1. Emissioner Ifølge det foreliggende udkast er det Miljøstyrelsens opgave at føre tilsyn med, at grænseværdier mm. overholdes.
|
|
- Anna Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Høringssvar fra Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB) vedr. bekendtgørelse til regulering af luftforurening af fyringsanlæg til fast brændsel op til 1 MW, MST Luftforureningen fra træfyring er et stort problem i adskillige boligområder rundt om i Danmark. Der er eksempel på, at en løsning efter seks års naboklager over røggener ikke er kommet i stand. Selvom såvel kommune som byret og landsret har stadfæstet, at der skulle foretages indgreb over for forureningen, har skorstensejeren uden væsentlige omkostninger kunnet trække sagen i langdrag indtil videre. - Sådanne tilfælde bør en ny bekendtgørelse til regulering af luftforurening fra små fyringsanlæg til fast brændsel sætte en stopper for. Det udsendte udkast til en ny bekendtgørelse indeholder flere vigtige ændringer i forhold til den hidtidige bekendtgørelse fra ) For det første er grænseværdierne for partikeludledning blevet skærpet, og der er indført en grænseværdi for uforbrændte gasser i røgen. - I følge høringsbrevet fra Miljøstyrelsen er baggrunden for den sidstnævnte ændring, at de uforbrændte gasser i røgen giver anledning til sundhedsskadelig partikeldannelse og lugtgener. 2) For det andet bliver der stillet specifikke krav til skorstenshøjder ved etablering af nye skorstene og fyringsanlæg. Hvis skorstenen ikke er høj nok kan røgen slå ned i haven eller hos naboen, forklarer høringsbrevet. 3) For det tredje præciseres det i udkastet, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte bestemmelser om forureningsbegrænsende foranstaltninger over for fyringsanlæg til fast brændsel i områder, hvor det er tilstrækkeligt konkret miljømæssigt begrundet. Men udstedelse af en vejledning til kommunerne nævnes ikke. For at der kan ske forbedringer i kommunernes tilsyn med små træfyringsanlæg er det bydende nødvendig, at der udarbejdes en sådan vejledning til bekendtgørelsen så hurtig som muligt. Dette bliver uddybet til sidst i høringsvaret. Ovenstående punkter giver anledning til direkte spørgsmål til Miljøministeren med dertil hørende begrundelser: 1. Emissioner Ifølge det foreliggende udkast er det Miljøstyrelsens opgave at føre tilsyn med, at grænseværdier mm. overholdes. Spørgsmål til Miljøministeren: Overvejer ministeren at få målt omfanget af dioxinudslip fra nye moderne brændeovne set i forhold til grænseværdien for affaldsforbrændingsanlægs høje skorstene? Baggrund for spørgsmålet: I arbejdsdokument fra oktober 2012 gør Ole Schleicher (Referencelaboratoriet) opmærksom på 1
2 dioxinproblemet ved brændeovne: "Specific for solid fuel heaters are other emissions to air during use. These are carbon monoxide emissions (CO), organic gaseous carbon emissions (OGC) and particulate matter emissions (PM). Furans and dioxins may also be emitted, especially when combusting woody biomass with a high share of bark and/or relatively wet fuel conditions." (s. 10) (Se også O. Schleicher mfl. 2001) Med Danmarks tilslutning i 2003 til Stockholmkonventionen, der blandt andet drejer sig om at formindske dioxinudslip fra forbrændingskilde pga disse skadelige stoffers ophobning i fødekæderne, bør Miljøstyrelsen se seriøst på problemerne ved udslip fra brændeovne, som idag er den største danske kilde til dioxin i atmosfæren (jvf. FR. 821 fra DMU 2011, s. 45). Allerede i den første nationale implementeringsplan til konventionen (NIK. 2006) lovede ministeriet at "området vil blive fulgt tæt, og det vil løbende blive overvejet, hvad der kan gøres i lyset af bedre viden". (NIK. 2006, s. 95). I den opdaterede implementeringsplan fra 2012 (NIK. 2012) står der:"de tiltag, der er gjort for at nedbringe udslip af partikler og PAH fra brændeovne, viser sig at have en meget ringe effekt mht. at begrænse udslip af dioxiner." (NIK. 2012, s. 88) - Det hænger sammen med, at dioxin kan nydannes i træfyringsanlæg. Desværre har det endnu ikke fået Miljøministeriet til at fremlægge en mere restriktiv handlingsplan til begrænsning af dannelse og udslip af utilsigtet dannede dioxiner, som bla. forbyder afbrænding af bark. (MST. MP og NIK. 2012, s. 89) 2. Skorstenshøjder Ifølge høringsudkastet er det kommunalbestyrelserne, der har ansvar for tilsynet med skorstenshøjder. Spørgsmål til Miljøministeren Vil ministeren sørge for at sagsbehandlere