Danmark 3,02 sig. p<.001

5 Purisme som høj- eller lavstatusnorm Spørgsmål 4b Der bør laves nye ord som erstatter de engelske ord som vi får ind i sproget 1 = helt enig, 5 = helt uenig Land Danmark Sverige Finland Sv-Finland Norge Island Færøerne Kort udd. 3,28 2,93 2,92 2,74 2,46 2,49 2,03 Lang udd 3,65 3,01 3,03 2,70 2,91 2,25 2,29 sig. p<,001 p=,418 p=,258 p=,788 p<,001 p=,022 p=,020 Spørgsmål 4a Der bruges alt for mange engelske ord i dag 1 = helt enig, 5 = helt uenig Land Danmark Sverige Finland Sv-Finland Norge Island Færøerne Kort udd. 2,84 2,46 2,66 2,86 2,29 2,39 2,67 Lang udd. 3,20 2,74 2,61 2,74 2,46 2,61 3,17 sig. p<,001 p=,003 p=,734 p=,491 p=,222 p=,017 p=,001

6 Skalaerne KOMPETENCE - Ambitiøs, intelligent, effektiv, selvstændig SOCIABILITET - Tiltalende, tillidsvækkende, interessant afslappet --- SUPERIORITET (drejer sig om succes i den offentlighed der udgøres af mere traditionelle samfundsinstitutioner som skole og erhvervsliv) - Ambitiøs, tiltalende, intelligent, tillidsvækkende DYNAMISME (drejer sig om succes i den mere moderne offentlighed der udgøres af de mundtlige medier) - Effektiv, selvstændig, interessant, afslappet Skalaerne teoretisk Kompetence Sociabilitet Superioritet Ambitiøs, intelligent Tiltalende, tillidsvækkende Dynamisme Effektiv, selvstændig Interessant, afslappet

7 Bedømmelse af danske dialekter Kompetence Superioritet Dynamisme Rigsdansk (trad. rigsmål) Københavnsk (ungt rigsmål) Sociabilitet Lokalpræget sprog Københavnsk Rigsdansk Hvordan skal vi placere engelsk? Kompetence Sociabilitet Superioritet 1 2 Dynamisme 3 4

8 De to tekster: Dansk Hver fjerde amerikaner vil ikke på internet Manglende læse- og skrivefærdigheder er en af grundene til, at hver fjerde amerikaner ikke har nogen planer om at gå på internettet eller benytte e-post. Og det er de fattige, de ældre, kvinderne og landboere, der må betragtes som såkaldte "net-tabere". Pew-projektet Internet & American Life har undersøgt, hvorfor så mange ikke er på nettet i USA. Siden oktober 2001 har antallet af netbrugere nemlig stået stille omkring de 60 procent. Og det på trods af at USA er et af de mest opkoblede lande - knapt hver tiende amerikaner har for eksempel i dag sin egen hjemmeside. 17 procent af amerikanerne må i dag opfattes som net-tabere. De betragter teknikken som en forhindring i at bruge nettet. Pengene er også en væsentlig hindring, og så er der dem, der frygter hackning, svindel og tyveri af kreditkort-koder. Engelsk Hver fjerde amerikaner vil ikke på internet Manglende læse- og skrivefærdigheder er en af grundene til, at hver fjerde amerikaner ikke har nogen planer om at gå på webben eller benytte . Og det er de fattige, de ældre, kvinderne og landboere, der må betragtes som såkaldte "net-losers". Pew Internet & American Life Project har undersøgt, hvorfor så mange ikke er på nettet i USA. Siden oktober 2001 har antallet af netbrugere nemlig stået stille omkring de 60 procent. Og det på trods af at USA er et af de lande der har flest borgere on-line - knapt hver tiende amerikaner har for eksempel i dag sit eget website. 17 procent af amerikanerne må i dag opfattes som net-tabere. De betragter teknikken som en forhindring i at bruge nettet. Pengene er også en væsentlig hindring, og så er der dem, der frygter hacking, svindel og tyveri af creditcard-koder.