i kommunerne får objektive målemetoder til rådighed ved vurdering af røggener hos naboen? Bagrund for spørgsmålet: Alt for mange klagesager om røggener afgøres i dag på en lemfældig måde. Nogle sagsbehandlere undgår en egentlig sagsbehandling ved på forhånd at erklære røgforurening fra naboens brændeovnsskorsten for 'uvæsentlig'. I andre tilfælde bygger afvisning af en klage på simpel kortvarig iagttagelse af røgen fra skorstenen. - Men røgen kan samle sig på naboens grund pga. terrænforhold, beplantning eller lign., og naboen har idag ikke mulighed for at få dette forhold konstateret. På grund af manglende objektive målemetoder har flere klagesager kørt over adskillige år, uden at konflikten er blevet løst. Her ville en kontinuert målende partikeltæller kunne gøre uvurderlig gavn, ligesom myndighederne med hensyn til støjbekæmpelse har haft gavn af apparater til måling af støjniveauer. På markedet findes der i dag sådanne prisbillige apparater til indikative målinger af partikelkoncentrationen i luften. I et par år har LOB udført kontinuerlige målinger af partikelkoncentrationen ved boliger i Hovedstadsområdet. Vi viser her nogle eksempler fra Gentofte, hvor de målte værdier er indsat i kurvediagrammer, som muliggør sammenligninger af koncentrationen i løbet af et døgn og af koncentrationen i forskellige døgn. - X-aksen viser tiden og y-aksen partikelkoncentrationen. (40 svarer ca. til 25µg pr. m3) (Se mere på 2
3 Nytårsaften d og En røgfyldt decembernat 8. til Figurerne viser, at partikelkoncentrationen en stille vinteraften og nat kan være lige så høj som koncentrationen nytårsnat - og længerevarende! Tilsvarende målinger over mere end 1 år ved et parcelhus i Brønshøj har desuden vist, at partikelniveauet var 3 gange højere i fyringssæsonen end omkring midsommer (se 3. Forskrifter I høringsudkastet 18 understreges det, at forskrifter med forureningsbegrænsende foranstaltninger over for fyringsanlæg til fast brændsel kan anvendes i områder, hvor det er tilstrækkeligt konkret miljømæssigt begrundet. - Malmø Kommune har sit svar på, hvad der kan gøres. På hjemmesiden skriver kommunen: "I storbyen Malmø bor vi tæt på hverandre og har små grunde. Her i tæt-lav bebyggede områder skaber brændefyring ofte problemer i form af luftvejsirritationer, dårlig lugt og sod." Hjemmesiden nævner især tjærestoffer i brænderøgen som sundhedsskadelige for både ovn-ejere og for naboer. De alvorligste risisci for helbredet er kræft, luftvejsproblemer og allergier. 3
4 For at imødegå disse problemer har kommunen indført bemærkelsesværdige forureningsbegrænsende foranstaltninger: 1. Malmø by er blevet inddelt i fem geografiske områder. 2. I områderne med fjernvarme og naturgas, områder med institutioner for sårbare grupper (børn, ældre og syge) og i særligt tætbebyggede områder kan man ikke få tilladelse til opvarmning med træ. 3. Kommunen skelner mellem primær opvarmning og hyggefyring. I en del områder må man udelukkende hyggefyre, og det kun 2 gange om ugen, kun optænding een gang pr. døgn og det må max. vare fire timer. (Flere oplysninger kan fås hos miljo@malmo.se) Til uddybning af ovenstående kan det nævnes, at der indenfor på sygehuse i Københavnsområdet og på Roskilde Sygehus er blevet konstateret episoder med tydelig røgglugt fra træfyring i nabolaget. Spørgsmål til Miljøministeren Overvejer ministeren at anbefale kommunerne lignende tiltag som i Malmø i forhold til miljøfølsomme byfunktioner? I denne forbindelse er det også på sin plads at minde om DIREKTIV 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa. Direktivet indledes med følgende: "I sjette miljøhandlingsprogram, der blev vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002, blev det fastslået, at det er nødvendigt at reducere forureningen til et niveau, hvor der er færrest mulige skadevirkninger på menneskers sundhed, med særlig vægt på de mest sårbare befolkningsgrupper, og miljøet som helhed, at forbedre overvågningen og vurderingen af luftkvaliteten, herunder deposition af forurenende stoffer, og at informere offentligheden." 4. Brændeovnsvejledning En vejledning bør tage højde for - at kommunernes ressourcer såvel økonomisk som mandskabsmæssigt er begrænsede. Derfor bør Miljøstyrelsen hjælpe kommunerne på vej med en klar vejledning, som udpeger de væsentligste opgaver ved regulering af luftforurening i boligområder og områder med følsomme byfunktioner. - at vidensniveauet i kommunerne skal opdateres. De tidligere, meget citerede undersøgelser i Gundsømagle er gået i glemmebogen i dag. De dokumenterede ellers klart, at alle brændeovne udsender sundhedsskadelige stoffer heriblandt fine partikler, tjærestoffer og dioxin, selv når der fyres med rent, tørt træ. Det var også Gundsømagle-undersøgelser der påviste, hvordan partikellkoncentrationen om aftenen i et byområde med stor ovntæthed er på højde med partikelkoncentrationen ved H.C.Andersens Boulevard i myldretiden. (Glasius mfl og 2007) (Miljøstyrelsen(2005): Miljøprojekt nr. 1021) En vejledning bør - oplyse om centrale begrebers betydning, såsom 'væsentlig forurening ifølge miljøbeskyttelsesloven' og røgens 'frie fortynding'. Forståelsen af sådanne begreber er nødvendig for at kunne gennemføre aktivt tilsyn og identificere eventuelle røggener ved og i folks boliger evt. ved hjælp af partikelmålinger. (Se evt. Luftvejledningen, 2001) 4
5 - assistere kommunerne med at få overblik over brænderøgs-problemernes geografiske omfang i de enkelte kommuner. Kommunerne har brug for vejledning i at kortlægge anvendelsen af brændeovne og -kedler og i hvilket omfang der findes miljøfølsomme byfunktioner i kommunen. I vore dage med geografiske informationssystemer (GIS) er det en realistisk opgave. - formidle lokal viden om forureningsbegrænsende foranstaltninger over for fyringsanlæg til fast brændsel såvel i forhold til nabosager som i forhold til områder, hvor det er tilstrækkeligt konkret miljømæssigt begrundet. Men myndighederne bør indse at mange boligområder er uegnet til individuel opvarmning med brændeovne pga. tæt lav bebyggelse og terrænforskelle, der hindrer fri fortynding. Der bør endvidere udarbejdes forskrifter for områder i nærheden af miljøfølsomme by-funktioner som børneinstitutioner og hospitaler. Spørgsmål til Miljøministeren: Hvornår forventer man at kunne udsende en vejledning til bekendtgørelsen, der nu er i høring? Konklusion En egentlig udfasning af brændeovne til primær opvarmning burde være målet for en energi- og miljøbevidst regering. - En sådan ændring vil kræve tilførsel af ekstra ressourcer til kommunerne, men det vil blive opvejet af sparede udgifter til medicin, sygehusophold mm. på grund af færre helbredseffekter fra brænderøg. Med venlig hilsen Solveig Czeskleba-Dupont, cand. scient. Formand for Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening Adresse: Hyldebjerg 25, 4330 Hvalsø, telf braenderoeg@braenderoeg.dk 5
6 Kilder: DIREKTIV 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa fra EUROPA- PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Glasius, M., Vikelsøe, J., Bossi, R., Andersen, H.V., Holst, J,. Johansen, E. & Schleicher, O. (2005): Dioxin, PAH og partikler fra brændeovne. Danmarks Miljøundersøgelser. 27 s. Arbejdsrapport nr Glasius, M., Konggaard, P., Stubkjær, J., Bossi, R., Hertel, O., Ketzel, M., Wåhlin, P., Schleicher, O. & Palmgren, F. (2007): Partikler og organiske forbindelser fra træfyring. Danmarks Miljøundersøgelser, 42 s. Arbejdsrapport nr Miljøministeriet (2006): Stockholmkonventionen om persistente organiske forurenende stoffer. Implemeteringsplan. - (2012): Opdateret national implementeringsplan for Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte. Miljøstyrelsen (2001): Luftvejledningen. Vejledning nr. 2. Miljøstyrelsen (2005, version juni): Luftforurening med partikler i Danmark (Miljøprojekt nr. 1021) Miljøstyrelsen (2011): Test of technologies for flue gas cleaning and combustion improvement for existing residential wood burning appliances (Miljøprojekt nr. 1393) Nielsen, O.-K., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Hoffmann, L., Nielsen, M., Gyldenkærne, S.,Fauser, P., Plejdrup, M.S., Albrektsen, R., Hjelgaard, K. & Bruun, H.G. 2011: Annual Danish Informative Inventory Report to UNECE. Emission inventories from the base year of the protocols to year National Environmental Research Institute, Aarhus University, Denmark. 601 pp. NERI Technical Report no Schleicher, O., Jensen, A. Astrup & Blinksbjerg, P. (2001): Måling af dioxinemissionen fra udvalgte sekundære kilder (Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 649) Schleicher, O. (2012): Working Document on possible ecodesign and energy labelling requirements for local space heaters (NYT fra REF-LAB, oktober 2012) 6
Ang. Nytolkning og regulering af luftforureningen fra brændeovne. I. På grund af nye indsigter bør brændeovnsproblematikken tolkes på en ny måde.
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 384 Offentligt Solveig Czeskleba-Dupont Cand.scient. og formand for Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB) Til Luftforureningsgruppen i Miljøstyrelsen
Læs mereOplægsholder. Vibeke Vestergaard Nielsen. Miljøstyrelsen. Cand. scient. funktionsleder. Kommunernes værktøjskasse og sanktionsmuligheder
Kommunernes værktøjskasse og sanktionsmuligheder Det Økologiske Råds konference om brændefyring og alternative løsninger 15. marts 2010 på Christiansborg Oplægsholder Cand. scient. funktionsleder Vibeke
Læs mereHvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det?
Brændeovne og biomassekedler Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Ole Schleicher Mail: osc@force.dk Tlf.: 4326 7540 FORCE Technology Seminar
Læs mereLandsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening blev stiftet i marts 2009 for mere effektivt at kunne imødegå luftforureningen.
Børn og brænderøg Mdt. oplæg ved Solveig Czeskleba-Dupont, formand for Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB) på konferencen om Børn og Miljø i Eigtveds Pakhus den 18.5.2010 arrangeret
Læs mereHerning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.
NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast
Læs mereFORSKRIFT. Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Frederikssund Kommune
FORSKRIFT Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Frederikssund Kommune Baggrund Hvis man bruger brændeovne, brændekedler, pejse og andre ovne til fast brændsel forkert, bliver der udledt mange partikler,
Læs mereOm væsentlig forurening, kommunernes sagsbehandling og boligkvarterer med stor luftforurening
Om væsentlig forurening, kommunernes sagsbehandling og boligkvarterer med stor luftforurening ved Solveig Czeskleba-Dupont, cand. scient. og formand for LOB, maj 2012. Indhold Forord Sammenfatning Indledning
Læs mereNotat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening
Notat Erhverv J.nr. MST-523-00072 Ref. RALAS Den 4. juni 2008 Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Miljøministeriet får et utal af henvendelser vedr. røggener fra brændeovne
Læs mereBrændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening
Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Tlf. (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Det Økologiske Råd Forurening fra
Læs mereTag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn?
Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn? De fleste brændeovnsejere nyder at tænde op i n og mærke varmen og hyggen brede sig. Men desværre er det ikke alle, der har styr på deres
Læs mereForskrift for brug af fastbrændselsovne i Fredensborg Kommune. Vedtaget af Byrådet i Fredensborg Kommune d. 26. februar 2018.
Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Fredensborg Kommune Vedtaget af Byrådet i Fredensborg Kommune d. 26. februar 2018. Formål Fredensborg Kommune har udarbejdet denne forskrift for at forebygge og
Læs mereForskrift for brug af fastbrændselsovne
Forskrift for brug af fastbrændselsovne Rev. 2017 Baggrund Hvis man bruger brændeovne, brændekedler, pejse og andre ovne til fast brændsel forkert, bliver der udledt mange partikler, som kan skade naboer
Læs mereHøringsnotat Forskrift for brug af fastbrændselsovne (brændeovne mv.) i Frederiksberg Kommune. 30. juli 2015
Høringsnotat Forskrift for brug af fastbrændselsovne (brændeovne mv.) i Frederiksberg Kommune. 30. juli 2015 Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 20. april 2015 Forslag til Forskrift for brug af
Læs mereFærre røggener og mindre træforbrug Tænd op fra toppen
Færre røggener og mindre træforbrug Tænd op fra toppen Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltning, Miljøområdet Optænding fra toppen Brændeovnsejerne, der tænder op fra toppen, nedbringer antallet af
Læs mereKL's høringssvar brændeovnsbekendtgørelsen
KL's høringssvar brændeovnsbekendtgørelsen Den 10. januar 2014 Sags ID: SAG-2013-07657 Dok.ID: 1798979 Helhedsindtryk Kommunerne anvender i stigende grad tid på klagesager, der vedrører røg fra brændeovne,
Læs mereForskrift for brug af fastbrændselsovne i Hvidovre Kommune
Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Hvidovre Kommune Baggrund og lovgrundlag Forkert anvendelse af brændeovne, brændekedler, pejse og lignende fastbrændselsovne medfører ofte røggener for de omkringboende
Læs mereForskrift for brug af brændeovne, pillefyr og andre ovne til fast brændsel i Lejre Kommune
Forskrift for brug af brændeovne, pillefyr og andre ovne til fast brændsel i Lejre Kommune Formål med forskriften Forskriften har til formål dels at forbygge røggener for omkringboende og dels at afhjælpe
Læs mereForskrift for brug af brændeovne m.v.
Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift nr. 1/2009 Teknik og Miljø Baggrund 1. Som hjælp til borgerne, har Sønderborg Kommune udarbejdet denne forskrift. Den indeholder regler for korrekt brug
Læs mereProjektbeskrivelse om vejledning til brændeovnsbekendtgørelsen og portal om luftforurening fra brændeovne og brændekedler
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-5230-00179 Ref. halni, brk Den 3. marts 2015 Projektbeskrivelse om vejledning til brændeovnsbekendtgørelsen og portal om luftforurening fra brændeovne og brændekedler Miljøstyrelsen
Læs mereRegler for fyring med fast brændsel
Regler for fyring med fast brændsel Side 1 Hvis du fyrer rigtigt i din brændeovn, brændekedel, pejs og lignende fastbrændselsovne, undgår du ofte røggener for dine naboer. Samtidig mindskes risikoen for
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereForskrift. Vejledning og Forskrift for brug af fast brændselsovne
Forskrift Vejledning og Forskrift for brug af fast brændselsovne Baggrund Hvis du fyrer korrekt i din brændeovn, brændekedel, pejs og lignende fastbrændselsovn, får du mest varme ud af dit brændsel og
Læs merePartikeltælling i Charlottenlund
Partikeltælling i Charlottenlund Foreløbige resultater, september 2012 - januar 2013 Jan Holst Jensen, 2013-03-30 Nytårsaften + nytårsdag En december-weekend med brænderøg Partikeltælling, Charlottenlund
Læs mereRegler for fyring med fast brændsel
Regler for fyring med fast brændsel Side 1 Hvis du fyrer rigtigt i din brændeovn, brændekedel, pejs og lignende fastbrændselsovne, undgår du ofte røggener for dine naboer. Samtidig mindskes risikoen for
Læs merePAMFLET TIL MILJØMYNDIGHEDERNE
1 RØG FRA HUS TIL HUS GENER FRA BRÆNDERØG - generel viden og cases PAMFLET TIL MILJØMYNDIGHEDERNE Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening www.braenderoeg.dk Marts 2015 2 Indhold Indledning
Læs merePAMFLET TIL MILJØMYNDIGHEDERNE
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 205 Offentligt 1 RØG FRA HUS TIL HUS GENER FRA BRÆNDERØG - generel viden og cases PAMFLET TIL MILJØMYNDIGHEDERNE Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening
Læs mereLuftforurening fra brændefyring. Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Finansieret af: Det Økologiske Råd. Kåre Press-Kristensen
Luftforurening fra brændefyring Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 (Omtryk - 26-01-2017 - Yderligere præsentation vedlagt) MOF Alm.del Bilag 216 Offentligt 14 L aas ss1 ø 4 DET ØKOLOG ISKE RÅD Kåre Press-Kristensen
Læs mereRensning af røg fra brændeovne
Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning
Læs mereNyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner
Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Jesper Christensen, Thomas Becker, Marlene Plejdrup, Ole-Kenneth Nielsen,
Læs mereNatur & Miljø. Forskrift for brug af brændeovne
Natur & Miljø Forskrift for brug af brændeovne Formål Forkert brug af brændeovne, brændekedler, pejse og lignende fastbrændselsovne medfører ofte røggener for de omkringboende samtidig med, at udledningen
Læs mereNatur & Miljø. Forskrift for brug af brændeovne
Natur & Miljø Forskrift for brug af brændeovne Formål Forkert brug af brændeovne, brændekedler, pejse og lignende fastbrændselsovne medfører ofte røggener for de omkringboende samtidig med, at udledningen
Læs mereRøggasemissioner Regulering og måling
Røggasemissioner Regulering og måling Røggasemissioner Regulering og måling Lars K. Gram FORCE Technology Senior projektleder Fagområdeansvarlig for emissionsområdet Leder af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Læs mereGode råd om miljørigtig brug af brændeovne
Gode råd om miljørigtig brug af brændeovne Brug brændeovnen rigtigt! Din brændeovn er kun miljøvenlig, hvis du bruger den rigtigt. Hvis du fyrer med vådt træ og affald, eller hvis du ikke sørger for tilstrækkelig
Læs mereFald i partikelforureningen fra trafik i København
AARHUS UNIVERSITET Fald i partikelforureningen fra trafik i København Thomas Ellermann, Andreas Massling, Claus Nordstrøm, Jacob Klenø Nøjgaard og Matthias Ketzel Aarhus Universitet Institut for Miljøvidenskab,
Læs mereMiljøproblemer ved brændefyring
Miljøproblemer ved brændefyring Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd kpk@env.dtu.dk Forureningsdata fra brændefyring Partikelforurening (g PM2,5 pr. GJ) 900 600 300 0 Ældre brændeovn Partikelforurening
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0750 Bilag 1 Offentligt NOTAT GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om accept af ændringen til 1998-tungmetalprotokollen
Læs mereRegler for fyring med fast brændsel
Regler for fyring med fast brændsel Hvis du fyrer rigtigt i din brændeovn, brændekedel, pejs og lignende fastbrændselsovne, undgår du ofte røggener for dine naboer. Samtidig mindskes risikoen for udledning
Læs meremindre co 2 større livskvalitet
dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie
Læs mereKritik af rygestop-kampagnen fra Miljøstyrelsen
Kritik af rygestop-kampagnen fra Miljøstyrelsen LOB påtaler, at danske miljømyndigheder har mistolket to svejtsiske artikler om optænding af brændeovne. - Der er ikke belæg for påstanden om at 80% af de
Læs mereFyr med god samvittighed. skorstensfejerlauget om miljødebatten
Fyr med god samvittighed Informationsbrochure fra skorstensfejerlauget om miljødebatten Fyr med god samvittighed Debatten om brændefyring og miljø har verseret i Danmark i flere år uden, at nogen er blevet
Læs mereFyr med god samvittighed INFORMATIONSBROCHURE FRA SKORSTENSFEJERLAUGET OM MILJØDEBATTEN 1
Fyr med god samvittighed INFORMATIONSBROCHURE FRA SKORSTENSFEJERLAUGET OM MILJØDEBATTEN 1 Nyd din brændeovn med god samvittighed Skorstensfejerlauget finder debatten om brændefyring og miljø vigtig. Derfor
Læs mereNOTATARK. TMU.møde den , Bilag til pkt
Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Hvidovre Kommune med høringssvar til TMU den 29.10.2008 NOTATARK Hvidovre Kommune Indkomne høringssvar med de generelle bemærkninger. De konkrete bemærkninger
Læs mereHøring af bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW (brændeovnsbekendtgørelsen)
Miljøteknologi Ref. HALNI, BRK Den 9. januar 2017 MST-5230-00368 Høring af bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW (brændeovnsbekendtgørelsen) Miljøstyrelsen
Læs mereMiljøgodkendelse. Ole Schleicher. FORCE Technology. VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler. Tirsdag den 6.
Miljøgodkendelse Ole Schleicher FORCE Technology VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler Tirsdag den 6. september 2011 Min baggrund 15 år på Junckers Industrier i Køge - Ansvarlig for alt
Læs merePkt.nr. 2. Forskrift om varelevering til detailhandel i Hvidovre Kommune Indstilling:
Pkt.nr. 2 Forskrift om varelevering til detailhandel i Hvidovre Kommune 402851 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget 1. at principgodkende udkast til forskrift om varelevering
Læs mereSammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017
Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. marts 2019 Mette Hjorth Mikkelsen & Rikke Albrektsen Institut
Læs mereKOMMISSIONENS AFGØRELSE. af
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.12.2011 K(2011) 8793 endelig KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 2.12.2011 om Kongeriget Danmarks meddelelse af en udsættelse af fristen for overholdelse af grænseværdierne
Læs mereMaterialet blev sendt i høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer, samt på Høringsportalen.
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-5230-00163 Ref. jefan, brk Høringsnotat - høring af brændeovnsbekendtgørelsen Bekendtgørelsesudkastet blev sendt i ekstern høring den 3. december 2013 med frist for at afgive
Læs mereForurening fra brændefyring hvad viser vores lokale målinger?
Forurening fra brændefyring hvad viser vores lokale målinger? Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd karp@env.dtu.dk Hvad er partikler? Diameter
Læs mereNotat om indikative partikelma linger
Notat om indikative partikelma linger Jan Holst Jensen, Charlottenlund, 2014-08-28 Private indikative partikelmålinger udført ved hjælp af en kommercielt let tilgængelig partikeltæller. 1 (8) Notat om
Læs mereKøbenhavns Universitet. Naturlig tørring af brænde Bergstedt, Andreas; Sønderby, Linda Kjær; Heding, Niels. Publication date: 2010
university of copenhagen Københavns Universitet Naturlig tørring af brænde Bergstedt, Andreas; Sønderby, Linda Kjær; Heding, Niels Publication date: 2010 Document Version Peer-review version Citation for
Læs mereDe nye EU direktiver om luftkvalitet
De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren
Læs mereSammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening
Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en
Læs mereRegulering af mellemstore fyringsanlæg
Regulering af mellemstore fyringsanlæg Til Dansk Fjernvarmes fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den 10/10-2017 Anne Jensen Forbehold Oplægget tager udgangspunkt i det udkast
Læs mereLUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.
Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening
Læs mereBekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion 1)
Bekendtgørelse Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion 1) I medfør af 7, stk. 1, nr. 1 og 5, 7 a, stk. 1 og 2, 16,
Læs merevurderer desuden, at de offentlige grillpladser fremmer brugen af byrummet og dermed understøtter Fællesskab Københavns vision om en levende by.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indre By Lokaludvalg Bent Lohmann Vedr. fyring med brænde og brugen af grillkul Kære Bent Lohmann 09-03-2017 Sagsnr. 2017-0108467
Læs merePræsentation af DAPO. Tegner med 13 leverandører af brændeovne og pejse hele branchen i Danmark. Samlet omsætning: 800 mio. DKK.
Præsentation af DAPO Tegner med 13 leverandører af brændeovne og pejse hele branchen i Danmark Samlet omsætning: 800 mio. DKK Eksportandel: 80% Præsentation af DAPO Arbejder for miljøvenlig træfyring Internationalt
Læs mereNotat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999
Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ
Læs mereRØGFANENs indhold nr
RØGFANENs indhold nr. 1-56. Nr. 1 5. Nr. 1. April 2009 2. Pressemeddelelse fra LOB den 8. marts, 2009 3. Referat fra Landsforeningens stiftende generalforsamling den 2. marts, 2009 4. Vedtægter for LOB
Læs mereIndikative partikelma linger i Charlottenlund
Indikative partikelma linger 212-215 i Charlottenlund Jan Holst Jensen, Charlottenlund Private kontinuerte partikelmålinger over en 3-årig periode udført ved hjælp af en kommercielt let tilgængelig partikeltæller.
Læs mereForslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU
Læs mereDen nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereForskrift for brug af fastbrændselsovne i Syddjurs Kommune
Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Syddjurs Kommune Baggrund og formål Forkert brug af fastbrændselsovne medfører ofte røggener for de omkringboende samtidig med, at udledningen af sundhedsskadelige
Læs mereNOTAT. Miljøteknologi J.nr. MST-5230-00023 Ref. chste/brk/jefan Den 28. november 2013
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-5230-00023 Ref. chste/brk/jefan Den 28. november 2013 Høringsnotat - høring af brændeovnsbekendtgørelsen Bekendtgørelsesudkastet blev sendt i ekstern høring den 5. december
Læs mereForskrift for bygge- og anlægsprojekter, samt nedrivningsarbejder (støj og vibrationer) i Sønderborg Kommune
Forskrift for bygge- og anlægsprojekter, samt nedrivningsarbejder (støj og vibrationer) i Sønderborg Kommune 2008 Indhold Generelle bestemmelser...3 1. FORMÅL...3 2. LOVGRUNDLAG...3 3. FORSKRIFTENS OMRÅDE...3
Læs mereEmissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation
DGCnotat Fjernvarmen Temanummer om emission 1/5 Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker Grænseværdier og dokumentation Jan K. Jensen (jkj@dgc.dk), Henrik Andersen (han@dgc.dk) og Jan de Wit (jdw@dgc.dk),
Læs mereTeknisk notat. : Camilla Bjerg Pedersen 1 OMRÅDEKLASSIFICERING
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij-carlbro.dk Områdeklassificering i Frederikssund Kommune. Kriterier for inddragelse og undtagelse fra områdeklassificeringen
Læs mereUndersøgelsen af lavfrekvent støj og infralyd fra Kyndbyværket skal så vidt muligt omfatte følgende anlæg: KYV21 og/eller KYV 22 KYV51 eller KYV 52
Dong Energy Power A/S Kyndbyværket Kyndbyvej 90 3630 Jægerspris Roskilde J.nr. MST-1272-00643 Ref. Annje/jojak 23. februar 2012 Påbud om måling af lavfrekvent støj og infralyd fra Kyndbyværket Dong Energy
Læs mereEVALUERING AF KAMPAGNE OM KORREKT BRÆNDEFYRING Runde 2
EVALUERING AF KAMPAGNE OM KORREKT BRÆNDEFYRING Runde 2 MILJØSTYRELSEN RAPPORT /13 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000
Læs mereHØRINGSUDKAST 23. april 2007
HØRINGSUDKAST 23. april 2007 Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 1 og 5, 7 a, stk.
Læs mereNotat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede
Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 2.7.2009 K(2009) 5229 endelig KOMMISSIONENS BESLUTNING af 2.7.2009 om de danske myndigheders meddelelse om fritagelse for forpligtelsen til at
Læs mereEvaluering af kampagne om korrekt brændefyring Miljøprojekt nr. 1663, 2015
Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring 2014-15 Miljøprojekt nr. 1663, 2015 Redaktion: Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring 2014-15 Redaktion: Rie Schmidt Knudsen, Epinion Udgiver: Miljøstyrelsen
Læs mereAfrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening.
Notat Miljøteknologi J.nr. Ref. RASBO/MTH 7. februar 2011 Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Sted: Eigtveds Pakhus; København; fredag den
Læs mereHalmfyr og afstandskrav
Halmfyr og afstandskrav Teknisk notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. november 2017 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 17 Faglig kommentering:
Læs mereOpsamling på høringen af Frederiksberg Kommunes Luftforureningsstrategi
Opsamling på høringen af Frederiksberg Kommunes Luftforureningsstrategi Kommunalbestyrelsen har sendt Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune i 8 uges høring frem til 8. februar 2012. Strategien
Læs mereSkibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa
Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus
Læs mereDerfor kæmper vi for en ny bekendtgørelse som yder naboerne reel beskyttelse. Vi håber, at du ser det rimelige i at støtte os i denne sag.
Stege, den 18. september 2015 Information vedr. støj fra vindmøller Kære politiker, vidste du - at der ikke findes en grænse for den støj, naboen til en vindmølle må opleve eller måle i eller ved boligen?
Læs mereAfgørelsen offentliggøres i anonymiseret form
Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Vedr. klage over Ringkøbing Kommunes afgørelse af 2. oktober 2002 om afslag på ansøgning om ophævelse af tilslutningspligt til fjernvarme for ejendommen [...]
Læs mereEuropaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Notat Dato 13. september 2012 J.nr. TS2060503-68 Nærheds- og Grundnotat om Europa-Kommissionens udkast til forordning om periodisk syn af køretøjer
Læs mereREVISION AF BREF FOR AFFALDSFORBRÆNDING MILJØSTYRELSENS PARTNERSKAB
REVISION AF BREF FOR AFFALDSFORBRÆNDING MILJØSTYRELSENS PARTNERSKAB HVAD ER BREF? BAT: Best Available Techniques (bedste tilgængelige teknikker) BREF: BAT-Reference document EIPPCB: European Integrated
Læs mereIndsats mod ultrafine partikler i lufthavnen
Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde
Læs mereBrændeovnes bidrag til luftforurening i København
Brændeovnes bidrag til luftforurening i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17-08-2015 Forfatter: Steen Solvang Jensen, Jørgen Brandt, Marlene Plejdrup og Ole Kenneth-Nielsen
Læs mereDGF Gastekniske dage 2008
DGF Gastekniske dage 2008 EU-kommissionens forslag til et Industriemissionsdirektiv Oplægsholder Cand. scient. Vibeke Vestergaard Nielsen Miljøstyrelsens Erhvervsenhed Oplæggets udgangspunkt 1. Nyt IPPC-forslag
Læs mereHVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?
HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,
Læs mereBekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion 1)
Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion 1) I medfør af 7, stk. 1, nr. 1 og 5, 7 a, stk. 1 og 2, 16, stk. 1 og 2,
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 9. oktober 2015 Sagsnummer: 2015-7673./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat
Læs merePåbud om indberetning af overskridelser af emissionsgrænseværdier på Slagelse forbrænding
AffaldPlus Slagelse forbrænding Dalsvinget 11 4200 Slagelse v/ Ole J. Andersen Peter Valsøe MST- Roskilde J.nr. Ref. anbri Den 31. marts 2011 Påbud om indberetning af overskridelser af emissionsgrænseværdier
Læs mereHvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?
Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University
Læs meremejep@nst.dk nst@nst.dk
Dato: 19. august 2015 Til: Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen mejep@nst.dk nst@nst.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Høringssvar til 4 ændringsbekendtgørelser
Læs mereVejledning om regulering af luftforurening fra brændefyring
VEJLEDNINGENS BAGGRUND OG FORMÅL... 3 HELBREDSEFFEKTER OG LUFTFORURENING FRA BRÆNDEFYRING [HELBREDSEFFEKTER]... 4 KORT OM BRÆNDEOVNSBEKENDTGØRELSENS BAGGRUND [BEKENDTGØRELSENS BAGGRUND]... 5 OVERBLIK OVER
Læs mereMed påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013.
Pharmacosmos A/S Rørvangsvej 30 4300 Holbæk Att.: Hans Berg Andreasen, hba@pharmacosmos.dk Virksomheder J.nr. MST-1272-00638 Ref. jamul/hebec Den 7. marts 2014 Påbud om ændring af vilkår Pharmacosmos A/S
Læs mereDONG Energy Thermal Power A/S Kyndbyværket Kyndbyvej Jægerspris. Virksomheder J.nr. MST Ref. emibm/kabje Den 7.
DONG Energy Thermal Power A/S Kyndbyværket Kyndbyvej 90 3630 Jægerspris Virksomheder J.nr. MST-1271-00473 Ref. emibm/kabje Den 7.juni 2017 Att: Kasper Justesen Påbud om vilkårsændringer vedr. egenkontrol
Læs mereSundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark med kopi til
Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Danmark E-mail: sum@sum.dk med kopi til lepo@sum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I
Læs mereSundhedsmæssige effekter af partikler
Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens
Læs mereVerdo Produktion A/S, Grenaa Kraftvarmeværk Kalorievej Grenaa. Sendes pr. til
Verdo Produktion A/S, Grenaa Kraftvarmeværk Kalorievej 13 8500 Grenaa Sendes pr. e-mail til alab@verdo.dk Virksomheder J.nr. MST-1270-00750 Ref. Ulsee/katam Den 10. september 2013 Afslag på ansøgning efter
Læs mereLovgivning om emissioner fra skibe
Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe
Læs mereLuftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København
Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,
Læs mereEU på Samsø energi og miljø
EU på Samsø energi og miljø Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy oktober 2, 2014, Samsø Arr. med støtte: Europæisk netværk med 75 NGO'er som medlemmer,
Læs mere